Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Den nære omverden beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og kunne
Den fjerne omverden finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i det nære og det fjerne forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne redegøre for dyr, planter og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på Jorden anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og globale mønstre beskrive og sammenligne vigtige regioner og lande i vores egen og andre verdensdele sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv har oplevet anvende hovedtræk af Jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed. Menneskets samspil med naturen færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. Arbejdsmåder og tankegange formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser
planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter. vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper. Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-41 her med temaet: Se bare Formål Aktiviteter Øvrige mål At eleverne får indblik i, hvordan det danske landskab er blevet til, samt at de får kendskab til, hvilke egenskaber nogle af råstofferne i jorden har, og hvordan råstofferne kan udnyttes. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: istid, tunneldale, moræne, hedesletter, jordprøver, organisk/uorganisk materiale, grus, sand, ler, kalk, muld, kridt, landbrug, drikkevand, syreregn. At eleverne får et indblik i øjets virkemåde, og at de lærer lidt om lys og syn, brug af linser og dannelse af billeder, samt at de lærer noget om øjets farvesyn, om farver og farvet lys. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: billeddannelse, linser, forsøg: Efterlign isen, Se på sten, Undersøg jord, Vand og jord, Vand og ler i fryseren, Vand gennem jord, Se på Sand og jordpartikler i lup, Hvor hårdt er vandet, Er der kalk i stenen, Støb en flise eller en sten forsøg: Hvorfor har vi to øjne?, En model af øjet, Linser, Undersøg et øje, Se lysstråle, Se gennem prismer m.fl. Faglig læsning med fokus på nye begreber og førfaglige ord. Evt. ekskursion til Geologisk Museum. Faglig læsning med fokus på nye begreber og førfaglige ord.
42 Efterårsferie. stereosyn, den blinde plet, nærpunkt, briller/lupper og deres brændvidder, lysstråle, lysets brydning, nærsynethed/langsynethed 43-45 46-50 Der vil blive arbejdet med ovennævnte mål til efterårsferien samt løbende derefter ved behov videre med temaet: Se bare Faglig læsning her med med fokus på nye temaet: Vejr her og der At udbygge elevernes kendskab til vejrfænomener, at give dem et elementært indblik i meteorologiske begreber som klima, fronter og lufttryk, samt at give dem viden om vejrets og klimaets betydning for mennesker, dyr og planter. Give eleverne indblik i vejr/klima i regnskov og ørken forsøg. Bl.a.: Lav jeres egen solnedgang, Godt vejr og dårligt vejr, Avisernes vejrudsigt, Lav en have i et glas, Lav en ørkenkasse Udvikle elevernes færdigheder i at iagttage og beskrive vejret, at betjene simple måleinstrumenter samt at præsentere indsamlede data på hensigtsmæssig form 51 Emneuge 52 Juleferie 1-2 her videre Vejr her og der
3-6 Sol, måne og stjerner 7 Vinterferie 8-11 videre med temaet: Sol, måne og 11-15 stjerner Er vi dus med dyrene? At give eleverne svar på spørgsmål, såsom: Hvad er et stjerneskud?, Hvad er min plads i Universet?, Hvad er Big Bang teorien? Vi arbejder bl.a. med følgende begreber: årstidernes skiften, Jordens bevægelse om Solen, Jordens rotation om egen akse, astrologi, astronomi, Solsystemet, satelitter, raketter og rumfart, galakser, Mælkevejen At eleverne får en viden om livscyklus og levevis for tre almindelige danske husdyrarter, svinet, koen og hønen. Der bliver arbejdet med begreber, såsom: landbrug som moderne produktionsvirksom hed, traditionelt- /økologisk landbrug. Dyrevelfærd, dyreetik, Jordens befolkningstal, ressourcer forsøg, bl.a.: I Østen stiger solen op, Solpinden, Korte og lange dage, Stjernebilleder, Solen og Jorden, Fra fuldmåne til fuldmåne forsøg, bl.a.: Høns i trængsel, Hvor meget mælk?, Hvor mange bliver vi? Faglig læsning med fokus på nye At få eleverne til at se fænomener, de ikke har lagt mærke til før. Ekskursion til Planetarium. Faglig læsning med fokus på nye Ekskursion til Zoologisk Have eller bondegårdsbesøg
16-22- Lav selv elektronik Sortere og navngive materialer fra dagligdagen herunder efter form, farve, funktion og anvendelse. Undersøge ændringer af stoffer, f.eks. is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses Undersøge farver i mørke/hvidt lys og blandingen af farer. Sætte madvarer i grupper, sortere madvarer, undersøge pulvere og opløsninger. Arbejde på det Faglig læsning med fokus på nye 23-25 Projekter Eleverne skal her vælge et projekt, som de skal arbejde med og udvikle. Det kan f.eks. være: at bygge noget og afprøve det, at holde en udstilling/foredrag med demonstrationer, at søge viden i bøger/internettet og fortælle om det, at lave en undersøgelse, at opfinde/udvikle et apparat, undersøge et problem, som trafiksikkerhed ved skolen Sortere småting forsøg relaterede til projekterne Faglig læsning med fokus på nye Eksempler på projekter: Minieksperimentarium Sund skole, En elastikmotor, Vores by Tværfagligt samarbejde Der bliver i undervisningsmaterialet lagt op til tværfagligt samarbejde med følgende fag: matematik, idræt og dansk, hvilket vil give eleverne en holistisk tilgang til de forskellige emner, som vi kommer til at arbejde med. Dette vil
fremme elevernes fornemmelse for, hvordan tingene hænger sammen og dermed forøge deres flair og interesse for de naturvidenskabelige fag. Variation af arbejdsformer Eleverne kommer til at arbejde med alle deres sanser og både med deres logiske og kreative evner. Eleven vil komme til at skrive, diskutere, optage biller og lyd, indsamle data og genstande, opføre modelskuespil, tegne og bygge modeller, holde foredrag og lave udstillinger. N/T som kulturbærende fag Via naturfagssystemet Natek oplever eleverne tydeligt, hvordan de bliver mere kompetente til at indsamle data og viden, analysere og konkludere, formidle egne og andres resultater samt forholde sig kritisk til naturvidenskab, fx i medierne. Eleverne opnår herved en forståelse af, hvordan man skaber naturvidenskabelig viden, og hvordan denne viden formidles og finder anvendelse i vores samfund. Dette er med til at give os nogle logisk/kreativt tænkende individer med en kritisk tilgang til naturvidenskab, hvilket er konstruktivt i ethvert demokratisk samfund. Den sproglige dimension Der bliver i Diginat sat fokus på faglige tekster med faglige såvel som Processen er som følger: Introsamtale: Afklaring af hverdagsforestillinger og førfagligt sprog. Undersøgende arbejde: Kobling mellem førfagligt sprog og faglig forståelse. Arbejde med faglige tekster: Konkret anvendelse af formelt fagligt sprog. Skrivning af tekster og andet materiale: Kobling af forståelse på fagligt sprog. Fremlæggelse af arbejde: Formidling af faglig forståelse ved brug af fagligt sprog. Der bliver således lagt op til et særligt tværfagligt samarbejde med faget dansk, hvilket vil blive prioriteret.
Materialer Der vil her blive arbejdet med undervisningssystemet Natek. Natek 5 - elevbog Natek 5 - arbejdsbog Kopiark fra Diginat og evt. supplerende kopier/forsøg. Ekskursioner Der vil så vidt muligt være ture til Experimentarium, Geologisk Museum, Planetarium og Zoologisk Have og nærområdet. Mvh. N/T-lærer, Amina Poulsen P.S. Der tages forbehold for ændringer i årsplanen.