VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby. Miljøkortlægningsrapport

VVM for opgradering af E47 Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødby Januar 2011

Side 2

Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 PLANFORHOLD 7 2.1 Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 7 2.2 Lokalplaner Guldborgsund Kommune 8 2.3 Lolland Kommune, Forslag til kommuneplan 2010-2022 8 2.4 Lokalplaner Lolland Kommune 9 3 LANDSKAB 11 3.1 Landskab og landskabselementer 11 3.2 Vejplantninger 12 3.3 Motorvejen 14 3.4 Arkitektonisk sammendrag 14 4 PLANTE- OG DYRELIV 15 4.1 Natura 2000 15 4.2 Bilag IV - Flagermus 18 4.3 Bilag IV - Padder 20 4.4 Bilag IV - Krybdyr 22 4.5 Bilag IV - Insekter 23 4.6 Områder af botanisk interesse 24 5 KULTURARV OG ARKÆOLOGI 27 5.1 Kulturarv 27 5.2 Arkæologiske interesser 28 6 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE FORHOLD 30 6.1 Rekreative interesseområder 30 6.2 Stier 30 7 OVERFLADEVAND 31 7.1 Vandplaner 31

Side 4 7.2 Søer 31 7.3 Vandløb 32 8 GRUNDVAND 35 8.1 Drikkevandsinteresser og grundvandsstrømning 35 8.2 Potentielle påvirkninger og afværgeforanstaltninger 36 9 STØJ 38 9.1 Sakskøbing 38 9.2 Maribo 38 9.3 Maribo - Rødby 39 10 LUFT OG KLIMA 40 11 RÅSTOFFER 41 12 FORURENEDE GRUNDE 42 12.1 Områdeklassificerede arealer 42 12.2 Kortlagte grunde 42 12.3 Støjvolde 43 12.4 Forurening langs motorveje 43 Kortbilag Sammensætning af detailkort Oversigtskort Planområder Natur Flagermus Padder Kulturhistoriske interesser Friluftsliv Overfladevand Drikkevandsinteresser og grundvand Støj Forurenede grunde Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D Korttegning A-D

Side 5 1 INDLEDNING en omfatter en række beskrivelser og kort med beskrivelse af interesser og evt. arealreservationer i undersøgelsesområdet. Følgende emner er behandlet: Planforhold Landskab Naturinteresser, plante- og dyreliv Kulturarv og arkæologi Friluftsliv og rekreative forhold Overfladevand Grundvand Støj Luft og klima Råstoffer Jordforurening Interesser og arealreservationer er undersøgt i en 200 m korridor udlagt på begge sider af den eksisterende E47, Sydmotorvejen. På figur 1 er E47 indtegnet sammen med undersøgelseskorridoren. Det fremgår endvidere, at vejstrækningen forløber gennem Guldborgsund og Lolland Kommuner, og at de største bysamfund, der ligger i tilknytning til eller i overvejende nærhed af vejanlægget, er Sakskøbing, Maribo og Rødby. Figur 1.1 Linieføring og undersøgelseskorridor for E47

Side 6 Formålet med rapporten er, at få tilvejebragt en oversigt over de miljømæssige forhold i undersøgelseskorridoren og identificere evt. konfliktområder i forhold til en opgradering af motorvejsstrækningen. Rapporten beskriver således basissituationen i projektområdet, som skal danne baggrund for udarbejdelse af den efterfølgende miljøvurdering og danne baggrund for eventuelle forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsaktiviteter og motorvejens fremtidige drift. I Kortbilag under Oversigtskort er det vist hvorledes detailkort over de temaer, der bliver behandlet i den foreliggende kortlægningsrapport, vil blive præsenteret.

Side 7 2 PLANFORHOLD Undersøgelsesstrækningen af E47 fra Sakskøbing til Rødby går gennem Guldborgsund og Lolland kommuner. I det følgende afsnit er planforholdene i de to kommuner gennemgået med henblik på at identificere interesser og eventuelle konfliktområder i forhold til en opgradering af motorvejen. Arealspecifikke planforhold der antages at kunne få betydning for ombygningen af E47 er vist i kortbilag Planområder A-D. 2.1 Guldborgsund Kommuneplan 2009-2021 Kommuneplanen for Guldborgsund Kommune angiver overordnede mål for udviklingen i kommunen i en 12-årig periode 1. Kommuneplanen arbejder med flere forskellige indsatsområder og i relation til E47 nævnes det, at bynære arealer er et indsatsområde, som kommunen vil arbejde med gennem forbedring af stisystemer. Ved skovrejsning og udlæg af rekreative områder skal der ligeledes være fokus på bynærhed. Under indsatsområdet landdistriktspolitikken vil kommunen arbejde for en sikring af den trafikale infrastruktur og erhvervsudvikling, som kan understøtte bosætning i landdistrikterne. Af de mere langsigtede indsatsområder i kommuneplanen fremgår det, at en mulig vandvej fra Sakskøbing til Flintinge har til formål at lette sejlads med kano og kajak på Sakskøbing Å og Flintinge Å. Motorvejen krydser Sakskøbing Å omkring kilometrering 132. Sakskøbing er en af kommunens centerbyer, hvor beliggenheden ved motorvejen giver byen et erhvervspotentiale. Der ønskes derfor rummelighed til placering af større nye virksomheder ved Sakskøbing. Det er af væsentlig betydning for erhvervsområdet i den vestlige del af Sakskøbing, at det bliver muligt at køre med modulvogntog ved tilslutningsanlæg 46 på E47, se oversigtkort figur 1. Af kommuneplanen er vist rammerne for lokalplanlægningen, som omfatter følgende udlæg: Erhvervsformål Ferie- og fritidsformål Boligformål Bevaringsinteresser Tekniske anlæg Motorvejsopgraderingen påvirker ikke rammeområdernes bestemmelser eller kommunens generelle rammebestemmelser. Indenfor fire af rammeområderne er der lokalplanlagte områder, der er grænser op til motorvejen. Disse lokalplaner beskrives i det følgende afsnit. 1 http://www.guldborgsund.dk/politik/kommuneplaner.aspx

Side 8 2.2 Lokalplaner Guldborgsund Kommune Lokalplanernes placering i Guldborgsund Kommune fremgår af kortbilag - Planområder A og B. Ved Trudstolpe ligger et lokalplanlagt vindmølleområde tæt på undersøgelseskorridoren (ca. 100 m). Lokalplanen for vindmølleområdet har til formål at sikre opførelse af fire vindmøller med en højde på maks. 46 m til navhøjde. Af Kommuneplanernes retningslinier fremgår det, at afstanden fra overordnede veje til vindmøller skal være mindst 4 gange møllernes totalhøjde (top af rotorhøjde), samt at møller skal placeres uden for vejens sigtelinie. Inden for Kommuneplanens rammeområder, som er beliggende nær motorvejen findes følgende lokalplaner: Lokalplan 136 - Udvidelse af sukkerfabrik (lokalplanforslag) 2 Lokalplan 12 - Erhvervsområde ved Birkevej 3 Lokalplan 63 - Kolonihaver ved motorvejen 4 Lokalplan 33 - Erhvervsområde på Kroggårdens jorder 5 Lokalplan 63 kan eventuelt blive påvirket af opgradering af motorvejen. Haveforeningen grænser umiddelbart op til motorvejen og i anlægs- og/eller driftsfase vil området kunne blive påvirket i forbindelse med inddragelse af arealer. Desuden vil der kunne være en øget støjpåvirkning. Kolonihaveforeningen Dannebrog har haft kolonihaver på stedet siden 1946, og er en af kommunens kolonihaveforeninger med varige haver, hvilket betyder, at de ikke kan nedlægges uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvis de nedlægges, skal der gives et nyt kolonihaveområde til erstatning. De tre øvrige lokalplaner forventes ikke direkte at blive påvirket af motorvejsopgraderingen. 2.3 Lolland Kommune, Forslag til kommuneplan 2010-2022 Forslag til Lollands Kommuneplan har været i høring fra d. 17. august til d. 12. oktober 2010. Regionplan 2005-17 for Storstrøms Amt med tilhørende Regionplantillæg har med kommunalreformen fået retsvirkning som landsplandirektiv, indtil Lolland Kommune har vedtaget kommuneplanen 6, 7. Hovedparten af retningslinjerne fra Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt er indarbejdet i det nye forslag til kommuneplan. På den baggrund beskrives relevante planforhold for motorvejsombygningen i det følgende Generelt opruster Lolland Kommune sig til den udvikling, Femern Bælt forbindelsen forventes at afføde, hvor både byer, erhvervsområder og turistattraktioner forventes at få et løft. Kommunen planlægger nye erhvervsarealer langs motorvejen ved Holeby. Ved Maribo er der planer om et besøgscenter Gateway North samt udvikling af erhvervsområder mod motorvejen. Erhvervsstrukturen i kommunen understøtter på 2 Lokalplan 136 - Udvidelse af sukkerfabrik (lokalplanforslag) 3 Lokalplan 12 - Erhvervsområde ved Birkevej 4 Lokalplan 63 - Kolonihaver ved motorvejen 5 Lokalplan 33 - Erhvervsområde på Kroggårdens jorder 6 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Rammer for lokalplanlægning. 7 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Hovedstruktur

Side 9 denne måde transportstrukturen, da nye erhvervsarealer placeres tæt på motorvej, havne og jernbaner. Desuden forventes en større strøm af besøgende til Lalandia, Knuthenborg Park og sommerhusområdet på Lollands sydkyst. Når Femern Bælt forbindelsen tages i brug, vil stationen ved Rødby Færgehavn blive taget ud af drift. Lolland Kommune ønsker en erstatningsstation placeret syd for Holeby som nyt nationalt og internationalt trafikalt knudepunkt. Kommuneplanen angiver retningslinjer for byudviklingen langs motorvejen, hvori det beskrives, at byudvikling skal ske, så yderligere trafik på det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Let trafik skal tilgodeses, og i forbindelse med nye bebyggelser skal der efter aftale med vejbestyrelsen fastlægges bestemmelser om afskærmende beplantning mod overordnede veje. I kommuneplanen er fastlagt en reservationszone i en bredde af 100 m på hver side af den af Vejdirektoratets foreslåede linjeføring til en planlagt opgradering af Rute 9 fra Maribo til Tårs til motortrafikvej. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning som berører området langs motorvejen behandler følgende emner: Erhverv Rekreation/fritidsformål Tekniske anlæg Blandet bolig- og erhvervsformål Motorvejsopgraderingen forventes ikke at påvirke rammebestemmelserne i Kommuneplanen. Inden for rammeområderne på strækningen for E47 findes i mange tilfælde også lokalplaner, som beskrives i følgende afsnit. 2.4 Lokalplaner Lolland Kommune I Lollands Kommune er størstedelen af undersøgelseskorridoren beliggende i åbent land, hvor der ingen lokalplaner er. Hvor motorvejen passerer byområder findes flere lokalplanlagte byområder, hvoraf tre er beliggende nær E47: distrikt Holeby, distrikt Maribo og distrikt Rødby. Kun distrikt Maribo er dog beliggende indenfor den udlagte undersøgelseskorridor. I dette distrikt er der tre lokalplaner inden for undersøgelseskorridoren, se kortbilag Planområder B-C. Ved Binnitse er desuden et lokalplanlagt vindmølleområde beliggende i undersøgelseskorridoren. Lokalplan 363-48 - Køreteknisk anlæg på arealer syd for motorvej E47 ved Bays vej, 1985 8. Lokalplan 363-86 og kommuneplantillæg 363-33 - Erhvervsområde nord for Maribo By mellem Østre Landevej og motorvejen, 2007 9 8 Lokalplan 363-48 - Køreteknisk anlæg på arealer syd for motorvej E47 ved Bays vej, 1985. 9 Lokalplan 363-86 og kommuneplantillæg 363-33 - Erhvervsområde nord for Maribo By mellem Østre Landevej og motorvejen, 2007.

Side 10 Lokalplan nr. 363-73 - Service og erhverv for området mellem Vestre Landevej, Nørresø, jernbanen og motorvejen, 1999 10 Lokalplan 363-63 - En vindmølleklynge i Maribo Kommune, 1996 11 Opgradering af motorvejen forventes ikke at berøre og påvirke de tre lokalplaners formål (køreteknisk anlæg, erhverv samt service og erhverv), hvorimod motorvejens nuværende tracé løber midt gennem lokalplanområdet for Vindmølleklyngen i Maribo Kommune. I lokalplanen for vindmølleklyngen indgår et afstandskrav på 80 m fra de enkelte møller til vejmidte. 10 Lokalplan nr. 363-73 - Service og erhverv for området mellem Vestre Landevej, Nørresø, jernbanen og motorvejen, 1999. 11 Lokalplan 363-63 - En vindmølleklynge i Maribo Kommune, 1996

Side 11 3 LANDSKAB 3.1 Landskab og landskabselementer Landskabet på Lolland er et fladt morænelandskab, dannet i sidste istids slutfase. Morænefladen er særlig stor på Lollands sydvestlige del, hvor motorvejen forløber. Ved Sakskøbing passerer motorvejen en smeltevandsdal. Smeltevandsdalen findes i dag som et større søområde nordvest og sydvest for Maribo. Det flade terræn fremhæves af flere elementer i landskabet. Flere steder forløber højspændingsledninger eller andre ledninger langs vejen og enkelte steder krydser de vejen. Ledningernes retlinede forløb, der fortsætter så langt øjet rækker, viser tydeligt det flade landskab. Der er mange vindmøller langs motorvejen. De står i store grupper, og der er flere steder kig til vindmøllegrupperne.

Side 12 Af kulturhistoriske elementer er der kirker i landsbyerne, som motorvejen passerer mere eller mindre tæt op ad. Kirkerne er karakteristiske med røde farver og ses tydeligt. Fra motorvejen er der flere steder flotte kig til de røde kirker. Kun enkelte steder passerer motorvejen større skovplantninger, mest markant er Holmeskov Dyrehave ved Sakskøbing. Ellers opleves landskabet som åbent med mindre plantninger. Plantninger ses ofte ved gårde eller andre bebyggelser. Set fra motorvejen fremstår plantningerne som små lunde. 3.2 Vejplantninger På strækningen er der karakteristiske vejplantninger. Plantningerne er planlagt og anlagt af havearkitekt, C.Th. Sørensen i perioden 1942-51. Plantningerne er plantet efter to principper. Det ene princip er langsgående plantninger, der følger motorvejen. De er ofte plantet på skrånings- eller dæmningsforløb. Det andet princip er tværgående plantninger på vejoverføringer. Plantninger udført efter begge principper fremstår som monokulturer. Flere af plantningerne opleves meget kraftfulde og rumskabende og integrerer motorvejen og broerne i det flade lollandske landskab. Plantningerne harmonerer med de øvrige plantninger i landskabet. Mange af vejplantningerne er efterhånden udtjente, men plantningsprincippet med monokulturer fremtræder tydelig mange steder. Flere steder er der nye levende hegn bestående af forskellige blomstrende buske og træer. Hegnsplantningerne er velkendte fra det danske landskab, men på denne strækning, med plantninger i monokulturer, virker de fremmede og slørende for karakterplantningerne.

Side 13 Flere af C.Th. Sørensens plantninger er af stor kulturhistorisk værdi og er derfor registreret og vurderet i en rapport for sig selv. Der henvises til rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering for nærmere beskrivelse af disse vejplantninger. Tværgående beplantning Langsgående beplantning

Side 14 3.3 Motorvejen Motorvejen forløber overvejende i det flade lollandske dyrkningslandskab med lange udsyn over markerne og kun begrænset, hvor gårde og mindre landsbyer ligger tæt på motorvejen. Motorvejen hæver sig i landskabet flere steder, hvor vejen føres over tværgående veje. Enkelte steder passerer motorvejen større byer, fx Sakskøbing og Maribo. Her lukker byerne af for kig til landskabet med varieret beplantning og støjskærme. Enkelte steder passerer motorvejen landskaber, der skiller sig ud i forhold til de dyrkede marker. Det gælder lavbundsområder og søer. Beplantninger langs vejen skjuler imidlertid flere steder disse områder. Motorvejsbeplantningerne giver trafikanten en vekslen mellem udsigter til landskabet og lukkede grønne korridorer. Hvor der er broer, danner de tværgående plantninger lunde på tværs af motorvejen. Langsgående plantninger skærmer flere steder for værdifulde udsigter til landskabet. 3.4 Arkitektonisk sammendrag Det lollandske landskab er karakteristisk med dets flade terræn, røde kirker, grupper af vindmøller og mange lundplantninger. C.Th. Sørensens plantninger integrerer motorvejen i landskabet på en naturlig måde og planteprincippet med monokulturer fremstår som et stærkt og særligt element langs motorvejen. Flere steder slører nyere levende hegn med forskellige arter imidlertid de præcise plantninger af monokulturer. Selvgroet opvækst i plantningerne af monokulturer slører også udtrykket. Ved udbygning af motorvej, E47 vil mange af eksisterende vejplantninger skulle ryddes. Til etablering af nye vejplantninger opsættes følgende målsætninger: Principperne med langs og tværgående plantninger bør bevares. Rytmen af lukkede og åbne rum omkring motorvejen bør fremhæves. Kig til særlige elementer og naturtyper i landskabet bør bevares eller etableres. De tre målsætninger kan opfyldes gennem forskellige tiltag: Der kan med fordel ryddes flere af de blandede levende hegn for at tydeliggøre plantningerne i monokulturer. Der bør vælges arter, der egner sig til plantning i monokulturer, jf. rapporten Vejplantninger af C.Th. Sørensen, registrering og vurdering. Der kan med fordel ryddes flere af de eksisterende vejbeplantninger for at skabe en tydeligere rytme af åbne og lukkede passager. Der kan med fordel ryddes i vejplantningerne, hvor de skærmer for særlige naturtyper. Der bør forsat sikres kig til markante elementer i landskabet. Støjskærme bør etableres som et ens design for vejstrækningen for at skabe en helhed omkring vejens arkitektur.

Side 15 4 PLANTE- OG DYRELIV 4.1 Natura 2000 E47 er beliggende i umiddelbar tilknytning til Maribo Søndersø, der er beskyttet som Natura 2000-område (Natura 2000 område nr. 177). Desuden er der 3 øvrige Natura 2000 områder beliggende på den østlige del af Lolland, men udenfor det umiddelbare influensområdet fra E47. Det gælder Maltrup Skov (Natura 2000 område nr. 174), Krenkerup Hareskov (Natura 2000 område nr. 176) og Smålandsfarvendet Nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog Rødsand (Natura 2000 område nr. 173). I tabel 4.1-4.4 er udpegningsgrundlaget for de 4 Natura 2000 områder vist, sammen med en karakteristik af arter og habitaters relevans for vurderinger i sammenhæng med en VVM redegørelse for udbygningen af E47. I figur 2 er beliggenheden af Natura 2000 områderne vist. Tabel 4.1 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 174. MALTRUP SKOV - Natura 2000-område nr. 174 - Habitatområde nr. 153 Kode Art/habitat Relevans 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 9110 Bøgeskov på mor Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9150 Bøgeskove på kalk Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Tabel 4.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 176. KRENKERUP HAVESKOV - Natura 2000-område nr. 176 - Habitatområde nr. H155 Kode Art/habitat Relevans 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Tabel 4.3 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 177. MARIBOSØERNE - Natura 2000-områder nr. 177 - Habitatområde nr. H156 - Fuglebeskyttelsesområde nr. F87 Kode Art/habitat Relevans 1016 Sumpvindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Ikke relevant 1149 Pigsmerling (Cobitis taenia) Muligvis relevant 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Relevant 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Relevant 3140 Kransnålalge-sø Ikke relevant 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Ikke relevant vandaks 3160 Brunvandet sø Ikke relevant 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* Ikke relevant vigtige orkidélokaliteter) 6410 Tidvis våd eng Ikke relevant 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Ikke relevant skovbryn 7210 * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant

Side 16 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant A021 Rørdrum Ikke relevant A068 Lille skallesluger (rastende) Ikke relevant A075 Havørn Ikke relevant A072 Hvepsevåge Ikke relevant A081 Rørhøg Ikke relevant A127 Trane Ikke relevant A193 Fjordterne Ikke relevant A043 Grågås (rastende) Ikke relevant A056 Skeand (rastende) Ikke relevant A061 Troldand (rastende) Ikke relevant A059 Taffeland (rastende) Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype Tabel 4.4 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område 173. SMÅLANDSFARVANDET NORD FOR LOLLAND, GULDBORGSUND, BØTØ NOR OG HYLLEKROG-RØDSAND - Natura 2000 område nr. 173 - Habitatområde nr. H152 - Fuglebeskyttelsesområde nr. F82, F83, F85, F86 Kode Art/habitat Relevans 1014 Skæv vindelsnegl Ikke relevant 1084 * Eremit (Osmoderma eremita) Muligvis relevant 1308 Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Relevant 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) Relevant 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ikke relevant 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Ikke relevant 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Ikke relevant 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Ikke relevant 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant 1160 Større lavvandede bugter og vige Ikke relevant 1170 Rev Ikke relevant 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ikke relevant 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Ikke relevant 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der Ikke relevant koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge Ikke relevant 2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Ikke relevant 2190 Fugtige klitlavninger Ikke relevant 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store Ikke relevant vandaks 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund Ikke relevant (*vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur Ikke relevant bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Ikke relevant 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Ikke relevant skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ikke relevant 7230 Rigkær Ikke relevant 9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant 9150 Bøgeskove på kalk Ikke relevant 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Ikke relevant 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ikke relevant Skarv (rastende) Ikke relevant A021 Rørdrum Ikke relevant A038 Sangsvane (rastende) Ikke relevant

Side 17 A036 Knobsvane (rastende) Ikke relevant A075 Havørn Ikke relevant A081 Rørhøg Ikke relevant A222 Mosehornugle Ikke relevant A119 Plettet rørvagtel Ikke relevant A122 Engsnarre Ikke relevant A127 Trane (rastende og ynglende) Ikke relevant A191 Splitterne Ikke relevant A193 Fjordterne Ikke relevant A194 Havterne Ikke relevant A195 Dværgterne Ikke relevant A045 Bramgås (rastende) Ikke relevant A039 Sædgås (rastende) Ikke relevant A043 Grågås (rastende) Ikke relevant Mørkbuget knortegås (rastende) Ikke relevant A132 Klyde Ikke relevant A069 Toppet skallesluger (rastende) Ikke relevant A070 Stor skallesluger (rastende) Ikke relevant A068 Lille skallesluger (rastende) Ikke relevant A067 Hvinand (rastende) Ikke relevant A061 Troldand (rastende) Ikke relevant A059 Taffeland (rastende) Ikke relevant A125 Blishøne (rastende) Ikke relevant * angiver prioriteret naturtype eller art Habitatområdet, Maribosøerne ligger vest for Maribo. I udpegningsgrundlaget for Maribosøerne er bredøret flagermus, stor vandsalamander og pigsmerling. Krenkerup Haveskov huser en relativ stor koloni af den truede bredøret flagermus, der dog ikke er en del af udpegningsgrundlaget, da denne først er erkendt efter udpegningen. Krenkerup Haveskov ligger ca. to km syd for motorvejen ved Sakskøbing. Omkring tre km nord for Sakskøbing ligger Habitatområdet H174 Maltrup Skov, som består af to mindre skovområder. Sammen med Krenkerup Haveskov er Maltrupskov primært udpeget for beskyttelse af billen, eremit. Da motorvejen ligger midt imellem disse to Natura 2000-områder kan E47 muligvis have negativt påvirkning på eremitens mulighed for spredning. Inden for fem km fra E47 ligger desuden Habitatområdet H 152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Disse habitatområder forventes ikke at blive udsat for nogen direkte påvirkning, men vejens påvirkning af spredningskorridorer bør vurderes i forhold til bestande af eremit samt bredøret flagermus og damflagermus. Øvrige dele af udpegningsgrundlaget for de fire Natura 2000-områder er, udover habitattyperne, fugle og det vurderes ikke at vejen vil have betydende negativ påvirkning for disse arter, da fuglene primære raste- og yngleområder ligger meget langt fra motorvejen.

Side 18 Figur 4.1 Natura 2000 områder omkring vejen 4.2 Bilag IV - Flagermus E47 mellem Sakskøbing og Rødby gennemskærer flere værdifulde områder for flagermus på den centrale del af Lolland. Da der er tale om en opgradering af strækningen uden inddragelse af væsentlige nye arealer, vil den vigtigste effekt af vejen være en øgning af trafikmængden samt en forøgelse af den generelle hastighed på strækningen. Særlig opmærksomhed bør derfor tillægges dyrenes muligheder for krydsning af vejen. Vejen passerer igennem et af de vigtigste områder for en række sjældne arter af flagermus i Danmark. De truede arter bredøret, brandts, frynse- og damflagermus forekommer her på nogle af de ganske få stabile ynglepladser i Danmark. Registreringen af flagermus i denne rapport er vist i Kortbilag Flagermus A-D Alle flagermus i Danmark er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og der skal derfor tages særlige hensyn, hvis der er risiko for at bestande kan påvirkes negativt af vejudvidelsen. Flagermusarterne har forskellige flyvemønstre, og derfor er deres sårbarhed over for trafik forskellig. Generelt er der i forbindelse med vejbyggeri følgende risici for flagermus: 1. Nedlæggelse af rastesteder. Dette kan være i form af nedrivning af bygninger og fældning af gamle træer. 2. Brud på ledelinjer anvendt af flagermusene til fødesøgning. Dette kan medføre tab af fødesøgningsområder og påvirke den samlede bestand negativt. 3. Øget antal trafikdræbte flagermus. Flagermus har en relativt lille reproduktion og et øget tab af voksne dyr kan være et stort problem for en bestand af flagermus.

Side 19 Første del af undersøgelserne af flagermusene langs E47 blev udført i juni/juli, på et tidspunkt hvor flagermusene er i gang med at yngle, og må formodes at søge deres føde relativt tæt på deres yngleområder. Anden runde blev gennemført i september, hvor man potentielt vil kunne finde anderledes mønstre i flagermusenes forekomst, som ikke i samme omfang er knyttet til yngleområderne. Når ungerne er flyveklare, er det ikke usædvanligt, at flagermusene opsøger områder, hvor antallet af insekter er større. Kortlægningen af flagermus har stort set fulgt en korridor på 200 meter på hver side af den eksisterende vej, som er udlagt til brug for den øvrige naturregistrering. I enkelte tilfælde er der lyttet uden for korridoren, hvor vigtige landskabselementer for flagermus, som f.eks. søer, skove og store gårde, kan antages at have særlig betydning for flagermusbestanden i området. Kortlægningsmetoderne følger anbefalingerne i udkastet til vejledning Flagermus og større veje 12. Ligeledes følges de generelle anbefalinger om monitering af flagermus fra EUROBATS 13. For detaljeret beskrivelse af de anvendte metoder se reference 14. I alt 10 arter af flagermus er observeret i forbindelse med nærværende undersøgelse, se tabel 1. Ud over disse arter er brandts flagermus (Myotis brandtii) og stor museøre (Myotis myotis) tidligere registreret i området tæt på vejen. Disse to sjældne arter er ikke observeret ved vejen i denne undersøgelse, men forekomst kan således ikke helt udelukkes. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) er ligeledes en mulig art som sandsynligvis ville kunne være blevet registreret ved længere tids overvågning. Tabel 4.5. Liste over alle registrerede flagermusarter i området Art Hyppighed i området Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) Almindeligste flagermus, udbredt i hele området og på stort set alle habitattyper. Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) Vandflagermus (Myotis daubentonii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Frynseflagermus (Myotis nattererii) Muligvis observeret få steder omkring Maribo og ved Sakskøbing. Almindelig omkring Sakskøbing og Maribo, ellers sjælden. Knyttet til skov. Fundet ved søer og vandløb omkring Sakskøbing og Maribo. Muligvis også observeret nær Maribo Nørresø. Kendt bestand ved Maribo Nørresø. Muligvis observeret ved Binnitse. 12 Flagermus og større veje registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger, Vejdirektoratet 2010, version 26.04.2010 13 Battersby, J. (comp.) (2010): Guidelines for Surveillance and Monitoring of European Bats. EURO- BATS. Publication Series No. 5. UNEP / EUROBATS Secretariat, Bonn, Ger-many, 95 pp. 14 Niras 2010. RAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Flagermus - Kortlægning, vurdering af påvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger.

Side 20 Art Sydflagermus (Eptesicus serotinus) Brunflagermus (Nyctalys noctula) Bredøret flagermus (Barbastellus barbastella) Langøret flagermus (Plecotus auritus) Hyppighed i området Udbredt i hele området. Knyttet til både bebyggelser, skove og åbent land. Almindelig og udbredt i områdets skovrige dele omkring Maribo og Sakskøbing. Kendt koloni ved Krenkerup og Sakskøbing. Også observeret ved Våbensted og omkring rastepladsen ved Håred. Kun registreret ved Sakskøbing. Men sandsynligvis overset. Motorvejen mellem Sakskøbing og Rødby passerer igennem et meget væsentligt område for en række sjældne og truede arter af flagermus. Især området i den sydlige udkant af Sakskøbing og området omkring Maribo Nørresø rummer særdeles vigtige flagermusområder. Området ved Sakskøbing udgør sammen med Holmeskov Dyrehave og området omkring Krenkerup Gods et område af national betydning for en række flagermus, hvor især forekomsten af en stor koloni af bredøret flagermus er væsentlig. Området omkring Maribo Nørresø, hænger sammen med resten af Maribosøerne og udgør tilsammen det måske bedste område for flagermus i Danmark uden for Bornholm. Således kan omkring 13 af de 17 danske arter forventes at forekomme i dette område. En koloni af frynseflagermus ligger formodentlig relativt tæt på motorvejen i området ved Maribo Nørresø. Udover de to ovennævnte særligt vigtige områder findes der langs vejen sandsynligvis flere områder af mere lokal betydning. Generelt forløber store dele af strækningen igennem relativt åbne områder, der kun har mindre betydning for flagermusene. Dog viser vores observationer, at flagermus, både almindelige arter som dværg- og sydflagermus, men i enkelte tilfælde også sjældne arter som bredøret flagermus forekommer i disse åbne områder hvor ledelinjer støder op til motorvejen. 4.3 Bilag IV - Padder Undersøgelserne er primært rettet mod forekomster af de såkaldte bilag IV arter, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Der er gennemført undersøgelser til kortlægning af forekomster af følgende bilag IV arter: Spidssnudet frø, springfrø, grønbroget tudse og stor vandsalamander. Registreringen af padder er sammenfattet i Kortbilag Padder A-D. I det omfang almindelige paddearter er registreret i forbindelse med arbejdet, så er disse observationer kortlagt. Undersøgelserne er imidlertid ikke optimeret i forhold hertil. Alle vandhuller og vådområder inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt for forekomster af padder. Lokaliteterne er primært udvalgt ud fra miljøportalens temaer om beskyttede naturtyper. Derudover er inddraget yderligere vådområder som enten

Side 21 er observeret i forbindelse med feltarbejdet, eller som er opdaget ved gennemgang af luftfoto, se reference 15. Undersøgelser af padder har omfattet mellem 1 og 3 besøg i vandhullerne fordelt over perioden marts-august 2010. De kvantitative forekomster for hver art er yderligere vurderet på en simpel tredelt skala (få, middel, mange), af hensyn til muligheden for simple grafiske fremstillinger af forekomsterne. Følgende kriterier lægges til grund for værdisætning ud fra forekomst af bilag IV arter. Kriterierne baseres kun på forekomster af bilag IV padder. 1. Ynglested for sjældne padder eller vigtige forekomster af andre bilag IV arter. 2. Tilstedeværelse af ynglende bilag IV padder. 3. Lokalitet som vurderes at være egnet som ynglested for bilag IV arter. 4. Lokalitet som har potentiale for bilag IV arter hvis den plejes. 5. Lokalitet som ikke er egnet som ynglested for bilag IV arter og hvor pleje er meget omkostningskrævende Tabel 4.6: Besigtigede paddelokaliteter. Lok. nr. Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Noter fra besigtigelse Bilag IV værdi 1a 5 1b Få 2 1c 4 1d 4 5 5 10 Signalkrebs i vandet ved 2. besøg 5 11 5 12 Mange Få Middel 1 13 5 17 5 18 Helt overgroet med pil ved 2. besøg 5 19 5 20 5 24 3 25 4 26 5 27 4 29 5 30 Middel Middel 1 31 5 31a 3 lokalitet: ca. 250 m 2 5 31b 3 lokalitet: ca. 150 5 15 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter. Datarapport.

Side 22 Lok. nr. Stor vandsalamander Spidssnudet frø Springfrø Noter fra besigtigelse m 2 Bilag IV værdi 32 Få 2 34 Lokalitet er egnet for grøn frø 4 35 4 36 3 38 5 39 Middel Kun lidt vand tilbage ved 2. besøg 2 40 5 41 5 42 5 42A Mange Mange 2 43 Middel 2 44 5 45 5 46 Få 2 46A Mange Mange 2 48 Mange Mange Stor vandsalamander larver var mest i total skygge ved 2. 2 besøg 49 Få 2 50 Mange Mange Afstand fra vandkant til motorvej er 30 m 2 52 Meget slam og andemad ved 2. besøg 4 53 5 54 3 lokalitet: ca. 150 m 2 5 55 Få 3 lokalitet: ca. 120 m 2 2 56 Få 2 62 4 64 5 65 4 68 4 68A 5 69 4 71 Karusser ved 2. besøg 4 Udover padderne beskyttet af habitatdirektivets bilag IV blev der under gennemgangen af lokaliteter registret lille vansalamander, skrubtudse og grøn frø. 4.4 Bilag IV - Krybdyr Markfirben er det eneste krybdyr i undersøgelsesområderne, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse.

Side 23 Forud for feltarbejdet udvalgtes mulige potentielle lokaliteter på baggrund af en gennemgang af følgende: Kendte registreringer af markfirben; Forekomst af overdrev og hede beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3; Forekomst af råstofgrave, vej- og jernbaneskråninger; Nye luftfotos, samt Ældre luftfotos og historiske kort. Lokaliteter, der strukturelt, topografisk og kontinuitetsmæssigt vurderedes at være potentielle levesteder for markfirben på trods af, at arten ikke har kunnet registreres, afrapporteres derfor på baggrund af forsigtighedsprincippet som potentiel lokalitet for markfirben Der er ikke registreret bilag IV krybdyr (markfirben) på E47 strækningen, hvilket er i overensstemmelse med Søgaard, B. & Asferg, T. (2007) 16. For yderligere oplysninger se reference 17 4.5 Bilag IV - Insekter Området omkring E47 er et vigtigt område for den stærkt truede, og på habitatdirektivet prioriterede, billeart eremit. Arten er knyttet til gamle træer med hulheder og er pt. kun kendt fra 10 lokaliteter i Danmark. Artens spredningsevne er dårlig og individer spredes, ifølge svenske studier kun sjældent mere end 250 meter fra værtstræerne. Eremitten ikke kortlagt i forbindelse med det forberedende arbejde til nærværende rapport. Eksisterende kortlægninger angiver at to vigtige levesteder for arten (Natura 2000-områderne Krenkerup Haveskov og Maltrup Skov) ligger inden for 2-3 km fra motorvejen. De to lokaliteter er det sted i Danmark, hvor man har den korteste afstand imellem to forekomster af eremit og derfor et oplagt sted at skabe en forbindelse igennem målrettet skovforvaltning og andre landskabelige hensyn. Det er derfor væsentligt at vejen ikke forhindrer en sådan spredningsmulighed. Af de danske vandkalve og guldsmede er fire bilag IV arter knyttet til vandhuller og søer. Disse vil kunne være til stede såfremt egnede lokaliteter findes i undersøgelsesområderne: Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus) Bred vandkalv (Dytiscus latissimus) Eftersøgning af tilknyttede bilag IV insekter tilknyttet det akvatiske miljø er kun gennemført i relevante vandhuller, som potentielt kunne blive berørt af vejprojektet. 16 Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 17 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter. Datarapport.

Side 24 Da alle de eftersøgte bilag IV arter findes i ferskvand med udviklede plantesamfund, eller er bundet til enkelte plantearter giver plante dækket umiddelbart en ide om arternes potentielle forekomst. Ved registreringen blev der fokuseret på fem punkter i den generelle screening af lokaliteterne: Vandkvalitet - er lokaliteten næringsfattig, næringsrig, brunvandet eller andet Skygge - har lokaliteten soleksponerede områder Er der en generel rig undervandsvegetation til stede. Er nogle af følgende planter til stede/dominerende: krebseklo, hvid nøkkerose, starbevoksninger, kransnålalger eller undervandsmosser. Er der lavvandede solbeskinnede områder med åbne bevoksninger af star. Der er ikke registreret akvatisktilknyttede bilag IV insekter på strækningen, og ingen af de undersøgte lokaliteter er vurderet egnet til bilag IV insekt arterne. Yderligere oplysninger om registrering af insekter findes i baggrundsrapport 18 4.6 Områder af botanisk interesse De botaniske undersøgelser på strækningen er gennemført i juni og juli 2010. Der er udført registreringer på 17 lokaliteter. Heraf er 13 vejledende registreret i henhold til naturbeskyttelseslovens 3, 1 lokalitet er et beskyttet dige og 3 er fredskovsområder. De botaniske undersøgelser er udført på lokaliteter, der kunne tænkes at blive påvirket af opgraderingsaktiviteterne for E47. For strækningen er undersøgelseskorridoren i denne sammenhæng ca. 25 m på hver side fra kanten af den eksisterende vej. For alle lokaliteter er der foretaget en vurdering af den botaniske værdi, som er en samlet vurdering af lokalitetens artssammensætning af planter, samt områdets størrelse, plejeniveau og indhold af sjældne arter og/eller arter, der er karakteristiske for den undersøgte naturtype. Værdien er vurderet på nedenstående skala fra 1-5: 1. Høj: Der findes flere sjældne, rødlistede og stærkt specialiserede arter 2. God: Der findes flere stærkt specialiserede samt enkelte sjældne og/eller rødlistede arter 3. Moderat: Der findes et stort antal arter og/eller enkelte stærkt specialiserede arter, men ingen rødlistede arter 4. Ringe: Der findes kun få og almindelige arter, men dog ej dominans af nitrofile og/eller invasive arter 5. Dårlig: Dominans af få arter som alle eller næsten alle er nitrofile (stærkt næringskrævende) og/eller invasive arter I tabel 3 fremhæves lokalitetstyperne og den estimerede naturværdi vurderet primært ud fra botaniske faktorer. De lokaliteter, som har en estimeret moderat (3) eller god (2) botanisk naturværdi er beskrevet mere detaljeret i den bagvedliggende kortlægningsrapport, se fodnote 18. Der er ikke registreret lokaliteter med høj botanisk naturværdi (1) 18 Niras 2010. KORTLÆGNINGSRAPPORT - VVM-undersøgelse for udbygning af E47, Sakskøbing Rødby - Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport.

Side 25 Der foreligger ingen botaniske registreringer af de 17 besigtigede lokaliteter på Danmarks Naturdata 19 Tabel 4.7 Besigtigede lokaliteter. Lok. nr. Km og position i forhold til motorvej Type Beskrivelse Botanisk værdi 4 131-132 (syd) Mose Højstaude mose under tilgroning. 4 5 131-132 (nord) Mose Højstaude mose under udtørring og kraftig tilgroning. 4 1000 132-133 (nord) Fredskov 1001* 132-133 (nord) Fredskov 1002* 131-133 (syd) Fredskov 14* 133-134 (syd) Fersk eng 23 137-138 (nord) Tørt krat Ret ung løvskov med bundflora domineret af stor nælde og skvalderkål. Bevoksning af 150 år gammel bøg med selvforyngelse. Flere halvsjældne planter bl.a. tandrod og skovbyg. Bevoksning af ca. 100 år gammel bøg med skovbund uden specielle arter. Relativ tør natureng under tilgroning på grund af manglende afgræsning. Tidligere vandhul. 5 25 138-139 (nord) Vandhul Eutrof sø under tilgroning. Ruderale omgivelser. 34* 142-143 (syd) Sø Klarvandet sø domineret af trådalger. Mange svømmefugle i søen. Sammenhængende med 37. 35* 142-143 (syd) Mose Eutrofieret højstaude-mose under tilgroning med bl.a. pil og tagrør. Meget krat langs motorvejen. 36* 142-143 (nord) Mose Eutrofieret højstaude mose under tilgroning med bl.a. pil og tagrør. Meget krat op af motorvejen. 37* 142-143 (nord) Sø Klarvandet sø domineret af trådalger. Mange svømmefugle i søen. Sammenhængende med lokalitet 34. 40 144-145 (sydøst) Vandhul Stærkt tilgroet markvandhul, næsten uden liv og med uklart vand. 43 145-146 (vest) Vandhul Stærkt tilgroet markvandhul domineret af trådalger og med uklart vand. 50* 146-147 (vest) Vandhul Markvandhul omgivet af krat. Klarvandet med megen submers vegetation. 52 146-147 (øst) Vandhul Lille markvandhul nær rasteplads omgivet af krat og høje stauder. Vandet ret uklart med megen andemad. 4 2 3 3 5 3 3 3 3 5 4 3 4 19 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/

Side 26 Lok. nr. Km og position i forhold til motorvej Type Beskrivelse Botanisk værdi 52A 146-147 (øst) Dige Højt, bredt og sandet dige. Tæt tilgroet med højt græs, dog lysåbne partier hist og her. 4

Side 27 5 KULTURARV OG ARKÆOLOGI Lokaliseringen af forhold omkring kulturarv og arkæologi, som kan have betydning ved opgraderingen af E47 er vist i Kortbilag Kultur A-D. De kulturhistoriske værdier er kortlagt på grundlag af eksisterende materiale. Kun et fåtal af de navngivne lokaliteter i dette afsnit er anført i kortbilag, da de er beliggende udenfor den fastlagte undersøgelseskorridor 5.1 Kulturarv Fugleflugtslinjen Selve motorvejen har kulturhistorisk værdi. Fugleflugtslinjen er en betegnelse for forbindelsen mellem København og Hamborg, og strækningen E47 indgår som en del heraf. Fugleflugtslinjen findes i de tidligste planer sidst i 1700-tallet, men de begyndende anlægsarbejder foregik først under besættelsen og den endelige åbning skete i 1963 20. Størstedelen af de større bygningsværker på denne strækning af motorvejen blev opført under besættelsen, herunder de fleste broer og dæmningen i Nørresø. Kirkeomgivelser Motorvejen støder i dag op til de udpegede kirkeomgivelser for Hunseby, Hillested, Sædinge og Ringsebølle Kirker 21. Kirkeomgivelserne for Våbensted Kirke krydses af motorvejen, hvor motorvejen også ligger inden for kirkebyggelinjen. Kulturmiljø Der er ikke udpeget beskyttede kulturmiljøer i området langs motorvejen. Nærmeste kulturmiljøer er Maribo Museum med omgivende stationsby, beliggende mere end 700 m fra motorvejen, og husmandsstederne ved Berritsgård, der ligger knap 400 m fra motorvejen nord for den eksisterende strækning 22. Begge lokaliteter er beliggende udenfor undersøgelseskorridoren. Landsbyerne Anderstrup og Skelstrup, beliggende mellem Sakskøbing og Maribo, er sandsynligvis udflytterlandsbyer, Skelstup er i dag forsvundet som landsby grundet nybyggeri og infrastrukturanlæg, og tillægges lav værdi, som meget forstyrret næsten ikke eksisterende kulturmiljø (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde). Anderstrup er mindre ødelagt og særligt i den nordlige ende, længst væk fra motorvejen, er der stadig gårde og præg af landsby i sammenhæng med det omliggende landskab. Anderstrup er i Landsbykataloget (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde, 2007) udpeget som et delvist bevaret kulturmiljø. Sædinge Herregård ligger umiddelbart vest for motorvejen ved Sædingeskov. Hovedgården og godslandskabet er udpeget som et ikke prioriteret kulturmiljø af middel bevaringsværdi i Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Udpegningen omfatter Hovedgården med skove, marker, arbejderboliger, alléer, parker, fiskedamme mm. 20 Det store H en motorvejshistorie i billeder. Vejdirektoratet, 1994 21 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 22 24 kulturmiljøer i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt 2005

Side 28 Landsbyen Sædinge rummer stadig gårde og dens struktur er velbevaret. Sædinge er i Landsbykataloget (Kulturmiljøer i Lolland Kommune, Landsbyer og Herregårde, 2007) udpeget som et delvist bevaret kulturmiljø, sårbart for ændringer i struktur og arkitektur og for yderligere negative ændringer af infrastruktur og beplantning. Ringsebølle landsby er udpeget som et ikke prioriteret kulturmiljø af middel bevaringsværdi i Kortlægning af kulturhistoriske værdier omkring Rødbyhavn. Landsbyen er allerede i dag gennemskåret af motorvejen og præget af nærhed til Rødby og udstykning af parcelhuse. Fredede områder Bortset fra mindre kirkeomgivelsesfredninger langs motorvejen er det eneste fredede areal Maribo Søerne, der dog ligger mindst 300 m fra motorvejen 23. Området er primært fredet af hensyn til dets skønhedsværdi og ønsket om at fastholde udsynet. Fredede fortidsminder Det eneste fredede fortidsminde i motorvejens umiddelbare nærhed er voldstedet fra Galmindeager Slot 24. Voldstedet var registreret som beliggende ca. 70 m fra motorvejen, og dermed inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ved en granskning i Kulturarvsstyrelsen, på baggrund af henvendelse fra Museum Lolland-Falster, er det fastslået, at den korrekte placering af voldstedet er ved kulturarvsarealet ca. 120 m fra motorvejen. Den nye placering af voldstedet er angivet på Kulturarvsstyrelsens kort fund og fortidsminder og tilrettet i forhold til dette i kortbilag. Diger Der er registreret 5 beskyttede sten- og jorddiger tæt på den eksisterende motorvej 25. Ingen af de registrerede diger indgår i større sammenhængende digesystemer, men ét enkelt er beliggende i sogneskel (kilometrering ca. Km 138,6) og har derfor særlig kulturhistorisk værdi. Bevaringsværdige bygninger Der er ingen fredede bygninger i nærheden af motorvejen, men en række bygninger med middel eller høj bevaringsværdi 26. De bevaringsværdige bygninger ligger særligt tæt på motorvejen i Sakskøbing ved Nykøbingvej, Nystedvej og Reersø, flere steder i Våbensted, på Vesterbyvej, Maribo Landevej og Holebyvej. Bevaringsværdige bygninger er ikke registreret i de tidligere Holeby og Sakskøbing kommuner. 5.2 Arkæologiske interesser Der er enkelte kendte arkæologiske fund langs denne strækning af motorvejen, men kun i Sakskøbing, syd for Nørresø og Sædinge ligger de tæt på motorvejen se fodnote 24. Det eneste kulturarvsareal tæt på motorvejen er beliggende ved voldstedet Galmindager Slot og Ringsebøllegård på Ringsebøllevej. 23 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 24 Kulturarvsstyrelsen, Fund og Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/ 25 Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/ 26 Kulturarvsstyrelsen, Fund og Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/kort/

Side 29 Der er foretaget en grundig gennemgang af de arkæologiske interesser ved den arkivalsk kontrol udført af Museum Lolland-Falster. Der er 12 kendte arkæologiske lokaliteter indenfor undersøgelsesområdet, der omfatter overpløjede gravhøje, bopladsfund fra stenalder, jernalder og vikingetid. Det forventes, at der vil være væsentligt flere arkæologiske fund i området, da det ikke tidligere er systematisk undersøgt. Særligt omkring Sakskøbing Å, Våbensted, den østlige del af Lysemose Skov og Ringsebøllegård er der forventning om væsentlige fundpotentialer.

Side 30 6 FRILUFTSLIV OG REKREATIVE FORHOLD Dette afsnit beskriver omfang og art af eksisterende friluftsliv i området omkring E47 fra Sakskøbing til Rødby, herunder beskrives også de rekreative interesser generelt. Friluftsliv og rekreative forhold er vist i Kortbilag Fritid A-D. 6.1 Rekreative interesseområder 6.2 Stier Området omkring E47 er domineret af landbrug. Naturområder på strækningen findes primært ved Maribosøerne, hvortil der også er knyttet en del friluftsliv og rekreative interesser. Af andre større centre for friluftsliv kan nævnes Sakskøbing Fjord og kysten ved Rødbyhavn, men begge ligger noget udenfor undersøgelseskorridoren og omtales derfor ikke yderligere her. Maribosøerne udgør et kerneområde i forhold til friluftsliv og rekreative interesser, og området er udpeget til Naturpark. Til naturparken er knyttet Naturskolen ved Maribo Søndersø. Omkring søerne findes større sammenhængende naturområder med både skove og søer. Omkring Maribo er der et udbygget stisystem rundt om søerne tæt ved byen 27. Skovene i området mellem Maribosøerne og E47 udgøres af Lysemose Skov nord for motorvejen og Bangshave, Kidnakke og Rydsmark syd for motorvejen. Syd for Sakskøbing findes Holmeskov Dyrehave, som er sammenhængende med blandt andet Krenkerup Haveskov. Inden for undersøgelseskorridoren findes den privatejede skov Fælleshaver i Hillested. Ved tilslutningsanlæg 48 er der planer om at etablere et rekreativt område, Gateway North. Dette område skal rumme besøgscenter, som blandt andet formidler om forskning inden for vedvarende energi, motel- og kursusvirksomhed, benzinstation, spisesteder og butikker samt store rekreative arealer med dyrehold, picnicarealer, naturlegepladser og familieområde 28. Guldborgsund Kommune vil arbejde for, at adgangen til naturen forbedres, og at der bliver lavet et overordnet sti- og rutesystem i hele kommunen. Eksisterende ruter skal således udbygges og forbedres 28. Lolland Kommune angiver vigtigheden af en sikring af en sammenhængende stiforbindelse mellem Maribo og Tårs, når landevejen opgraderes til motortrafikvej. Desuden skal der skabes mere sammenhængende cykelstier på strækningerne: Maribo- Sakskøbing og Rødby-Hillested 29. E47 krydses af to nationale cykelruter, se kortbilag: nr. 7 Sjællands Odde Rødbyhavn: Km 137,7 og 153,3 nr. 8 Sydhavsruten Rudbøl på Lolland Møn: 132,6, 137,7 og 142,1 27 www.naturparkmaribo.dk 28 http://www.guldborgsund.dk/politik/kommuneplaner.aspx 29 Forslag til Kommuneplan 2010-2022 Lolland Kommune, Hovedstruktur

Side 31 Cykelruterne krydser E47 4 gange på strækningen, og i den ene krydsning, ved Maribovejs underføring nær Buderup, krydses begge cykelruter. Eksisterende cykelstier krydses på Vestre Landevej (km 143,4) og Rødbyvej (km 145,9). 7 OVERFLADEVAND I dette afsnit om overfladevand beskrives de områder indenfor undersøgelseskorridoren, hvor der forekommer søer og vandløb. Der er herunder redegjort for områdernes miljømål, som de fremgår af de nye vandplaner for området. Til sidst i afsnittet omtales overordnede krav til udledning af vejvand til overfladerecipienter. 7.1 Vandplaner 7.2 Søer Overfladevandslokaliteter, som vil kunne påvirkes ved ombygningen af E47, er vist i Kortbilag Overfladevand A-D. På bilaget ses målsætninger for vandløb jf. vandplanerne. Lolland hører til Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet 30 og Hovedvandopland 2.6 Østersøen 31, der begge administreres af Miljøcenter Nykøbing. Af større søer findes P. Hansens Sø også kaldet Sakskøbing Sø, der er en tidligere grusgrav uden til- og afløb, Svane Sø syd for P. Hansens Sø og Maribosøerne; Nørresø og Maribo Søndersø, se kortbilag Overfladevand A-D. Dertil kommer flere 3 beskyttede småsøer og vandhuller, se afsnit 4 Plante- og dyreliv. Nørresø ved Maribo, Maribo Søndersø, P. Hansens Sø og Svane Sø har miljømålet god økologisk tilstand. For Nørresø og Svane Sø er niveauet for klorofyl for målopfyldelse 25 µg/l. P. Hansens Sø har niveau for klorofyl på 8,9 µg/l, sandsynligvis med baggrund i gennemsnittet over en årrække. Den nuværende tilstand i Nørresø er dårlig og tidsfristen for opfyldelse af miljømålet er udskudt til efter 2015. For P. Hansen Sø og Maribo Søndersø forventes miljømålet opfyldt 2015. For Svane Sø, hvor den nuværende tilstand er moderat er tidsfristen for målopfyldelse også udskudt. Tabel 7.1 Målsatte søer ved E47. Maribo Søndersø ligger udenfor undersøgelseskorridoren, men udgør sammen med Nørresø, Hejrede Sø og Røgbølle Sø Maribosøerne. Sø Kilometrering Miljømål Målopfyldelse P. Hansens Sø 132,5 God økologisk Ja tilstand Svane Sø 132,5 God økologisk Nej tilstand Nørresø 142,5 142,8 God økologisk Nej tilstand Maribo Søndersø 142,8 144,5 God økologisk tilstand Ja 30 Vandplan forslag, Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet 31 Vandplan forslag, Hovedvandopland 2.6 Østersøen