Hillerød Hospital Småt der gør godt.. En vejledning til patienter med nedsat appetit Hillerød Hospital
Indholdsfortegnelse Din krop har øget behov... 3 Den omvendte kostpyramide..5 Sammensæt din dagskost...7 Energi fra morgenstunden...8 Frokostretter.10 Traditionel aftensmad.13 Alternativ aftensmad...14 Mellemmåltider.15 Drik din energi.....17 Hvorfor ernæringsdrikke?...18 Fuldgyldige ernæringsdrikke.19 Supplerende ernæringsdrikke...20 Pift ernæringsdrikken op.21 Ernæringsrecept..22 Dit dagskostforslag.23 Egne noter...24 2
Din krop har et øget behov Når du er syg har din krop et øget behov for energi fra mad og drikke. En syg krop har en høj omsætning af energi, da fx feber, infektioner, operationer, kemoterapi, strålebehandling osv. gør, at kroppen skal bruge mere brændstof til at bekæmpe sygdom. Du har måske madlede eller problemer som kvalme, opkast eller diaré og har derfor ikke den samme appetit som normalt. Derfor skal din mad og drikke være ekstra fyldt med energi og protein. Energi er kroppens brændstof, hvis der ikke tilføres nok energi i en periode,vil du tabe dig i vægt. Energi kommer fra de fire næringsstoffer fedt, kulhydrat, protein og alkohol. Du får derfor energi fra stort set alt mad og drikke. Energi betegnes i denne folder som 3 kilojoule (kj) men kan omregnes til kalorier (kcal) ved at dividere med 4,2. Principperne for energiholdige måltider med en lille volumen er, at de skal indeholde mere fedtstof og koncentrerede kulhydrater i form af stivelse og sukker. Fedt.indeholder dobbelt så meget energi som kulhydrater og proteiner Dit energibehov skal dækkes, for at du opretholder din vægt. Hvis du skal tage på i vægt, bør du indtage mere energi end det, din krop forbruger i løbet af et døgn. Dit behov for energi er ca. kj
Proteiner er kroppens byggesten.. Protein er kroppens byggesten og er derfor livsnødvendig. Når du er syg og skal bekæmpe sygdom, har din krop en øget omsætning af protein. Hvis du har tabt dig i vægt, har din krop sandsynligvis også tabt noget af sin muskel- og cellemasse, som skal genopbygges. Dit behov for protein er ca. g MEN kroppen kan kun bruge proteinerne til at opbygge væv, hvis der er overskud af energi. kroppen har lettest ved at omsætte til energi. Der er bl.a. kulhydrater i frugter, grøntsager, kartofler, brød, ris, pasta og gryn samt i sukkerholdige fødevarer som slik, kage, is mm. Herfra bør du vælge de produkter, der indeholder mest energi. Kulhydrater er kroppens foretrukne energikilde. Hvis der ikke tilføres kulhydrater, omdanner kroppen proteinerne fra muskler og væv til kulhydrater. Særligt vores hjerne og nervesystem er afhængig af sukker, så selvom du bør spise en fed og proteinrig mad, skal den også indeholde mange kulhydrater, da det er det næringsstof Hvis dit energibehov skal dækkes, ved at spise efter de almindelige kostanbefalinger, vil portionerne blive 3-4 gange så store som illustreret her i pjecen. På de næste sider kan du læse om, hvilke fødevarer du bør spise mindst og mest af, når der skal være meget energi i små portioner. Faktisk kan man sige at du skal ven- 4
Den omvendte kost pyramide Den omvendte kostpyramide illustrerer i øverst i pyramiden hvilke fødevarer, du skal forsøge at få mange af og i bunden hvilke, du kan spise mindre af. I toppen ses især de proteinholdige, fedtrige og sukkerholdige fødevarer. I midten ses frugt og grønt, hvor det er vigtigt at vælge den frugt med mest energi som fx avocado, syltede ferskner, frugtgrød eller grøntsager i form af gratin, kartoffelgrøntsagsmos eller supper, hvor der er tilsat fedtstof. Brød, pasta og ris er i bunden, hvilket betyder, at portionerne af denne gruppe må være lidt mindre end normalt, men de skal bestemt ikke undlades. Vælg blot det lyse brød, ris og På næste side kan du læse, pasta, da det giver mere energi og hvordan pyramiden bruges i mindre mæthed og tilsæt gerne den daglige madlavning. ekstra fedtstof. 5
Spis lidt brød og gryn. Tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk med en smørklat og sukker ovenpå. Spis lidt frugt og grønt hver dag. Fx i form af stuvede grønsager eller grøntsagsmos af friske eller frosne grøntsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør/ pasteuriserede æg eller pasta vendt i pesto med parmesanost eller svits de kogte ris i god olie. Brug smør, margarine og olie. Fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug dressinger af olie og eddike og cremefraiche. Spis ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt gerne med mayonnaise eller remoulade. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt indhold af fedt. 45+ ost i tykke skiver, skimmeloste og forskellige fede dessertoste. Piskefløde, cremefraiche og flødeost i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål med fløde. Drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk af sødmælk. Spis rigeligt kød og pålæg. Lav gerne retter med fars og æg, da det typisk er nemmere at tygge end helt kød, og så glider det også bedre ned. Spis gerne kiks, chokolade, kager, fromage, budding, is og lignende desserter samt koldskål og kakao. Drik energi- og proteinrige drikkevarer som fx proteinrige drikke, mælk, koldskål, kakaomælk, juice, saft med sukker. Dit behov for væske er ca. 2 l dagligt. 6
Sammensæt din dagskost På de følgende sider vil du kunne få inspiration til at sammensætte en dagskost, der kan opfylde dit behov for energi og protein, måske på en ny måde i forhold til det, du plejer at spise. Du skal måske også til at spise oftere end normalt, det anbefales at du spise 6-8 små måltider og ikke kun 3 hovedmåltider. Hvis appetitten er meget lille eller 50% af dit energibehov skal dækkes via mellemmåltider helt forsvundet, kan det være en god idé at sætte faste klokkeslæt på måltiderne, ellers er det let at glemme at spise. Manglende indtag af mad fremmer endnu mere madlede og appetitløshed. Hvis du har meget kvalme, så spørg din læge eller sygeplejerske, om du kan få noget kvalmestillende medicin. 7 Måltidforslagene er sammensat efter små portioner, og du vil kunne finde måltider af forskellig art. Ved hvert måltid er der oplyst et cirkaindhold af energi og protein. Du kan forsøge at udregne, om du på en dag får dækket dit behov. Det er vigtigt at forsøge at gøre måltidet så appetitligt som muligt, så vær opmærksom på, hvad der fremmer din appetit. Det kan fx være en fin serviet, et lys på bordet, lidt krydderurter som grønt drys på maden, at lufte ud inden du skal spise, at spise sammen med andre eller være underholdt på anden vis ved fx at læse avis eller se fjernsyn, mens maden spises.
Energi fra morgenstunden 1 dl sødmælksyoghurt el. ymer med 20g honningristet mysli el. ymerdrys med sukker 650 kj og 6 g protein 340 1½ dl. øllebrød med 25g piskefløde. 985 kj og 3,5g protein Havregrød kogt af ½ dl. havregryn (15g) og 1 dl. sødmælk tilsat 1 tsk. sukker og 1 tsk. smør. 730 kj og 5 g protein 8
Energi fra morgenstunden 1 kogt æg med ½ skive rugbrød m/smør 795 kj og 9g protein 1skive franskbrød eller ½ bolle el. rundstykke med smør og ost 45+. 760kJ og 7g protein Husk også drikkevarerne til morgenmaden Drik fx mælk, drikkeyoghurt, kakaomælk, koldskål, Arla Protin, juice, kaffe/ te med mælk/fløde og sukker. Eller en varm kakao, eller måske en god te med honning. Se også senere afsnit om energi og protein i drikkevarer. 9
Frokostretter ½ skive rugbrød med smør, del den gerne i to kvarte med 40-50g pålæg (svarer til 3-5 skiver afskåret pålæg eller 1/2 æg og 1 stk. sild) 720kJ og 8g protein 1½ dl risengrød kogt på sødmælk med 1 tsk. smør og 1 spsk. kanelsukker 1025 kj og 6g protein 1½ dl suppe beriget med smør og fløde og tilsat 30-40g kød, kødboller, bacon, skinke, kylling eller fisk. 450 kj og 6g protein 10
Frokostretter ½ skive franskbrød eller rugbrød med smør og fiskepålæg (ca. 30g) fx Røget laks/hellefisk eller rejer og mayonnaise. 510 kj og 10g protein Sandwich af 1 skive toastbrød evt. ristet med smør og 30g mayonnaisesalat fx hønsesalat, rejesalat, æggesalat mm. 730 kj og 5 g protein 1 fromage, mousse, dessert, is gerne færdigkøbt som fx risi-frutti, chokolademousse, risalamande, tiramisu, flødeis mm. 800 kj og 3 g protein 11
Frokostretter 1 dl. frugtgrød med 25 ml piskefløde 630 kj og 1g protein Sammensæt din frokost, som din appetit og madlyst tillader det. Portionsstørrelserne er vejledende, og hvis du kan spise større portioner, skal du bare gøre det. De illustrerede måltider kan også anvendes til øvrige måltider. Det er vigtigt at lytte til sin madlyst og prioritere appetit til det mad og drikke, der giver mest energi. Det kræver måske, at du vender lidt op og ned på vanerne. For nogle kan det det være lettere at spise kold mad til aften end varm, fordi duften af varm mad kan fremkalde kvalme og kold mad kan være lige så godt som varm. Alt efter hvad dit udgangspunkt er, er det vigtigt at huske, at lidt mad er bedre end ingenting, og at det er bedre at spise to pandekager med is til aftensmad end at sidde og stikke til den varme mad og flytte den rundt på tallerkenen imens familien spiser. 12
Traditionel aftensmad Den traditionelle varme aftensmad med kartofler, ris eller pasta med grøntsager, kød/fisk og en sovs kan reduceres lidt i portionsstørrelserne, og forholdene imellem fødevarerne skal igen være lidt anderledes. For at få mest muligt energi og protein skal du lade kød/fisk og kartoffel/ris fylde det meste af tallerkenen sammen med sovs, du bør ikke spise dig mæt i alt for mange grøntsager. En god måde at energiberige de ellers energifattige grøntsager på er ved fx at svitse dem i noget god olie, eller lave en salat, hvor der tilsættes oliedressing, nødder, kerner, tørrede frugter, ost, oliven mm. Eller fx at lave en grøntsagsmos, gratin eller stuvning, hvor du tilsætter godt med fedtstof. Hvis du er plaget af kvalme og madlede, kan det være godt at få nogle andre til at tilberede den varme mad, så du ikke bliver for mæt af duften. Det er også godt at lufte ud, inden du skal spise, så der er frisk luft i rummet, når du sætter dig til Som ses på tegning: 50g kød/fisk/fjerkræ 50g Kartoffel/ris/pasta/brød 2-3 spsk. sovs eller dressing lidt grønt fx 50g 1 tsk. olie/ smør 1370 kj og 13g protein 13
Alternativ aftensmad Alternativ aftensmad kan fx være små lune retter som en pandekage eller tarteletter med fyld, eller det kan være en avocado med rejer eller en omelet, for nogle kan det virke mere overskueligt end den traditionelle mad. En cider, juice, øl eller et glas vin til maden kan medvirke til at fremme appetitten. Tjek om du får medicin, hvor du ikke bør drikke alkohol.. Omelet med rugbrød og bacon. Lav en lille omelet af 2 æg og lidt mælk, spis ½ stk. rugbrød m/smør og 1-2 skiver ristet bacon og purløg hertil. 1360 kj og 19 g protein Avocado med rejer 1 avokado med 50g rejer, citron og 1 stk. flutes med smør 1580 kj og 15g protein 14
Mellemmåltider Når maven ikke kan rumme så meget, er det vigtigt at spise hyppigt. Mellemmåltiderne kan spille en stor rolle for, om du får dækket dit behov for energi og protein. Spis gerne 3 hovedmåltider og 3-5 mellemmåltider. Det søde.....og det salte Frisk frugt 100g 245 kj 0-1g protein Tørrede frugter 30g 350 kj 1g protein Nødder 30g 775 kj 5g protein Chokolade 30g ca. 3-4 stk. 670 kj 1g protein Lakrids og vingummi 30g 450 kj 2g protein Marcipan pr. 100g 2275 kj 12g protein Peanuts 30g 780 kj 7g protein Chips 30g 670 kj 2g protein Flæskesvær 30g 755 kj 18g protein 15
Mellemmåltider Kiks og kager.. 2 digestive kiks med 30g brieost 990 kj 8g protein 4 mariekiks med tandsmør (ca.10g) 590 kj 1g protein 2 chokoladekiks 720 kj 2g protein 1 stk. skærekage 50g 900 kj 2g protein 4 småkager 40g 840 kj 2g protein Wienerbrød 50g 950 kj 2g protein Flødeskumskage 50g 710 kj 1g protein 4 tuckiks/saltkiks 271 kj 1g protein Krydderbolle med tandsmør 920 kj 4g protein Kransekage 2 stk. 30g 470 kj 1g protein Små romkugler /snøfler 2 stk. 40g 695 kj 1g protein 16
Drik din energi.. Din krop har brug for ca. 1½-2 l væske om dagen eller 30 ml/kg kropsvægt måske mere hvis du har diaré, opkast eller høj feber. I det følgende kan du se hvor meget energi og protein, du kan tilføre kroppen via væskeindtaget.. Du får ca. 6-700ml væske igennem maden (fra suppe, frugt og yoghurt). Næringsindhold pr. 100 ml Produkt kj Protein Rød saft 170 0 Æble/appelsinjuice 180 0 Grøntsagsjuice 220 2 Skummetmælk 150 3,5 Minimælk 158 3,5 Kærnemælk 153 3,4 Letmælk 202 3,5 Sødmælk 270 3,4 På denne side er oplistet de energi- og proteinholdige drikkevarer du kan købe i de fleste supermarkeder og på næste side kan du læse om de tilskudsdrikke du kan få på recept og købe på apoteket. Kakaoskummetmælk 252 3,6 Kakaoletmælk 295 3,7 Koldskål 260 2,8 Cultura Pro Bio 260 2,9 Danone Aktimel 320 2,8 Arla Protin 540 5,7 17
Hvorfor ernæringsdrikke? Ernæringsdrikke kan deles i to grupper. De, der svarer til fuldgyldig, sufficient ernæring og dem, der er supplerende energi- og proteintilskud. Hvilken drik du skal vælge, afhænger af dit behov og dit øvrige indtag af mad og drikke. Se tabel næste side med et udvalg af ernæringsdrikke, hvor du kan se volumen, energiindhold, proteinindhold samt smagsvarianter. Fuldgyldige ernæringsdrikke 5-6 stk. om dagen kan dække dit behov for næring i det rette forhold inkl. Vitaminer og mineraler, men kan også bruges som tilskud eller enkelte måltidserstatninger Fresubin 2 kcal indeholder samme energi og mængde af fedt, protein og kulhydrat som nedenstående tallerken mad. 75g kød, 200g kartofler, 12g sukker og 10g smør 18
Fuldgyldige ernæringsdrikke Produkt ml kj protein smag Fresubin 2 kcal 200 1680 20 Karamel vanille skovbær Abrikos/fersken cappuccino Fresubin 2 kcal fibre (3g fibre) 200 1680 20 Chokolade- lemon- vanille Fresibun energy 200 1260 11 Chokolade- cappuccino lemon Jordbær solbær tropefrugt Vanille Fresubin energy fribre (4g fibre) 200 1260 11 Chokolade- kirsebær jordbær vanille Nutridrink 200 1260 12 Vanille banan tropefrugt Kakao jordbær orange Nutridrink multi fibre (4,6g fibre) 200 1260 12 Vanille jordbær orangekakao Nutridrink yoghurt style 200 1260 12 Fersken/orange lemon/vanille hindbær Nutridrink compact 125 1260 12 Mocca skumbanan jordbær vanille Ressource komplet næring 1,5 200 1280 11 Abrikos-banan-chokoladehindbær/jordbær kaffe-vanille Resource 2,0 fibre 200 1680 18 Abrikos-jordbær-skovbær-kaffe mild vanille(til madlavning) Resource frugtpuré 125g 847 6 Æble/jordbær 19
Supplerende ernæringsdrikke Produkt ml kj Protein smag Fresubin protein energy 200 1260 20 Chokolade vanille skovjorbær tropefrugt cappuccino ProvideXtra (saftbasseret) 200 1260 8 Appelsin/ananas citrus/cola Kirsebær lemon/lime solbær Æble tomat Nutridrink juice style 200 1270 8 Citron skovbær appelsin Jordbær solbær æble tropefrugt Nutridrink protein 200 1260 20 kakao- jordbær- vanille abrikos skovbær mokka Nutridrink creme 125g 850 12 Vanille skovbær kakao Addera plus (saftbaseret) Addera (saftbaseret) 200 1040 8 Æble appelsin hindbær/ solbær kirsebær/ pære 200 720 8 Æble frugt/bær pære-citron/hyldeblomst Ressource protein 200 1054 19 Abrikos-chokolade-jordbær kaffe-skovbær-vanille 20
Pift ernæringsdrikken op Hvis du syntes, ernæringsdrikkene bliver ensformige, eller at smagen ikke er helt, som du ønsker, kan du selv mikse den med forskellige produkter, der gør dem lidt mere interessante. HUSK: Hvis appetitten er lille, er det vigtigt, at maden ser indbydende ud.. Drikke med chokolade eller kaffesmag kan lunes til max. 60ºC. Du kan optimere smagen ved at tilsætte lidt Neskafé eller lade et stykke god mørk chokolade smelte ned i chokoladedrikken. Tilsæt også gerne en god klat flødeskum på toppen. Du kan også med fordel fryse drikkene ned, kom dem evt. i isterningposer. Nutridrink compact eller Resource frugtpuré spises sammen med en rigtig god flødeis som en lille isdessert pyntet med frisk frugt, krymmel, chokoladesovs eller chokoladestykker er det super lækkert. Lidt pynt på glasset eller lidt frosne bær eller vindruer i de klare drikke kan gøre en stor forskel. Drikke med frugt eller vanille Er rigtig gode at blende med flødeis, lidt sorbetis eller frosne bær og frugter som en smoothie eller milkshake. 21
Ernæringsrecept Når du har svært ved at få dækket dit behov for næring ved almindelig mad eller har et særligt øget behov, kan du få drikkene på en ernæringsrecept. Herved dækker sygesikringen 60% af prisen. Din sygeplejerske eller diætist kan i samarbejde med din læge hjælpe dig med at få skrevet recepten og finde ud af hvilke drikke, der er bedst for dig.. Drikkene kan købes på apotekerne eller bestilles direkte hos producenterne, dog i lidt større partier. Giv ikke op fordi du har smagt en ernæringsdrik, du ikke kunne lide, der er produkter for enhver smag du skal bare finde dem, der passer bedst til dig. Start med at prøve nogle forskellige smagsvarianter og måske fra forskellige firmaer, så kan du efterfølgende bestille en kasse med din yndlingssmag. Husk dog, at blive ved med at smage nye smage og varierer, så du ikke bliver træt af dine favoritter. 22
Dit dagskostforslag Morgen: Formiddag: Frokost: Eftermiddag: Aften: Sen aften: 23
Egne noter... 24
Egne noter... 25
26
Materialet er udarbejdet af: Klinisk diætist Maria Fray C copyright Illustration: Louise Nevad Købke C copyright 1. udgave Marts 2010 Hillerød Hospital Onkologisk og palliativ afdeling Dyrehavevej 29 3400 Hillerød tlf:48296120 27