Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2012

Resultataftale mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigudvalget 2012

Resultataftale 2012 mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. og Sydslesvigudvalget

1. Indledning Denne resultataftale er indgået mellem Sydslesvigudvalget og Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Resultataftalen omfatter Dansk Skoleforening for Sydslesvigs virke i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012, jf. 5 stk. 2 i Lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig. I aftalen er der formuleret konkrete resultatmål for Skoleforeningen baseret på foreningens egne formulerede formål og målsætninger. Samtidig er der fra Sydslesvigudvalget lagt en overordnet ramme for de økonomiske vilkår, indenfor hvilke Skoleforeningen skal opfylde resultataftalen. Resultataftalen indgås for at sikre, at prioriteringen af tilskuddet fra Sydslesvigudvalget sker på et så oplyst grundlag som muligt, og for at udbrede kendskabet til Skoleforeningens virke. Ifølge lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig har Skoleforeningen alene driftsansvaret for egen virksomhed. 2. Præsentation af Dansk Skoleforening for Sydslesvig herunder hovedopgaver i 2012 2.1. Formål Dansk Skoleforening for Sydslesvig har til formål at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. Dansk Skoleforening for Sydslesvigs virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens daginstitutioner og skoler tjener den danske befolkningsdel. Daginstitutionerne og skolerne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur. Sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. Skolesystemet organiseres og skolearbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at skolerne som anerkendte skoler ("staatlich anerkannt") er berettiget til at give karakterer, gennemføre oprykningsbeslutninger og afholde eksamina efter de for tilsvarende offentlige skoler gældende bestemmelser med de samme kvalifikationer og retsvirkninger, som kan opnås i tilsvarende offentlige skoler i Slesvig-Holsten. Skolens sigte er desuden at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. 2.2. Organisation Retligt er Skoleforeningen underlagt tysk lovgivning. De skoleafslutninger, der kan opnås ved skolerne, er anerkendt i både Danmark og Tyskland. Skoleforeningen er en medlemsstyret forening. I skolekredsene vælges repræsentanter til Skoleforeningens Fællesråd, der igen vælger Skoleforeningens Styrelse. Styrelsens formand er Per Gildberg. Desuden har hver skole og hver daginstitution et samarbejdsråd med valgte forældrerepræsentanter. Skoleforeningens daglige ledelse varetages af en direktion, ledet af direktør Anders Molt Ipsen. 2.3. Historie 2

Den 5. maj 1920 oprettede en kreds dansksindede forældre Dansk Skoleforening for Flensborg med det formål at sikre mindretallets børn dansk skolegang. I begyndelsen brugte foreningen sine kræfter på at oprette danske skoler i Flensborg. Senere omfattede arbejdet hele Sydslesvig. I begyndelsen af 1920 erne kæmpede det danske mindretal for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at drive danske skoler. Under nazismen i 1933-1945 havde det danske skolevæsen ligeledes vanskelige vilkår. I 1936 eksisterede 10 danske skoler med i alt cirka 1.000 elever. I foråret 1945 var elevtallet reduceret til under 500. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig oplevede de danske skoler en nærmest eksplosiv tilgang af elever. I 1949 blev den tyske forbundsrepublik oprettet, og efter vedtagelsen af Bonn-København-erklæringerne den 29. marts 1955 fandt elevtallene et mere normalt leje. De danske børnehaver og skoler har siden 1960 erne været præget af stabil tilgang. 2.4. Nøgletal Skoleforeningen løser sin opgave ved hjælp af daginstitutioner, almendannende skoler samt gennem undervisning af voksne. Foreningen driver: 55 daginstitutioner med ca. 2.000 børn 45 skoler med ca. 5.600 elever. To af disse skoler har en gymnasial overbygning 1 efterskole (Ladelund Ungdomsskole) 27 skolefritidsordninger 1 højskole (Jaruplund Højskole) 2 lejrskoler og 1 koloni for børnehavebørn Voksenundervisning Det samlede elev- og børnetal 2002 2011 Tabel 2.4.1.: Daginstitutionsområdet (Samlet børnetal, årsgennemsnit) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal børn 1743 1761 1786 1788 1756 1805 1871 1973 2049 2050 1 Årsværk pædagoger Årsværk pædagogmedhjælpere 115,3 122,7 130,3 136,2 140,8 144 1 132,5 130,8 129,3 135,6 136,0 136 1 1 prognose 3

Tabel 2.4.2.: Skoleområdet (Elevtal per 01.09.) 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 1.-10.klasse 5300 5272 5270 5237 5045 4979 4977 4896 5000 5087 Klassekvotient 2 17,2 17,3 17,2 17,7 18,7 18,7 Elev/lærer 12,5 12,5 ratio Gymnasier 449 459 502 519 619 656 692 670 636 620 11.-13. årgang Årsværk 82,2 77,9 Klassekvotient 21,6 21,7 Elever per årsværk 7,6 7,47 1 prognose 2 eksklusive hjælpeskoleklasser Tabel 2.4.3.: Skolefritidsområdet (Samlet børnetal, årsgennemsnit) 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 1 Antal børn 206 274 303 365 460 561 626 677 695 Årsværk pædagoger 3,7 3,7 3,9 2,3 2,3 Årsværk pædagogmedhjælpere 15,8 20,2 23,9 25,9 27,0 1 1. prognose Tabel 2.4.4..: Oversigt over kursustimer og deltagere på skoleområdet Skoleår Skoleforeningens kursustimer Deltagere på Skoleforeningens kurser Deltagere på eksternt udbudte kurser 2009/2010 195 268 49 2010/2011 147 153 37 Tabel 2.4.5.: Oversigt over kursustimer og deltagere på daginstitutionsområdet børnehaveår Skoleforeningens kursustimer Deltagere på Skoleforeningens kurser 2009/2010 182 390 2010/2011 162 284 Tabel 2.4.6.:Udviklingen i tilskuddet fra den danske stat (2012 prisniveau inkl. anlægstilskud - ) 2007 2008 2009 2010 2011 1 Drift 37.335.600 39.282.000 41.516.500 42.408.000 41.490.021 anlæg 1.825.800 1.514.200 1.412.000 1.427.247 1.254.400 I alt 39.161.400 40.796.200 42.928.500 43.835.247 42.744.421 1 eksklusive projektmidler 4

3. Økonomi Til løsning af opgaveporteføljen havde Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2010 indtægter for i alt 86,2 millioner Euro, jf. tabel 3.1. herunder: Tabel 3.1.: Skoleforeningens regnskab fordelt på udgiftstype Område Udgifter i alt 2010 ( ) Andel af samlede udgifter Tilskud fra DK ( ) Andel DK Tilskud fra Sles- vig- Holsten ( ) Andel Slesvig- Holsten Øvrige indtægter (( ) Andel øvrige indtægter Skoler 1.-10. årgang 46.766.803 54,2 19.052.612 40,7 27.114.737 58,0 599.454 1,3 Gymnasier 11.-13. årgang 9.297.627 10,8 6.032.897 64,9 3.152.195 33,9 112.535 1,2 Daginstitutioner 18.043.450 20,9 7.473.420 41,4 2.203.200 12,2 8.366.830 46,4 SFO er 1.106.722 1,3 449.338 40,6 133.858 12,1 523.526 47,3 Centralforvaltningen 4.587.503 5,3 4.215.920 91,9 0 0,0 371.583 8,1 Pensionsydelser inkl. sygesikring for lærere m.fl. 1.748.616 2,0 1.748.616 100,0 0 0,0 0 0,0 Pensionsydelser pædagoger 520.746 0,6 520.746 100,0 0 0,0 0 0,0 Tilskud til efterskoleophold i Danmark 124.462 0,1 124.462 100,0 0 0,0 0 0,0 PPR 508.247 0,6 508.247 100,0 0 0,0 0 0,0 Center for Undervisningsmidler Ladelund Ungdomsskole 731.310 0,8 731.310 100,0 0 0,0 0 0,0 (kostsko- leafdelingen) 201.803 0,2 170.386 84,4 0 0,0 31.417 15,6 Ungdomskollegiet 576.384 0,7 464.631 80,6 0 0,0 111.753 19,4 Jaruplund Højskole 1.214.881 1,4 516.301 42,5 76.590 6,3 621.990 51,2 Koloni for børnehavebørn Hjerpsted 105.048 0,1 60.128 57,2 0 0,0 44.920 42,8 Lejrskoler Rendbjerg og Vesterled 290.691 0,3 216.056 74,3 0 0,0 74.635 25,7 Voksenundervisning 359.644 0,4 65.887 18,3 25.000 7,0 268.757 74,7 Feriebørnsrejser 51.186 0,1 51.186 100,0 0 0,0 0 0,0 I alt 86.235.123 100,0 42.402.143 49,2 32.705.580 37,9 11.127.400 12,9 4. Konkrete mål og bevillinger for Skoleforeningens arbejde i 2012 Det fremgår af Sydslesviglovens 13, at driftstilskud til daginstitutions- og skolevirksomhed efter en resultataftale ydes som et eller flere grundtilskud, der er fastsat i aftalen, og som taxametertilskud, der ydes ud fra objektive kriterier fastsat i aftalen. 5

Tilskuddet til Skoleforeningen ydes både på daginstitutionsområdet og på skole- og gymnasieområdet som et taxametertilskud per barn/elev. Tilskuddet til voksenundervisningen ydes som grundtilskud. Til løsning af opgaverne under 4.1 skoleområdet, samt den almindelige drift af området, modtager Skoleforeningen et aktivitetsafhængigt taxametertilskud på 5.760 per elev. Taxameteret er fastsat under hensyntagen til det samlede loft over bevillingsniveauet i resultataftalen, og kan maksimalt udgøre 31.680.000,00, svarende til 5.500 årselever. Til løsning af opgaverne under 4.2 daginstitutionsområdet samt den almindelige drift af området, modtager Skoleforeningen et aktivitetsafhængigt taxametertilskud på 5.232 per barn. Taxameteret er fastsat under hensyntagen til det samlede loft over bevillingsniveauet i resultataftalen og kan maksimalt udgøre 9.679.200,00, svarende til et antal på 1.850 børn. Til løsning af opgaverne under 4.4 voksenundervisningen samt den almindelige drift af områderne, modtager Dansk Skoleforening for Sydslesvig et grundtilskud på 545.800,00. Det er aftalt mellem Sydslesvigudvalget og Dansk Skoleforening for Sydslesvig, at der inden for det samlede tilskud øremærkes midler til sikring af anlægsopgaven "Jaruplund Højskole" (sanering), idet denne opgave grundet konjukturudviklingen i Tyskland er blevet væsentlig dyrere end oprindelig forudsat, og et beløb til ombygning og sanering af Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave i Slesvig. Dette for at sikre, at disse to opgaver løses uden behov for fremtidige ekstraordinære merbevillinger fra Sydslesvigudvalget. Der er i denne aftale fastsat et loft over de samlede tilskud, således at der maksimalt kan ydes et tilskud fra Sydslesvigudvalget på 41.905.000. 4.1. Skoleområdet 4.1.1. Undervisningsområdet Skoler 1.-10. årgang Skoleforeningen driver 46 skoler. Undervisningssproget er dansk i alle fag undtagen i fremmedsprog og i faget tysk, der undervises på modersmålsniveau fra 1. klassetrin. Skolerne er underlagt tysk skolelov, og der er 9 års skolepligt. Skolerne følger den slesvig-holstenske skolestruktur med en grundskole fra 1.- 4. klassetrin, fællesskole fra 5.-9. hhv. 10. klassetrin. Ved otte skoler er der tilknyttet hjælpeskoleklasser fra 1.-9. klassetrin. Skoleforeningens læseplaner tager udgangspunkt i tilsvarende danske og slesvig-holstenske læseplaner. På fællesskolerne afsluttes skolegangen med enten en hovedskoleafslutning (efter 9 år) eller en realeksamen (efter 10 år). Der foretages både indre og ydre differentiering i fællesskolen for at tilgodese hovedskolens, realskolens og gymnasieskolens kravniveauer og afslutningsmuligheder. Skoleforeningen udbyder videreuddannelseskurser i eget regi, og den benytter sig af eksterne kursusudbydere fortrinsvis i Danmark og her i særlig grad professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsestilbud. Gymnasier 11.-13. årgang De gymnasiale overbygninger er placeret på fællesskolerne ved Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig. I gymnasiets overbygning gives en fortsat almendannende undervisning, som 6

tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier. De gymnasiale overbygninger er statslig anerkendte ifølge den slesvig-holstenske skolelov og fører til allgemeine Hochschulreife i Tyskland og samtidig en dansk studentereksamen. Skoleforeningens læseplaner tager udgangspunkt i tilsvarende danske og slesvig-holstenske læseplaner. Udover de nævnte fællesskoleafdelinger, tilfører de øvrige danske fællesskoler i Sydslesvig elever til gymnasiernes overbygning efter en fastlagt struktur med to gymnasiedistrikter. I skoleåret 2010/11 har 629 elever skolegang på gymnasiernes overbygning. Dette svarer til ca. 43 % af en årgang. Undervisningen i gymnasiets overbygning er struktureret som profilgymnasium med udgangspunkt i skoleloven for Slesvig-Holsten. Eleverne vælger en profil for deres skolegang på gymnasiet. Med baggrund i Styrelsens beslutning om, at mindretallets unge skal have samme tilbud, som eleverne i den offentlige skole, tilbydes der på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen undervisning i samtlige fem profiler, den sproglige, den naturvidenskabelige profil, den samfundsfaglige, den æstetiske profil og idrætsprofilen. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.1 Kerneydelsen Se brødtekst og nøgletal for området 58,4475 4.1.1 Skoler 1.-10. årgang Evaluering af læsefærdigheder Fastholde opmærksomhed og indsats på området. Indsatsens effekt på elevernes læsefærdigheder er i de seneste 10 år blevet evalueret på 2., 3., 4. og 5. klassetrin. (Se bilag 1) At den let nedadgående tendens vendes og elevernes læsefærdigheder stabiliseres. * Efter- og videreuddannelse Fokus på trivsel- og konflikthåndtering, der er et indsatsområde med nye mål- og handleplaner. Gennemføre et generelt kvalificerende trivsel- og konflikthåndteringskursus for pædagoger og lærere. Tilbyde et introducerende kursus for tovholdere for trivselsprojekter på skoler, der ønsker at sætte fokus på området. 0,0025 Styrke den pædagogiske udvikling i fællesskoledistrikterne. Kvalificere ledere ved Skoleforeningen. Der oprettes et kursus, der planlægges og gennemføres i et af fællesskoledistrikterne. Nyansatte skoleledere skal deltage i 2 moduler i den pædagogiske diplomlederuddannelse. 0,01 0,025 Kvalificere nyansatte pædagoger og lærere Alle nyansatte pædagoger og lærere skal deltage i et obligatorisk introduktionskur- 0,015 7

til dansk pædagogisk virke i Sydslesvig. sus. Alle nyansatte pædagoger og lærere skal i deres andet ansættelsesår deltage i obligatoriske dialogmøder om deres opgave som sprog- og kulturformidlere. Gymnasier 11.-13. årgang Gymnasiefrekvensen skal mindst svare til den offentlige skole i Slesvig-Holsten og nærme sig den danske stx-frekvens. Prognose: 550 årselever Gymnasiefrekvens på ca. 42 % * Forbedring af rationaliteten gennem overenskomstens arbejdstidsbestemmelser. Flere elever per årsværk * Udarbejdelse af nye læseplaner for gymnasiets fagrække. Høringsversioner af nye læseplaner udsendes i 2012. * I alt 58,5% * kan budgetmæssigt ikke kvantificeres 4.1.2 Skolefritidsordninger Skoleforeningen oprettede sin første skolefritidsordning i 2002. Siden har området været i rivende udvikling. Skolefritidsordningerne kan kun få steder råde over egne lokaler. Den overvejende del deler lokaler med skolens første klasser hhv. et mødelokale i forbindelse med skolens gymnastiksal. Skolefritidsordningen er et frivilligt tilbud for skolens elever om pasning og pædagogiske aktiviteter med dansk sprog og kultur. Den er en integreret del af skolens virksomhed og bidrager til at være et bindeled mellem skolen og de danske foreningers tilbud. Det er endvidere skolefritidsordningens mål at give det enkelte barn mulighed for udvikling og trivsel i trygge rammer samt at styrke den enkeltes selvværd. Skolefritidsordningen har endvidere det mål, at det enkelte barn lærer at tilrettelægge egen fritid ved at erkende og formulere egne behov. Skolefritidsordningen danner rammen om planlagte og varierende aktiviteter og leg samt understøtter børnenes lektielæsning. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.1.2 Skolefritidsordninger Om en skole tilbyder en skolefritidsordning, afhænger af det lokale behov. Såfremt behovet er der, etableres en skolefritidsordning, såfremt den økonomiske ramme tillader det. Of- Der tilbydes skolefritidsordninger ved 27 skoler og der forventes 700 tilmeldte børn. 1,1 8

fentlige tilskud er ikke lovfæstede og ydes kun på frivillig basis. 4.1.3. Tilskud til efterskoleophold i Danmark Hvert år vælger en række elever at tage på et efterskoleophold i Danmark. Efterskoleopholdene finder som regel sted på 9. eller 10. klassetrin. En del elever vælger at tage på efterskole efter at de har afsluttet deres skolegang ved Skoleforeningen. Andre elever vælger at fortsætte deres skolegang ved Skoleforeningen når efterskoleopholdet er færdigt. Et efterskoleophold giver den unge et autentisk indblik i dansk sprog og kultur, som det tales og leves i dagens Danmark. De personlige bånd som knyttes til jævnaldrene unge i Danmark under et efterskoleophold, er med til at styrke de unge sydslesvigeres danske identitetsdannelse. Tabel 4.1.3.1.: Elever på efterskole skoleår 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 antal elever* 24 32 44 42 samlet støttebeløb 870.720 kr. 1.127.120 kr. 1.738.690 kr. 1.383.870 kr. *) tilskudsberettigede Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.1.3 Tilskud til efterskoleophold i Danmark At det nuværende niveau holdes, så der ikke skal gives afslag til ansøgere. At 40 unge sydslesvigere kommer på efterskole i 2012/2013. 0,6 4.1.4. Center for Undervisningsmidler, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og øvrige institutioner Center for Undervisningsmidler (CfU) Center for Undervisningsmidlers overordnede formål er at fungere som skolernes og børnehavernes servicecenter mht.: information om og udlån af undervisningsmidler indkøb og levering af undervisningsmidler og inventar faglig/pædagogisk rådgivning skolebiblioteksvirksomhed faglige/pædagogiske minikurser møde/kursusfaciliteter 9

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Pædagogisk Psykologisk Rådgivning varetager den specialpædagogiske bistand til børn, unge og ansatte i daginstitutioner og skoler. Dette sker gennem et forebyggende og aktivt arbejde i daginstitutionerne og gennem udviklingen af den specialpædagogiske indsats i skolerne. Hovedarbejdsområderne er elever med læse-og stavevanskeligheder, herunder dysleksi, hjælpeskoleelever og elever med adfærdsproblemer. PPR rådgiver og vejleder medarbejdere ved daginstitutioner/skoler og forældre om psykologiske og pædagogiske forhold. Desuden er kontorets medarbejdere aktive i forskellige sammenhænge, fx udvalgsarbejde, forældremøder, videreuddannelse og netværk på både dansk og tysk side. Aktivitetsniveau for skoleåret: Skoler: 251 nyindstillinger heraf 111 med vanskeligheder i hovedfagene dansk-tysk-matematik 17 med adfærdsvanskeligheder 32 med indlærings-og adfærdsvanskeligheder 61 forældrehenvendelser 435 kontrolundersøgelser Daginstitutionerne: 124 indstillinger heraf 64 skolemodenhedsundersøgelser 28 med adfærdsvanskeligheder 21 grundet i andre årsager 11 med begavelse Der kan for tiden konstateres stigninger med henblik på indstillinger af børn grundet forældrehenvendelser. Stigningen tyder på, at forældrene er meget bevidste om deres barns skolegang og gerne søger hjælp. Dette bekræftes også i antallet af forældrehenvendelser uden at der ligger en indstilling til grunde. Behovet for rådgivning og samtaler er stort. Øvrige institutioner Ladelund Ungdomsskole (kostafdelingen) Ladelund Ungdomsskole er en almen efterskole efter dansk forbillede, men under tysk lovgivning. Den har elever på alle niveauer i 7., 8. og 9. klassetrin. Skolen er fortrinsvis for elever fra de danske skoler i Sydslesvig. Dog har skolen enkelte elever fra Danmark. Til skoleåret 2010/11 optog skolen 45 elever. Til skoleåret 2011/12 forventer vi 58 elever. Ungdomskollegiet Ungdomskollegiet blev taget i brug den 23. oktober 1971. Der kan optages fjerntboende danske skoleelever fra 9. klasse og opefter samt andre unge fra Sydslesvig, der er under uddannelse i Flensborg. Kollegiet byder plads til 64 kollegianere. Søgningen til Ungdomskollegiet er blevet mindre, da A. P. Møller Skolen i Slesvig optager en del af de elever, der tidligere fortsatte deres skolegang på Duborg-Skolen i Flensborg. Elevtal: 2010: 45 elever optaget + 12 elever tilmeldt spiseordning 2011: 51 elever optaget + 12 elever tilmeldt spiseordning 10

Lejrskolerne Rendbjerg og Vesterled Lejrskolerne giver skolerne mulighed for ophold op til en uge med skoleklasser. Opholdene styrker fællesskabet og trivsel mellem børnene og mellem børn og voksne. Læringsmæssigt styrkes kendskabet til og oplevelsen af dansk natur og kultur. Skoleår 2008/2009 2009/2010 2010/2011 Lejrskolen Rendbjerg 637 475 614 Lejrskolen Vesterled 690 750 564 Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.1.4 Center for Undervisningsmidler Kerneydelsen Se brødtekst og nøgletal for området 3 CfU s brugere skal kunne søge, reservere og booke alle CfU s materialer fra samme web-baserede system. Alle data i informationssamlingen (bibliografisk base) skal være flyttet og fungere i CfU s Dantekbooking-system. * Udlånstallene har været ret stabile de senere år I form af et pilotprojekt udvikles og evalueres et samarbejde om fælles indkøb og undervisningsplanlægning i et fællesskoledistrikt. Det til CfU knyttede indkøbskontor arbejder til stadighed på at opnå de økonomisk mest fordelagtige betingelser for indkøb til institutionerne gennem tilslutning til rammeaftaler som fx SKI, Statens Indkøbsaftaler m.fl.. Det gennemsnitlige antal udlån pr elev pr år skal ligge på samme niveau som for skolebiblioteker i Danmark. Pilotprojektet i Læk fællesskoledistrikt overgår til at være en fast indarbejdet samarbejdsform. Der påbegyndes tilsvarende projekter i 2 andre fællesskoledistrikter. Der udarbejdes en indkøbspolitik for området. * * * Indkøbskontorets opgave som fælles leverandør af en lang række Der opbygges en net-butik, hvor 11

materialer til undervisningsbrug og af beskæftigelsesmaterialer til daginstitutionerne skal styrkes, således der ydes en god service over for brugerne. skoler og daginstitutioner kan bestille varer fra indkøbskontorets lager online. Fakturaer udsendes elektronisk til attestering i institutionerne, og der foretages elektronisk arkivering. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ladelund Ungdomsskole (kostafdelingen) Holde status quo i aktivitetsniveauet på skole og daginstitutionsområdet. Skolerne: 250 nyindstillinger 430 kontrolindstillinger Daginstitutionsområdet: 120 indstillinger Fuld belægning Gennemsnitlig elevbelægning 59 elever 0,9 0,2 Ungdomskollegiet Status quo i antal elever 50 elever boende på Ungdomskollegiet 10 elever med til spiseordning 0,2 Lejrskole Rendbjerg Lejrskole Vesterled Status quo i antal overnatninger 570 overnatninger Lejrskole Rendbjerg 725 overnatninger Lejrskole Vesterled I alt 4,5% 0,1 0,1 * kan budgetmæssigt ikke kvantificeres 4.1.5 Daglig ledelse og administration Skoleforeningens daglige ledelse udgøres af en direktion bestående af 4 medlemmer. En række fælles administrative funktioner er samlet i en central forvaltning med i alt 44 medarbejdere, svarende til 39 årsværk. Foruden at være foreningens sekretariat består Centralforvaltningen organisatorisk af Direktionen, som varetager følgende opgaver - Planlægning, organisering, ledelse af og tilsyn med Skoleforeningens institutioner - Skolemyndighed på områder, hvor Skoleforeningen er bundet af offentligretlige bestemmelser - Foreningens forretningsførende organ, herunder varetagelse af arbejdsgiverfunktioner - Skoleretlige og forvaltningsretlige forhold samt arbejdsforhold - Interessevaretagelse og informationsopgaver over for danske og tyske myndigheder - Samarbejde med nationale og europæiske foreninger og organisationer som varetager opgaver og interesser indenfor pædagogik og uddannelse - Tilskudsansøgninger ved kommuner, amter, delstaten Slesvig-Holsten, Tyskland og Danmark Den pædagogisk-administrative afdeling (ressourcetildelingen og styring af skoleområdet inkl. gymnasieområdet, personalefunktion for lærere m.fl., fælles it-funktioner både for administration og for anvendelse af it i pædagogisk øjemed) 12

Økonomiafdelingen (overordnet økonomistyring, fælles lønbogholderi, central bogholderifunktion) Teknisk Afdeling (styring af anlægs- samt vedligeholdelsesopgaver, centralt indkøb af energi, ressource tildeling på pedel- og rengøringsområdet, sikkerhedskontroller, styring og koordinering af kørsel til og fra børnehaver og skoler) Børne- og skolefritidskontoret (ressourcetildeling og styring af daginstitutionsområdet, personalefunktion for personalet i institutionerne og for teknisk-administrativt personale) Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.1.5 Daglig ledelse og administration Kerneydelsen Se brødtekst og nøgletal for området 7,5 Der skal fortsat arbejdes på en effektivisering af forvaltningen bl.a. ved at udnytte lokaler på Christian Paulsen-Skolen. Det giver mulighed for at samle funktioner på et sted. Der skal fortsat arbejdes på, at Skoleforeningen tilskudsmæssigt opnår ligestilling på skoleområdet. Flytning af Center for Undervisningsmidler, Feriekontoret og Driftsrådskontoret til Christian Paulsen- Skolen. Planlægning af yderligere flytninger til skolen, her især flytning af Teknisk Afdeling og PPR. I forbindelse med de politiske forhandlinger vedrørende budgetterne 2013-14 for landet Slesvig-Holsten tages der initiativ til, at kravet om tilskudsmæssig ligestilling kommer på den politiske dagsorden. Der tages ligeledes initiativ til, at elevbefordringen drøftes både på amts- og landsplan med henblik på at opnå ligestilling på området. * * * Centraliseringen af overbygningsskolerne og etableringen af fællesskoler medfører et investeringsbehov i en række skolebygninger til formålet. For at kunne fastholde aktivitetsniveauet ved Jaruplund Højskole er det nødvendigt med en udvidelse af højskolens kursusdel samt en modernisering af bygningerne. Efter at planlægningsfasen for udvidelsen af Gustav Johannsen-Skolen er afsluttet, skal der udarbejdes en byggeansøgning samt finansieringsplan, således at byggeriet kan igangsættes. Byggeriet er igangsat. Det forventes, at man i løbet af 2012 afslutter 1. byggeafsnit, der omfatter udvidelsen af højskolen. 13

Udviklingen af børnetallet på øen Sild gør det nødvendigt at centralisere institutionerne i Vesterland og Kejtum. Desuden skal den eksisterende bygningsmasse genoprettes hhv. fornyes, hvorved der skal tages hensyn til behovet for en række lejligheder til medarbejdere samt behovet for en række vuggestuepladser. Der skal arbejdes på et beslutningsgrundlag for en modernisering af Duborg-Skolen, så den står rustet til de kommende års pædagogiske udfordringer. Daginstitutionerne i Slesvig holder til i til dels utidssvarende bygninger, hvor myndighederne har peget på en række sikkerhedsmæssige krav, som skal opfyldes. Der er planer om at Ansgar Børnehave flyttes til Hiort Lorenzen Børnehaven. Da efterspørgslen efter vuggestuepladser stadig er høj (p.t. 300 aktuelle ansøgninger), undersøges det fortsat, hvor der er muligheder for etablering af et sådant tilbud Der er udviklet et helhedskoncept for de nødvendige tiltag. Der skal udarbejdes konkrete planer for om- og tilbygninger, en finansieringsplan samt en tidsplan. Til finansieringsformålet tilstræbes salg af bygninger, som hverken Skoleforeningen eller andre mindretalsorganisationer anvender. På baggrund af et foreliggende helhedskoncept skal der søges om midler til modernisering og ombygning af Duborg-Skolen. Der udarbejdes byggetegninger for nødvendige udvidelser og ombygninger samt en finansieringsplan for projektet. Der etableres 10 vuggestuepladser i Husum. Tegninger og finansieringsplan for etablering af vuggestuepladser i Jaruplund, Isted, Gottorp og Læk gøres færdig. * kan budgetmæssigt ikke kvantificeres 4.1.6 Evt. øvrige forpligtelser 14

Undervisningsministeriet har senest i 1994 bekræftet tilsagnet om, at Skoleforeningen over sine budgetmidler yder et særligt sydslesvigsk tillæg på 10 % til lærernes tjenestemandspension fra Pensionsfonden af 1951 under forudsætning af, at pensionisten har fast bopæl i Sydslesvig. vægt i pct.: 3,4 % 4.2 Daginstitutionsområdet 4.2.1 Institutionerne Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver 55 daginstitutioner. De varierer meget i størrelse; fra de mindste med én gruppe til de store daginstitutioner med fem grupper. Syv institutioner er indrettede med en vuggestueafdeling og syv daginstitutioner har fået en godkendelse, der gør, at de må optage børn i alderen under tre år i aldersintegrerede grupper. Skoleforeningens formålsparagraf, de pædagogiske læreplaner for daginstitutioner, der er gældende nord for grænsen samt retningslinjer for daginstitutionerne i landet Slesvig-Holsten er udgangspunkt for det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet. Ved en omstrukturering af børnehavepladser er der etableret en del vuggestuepladser. Foruden at tilgodese forældres behov for en vuggestueplads har optagelsen af børn under 3 år en stor sproglig og social værdi. Skoleforeningen udbyder videreuddannelseskurser i eget regi og den benytter sig af eksterne kursusudbydere fortrinsvis i Danmark og her i særlig grad professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsestilbud. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.2.1 Daginstitutioner Der arbejdes på fortsat at kunne tilbyde pladser i daginstitutioner i hele Sydslesvig, så mindretallets forældre har mulighed for at gøre brug af et dansk tilbud inden for en overkommelig afstand. Oprettelse af sproggrupper for børn med sproglige deficit er et vigtigt element i disse børns sproglige udvikling Med henblik på at styrke den sproglige udvikling har nogle institutioner arbejdet med en forpligtende sprogregistrering i daginstitutionerne (TRAS, tidlig 1850 børn Der oprettes i alt 5 sproggrupper. TRAS gøres til obligatorisk redskab i daginstitutionerne. Der afholdes kurser i forbindelse med implementeringen. 17,4975 0,025 0,01 15

registrering af sprogudvikling) Kontinuerlig videreuddannelse af det pædagogiske personale er vigtig del af Skoleforeningens personalepolitik. Der er især behov for uddannelse og videreuddannelse af institutionsledere Gennemføre kurser i trivsel- og konflikthåndtering, der er et indsatsområde med nye mål- og handleplaner Introducere nyansatte pædagoger og lærere til dansk pædagogisk virke i Sydslesvig 18 ledere hhv. pædagoger skal deltage i 2 moduler i den pædagogiske diplomlederuddannelse Gennemføre et generelt kvalificerende trivsel- og konflikthåndteringskursus for pædagoger og lærere. Tilbyde et introducerende kursus for tovholdere for trivselsprojekter i daginstitutioner, der ønsker at sætte fokus på området. Alle nyansatte pædagoger og lærere skal deltage i et obligatorisk introduktionskursus. Alle nyansatte pædagoger og lærere skal i deres andet ansættelsesår deltage i obligatoriske dialogmøder om deres opgave som sprog- og kulturformidlere. I alt 17,5325% * kan budgetmæssigt ikke kvantificeres 4.2.2. Øvrige institutioner Koloni for børnehavebørn Hjerpsted Kolonien for børnehavebørn giver daginstitutionerne mulighed for ophold op til en uge med børnegrupper. Opholdene styrker fællesskabet og trivsel mellem børnene og mellem børn og voksne. Læringsmæssigt styrkes kendskabet til og oplevelsen af dansk natur og kultur. Sæson 2009 2010 2011 Koloni for børnehavebørn Hjerpsted 761 844 841 Der henvises ydermere til 4.1.4, idet daginstitutionerne også omfattes af ydelser fra Centralen for Undervisningsmidler og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 4.2.3. Daglig ledelse og administration vægt i pct.: 0,7 % 16

Der henvises til 4.1.5. vægt i pct.: 2,5 % 4.2.4. Evt. øvrige forpligtelser Til pædagoger, der optjener ret til tysk pension, ydes der en supplementspension, når disse fratræder normerede stillinger ved Skoleforeningen for at gå på pension. Supplementspensionen skal sikre pædagogen en samlet pension, som vedkommende kunne forvente at få efter danske pensionsprincipper. Tilsagnet herom er givet af Socialministeriet i 1954. vægt i pct.: 2,3 % 4.3. Opgørelse af aktivitet Beregningsforudsætningerne for de taxametertilskuddene under 4.1 og 4.2 bygger på de seneste elev- og børnetalsprognoser fra Skoleforeningen, samt udgifterne de to seneste regnskabsår. Senest den 10. december 2012 skal Skoleforeningen fremsende de endelige gennemsnitlige elev- og børnetal til Sydslesvigudvalgets sekretariat. Såfremt de endelige tal viser, at Skoleforeningen har fået udbetalt for meget i taxametertilskud indenfor de enkelte områder, skal midlerne tilbagebetales til Undervisningsministeriet inden det danske statsregnskab for 2012 afsluttes, medmindre andet aftales. Antal årselever og antal børn i daginstitutionerne beregnes som et gennemsnit af skolernes og institutionernes månedlige opgørelser af elever henholdsvis af tilmeldte børn i daginstitutionerne. 4.4 Voksenundervisningsområdet 4.4.1 Jaruplund Højskole Jaruplund Højskole har en vedtægtsbestemt profil, som definerer et kursustilbud, der grundlæggende er almendannende voksenundervisning til fremme af dansk sprog og kultur i Sydslesvig. Samtidig har højskolen til opgave at udbrede kendskabet til det danske mindretal og grænselandets historie ud over at øge kendskabet til vores tyske nabo og fastholde en dansk-nordisk samhørighedsfølelse. I året 2010 har Jaruplund Højskole haft 1264 deltagere i godkendte kurser hvilket svarer til 32 årselever. I alt kunne Jaruplund Højskole tage imod 2057 gæster i 2010. For året 2011 forventes en vis nedgang i antallet af årselever svarende til 29 elever, hvorimod antallet af gæster holdes stabilt. Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.4.1 Jaruplund Højskole Stigning af antal årselever Status quo i antal gæster 35 årselever i 2012 2050 gæster i 2012 1,2 4.4.2. Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig har til opgave at tilbyde undervisning for voksne i emner og fag af interesse til gavn for egen personlig udvikling. Voksenundervisningens øverste organ er et repræsentantskab, som består af repræsentanter for danske organisationer og institutioner i Sydslesvig, samt for de med disse samarbejdende frisere. Blandt repræsentantskabet vælges et voksenundervisningsnævn på 7 medlemmer som fungerer som forretningsudvalg for repræsentantskabet. Administrativt og budgetmæssigt er den danske voksenundervisning placeret under Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der ansætter administrationssekretæren for voksenundervisningen.. 17

Opgaver Resultatkrav Resultatmål Vægt i pct. 4.4.2 Voksenundervisning Voksenundervisningens overordnede målsætning er at tilgodese den lokale efterspørgsel inden for undervisning for voksne og tilbyde en landsdækkende dansk kursusvirksomhed med et fagligt bredt udbud. På baggrund af den aktuelle efterspørgsel og udviklingen på voksenundervisningsområdet er målet for 2012 et undervisningstimetal på ca. 8000 timer et deltagerantal på ca. 4000 kursister ca. 400 kurser, hvoraf ca. 68 % vil være danskkurser 0,1 I alt 1,3% 4.5. Oversigt over tilskuddets fordeling Tilskuddets fordeling på de enkelte områder fremgår af tabellen herunder. Det bemærkes, at Skoleforeningen, hvad grundtilskuddene angår, har ret til at overføre midler mellem de enkelte områder. Områdenummer Områdenavn Tilskud 2012 Tilskudstype Skoleområdet Herunder gymnasieområdet, skolefritidsordninger, tilskud efterskoleophold, PPR og CfU (andelsmæssig 90 %), Ungdomskollegiet, 4.1 Ladelund Ungdomsskole, lejrskolerne, feriebørnsrejser, administration (andelsmæssig 75 %) Pensionsforpligtelser (andelsmæssig 60 %) 31.740.500,00 Taxametertilskud 1 4.2 Daginstitutionsområdet Herunder koloni for børnehavebørn Hjerpsted, PPR og CfU (andelsmæssig 10 %) administration (andelsmæssig 25 %) Pensionsforpligtelser (andelsmæssig 40 %) 9.616.300,00 Taxametertilskud 1 4.4 Voksenundervisningsområdet Voksenundervisningsområdet Grundtilskud I alt 41.905.000,00 18

1 For så vidt angår de taxameterstyrede tilskud, er der tale om det maksimale beløb, som tilskuddene kan udgøre. Er den gennemførte aktivitet mindre end forudsat i budgetteringen, vil de samlede tilskud være mindre. Der kan flyttes midler fra skoleområdet til daginstitutionsområdet og omvendt. Der kan flyttes 10 % af fra skoleområdet til daginstitutionsområdet. Der kan flyttes 20 % af fra daginstitutionsområdet til skoleområdet. Der kan flyttes midler mellem voksenundervisningsområdet og de to taxameterstyrede områder. Der kan flyttes 200.000,00 mellem de taxameterstyrede områder og voksenundervisningsområdet. 5. Bevilling, resultatvurdering, regnskabsaflæggelse 5.1. Samlet økonomisk ramme for 2012 betingelser og vilkår Sydslesvigudvalget yder i 2012 til Dansk Skoleforening for Sydslesvig en række taxametertilskud og grundtilskud, der samlet set maksimalt kan udgøre 41.905.000 5.2. Udbetaling Tilskuddene til Dansk Skoleforening for Sydslesvig afholdes af 20.84.01. Tilskud til Danske Kulturelle anliggender i Sydslesvig. Sydslesvigudvalget har med denne resultataftale fastsat en øvre grænse for driftstilskud til Skoleforeningen indenfor den på finansloven afsatte ramme. Dansk Skoleforening for Sydslesvig modtager et samlet tilskud som udbetales månedsvist forud i 12 lige store rater. I henhold til Sydslesviglovens 12 stk. 7 skal Skoleforeningen senest to uger forud for de enkelte tilskudsudbetalinger til sekretariatet fremsende en bekræftelse på, at aktiviteten fortsat er i overensstemmelse med de i aftalen indeholdte mål og resultatkrav. 5.3. Ikrafttrædelse Aftalen træder i kraft den 1. januar 2012 og løber indtil den 31. december 2012, hvor aftalen ophører med mindre andet aftales. Efter enighed mellem aftaleparterne kan der justeres i aftalens opgaver i aftaleperioden. Jf. Sydslesviglovens 21 har Dansk Skoleforening for Sydslesvig pligt til at indberette opståede ændringer i dets virke, der har betydning for, om støtten anvendes eller vil blive anvendt til formålet, til Sydslesvigudvalget og undervisningsministeren. Overordnet gælder det, at resultatkravene og resultatmålene er udtryk for 100 % af Skoleforeningens aktiviteter, og er således ikke alene baseret på tilskuddene fra Sydslesvigudvalget. Som følge deraf vil evt. ændringer i den samlede økonomiske ramme have indflydelse på graden af målopfyldelse. 5.4. Resultatvurdering og opfølgning Dansk Skoleforening for Sydslesvig skal for 2012 til Sydslesvigudvalget og Ministeriet for Børn og Undervisning udarbejde og fremsende en årsrapport, herunder et årsregnskab samt et revisionsprotokolat, med oplysninger om tilskuddet fra Ministeriet for Børn og Undervisnings anvendelse senest 1. juni 2013 i henhold til Bekendtgørelse om regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget. Børne- og undervisningsministeren afgiver en opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget om de modtagne årsrapporter med en vurdering af, om driftstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med udvalgets afgørelse, jf. Sydslesviglovens 19. 19

Den samlede målopfyldelse drøftes på et årligt møde mellem Sydslesvigudvalget og bestyrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Drøftelsen tager særlig sigte på vurderingen af opfyldelsen af resultatkrav, hvor målopfyldelsen beror på en konkret og/eller skønsmæssig vurdering. Halvårlig status Som led i Sydslesvigudvalgets tilsyn skal Dansk Skoleforening for Sydslesvig derudover aflevere en halvårsstatus, som skal være Sydslesvigudvalget i hænde senest d. 15. juli 2012. Denne halvårsstatus skal indeholde en foreløbig afrapportering på de opstillede mål, samt på foreningens virke generelt. 6. Genforhandling Genforhandling af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag hvorpå kontrakten er indgået, når der foreligger væsentlig misligholdelse fra en af aftaleparterne og i øvrigt når parterne er enige herom, jf. Sydslesviglovens bestemmelser herom. 7. Regnskab og revision Årsrapport og revisionsprotokolat skal være forsynet med Styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvigs originale underskrifter. Årsrapporten udarbejdes i henhold til Bekendtgørelse om regnskab for, revision af og indhentning af oplysninger fra foreninger og organisationer m.v., der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget. 7.1 Misligholdelse/opfølgning Sydslesvigudvalget kan træffe afgørelse om tilskud helt eller delvis tilbageholdes, jf. Sydslesviglovens 20 stk. 2. 8. Opsigelse Opsigelse i forbindelse med misligholdelse af kontrakten kan ske med henvisning til 20 i Sydslesvigloven. Den 11. februar 2012 Benny Engelbrecht, MF (S) Formand for Sydslesvigudvalget Per Gildberg Formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig 20