Modul 4: Mundtlig fremlæggelse
|
|
|
- Filippa Bro
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og præstationsangst. Derfor er det vigtigt, at kvalitetskriterierne ekspliciteres og formes i et sprog, som eleverne kan identificere sig med. Kvalitetskriterier bliver således et konkret værktøj, som eleverne kan bruge til at forholde sig kritisk dels til egne produkter dels i responsgivning til kammeraters produkter. Endelig betyder synliggørelsen af kvalitetskriterierne, at karakterer ikke bliver vilkårlige tal, der hæftes på en præstation, men tal, der er forankrede i de kvalitetskriterier, der er opstillet i klassen i dette modul for det gode mundtlige oplæg. Samtidig giver det et meget konkret udgangspunkt for samtale mellem lærer og elev om styrker og vækstpunkter og dermed mulighed for en målrettet vejledning. Man kan principielt arbejde med kvalitetskriterier på to måder. Enten kan læreren lancere et sæt kriterier, som eleverne arbejder ud fra, eller også kan eleverne inddrages i at opstille kriterierne. Vi anbefaler den sidste model. Fordelen ved at inddrage eleverne i processen er, at de øger deres bevidsthed om faglig kvalitet og udvikler deres sprog om sprog, dvs bliver i stand til at kunne beskrive og vurdere sprog. Når eleverne i grupper diskuterer kriterier for det gode mundtlige oplæg, skal gruppearbejdet samtidig bruges til at bevidstgøre dem om betydningen af at skabe plads til sig selv og andre i samtalen, dvs afdække, hvilken rolle den enkelte har i gruppearbejdet : taler nogen for lidt eller slet ikke, andre for meget Alle skal have del i undervisningen, og skal der skabes en demokratisk klasserumskultur, skal alle komme til orde. Formålet med modul 4 er derfor At udvikle bevidsthed om kvalitet i mundtlig formidling At udvikle sprog om sprog At udvikle fagligt arbejdsfælleskab At få kontrol over og styring af egen læringsproces At udvikle bevidsthed om sin rolle i undervisningen Materiale til modulet: En æske tændstikker Projektor + internetsadgang Et videoklip fra en tale. Video fra Youtube om nervøsitet ved at holde oplæg/tale af Annette Bjerre Ryhede fra ARTIKULATION:
2 Fremgangsmåde: Det gruppearbejde, der sættes i gang, skal opfylde to formål. For det første skal det bruges til at bevidstgøre eleverne om, at det har betydning for undervisningen og undervisningsmiljøet, om man deltager aktivt eller ej. For det andet skal gruppearbejdet føre frem til, at klassen får opstillet fælles kvalitetskriterier for det gode mundtlige oplæg. Efter gruppearbejdet følger først en opsamling på kvalitetskriterier, derefter på Tændstiksøvelsen (se nedenfor), 1. Rollefordeling i gruppesamtalen: Tændstiksøvelse: Eleverne starter med at lave følgende tegning på deres papir: Jeg taler for lidt Jeg taler for meget i undervisningen i undervisningen Herefter placerer de sig selv på aksen og lægger papiret væk. Klassen inddeles i grupper på 5. Hver elev får udleveret 3 tændstikker. De 3 tændstikker repræsenterer hver et indlæg i gruppediskussionen. Hver elev har med andre ord mulighed for /pligt til at tage ordet 3 - og kun 3 - gange i løbet af diskussionen. Hver gang en elev har taget ordet, lægger han/hun en tændstik ind på midten af bordet. Når gruppediskussionen er færdig, skal alle deltagere have brugt deres 3 tændstikker. Det præciseres over for eleverne, at et indlæg ikke er udsagn som Det synes jeg også, Det er jeg enig i. Man kan først lægge en tændstik, hvis man med sit indlæg bidrager med noget nyt, eller videreudvikler et synspunkt, der allerede er kommet frem. 2. Det gode mundtlige oplæg Formålet med gruppearbejdet er som nævnt at få opstillet fælles kvalitetskriterier for det gode mundtlige oplæg. Det igangsættende spørgsmål kunne lyde: Tænk på dine lærere fra tidligere skoleformer eller på de lærere, du har nu. Hvem fanger din opmærksomhed, hvem bliver du optaget af at lytte til og hvorfor? På baggrund af elevernes diskussioner opstiller klassen i fællesskab en liste med kriterier for den gode mundtlige præstation. Herefter ser klassen en kort tale fx Jacob Severinsen om it i skolen: Talen varer 3 minutter, så der er mulighed tidsmæssigt til at se den to gange.. Taleren har et klart synspunkt, argumenter for og imod og slutter med en klar handlingsanvisning. Der mangler dog en præsentation af emnet.
3 Efter talen går eleverne igen i grupper og evaluerer talen ud fra de opstillede kvalitetskriterier. Man kan evt. bruge modellen: hvad kan taleren roses for hvad kunne taleren gøre bedre? Eleverne får således træning i konkret at anvende kriterierne, inden de skal bruge dem i forhold til deres egne oplæg i modulet efter. Da eleverne på dette tidspunkt naturligvis har begrænset fagligt overblik, viser erfaringen, at de ved at bruge kriterierne opdager, at listen er mangelfuld og/eller at deres kriterier er for abstrakte og dermed ikke brugbare. Denne del af timen afrundes derfor med, at klassen vender tilbage til listen med kriterier og reviderer den. Herefter evalueres tændstiksøvelsen fra gruppearbejdet i starten af modulet, hvor den enkelte elev skriftligt reflekterer over, hvad det betød for ham/hende og for gruppearbejdet, at der var taletvang og talebegrænsninger for gruppens medlemmer. Fælles erfaringsopsamling om betydningen - for undervisningen og undervisningsmiljøet af, den enkelte deltager aktivt eller ej. Som optalt til det følgende modul ser klassen en 4 minutter lang video på Youtube om nervøsitet ved at holde oplæg/tale af Annette Bjerre Ryhede fra ARTIKULATION:
4 Et eksempel på en klasses reviderede kvalitetskriterier for det gode mundtlige oplæg 1.n s kvalitetskriterier for det gode mundtlige oplæg 24. august 2011 Indhold: Klart fokus/synspunkt/budskab Begrunde/argumentere for synspunktet Spændende og relevant for modtagergruppen Klar struktur/rød tråd Have styr på sit stof og være velforberedt (ikke læse op) Sprog: Indrette sit sprog på modtagergruppen og bruge eksempler fra modtagernes verden Tale højt, tydeligt og roligt Tale kort og præcist Fremtræden: Have øjenkontakt med publikum Bruge kropssprog og variere stemmeføring Engagement
5
Modul 5: Oplæg om selvvalgt emne
Modul 5: Oplæg om selvvalgt emne I dette modul skal eleverne på to måder arbejde konkret med de kvalitetskriterier, de har opstillet i modul 4. For det første ligger kvalitetskriterierne som en slags facitliste,
At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.
Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,
Tema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer
Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,
Klassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.
Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som
Evalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
UCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Kommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Trivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
klassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Peer feedback Hvorfor, hvad og hvordan
Peer feedback Hvorfor, hvad og hvordan Kristine Marie Berg Afd. for Retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling [email protected] 15/05/17 2 Hvorfor bruge peer feedback? Didaktiske grunde
Pernille Steensbech Lemée [email protected]. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée [email protected] For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid
Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere
Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune
Studievalgsportfolio Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune Dagens program 8.15 8.45 9.15 10.40 11.00 11.10 11.45 12.30 14.00 14.20 15.00 15.15 Morgenmad og velkomst Oplæg
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16
Å rsplan for matematik 4. klasse 15/16 Status: 4A er en klasse der består af ca. 24 elever. Der er flest piger i klassen. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter arbejdet med bogsystemet format
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Mål og evaluering i børnehøjde
Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar
Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase
Det er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Klare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Projektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE
DEN SOCIALE LÆSEPLAN TILST SKOLE LÆSEPLAN FOR INDSKOLINGEN OG SFO VÆRDIORD OVERORDNET MÅL DET BETYDER Empati Problemteri ng/ løsning Kommunikations evne Selvkontrol Samarbejdsevne At forstå og forudse
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven
Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven Workshopgruppen på Ungdommens Folkemøde 2018 har udviklet et simpelt drejebogs-format, som i stadeholdere kan bruge til planlægning og afvikling af jeres workshop.
MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING
EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel
Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Farvel til kedelige møder
Workshop om effektive og lærende møder v/ Nanna Munk Summemøde to og to Tre minutter til hver Spørg hinanden: Hvorfor har du valgt denne workshop? Hvad forventer du at blive klogere på? 1 Det kedelige
Forebyggelsesforløbet
Tidspunkt Aktivitet Varighed Inden skolestart Oplæg for lærergruppen om Netwerk 10 min. Forebyggelsesforløbet Første skoledag Del 1: Præsentation af Netwerk og etablering af makkerskaber 45 min. 1.-3.
Samfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Sådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring
Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at
Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Menneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016
Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal
Tidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Det handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Interessebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Pædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Forældrerødderne skal sammen med klasselærerne inddrages aktivt i forbindelse med forberedelse af forældremøderne.
Inspirationsmateriale til forældrerødder. Skolebestyrelsen har i 2007 vedtaget nye principper for forældremøder. Det er et klart ønske fra Skolebestyrelsen, at forældrene og skolen oplever forældremøder
Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Barnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er
Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne Hvorfor er du, som du er Forløbet er målrettet 1hf historie i KS-samarbejdet. Der er taget udgangspunkt i familiestruktur i forhold
Arbejdspladsvurdering
Dialogmetoden kan bruges til at få kortlagt, risikovurderet, prioriteret - og til at udarbejde ideer til APV-handlingsplanen for den videre udvikling på arbejdspladsen. Den kan give et godt grundlag for
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED. Dit budskab skal gøre en forskel
PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED Dit budskab skal gøre en forskel PRÆSENTATIONSTEKNIK På kurset Dit budskab skal gøre en forskel lærer du at forberede, strukturere og præsentere et emne med
Konstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker
Fagplan Dansk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"
Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge
DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
