VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby Januar 2011
Side 2
Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 PLANFORHOLD 7 2.1 Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 7 2.2 Lokalplaner Guldborgsund Kommune 8 2.3 Lolland Kommune, Forslag til kommuneplan 2010-2022 8 2.4 Lokalplaner Lolland Kommune 9 3 LANDSKAB 11 3.1 Landskab og landskabselementer 11 3.2 Vejplantninger 12 3.3 Motorvejen 14 3.4 Arkitektonisk sammendrag 14 4 PLANTE- OG DYRELIV 15 4.1 Natura 2000 15 4.2 Bilag IV - Flagermus 18 4.3 Bilag IV - Padder 20 4.4 Bilag IV - Krybdyr 22 4.5 Bilag IV - Insekter 23 4.6 Områder af botanisk interesse 24 5 KULTURARV OG ARKÆOLOGI 27 5.1 Kulturarv 27 5.2 Arkæologiske interesser 28 6 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE FORHOLD 30 6.1 Rekreative interesseområder 30 6.2 Stier 30 7 OVERFLADEVAND 31 7.1 Vandplaner 31
Side 4 7.2 Søer 31 7.3 Vandløb 32 8 GRUNDVAND 35 8.1 Drikkevandsinteresser og grundvandsstrømning 35 8.2 Potentielle påvirkninger og afværgeforanstaltninger 36 9 STØJ 38 9.1 Sakskøbing 38 9.2 Maribo 38 9.3 Maribo - Rødby 39 10 LUFT OG KLIMA 40 11 RÅSTOFFER 41 12 FORURENEDE GRUNDE 42 12.1 Områdeklassificerede arealer 42 12.2 Kortlagte grunde 42 12.3 Støjvolde 43 12.4 Forurening langs motorveje 43 Kortbilag Sammensætning af detailkort Oversigtskort Planområder Natur Flagermus Padder Kulturhistoriske interesser Friluftsliv Overfladevand Drikkevandsinteresser og grundvand Støj Forurenede grunde Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D
Side 5 1 INDLEDNING en omfatter en række beskrivelser og kort med beskrivelse af interesser og evt. arealreservationer i undersøgelsesområdet. Følgende emner er behandlet: Planforhold Landskab Naturinteresser, plante- og dyreliv Kulturarv og arkæologi Friluftsliv og rekreative forhold Overfladevand Grundvand Støj Luft og klima Råstoffer Jordforurening Interesser og arealreservationer er undersøgt i en 200 m korridor udlagt på begge sider af den eksisterende E47, Sydmotorvejen. På figur 1 er E47 indtegnet sammen med undersøgelseskorridoren. Det fremgår endvidere, at vejstrækningen forløber gennem Guldborgsund og Lolland Kommuner, og at de største bysamfund, der ligger i tilknytning til eller i overvejende nærhed af vejanlægget, er Sakskøbing, Maribo og Rødby. Figur 1.1 Linieføring og undersøgelseskorridor for E47
Side 6 Formålet med rapporten er, at få tilvejebragt en oversigt over de miljømæssige forhold i undersøgelseskorridoren og identificere evt. konfliktområder i forhold til en opgradering af motorvejsstrækningen. Rapporten beskriver således basissituationen i projektområdet, som skal danne baggrund for udarbejdelse af den efterfølgende miljøvurdering og danne baggrund for eventuelle forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsaktiviteter og motorvejens fremtidige drift. I Kortbilag under Oversigtskort er det vist hvorledes detailkort over de temaer, der bliver behandlet i den foreliggende kortlægningsrapport, vil blive præsenteret.
Side 7 2 PLANFORHOLD Undersøgelsesstrækningen af E47 fra Sakskøbing til Rødby går gennem Guldborgsund og Lolland kommuner. I det følgende afsnit er planforholdene i de to kommuner gennemgået med henblik på at identificere interesser og eventuelle konfliktområder i forhold til en opgradering af motorvejen. Arealspecifikke planforhold der antages at kunne få betydning for ombygningen af E47 er vist i kortbilag Planområder A-D. 2.1 Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplanen for Guldborgsund Kommune angiver overordnede mål for udviklingen i kommunen i en 12-årig periode 1. Kommuneplanen arbejder med flere forskellige indsatsområder og i relation til E47 nævnes det, at bynære arealer er et indsatsområde, som kommunen vil arbejde med gennem forbedring af stisystemer. Ved skovrejsning og udlæg af rekreative områder skal der ligeledes være fokus på bynærhed. Under indsatsområdet landdistriktspolitikken vil kommunen arbejde for en sikring af den trafikale infrastruktur og erhvervsudvikling, som kan understøtte bosætning i landdistrikterne. Af de mere langsigtede indsatsområder i kommuneplanen fremgår det, at en mulig vandvej fra Sakskøbing til Flintinge har til formål at lette sejlads med kano og kajak på Sakskøbing Å og Flintinge Å. Motorvejen krydser Sakskøbing Å omkring kilometrering 132. Sakskøbing er en af kommunens centerbyer, hvor beliggenheden ved motorvejen giver byen et erhvervspotentiale. Der ønskes derfor rummelighed til placering af større nye virksomheder ved Sakskøbing. Det er af væsentlig betydning for erhvervsområdet i den vestlige del af Sakskøbing, at det bliver muligt at køre med modulvogntog ved tilslutningsanlæg 46 på E47, se oversigtkort figur 1. Af kommuneplanen er vist rammerne for lokalplanlægningen, som omfatter følgende udlæg: Erhvervsformål Ferie- og fritidsformål Boligformål Bevaringsinteresser Tekniske anlæg Motorvejsopgraderingen påvirker ikke rammeområdernes bestemmelser eller kommunens generelle rammebestemmelser. Indenfor fire af rammeområderne er der lokalplanlagte områder, der er grænser op til motorvejen. Disse lokalplaner beskrives i det følgende afsnit. 1 http://www.guldborgsund.dk/politik/kommuneplaner.aspx
Side 8 2.2 Lokalplaner Guldborgsund Kommune Lokalplanernes placering i Guldborgsund Kommune fremgår af kortbilag - Planområder A og B. Ved Trudstolpe ligger et lokalplanlagt vindmølleområde tæt på undersøgelseskorridoren (ca. 100 m). Lokalplanen for vindmølleområdet har til formål at sikre opførelse af fire vindmøller med en højde på maks. 46 m til navhøjde. Af Kommuneplanernes retningslinier fremgår det, at afstanden fra overordnede veje til vindmøller skal være mindst 4 gange møllernes totalhøjde (top af rotorhøjde), samt at møller skal placeres uden for vejens sigtelinie. Inden for Kommuneplanens rammeområder, som er beliggende nær motorvejen findes følgende lokalplaner: Lokalplan 136 - Udvidelse af sukkerfabrik (lokalplanforslag) 2 Lokalplan 12 - Erhvervsområde ved Birkevej 3 Lokalplan 63 - Kolonihaver ved motorvejen 4 Lokalplan 33 - Erhvervsområde på Kroggårdens jorder 5 Lokalplan 63 kan eventuelt blive påvirket af opgradering af motorvejen. Haveforeningen grænser umiddelbart op til motorvejen og i anlægs- og/eller driftsfase vil området kunne blive påvirket i forbindelse med inddragelse af arealer. Desuden vil der kunne være en øget støjpåvirkning. Kolonihaveforeningen Dannebrog har haft kolonihaver på stedet siden 1946, og er en af kommunens kolonihaveforeninger med varige haver, hvilket betyder, at de ikke kan nedlægges uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis de nedlægges, skal der gives et nyt kolonihaveområde til erstatning. De tre øvrige lokalplaner forventes ikke direkte at blive påvirket af motorvejsopgraderingen. 2.3 Lolland Kommune, Forslag til kommuneplan 2010-2022 Forslag til Lollands Kommuneplan har været i høring fra d. 17. august til d. 12. oktober 2010. Regionplan 2005-17 for Storstrøms Amt med tilhørende Regionplantillæg har med kommunalreformen fået retsvirkning som landsplandirektiv, indtil Lolland Kommune har vedtaget kommuneplanen 6, 7. Hovedparten af retningslinjerne fra Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt er indarbejdet i det nye forslag til kommuneplan. På den baggrund beskrives relevante planforhold for motorvejsombygningen i det følgende Generelt opruster Lolland Kommune sig til den udvikling, Femern Bælt forbindelsen forventes at afføde, hvor både byer, erhvervsområder og turistattraktioner forventes at få et løft. Kommunen planlægger nye erhvervsarealer langs motorvejen ved Holeby. Ved Maribo er der planer om et besøgscenter Gateway North samt udvikling af erhvervsområder mod motorvejen. Erhvervsstrukturen i kommunen understøtter på 2 Lokalplan 136 - Udvidelse af sukkerfabrik (lokalplanforslag) 3 Lokalplan 12 - Erhvervsområde ved Birkevej 4 Lokalplan 63 - Kolonihaver ved motorvejen 5 Lokalplan 33 - Erhvervsområde på Kroggårdens jorder 6 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Rammer for lokalplanlægning. 7 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Hovedstruktur
Side 9 denne måde transportstrukturen, da nye erhvervsarealer placeres tæt på motorvej, havne og jernbaner. Desuden forventes en større strøm af besøgende til Lalandia, Knuthenborg Park og sommerhusområdet på Lollands sydkyst. Når Femern Bælt forbindelsen tages i brug, vil stationen ved Rødby Færgehavn blive taget ud af drift. Lolland Kommune ønsker en erstatningsstation placeret syd for Holeby som nyt nationalt og internationalt trafikalt knudepunkt. Kommuneplanen angiver retningslinjer for byudviklingen langs motorvejen, hvori det beskrives, at byudvikling skal ske, så yderligere trafik på det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Let trafik skal tilgodeses, og i forbindelse med nye bebyggelser skal der efter aftale med vejbestyrelsen fastlægges bestemmelser om afskærmende beplantning mod overordnede veje. I kommuneplanen er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på hver side af den af Vejdirektoratets foreslåede linjeføring til en planlagt opgradering af Rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafikvej. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning som berører området langs motorvejen behandler følgende emner: Erhverv Rekreation/fritidsformål Tekniske anlæg Blandet bolig- og erhvervsformål Motorvejsopgraderingen forventes ikke at påvirke rammebestemmelserne i Kommuneplanen. Inden for rammeområderne på strækningen for E47 findes i mange tilfælde også lokalplaner, som beskrives i følgende afsnit. 2.4 Lokalplaner Lolland Kommune I Lollands Kommune er størstedelen af undersøgelseskorridoren beliggende i åbent land, hvor der ingen lokalplaner er. Hvor motorvejen passerer byområder findes flere lokalplanlagte byområder, hvoraf tre er beliggende nær E47: distrikt Holeby, distrikt Maribo og distrikt Rødby. Kun distrikt Maribo er dog beliggende indenfor den udlagte undersøgelseskorridor. I dette distrikt er der tre lokalplaner inden for undersøgelseskorridoren, se kortbilag Planområder B-C. Ved Binnitse er desuden et lokalplanlagt vindmølleområde beliggende i undersøgelseskorridoren. Lokalplan 363-48 - Køreteknisk anlæg på arealer syd for motorvej E47 ved Bays vej, 1985 8. Lokalplan 363-86 og kommuneplantillæg 363-33 - Erhvervsområde nord for Maribo By mellem Østre Landevej og motorvejen, 2007 9 8 Lokalplan 363-48 - Køreteknisk anlæg på arealer syd for motorvej E47 ved Bays vej, 1985. 9 Lokalplan 363-86 og kommuneplantillæg 363-33 - Erhvervsområde nord for Maribo By mellem Østre Landevej og motorvejen, 2007.
Side 10 Lokalplan nr. 363-73 - Service og erhverv for området mellem Vestre Landevej, Nørresø, jernbanen og motorvejen, 1999 10 Lokalplan 363-63 - En vindmølleklynge i Maribo Kommune, 1996 11 Opgradering af motorvejen forventes ikke at berøre og påvirke de tre lokalplaners formål (køreteknisk anlæg, erhverv samt service og erhverv), hvorimod motorvejens nuværende tracé løber midt gennem lokalplanområdet for Vindmølleklyngen i Maribo Kommune. I lokalplanen for vindmølleklyngen indgår et afstandskrav på 80 m fra de enkelte møller til vejmidte. 10 Lokalplan nr. 363-73 - Service og erhverv for området mellem Vestre Landevej, Nørresø, jernbanen og motorvejen, 1999. 11 Lokalplan 363-63 - En vindmølleklynge i Maribo Kommune, 1996
Side 11 3 LANDSKAB 3.1 Landskab og landskabselementer Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab, dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig stor på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen forløber. Ved Sakskøbing passerer motorvejen en smeltevandsdal. Smeltevandsdalen findes i dag som et større søområde nordvest og sydvest for Maribo. Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet. Flere steder forløber højspændingsledninger eller andre ledninger langs vejen og enkelte steder krydser de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er mange vindmøller langs motorvejen. De står i store grupper, og der er flere steder kig til vindmøllegrupperne.
Side 12 Af kulturhistoriske elementer er der kirker i landsbyerne, som motorvejen passerer mere eller mindre tæt op ad. Kirkerne er karakteristiske med røde farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder flotte kig til de røde kirker. Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger, mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers opleves landskabet som åbent med mindre plantninger. Plantninger ses ofte ved gårde eller andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne som små lunde. 3.2 Vejplantninger På strækningen er der karakteristiske vejplantninger. Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt, C.Th. Sørensen i perioden 1942-51. Plantningerne er plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger udført efter begge principper fremstår som monokulturer. Flere af plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er efterhånden udtjente, men plantningsprincippet med monokulturer fremtræder tydelig mange steder. Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne er velkendte fra det danske landskab, men på denne strækning, med plantninger i monokulturer, virker de fremmede og slørende for karakterplantningerne.
Side 13 Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk værdi og er derfor registreret og vurderet i en rapport for sig selv. Der henvises til rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Tværgående beplantning Langsgående beplantning
Side 14 3.3 Motorvejen Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne og kun begrænset, hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på motorvejen. Motorvejen hæver sig i landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for kig til landskabet med varieret beplantning og støjskærme. Enkelte steder passerer motorvejen landskaber, der skiller sig ud i forhold til de dyrkede marker. Det gælder lavbundsområder og søer. Beplantninger langs vejen skjuler imidlertid flere steder disse områder. Motorvejsbeplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer. Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger skærmer flere steder for værdifulde udsigter til landskabet. 3.4 Arkitektonisk sammendrag Det lollandske landskab er karakteristisk med dets flade terræn, røde kirker, grupper af vindmøller og mange lundplantninger. C.Th. Sørensens plantninger integrerer motorvejen i landskabet på en naturlig måde og planteprincippet med monokulturer fremstår som et stærkt og særligt element langs motorvejen. Flere steder slører nyere levende hegn med forskellige arter imidlertid de præcise plantninger af monokulturer. Selvgroet opvækst i plantningerne af monokulturer slører også udtrykket. Ved udbygning af motorvej, E47 vil mange af eksisterende vejplantninger skulle ryddes. Til etablering af nye vejplantninger opsættes følgende målsætninger: Principperne med langs og tværgående plantninger bør bevares. Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves. Kig til særlige elementer og naturtyper i landskabet bør bevares eller etableres. De tre målsætninger kan opfyldes gennem forskellige tiltag: Der kan med fordel ryddes flere af de blandede levende hegn for at tydeliggøre plantningerne i monokulturer. Der bør vælges arter, der egner sig til plantning i monokulturer, jf. rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering. Der kan med fordel ryddes flere af de eksisterende vejbeplantninger for at skabe en tydeligere rytme af åbne og lukkede passager. Der kan med fordel ryddes i vejplantningerne, hvor de skærmer for særlige naturtyper. Der bør forsat sikres kig til markante elementer i landskabet. Støjskærme bør etableres som et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens arkitektur.
Side 15 4 PLANTE- OG DYRELIV 4.1 Natura 2000 E47 er beliggende i umiddelbar tilknytning til Maribo Søndersø, der er beskyttet som Natura 2000-område (Natura 2000 område nr. 177). Desuden er der 3 øvrige Natura 2000 områder beliggende på den østlige del af Lolland, men udenfor det umiddelbare influensområdet fra E47. Det gælder Maltrup Skov (Natura 2000 område nr. 174), Krenkerup Hareskov (Natura 2000 område nr. 176) og Smålandsfarvendet Nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand (Natura 2000 område nr. 173). I tabel 4.1-4.4 er udpegningsgrundlaget for de 4 Natura 2000 områder vist, sammen med en karakteristik af arter og habitaters relevans for vurderinger i sammenhæng med en VVM redegørelse for udbygningen af E47. I figur 2 er beliggenheden af Natura 2000 områderne vist. Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 174. MALTRUP SKOV - Natura 2000-område nr. 174 - Habitatområde nr. 153 Kode Art/habitat Relevans 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 9110 Bøgeskov på mor Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9150 Bøgeskove på kalk Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 176. KRENKERUP HAVESKOV - Natura 2000-område nr. 176 - Habitatområde nr. H155 Kode Art/habitat Relevans 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Tabel 4.3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 177. MARIBOSØERNE - Natura 2000-områder nr. 177 - Habitatområde nr. H156 - Fuglebeskyttelsesområde nr. F87 Kode Art/habitat Relevans 1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Ikke relevant 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia) Muligvis relevant 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Relevant 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Relevant 3140 Kransnålalge-sø Ikke relevant 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Ikke relevant vandaks 3160 Brunvandet sø Ikke relevant 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* Ikke relevant vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våd eng Ikke relevant 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Ikke relevant skovbryn 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant
Side 16 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant A021 Rørdrum Ikke relevant A068 Lille skallesluger (rastende) Ikke relevant A075 Havørn Ikke relevant A072 Hvepsevåge Ikke relevant A081 Rørhøg Ikke relevant A127 Trane Ikke relevant A193 Fjordterne Ikke relevant A043 Grågås (rastende) Ikke relevant A056 Skeand (rastende) Ikke relevant A061 Troldand (rastende) Ikke relevant A059 Taffeland (rastende) Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype Tabel 4.4 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 173. SMÅLANDSFARVANDET NORD FOR LOLLAND, GULDBORGSUND, BØTØ NOR OG HYLLEKROG-RØDSAND - Natura 2000 område nr. 173 - Habitatområde nr. H152 - Fuglebeskyttelsesområde nr. F82, F83, F85, F86 Kode Art/habitat Relevans 1014 Skæv vindelsnegl Ikke relevant 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Relevant 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) Relevant 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ikke relevant 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Ikke relevant 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Ikke relevant 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Ikke relevant 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant 1160 Større lavvandede bugter og vige Ikke relevant 1170 Rev Ikke relevant 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke relevant 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke relevant 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der Ikke relevant koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Ikke relevant 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Ikke relevant 2190 Fugtige klitlavninger Ikke relevant 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Ikke relevant vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund Ikke relevant (*vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur Ikke relevant bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ikke relevant 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Ikke relevant skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9150 Bøgeskove på kalk Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant Skarv (rastende) Ikke relevant A021 Rørdrum Ikke relevant A038 Sangsvane (rastende) Ikke relevant
Side 17 A036 Knobsvane (rastende) Ikke relevant A075 Havørn Ikke relevant A081 Rørhøg Ikke relevant A222 Mosehornugle Ikke relevant A119 Plettet rørvagtel Ikke relevant A122 Engsnarre Ikke relevant A127 Trane (rastende og ynglende) Ikke relevant A191 Splitterne Ikke relevant A193 Fjordterne Ikke relevant A194 Havterne Ikke relevant A195 Dværgterne Ikke relevant A045 Bramgås (rastende) Ikke relevant A039 Sædgås (rastende) Ikke relevant A043 Grågås (rastende) Ikke relevant Mørkbuget knortegås (rastende) Ikke relevant A132 Klyde Ikke relevant A069 Toppet skallesluger (rastende) Ikke relevant A070 Stor skallesluger (rastende) Ikke relevant A068 Lille skallesluger (rastende) Ikke relevant A067 Hvinand (rastende) Ikke relevant A061 Troldand (rastende) Ikke relevant A059 Taffeland (rastende) Ikke relevant A125 Blishøne (rastende) Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Habitatområdet, Maribosøerne ligger vest for Maribo. I udpegningsgrundlaget for Maribosøerne er bredøret flagermus, stor vandsalamander og pigsmerling. Krenkerup Haveskov huser en relativ stor koloni af den truede bredøret flagermus, der dog ikke er en del af udpegningsgrundlaget, da denne først er erkendt efter udpegningen. Krenkerup Haveskov ligger ca. to km syd for motorvejen ved Sakskøbing. Omkring tre km nord for Sakskøbing ligger Habitatområdet H174 Maltrup Skov, som består af to mindre skovområder. Sammen med Krenkerup Haveskov er Maltrupskov primært udpeget for beskyttelse af billen, eremit. Da motorvejen ligger midt imellem disse to Natura 2000-områder kan E47 muligvis have negativt påvirkning på eremitens mulighed for spredning. Inden for fem km fra E47 ligger desuden Habitatområdet H 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Disse habitatområder forventes ikke at blive udsat for nogen direkte påvirkning, men vejens påvirkning af spredningskorridorer bør vurderes i forhold til bestande af eremit samt bredøret flagermus og damflagermus. Øvrige dele af udpegningsgrundlaget for de fire Natura 2000-områder er, udover habitattyperne, fugle og det vurderes ikke at vejen vil have betydende negativ påvirkning for disse arter, da fuglene primære raste- og yngleområder ligger meget langt fra motorvejen.
Side 18 Figur 4.1 Natura 2000 områder omkring vejen 4.2 Bilag IV - Flagermus E47 mellem Sakskøbing og Rødby gennemskærer flere værdifulde områder for flagermus på den centrale del af Lolland. Da der er tale om en opgradering af strækningen uden inddragelse af væsentlige nye arealer, vil den vigtigste effekt af vejen være en øgning af trafikmængden samt en forøgelse af den generelle hastighed på strækningen. Særlig opmærksomhed bør derfor tillægges dyrenes muligheder for krydsning af vejen. Vejen passerer igennem et af de vigtigste områder for en række sjældne arter af flagermus i Danmark. De truede arter bredøret, brandts, frynse- og damflagermus forekommer her på nogle af de ganske få stabile ynglepladser i Danmark. Registreringen af flagermus i denne rapport er vist i Kortbilag Flagermus A-D Alle flagermus i Danmark er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejudvidelsen. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed over for trafik forskellig. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinjer anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har en relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus.
Side 19 Første del af undersøgelserne af flagermusene langs E47 blev udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Anden runde blev gennemført i september, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, som ikke i samme omfang er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyveklare, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt en korridor på 200 meter på hver side af den eksisterende vej, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Kortlægningsmetoderne følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje 12. Ligeledes følges de generelle anbefalinger om monitering af flagermus fra EUROBATS 13. For detaljeret beskrivelse af de anvendte metoder se reference 14. I alt 10 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse, se tabel 1. Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og stor museøre (Myotis myotis) tidligere registreret i området tæt på vejen. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen i denne undersøgelse, men forekomst kan således ikke helt udelukkes. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) er ligeledes en mulig art som sandsynligvis ville kunne være blevet registreret ved længere tids overvågning. Tabel 4.5. Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Hyppighed i området Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Almindeligste flagermus, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Vandflagermus (Myotis daubentonii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Frynseflagermus (Myotis nattererii) Muligvis observeret få steder omkring Maribo og ved Sakskøbing. Almindelig omkring Sakskøbing og Maribo, ellers sjælden. Knyttet til skov. Fundet ved søer og vandløb omkring Sakskøbing og Maribo. Muligvis også observeret nær Maribo Nørresø. Kendt bestand ved Maribo Nørresø. Muligvis observeret ved Binnitse. 12 Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger, Vejdirektoratet 2010, version 26.04.2010 13 Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EURO- BATS. Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Ger-many, 95 pp. 14 Niras 2010. RAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Flagermus - Kortlægning, vurdering af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger.
Side 20 Art Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Brunflagermus (Nyctalys noctula) Bredøret flagermus (Barbastellus barbastella) Langøret flagermus (Plecotus auritus) Hyppighed i området Udbredt i hele området. Knyttet til både bebyggelser, skove og åbent land. Almindelig og udbredt i områdets skovrige dele omkring Maribo og Sakskøbing. Kendt koloni ved Krenkerup og Sakskøbing. Også observeret ved Våbensted og omkring rastepladsen ved Håred. Kun registreret ved Sakskøbing. Men sandsynligvis overset. Motorvejen mellem Sakskøbing og Rødby passerer igennem et meget væsentligt område for en række sjældne og truede arter af flagermus. Især området i den sydlige udkant af Sakskøbing og området omkring Maribo Nørresø rummer særdeles vigtige flagermusområder. Området ved Sakskøbing udgør sammen med Holmeskov Dyrehave og området omkring Krenkerup Gods et område af national betydning for en række flagermus, hvor især forekomsten af en stor koloni af bredøret flagermus er væsentlig. Området omkring Maribo Nørresø, hænger sammen med resten af Maribosøerne og udgør tilsammen det måske bedste område for flagermus i Danmark uden for Bornholm. Således kan omkring 13 af de 17 danske arter forventes at forekomme i dette område. En koloni af frynseflagermus ligger formodentlig relativt tæt på motorvejen i området ved Maribo Nørresø. Udover de to ovennævnte særligt vigtige områder findes der langs vejen sandsynligvis flere områder af mere lokal betydning. Generelt forløber store dele af strækningen igennem relativt åbne områder, der kun har mindre betydning for flagermusene. Dog viser vores observationer, at flagermus, både almindelige arter som dværg- og sydflagermus, men i enkelte tilfælde også sjældne arter som bredøret flagermus forekommer i disse åbne områder hvor ledelinjer støder op til motorvejen. 4.3 Bilag IV - Padder Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Der er gennemført undersøgelser til kortlægning af forekomster af følgende bilag IV arter: Spidssnudet frø, springfrø, grønbroget tudse og stor vandsalamander. Registreringen af padder er sammenfattet i Kortbilag Padder A-D. I det omfang almindelige paddearter er registreret i forbindelse med arbejdet, så er disse observationer kortlagt. Undersøgelserne er imidlertid ikke optimeret i forhold hertil. Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Lokaliteterne er primært udvalgt ud fra miljøportalens temaer om beskyttede naturtyper. Derudover er inddraget yderligere vådområder som enten
Side 21 er observeret i forbindelse med feltarbejdet, eller som er opdaget ved gennemgang af luftfoto, se reference 15. Undersøgelser af padder har omfattet mellem 1 og 3 besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts-august 2010. De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala (få, middel, mange), af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne. Følgende kriterier lægges til grund for værdisætning ud fra forekomst af bilag IV arter. Kriterierne baseres kun på forekomster af bilag IV padder. 1. Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter. 2. Tilstedeværelse af ynglende bilag IV padder. 3. Lokalitet som vurderes at være egnet som ynglested for bilag IV arter. 4. Lokalitet som har potentiale for bilag IV arter hvis den plejes. 5. Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter og hvor pleje er meget omkostningskrævende Tabel 4.6: Besigtigede paddelokaliteter. Lok. nr. Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Noter fra besigtigelse Bilag IV værdi 1a 5 1b Få 2 1c 4 1d 4 5 5 10 Signalkrebs i vandet ved 2. besøg 5 11 5 12 Mange Få Middel 1 13 5 17 5 18 Helt overgroet med pil ved 2. besøg 5 19 5 20 5 24 3 25 4 26 5 27 4 29 5 30 Middel Middel 1 31 5 31a 3 lokalitet: ca. 250 m 2 5 31b 3 lokalitet: ca. 150 5 15 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter. Datarapport.
Side 22 Lok. nr. Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Noter fra besigtigelse m 2 Bilag IV værdi 32 Få 2 34 Lokalitet er egnet for grøn frø 4 35 4 36 3 38 5 39 Middel Kun lidt vand tilbage ved 2. besøg 2 40 5 41 5 42 5 42A Mange Mange 2 43 Middel 2 44 5 45 5 46 Få 2 46A Mange Mange 2 48 Mange Mange Stor vandsalamander larver var mest i total skygge ved 2. 2 besøg 49 Få 2 50 Mange Mange Afstand fra vandkant til motorvej er 30 m 2 52 Meget slam og andemad ved 2. besøg 4 53 5 54 3 lokalitet: ca. 150 m 2 5 55 Få 3 lokalitet: ca. 120 m 2 2 56 Få 2 62 4 64 5 65 4 68 4 68A 5 69 4 71 Karusser ved 2. besøg 4 Udover padderne beskyttet af habitatdirektivets bilag IV blev der under gennemgangen af lokaliteter registret lille vansalamander, skrubtudse og grøn frø. 4.4 Bilag IV - Krybdyr Markfirben er det eneste krybdyr i undersøgelsesområderne, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse.
Side 23 Forud for feltarbejdet udvalgtes mulige potentielle lokaliteter på baggrund af en gennemgang af følgende: Kendte registreringer af markfirben; Forekomst af overdrev og hede beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3; Forekomst af råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger; Nye luftfotos, samt Ældre luftfotos og historiske kort. Lokaliteter, der strukturelt, topografisk og kontinuitetsmæssigt vurderedes at være potentielle levesteder for markfirben på trods af, at arten ikke har kunnet registreres, afrapporteres derfor på baggrund af forsigtighedsprincippet som potentiel lokalitet for markfirben Der er ikke registreret bilag IV krybdyr (markfirben) på E47 strækningen, hvilket er i overensstemmelse med Søgaard, B. & Asferg, T. (2007) 16. For yderligere oplysninger se reference 17 4.5 Bilag IV - Insekter Området omkring E47 er et vigtigt område for den stærkt truede, og på habitatdirektivet prioriterede, billeart eremit. Arten er knyttet til gamle træer med hulheder og er pt. kun kendt fra 10 lokaliteter i Danmark. Artens spredningsevne er dårlig og individer spredes, ifølge svenske studier kun sjældent mere end 250 meter fra værtstræerne. Eremitten ikke kortlagt i forbindelse med det forberedende arbejde til nærværende rapport. Eksisterende kortlægninger angiver at to vigtige levesteder for arten (Natura 2000-områderne Krenkerup Haveskov og Maltrup Skov) ligger inden for 2-3 km fra motorvejen. De to lokaliteter er det sted i Danmark, hvor man har den korteste afstand imellem to forekomster af eremit og derfor et oplagt sted at skabe en forbindelse igennem målrettet skovforvaltning og andre landskabelige hensyn. Det er derfor væsentligt at vejen ikke forhindrer en sådan spredningsmulighed. Af de danske vandkalve og guldsmede er fire bilag IV arter knyttet til vandhuller og søer. Disse vil kunne være til stede såfremt egnede lokaliteter findes i undersøgelsesområderne: Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Eftersøgning af tilknyttede bilag IV insekter tilknyttet det akvatiske miljø er kun gennemført i relevante vandhuller, som potentielt kunne blive berørt af vejprojektet. 16 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 17 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter. Datarapport.
Side 24 Da alle de eftersøgte bilag IV arter findes i ferskvand med udviklede plantesamfund, eller er bundet til enkelte plantearter giver plante dækket umiddelbart en ide om arternes potentielle forekomst. Ved registreringen blev der fokuseret på fem punkter i den generelle screening af lokaliteterne: Vandkvalitet - er lokaliteten næringsfattig, næringsrig, brunvandet eller andet Skygge - har lokaliteten soleksponerede områder Er der en generel rig undervandsvegetation til stede. Er nogle af følgende planter til stede/dominerende: krebseklo, hvid nøkkerose, starbevoksninger, kransnålalger eller undervandsmosser. Er der lavvandede solbeskinnede områder med åbne bevoksninger af star. Der er ikke registreret akvatisktilknyttede bilag IV insekter på strækningen, og ingen af de undersøgte lokaliteter er vurderet egnet til bilag IV insekt arterne. Yderligere oplysninger om registrering af insekter findes i baggrundsrapport 18 4.6 Områder af botanisk interesse De botaniske undersøgelser på strækningen er gennemført i juni og juli 2010. Der er udført registreringer på 17 lokaliteter. Heraf er 13 vejledende registreret i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, 1 lokalitet er et beskyttet dige og 3 er fredskovsområder. De botaniske undersøgelser er udført på lokaliteter, der kunne tænkes at blive påvirket af opgraderingsaktiviteterne for E47. For strækningen er undersøgelseskorridoren i denne sammenhæng ca. 25 m på hver side fra kanten af den eksisterende vej. For alle lokaliteter er der foretaget en vurdering af den botaniske værdi, som er en samlet vurdering af lokalitetens artssammensætning af planter, samt områdets størrelse, plejeniveau og indhold af sjældne arter og/eller arter, der er karakteristiske for den undersøgte naturtype. Værdien er vurderet på nedenstående skala fra 1-5: 1. Høj: Der findes flere sjældne, rødlistede og stærkt specialiserede arter 2. God: Der findes flere stærkt specialiserede samt enkelte sjældne og/eller rødlistede arter 3. Moderat: Der findes et stort antal arter og/eller enkelte stærkt specialiserede arter, men ingen rødlistede arter 4. Ringe: Der findes kun få og almindelige arter, men dog ej dominans af nitrofile og/eller invasive arter 5. Dårlig: Dominans af få arter som alle eller næsten alle er nitrofile (stærkt næringskrævende) og/eller invasive arter I tabel 3 fremhæves lokalitetstyperne og den estimerede naturværdi vurderet primært ud fra botaniske faktorer. De lokaliteter, som har en estimeret moderat (3) eller god (2) botanisk naturværdi er beskrevet mere detaljeret i den bagvedliggende kortlægningsrapport, se fodnote 18. Der er ikke registreret lokaliteter med høj botanisk naturværdi (1) 18 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport.
Side 25 Der foreligger ingen botaniske registreringer af de 17 besigtigede lokaliteter på Danmarks Naturdata 19 Tabel 4.7 Besigtigede lokaliteter. Lok. nr. Km og position i forhold til motorvej Type Beskrivelse Botanisk værdi 4 131-132 (syd) Mose Højstaude mose under tilgroning. 4 5 131-132 (nord) Mose Højstaude mose under udtørring og kraftig tilgroning. 4 1000 132-133 (nord) Fredskov 1001* 132-133 (nord) Fredskov 1002* 131-133 (syd) Fredskov 14* 133-134 (syd) Fersk eng 23 137-138 (nord) Tørt krat Ret ung løvskov med bundflora domineret af stor nælde og skvalderkål. Bevoksning af 150 år gammel bøg med selvforyngelse. Flere halvsjældne planter bl.a. tandrod og skovbyg. Bevoksning af ca. 100 år gammel bøg med skovbund uden specielle arter. Relativ tør natureng under tilgroning på grund af manglende afgræsning. Tidligere vandhul. 5 25 138-139 (nord) Vandhul Eutrof sø under tilgroning. Ruderale omgivelser. 34* 142-143 (syd) Sø Klarvandet sø domineret af trådalger. Mange svømmefugle i søen. Sammenhængende med 37. 35* 142-143 (syd) Mose Eutrofieret højstaude-mose under tilgroning med bl.a. pil og tagrør. Meget krat langs motorvejen. 36* 142-143 (nord) Mose Eutrofieret højstaude mose under tilgroning med bl.a. pil og tagrør. Meget krat op af motorvejen. 37* 142-143 (nord) Sø Klarvandet sø domineret af trådalger. Mange svømmefugle i søen. Sammenhængende med lokalitet 34. 40 144-145 (sydøst) Vandhul Stærkt tilgroet markvandhul, næsten uden liv og med uklart vand. 43 145-146 (vest) Vandhul Stærkt tilgroet markvandhul domineret af trådalger og med uklart vand. 50* 146-147 (vest) Vandhul Markvandhul omgivet af krat. Klarvandet med megen submers vegetation. 52 146-147 (øst) Vandhul Lille markvandhul nær rasteplads omgivet af krat og høje stauder. Vandet ret uklart med megen andemad. 4 2 3 3 5 3 3 3 3 5 4 3 4 19 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/
Side 26 Lok. nr. Km og position i forhold til motorvej Type Beskrivelse Botanisk værdi 52A 146-147 (øst) Dige Højt, bredt og sandet dige. Tæt tilgroet med højt græs, dog lysåbne partier hist og her. 4
Side 27 5 KULTURARV OG ARKÆOLOGI Lokaliseringen af forhold omkring kulturarv og arkæologi, som kan have betydning ved opgraderingen af E47 er vist i Kortbilag Kultur A-D. De kulturhistoriske værdier er kortlagt på grundlag af eksisterende materiale. Kun et fåtal af de navngivne lokaliteter i dette afsnit er anført i kortbilag, da de er beliggende udenfor den fastlagte undersøgelseskorridor 5.1 Kulturarv Fugleflugtslinjen Selve motorvejen har kulturhistorisk værdi. Fugleflugtslinjen er en betegnelse for forbindelsen mellem København og Hamborg, og strækningen E47 indgår som en del heraf. Fugleflugtslinjen findes i de tidligste planer sidst i 1700-tallet, men de begyndende anlægsarbejder foregik først under besættelsen og den endelige åbning skete i 1963 20. Størstedelen af de større bygningsværker på denne strækning af motorvejen blev opført under besættelsen, herunder de fleste broer og dæmningen i Nørresø. Kirkeomgivelser Motorvejen støder i dag op til de udpegede kirkeomgivelser for Hunseby, Hillested, Sædinge og Ringsebølle Kirker 21. Kirkeomgivelserne for Våbensted Kirke krydses af motorvejen, hvor motorvejen også ligger inden for kirkebyggelinjen. Kulturmiljø Der er ikke udpeget beskyttede kulturmiljøer i området langs motorvejen. Nærmeste kulturmiljøer er Maribo Museum med omgivende stationsby, beliggende mere end 700 m fra motorvejen, og husmandsstederne ved Berritsgård, der ligger knap 400 m fra motorvejen nord for den eksisterende strækning 22. Begge lokaliteter er beliggende udenfor undersøgelseskorridoren. Landsbyerne Anderstrup og Skelstrup, beliggende mellem Sakskøbing og Maribo, er sandsynligvis udflytterlandsbyer, Skelstup er i dag forsvundet som landsby grundet nybyggeri og infrastrukturanlæg, og tillægges lav værdi, som meget forstyrret næsten ikke eksisterende kulturmiljø (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde). Anderstrup er mindre ødelagt og særligt i den nordlige ende, længst væk fra motorvejen, er der stadig gårde og præg af landsby i sammenhæng med det omliggende landskab. Anderstrup er i Landsbykataloget (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde, 2007) udpeget som et delvist bevaret kulturmiljø. Sædinge Herregård ligger umiddelbart vest for motorvejen ved Sædingeskov. Hovedgården og godslandskabet er udpeget som et ikke prioriteret kulturmiljø af middel bevaringsværdi i Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Udpegningen omfatter Hovedgården med skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker, fiskedamme mm. 20 Det store H en motorvejshistorie i billeder. Vejdirektoratet, 1994 21 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 22 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt 2005
Side 28 Landsbyen Sædinge rummer stadig gårde og dens struktur er velbevaret. Sædinge er i Landsbykataloget (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde, 2007) udpeget som et delvist bevaret kulturmiljø, sårbart for ændringer i struktur og arkitektur og for yderligere negative ændringer af infrastruktur og beplantning. Ringsebølle landsby er udpeget som et ikke prioriteret kulturmiljø af middel bevaringsværdi i Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Landsbyen er allerede i dag gennemskåret af motorvejen og præget af nærhed til Rødby og udstykning af parcelhuse. Fredede områder Bortset fra mindre kirkeomgivelsesfredninger langs motorvejen er det eneste fredede areal Maribo Søerne, der dog ligger mindst 300 m fra motorvejen 23. Området er primært fredet af hensyn til dets skønhedsværdi og ønsket om at fastholde udsynet. Fredede fortidsminder Det eneste fredede fortidsminde i motorvejens umiddelbare nærhed er voldstedet fra Galmindeager Slot 24. Voldstedet var registreret som beliggende ca. 70 m fra motorvejen, og dermed inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ved en granskning i Kulturarvsstyrelsen, på baggrund af henvendelse fra Museum Lolland-Falster, er det fastslået, at den korrekte placering af voldstedet er ved kulturarvsarealet ca. 120 m fra motorvejen. Den nye placering af voldstedet er angivet på Kulturarvsstyrelsens kort fund og fortidsminder og tilrettet i forhold til dette i kortbilag. Diger Der er registreret 5 beskyttede sten- og jorddiger tæt på den eksisterende motorvej 25. Ingen af de registrerede diger indgår i større sammenhængende digesystemer, men ét enkelt er beliggende i sogneskel (kilometrering ca. Km 138,6) og har derfor særlig kulturhistorisk værdi. Bevaringsværdige bygninger Der er ingen fredede bygninger i nærheden af motorvejen, men en række bygninger med middel eller høj bevaringsværdi 26. De bevaringsværdige bygninger ligger særligt tæt på motorvejen i Sakskøbing ved Nykøbingvej, Nystedvej og Reersø, flere steder i Våbensted, på Vesterbyvej, Maribo Landevej og Holebyvej. Bevaringsværdige bygninger er ikke registreret i de tidligere Holeby og Sakskøbing kommuner. 5.2 Arkæologiske interesser Der er enkelte kendte arkæologiske fund langs denne strækning af motorvejen, men kun i Sakskøbing, syd for Nørresø og Sædinge ligger de tæt på motorvejen se fodnote 24. Det eneste kulturarvsareal tæt på motorvejen er beliggende ved voldstedet Galmindager Slot og Ringsebøllegård på Ringsebøllevej. 23 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 24 Kulturarvsstyrelsen, Fund og Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/ 25 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 26 Kulturarvsstyrelsen, Fund og Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/
Side 29 Der er foretaget en grundig gennemgang af de arkæologiske interesser ved den arkivalsk kontrol udført af Museum Lolland-Falster. Der er 12 kendte arkæologiske lokaliteter indenfor undersøgelsesområdet, der omfatter overpløjede gravhøje, bopladsfund fra stenalder, jernalder og vikingetid. Det forventes, at der vil være væsentligt flere arkæologiske fund i området, da det ikke tidligere er systematisk undersøgt. Særligt omkring Sakskøbing Å, Våbensted, den østlige del af Lysemose Skov og Ringsebøllegård er der forventning om væsentlige fundpotentialer.
Side 30 6 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE FORHOLD Dette afsnit beskriver omfang og art af eksisterende friluftsliv i området omkring E47 fra Sakskøbing til Rødby, herunder beskrives også de rekreative interesser generelt. Friluftsliv og rekreative forhold er vist i Kortbilag Fritid A-D. 6.1 Rekreative interesseområder 6.2 Stier Området omkring E47 er domineret af landbrug. Naturområder på strækningen findes primært ved Maribosøerne, hvortil der også er knyttet en del friluftsliv og rekreative interesser. Af andre større centre for friluftsliv kan nævnes Sakskøbing Fjord og kysten ved Rødbyhavn, men begge ligger noget udenfor undersøgelseskorridoren og omtales derfor ikke yderligere her. Maribosøerne udgør et kerneområde i forhold til friluftsliv og rekreative interesser, og området er udpeget til Naturpark. Til naturparken er knyttet Naturskolen ved Maribo Søndersø. Omkring søerne findes større sammenhængende naturområder med både skove og søer. Omkring Maribo er der et udbygget stisystem rundt om søerne tæt ved byen 27. Skovene i området mellem Maribosøerne og E47 udgøres af Lysemose Skov nord for motorvejen og Bangshave, Kidnakke og Rydsmark syd for motorvejen. Syd for Sakskøbing findes Holmeskov Dyrehave, som er sammenhængende med blandt andet Krenkerup Haveskov. Inden for undersøgelseskorridoren findes den privatejede skov Fælleshaver i Hillested. Ved tilslutningsanlæg 48 er der planer om at etablere et rekreativt område, Gateway North. Dette område skal rumme besøgscenter, som blandt andet formidler om forskning inden for vedvarende energi, motel- og kursusvirksomhed, benzinstation, spisesteder og butikker samt store rekreative arealer med dyrehold, picnicarealer, naturlegepladser og familieområde 28. Guldborgsund Kommune vil arbejde for, at adgangen til naturen forbedres, og at der bliver lavet et overordnet sti- og rutesystem i hele kommunen. Eksisterende ruter skal således udbygges og forbedres 28. Lolland Kommune angiver vigtigheden af en sikring af en sammenhængende stiforbindelse mellem Maribo og Tårs, når landevejen opgraderes til motortrafikvej. Desuden skal der skabes mere sammenhængende cykelstier på strækningerne: Maribo- Sakskøbing og Rødby-Hillested 29. E47 krydses af to nationale cykelruter, se kortbilag: nr. 7 Sjællands Odde Rødbyhavn: Km 137,7 og 153,3 nr. 8 Sydhavsruten Rudbøl på Lolland Møn: 132,6, 137,7 og 142,1 27 www.naturparkmaribo.dk 28 http://www.guldborgsund.dk/politik/kommuneplaner.aspx 29 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Hovedstruktur
Side 31 Cykelruterne krydser E47 4 gange på strækningen, og i den ene krydsning, ved Maribovejs underføring nær Buderup, krydses begge cykelruter. Eksisterende cykelstier krydses på Vestre Landevej (km 143,4) og Rødbyvej (km 145,9). 7 OVERFLADEVAND I dette afsnit om overfladevand beskrives de områder indenfor undersøgelseskorridoren, hvor der forekommer søer og vandløb. Der er herunder redegjort for områdernes miljømål, som de fremgår af de nye vandplaner for området. Til sidst i afsnittet omtales overordnede krav til udledning af vejvand til overfladerecipienter. 7.1 Vandplaner 7.2 Søer Overfladevandslokaliteter, som vil kunne påvirkes ved ombygningen af E47, er vist i Kortbilag Overfladevand A-D. På bilaget ses målsætninger for vandløb jf. vandplanerne. Lolland hører til Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet 30 og Hovedvandopland 2.6 Østersøen 31, der begge administreres af Miljøcenter Nykøbing. Af større søer findes P. Hansens Sø også kaldet Sakskøbing Sø, der er en tidligere grusgrav uden til- og afløb, Svane Sø syd for P. Hansens Sø og Maribosøerne; Nørresø og Maribo Søndersø, se kortbilag Overfladevand A-D. Dertil kommer flere 3 beskyttede småsøer og vandhuller, se afsnit 4 Plante- og dyreliv. Nørresø ved Maribo, Maribo Søndersø, P. Hansens Sø og Svane Sø har miljømålet god økologisk tilstand. For Nørresø og Svane Sø er niveauet for klorofyl for målopfyldelse 25 µg/l. P. Hansens Sø har niveau for klorofyl på 8,9 µg/l, sandsynligvis med baggrund i gennemsnittet over en årrække. Den nuværende tilstand i Nørresø er dårlig og tidsfristen for opfyldelse af miljømålet er udskudt til efter 2015. For P. Hansen Sø og Maribo Søndersø forventes miljømålet opfyldt 2015. For Svane Sø, hvor den nuværende tilstand er moderat er tidsfristen for målopfyldelse også udskudt. Tabel 7.1 Målsatte søer ved E47. Maribo Søndersø ligger udenfor undersøgelseskorridoren, men udgør sammen med Nørresø, Hejrede Sø og Røgbølle Sø Maribosøerne. Sø Kilometrering Miljømål Målopfyldelse P. Hansens Sø 132,5 God økologisk Ja tilstand Svane Sø 132,5 God økologisk Nej tilstand Nørresø 142,5 142,8 God økologisk Nej tilstand Maribo Søndersø 142,8 144,5 God økologisk tilstand Ja 30 Vandplan forslag, Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet 31 Vandplan forslag, Hovedvandopland 2.6 Østersøen
Side 32 Der findes ikke andre søer i undersøgelseskorridoren, som er specifikt målsat i vandplanen. De øvrige småsøer og vandhuller, der er i undersøgelseskorridoren, skal i henhold til Vandplanen opfylde en god økologisk tilstand. Alle vandløb i hovedvandoplandet skal som hovedregel opnå mindst god økologisk tilstand. Dog skal vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede, opnå et godt økologisk potentiale. Miljømålene fastsættes ud fra faunaklasser som vist i tabellen nedenfor. Tabel 7.2 Miljømål for økologisk tilstand for vandløb fra forslag til vandplaner 32, se fodnote. Vandløb Miljømål DVFI Normale 7.3 Vandløb Høj tilstand 7 God tilstand Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 4 Kunstige Godt potentiale 4 Der findes 10 vandløb med tilløb, som har 23 berøringspunkter eller som passerer E47 som vist i tabel 7.3. For vandløb uden navn er vandløbsnummer angivet. Af de 10 vandløb er der en del vandløb og tilløb, der krydser E47 flere gange. Dette er angivet med kilometrering. Tabel 7.3 Oversigt over samtlige vandløb i undersøgelsesområdet. For de vandløb som er målsat efter vandplanerne, er der angivet miljømål og status for målopfyldelse. Kilometrering Navn Miljømål 33 Målopfyldelse 132 Sakskøbing Å GT Nej 132,6 Tilløb til Sakskøbing Å GT Nej 134,6 AVL 46L GT Nej 136,7 Tilløb til Lomose Å GT Ukendt 137,7-138,6 Tilløb til Lomose Å GT Nej 138,9 Tilløb til Lomose Å GT Ukendt 138,4 Lomose Å GT Nej 139,9 Tilløb til Lomose Å GT Nej 141,5 Tilløb til Næsbæk, (Tokkeløkkebækken) GT Ukendt 141,9 KVL 29 Ikke målsat 142,8 Hunså Ikke målsat Nej 146,5 Tilløb til Vejlebyløbet GT Ukendt/nej 147,5 Tilløb til Vejlebyløbet GT Nej/ukendt 148,7 Tilløb til Holebyløbet GT Ja 149,4 Tilløb til Holebyløbet GT Nej 150,3 150,5 Tilløb til Holebyløbet GT Nej 150,5 Tilløb til Holebyløbet GT Nej/ukendt 152,8 Holebyløbet GP Nej 6 5 32 http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering 33 GT - God økologisk tilstand, GP Godt økologisk potentiale
Side 33 Kilometrering Navn Miljømål 33 Målopfyldelse 152,8-153,2 Holebyløbet/Kirkenorsløbet GP Ja 153,2 Kirkenorsløbet GP Nej 153,9 Kvl 39,8 Ikke målsat 154,5 Tilløb til Kirkenorsløbet GT Ukendt 155,9 Næsbæk GT Ja I forslag til vandplan har Sakskøbing Å miljømålet god økologisk tilstand med et krav om faunaklasse 5 på hovedløbet og faunaklasse 4 på tilløb. Den nuværende tilstand og faunaklasse er ukendt. Miljømålet forventes ikke opfyldt og tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. DVFI var i 1990 erne lavere end kravet på 4 på flere stationer, og målsætningen har tidligere (90 erne og i 2004) ikke været opfyldt for DVFI eller for fisk. Sakskøbing Å indgår desuden i en økologisk korridor og afvander til Smålandsfarvandet. 34, 35 AVL46L har miljømålet god økologisk tilstand, som ikke forventes opfyldt. Der er et krav om faunaklasse er 5. Den nuværende tilstand er ringe med en faunaklasse 3, og miljømålet forventes ikke opfyldt i 2015, se fodnote 33. Lomose Å har miljømålet god økologisk tilstand med krav til faunaklasse 5 på hovedløb og faunaklasse 4 på tilløb. Den nuværende tilstand er dårlig med faunaklasserne 1 og 2. Målopfyldelsen er udskudt. Lomose Å har sit udløb i Kragevig i Smålandsfarvandet. Hunså har miljømålet god økologisk tilstand med krav om faunaklasse 5 for hovedløb og faunaklasse 4 for tilløb. Den nuværende tilstand er ringe for strækningen nærmest Nørresø og tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. Faunaklassen blev i 1997 på nærmeste station bestemt til 2. Årsagen til at målsætningen ikke kunne opfyldes var tidligere ringe vandmængde. Et opført omløbsstryg ved Nørresø forventedes at forbedre forholdene i vandløbet. 36, 37 Hvor Hunså krydser under motorvejen er den ikke målsat. Vejlebyløbet har god økologisk tilstand som miljømål. Status for målopfyldelse er for nogle strækninger ukendt. For andre strækninger er tidsfristen for målopfyldelse udskudt. Tidligere har Vejlebyløbet haft målsætning B 3, der ikke har været opfyldt mellem 1997 og 2005. Vejlebyløbet har udløb i Femern Bælt./20/ Holebyløbet har på nogle strækninger miljømålet god økologisk tilstand og på andre strækninger godt økologisk potentiale. Miljømålet godt økologisk potentiale gives til vandløb som er kunstige eller stærkt modificerede. Holebyløbet er ifølge Lolland Kommune rørlagt på vandløbsstrækningen ved krydsningen med motorvejen i Km 150,5. Strækningen som går langs motorvejen i Km. 150,3 150,5 har miljømålet god økologisk tilstand med krav om faunaklasse 4-5. Den nuværende tilstand er dårlig med en faunaklasse 1-2. Ved Holebyløbets skærringer med E47 i Km 148,6 og 148,7 34 http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering 35 Vandløbsregulativ KVL. 4 Sakskøbing Å. Tidligere AVL. 49L i Storstrøms Amt og KVL. 26 I Nysted Kommune. Guldborgsund Kommune 36 http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering 37 Regulativ 28 & 29L Maribosøerne, Hunse Å. Amt s vandløb nr. 28 og 29 på Lolland
Side 34 forventes miljømålet opfyldt. Hvor Holebyløbet løber til Kirkenorsløbet er målsætningen godt økologisk potentiale, som forventes opfyldt. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt for øvrige strækninger af Holebyløbet. Holebyløbet løber sammen med Kirkenorsløbet. Kirkenorsløbet har miljømålet godt økologisk potentiale samt god økologisk tilstand for strækningen der krydser i Km 154,5. Miljømålet godt økologisk potentiale gives til vandløb som er kunstige eller stærkt modificerede. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt. Kirkenorsløbet har udløb i Femern Bælt Næsbæk har miljømålet god økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er moderat med en faunaklasse 3. Miljømålet for strækningen af Næsbæk i Km 155,8 forventes opfyldt 2015. Næsbæk løber sammen med Kirkenorsløbet. Ved udløb af separat vejvand forudsætter vandplanerne som udgangspunkt, at udløbet skal forsynes med bassiner af passende størrelse for at tilbageholde bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse skal dimensioneres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastningen. Som udgangspunkt benyttes udledningskrav på 1 l/s/ha fra bassin til recipient. Afledning af vand fra vejarealet skal ske via sandfang og olieudskiller.
Side 35 8 GRUNDVAND 8.1 Drikkevandsinteresser og grundvandsstrømning Grundvandsafstrømning og drikkevandsinteresser er vist i Kortbilag Grundvand A-D. Kortlægningsområdet ligger i et område med drikkevandsinteresser og krydser to områder med Særlige Drikkevandsinteresser 38. Det første strækker sig fra udkanten af Sakskøbing mod vest til ca. 2 km øst for Maribo. Det andet er beliggende fra den vestlige udkant af Maribo til en kilometer nord for vejen til Holeby. Drikkevandsinteresserne i det primære magasin knytter sig dels til skrivekridt, fra Sakskøbing til Maribo, og smeltevandssand syd for Maribo. +40m Sakskøbing Maribo Rødby 0m -40m -80m Figur 8.1 Omtrentligt geologisk lagfølge fra Sakskøbing til Rødby. Mørkebrun = Ler, Rød = Sand, Grøn/Blå = kalk. Trykniveauet i det primære magasin stiger fra Sakskøbing Å (kote ca. +1 m) mod vest til Våbensted, hvor det ligger i kote ca. +8 m. Herfra falder det kun lidt mod vest, idet trykniveauet også er oppe i kote ca. +8 m vest Maribo. Herfra falder trykniveauet jævnt mod Rødby, hvor det ender i kote 0. Inden for områder med Særlige Drikkevandsinteresser er der en række indvindingsoplande, som i tabel 8.1 nævnes i forhold til kilometrering. Afstand og de pågældende indvindingsboringers DGU-nummer er nævnt, ligesom den formodede strømningsretning i grundvandet, baseret på Region Sjællands optegning af trykniveauet i det primære magasin: Km 131 Km 136,6 Km 140 Sakskøbing Sukkerfabrik ca. 400 m mod nord Våbensted Vandværk, ca. 300 m mod nord Hunseby- Maglemer Vandværk, ca. 870 m mod nord Tabel 8.1 Oversigt over vandindvindinger Kilometrering Indvinding, placering Boring Strømningsretning Bemærkning DGU 237.211 Nordvestlig Sukkerfabrikken har ikke anvendt boringerne, siden sukkerproduktionen stoppede i 1991. DGU 237.326 Nordvestlig Vandværket indvinder fra skrivekridt fra ca. 18 m u.t., og der er samlet ca. 15 m ler som beskyttelse over magasinet. DGU 236.68 DGU 236.255 Nordlig Indvinder fra kalken fra 13 m u.t.. Derover vekslende lagserie af ler og sand. Motorvejen skærer en betydelig del af det be- 38 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/
Side 36 Km 142,9 Km 143,0 Km 144,2 Km 147 Indvinding, placering Maribo Vandværk, ca. 200 m mod syd Maribo Vandværk, ca. 300 m mod syd Maribo Vandværk, ca. 500 m mod nord Tyrsted-Skørringe- Vejleby Vandværk ca. 2 km mod vest Boring Kilometrering Strømningsretning Bemærkning regnede opland, og da dæklaget er relativt tyndt, vil et forureningsuheld på denne strækning kunne få konsekvenser for indvindingen. DGU 236.352 Sydlig Vandværket indvinder fra et smeltevandsmagasin fra ca. 27 m u.t., og der er ca. 14 m silt og ler over magasinet. Boring må betegnes som forholdsvis dårligt beskyttet, og eventuelle forureningsuheld kan få alvorlige følger for indvindingen. DGU 236.321 Sydlig Denne indvinding er i dag opgivet. DGU 236.367 Østlig Der er 30 m lerdække over det vandførende sandlag, og boringen kan derfor betegnes som velbeskyttet DGU 236.362 DGU 236.315 DGU 362.410 Sydvestlig Motorvejen skærer oplandsområdet for disse boringer oppe i den diffuse ende af oplandet. Sandsynligheden for en forurening må betegnes som minimal. Inden for undersøgelseskorridoren er der ikke nogen områder, der er klassificeret som nitratfølsomme, dvs. beskyttelsen af grundvandsressourcen må generelt betegnes som god. 8.2 Potentielle påvirkninger og afværgeforanstaltninger Inden for områderne med særlige drikkevandsinteresser skal der udvises særlig agtpågivenhed mht. beskyttelse mod forureningsnedsivning. Der kan gives følgende forslag til retningslinier for anlægsfasen: Oplag af potentielt forurenende væskeformige produkter, herunder brændstof, skal undgås. Maskiner og materiel, der kan lække olie, opbevares på befæstede arealer, hvorfra overfladevand håndteres som nedenfor beskrevet, eller på arealer, hvor overjorden efterfølgende afgraves. Oplag af kemikalier, eksempelvis chlorerede opløsningsmidler, tillades ikke. Overfladevand fra anlægsarbejderne, fra eventuelle befæstede arealer og vand fra eventuel grundvandssænkning i de øvre jordlag opsamles og ledes igennem olieudskiller inden udledning til kloak eller recipient. Ved gravninger og grundvandssænkninger nær forurenede grunde føres der miljøteknisk tilsyn med jordens og vandets forureningsgrad.
Side 37 Ved opfyldelse af disse retningslinjer er forureningsrisikoen fra det nye vejanlæg sammenlignelig med forureningsrisikoen fra det eksisterende vejanlæg. Beliggenheden af de øverste sekundære grundvandsmagasiner er ikke kendt i detaljer, men ligger formentlig kun få meter under terræn, og et sekundært vandspejl vil være tættest på terræn i lavtliggende områder. Der må påregnes midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsfasen, men behovet for grundvandssænkninger vil formentlig være af begrænset omfang. Ved eventuelle grundvandssænkninger skal man søge at undgå mulige vandspejlssænkninger i nærliggende 3- områder, lige som det ved udledning af oppumpet grundvand skal vurderes om vandbehandling er påkrævet for at undgå okkerproblemer eller andre kvalitetsproblemer, der kan skade flora eller fauna i overfladevandet.
Side 38 9 STØJ Til kortlægning støjen omkring E47 er der anvendt en støjberegningsmodel i beregningsværktøjet SoundPLAN. Denne model er benyttet til at beregne støjudbredelsen i området i 1,5 meters højde for en nutidig (2010) situation. Samtidigt er modellen også benyttet til at dokumentere antallet af støjbelastede boliger. Støjkortene er vist i kortbilag Støj A-D og boligoptællingen har givet følgende resultater: Veje 58 63dB 63 68dB 68-73dB 73-78dB >78dB Influens Antal boliger 100 61 10 0 0 E47 Antal boliger 41 4 0 0 0 Samlet Antal boliger 139 71 10 0 0 Motorvejsstrækningen E47 forløber overordnet i det åbne land, men passerer forholdsvis tæt på flere byområder og fritliggende landejendomme/boliger. Området beskrives kort herunder. 9.1 Sakskøbing 9.2 Maribo Kortbilag Støj_A viser støjudbredelsen i området i og omkring Sakskøbing. Ud over boliger i det åbne land er der også områder, hvor støjbelastningen er over de vejledende støjgrænser på 58 db(a): Boliger på Ballegårdsvej i Sakskøbing (markeret 1) Boliger på Rønnebærvej i Sakskøbing (der er dog opført støjskærm markeret 2) Havekoloni Dannebrog i Sakskøbing (markeret 2) Boliger i den sydlige del af Våbensted (markeret 3) Disse områder er markeret med sort på bilaget. Kortbilag Støj_B viser støjudbredelsen i området i og omkring Maribo. Ud over boliger i det åbne land er der følgende områder, hvor støjbelastningen er over de vejledende støjgrænser på 58 db(a): Boliger på Kampersvænge og Pilevænget i Skelstrup (markeret 4) Boliger på Engvej og Nørresøgade ved Nørresø i Maribo (der er dog opført støjskærm markeret 5) Boligerne Rødbyvej 18-50 mellem Hillested og Maribo (markeret 6) Områderne er markeret med sort på kortbilaget.
Side 39 9.3 Maribo - Rødby Kortbilag Støj_C og Støj_D viser strækningen fra Maribo til Rødbyhavn. På denne del af strækningen passerer motorvejen ikke tæt nok på nogen sammenhængende boligområder, men ved flere boliger i det åbne land er støjbelastningen over de vejledende grænseværdier. Ved opgraderinger af vejnettet eller etablering af nye vejanlæg er det praksis at foretage en undersøgelse af vejstøjen, hvor resultaterne illustrerer den støjmæssige konsekvens af opgradering eller nyetablering af vejanlæg. For strækningen af motorvej E47 mellem Sakskøbing og Rødbyhavn vil der i miljøvurderingsrapporten blive foretaget en kortlægning for prognoseår 2025, hvor den ekstra trafik i forbindelse med Femern-forbindelsen er indeholdt. Denne kortlægning vil danne grundlag for arbejdet med støjreducerende foranstaltninger langs strækningen. Ved vurderingen anvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj.
Side 40 10 LUFT OG KLIMA I dette afsnit vurderes de eksisterende luftforureningsforhold langs E47. Overordnet set forløber motorvejsstrækningen i det åbne land, men passerer forholdsvis tæt på flere byområder og fritliggende landejendomme. De korteste afstande mellem beboelser og den nuværende linieføring er ca. 50 m. Baggrundskoncentrationen for luftforurening vurderes generelt at være lav, idet der er tale om landlige omgivelser med begrænset anden trafik og industrielle kilder. DMU har ingen målestationer i området. Nærmeste målestation på Sjælland er Lille Valby (Nord for Roskilde). De nuværende trafikmængder på E47 vurderes ikke at give anledning til nogen væsentlig belastning med luftforurening for boliger langs motorvejen. Efter etableringen af Femern-forbindelsen i 2025, kan forventes en væsentligt øget trafikmængde og dermed mere luftforurening, for beboere tæt på linieføringen. Den forventede øgede trafik vil samtidig betyde en øget regional og global belastning med luftforurenende stoffer og CO 2. For strækningen vil der blive foretaget en kortlægning af emissionerne af forurenende stoffer og CO 2 for referenceår 2010 og for en situation år 2025 efter etablering af Femern Bælt-forbindelsen. Herunder foretages en vurdering af luftforureningsforholdene og klimaeffekter. Omkring klimaeffekter skal det nævnes at der i januar 2011skete oversvømmelse af vejstrækningen nord for Maribo mellem afkørsel 47og 48. Oversvømmelserne var ikke direkte en følge af nedbør men skyldtes afstrømning af smeltevand efter en vinterperiode med usædvanlig kraftigt snefald. Øversvømmelserne skyldtes at vejbanen er beliggende under niveau med de omliggende afsmeltningarealer og at vejen ikke er forsynet med trug til opsamling af smeltevand.
Side 41 11 RÅSTOFFER Af Råstofplan 2008 for Region Sjælland 39 fremgår det, at der er en række mindre råstofgraveområder på Lolland, men at hovedparten af råstofindvindingen i regionen foregår på Vestsjælland. Der er ingen råstofgraveområder eller råstofinteresseområde beliggende i den nærmeste omegn af E47. Af Råstofplan 2008 fremgår det, at planen skal revideres, når råstofbehovet til Femern Bælt-forbindelsen er blevet belyst. I den forbindelse tages der både hensyn til selve den faste forbindelse og landanlæggene i form af bane- og motorvejsanlæg, der skal udbygges. Samtidigt er det muligt, at der skal kortlægges og udlægges et eller flere nye graveområder. Region Sjælland har i perioden 11. oktober 2010 til 11. december 2010 offentlig høring om et debatoplæg til en ny Råstofplan 2010-2023,fodnote 41. 39 http://regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/rastoffer/sider/raastofplan2008.aspx
Side 42 12 FORURENEDE GRUNDE Lokaliseringen af forurenede grunde er vist i kortbilag Forurenede grunde A-D. Inden for en undersøgelseskorridor på 200 m på hver side af linjeføringen er der indhentet oplysninger om grunde/lokaliteter, hvor der enten er konstateret jordforurening (kortlagt på vidensniveau 2), eller hvor der er potentiel risiko for forurening (kortlagt på vidensniveau 1). Oplysningerne vedrørende kortlagte ejendomme er indhentet fra Region Sjællands korttema om forurenede grunde 40.På Danmarks Miljøportal (Arealinfo) 41, er der søgt informationer om områdeklassificerede arealer. 12.1 Områdeklassificerede arealer I forbindelse med indførelsen af reglerne om områdeklassificering er områder beliggende i byzone som udgangspunkt blevet områdeklassificeret af de respektive kommuner og dermed administrativt defineret som værende potentielt lettere forurenet. Arealer inden for byzonen kan være udtaget af områdeklassificeringen, hvis områdets historik berettiger til dette. Områder beliggende i landzone er som udgangspunkt ikke omfattet af områdeklassificering, men er der tale om større område med mistanke om diffus forurening, kan de områdeklassificeres. Ved Sakskøbing er arealerne umiddelbart nord for motorvejen områdeklassificeret på strækningerne Km 132,6-133,55 og Km 134,00-134,50. Ved Maribo er arealerne umiddelbart syd for motorvejen områdeklassificeret på strækningen Km 140,75-142,35. Ved Maribo er der endvidere et områdeklassificeret areal syd for motorvejen på strækningen km142,8-143,45, men dette er beliggende ca. 100 m fra motorvejen. På kortbilag er placeringen af de områdeklassificerede arealer vist. 12.2 Kortlagte grunde De kortlagte grunde der ligger inden for undersøgelseskorridoren er vist på kortbilag. samt oplistet med relevante data i tabel 12.1. På nuværende stade i projektet vurderes det, at kun to af disse grunde ligger så tæt på, at der skal være særligt fokus på dem. Dette kan dog ændre sig afhængigt af projektets endelige udformning, placering af arbejdsarealer og arbejdsveje etc. Det drejer sig om følgende to lokaliteter: Lokalitet 387-00001, Nystedvej 54A, Sakskøbing, affaldsdepot Den kortlagte (V2) ejendom er beliggende sydøst for krydset mellem E47 og Nystedvej ved Sakskøbing. På ejendommen har der før 1962 været grusgrav, og grusgraven er i perioden 1962 1970 blevet fyldt op med diverse affald, herunder gasværksaffald, gamle bygningsmaterialer og dagrenovation. 40 http://regionsjaelland.dk/regionens-opgaver/jordforurening/forejendomsmaeglere/sider/jordforureningskort.aspx 41 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/
Side 43 Depotet blev godkendt af Sundhedskommissionen bl.a. på betingelse af, at der ikke måtte deponeres giftige, opløselige stoffer, eller opløselige stoffer der kun langsomt nedbrydes samt tjære og olieprodukter. Der er ingen bundmembran og der blev ikke ført kontrol med hvad der rent faktisk blev deponeret. Efter 1970 blev der fortsat deponeret haveaffald, bygningsaffald og lignende. I dag benyttes ejendommen til Materielgård for Guldborgsund Kommune, og der oplagres kun grenaffald og materialer til kompostering. Affaldsdepotet menes at have en tykkelse på ca. 4,5 m fordelt over ca. 10.000 m 2. I 1993 blev der konstateret lodsepladsgas på ejendommen, med de højeste koncentrationer målt centralt i depotet. Gasdannelsen var relativt lav, men det blev vurderet at dette kan skyldes depotets unge alder og at gasdannelsen kan starte op på et senere tidspunkt. Lokalitet 363-08015, Maglemervej 48, Maribo, Renseri Den kortlagte (V1) ejendom er beliggende syd for motorvejen i Maribo. Ejendommen er kortlagt på vidensniveau 1, fordi der har været vaskeri/renseri på ejendommen i perioden fra før 1949 til i dag Aktiviteterne kan have medført, at jorden er blevet forurenet som følge af eventuelt spild og udsivning af opløsningsmidler og olieprodukter fra oplag, kloakker og affald m.m. Jorden omkring en række olietanke kan være blevet forurenet med olieprodukter, som følge af spild i forbindelse med tankning eller ved eventuel udsivning fra tanke og rørføringer. I 2009 var der et oliespild fra gammel dieselolietank, og der blev i den forbindelse gennemført en forureningsundersøgelse for at afgrænse forureningen. Efterfølgende blev olieforureningen fjernet, og grunden er derfor fortsat kun kortlagt på vidensniveau 1. 12.3 Støjvolde Støjvolde er kan være relevante at undersøge i den sammenhæng, at de kan indeholde forurenet jord. Både Guldborgssund og Lolland Kommuner oplyser, at der ikke er opført støjvolde langs motorvejsstrækningen. 12.4 Forurening langs motorveje Rabatjorden langs motorveje er defineret som lettere forurenet.
VVM for opgradering af E47 Kortlægningsrapport Tabel 12.1 V1 og V2 kortlagte arealer langs E47. Lokaliteter der på nuværende stade vurderes at være af særlig relevans er fremhævet. Side 44 Kilometrering i km Afstand til centerlinie motorvej i m Lokalitet Status Adresse Matrikel Aktiviteter Fundet stof 132,70 31 387-00001 V2 Nystedvej 54A 4990 Sakskøbing 133,25 132 387-00007 V2 Fabriksvej 25, 31; Rønnebærvej 28, Industrivej 11, 7, Elmevej 4990 Sakskøbing 133,30 84 387-00020 V2 Industrivej 11 4990 Sakskøbing 133,40 160 376-01088 V2 Industrivej/Kroggårdsvej 4990 Sakskøbing 1i, 1k, 1h, 1g, 16a Reersø By, Sakskøbing 75b, 75a, 74e, 72b, 7000ab, 168bx, 168a, 7000at, 7000av Sakskøbing Markjorder, Sakskøbing 168bx Sakskøbing Markjorder, Sakskøbing 7000ab Sakskøbing Markjorder, Sakskøbing Fyldplads, deponering 1962-1988 Vulkanisering (1979-?) Fyldplads/deponering (1930-1990) Vognmandsvirksomhed, Erhvervsmæssig oplag af Benzin og olie (1968 1994) Autoreparationsværksted (1994 -?) Vognmandsforrretning, erhvervsmæssig brug af benzin og olie 2000 erne Lossepladsgas Lossepladsgas Olieprodukter, olieprodukter Dieselolie 133,75 251 387-08006 V1 Skovvej 95 4990 Sakskøbing 140,75 193 363-00011 V2 Skelstrupvej 30 4930 Maribo 140,80 229 363-00010 V2 Birkevænget 21 4930 Maribo 141,95 183 363-00042 V1 V. Kolbyes vej 13 4939 Maribo 142,05 0-52 363-08015 V1 Maglemervej 48 4930 Maribo 142,10 128 360-00145 V1 V. Hensriksensvej 6 4930 Maribo 142,00 250 363-00022 V1 og V2 C.E. Christiansensvej 11 4930 Maribo 142,20 214 363-00059 V1 Maglemervej 46 4930 Maribo 109g Sakskøbing Markjorder, Sakskøbing Boligejendom. Der er på et tidspunkt fundet fyringsolie, men der må være foretaget oprensning siden grunden fortsat er kortlagt på V1 166y, 166v, 166ai Maribo Markjorder, Maribo 166u og 166bb Maribo Markjorder, Maribo 166bf Maribo Markjorder, Maribo 10x, Hunseby By, Maribo Losseplads (1969-1990) Landbrug, jagt mm (1990 -?) 11a Hunseby By, Maribo Indsamling af affald (1959-1969). Landbrug, jagt m.m. (1969 - ) 166ax Maribo Markjorder, Fremstilling af glasfiber (1972-1978) Maribo 166y Maribo Markjorder, Renseri, erhvervsmæssig brug af ben- Maribo zin og olie (1949-idag). Oliespild og efterfølgende oprensning i 2009. Fremstilling af træprodukter (ingen årstal) Imprægnering, produktion af beton, cement og gips (1966-1975), Fremstilling af glasfiber (1975-1982) Overfladebehandling af metal (1982-?) Trykkeri (1984-?) Fremstilling af træprodukter (1983-?) Tømrervirksomhed (? 1985) Fyringsolie 4512 Mecchlorprop 4512 Mecchlorprop Ingen prøver udtaget Olie-benzin C25- C35 er efterfølgende renset op. Ingen prøver udtaget Fuel Oil, Arsen, Tetrachlorethylen, CHROME, Kobber Trichlorethylen. Ingen prøver udtaget
VVM for opgradering af E47 Kortlægningsrapport Side 45