Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8 Det gode samarbejde: Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering af opgaver Konfliktløsning Evaluering af samarbejdsprocesser Opsamling 1 Introduktion Erfaringer fra procesanalyserne: Rimeligt, kan forbedres: Samarbejdsaftale Mødekultur Uddelegering af opgaver Andres erfaringer: Dårligt, SKAL forbedres: Kommunikation Konflikthåndtering Læring Projektstyring Arno Kaae ( gruppedoktor på RUC): Mit indtryk er, at gruppedynamikken generelt lider under for dårlig gruppeorganisation, for lidt aktiv lytning og for ringe konfliktbearbejdning. 2 Gode råd fra procesanalyser, D320: Før et projekt kan gå i gang er det nødvendigt at planlægge det nøje for at alle arbejder mod samme mål. Vi fik et motto, som kom med i vores samarbejdsaftale. Det var FETA: Fleksibilitet, Engagement, Tolerance, Ansvarsbevidsthed Vi holdt et fast fredagsmøde om ugen, hvor man kunne give udtryk for positive eller negative episoder fra den forgangne uge. Fredagsmøderne virkede godt, så man kunne få luft hvis det var tiltrængt. 3 1
Gode råd fra procesanalyser, D311: Standarddokumenter har været meget tidsbesparende En effektiv indledende brainstorm Aktivitetsdiagrammet har bevirket et bedre overblik over projektarbejdet Top-down nedbrydning af problemet for at opnå bedre segmentering Markant opdeling hele vejen gennem rapporten Gode diskussioner mht. indholdet af de enkelte kapitler Strukturering af afsnit via opsummeringer og delkonklusioner Godt med indholdet af hjemmesiden (referater, arbejdsblade m.m.) 4 Gode råd fra procesanalyser, D315: Efter vi havde fået præsenteret Post-it metoden i SLP, blev gruppen enig om at denne form for brainstorm lød spændende. Det viste sig at være en effektiv måde at lave brainstorm på. Man hurtigt fik et overblik over gruppens ideer. Vi samlede ideerne i små emner, som kunne være interessante for projektet. Dette gjorde at det var enkelt at fordele emnerne i teknisknaturvidenskabelig- og kontekstuel faglighed. Alt i alt, mener vi at Post-it metoden fungerer rigtig godt. Det er helt sikkert noget, som vil blive benyttet i senere projekter. 5 1 Arbejdsindsats stk. 1 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen har lavet det aftalte arbejde til det aftalte tidspunkt. stk. 2 Det forventes, at alle medlemmer af gruppen leverer det bedst mulige materiale, når personen har fået en opgave. Herunder forventes det, at personen selv har læst korrektur på sit materiale. stk. 3 Det forventes, at alle de, ifølge logbogen, aftalte deadlines overholdes. Er dette ikke muligt, skal det angives i logbogen hvorfor tidsgrænsen ikke er overholdt. stk. 4 Ved arbejde i gruppen forventes det, at der leveres en seriøs arbejdsindsats, når et flertal i gruppen ønsker det. Et møde kan på baggrund af et flertal i gruppen hæves, hvis det ikke fører til noget dvs. hvis arbejdsmoralen er hensigtsmæssig lav. stk. 5 Det bestræbes at alle diskussioner foregår uden ordstyrer, men i tilfælde af voldsom diskussion bliver der påsat ordstyrer. stk. 6 Det bestræbes at minimere overflødige diskussioner. 6 2
2 Fremmøde stk. 1 Med mindre der aftales andet, er der mødepligt til alle forelæsninger for alle gruppens medlemmer. stk. 2 Med mindre der aftales andet, er der mødetid hver morgen kl. 8:15. Dette gælder uanset om der er forelæsning eller ej. stk. 3 Individuelt fravær aftales i så god tid som muligt og bør minimeres. stk. 4 Ved sygdom og hindringer som ikke kan forudses gives der besked ved e-mail til hele gruppen samt SMS til min. 1 person fra gruppen. 3 Sanktioner stk. 1 For små overtrædelser, hvortil der gives en tilpas god (kreativitet belønnes :-) forklaring, accepteres en undskyldning, samt en mindre bøde i form af en gruppe-bajer. stk. 2 Ved gentagne, alvorlige overtrædelser, kan det komme dertil, at det er nødvendigt at smide et medlem af gruppen ud. Her tænkes specielt på manglende aflevering af projekt arbejde op til deadline, der vil påføre resten af gruppen unødvendigt stress. 7 4 Vejleder stk. 1 Gruppen har pligt til at aflevere materiale via e-mail til vejlederen senest kl. 12 dagen før materialet skal behandles. stk. 2 Gruppen forventer samtidig, at vejlederen har læst materialet, og kommer med konstruktiv kritik. stk. 3 Gruppen efterstræber at planlægge vejledermøder en måned frem ad gangen. stk.4 Der skal laves dagsorden til alle vejledermøder. 5 Faste rutiner stk. 1 Tidsplan skal opdateres, revurderes og evalueres mandag eftermiddag, hvorefter den mailes rundt til alle medlemmer af gruppen. stk. 2 Der skal være sekretær til vejledermøderne. Denne arbejdsopgave skiftes gruppemedlemmerne til (alfabetisk). stk. 3 Opgaven med postafhentning går også på skift mellem gruppens medlemmer (igen alfabetisk). 8 Gruppemødets organisering Udviklende og effektive gruppemøder: 1. Indled altid gruppearbejdet med en personlig tilbagemelding. 2. Diskuter på baggrund af en mødedagsorden. 3. Hav en mødeleder og en referent. 4. Benyt skriftlige indlæg som input til diskussionerne i gruppen. 5. Saml op og konkluder på enhver diskussion. 6. Lad diskussionen munde ud i noget på skrift. 7. Brug hinanden til at konkretisere»hjemmeopgaverne«. 8. Evaluer mødet, hvor alle markerer sig. 9 3
Kommunikation i gruppen Gør den frie diskussion frugtbar indsporing: Hvad er vi i gang med at diskutere? Hvad fortsætter vi med at diskutere? Hvordan gør vi det? Hvad skal der komme ud af det? Del beslutningsprocessen op i 4 faser: 1. Markering af ideer, synsvinkler og forslag. 2. Afdækning, uddybning og argumentation. 3. Diskussion og fælles afklaring. 4. Stillingtagen og beslutning. 10 Kommunikation i gruppen -2 Spørgsmål til afdækning og belysning af et forslag: Hvad er hovedbegrundelsen for forslaget? Hvilke argumenter taler for forslaget og hvilke taler imod? Hvad indebærer forslaget af konkrete handlinger? Hvilke muligheder og begrænsninger giver forslaget? Vær nysgerrige og interesserede! Skriv resultaterne op, så alle kan se dem! 11 Kommunikation i gruppen -3 Udøvelse af aktiv lytning indebærer, at man: Lader den anden tale. Har øjenkontakt med den talende. Kommunikerer på den andens præmisser. Holder egne meninger og ideer tilbage. Stiller relevante og uddybende spørgsmål. Undgår ledende spørgsmål. Viser forståelse og respekt for den andens mening. 12 4
Kommunikation i gruppen -4 Principperne for en markeringsrunde: Alle i gruppen udtaler sig om, hvor de står. Afbryd, kritiser eller kommenter ikke den, der taler. Alle udtaler sig så åbent og ærligt som muligt. Stil hinanden uddybende og understøttende spørgsmål. Vent med at analysere, vurdere og konkludere til sidst. 13 Kommunikation i gruppen -5 Andre gode råd til gruppens kommunikation: Benyt tænkeskrivning dvs. midt i en diskussion stoppes op og alle er tavse i 5 min, hvor man i stedet skriver ned hvad man tænker lige nu, efterfulgt af en markeringsrunde. Diskuter ikke uden at skrive benyt skriftlige oplæg, skriv referater af læst litteratur. Visualiser projekt- og tidsplan plancher på vægen giver det store overblik. En projektdagbog hører med til god gruppekommunikation. 14 Uddelegering af opgaver For at undgå at undergrupper arbejder i hver sin retning og/eller bliver specialister: 1. Større uddelegerede opgaver rokerer mellem deltagerne med overlap. (Man skriver videre på hinandens oplæg). 2. Delopgaver tages løbende op til diskussion i gruppen. Opgavehaverne udleverer problematiserende spørgsmål forud for diskussionen. 3. Enhver diskussion og tilbagemelding af uddelegerede opgaver indledes med, at opgavehaverne relaterer opgaven til projektets problemfelt og problemformulering. 15 5
PAUSE Adams trust building exercise 16 Gode råd fra procesanalyser, B204: Kommunikationen i gruppen er blevet bedre og bedre. Der var en klar sammenhæng mellem, hvad vi lærte i SLP og udviklingen i kommunikationen. Alle medlemmer i gruppen har haft chancen for at komme til orde. Der er ikke nogen, der er blevet overset. Hvis der har været en, der har været passiv i en diskussion, er der blevet spurgt direkte til den persons meninger. Når vi arbejde hjemmefra brugte vi IRC til at kommunikere med hinanden. Det har været godt at have et samlingssted på Internettet. Efter vi har fået kendskab til kommunikationsdiagrammet, placerede vi bordene langs kanten af grupperummet, det har bevirket at kommunikationen er blevet betydelig bedre. Når man diskuterede, så sad man med ryggen til computerne og andre ting, der virkede som distraktions elementer. Når der så skulle arbejdes, sad man heller ikke og kiggede på de andre. Det var ikke så nemt at komme til at sidde at snakke med 17 sidemanden. Vi valgte at udnævne en person til at holde styr på folk, så det hele ikke gik op i snak. Vi valgte at kalde denne funktion for ugens slavepisker. Det var ikke ondt ment om personen, men titlen beskrev, at det var den person, der stod for, at der blev lavet noget i denne uge. 18 6
Konfliktløsning - Hvorfor? Gennem bearbejdning af konflikter, bliver usynlige grænser og skjulte normer kendt. Konflikter tapper samarbejdet for energi. Personkonflikter/kemi. Kommunikationskonflikter. Faglige konflikter. Rollekonflikter. Organisatoriske konflikter. Konflikttyper: Mål- og målbestemmelseskonflikter. Interessekonflikter. Arbejdsindsatskonflikter. Holdnings- /normkonflikter. Ambitionskonflikter. 19 Konfliktløsning én model Husk: Jo tidligere en konflikt identificeres og tages op i gruppen, jo mindre dramatisk. 1. Alle involverede fortæller deres historie og fremlægger deres standpunkt hver for sig. 2. Mægler eller mødeleder formulerer hovedlinierne i konflikten på baggrund af de involveredes fortællinger og standpunkter. 3. Underliggende behov og interesser afdækkes. Hvad er forenelige, og hvad er fælles? 4. Løsningsforslag udvikles, evt. gennem brainstorm. Et forslag vælges. 5. Løsningen formuleres som en konkret aftale. 6. Evaluering af processen og den enkeltes tilfredshed med løsningen. 20 Evaluering af samarbejdet Nuværende målsætning. Samspil og kommunikation. Opfyldelse af delmål. Ansvarlighed. Fagligt udbytte. Brug af vejleder. Arbejdsform. Tre grundprincipper for samarbejdsevalueringer: 1. Alle beskriver egne oplevelser af samarbejdet, og hvordan det påvirker egen person. 2. Alle formulerer konkrete ønsker til en forbedring af samarbejdet. 3. Alle udtrykker, hvad de vil bidrage med for at ændre samarbejdet positivt. 21 7
Evaluering af den personlige relation 1. Alle forbereder sig på at komme med mindst: - et positivt udsagn og - et kritisk udsagn eller udviklingspunkt til de øvrige i gruppen. 2. Man samles i grupperummet og går to og to sammen om at give feedback til hinanden. Derpå samles alle igen og går ud i nye par, indtil alle har udvekslet feed-back med hinanden. 22 Evaluering af den personlige rolle i samarbejdet 1. Alle forbereder sig på at komme med et indspil på: Hvilke rolle/roller indtager jeg i gruppesamarbejdet? Hvad kan jeg godt lide ved rollen? Hvad ønsker jeg at ændre? 2. De øvrige i gruppen giver feedback: Hvad oplever vi på samme måde? Hvad oplever vi anderledes? 3. Hvordan kan en rolleændring finde sted? Hvad kan personen selv gøre? Hvad kan gruppen gøre? 23 Opgaver: 1. Diskuter på baggrund af forelæsningen og jeres egne erfaringer fra P1 hvilke emner jeres gruppe bør diskutere og lave aftaler om her fra starten af projektperioden, for at sikre at jeres projektarbejde kommer på skinner. Det handler altså om såvel gruppesamarbejde, samarbejde med vejledere, projektplanlægning og styring, rollefordeling, uddeling af arbejdsopgaver og hvordan i vil få startet jeres projekt. 2. Forebyggelse af konflikter: Afprøv metoden beskrevet på planchen om evaluering af den personlige relation (se slide 22 : Evaluering af den personlige relation). 24 8
SLUT her: Opgaveregning Adams problem solving exercise 25 9