AALBORG UNIVERSITET STÅ-OPGØRELSE 02/03 A. Slut tælling 02/03 ÅU årselever B. Udviklingen i effektiviteten C. Optagelse/tilgang 2003 D. Prognose år 2004 frem Udviklingen i antal direkte optagne Februar 2004 Budget og Planlægning
STÅ-opgørelse: Slut-tællingen 2002/2003 Indledning...3 Hovedkonklusioner:...3 1. Grundlaget for STÅ-tællingen...4 2. Resultatet af tællingen...5 2.1 Hovedresultatet...5 Figur 1: Indberettede STÅ 94/95 til 02/03...5 Figur 2: Udviklingen i indberettede STÅ fordelt på fakulteter...5 2.2. Resultatet i forhold til prognoserne for 02/03 generelt om prognosernes nøjagtighed...6 Tabel 1: Endeligt talte STÅ slut 02/03 sml. Prognoserne for året:...6 Tabel 2: Prognosernes nøjagtighed over tid...6 Tabel 3: Nøjagtigheden af IB 2000 prognosen for årene 2001, 2002 og 2003...7 2.3. Detaljer om årets tælling sml. sidste år...7 2.3.1. Hjemmel...8 Tabel 4: Udviklingen i hjemmel for indberettede STÅ 00/01 til 02/03...8 2.3.2. Studienævn og aktivitetsgrupper...8 Figur 3: HUM udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn...9 Tabel 5: Fremmedsprog Studienævnet: STÅ på aktivitetsgrupper (sprog)...9 Figur 4: SAMF udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn...10 Figur 5: TEK-NAT: Udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn....11 Tabel 6: F-studienævn STÅ fordelt på aktivitetsgrupper...11 2.3.3. Udviklingen inden for taksameter-grupper...12 Figur 6: HUM STÅ på takstgrupper seneste 2 tællinger...12 2.3. Økonomiske følger af årets tælling...12 Tabel 7 STÅ-tællingens økonomiske konsekvenser sml. 2002...13 3. Deltidsuddannelser (Åben Uddannelse)...14 3.1. Antal årselever...14 Figur 7: Udviklingen i antallet af årselever (på semestre)...14 Tabel 8: Årselever, på tomplads/udbud og efterår/forår...15 Figur 8: Udviklingen i HUM årselever på SN...15 Figur 9: Udviklingen i SAMF årselever på SN...16 Figur 10: Udviklingen i TEK-NAT årselever på SN...17 3.2. Økonomiske konsekvenser af udviklingen inden for ÅU...17 Figur 11: Udviklingen i indtægter fra deltidsuddannelser (ÅU)...17 Tabel 9: Udviklingen i taksameterindtægt og deltagerbetaling...18 Afsnit B: Udviklingen i effektiviteten (STÅ/bestand)...19 1. Baggrund og metode...19 Figur 12: Udviklingen i bestanden, fordelt på terminer...19 1. Effektivitetsudviklingen på fakulteter...20 Figur 13: Udviklingen i effektivitet (STÅ/Bestand) på fakulteter...20 Figur 14: Udviklingen i frekvensrække-summerne...21 2. Effektivitetsudviklingen på studienævn...22 Figur 15: Udviklingen i effektiviteten, HUM studienævn...22 1
Figur 16: Udviklingen i effektiviteten, SAMF studienævn...23 Figur 17: Udviklingen i effektiviteten, TEK-NAT studienævn...24 4. Forholdet mellem aktive og passive studerende...24 Figur 18: Andel passive/aktive på niveauer og fakulteter...25 Afsnit C: Optagelse/tilgang 2002 2003...26 Tabel 10: Samlede tilgang til AAU på fakulteter og kilder...26 1. Optag via den koordinerede tilmelding (KOT)...27 Tabel 11: Udviklingen i KOT 1.10 optag...27 Figur 19: Sidste 10 års 1.10 optag, på fakulteter...28 2. Direkte optag: Adgangskursus, gæstestuderende og optag til bachelor- eller kandidatuddannelser uden om KOT...28 Figur 20: Udviklingen i antallet af direkte optagne pr. kalenderår...29 Figur 21: Direkte optags andel af samlede ordinære optag...30 3. Tilgang til Åben Uddannelse (deltidsuddannelser)...31 Figur 22: Tilgangen til Åben Uddannelse...31 Afsnit D: STÅ-prognoser og forventede økonomiske konsekvenser...32 1. Grundlaget for nye prognoser...32 Figur 23: Udviklingen i frekvensrække-summer...32 Figur 24: UVM s prognose over tilgangen til bacheloruddannelser...33 Figur 25: Faktiske optagelsestal til 2003, forventede frem til 2012...33 Figur 26: AAU samlede KOT optag til 2003, prognose frem til 2010...34 3. Prognose for STÅ produktionen frem til 2013...34 Figur 27: Prognosticerede STÅ frem til 2013...34 3. Økonomiske konsekvenser af prognosen...35 Tabel 12: Økonomiske konsekvenser af taksameter-besparelser og udviklingen i STÅ prognosen...36 2
Indledning Hermed foreligger STÅ-opgørelsen for slut-tællingen 2002/2003. I lighed med sidste år indeholder rapporten også opgørelser over Åben uddannelse nu deltidsuddannelse - årselever, og optagelsestal, både via KOT og det direkte optag. Hermed skulle det være muligt at få et samlet overblik over uddannelsesaktiviteterne. Rapporten indeholder: Afsnit A: Selve STÅ-tællingen og opgørelsen af årselever med fordelinger på taksametergrupper, studienævn mm Afsnit B: En undersøgelse af udviklingen i effektiviteten, forstået som præsterede STÅ pr. indskrevet studerende (ordinær uddannelse) Afsnit C: Opgørelse af den samlede nytilgang pr. 1.10, både fra det ordinære KOT-optag, direkte optag og tilgangen til deltidsuddannelser (ÅU). Hovedkonklusioner: På HUM har der været et fald i STÅ-produktionen på 1,8% (30 STÅ). På SAMF en vækst på 3,9% (84 STÅ), og på TEK-NAT også en vækst på 5,9% (194 STÅ). STÅ prognoserne der ligger til grund for IB har over tid vist sig rimeligt pålidelige. Største afvigelse på AAU-niveau var på 5,2% i 98/99. Øvrige år under 3% Også i forhold til prognoser for BO-årene er det rimeligt: Prognosen lavet på baggrund af 98/99 tællingen afveg i 2003 (BO 3) på HUM med 1,4%, på SAMF med 2,4%. På TEK-NAT var afvigelsen på grund af periodens vækst i optaget på 10,3% Der var en vækst på 3,5 mill. for ordinær undervisning fra 2002 til 2003. Heri var indeholdt et fald på HUM på 2,6 mill. I forhold til IB2003 var der en vækst på 6,4 mill. Der skete et fald på 62 årselever på Åben uddannelse fra 2002 til 2003, fordelt på fakulteterne. Der skete et samlet fald i indtægten fra Åben uddannelse på 1,9 mill. På SAMF var der en mindre vækst i indtægten fra ÅU, til trods for et fald i antal årselever. Årsagen var at deltagerbetalingen steg mere end taksameterindtægten faldt. Der var en svagt stigende effektivitet på HUM og SAMF (STÅ/Bestand), og en svagt faldende på TEK-NAT På alle fakulteter er der store forskelle på effektiviteten mellem studienævnene Svag stigning i andelen af passive studerende på TEK-NAT For det ordinære KOT optag var der fremgang på HUM og SAMF, mens der var tilbagegang på TEK-NAT For alle fakulteter var der en vækst i det direkte optag uden om KOT På TEK-NAT Esbjerg udgør det direkte optag 80% af det samlede optag Tilgangen til Åben Uddannelse er faldende KOT optaget forventes at blive konstant i 2004 og 2005, for derefter at stige med de voksende årgange STÅ-produktionen forventes at være nogenlunde konstant frem til 2008, hvorefter den vil stige Sammensætningen af STÅ vil skifte noget fra dyre TEK-NAT STÅ til billige SAMF I 2007 er der udsigt til, at der vil ske en reduktion i den ordinære undervisningsbevilling, inc. færdiggørelsesbonus for bachelorer, på i alt 27,5 mill. kr. Afsnit A: STÅtællingen 2002/2003 pr. 1.10 (TB-grundlaget), Årselever deltidsuddannelser 3
1. Grundlaget for STÅ-tællingen Dette er den anden tælling der har dannet grundlag for en direkte elektronisk indberetning til VTU. For indberetningen af adgangskursus-stå til Undervisningsministeriet sker indberetningen dog ikke elektronisk, men via en Web-grænseflade. Tællingen er lavet på baggrund af de i STADS registrerede data, men det er ikke STADS faciliteterne til STÅ-tælling der er anvendt ved optællingen. I stedet er anvendt egenudviklede SAS-progr. Årsagen hertil er: STADS kunne ikke opfylde myndighedskravene om at lave en periodicering af talte STÅ på indeværende periode og rester fra tidligere år, og der kunne ikke indberettes ikke-ressourceudløsende meritter STADS medtæller kun aktiviteter der er obligatoriske i en studieordning, der indgår i den studerendes. Det giver problemer: Der bliver ikke talt frie studieaktiviteter, der netop ikke er obligatoriske. Efter aftale med VTU blev de frie studieaktiviteter indberettet som et særligt Delformål, jf. nedenfor. Aktiviteter uden for den studerendes r bliver ikke medtalt. Det er et problem for f.eks. HUM, hvor en studerende der f.eks. skifter suppleringsfag på overbygningen ikke vil have plads til tidligere, legale aktiviteter på det gamle fag, som derfor vil falde ud af n. På den baggrund anvendtes SAS-tællingen, der henter data fra STADS s STÅ_journal, suppleret med frie studieaktiviteter, gennemførte aktiviteter uden for rne og rester/mangler fra året før. Indberetningen måtte desværre foretages af 2 omgange: Ved en intern kontrol blev det opdaget, at der var blevet indberettet godt 100 STÅ for meget på TEK-NAT. Årsagen var et sammenfald af uheldige omstændigheder, og at den samme aktivitet var blevet indtastet i basen 2 gange med forskellige aktivitetsnumre. Der vil fremover blive lavet forbedrede kontroller: Det vil blive undersøgt om en studerende har mere end eet resultat på samme dato. Hvis det er tilfældet vil det blive undersøgt nærmere (det er sjældent at en studerende er til mere end én eksamen pr. dag). 4
2. Resultatet af tællingen 2.1 Hovedresultatet I forhold til tidligere år er resultatet som det fremgår af nedenstående figur: Figur 1: Indberettede STÅ 94/95 til 02/03 8.000 7.000 6.000 5.000 STÅ 4.000 3.000 2.000 1.000 TEK-NAT SAMF HUM 0 94/95 96/97 98/99 00/01 02/03 Tællings-år Kilde: dokumenter\ny struktur\saa\0203\slut\staaprog-slut-prog-tilgang..xls I nedenstående figur er udviklingen inden for de enkelte fakulteter vist: Figur 2: Udviklingen i indberettede STÅ fordelt på fakulteter 4.000 3.500 3.000 STÅ 2.500 2.000 1.500 1.000 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 HUM 1.359 1.370 1.387 1.359 1.470 1.588 1.581 1.674 1.645 SAMF 2.031 1.877 1.870 1.959 2.172 2.236 2.231 2.170 2.254 TEK-NAT 2.275 2.255 2.331 2.378 2.651 2.848 3.222 3.473 3.632 Tælle-periode Kilde: dokumenter\ny struktur\saa\0203\slut\staaprog-slut-prog-tilgang..xls Der har været en kraftig vækst i STÅ-produktionen på TEK-NAT (60% siden 94/95), medens produktionen siden 99/00 på HUM og SAMF har været nogenlunde konstant. 5
2.2. Resultatet i forhold til prognoserne for 02/03 generelt om prognosernes nøjagtighed I forhold til den overordnede styring af økonomien er det relevant at vide, hvor nøjagtige de prognoser der laves for STÅ-produktionen viser sig at være. For hvert år laves der 3 prognoser: - På baggrund af den endelige tælling for året før og de derudfra beregnede frekvensrækker samt årets optagelsestal laves den prognose, der ligger til grund for IB - På baggrund af vintertællingen laves der en prognose for produktionen ved sommereksamen - Umiddelbart efter sommereksamen laves der en sommerprognose for årets resultat Af nedenstående tabel kan sammenhængen mellem disse prognoser og den endelige tælling ses. Tabel 1: Endeligt talte STÅ slut 02/03 sml. Prognoserne for året: Periode Fakultet IB-prog Vi-prog. Sommmer Slut Slut-IB Slut-Vi Slut - So 02/03 HUM 1.629 1.696 1.636 1.644 15-52 8 SAMF 2.179 2.271 2.222 2.254 75-17 32 TEK-NAT 3.397 3.499 3.592 3.483 86-16 -109 Adg. Kursus 183 183 170 149-34 -34-21 I alt 7.388 7.649 7.620 7.531 142-119 -90 Ny struktur\staa\slut0203\prognoser-sml-slut.xls Den prognose der r tættest på slutresultatet er sommerprognosen, der da også har de fleste informationer om året som grundlag. Også vinter-prognosen er tættere på Slut end IB-prognosen. Det til trods for de i alt 106,7 STÅ der var blevet dobbelt-registreret på TEK-NAT i forbindelse med vintereksamen uden dem var sommerprognosen for TEK- NAT næsten blevet rigtig. I nedenstående tabel er prognosernes nøjagtighed over tid undersøgt: Tabel 2: Prognosernes nøjagtighed over tid Periode Fakultet IB-prog Vi-prog. Slut DIF Slut-IB DIF Slut-VI Dif-% 1 98/99 HUM 1.472 1.533 1.470-2 -63-0,14% SAMF 1.998 2.149 2.172 174 23 8,01% TEK-NAT 2.495 2.477 2.651 156 174 5,88% I alt 5.965 6.159 6.293 328 134 5,21% 99/00 HUM 1.537 1.536 1.588 51 52 3,21% SAMF 2.181 2.271 2.236 55-35 2,46% TEK-NAT 2.886 2.814 2.847-39 33-1,37% I alt 6.604 6.621 6.671 67 50 1,00% 00/01 HUM 1.621 1.587 1.580-41 -7-2,59% SAMF 2.255 2.208 2.232-23 24-1,03% TEK-NAT 3.123 3.195 3.222 99 27 3,07% I alt 6.999 6.990 7.034 35 44 0,50% 01/02 HUM 1.544 1.678 1.674 130-4 7,77% SAMF 2.189 2.062 2.170-19 108-0,88% TEK-NAT 3.386 3.425 3.473 87 48 2,51% I alt 7.119 7.165 7.317 198 152 2,71% 02/03 HUM 1.629 1.696 1.644 15-52 0,91% SAMF 2.179 2.271 2.254 75-17 3,33% TEK-NAT 3.397 3.499 3.483 86-16 2,47% I alt 7.205 7.466 7.381 176-85 2,38% Ny struktur\staa\slut0203\prognoser-sml-slut.xls 6
Set for hele universitetet r vinter-prognosen for alle årene bedre end IB-prognosen, hvad der også var at forvente. På universitetsplan r IB-prognoserne for de 5 un- dersøgte år inden for en fejlmargen fra 0,50% til 5,21%. For enkelte fakulteter har der dog nogle år været større afvigelser. Ud over en prognose for det kommende års STÅ-produktion laves der også hvert år i for- med IB-prognosen en prognose der rækkker ud over BO-årene. Spørgsmålet er bindelse nu, hvor godt prognoserne r 2, 3, 4 år frem. Det er undersøgt på baggrund af den prognose der blev lavet på baggrund af tællingen 98/99, altså den prognose der lå til grund for IB 2000. Holdbarheden af denne prognoses forudsigelser om BO-årene er undersøgt. Tabel 3: Nøjagtigheden af IB 2000 prognosen for årene 2001, 2002 og 2003 Fak År Prognose Faktisk STÅ-dif Forskel Hum F-år 2000 1537 1588 51 3,3% BO1 2001 1597 1581-16 -1,0% BO2 2002 1606 1674 68 4,2% BO3 2003 1623 1645 22 1,4% SAMF F-år 2000 2181 2236 55 2,5% BO1 2001 2187 2231 44 2,0% BO2 2002 2203 2170-33 -1,5% BO3 2003 2202 2254 52 2,4% TEK-NAT F-år 2000 2886 2848-38 -1,3% BO1 2001 3094 3222 128 4,1% BO2 2002 3202 3473 271 8,5% BO3 2003 3294 3632 338 10,3% Ny struktur\staa\0203\slut\prognoser-sml- slut.xls På HUM og SAMF r prognosen acceptabelt rigtigt. På HUM således kun med en afvigelse på 1,4% i BO3. TEK-NAT r derimod en del ved siden af. Årsagen til det er, at forudsætningen for prognosen var et konstant optag i forhold til 1999 niveauet, og reelt skete der en kraftig vækst i optaget: Fra 790 i 1999 til 860 i 2000. 2.3. Detaljer om årets tælling sml. sidste år Her skal flere sammenhænge belyses: - STÅ med forskellig hjemmel - STÅ fordelt på studienævn - Flere aktivitetsgrupper inden for udvalgte studienævn - Sammensætningen af STÅ på billige/dyre taksametergrupper 7
2.3.1. Hjemmel Tabel 4: Udviklingen i hjemmel for indberettede STÅ 00/01 til 02/03 1 hjemmel STÅ Frie stud.ak. Gæste stud. Ikke ram Rest år før Sidefag supp. ordinær IALT HOVEDOMRÅDE: HUM aar Slut 01/02 8.5 17.6 12.7 27.2 3.5 1605.3 1674.7 Slut 02/03 18.1 24.2 6.8 10.8 2.7 1582.2 1644.8 SAMF Slut 01/02 21.8 37.4 120.6 34.3 1.0 1954.3 2169.5 Slut 02/03 21.6 58.7 28.7 34.2 1.3 2109.1 2253.5 TEK-NAT Slut 01/02 95.7 36.1 41.2 25.0 1.0 3074.5 3273.5 Slut 02/03 76.9 47.4 104.7 113.5. 3124.9 3467.4 I ALT Slut 01/02 126.1 91.1 174.5 86.5 5.5 6634.1 7117.7 Slut 02/03 116.6 130.3 140.3 158.6 3.9 6816.1 7365.7 Kilde: ny struktur\staa\ 0203\slut0203\fak-hjemmel.rtf outpput fra staaslut2003e_fq_tab.sas Der er et fald i både Frie studieaktiviteter og Ikke Ram, d.v. s. STÅ der ikke er på plads i den studerendes. Begge kategorierne har en lidt løs status i forhold til myndig- et godt tegn i hedskravene, da der ikke foreligger en klar hjemmel til at indberette dem. Der er næsten sket en fordobling af antallet af rester fra året før. Det er ikke forhold til de procedurer der skal sikre, at resultater korrekt og rettidigt bliver registreret i databasen. På alle fakulteterne er der også sket en pæn vækst i antallet af STÅ optjent af gæstestu- Det kan tyde på både en øget internationalisering og øget fleksibilitet i det dan- derende. ske system med mere mobilitet mellem universiteterne. 2.3.2. Studienævn og aktivitetsgrupper I vedlagte Bilag 1 vises fordelingen af STÅ på studienævn og aktivitetsgrupper her inden for. Det er kun for enkelte studienævn, at der er flere aktivitetsgrupper, som f.eks.på fremmedsprogsstudienævnet, hvor man af aktivitetsgrupperne kan se fordelingen af STÅ på sprog. 1 TEK-NAT er excl. Adgangskursus, i alt 146 STÅ (Disse STÅ er ikke almindelige eksamens-stå, men beregnes ud fra forskellige bestande, og derfor er de ikke med i grund-datasættet) 8
Figur 3: HUM udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn Kilde: ny struktur\staa\0203\slut0203\humsn3d.gif. Output fra GSTAASN.sas I lighed med sidste år er der fremgang på erhvervssprog og psykologi. Sidste år havde også humanistisk informatik og filosofi fremgang, men i år har alle øvrige studienævn tilbagegang. Fordelingen af tilbagegangen på fremmedsprogsstudienævnet på de enkelte sprog fremgår af nedenstående tabel: Tabel 5: Fremmedsprog Studienævnet: STÅ på aktivitetsgrupper (sprog) Antal STÅ 01/02 02/03 dif STÅ STÅ STÅ % Fremmedsprog aktgrpko Akt. gruppe 6144 Internationale udvik 0.5 0.4-0.1-27.6 6304 Engelsk 238.3 231.3-6.9-2.9 6312 Fransk 28.8 13.4-15.4-53.4 6325 Turisme 6.8 8.8 2.0 29.4 6343 Spansk, Katalansk, P 65.6 65.3-0.3-0.5 6346 Tysk 46.0 38.2-7.8-16.9 6451 Sprog og Int (SIF) 63.9 25.3-38.6-60.4 I alt 450.0 384.1-65.9-14.6 Kilde: Udsnit af Bilag 1 Der har været tilbagegang for alle sprogene dog begrænset for det største, engelsk, og for spansk. Tilbagegangen for SIF skyldes at denne uddannelse nu er blevet afløst af Kul- 9
tur, kommunikation og globalisering, der ikke har sin egen aktivitetskode, så der registreres nu på de enkelte sprogkoder. Figur 4: SAMF udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn Kilde: Ny struktur\staa\0203\slut0203\samfsn-3d.gif Output fra GSTAASN.SAS Sidste års vækst i optaget på SAMF viser sig som vækst på SAMF Basis. Mønsteret med vækst for erhvervsøkonomi og tilbagegang for adm/samf gentager sig fra sidste år. Adm/samf er gået tilbage fra 435 STÅ i 00/01 til nu 328 STÅ i 02/03. Vi har måske igen at gøre med et skifte i tidsånden. I slutningen af 80 erne, begyndelsen af 90 erne voksede erhvervsøkonomi også i forhold til de mere generelle, mod det offentlige orienterede adm/samf og oecon, hvorefter tendensen skiftede med yuppier nes nedtur. De vigende beskæftigelsesmuligheder for akademikere inden for det offentlige kan selvfølgeligt også spille ind. 10
Figur 5: TEK-NAT: Udviklingen i STÅ-produktionen på studienævn. Kilde: Ny struktur\staa\0203\slut0203\teknatsn-3d.gif Output fra GSTAASN.SAS Der har været fremgang inden for de fleste studienævn. Kun inden for de traditionelle ingeniøruddannelser under B- og M-studienævnet har der været tilbagegang. For B- studienævnet er det en fortsættelse af nedgangen sidste år, så der over de sidste 2 år har været et fald på 50 STÅ. Tabel 6: F-studienævn STÅ fordelt på aktivitetsgrupper Antal STÅ 01/02 02/03 dif STÅ STÅ STÅ % 5360 Civilingeniør u.n.a. 69.8 92.8 23.0 31.5 8135 Datalogi 330.9 329.3-1.6-0.5 8137 Fysik 5.8 9.8 4.0 69.5 8138 Matematik 34.8 30.9-3.9-11.2 8160 Geografi. 17.5 17.5. I alt 441.4 480,3 39.0 9.0 Der er vækst i F-sektorens ingeniøruddannelser, medens der for de naturvidenskabelige fag bortset fra Geografi ikke sker meget. 11
2.3.3. Udviklingen inden for taksameter-grupper Specielt på HUM, hvor der er mange taksametergrupper er det vigtigt for at kunne bedømme konsekvenserne af faldet i STÅ-produktionen at se på om det er inden for dyre eller billige grupper. Figur 6: HUM STÅ på takstgrupper seneste 2 tællinger Kilde: ny struktur\staa\stoo0203\slut0203\humt-3d.gif output fra gstaasn.sas Årets billede er lidt blandet: Der har været tilbagegang inden for den dyre gruppe musik og informatik, men på den anden side fremgang på de halv-dyre grupper erhvervssprog og psykologi. Fælles UV takst takst DANSK MM 24.900 5.900 IT-Vest 55.300 9.800 ERH.SPROG 30.000 6.500 MUSIK, INF. 42.900 9.800 PSYKOLOGI 28.000 6.500 SPROG 28.000 6.500 2.3. Økonomiske følger af årets tælling Tællingen påvirker AAU s 2003 bevilling til både undervisning og fællesområdet: - De talte STÅ for 02/03 ligger til grund for den undervisningsbevilling vi fik på TB efterår 2003 - De stå der er rester fra 01/ 02 påvirker også fællesområde-bevillingen, da den beregnes på baggrund af 01/ 02 STÅ produktionen 12
Tabel 7 STÅ-tællingens økonomiske konsekvenser sml. 2002 Slut 2002 Slut 2003 DIF TB 2002 TB 2003 Dif UNDER. UNDER. OMRÅDE STÅ STÅ STÅ BEV t.kr BEV t.kr UV-bev HUMANIORA HUMANIORA IALT 1.674,8 1.644,7-30,1 56.123 53.560-2.563 SAMFUNDSVID. IALT 2.169,5 2.253,5 84,0 56.343 57.770 1.427 TEK-NAT IALT 3.473,4 3.631,8 158,4 217.441 222.107 4.666 AUC IALT 7.317,7 7.530,0 212,3 329.907 333.437 3.530 Kilde: nystruktur\staa\0203\slut0203\slut-difib-øk.xls For det samlede AAU har der i forhold til sidste år været en vækst på 212 STÅ, der har medført en vækst i undervisningsbevillingen på 3,5 mill til i alt 333,4 mill. På HUM har der dog været et fald i STÅ-produktionen, hvilket medførte et fald i bevillingen på 2,6 mill. Den prognose der lå til grund for 2003 havde forudsagt et fald i STÅ-produktionen for HUM, stort set status quo på SAMF, og kun en mindre vækst på TEK-NAT. På grund af besparelsen på uddannelsestaksametret for FL2003 ville det føre til faldende bevillinger på HUM og SAMF, og kun på TEK-NAT til vækst. Det endelige resultat sml. det forventede for FL 2003 fremgår nedenfor Tabel 8: STÅ-tællingens økonomiske konsekvenser sml. IB 2003 2003 2003 Slut 2002 IB 2003 Slut 2003 Forskel TB 2003 dif IB TB 2003 dif IB FÆL. UNDER. Fæl. Bev OMRÅDE TAXT. TAXT STÅ STÅ STÅ STÅ UV bev t.kr. t.kr. HUMANIORA DANSK MM 5,9 24,9 240,4 233,8 215,0-18,8-469 0 IT-Vest 9,8 55,3 23,0 22,4 19,5-2,9-159 0 ERH.SPROG 6,5 30,0 182,3 177,3 213,3 36,0 1.080 15 MUSIK, INF. 9,8 42,9 508,6 494,7 484,3-10,4-446 41 PSYKOLOGI 6,5 28,0 271,2 263,8 330,3 66,5 1.862 10 SPROG 6,5 28,0 449,3 437,0 382,3-54,7-1.532 18 HUMANIORA IALT 1.674,8 1.629,0 1.644,7 15,7 337 85 SAMFUNDSVIDENSKAB HISTORIE 5,9 24,9 124,6 125,1 131,9 6,8 168 35 SAMFUNDSVID. 5,9 24,9 1.911,0 1.919,4 1.960,0 40,6 1.012 167 SOC.RÅD.gl 8,0 40,6 93,9 94,3 118,6 24,3 986 0 SOC.RÅD.ny 8,00 35,0 16,5 16,5 578 0 SOC.RÅD. PRAKTIK 10,9 40,0 40,2 26,5-13,7-149 0 SAMFUNDSVID. IALT 2.169,5 2.179,0 2.253,5 74,5 2.594 202 TEKNIK-NATURVIDENSKAB DATALOGI/LP 9,8 55,3 516,6 533,3 542,3 9,0 496 31 INGENIØR PRAKTIK 0,0 10,9 32,1 33,1 39,5 6,4 69 0 INGENIØR 11,3 63,8 2.706,9 2.794,6 2.870,6 76,0 4.849 1.245 MATEMATIK 8,0 42,9 34,8 35,9 30,9-5,0-216 0 ADGANGSKURSUS 8,0 48,6 183 183 149-34,5-1.677 0 TEK-NAT IALT 3.473,4 3.580,0 3.631,8 51,8 3.522 1.277 AAU IALT 7.317,7 7.388,0 7.530,0 142,0 6.453 1.563 Kilde: nystruktur\staa\0203\slut0203\slut-difib-øk.xls På HUM blev tilbagegangen i 2003 ikke så stor som forventet på baggrund af IBprognosen, og på SAMF og TEK-NAT blev fremgangen større end forventet, så alle fakulteter fik ekstrabevillinger i forhold til IB, i alt på 6,4 mill. 13
På grund af rester fra 01/ 02 blev der også en ekstra bevilling til fællesområdet på 1,6 mill. 3. Deltidsuddannelser (Åben Uddannelse) 3.1. Antal årselever Da det er aflagte eksaminer der ligger til grund for ordinære STÅ, er den periode der registreres for ikke finansåret men et studieår (1.10 til 31.9). For årselever under deltidsuddannelse/åben uddannelse bliver taksametre udløst når den studerende ved starten af semestret har betalt. Figur 7: Udviklingen i antallet af årselever (på semestre) Kilde: ny struktur\02-03\slut0203\aarselever-sem.gif Output fra AUT_betal_udbud.sas Den vækst der har været på HUM er nu vendt til en tilbagegang på 28 årselever. SAMF er stadigt ret stabile på et højt niveau med en mindre tilbagegang på 7 årselever. På TEK- NAT fortsætter tilbagegangen fra sidste år, med et fald på 27 årselever. I nedenstående tabel analyseres ændringerne nærmere ved også at inddrage om der er tale om udbudte deltidsuddannelser eller tompladsordningen. 14
Tabel 8: Årselever, på tomplads/udbud og efterår/forår aar Årselever sem 2002 2003 sem Efterår Forår IALT Efterår Forår IALT FAK HUM studietype tomplads 16.57 16.57 33.14 7.92 11.23 19.14 udbud 98.27 82.37 180.65 85.10 81.79 166.88 I ALT 114.85 98.94 213.79 93.02 93.01 186.03 SAMF studietype tomplads 4.59 4.82 9.42 5.62 1.67 7.29 udbud 175.35 161.45 336.80 167.41 164.07 331.48 IALT 179.94 166.27 346.21 173.04 165.74 338.78 TEK-NAT studietype Tomplads 2.61 3.71 6.33 1.59 2.29 3.88 udbud 66.29 70.52 136.80 54.74 57.50 112.24 IALT 68.90 74.23 143.13 56.33 59.79 116.12 Kilde. Ny struktur\staa\02-03\slot0203\aau-årselever-fak.rtf På alle fakulteterne er der sket en tilbagegang i anvendelsen af tompladsordningen, mest på HUM, men der var også flest i forvejen. Inden for udbudte uddannelser på HUM er et svagt fald i forårssemestret på 0,6 årselever blevet forstærket til et fald på 13 årselever i efteråret. En analyse på studienævnsniveau viste, at dette fald hovedsageligt skyldes et fald på Studienævn for Læring (tidligere VCL) Figur 8: Udviklingen i HUM årselever på SN 2 2 Her vises kun udbudt åben uddannelse - det gælder også for følgende SAMF og TEK-NAT grafer 15
Kilde: ny struktur\staa\02-03-\slut0203\aau-aårselevhumsn.gif output fra G-AU-aarselev-SN.sas Den pæne fremgang på Filosofi og Fremmedsprog har ikke kunnet opveje tilbagegangen på først og fremmest VCL, men også på musikterapi 3. Erhvervssprog, der tidligere havde et stort udbud af ÅU har ikke længere noget. Figur 9: Udviklingen i SAMF årselever på SN Kilde: ny struktur\staa\02-03-\slut0203\aau-aårselevhumsn.gif output fra G-AU-aarselev-SN.sas På SAMF bærers åben Uddannelse af Den sociale kandidatuddannelse og HD. Omfanget er ret stabilt. De 7 årselever under SAMF FAK ser ikke ud af meget, men det er den nye masteruddannelse i Arbejdsmarked og personaleforhold, der er har en meget høj deltagerbetaling (48.000 pr. årselev sml. med f.eks. HD 1. del der koster 12.000 pr. årselev)., så på sigt kan den få en del betydning. 3 Udbuddet på musikterapi var en engangsforeteelse, da det rettede sig mod opkvalificering af gamle cand. Phil er og derfor ikke kan fortsætte 16
Figur 10: Udviklingen i TEK-NAT årselever på SN Kilde: ny struktur\staa\02-03-\slut0203\aau-aårselevhumsn.gif output fra G-AU-aarselev-SN.sas Det kraftige fald i antallet af årselever på E-studienævnet skyldes først og fremmest oprettelsen af det nye studienævn for sundhedsteknologi (S-studienævnet), hvorunder masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører. Men også ud over de 23,4 årselever der blev flyttet herover har der været et fald på 13,7 årselever. At der ikke længere er udbudt ÅU på F-studienævnet har også bidraget til de seneste års tilbagegang. 3.2. Økonomiske konsekvenser af udviklingen inden for ÅU AAU s indtægter fra deltidsuddannelser stammer dels fra deltagerbetaling, dels fra taksametertilskud. Taksametertilskuddet betales af rekvirenten af undervisningen, som kan være enten Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, eller i forbindelse med aktiverede studerende et arbejdsformidlingskontor mm. Figur 11: Udviklingen i indtægter fra deltidsuddannelser (ÅU) 14.000.000 12.000.000 10.000.000 Indtægt 8.000.000 6.000.000 4.000.000 2.000.000 2001 2002 2003 - HUM SAMF TEK-NAT Fakultet 17
kilde: Ny struktur\staa\02-03\deltid\slutrap-åu-økonomi.xls På TEK-NAT har der været et markant fald siden 2001, og på HUM er der nu også sket et fald i indtægten fra deltidsuddannelser. På SAMF har der været en vækst i indtægten, til trods for at vi ovenfor så, at der fra 2002 til 2003 havde været et mindre fald i antallet af årselever. Baggrunden herfor fremgår af nedenstående tabel: Tabel 9: Udviklingen i taksameterindtægt og deltagerbetaling 2001 2002 2003 Dif HUM Årselever 186,1 211,5 186,55-24,96 Deltagerbetaling 3.560.700 4.402.730 4.003.917-398.813 UV. Taksameter 3.960.733 4.791.356 4.344.434-446.922 I alt indtægt 7.521.433 9.194.086 8.348.351-845.735 SAMF Årselever 344,3 342,9 335,94-6,99 Deltagerbetaling 5.271.150 5.528.300 6.079.670 551.370 UV. Taksameter 5.049.173 5.094.255 5.006.989-87.266 I alt indtægt 10.320.323 10.622.555 11.086.659 464.104 TEK-NAT Årselever 176,1 141,5 117,16-24,32 Deltagerbetaling 6.521.350 5.660.530 5.151.730-508.800 UV. Taksameter 6.802.731 5.516.095 4.531.194-984.901 I alt indtægt 13.324.081 11.176.625 9.682.924-1.493.701 I alt Årselever 706,5 695,9 639,65-56,26 Deltagerbetaling 15.353.200 15.591.560 15.235.317-356.243 UV. Taksameter 15.812.637 15.401.706 13.882.617-1.519.089 I alt indtægt 31.165.837 30.993.266 29.117.934-1.875.332 kilde: Ny struktur\staa\02-03\deltid\slutrap-åu-økonomi.xls Det ses, at til trods for en tilbagegang på SAMF på 7 årselever, og en tilbagegang i tak- indtægten, har der været en vækst i deltagerbetalingen på 551.370 kr., svarende sameter til 10%. Baggrunden herfor er dels en række stigninger i eksisterende takster, dels den nye, dyre masteruddannelse i Arbejdsmarked og personaleforhold. Udviklingen har medført, at på både SAMF og TEK-NAT er indtægten fra deltagerbetalin- nu større end taksameter gen indtægten. 18
Afsnit B: Udviklingen i effektiviteten (STÅ/bestand) 1. Baggrund og metode Antal STÅ der kan produceres hænger selvfølgeligt sammen med antallet af indskrevne studerende, men det hænger også sammen med hvor flittige, hvor dygtige de er til at tilmelde sig til og bestå eksaminer. For at belyse dette vil vi her undersøge udviklingen i effektiviteten, defineret som antal producerede STÅ pr. indskrevet studerende (STÅ/BESTAND). Ved beregningen af effektiviteten bliver rester fra året før ikke medtaget i tælleren, da disse STÅ ikke er en del af den produktion, som bestanden i nævneren af brøken har præsteret. Studerende på orlov er også holdt ude af beregningen, da de ikke indgår i bestanden af studerende, der kan producere STÅ i det/de semestre, hvor de har orlov. Det medfører, at STÅ for 02/03 i de følgende oversigter ikke summerer op til de samlede indberettede STÅ ved TB 2003. Den bestand der optjente STÅ ved vintereksamen 02/03 er bestanden pr. 1.10.2002, Vinter-bestand, Bestanden der optjente STÅ ved sommereksamen 2003 var bestanden talt pr. 1.3.2003, Sommer-bestand. I det følgende beregnes h.h.v vinter- og sommereffektivitet, og udviklingen beskrives. Endeligt vil en anden side af effektiviteten, nemlig forholdet mellem aktive og passive studerende, blive undersøgt. Figur 12: Udviklingen i bestanden, fordelt på terminer 19
Kilde: ny struktur\staa\02-02\slut0203\effefakbestand.gif ouitput fra staaeffektiv.sas På HUM har der været et fald i bestanden 4, mens der på SAMF og TEK-NAT har været vækst, mest udpræget på TEK-NAT. På SAMF var der en vækst i bestanden forstået som summen af vinter- og sommer bestanden selv om vinter-bestanden (1.10) i 2003 var 21 mindre end i 2002. Sommerbestanden (1.3) er altid mindre end vinter-bestanden, da der normalt sker et frafald, men det frafald var altså på SAMF mindre end normalt, da der var en vækst i 1.3 bestanden til trods for den mindre bestand i efteråret. 1. Effektivitetsudviklingen på fakulteter Figur 13: Udviklingen i effektivitet (STÅ/Bestand) på fakulteter Kilde: ny struktur\staa\02-02\slut0203\effefakeffe.gif ouitput fra staaeffektiv3d.sas På HUM og SAMF har der været en mindre vækst i effektiviteten, medens der på TEK- NAT har været et fald niveauet er dog stadigt væsentligt højere end på de 2 øvrige fakulteter. Faldet i effektivitet svarer til et fald på knapt 100 STÅ (4000 stud. * 0,024). For at få det bedst mulige billede på effektivitetsudviklingen blev der nu lavet en undersøgelse i udviklingen i frekvensrække-summerne. Frekvensrækkerne, der bruges til at lave prognoser for den fremtidige STÅ produktion ud fra KOT-optag og gns. antal producerede STÅ pr. år efter optag, er også et mål for effekti- 4 SUM-tallet i grafen er summen af vinter og sommerbestanden på et givet tidspunkt har der reelt kun været ca. ½ så mange indskrevet, jf. bilag 2, hvor h.h.v. 1.10 og 1.3. bestanden kan ses. 20
viteten, da summen af frekvenser er det antal STÅ en nyoptaget studerende forventes at producere. Figur 14: Udviklingen i frekvensrække-summerne Tek-Nat Område SAMF soc. SAMF ordinær HUM erhvervssprog Hum ordinær 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Gns. STÅ pr. optaget student 02/03 01/02 Kilde: ny struktur\staa\02-02\slut0203\staa_prog_slut03_prog_tilgang.xls Også her ses der fremgang i effektiviteten på HUM og SAMF. På TEK-NAT er der til forskel fra effektivitet målt som producerede STÅ pr. indskrevet studerende her en vækst I det forventede antal producerede STÅ for en KOT-optaget TEK-NAT studerende. Den tilsyneladende modsætning skyldes forskellen i divisorerne ved de 2 metoder. Ved effektiviteten beregnet ud fra indskrevne antal studerende tæller alle potentielt STÅproducerende studerende med, også de, der er optaget direkte uden om den koordinerede tilmelding. Ved beregning af frekvensrækkerne tæller kun 1.10. KOT-optagelsestallet. Som vi skal se i næste afsnit har der været en betydelig vækst i antal direkte optagne, der traditionelt er mindre effektive end KOT-optaget, og disse studerende har derfor påvirket effektiviteten beregnet ud fra bestanden negativt, medens deres optjente STÅ kommer til at indgå i frekvensrækkerne for KOT-optaget, med vækst til følge. Normalforudsætningen er, at det direkte optag er konstant i forhold til KOT-optaget. Det er kun når der sker kraftige udsving at det har negative konsekvenser for beregningerne. I princippet burde der laves adskilte frekvensrækker for KOT- og direkte optag, men da det er de samme aktiviteter de 2 grupper optjener STÅ på er det vanskeligt. Det vil dog blive forsøgt næste år. 21
2. Effektivitetsudviklingen på studienævn Her vil udviklingen i effektiviteten blive undersøgt på studienævns-niveau. De bagvedliggende bestands- og STÅ -tal til beregningen af effektiviteten kan ses af Bilag 2. Figur 15: Udviklingen i effektiviteten, HUM studienævn Ny struktur\staa\02-30\slut0203\effe3dhumsn.gif output fra staaeffektiv.sas På halvdelen af studienævnene har der været fald i effektiviteten, på den anden halvdel en vækst. De meget store ændringer i vintereffektiviteten for erhvervssprog og i sommereffektiviteten for filosofi kunne tyde på, at der gør sig særlige omstændigheder som ændringer i studieordningernes fordeling af prøver på semestre gældende. På erhvervssprog optjente 240 studerende således 111 STÅ i efteråret 2001/02, i efteråret 2002/03 optjente 243 studerende 142,7 STÅ. På filosofi kan ændringerne i effektiviteten hænge sammen med udsving i bestanden, jf. bilag 2. 22
Figur 16: Udviklingen i effektiviteten, SAMF studienævn Ny struktur\staa\02-30\slut0203\effe3dsamfsn.gif output fra staaeffektiv.sas Her er billedet af udviklingen ret blandet. Den fremgang der har været på store områder som erhvervsøkonomi, erhvervsjura og basis har kunnet trække tilbagegangen på mindre områder som historie, internationale forhold, sociologi og et stort område som adm/samf op, så der har været en samlet fremgang. Den fremgang der sidste år kunne konstateres på revisorkandidatuddannelsen, der har fået en ny studieordning i 2001 er fortsat også for 2002/03. 23
Figur 17: Udviklingen i effektiviteten, TEK-NAT studienævn På TEK-NAT er der et fald i effektiviteten på 6 ud af 9 studienævn. Kun på E og L studienævnene har der været fremgang. Det er da også 2 af de studienævn, der normalt har ligget ret lavt effektivitetsmæssigt efter TEK-NAT standard så her har der været større mulighed for fremgang. På basis har der også været tilbagegang, men effektiviteten på 0,925 STÅ pr. indskrevet student ligger stadigt højere end effektiviteten på SAMF basis, hvor der havde været fremgang til 0,879. S-studienævnet er endnu så nyt, at det ikke er muligt at sige hvor det reelt befinder sig. 4. Forholdet mellem aktive og passive studerende Ovenstående forsøg på at finde et validt mål for effektiviteten ved at finde forholdet mellem præsterede STÅ inden for et studienævn og antallet af indskrevne studerende det pågældende semester tager ikke højde for, at den således målte ineffektivitet kan skyldes to ret forskellige adfærdsmønstre: - Den studerende følger stadigt undervisningen, indstiller sig til eller består færre prøver end normen - Den studerende indstiller sig ikke længere til prøver måske fordi vedkommende reelt har forladt studiet Vi vil søge at kortlægge omfanget af den sidste form for ineffektivitet ved at undersøge forholdet mellem aktive og passive studerende, ud fra følgende definition: 24
- Aktiv: Alle studerende der inden for det sidste år her indstillet sig til en evaluering, eller nyoptagne (de har endnu ikke kunnet udvise aktivitet, så tvivlen skal komme dem til gode ) - Passive: Øvrige studerende, d.v.s de der ikke har været indstillet til evaluering, og som ikke er nyoptagne. Studerende på orlov betragtes ikke i denne sammenhæng som passive, de er holdt uden for fordelingen. I vedlagte Bilag 3 kan fordelingen på aktive/passive på studienævn og niveau bac/kand ses. Nedenstående figur giver et overblik på fakulteter og niveauer: Figur 18: Andel passive/aktive på niveauer og fakulteter HUM SAMF TEK-NAT Kilde: 3 grafer passiv/aktiv klippet/klistret sammen Output fra passiv-effe-alle.sas For HUM og SAMF er der ikke sket større ændringer i mønstret sammenlignet med de 2 foregående år: Der er stadigt væsentligt flere passive studerende på kandidat-niveauet end på bachelor-niveau. På TEK-NAT er der både for bachelor og kandidat-niveauer 5 en tendens til at andelen af passive er voksende. Den er dog stadigt, specielt for kandidatniveauet, væsentligt lavere end på HUM og SAMF. Af Bilag 3 ses det, at der inden for de enkelte fakulteter er ret store forskelle på andelen af passive studerende mellem studienævnene. På HUM er der f,eks. kun 1,9% passive på bac. niveau på studienævnet for erhvervssprog, medens hele 57% af de indskrevne på overbygningsuddannelsen på dansk er passive. På SAMF, studienævnet for historie er der også mere end 50% passive på kandidatuddannelsen. Det var også tidligere tilfældet på Oecon-SN, men nu er andelen af passive på kandidatniveau faldet til 28,3%. Den vækst i andelen af passive der ses på TEK-NAT ser ud til at være fordelt på de enkelte studienævn. Der er dog også på TEK-NAT ret store forskelle mellem de enkelte studier f.eks. er andelen af passive på L-SN oppe på 30%, mod TEK-NAT gennemsnittet på 14% 5 Selv om der ikke for civilingeniører formelt er en opdeling i bac. kandidat er der her skelnet således 1 6 sem: Bac, 7 10 kandidat (bortset fra 7. sem. For dip. ing. der er bac. 25
Afsnit C: Optagelse/tilgang 2002 2003 Tilgangen til AAU kan ske på 3 måder: - Ved ansøgning om optagelse via den koordinerede tilmelding, KOT. Normalt starter man så i bunden af uddannelserne, på basis eller på 1. semester (bortset fra de studerende, der kan få meriteret eet eller flere semestre p.g.a. tidligere aktiviteter). - Direkte optagelse/indskrivning på et AAU-studium uden om KOT. Det er følgende typer studerende: Indskrevne på adgangskursus Gæstestuderende Genoptagne: Studerende der vender tilbage for at genoptage et afbrudt studium Bachelorer, diplomingeniører mm. der indskrives på en kandidatuddannelse. Evt. også indskrivninger direkte på sidefag/suppleringsfag. - Nytilgang til Åben Uddannelses-studier Tabel 10: Samlede tilgang til AAU på fakulteter og kilder Område Grundlag 2002 2003 Dif HUM KOT 470 501 31 Direkte 118 157 39 ÅU 243 229-14 i alt 831 887 56 SAMF KOT 590 647 57 Direkte 225 249 24 ÅU 337 297-40 i alt 1152 1193 41 TEK-NAT KOT 833 751-82 Direkte 513 752 239 ÅU 125 128 3 i alt 1471 1631 160 I alt KOT 1.893 1.899 6 Direkte 856 1.158 302 ÅU 705 654-51 i alt 3.454 3.711 257 Kilde: Ny struktur\staa\staa0203\slut0203\staarap-samlede optag.xls Samlet har der været en vækst i tilgangen på 257 studerende, men det dækker over en mindre tilbagegang på Åben Uddannelse, status quo på det ordinære KOT-optag og en kraftig vækst i det direkte påtag. Dt direkte optag udgør nu 31,2% af den samlede tilgang, mod 24,8% sidste år. 26
1. Optag via den koordinerede tilmelding (KOT) Optaget pr. 1.10 de seneste 3 år fremgår af nedenstående tabel Tabel 11: Udviklingen i KOT 1.10 optag HUM 2001 2002 2003 Dif 03-02 Tek-Nat Aal. 2001 2002 2003 Dif 03-02 Dansk 95 69 44-25 Arkitektur & Design 129 113 77-36 Engelsk 60 68 91 23 Civilingeniør 350 341 371 30 Fransk 6 0 Diplomingeniør 108 95 91-4 Humanistisk informatik 91 104 98-6 Landinspektør 39 38 35-3 Int. erhvervskommunika 125 88 123 35 Naturvidenskab 128 140 103-37 Musik 25 15 24 9 I alt 754 727 677-50 Musikterapi 10 11 8-3 Psykologi 81 90 91 1 Spansk 20 14 18 4 Tysk 12 11 4-7 I alt 525 470 501 31 Samf 2001 2002 2003 Dif 03-02 Tek-Nat Esb. 2001 2002 2003 Dif 03-02 Adm./Samfundsfag 131 129 131 2 Civilingeniør 37 49 21-28 Erhvervsret 40 54 64 10 Diplomingeniør 46 44 45 1 Historie 70 72 85 13 Fiskeriteknologi (Fag 6 7 5-2 Oecon/HA 147 179 196 17 Fiskeriteknologi (Indl. 8 6 3-3 Socialrådgiver 76 87 88 1 I alt 97 106 74-32 Sociologi 76 69 83 14 I alt 540 590 647 57 TEK-NAT i alt 851 833 751-82 Kilde: Ny struktur\studiestatistik\optag\ordinær_slot2003_1.10.xls Samlet set har AAU haft en lille fremgang (6 studerende): Fremgang på HUM og SAMF har kunnet opveje den tilbagegang der har været på TEK-NAT, både i Aalborg og Esbjerg. Fremgangen på i alt 31 studerende på HUM skyldes først og fremmest en vækst i optaget til erhvervssprog, så sidste års fald i optaget på næsten 40 studerende nu næsten er genoprettet. Også på musik og engelsk har der været en pæn fremgang, mens optaget på dansk fortsat er faldet, så optaget nu er halveret i forhold til 2001. På SAMF er væksten fordelt på stort set alle studienævn, kun Adm/samf og socialrådgive- re er stort set status quo. På TEK-NAT i Aalborg har der været et kraftigt fald i optaget til naturvidenskab, fra 140 til 103. Der har også været et fald i optaget til Arkitektur og Design, men det er stort set ble- opvejet af vækst i tilgangen til de øvrige civilingeniøruddannelser. Af Bilag 4 fremgår vet fordelingen af TEK-NAT optaget på r. Det ses f.eks. at det tidligere flagskib elektronik og datateknik fortsat har et faldende KOT-optag. Siden 2001 er optaget næsten hal- veret fra 138 til 71. Det må så vise sig, om den nye uddannelse i nano-teknologi, der er kommet godt fra start med et optag på 30, kan tage over. På TEK-NAT i Esbjerg er der sket mere end en halvering i civilingeniør-optaget (fra 49 til 21), og da det er ikke blevet opvejet af fremgang andre steder er det resulteret i en tilba- gegang. 27
Ser vi på udviklingen i optaget over de seneste 10 år, har optaget på HUM varieret om- 500 studerende, mens SAMF optaget har varieret omkring 600. I perioden 93 til 2000 kring skete der stort set en fordobling af optaget på TEK-NAT fra 479 til 880, men siden 2000 har optaget være vigende. Figur 19: Sidste 10 års 1.10 optag, på fakulteter 1.10 optag 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 år HUM SAMF Kilde: ny struktur\staa\ståå0203\slut0203\staa-prog-slot03-prog-tilgang.xls\optagelsestal TEK- NAT 2. Direkte optag: Adgangskursus, gæstestuderende og optag til bache- betydelig del af universitetets optag sker uden om den koordinerede tilmelding. Det lor- eller kandidatuddannelser uden om KOT En drejer sig om optaget af: - Adgangskursister - Gæstestuderende - Ordinære studerende Studerende der genindskrives på afbrudte uddannelser (bac. el. kandidatniveau) Studerende der overføres fra andre universiteter Tilgang af bachelorer til kandidatuddannelser, herunder også diplominge- niører til civilingeniøruddannelsen. Det direkte optag adskiller sig fra det ordinære KOT optag bl.a. ved, at det ikke kun sker i forbindelse me d semesterstart 1.9. I forbindelse med analysen af årets optag blev det klart, at der ske r et betydeligt optag både i forårs- og i efterårssemestret. For at give det mest dækkende billede af det direkte optag er det ikke kun optaget pr. 1.10 der er medta- men alt optag hvor den studerende minimum har været indskrevet 30 dage 6 get,. 6 De tilsvarende tabeller og grafer i rapporten sidste år indeholdt kun optaget i efterårssemestre, derfor er tallene ikke sammenlignelige 28
Figur 20: Udviklingen i antallet af direkte optagne pr. kalenderår Kilde: ny struktur\staa\0203\slut0203\diroptype.gif På alle fakulteterne har der været en vækst i antallet af direkte optagne studerende. Af vedlagte Bilag 5 kan fordelingen af optaget på de enkelte uddannelser/r ses, og det kan også ses om optaget fandt sted i efterårs- eller forårssemestret. På HUM skyldes væksten i det direkte optag dels en vækst i optaget til kandidatuddannel- i kultur, kommunikation og globalisering, dels vækst i tilgangen til de nye cand. it. ud- sen dannelser i informationsteknologi, multimedier og læring med specialisering i organisatorisk omstilling (fra 10 i 2002 til 41 i 2003). På SAMF er der et ret broget billede, men hovedparten af væksten skyldes øget tilgang til kandidatuddannelserne i europæiske studier og i udviklingsstudier (fra 9 til 17 og fra 26 til 54) På TEK-NAT Esb. skyldes væksten hovedsageligt en vækst i de nye, særligt tilrettelagte uddannelser i medialogi og software (fra 96 til 164), men der har også været en vækst fra 10 til 40 i optaget til civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi. Dermed er der faktisk optaget dobbelt så mange civilingeniører direkte på overbygningen som der blev optaget via KOT (her var et optag på 21). På TEK-NAT Aalb. Har der været vækst inden for de fleste sektorer. Specielt inden for civilingeniøruddannelsen i elektronik (hvor der var et fald i KOT-optaget) har der været en kraftig vækst: Fra 53 i 2002 til 122 i 2003. 29
Væksten i det direkte optag har gjort, at den andel af optaget til ordinære studier der stammer fra det direkte optag er voksende, som det fremgår af nedenstående figur: Figur 21: Direkte optags andel af samlede ordinære optag Kilde: ny struktur\studiestatistik\optag\dirop_sn_2003.xls, eksporteret til goptag_excel_dir_ord_2003.sas Det fremgår, at på TEK-NAT i Esbjerg er det nu 80% af tilgangen til ordinære uddannelser (incl. adgangskursus), der stammer fra optag uden om den koordinerede tilmelding. Det øgede direkte optag kan hænge sammen med arbejdsløsheden blandt nyuddannede akademikere: Med den nuværende høje arbejdsløshed er det vanskeligt for bachelorer og diplomingeniører mm. at få arbejde, så det ses som en udvej at videreuddanne sig til kan- didat/civilingeniør. I forhold til den fremtidige STÅ-produktion er det direkte optag ikke så givtigt som KOToptaget, da mange kommer ind til 2-årige kandidatuddannelser, og ikke som det ordinære optag til 5 års studier. 30
3. Tilgang til Åben Uddannelse (deltidsuddannelser) Da studerende på Åben Uddannelse løbende tilmelder sig til og betaler for deres uddan- direkte optag til de nelse er der ikke her et optag på samme måde som for KOT og det ordinære uddannelser. Det er undersøgt hvor mange nye studerende der startede i efter- de seneste 3 år. Nye betyder, at de ikke var indskrevet som ÅU-studerende årssemestret det foregående år. Er en studerende tilgang til HD 2. del er den studerende således ikke blot fortsat fra HD 1. del, men har enten holdt min. eet års pause i studiet, eller har taget 1. del ved en anden institution. Figur 22: Tilgangen til Åben Uddannelse Kilde: ny struktur\staa\stsaa0203\slut0203\diropaau.gif Output fra diropaau.sas Fordelingen af tilgangen på r kan ses af vedlagte Bilag 6: Åben Uddannelse: Optag nytilmeldte 1.10 angivne år. Her kan det ses, at tilbagegangen på HUM skyldes et fald i tilgangen til tompladsordnin- på 20 studerende. gen På SAMF er der sket et fald i tilgangen til HD 1. del på 41 fra 169 til 128. Det er ikke godt for antallet af årselever fremover. Status quo på TEK-NAT dækker over et fald i indskrivningen til enkeltfag og en vækst i indskrivningen til master- og diplomuddannelser. En del af faldet i ÅU på TEK-NAT kan skyldes, at en del af den aktivitet der tidligere fandt sted under ÅU nu finder sted som ind- virksomhed i stedet. I det senest afsluttede regnskabsår 2002 havde E- tægtsdækket studienævnet en omsætning på 3,2 mill. på UK 97 (andre tilskudsfinansierede aktiviteter). 31
Afsnit D: STÅ-prognoser og forventede økonomiske konse- kvenser 1. Grundlaget for nye prognoser I lighed med tidligere år blev der på baggrund af årets tælling og en fordeling af STÅ på optagelsesårgange og optagelsesområder lavet nye frekvensrækker for frekvensområderne HUM ordinær, HUM erhvervssprog, SAMF ordinær, SAMF socialrådgivere og TEK- er et udtryk for hvor mange NAT ordinær. Summen af frekvenserne i frekvensrækkerne STÅ der kan forventes pr. optaget studerende inden for frekvensområdet. Resultatet frem- går af nedenstående figur. Figur 23: Udviklingen i frekvensrække-summer Tek-Nat Område SAMF soc. SAMF ordinær HUM erhvervssprog 02/03 01/02 Hum ordinær 0 1 2 3 4 5 Gns. STÅ pr. optaget student Kilde. Ny struktur\staa\02-02\slut0203\staa-prog-slut03-prog-tilgang.xls Området SAMF soc har konstante frekvensrækkesummer, for alle øvrige områder har der været en vækst i forhold til sidste periode. Når frekvensrækkerne anvendes til progno- STÅ pr. KOT-optaget student inden se, vil der blive antaget at der bliver produceret flere for området. Baggrunden for den forbedrede frekvensrække kan dels være øget effektivi- tet for de KOT-optagne studerende (mindre frafald mm), dels at antallet af optagne uden om KOT er vokset, jf ovenfor afsnit C.2 Ud over effektiviteten som beskrevet med frekvensrækkerne afhænger udviklingen i STÅproduktionen af tilgangen. Som udgangspunkt for STÅ-prognosen er det optaget via KOT der anvendes. For at skønne over det antages det: - at AAU har en konstant andel af en årgang - at det årlige optag på Bac. niveau følger den af UVM udarbejdede prognose Nedenstående tabel beskriver udviklingen i afsluttede eksaminer fra det almene gymnasium, og tilgangen til bacheloruddannelser. 32
Figur 24: UVM s prognose over tilgangen til bacheloruddannelser 120 110 Indeks 100 90 80 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 år Afgang alm. Gym Tilgang Bac. udd. Kilde. Ny struktur\staa\02-02\slut0203\staa-prog-slut03-prog-tilgang\uvm-prog-tilgang-indeks..xls Når denne udvikling med det svage fald frem til 2005 indregnes, fås nedenstående forven- tilgangstal til AAU: tede Figur 25: Faktiske optagelsestal til 2003, forventede frem til 2012 1.000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 Hum-ord. Hum - erh Samf Soc Tek-Nat 0 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde. Ny struktur\staa\02-02\slut0203\staa-prog-slut03-prog-tilgang\optagelsestal..xls For det samlede AAU bliver det vanskeligt at se billedet på grund af de kraftige udsving mellem fakulteterne. I nedenstående figur er der en oversigt over udviklingen og den for- udvikling i AAU s samlede ventede optag. 33