Ejerlauget Romerhusene. Vejledning i bygningsvedligeholdelse

Ejerlauget Romerhusene Vejledning i bygningsvedligeholdelse November 2010

Indholdsfortegnelse 1 Forord... 5 1.1 Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse... 5 2 Indledning... 7 2.1 Fredningen... 7 2.2 Tegningssættet... 7 2.3 Stramning af fredningen... 8 2.4 Vedligeholdelsesvejledningen... 9 2.5 Ansvar... 9 2.6 Efterskrift om myndigheder og BYFO... 10 3 Vedligeholdelsesvejledning... 11 3.0 Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen... 11 3.1 Helhed og principper... 12 3.1.1 Hvad er omfattet af fredningen?... 12 3.1.2 Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag)... 12 3.1.3 Tilbygning... 13 3.1.4 Ændringer af helheden indretning... 13 3.1.5 Retablering... 14 3.1.6 Økonomisk støtte... 15 3.2 Udvendige arbejder... 16 3.2.1 Udvendig sokkel... 16 3.2.2 Facademur... 16 3.2.3 Facadefuger... 16 3.2.4 Sokkelfuger... 17 3.2.5 Forskelling... 17 3.2.6 Tagsten på murkanter... 18 3.2.7 Sålbænke... 18 3.2.8 Rulle- eller standerskifter... 18 3.2.9 Vindues- og døroverligger... 19 3.2.10 Havemur omkring gårdhaven... 19 3.2.11 Rulleskifte i muråbning... 20 3.2.12 Afdækning af havemur... 20 3.2.13 Tagdækning... 20 3.2.14 Undertag... 21 3.2.15 Tag ved kip... 21 3.2.16 Inddækning af taget (forskelling)... 21 3.2.17 Tagfod... 22 3.2.18 Udhæng... 22-2 -

3.2.19 Tagrende... 22 3.2.20 Nedløbsrør... 23 3.2.21 Skotrende... 23 3.2.22 Stålskorsten... 24 3.3 Udvendig aptering... 25 3.3.1 Havelåge... 25 3.3.2 tremmer foran vinduerne... 25 3.3.3 Udvendig belysning... 25 3.3.4 Postkasse/brevindkast... 26 3.3.5 Affaldsstativ... 26 3.3.6 Flisesti, kørespor og anden befæstigelse... 26 3.4 Udvendige døre, port og vinduer... 27 3.4.1 Hoveddør... 27 3.4.2 Havedøren mellem entré og gårdhave... 27 3.4.3 Havedør mellem stuen og terrassen... 28 3.4.4 Romerhusenes store vinduesparti den bærende konstruktion... 28 3.4.5 Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig udformning... 29 3.4.6 Romerhusenes store vinduesparti senere ændringer med termoruder... 30 3.4.7 Skydedør... 31 3.4.8 Vinduer, skydedør og eventuel anden dør i tilbygning... 31 3.4.9 Vinduer til værelserne... 32 3.4.10 Køkken- og badeværelsesvinduer... 33 3.4.11 Fugt i vinduer... 34 3.4.12 Glas, false og lister... 35 3.4.13 Garageport... 37 3.4.14 Partiet modsat garageporten... 37 3.5 Indvendige arbejder... 39 3.5.1 Vægge og lofter... 39 3.5.2 Gulve i beboelsesrum... 39 3.5.3 Indvendige døre... 40 3.5.4 Opvarmning... 40 3.5.5 De våde rum generelt... 41 3.5.6 Badeværelse... 41 3.5.7 Køkken... 42 3.5.8 Tidligere fyrrum... 45 3.6 Øvrige indvendige vedligeholdelsesarbejder... 47 3.6.1 Generelt... 47-3 -

3.6.2 Brændeovn... 47 3.7 Malearbejde... 48 3.7.1 Maling og imprægnering udvendigt... 48 3.7.2 Indvendigt malearbejde... 50 3.8 Materialelisten... 52 3.8.1 Materialer, producenter og rådgivning... 52 3.8.2 Adresseliste vedrørende materialer... 53 4 Lovgrundlag... 56 5 Adresseliste... 58-4 -

1 Forord 1.1 Forord til vejledning i bygningsvedligeholdelse Romerhusene, der er tegnet af arkitekt Jørn Utzon, opførtes i tidsrummet 1957-1961 af boligforeningen Kingo, Helsingør. Den første erkendelse af at bebyggelsen var arkitektonisk bevaringsværdig fandt sted ved tinglysning af Partiel Byplanvedtægt nr.11 af 2.juli 1971. Som en af landets første bygningsfredninger i nyere tid af en større bebyggelse (60 huse) blev Romerhusene og deres friarealer bygningsfredet med virkning fra 30. juni 1987. Hensigten med fredningen var at bevare bebyggelsens ydre og indvendige udformning, således at de særlige arkitektoniske kvaliteter blev bevaret. Som ejer af et Romerhus har man glæde af at bo i et bygningsfredet hus med tilhørende fredede friarealer med de glæder og fordele det giver. Netop fordi der stilles krav til materialer, maling etc. har man den økonomiske mulighed for via forfald-pr-år at spare op til vedligeholdelse både af større og mindre bygningsdele. Ved at husejerne er frigjort for ejendomsskat og visse afgifter, har man endvidere et tilskud til den løbende vedligeholdelse. Med det formål at lette sagsbehandlingen og tydeliggøre, hvad man som ejer af et Romerhus skulle søge om tilladelse til, og hvad man kunne foretage sig uden videre når blot vejledningen blev fulgt blev der i 1994 udarbejdet en vedligeholdelsesvejledning i tæt samarbejde mellem Ejerlauget og fredningsmyndighederne. Vejledningen er dog aldrig blevet formelt godkendt af fredningsmyndighederne. Men ikke desto mindre, har vejledningen siden da, tjent sit formål ganske udmærket. Med baggrund i de løbende ændringer i vedligeholdelsen af vore huse samt, i de senere år, de skærpede krav fra fredningsmyndighederne, har bestyrelsen og bygningsudvalget under bestyrelsen, nu foretaget en revision og uddybning af den 1. udgave af vedligeholdelsesvejledningen. Vedligeholdelsesvejledningen er nu suppleret med en tegningssamling, som er til rådighed for den enkelte ejer til brug for den løbende vedligeholdelse samt ved ansøgninger til frednings- og byggemyndighederne efter retningslinjer, som er nærmere beskrevet. Naturligvis udelukker den nye udgave af vejledningen ikke kommende - 5 -

ændringer som følge af andre stramninger eller fælles erfaringer, og ligeledes kan ønsker om endnu ikke kendte muligheder for vedligeholdelse eller bygningsændringer ikke udelukkes. Ovenstående har løbende været drøftet i Ejerlauget Romerhusene og senest godkendt ved generalforsamlingen den 21. maj 2008. Bestyrelsen for Ejerlauget Romerhusene har efterfølgende, i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, gennemgået vedligeholdelsesvejledningen med diverse ændringer og tilføjelser til følge, hvorefter Kulturarvsstyrelsen har godkendt denne. Det er vort håb, at den fremtidige vedligeholdelse af vore huse herved kan lettes og forenkles. På bestyrelsens vegne Anette Sjøl Formand for Ejerlauget Romerhusene November 2010-6 -

2.0 Indledning 2.1 Fredningen Som ejer af et fredet hus er man generelt forpligtet til at vedligeholde sit hus og holde det tæt på tag og fag. Forfald-pr-år ordningen samt andre fradragsordninger kompenserer for denne forpligtelse. Ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der altid sendes ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. Det kan f.eks. være arbejder som ændring af overflader og farver, udskiftning af bygningsdele, nedragning af mur nagelfast inventar og ændring af skillevægge m.v. En fredet bygning må ifølge bygningsfredningsloven ikke ændres uden forudgående tilladelse fra fredningsmyndigheden (Kulturarvsstyrelsen) og Helsingør Kommune, hvorimod almindelig bygningsvedligeholdelse kan finde sted uden tilladelse. Det er ikke muligt at lægge faste rammer for, hvor meget der kan ændres på en fredet bygning, uden fredningsværdierne går tabt. Hertil er de fredede bygninger for forskellige. Derfor tager Kulturarvsstyrelsen konkret stilling fra sag til sag. Tegningssættet for Romerhusene og vedligeholdelsesvejledningen er udarbejdet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen for at sikre ensartet vedligeholdelse af bygningerne. 2.2 Tegningssættet I forbindelse med fredningen ønskede den daværende Planstyrelse at lade udarbejde et sæt tegninger over de udvidelser og ændringsmuligheder på husene, som Planstyrelsen umiddelbart kunne acceptere. bl.a. udformning af termovinduer samt mulige ændringer af planløsningen etc. Tegningssættet blev senere delvis gjort til virkelighed ved at fredningsmyndighedernes tilforordnede arkitekt Søren Lundquist foretog en generel registrering af Romerhusenes konstruktioner og anviste visse ændringsmuligheder for specielt vindueskonstruktioner med termoruder. Anden registrering eller anvisning af tilladelige bygningsændringer blev ikke udarbejdet men efterfølgende er Lundquist-tegningerne blevet redigeret af Ejerlaugets bygningsudvalg til Romerhusenes Tegningssæt, hvor hvert emne er behandlet for sig i tegning og med tilhørende beskrivelse (dør, vindue, osv.). Tegningssættet opdateres løbende, og tegningerne udlånes til ejerne som bilag til ansøgninger og aftaler eller som grundlag for aftaler med egne håndværkere eller rådgivere. Med hensyn til ansvar henvises til afsnit 2.6 i vedligeholdelsesvejledningen. - 7 -

2.3 Stramning af fredningen Da Romerhusene blev fredet med virkning fra den 30. juni 1987, skete det bl.a. med begrundelse i bebyggelsens fremragende arkitektoniske kvaliteter. Efterfølgende udsendte fredningsmyndigheden (daværende Planstyrelse) en redegørelse til samtlige husstande i Romerhusene, og i den kunne man læse: Planstyrelsen skal indledningsvis slå fast, at formålet med fredningen af Romerhusene hverken er at føre husene tilbage til deres oprindelige udseende eller at fastfryse de nuværende forhold, så der ingen ændringer må ske. Fredningen skal primært sikre, at alle fremtidige ændringer i bebyggelsen sker med den størst mulige respekt for den oprindelige arkitektur og ide. I 2003 meddelte fredningsmyndighederne imidlertid afslag på en konkret ansøgning fra en ejer om termoruder i det store vinduesparti. Afslaget blev givet i forlængelse af en generel stramning, hvor der for eksempel ikke længere sondres mellem fredning af udvendige og indvendige dele, men en bygning er fredet som en helhed ved sin ide, udførelse og historie. Afslaget på vinduesansøgningen blev givet på baggrund af en udtalelse fra Det særlige Bygningssyn. Bygningsfredningsloven blev ændret i 1980 således at der ikke skelnes mellem A- og B- fredninger, hvor et B- fredet hus kun var beskyttet i det ydre. Herefter findes kun en slags fredning og en fredet bygning er derfor fredet i sin helhed, ude som inde. Men det betyder ikke, at alt er lige vigtigt at fastholde af hensyn til fredningsværdierne. Der blev ikke fra fredningsmyndighedernes side argumenteret for afslaget, men begrundelsen er forstået som et ønske om at bevare det oprindelige i størst mulig udstrækning, og det er ligeledes forstået, at glasvæggens tykkelse ønskes bevaret uden det dybe profil, som opstår på indvendig side, når vinduet med forsatsramme erstattes af en tolags termorude på udvendig side. Fredningsmyndighedernes afslag var imidlertid ikke absolut i første omgang, men blev betinget af, at pudsesikring kunne etableres af de eksisterende vinduer, og fredningsmyndighederne forestod selv en undersøgelse ved sin tilforordnede arkitekt. En løsning blev anvist 2006, men en tegning af løsningsforslaget er endnu ikke udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen. For at opnå en afklaring har Ejerlauget fremsendt forslag om en række forhold. Denne henvendelse er drøftet, men ikke skriftligt besvaret. Sideløbende har fredningsmyndighederne påtaget sig at anvise en konstruktion af Romerhusenes undertag med fritbærende dug. Løsningen er udarbejdet af - 8 -

arkitekt Søren Lundquist, hvis tegninger indgår i Tegningssamlingen og frit (men på eget ansvar) stilles til rådighed for romerne og disses respektive rådgivere. På denne baggrund har den administrative praksis vedrørende fredningen for en tid været præget af usikkerhed. Visse anvisninger er fortsat gældende, andre er sat ud af kraft eller behæftet med usikkerhed, og sideløbende har fredningsmyndighederne, som her nævnt, påtaget sig flere ganske store opgaver for at kunne give ejerne konkrete anvisninger. 2.4 Vedligeholdelsesvejledningen For at nå en afklaring på flere ubesvarede spørgsmål har bestyrelsen herunder bygningsudvalget valgt at udarbejde den hermed foreliggende revision af vedligeholdelsesvejledningen. Den reviderede vejledning er således ikke udtryk for nogen endnu endelig aftale med fredningsmyndighederne, men den er udtryk for, hvad Ejerlauget tror er rigtigt på baggrund af det erfaringsmateriale, der er opsamlet gennem årene af Ejerlauget bl.a. gennem Bygningsudvalget. Det er vedligeholdelsesvejledningens mål, at Romerhusene fortsat udmærker sig som en bebyggelse med et helt usædvanligt helhedspræg, på trods af at der er tale om individuelle ejerskaber og især indvendige ændringer, som helt naturligt er foretaget i årenes løb. Samtidig er der for så vidt det har kunnet lade sig gøre og som noget nyt lagt vægt på at beskrive de originale forhold og ideen bag, medens det er overladt til den enkelte ejer sammen med fredningsmyndighederne at afgøre i hvilken grad, man vil efterstræbe det originale. Vedligeholdelsesvejledningen er således bedste bud på, hvad der efter Ejerlaugets opfattelse kan/bør kunne lade sig gøre, når det drejer sig om vedligeholdelse af et fredet Romerhus, og den er sammen med tegningssættet, Ejerlaugets anbefalede grundlag for individuel henvendelse til fredningsmyndighederne. Samtidig er vedligeholdelsesvejledningen udtryk for den herlighedsværdi, som ejerne af et Romerhus i fællesskab værner om og forpligter sig på. 2.5 Ansvar Såvel Tegningssættet som vedligeholdelsesvejledningen repræsenterer den viden og erfaring som er opsamlet i Ejerlauget. Materialet står til rådighed for romerne som inspiration og vejledning, og som bilag for ansøgninger og aftaler. Ejerlauget har imidlertid ingen autorisation som grundlag for materialet, og - 9 -

Ejerlauget påtager sig ikke noget fagligt ansvar for de givne oplysninger og tegninger. Ansvaret for vedligeholdelse og eventuelle ændringer af hvert enkelt Romerhus påhviler til enhver tid de respektive ejere og deres eventuelle rådgivere. 2.6 Efterskrift om myndigheder og BYFO Da Romerhusene blev fredet med virkning fra 30. juni 1987 var det Planstyrelsen, der var fredningsmyndighed. Senere blev det Skov- og Naturstyrelsen, og derefter Kulturarvsstyrelsen Bygninger. Af andre organer findes Det særlige Bygningssyn, som er Kulturministerens særlige råd vedrørende bygningsbevaring. Rådet sammensættes for en periode på fire år, og det er under den seneste sammensætning, der er foretaget en stramning af fredningen, som er slået stærkt igennem i Kulturarvsstyrelsen. Ejere af fredede huse forhandler ikke med Det særlige Bygningssyn, men med Kulturarvsstyrelsen. Det Særlige Bygningssyn har udelukkende en rådgivende funktion i forhold til Kulturministeren. Lokalt sørger Helsingør Kommunes Teknisk Forvaltning, (Restaurering) for at lokalplanen overholdes. Man varetager således primært hensynet til Partiel Byplan nr.11 for Romerhusene, dvs. lokalplanen for området, og al anden byggesagsbehandling vedrørende Romerhusene. Bygningsfredningsforeningen BYFO er en interesseforening, som hver enkelt ejer af et fredet hus med fordel kan være medlem af. BYFO tilbyder bl.a. forskellig teknisk vejledning, men da Ejerlauget allerede repræsenterer en ganske omfattende og systematiseret viden, er det ikke umiddelbart indlysende, hvad man yderligere kan hente i foreningen. For ejerne af et fredet hus har BYFO derimod stor betydning i forbindelse med forfald-pr-år ordningen og den årlige skatteopgørelse. Medlemskabet af BYFO er en af de ting, der skattemæssigt kan trækkes fra. Ejerlaugets bestyrelse vil desuden på ethvert tidspunkt holde sig orienteret om særlige forhold vedrørende BYFO, som måtte være af interesse for romerne. - 10 -

3 Vedligeholdelsesvejledning 3.0 Anvendelse af vedligeholdelsesvejledningen Vedligeholdelsesvejledningen vedrører vedligeholdelse af det enkelte Romerhus i sin helhed og vedligeholdelse af bygningsafsnit og bygningsdele hver for sig. For de enkelte afsnit og bygningsdel er, hvor det er vel begrundet, givet en kortfattet redegørelse for bygningsdelens oprindelige udformning samt anvisning på anbefalet vedligeholdelse og eventuelt mulige ændringer. Vejledningen er inddelt i 8 afsnit som følger: 3.1 Helhed og principper (bl.a. vedr. tilbygning, indretning og retablering) 3.2 Udvendige arbejder (dvs. hovedsageligt murværk og tag) 3.3 Udvendig aptering (bl.a. lys og brevindkast) 3.4 Vinduer og udvendige døre 3.5 Indvendige arbejder 3.6 Øvrige indvendige arbejder (brændeovn) 3.7 Malearbejde (udvendigt og indvendigt) 3.8 Materialeliste Hvert afsnit er yderligere opdelt, således som det fremgår af indholdsfortegnelsen. Ud for hver anvisning er der i venstre side angivet et A eller B. A: Vedligeholdelsesarbejder under bogstavet A kan efter Ejerlaugets opfattelse udføres uden at tilladelse skal indhentes fra fredningsmyndighederne, idet disse arbejder betragtes som vedligeholdelse af eksisterende forhold. B: Arbejdet nævnt under bogstavet B må ikke udføres uden tilladelse fra fredningsmyndighederne, men såfremt det ansøgte følger vejledningen forventer Ejerlauget, at det ansøgte vil blive godkendt, og Ejerlauget er desuden ved sit bygningsudvalg villig til at støtte det ansøgte. Under de givne omstændigheder mener vi med den her valgte fremgangsmåde giver ejerne den bedst mulige vejledning og fredningsmyndighederne det bedst mulige grundlag for stillingtagen. - 11 -

3.1 Helhed og principper 3.1.1 Hvad er omfattet af fredningen? Et Romerhus er ikke blot fredet på grund af Jørn Utzons ide og husenes og bebyggelsens arkitektur, men også under hensyn til det faktisk udførte, som ligeledes er en del af historien. Romerhusene er i henhold til gældende regler fredet både udvendig og indvendig, og retningslinjer for vedligeholdelse og ændringer er fastlagt i følgende afsnit og Ejerlaugets tegningssamling, som visse afsnit henviser til. Ligeledes er adgangsvejene og fællesarealerne omkring husene omfattet af fredningen, og vejledningen herom er beskrevet særskilt i Den grønne Plan. Gårdhavens mure er omfattet af fredningen, men gårdhavens indretning og beplantning er ikke. Der skal dog ansøges om opstilling af skur i gårdhaven. A/B: Ejerlauget ved bestyrelsen og bygningsudvalget bistår gerne hver enkelt romer med råd og vejledning i forbindelse med overvejelser og eventuelle ønsker om bygningsændringer, samt vurdering af konkrete projekter forud for fremsendelse til myndighederne, hvis det ønskes. Ejerlauget kan dog i sagens natur ikke påtage sig egentligt ansvar i den forbindelse, men ansvaret må til enhver tid bero hos den enkelte ejer eller dennes eventuelle rådgiver (jvf. afsnit 2.6). 3.1.2 Vedligeholdelse og drift (tæt på tag og fag) Som ejer af en fredet ejendom er man forpligtet til at sørge for tilbørlig vedligeholdelse og drift, dvs. at bygningsdele skal vedligeholdes og om fornødent repareres eller udskiftes. Bygningen skal holdes tæt på tag og fag som det hedder, og den skal være tilbørligt opvarmet. Som kompensation herfor kan ejeren fratrække vise ejendomsudgifter, som bestyrelsen, bygningsudvalget eller BYFO kan redegøre nærmere for. A: Eksisterende bygningsdele, der er udformet som Romerhusene oprindeligt var udformet, må vedligeholdes uden at ansøge fredningsmyndighederne, når udformningen ikke ændres i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet og der ikke anvendes andre materialer end de oprindelige, uanset andre muligheder eventuelt er beskrevet i det følgende. B: Ønskes der foretaget vedligeholdelse, som medfører ændring af den eksisterende udformning, eller ønskes denne ændret af anden grund, er dette kun muligt, når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger. - 12 -

3.1.3 Tilbygning Det originale Romerhus er uden tilbygninger, men med Partiel Byplan nr.11 (2. juli 1971) blev der givet mulighed for at inddrage garagen i boligen og udbygge huset i begge ender. Bestemmelserne om tilbygning fremgår alene af bilag B til Partiel Byplan nr.11, hvor det fremgår, at en tilbygning skal udføres i samme bredde som garagen hhv. det yderste værelse. Tilbygningen kan føres indtil to meter ud fra facaden, idet hovedhusets tag forlænges ned over udbygningen med samme hældning. To meter udbygning svarer til syv rækker tagsten. Over udbygningens sidevæg afdækkes den frie tagkant med en vindskede, medens tagudhænget på udbygningens front udføres som på resten af huset. B: Bestemmelserne i Partiel Byplan nr.11 om tilbygninger til Romerhusene er fortsat gældende. Projekt skal fremsendes i forbindelse med ansøgning. Der foreligger ikke noget generelt godkendt forslag, men Ejerlauget kan oplyse om forskellige muligheder. 3.1.4 Ændringer af helheden - indretning Romerhuset er i sin oprindelige udformning disponeret med forstue/gang, opholdsstue, soveværelse og to mindre værelser, hvoraf enten begge ligger i værelsesfløjen eller det ene for enden af opholdsstuen afhængigt af garagens placering. Mange varianter er imidlertid opstået i tidens løb, idet en del romere har nedtaget (og undertiden igen opsat) en eller flere af de indvendige vægge, bl.a. i forbindelse med udbygning og den omstændighed, at garagen i en del tilfælde er inddraget i boligen. Forstuen er rummelig i sammenligning med, hvad man ellers ser i byggeri fra 50erne, og den giver ligeværdig adgang til gårdhaven og opholdsstuen. Fra forstuen giver en (skabs-)gang adgang til rummene i værelsesfløjen. Den lave lofthøjde (220 cm) i forstuen (og hele værelsesfløjen) er af betydning som kontrast til den højloftede opholdsstue. Opholdsstuen er Romerhusets helt centrale rum, og både højden, vinduespartiet, forholdet til køkkenet og udgangen til haven er af stor virkning. Opholdsstuen er i flere tilfælde lagt sammen med det tilgrænsende værelse, og nogle har udvidet dette med en tilbygning. Andre har garage på dette sted, og i flere tilfælde er denne ligeledes udbygget og inddraget i boligen. Værelserne i værelsesfløjen er i flere tilfælde lagt sammen, eller et værelse er inddraget i forstuen eller delt mellem det tilgrænsende værelse og forstuen - 13 -

Køkken, bad og (tidligere) fyrrum udgør en helhed i hjørnet mellem husets to fløje. Denne helhed er et væsentligt element i Romerhusets idegrundlag, og princippet bør bevares. Se mere om indretning af køkken, bad og fyrrum i afsnittet om våde rum. Væggen mellem bolig og garage er 30 cm hul mur ligesom ydervæggene iøvrigt. Hvor garagen er inddraget i boligen er der normalt lavet dør i denne mur. Også væggene omkring de våde rum er opmuret af tegl. Øvrige indervægge er oprindeligt opmuret af slaggeplader. Efter ansøgning hos Kulturarvsstyrelsen kan vægge mellem værelser nedtages eller genopsættes, når blot det gøres på en sådan måde, at den oprindelige planløsning altid kan retableres. Muret væg mellem bolig og garage må ikke nedtages bortset fra, at dør kan etableres hvis garagen inddrages i boligen B: Enhver ændring af ruminddelingen - nedtagning af vægge, retablering eller opførelse af nye - kræver Kulturarvsstyrelsens og Helsingør Kommunes tilladelse. 3.1.5 Retablering Både før og efter fredningen (dvs. såvel uden som med fredningsmyndighedernes viden/tilladelse) er en del af Romerhusene i tidens løb undergået visse forandringer. Udvendigt drejer det sig i hovedsagen om diverse tilbygninger i den ene eller den anden eller begge ender af huset og om stålskorstene (for brændeovne), indtil denne mulighed bortfaldt. Indvendigt drejer det sig især om variationer i indretningen, såsom rumopdeling, indretning af køkken eller/og bad/fyrrum, og varianter af gulvbelægning, sænkede lofter i stuen, farvevalg eller andet. Som udgangspunkt er det Ejerlaugets opfattelse, at disse varianter IKKE skal rettes ind efter nugældende retningslinjer, endsige føres tilbage til det oprindelige. For det første er varianterne få og uden betydning for det samlede indtryk af bebyggelsen, og for det andet repræsenterer de den frihed indenfor egne vægge, som Utzon satte som mål allerede i den til grund liggende svenske arkitektkonkurrence med mottoet privatliv. - 14 -

Samtidig er det dog ikke hensigten at alt skal ende som variation, og fremtidige tiltag i forbindelse med ombygning, reparation og vedligeholdelse forudsættes at følge retningslinjerne i denne vejledning. Kulturarvsstyrelsen vil som udgangspunkt forsøge at bringe forhold, som er uheldige, i bedre overensstemmelse med bygningens fredningsværdier, når der udføres andre ombygninger på ejendommen. B: Forud for enhver retablering er det hensigtsmæssigt at forhøre sig hos Kulturarvsstyrelsen, og bestyrelsen/bygningsudvalget står desuden gerne til rådighed for indledende overvejelser. 3.1.6 Økonomisk støtte Kulturarvsstyrelsen kan yde tilskud til byggearbejder udover almindelig vedligeholdelse, såfremt arbejderne vil styrke eller understøtte de bærende fredningsværdier. Der træffes afgørelse i hvert enkelt konkret sag begrundet i den aktuelle ansøgning. Styrelsen vil endvidere kunne give tilskud til udgifter til konsulenter til undersøgelse af konkrete emner, som vedrører bebyggelsen som helhed. - 15 -

3.2 Udvendige arbejder 3.2.1 Udvendig sokkel Romerhusene er udført med blankt murværk, der er ført ned under overkant terræn. Der er således ikke udført sædvanlig støbt og pudset sokkel, men murværk i jordlinjen og under terræn er opmuret af hårdtbrændte (frostfaste) teglsten og afdækket med murpap i overgangen til overliggende murværk. Se desuden afsnit 3.2.3 og 3.2.4 om fuger. A: Ved eventuel reparation af soklen er det nødvendigt at anvende hårdtbrændte (frostfaste) sten. Disse skal i udseende svare til facadens øvrige sten og adskilles omhyggeligt fra disse med murpap. 3.2.2 Facademur Til Romerhusenes murværk er anvendt gulflammede maskinteglsten i et specielt, såkaldt gotisk løber-kop forbandt. Om teglsten i jordlinjen: se ovenstående afsnit om udvendig sokkel. Se desuden følgende afsnit om fuger. A: Ved udskiftning af teglsten i eksisterende facademur skal der anvendes teglsten, der i overflade og farve nøje svarer til den eksisterende væg (se materialelisten). A: Ved reparation af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og med trådbindere i stedet for faste bindere. Frie murender skal dog opmures i forbandt. B: Ændring af murværk kræver godkendelse. 3.2.3 Facadefuger Romerhusene er opmuret og fuget med bakkemørtel med kornstørrelse 0-5, og fugerne er udkradset og afkostet, og fremstår med grov struktur. A: Til opmuring og fugning af facader anbefales hydraulisk blandingsmørtel KKh35/65/525 bakkemørtel med kornstørrelse 0-5 (min. 0-4). Hydraulisk mørtel omrøres i 20 min og anvendes indenfor 2 timer (se iøvrigt materialeliste). Fuger fyldes tæt og udkradses derefter ca. 10 mm (bedst med 3" søm i enden af en pind, således at sømmet rager et par cm ud). - 16 -

Fugen afkostes (med stiv kost) før den er hærdet, og murfladen afsyres (saltsyre/vand 1:10) når den er tilstrækkeligt hærdet til ikke at løbe ud. Ved afsyring af optørret murværk forvandes, således at syren ikke trænger i dybden og svækker fugen. A: Ved reparation af fuger f.eks. efter murbier udkradses løse fuger, bigange og andet med fugejern, fugefræser, søm i pind, skruetrækker eller andet og ny fuge udføres som ovennævnt. Det pæneste resultat opnås ved at udføre arbejdet i sammenhængende partier. Note: Mange murere har den overbevisning, at der skal cement i en fuge, hvis den skal holde. Det er ikke rigtigt, og især forkert når det drejer sig om et Romerhus. Dels bliver fugen mere grå af cement og dels bliver den hård og skør, hvor den hydrauliske fuge er elastisk. En grund til modviljen er formentlig den mere omstændelige blandeproces. 3.2.4 Sokkelfuger Sokkelfuger må ligesom de hårdtbrændte teglsten ikke suge vand. De oprindelige fuger er formentlig blandet af bakkegrus og cement (her kan cement bruges), men hydraulisk mørtel kan ligeledes anvendes. A: Ved reparation af sokkelfuger anvendes fuger af bakkegrus og cement eller hydraulisk kalkmørtel Kh 100/400 (dvs. uden iblandet kulekalk men på basis af bakkegrus). I begge tilfælde med kornstørrelse 0-5 mm. Fuger udføres iøvrigt som facadefuger, men under jordoverfladen udkradses de ikke. 3.2.5 Forskelling Indmuring af tagflade i skorsten og gavle. Der anvendes en stærkere, hydraulisk blandingsmørtel: Kkh 20/80/475 (korn 0-5). A: Da tagfladen er elastisk i forhold til den stive mur tilsættes fæhår til mørtelen. I dag anvendes glasfiber som fås i tømmerhandlen. Af samme grund lægges et tyndt glidelag mod tagfladen (asfaltpapir eller en våd avis) således at tagflade og mur ikke limes sammen. Forskellingen trykkes så den bliver fast og tæt og hæfter godt til murfalsen. Den kradses ikke ud, men afkostes, så den får en tilpas rustik overflade. Note: Især ved forskelling kan det knibe at få mureren til at undlade cement og ligeledes at få ham til at udføre glidelaget. Resultatet bliver i givet fald en skør mørtel, som har bedst fat i taget, og som knækker fra muren, når de to bygningsdele bevæger sig i forhold til hinanden. - 17 -

3.2.6 Tagsten på murkanter Til afdækning af murkanter anvendes samme tagsten som på tagfladen. Bemærk dog at fri venstrekant så vidt muligt skal afsluttes med dobbeltvinget tagsten. Afslutninger, som er indmurede, udføres med forskelling. Der anvendes hydraulisk blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5). Fæhår er ikke nødvendig, da forbindelsen mur til mur er helt stiv. A: Tagsten på murkant lægges i samme mørtel som forskelling. Fæhår er ikke nødvendig her, og fugen kradses ikke ud, men afkostes til tilpas rustik overflade. 3.2.7 Sålbænke Under vinduerne til værelserne er det oprindelige Romerhus udført med en sålbænk af en specialudformet tegltagsten, der svarer til tagstenene på huset, men de er udført med et lodret spejl som er placeret under vinduets bundkarm. Frie sålbænksten i venstre side er med dobbelt bølge og bund. A: Ved reparation af disse sålbænke skal anvendes teglsten med bundstykke som svarer til de oprindelige, og disse skal henmures i mørtel som beskrevet for murafdækning med tagsten. Hvor originale sten ikke kan skaffes kan man som midlertidig løsning anvende tilskårne tagsten og udfører det lodrette spejl som forskelling og gerne af indfarvet puds. 3.2.8 Rulle- eller standerskifter Under køkkenvindue og badeværelsesvindue er udført 4" (108 mm) højt rulleskifte. Under vinduesfag til stue og under havedørene, samt under nogle af garageportene henholdsvis partiet modsat garageporten er udført rulle- eller standerskifte. I udvendig niche foran hoveddøren er ved nogle af Romerhusene udført et muret rulle- eller standerskifte i hele nichens udstrækning. Alle rulleskifter og standerskifter er udført af teglsten svarende til det øvrige murværk i hhv. facade og sokkel, og med tilsvarende mørtelfuger. A: Disse rulleskifter og standerskifter skal vedligeholdes som beskrevet for - 18 -

facademur, facadefuger og sokkel, og de må ikke udskiftes. B: Ved udskiftning eller større reparation af eksisterende sokler, der ikke er udført som beskrevet ovenstående, kan soklerne udføres med disse rulle- henholdsvis standerskifter, når fredningsmyndighedens tilladelse foreligger. 3.2.9 Vindues- og døroverligger Over køkken- og badeværelsesvinduet, over hoveddøren og over garageporten er der udført pudset overligger, der er 3 skifter høj (5 skifter for garageporten) og ca. 18 cm længere i hver side end vindues- henholdsvis dørhullet. A: Ved reparation af disse overliggere anvendes KKh-baseret puds af bakkemateriale. Her er der for øvrigt ikke problemer ved at tilsætte cement, hvis det ønskes. Hvor disse overliggere er malet vedligeholdes malingen med diffusionsåben hvid maling (se materialelisten). A: Hvor overliggeren fremstår pudset og uden maling, kan den vedligeholdes sådan, når blot det tilstræbes, at pudsfarven og -overfladen svarer til den eksisterende overflade. 3.2.10 Havemur omkring gårdhaven Murene omkring Romerhusenes gårdhaver er udført som en 23 cm tykke, massive teglstensmure, der er opført af sten og med mørtelfuger svarende til det øvrige murværk. Murene er afdækket med tegltagsten svarende til stenene fra Romerhusenes tage og gavle, og afdækningerne er lagt i mørtel som beskrevet under tagsten på murkant. A: Reparation og vedligeholdelse af havemure udføres på samme måde som beskrevet ved facademur henholdsvis facadefuger. Ved reparation af murværk kan mur opmures med knækkede kopper og med trådbindere i stedet for faste bindere, men frie murender skal dog opmures i forbandt. B: Vedligeholdelsesarbejder, der medfører ændringer af havemurenes udstrækning, højde eller form, herunder etablering af ny åbning eller lukning af en eksisterende, må ikke udføres uden fredningsmyndighedernes tilladelse. - 19 -

3.2.11 Rulleskifte i muråbning Bunden af muråbningen for havelågen er lukket med et rulleskifte af hårdtbrændte sten, og fugerne er udført som beskrevet for sokkel. A: Der skal ikke ansøges om tilladelse til eventuel omlægning af dette rulleskifte 3.2.12 Afdækning af havemur For afdækning af havemurene anvendes samme tegltagsten som på selve huset. Bemærk at fri venstrekant på murafdækninger så vidt muligt skal udføres med dobbeltvinget tagsten. Ikke frie kanter indmures med forskelling. Hydraulisk blandingsmørtel Kkh 20/80/475 (kornstørrelse 0-5, mørtel uden fæhår). A: Ved reparation af havemure, der er udført med anden afdækning, kan denne anden afdækning ændres og udføres som her beskrevet. 3.2.13 Tagdækning Romerhusene er udført med gulflammede vingefalstagsten fra det nu nedlagte Nivå Teglværk (tagstenen kaldes fortsat Hillerødmodellen). Tagstenene er lagt uden understrygning og med selvbærende undertag. En ganske stor del af tagene er i tidens løb omlagt helt eller delvis i forbindelse med at undertaget har skullet udskiftes. Enkelte har i den forbindelse lagt fast undertag med asfaltpap, og alle øvrige har anvendt forskellige fabrikater af undertagdug. Fredningsmyndighederne har i 2006 anvist en generel løsning, som er udarbejdet af arkitekt Søren Lundquist, og som Kulturarvsstyrelsen godkender. Tegninger af denne løsning findes i tegningssættet. A: Ved udskiftning og reparation af eksisterende tagsten skal anvendes tegltagsten, som svarer til de eksisterende (se materialelisten). A: Ved udskiftning af tagsten på eksisterende tilbygninger skal bemærkes, at tagstenene mod venstrekant så vidt muligt skal være dobbeltvingede. B: Omlægning af hele det eksisterende tegltag, f.eks. i forbindelse med større reparation eller omlægning af undertaget, kan udføres når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger. - 20 -

En ansøgning forventes godkendt, når den udføres i overensstemmelse med fredningsmyndighedernes anvisning (se ovenstående og tegningssættet). Ansvaret for denne løsning påhviler dog ansøger og dennes eventuelle rådgiver. B: Lager af normaltagsten findes til dækning af mange års forbrug. Når/hvis denne situation med tiden ændrer sig, kan omlægning af begge tagflader på én gang foretages med anden falstagsten, når udformningen og ikke mindst farvenuancen svarer til de oprindelige tagsten (se materialelisten) og når fredningsmyndighedernes tilladelse foreligger. 3.2.14 Undertag Undertaget skal sikre at regn og fygesne som følge af utætheder i taget løber ud i tagrenden. A: Reparation af eksisterende undertag kan udføres, når den nuværende udformning ikke ændres. B: Udskiftning af eksisterende undertag kan udføres som beskrevet under Tagdækning. 3.2.15 Tag ved kip Romerhusenes tage er afsluttet ud over den høje mur med et ca. 3 cm fremspring. Tagsten på denne mur er udlagt i mørtel svarende til facademurværket. A: Ved reparation skal anvendes materialer, som svarer til de eksisterende, og udformningen må ikke ændres. Bemærk at den høje mur også skal afdækkes med tegltagsten ud for skotrende. 3.2.16 Inddækning af taget (forskelling) Tagflader mod opragende gavle, skorsten og facademure er indhugget i disse, og der er udført forskelling. Enkelte steder er disse samlinger i tidens løb udført med zink- og blyinddækning. A: Ved reparation af tagdækning/udskiftning af tagsten mod højereliggende murværk, dvs. mod nabomur, skorsten eller gavl, udføres reparationen med forskelling som beskrevet i afsnit 3.2.5. - 21 -

B: Ved reparation af eksisterende zink- og blyinddækning i samling mellem tagflade og murværk skal denne inddækning erstattes med forskelling (jvf. ovenstående). Kulturarvsstyrelsen kræver inddækninger udført med forskelling. 3.2.17 Tagfod Romerhusenes tage afsluttes forneden med et lille udhæng og en zinktagrende. Tagfladerne er udført med ensartet fald uden hældningsændring ved tagfoden. Bemærk at udhænget er udført uden sternbræt (lodret bræt på spærenderne), og det er tagrenden som lukker tagfoden. Tagrenden er derfor placeret forholdsvis lavt i forhold til tagstenene. A: For lukning af tagstenenes bølger mod fugleindtrængning må anvendes galvaniseret metalnet, imprægnerede træklodser (se materialelisten). Der må ikke anvendes tagkit eller lignende kunstprodukter. 3.2.18 Udhæng Tagets udhæng mod gårdhaven er i Romerhusene udført med vandret underside og i ca. 35 cm bredde. Undersiden er beklædt med 1x2" (25x50 mm) ru udhængslister, der er opsat jævnt fordelt med ensartede luftspalter. Åbningen mellem udhængsbrædderne og nederste taglægte er skjult af tagrenden. A: Ved reparation af udhænget udføres dette på en sådan måde, at udformningen ikke ændres. B: Ved større reparation af eksisterende udhæng, der ikke er udført vandret, kan dette ændres når fredningsmyndighedernes godkendelse foreligger. 3.2.19 Tagrende For opsamling af regnvand er tagene forsynet med en 5" (125 mm) zinktagrende med indadgående rendevulster. Visse steder er renden dog kun 4" (100 mm) men det er for lidt, og sådanne render bør udskiftes til 5" ved passende lejlighed. A: Ved reparation skal tagrendens form bevares. A: Ved reparation af tagrender af andet materiale skal hele tagrenden - 22 -

udskiftes og forsynes med indadgående rendevulster. Det anbefales at udføre tagrenden af zink nr. 14. A: Rendejern for tagrender skal være af galvaniseret jern med fjeder. Der må ikke anvendes konsolrendejern. B: For overgang mellem teglunderlaget og tagrenden udføres underlagsbræt og fodblik iht. tegningsanvisningen. 3.2.20 Nedløbsrør Begge tagrender for Romerhusenes tag er tilsluttet samme nedløbsrør, der er udført af zink. Nedløbsrøret er placeret midt for træstolpen mellem vinduespartiet og havedøren. Nedløbsrør for tilbygninger er udført på forskellig måde. A: Reparation af eksisterende nedløbsrør kan udføres på traditionel måde ved lodning. A: Ved større reparationer og ved udskiftning af nedløbsrøret anbefales røret udført af zink nr. 14. Røret skal være 76 mm i diameter. Mod tagrendes udløbstud udføres nedløbsrøret med et bajonetknæ, og mod tagnedløbsbrønden afsluttes med fodstykke centreret over brøndens muffe. Et bajonetknæ er i blikkenslagersprog to skarpe knæk på nedløbsrøret. Nedløbsrøret monteres til træværket med galvaniserede hængselstifter, som er nedløbsrørets fastholdebeslag. Der udføres modhold på nedløbsrøret over hængselstifternen, men egentlig vulst er en herregårdsløsning. A: Ved udskiftning af eksisterende nedløbsrør, der er udført af plast eller som eventuelt blot er en metalkæde, ændres disse til nedløb af zink som beskrevet ovenfor. Kulturarvsstyrelsen godkender kun nedløbsrør og render udført i zink. 3.2.21 Skotrende I hjørnet, hvor tagfladerne er skåret sammen er der udført traditionel zinkskotrende. A: Reparation af zinkrenden udføres ved lodning på traditionel måde. - 23 -

A: Ved større reparation og ved udskiftning af skotrenden udføres denne af zink 14 udlagt på 1x7" (25x175 mm) skotrendebrædder samt kantlægter (kantlægter kan undlades hvis den oprindelige skotrende ikke er forsynet med sådanne). A: Lukning for fugle af tagstenenes bølger mod skotrenden kan udføres som nævnt under Tagfod. 3.2.22 Stålskorsten Bestemmelser i Partiel Byplan nr.11 om opsætning af særskilt skorsten (stålskorsten) til brændeovn er efterfølgende omstødt af fredningsmyndighederne. Se mere herom i afsnit 3.6.2 om brændeovn. A: Eksisterende særskilt stålskorsten til brændeovn kan vedligeholdes og om nødvendigt udskiftes, men nyopstilling må ikke foretages. 24

3.3 Udvendig aptering 3.3.1 Havelåge Åbningen i havemuren i almindelighed forsynes med en havelåge, men dette er ikke oprindeligt og ingen betingelse. Havelågens udformning varierer en del fra hus til hus. A: Eksisterende havelåger kan vedligeholdes, når udformningen ikke ændres. A: Ved større reparation af eksisterende havelåge, bør lågens udformning bringes i overensstemmelse med tegningsanvisningen. B: Ny havelåge kan udføres, når denne udføres som beskrevet i tegnings-anvisningen, og når fredningsmyndighedernes godkendelse foreligger. 3.3.2 Tremmer foran vinduerne Køkkenvinduet og badeværelsesvinduet er afdækket med et tremmeparti.. A: Reparation/udskiftning af udvendige tremmer kan foretages, når intet ændres i forhold til det oprindeligt udførte. Tegningsanvisning foreligger. Foran køkken- og badeværelsesvindue skal der være tremmer. 3.3.3 Udvendig belysning Armaturet over hoveddøren udgør en væsentlig del af almenbelysningen. Det oprindelige armatur sidder endnu mange steder, men det laves ikke mere, og hvis den skal udskiftes, må man finde en anden løsning. Kulturarvsstyrelsen anviser et rundt, fladt opalglas armatur nr. 6261 fra Bega, diameter 300 mm og højde 100 mm. Der anvendes 5-7 watt lavenergipære. A: Armaturet kan udskiftes, når Kulturarvsstyrelsens anvisning følges. Almenbelysningen udgøres af Herninglamper, som sidder på særligt udvalgte hushjørner. Forbruget trækkes over de respektive huses målere og afregnes årligt på Ejerlaugets initiativ. A: Herninglampen opsættes og vedligeholdes af Ejerlauget, men sparepære (7 watt) udskiftes efter behov af de respektive ejere. Udgiften godtgøres hos kassereren. 25

Helsingør kommune har opsat enkelte Albertslund lamper på de grønne strækninger. Eksisterende skotlamper svækker helheden og skal derfor fjernes skriver Kulturarvsstyrelsen i brev af 23.juni 2010. 3.3.4 Postkasse/brevindkast Nye bestemmelser for opstilling af brevkasser (2006) gælder ikke for Romerhusene. Oprindelige sad brevindkast lodret i indgangsdørens hængselside. Efterfølgende har adskillige opsat selvstændig brevkasse f.eks. i forbindelse med udskiftning til dør uden brevindkast, og nogle har indmuret brevindkast eller en planforsænket brevkasse i døråbningens sidefals. A: Lodret brevindkast i dør som oprindeligt kan udføres uden ansøgning B: I skrivelse af 23.juni 2010 tilkendegiver Kulturarvsstyrelsen, at det er væsentligt for bevarelsen af helhedsindtrykket, at enkelheden bevares og understøttes ved minimering af unødigt inventar i det offentlige rum, herunder udsmykninger i adgangsnicherne. På den baggrund vil Kulturarvsstyrelsen derfor ikke kunne acceptere opsætning af postkasser hverken i nicher ved hoveddør, på mur eller på stativ. B: Brevindkast i dørnichens sidevæg kræver Kulturarvsstyrelsens tilladelse 3.3.5 Affaldsstativ Affaldsstativet er tegnet specielt til Romerhusene, og det er leveret af Kommunen. A: Affaldsstativet vedligeholdes af hver enkelt romer med kulør og behandling, som svarer til garageparti eller/og vinduestremmer, afhængigt af, hvor affaldsstativet er placeret. 3.3.6 Flisesti, kørespor og anden befæstigelse Kørespor fra kørebane til garageparti og eventuel flise sti til indgangsdør. A: Sti og spor udføres og vedligeholdes individuelt iht. Den grønne Plan. Der anvendes 60x82 cm fortovsfliser, således som det er beskrevet i Den grønne Plan. A: Supplerende parkering i græsarealer kan udføres efter aftale med DgU. Der anvendes SFG-65 græsarmeringssten (65 % græs) eller chaussésten eller brosten af granit. 26

3.4 Udvendige døre, port og vinduer 3.4.1 Hoveddør Romerhusenes hoveddør består af en trækarm med bundstykke og en indadgående trædørplade med udvendige lodrette profilbrædder. Oprindelig hoveddør var udført med lodretsiddende brevindkast i dørens hængselside. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt dørgreb, dørlås, ødelagt bundkarm, vandnæse eller et af de udvendige brædder, kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående malervedligeholdelse, se afsnit 3.7.1 om udvendig malebehandling. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørlås anvendes almindelige coupégreb af metal (se materialelisten) henholdsvis almindelige indbyggede dørlåse, hvor nøglehullet, cylinderen og vrideren er placeret under dørgrebet. A: Ved større reparationer, f.eks. udskiftning af udvendige panelbrædder, skal døren udformes som angivet på tegningsanvisningen. B: For udskiftning af dør foreligger en tegningsanvisning. Ny dør skal udføres med lodret siddende brevindkast i hængselsiden. Fredningsmyndighedernes godkendelse skal indhentes for udskiftning af dør. 3.4.2 Havedøren mellem entré og gårdhave Havedøren i Romerhusene er udført som en almindelig rammedør af træ med midterpost og med ét lag glas, isat med udvendige glaslister. Dørrammen, der er indadgående, er monteret i almindelig dørkarm af træ. Udvendig på dørrammen skal lodrette tremmer af træ monteres. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele af døren, f.eks. defekt dørgreb eller dørlås, ødelagt bundkarm eller vandnæse eller de udvendige tremmer, kan disse dele repareres eller udskiftes på traditionel håndværksmæssig vis under forudsætning af, at dørens udformning ikke ændres. Angående malevedligeholdelse, se afsnit 3.7.1 om udvendig malebehandling. 27

B: Det er Ejerlaugets opfattelse, at ruden i havedør kan ændres til termorude. I eksisterende ramme er der plads til fals for termorude med 2x3mm + 6-9mm luft, hvilket er tilstrækkeligt for at hindre dugdannelse, omend ikke egentligt energibesparende. For eksisterende dørs vedkommende kan dette opnås ved at opfræse glasfalsen til en bredde på 30mm, således at der foruden ruden bliver plads til fugebånd og fastgørelse af udvendig glasliste. Se iøvrigt særskilt note om glas 3.4.12 - Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. A: Ved udskiftning af dørgreb og dørlås, anvendes almindelig coupégreb af metal, (se materialelisten), henholdsvis almindelig indbygget dørlås, hvor nøglehul, cylinder/vrider er placeret under dørgrebet. B: Udskiftning af havedøren kan udføres, når den nye dør udformes som Romerhusenes oprindelige havedør (dette kræver også tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen). B: Ny havedør kan udføres i henhold til den foreliggende tegningsanvisning når tilladelse er indhentet fra Kulturarvsstyrelsen. B: Tremmer for havedøren kan om ønsket monteres på aftagelig ramme for at lette pudsning. Tegning skal udarbejdes. Kulturarvsstyrelsens tilladelse skal indhentes. Se iøvrigt særskilt afsnit 3.4.12 om glas, termoruder, glaslister og false og afsnit 3.7.1-2 om malebehandling. 3.4.3 Havedør mellem stuen og terrassen Døren er i sin oprindelige udformning udført som hoveddøren. A/B: Havedøren vedligeholdes og/eller udskiftes efter samme retningslinjer som hoveddøren. B: Ejerlauget vil gerne støtte eventuelle ansøgninger om at udføre havedøren som rammedør med glas ligesom havedøren mellem entre og gårdhave. 3.4.4 Romerhusenes store vinduesparti - den bærende konstruktion Romerhusenes store vinduesparti er opdelt i fem fag og sammensat af enkeltrammer. Det samlede vinduesparti bærer den overliggende tagkonstruktion, og dette forhold kræver nogen opmærksomhed, fordi råd i fodrem eller dele af rammen kan medføre alvorlig svækkelse. 28

Som en særlig modernistisk effekt er vinduespartiet i det originale Romerhus udformet som en fritstående glasvæg, idet terrassen er rykket tilbage, og hjørnestolpen danner vederlag for den fritliggende rem i terrassens bredde. Terrassedøren er skjult ved denne tilbagerykning. Bemærk i den forbindelse, at såvel den indvendige dør til stuen som havedøren og terrassedøren er hængslede således, at vinduespartiet står som helt fri væg, når disse tre døre åbnes. I tidens løb er denne effekt imidlertid ændret for en del Romerhuses vedkommende, idet der er foretaget udbygning (se afsnit 3.1.3 herom), og i den forbindelse har flere desuden lavet skydedør i vinduespartiet som erstatning for terrassedørens bortfald. A: Enkelte fag i et vinduesparti kan udskiftes, når det nye fag udføres ligesom det oprindelige. B: Ved større eller fuldstændig udskiftning skal fredningsmyndighederne inddrages. B: Ved udskiftning af vinduer i det store vinduesparti kan indbygges et forstærkningsprofil (af 30x30x2 mm RHS-stålprofil med påsvejst 5x70x70 mm top- og fodplade) jf. forslag fra arkitekt Søren Lundquist (tegning i Ejerlaugets tegningssamling). Øvrige forhold vedrørende vinduespartiet (i oprindelig udformning eller med termoruder og evt. med skydedør) behandles i følgende afsnit. 3.4.5 Romerhusenes store vinduesparti - oprindelig udformning Romerhusenes store vinduesparti er fra opførelsestidspunktet udført med forsats-rammer enten indvendig eller udvendig. Sandsynligheden taler for, at vinduerne oprindelig blev tegnet med indvendige rammer, men projektet blev ændret undervejs i byggeriet. En forklaring kan være, at indvendige forsatsrammer var en velkendt konstruktion, da husene blev projekteret, men netop på den tid bredte sig en forståelse af, at indeluft mellem rammerne afsatte mere fugt (dug) end udeluft, og at udvendige rammer derfor var at foretrække. En anden mulig forklaring er, at håndværkerne af den ene eller den anden grund har kunnet lave den udvendige konstruktion billigere. Indvendige forsatsrammer sidder i en fals i den faste ramme, og hver ramme fastholdes af 6 vridere. Glasset er trykket i kit og fastholdt med glaslister. I den faste ramme sidder glasset i en fals på ydersiden, hvor glasset er trykket i kit og fastholdt med glasliste-brædder i bredde med karmene og med forskellig tykkelse hhv. lodret og vandret. For at undgå dug mellem ruderne bør indvendig forsatsramme slutte tæt i fals. Udvendige forsatsrammer er fastholdt med 6 koblingsskruer, og i de faste 29

rammer sidder glasset i en fals på indersiden. Glasset trykket i kit og fastholdt med sædvanlige glaslister af træ. Pudsesikring er anvist af fredningsmyndighederne (2006). For de indvendige forsatsrammers vedkommende er løsningen efter Ejerlaugets opfattelse meget velfungerende. For de udvendige forsatsrammers vedkommende er den noget mere kompliceret, idet den foreslåede hængsling af rammer forudsætter hængsling af det vandrette dækbræt over vinduet. Løsningen forekommer måske noget mærkværdigt i forhold til den enkelhed, som karakteriserer den originale løsning, og som alternativ kan derfor nævnes et forslag fra en professionel vinduespudser om at lade to personer samarbejde om at pudse disse vinduer. Både faste rammer og forsatsrammer (udvendigt/indvendigt) er opdelt med en vandret sprosse (løsholt). Det var ikke fordi Utzon ønskede det sådan, men 2 stykker glas var billigere end ét stort, da husene blev opført, og opdelingen er nu blevet en del af historien. A: Ved reparation af beskadigede eller rådne dele i vinduespartiet, f.eks. defekte eller rådne glaslister, karmstykker eller andet kan disse dele repareres eller udskiftes på sædvanlig håndværksmæssig måde under forudsætning af, at vinduernes udformning ikke ændres. Vedrørende malevedligeholdelse, se afsnit 3.4.16 om malerbehandling. B: Oprindeligt vinduesparti til stuen kan udskiftes, når det nye parti udformes ligesom det eksisterende, dvs. med ét lag glas i hhv. forsatsog fastramme. B: Pudsesikring af forsatsrammerne kan udføres jvf. ovennævnte omtale af den af fredningsmyndighederne foreslåede løsning. Pudsesikringen foregår ved hængsling af rammerne (tæt tilslutning anbefales). Tegningsanvisning skal udarbejdes. Fredningsmyndighedernes tilladelse skal indhentes. Se desuden afsnit 3.4.12, hvor glas, termoruder, false og glaslister behandles for vinduer generelt. 3.4.6 Romerhusenes store vinduesparti - senere ændringer med termoruder Ejerlauget tager til efterretning, at termovinduer ikke længere kan godkendes, men det er Ejerlaugets opfattelse, at allerede udførte termoruder skal kunne bevares. Det skal dog samtidig nævnes, at der foreligger udsagn fra fredningsmyndighederne om mulighed for tilskud, hvis nogen skulle ønske at føre vinduerne tilbage til den oprindelige konstruktion. Denne mulighed skal dog undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde. 30