November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien, lav rente, en fortsat bedring på boligmarkedet og offentlige tiltag som BoligJobordningen, Landsbyggefonden og store anlægsprojekter, der alle giver et positivt bidrag til byggeriet. Til gengæld forventes det, at et markant fald i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer vil give et fald i den samlede byggeaktivitet i 15. Efter mange års tilbagegang ventes de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer samt boliginvesteringerne at stige i 1 og 15. Set over hele 13 er der dog udsigt til endnu et fald i de private bygge- og anlægsinvesteringer inkl. boligbyggeri, men ligesom den øvrige økonomi ventes det så småt at gå fremad i andet halvår. Til gengæld forventes der et stort fald i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer i 15, som modvirker fremgangen i de private investeringer og dermed giver et fald på, pct. i de samlede bygge- og anlægsinvesteringer i 15. Udsigt til tiltrængt fremgang i økonomien og byggeriet Niveau 1 1 13 1 15 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Bruttonationalprodukt 1. -,,3 1,5 1,7 Privat forbrug 91,5, 1,3, Eksport af varer og tjenester 99,, 3,,3 Heraf varer -,5 1, 3,1,3 Boliginvesteringer 79 -, - 3,7 3 Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer 35-3, -7,9, 3,9 Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer 3,1, -1,5-1,7 og DI Skønnene bygger på en forventning om fortsat lave renter, stigende boligpriser, positive bidrag fra det offentlige gennem BoligJobordningen, Landsbyggefondens udvidede ramme og store anlægsprojekter som Metroen, Femern-forbindelsen og investeringer i jernbanenettet. Disse faktorer vil alle have en positiv effekt på bygge- og anlægsinvesteringerne. Til gengæld vil de mange ledige erhvervslokaler holde byggeriet af erhvervsbygninger nede, som først ventes at gå frem i løbet af 1.
199K 1993K3 199K 1995K1 1995K 199K3 1997K 199K1 199K 1999K3 K 1K1 1K K3 3K K1 K 5K3 K 7K1 7K K3 9K K1 K 11K3 1K 13K1 Stormen den. oktober kan give et midlertidigt løft i byggeog anlægsaktiviteten Skønnene i denne prognose tager ikke højde for, at reparation af de mange ødelæggelser fra stormen den. oktober kan give et midlertidigt løft i bygge- og anlægsinvesteringerne. Der er meget stor usikkerhed om omfanget af skaderne, men de første skøn fra Alm. Brand Forsikring og Tryg peger i retning af skader for 1-3 mia. kr. Normalt sker langt størstedelen af alle stormskader ifølge Pension og Forsikring på bygninger, hvormed der kan ske et betydeligt men midlertidigt løft i bygge- og anlægsaktiviteten. Boligpriserne styrer boliginvesteringerne Den helt centrale faktor i forhold til boliginvesteringerne er boligpriserne. Når boligpriserne stiger, bliver det mere attraktivt at bygge nyt, og det vil alt andet lige have en positiv effekt på boliginvesteringerne. Her er det både nybyggeriet og hovedreparationerne, der synes at følge prisudviklingen på boligmarkedet. Boliginvesteringerne følger boligpriserne Sæsonkorrigeret, kvt. gns., prisen på enfamiliehuse Mia. kr. 1 1 1 1 Vækst i pct. - - - Kvartalsvækst i boligpriserne Nybyggeri Reparation og vedligeholdelse Siden 11 har reparationerne afveget fra denne trend ved at stige på trods af faldende huspriser. Dette afbræk skyldes formentlig indførelsen af BoligJobordningen medio 11, mens Landsbyggefondens udvidede ramme har medvirket til, at der fortsat er et højt niveau. Huspriserne er igen steget de seneste kvartaler, men det ses endnu ikke i nybyggeriet, som er faldet siden slutningen af. Hvis udviklingen i boligpriserne fortsætter, vil det trække gang i boliginvesteringerne igen. Det er derfor helt afgørende, hvad der sker på boligmarkedet. Skrøbelig fremgang på boligmarkedet Boligmarkedet viser altså tegn på fremgang, men fremgangen er skrøbelig og meget forskelligartet, hvilket først og fremmest ses ved, at priserne på lejligheder og enfamiliehuse er steget med hhv. 9, og, pct. det seneste år. Den forskelligartede prisudvikling skyldes, at det primært er omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg, at priserne er steget, og her er de fleste boliger lejligheder.
Boligpriserne er steget 3 mdr. gns., sæsonkorrigeret = = 5 5 95 95 9 9 5 5 75 75 7 7 Enfamiliehuse 9 Lejligheder 11 1 13 7 Ser man på prisudviklingen fordelt på regioner, er det i høj grad Region Hovedstaden, der har trukket udviklingen. Her er prisen på lejligheder og enfamiliehuse for det første steget med hhv. 11,5 og 5,5 pct. over det seneste år. For det andet er 3 pct. af alle lejlighedshandler og pct. af handlerne med enfamiliehuse i samme periode foretaget i Region Hovedstaden, som derfor fylder meget på boligmarkedet. Det seneste års prisudvikling og antal handler på boligmarkedet,. kvt. 13 Andel af alle bolighandler seneste kvt. i pct. Lejligheder Enfamiliehuse Prisændring Andel af alle ift. samme bolighandler kvt. året før i seneste kvt. pct. i pct. Prisændring ift. samme kvt. året før i pct. Hovedstaden 1, 11,5 17, 5,5 Sjælland 1, 1,9 11,7, Syddanmark, 1, 1,,3 Midtjylland,7, 17,1 1,5 Nordjylland,,,9 1,3 Hele landet,7 9, 71,3, Selvom Region Hovedstaden med mere end en tredjedel af alle bolighandler har trukket en stor del af prisudviklingen, så er det kun,5 pct. af det samlede boligbyggeri, som er foretaget i Region Hovedstaden det seneste år. De vigtigste regioner ift. den direkte sammenhæng mellem boligpriserne og nybyggeriet er derimod Region Midtjylland og Region Syddanmark. Både i 1 og set over en længere årrække er mere end halvdelen af alt nybyggeri foretaget i disse regioner, hvor der primært bygges enfamiliehuse. Her har prisstigningerne det seneste år været mere beskedne for netop enfamiliehusene, så der har endnu ikke været det store incitament til at øge nybyggeriet. 3
Påbegyndt byggeri i 1 fordelt på regioner Areal som andel af samlet påbegyndt byggeri i pct. Enfamiliehuse Lejligheder Øvrige Samlet Hovedstaden,,1 1,,5 Sjælland,,9,3 9, Syddanmark 17,,5,9, Midtjylland, 3, 1, 3, Nordjylland,1, 1, 13,3 Hele landet 73,3 1,3 5, I og med at enfamiliehuse udgør mere end 7 pct. af boligbyggeriet er det helt afgørende, hvad der sker med priserne på disse. Hvis udviklingen i de større byer fortsætter, må det med tiden forventes at brede sig til områderne omkring dem, hvilket vil have en positiv effekt på priserne på enfamiliehuse. Det synes bare ikke at være sket endnu og fremgangen på markedet for enfamiliehuse er derfor skrøbelig. Dette ses også ved, at salgstiden på enfamiliehuse fortsat ligger højt. Med udsigt til faldende ledighed og høj forbrugertillid er der dog grund til at tro på, at bedringen på boligmarkedet vil fortsætte i de fleste dele af landet i takt med, at der kommer mere gang i økonomien. Reparationerne holder boliginvesteringerne på et pænt niveau Der er ikke udsigt til nogen markant fremgang i boliginvesteringerne. Målt som andel af BNP ligger de samlede boliginvesteringer nemlig ikke på noget uhørt lavt niveau. Det var tværtimod i årene op til krisen i, at niveauet var ekstraordinært højt. Investeringer i boligbyggeri som andel af BNP 1 1 7 7 7 7 7 9 9 9 9 9 1 Det er reparationerne, der holder boliginvesteringerne oppe, og de ventes derfor ikke at stige væsentligt de komme år. Tværtimod vil BoligJobordningens udløb formentlig give et fald i reparationerne i 15. Dermed er der ikke udsigt til nogen prangende fremgang i boliginvesteringerne, som ventes at stige med 3,7 pct. i 1 og 3, pct. i 15.
19 199 199 1991 199 1993 199 1995 199 1997 199 1999 1 3 5 7 9 11 1 13 Stor overkapacitet af erhvervsbygninger holder nybyggeriet nede Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes også at stige i 1 og 15 efter at være faldet siden. De har siden krisen i lidt under stor overkapacitet af erhvervsbygninger, som skyldes et meget højt niveau for byggeriet op til krisen og en efterfølgende lavere økonomisk aktivitet. Det har medført at erhvervsbyggeriet nu ligger på det laveste niveau i mere end år. Anlægsinvesteringerne har ikke haft samme udvikling som erhvervsbygningerne. Det skyldes, at de er holdt oppe af offentligt bestemte anlægsprojekter som Metroen, Femern-forbindelsen og investeringer i jernbanenettet. Disse projekter vil også give et positivt bidrag til de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer de kommende år. Stort fald i byggeriet af erhvervsbygninger Erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer, sæsonkorrigeret årsniveau, 5-priser, kædede værdier Mia. kr. Mia. kr. 5 5 3 3 9 91 9 93 9 95 9 97 9 99 1 3 5 7 9 11 1 13 Erhvervsbygninger Anlæg Til gengæld er der fortsat mange ledige erhvervslokaler, så det vil kræve et betydeligt løft i aktiviteten i økonomien, før der igen bliver behov for at bygge nye erhvervsbygninger. Ledighedsprocenter på erhvervslokaler Hele landet 9 7 5 3 1 9 7 5 3 1 Kontor I alt Kilde: Dansk ejendomsmæglerforening Som følge af faldende investeringer i erhvervsbygninger ventes der således et fald i de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer set over hele 13. I 1 og 15 ventes derimod en vækst på hhv., og 3,9 pct. 5
Her bygger skønnet for 1 primært på et forventet øget bidrag fra de store anlægsprojekter, mens flere investeringer i erhvervsbygninger trækker væksten i 15. Udsigt til udfasning af de mange fremrykkede offentlige bygge- og anlægsinvesteringer Mens det private nybyggeri af både boliger og erhvervsbygninger har ligget underdrejet siden krisen i, har massive fremrykninger gjort, at de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer i dag ligger på det højeste niveau i mere end år. Dermed har de offentlige investeringer holdt hånden under byggeriet siden og især siden, men har også ligget på et niveau, som kun kan fastholdes i en kortere periode. Offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ligger historisk højt Andel af BNP, årets priser, sæsonkorrigeret 1. 1. 1.5 1. 1.3 1. 1.1 1..9 9 91 9 93 9 95 9 97 9 99 1 3 5 7 9 11 1 1.5 1. 1.3 1. 1.1 1..9 Nu når vi snart til den periode, hvor der er fremrykket fra, og der er derfor udsigt til en udfasning af de mange fremrykkede investeringer. Denne udfasning vil i 15 give en så stor tilbagegang i de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer, at de samlede bygge- og anlægsinvesteringer inkl. boliger ventes at falde en smule.