Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn, Mia på 2 og Mathias på 5 år. Familien Jensen er tilflyttere fra en af de større nabokommuner. I scenarie 1 i år 2020 er der endnu mere fokus på individet end vi kender det i dag. Trenden er at gå efter det unikke og det dyrkes i høj grad også på dagtilbudsområdet, hvor det er familierne der i høj grad er med til at sammensætte den helt særlige og unikke løsning for netop deres små guldklumper. Familien Jensen er flyttet til Odder, fordi de oplevede, at Mathias havde det rigtigt svært i sin tidligere børnehave, hvor der ikke var ressourcer nok til at imødekomme hans meget høje aktivitetsniveau. Nu går han i en børnehave, hvor personalet har rigtigt godt styr på at få ham hjulpet, når det bliver for svært at sidde stille. Sammen med hans kontaktpersoner har Ulla og Per lavet en udførlig udviklingsplan for Mathias og personalet har bla. anbefalet, at de sætter ekstra fokus på, at Mathias kan få plads til at være fysisk aktiv, når han har behov for det. Han er vildt interesseret i fodbold og elsker at spille, så derfor er der også tilrettelagt særlige forløb for Mathias på fodboldbanen. Det er ret overvældende for Ulla, at de nu pludselig bliver mødt af et meget imødekommende personale, som både har tid og faglige kompetencer til at give Mathias ekstra støtte. De har ikke tidligere følt sig set og forstået ift de udfordringer de har med Mathias, og nu er hun til møde med mindst en af Mathias kontaktpersoner en gang om måneden. En gang imellem er hun ikke helt enig i personalets vurdering af, hvor der skal arbejdes med Mathias, mens Per har langt højere tillid til, at de trods alt har andre forudsætninger for at vurdere det. Mathias kontaktpersoner nyder, at de kan bruge deres faglighed i så høj grad, som de gør og langt det meste af tiden er det spændende at lave de individuelle indsatser med hvert enkelt barn, som de fx gør med Mathias gennem fodbold og i samarbejde med hans forældre. Udfordringen er, når der er forældre, som slet ikke forstår, hvad der rent pædagogisk og udviklingsmæssigt er hensigtsmæssigt som den far, der konstant kræver, at hans lille pige på 4 år skal lære at læse, selvom hun absolut ingen interesse har for bogstaver endnu. Hver anden uge snakker han om, at han vil flytte hende til en anden institution, hvis ikke personalet vil gøre en ekstra indsats og sådan et dilemma er begyndt at fylde en del på personalemøderne. Tilbage til familien Jensen og deres datter Mia: Allerede inden familien Jensen flyttede til Odder, havde de valgt hvilken dagpleje Mia skulle gå i. Økologi og bevidsthed om naturen er meget vigtigt for Ulla, så var der ingen tvivl om, at Mia skulle i dagpleje hos Merete, som er Grøn dagplejer og som kun serverer økologisk mad for børnene. Også her har de sammen med Merete lavet en udviklingsplan, men efter de har været sammen med deres venner, som har deres børn ved en anden dagplejer, er de blevet lidt i tvivl om de nu også har valgt rigtigt. Det kunne jo også være sundt, hvis Mia fik lært noget mere om dyr, og der er en anden dagplejer, som har dyr og som faktisk også kommer ud på flere ture. Indtil videre har Per og Ulla bestemt sig for at give det lidt tid og hvis de stadig er i tvivl, så finder de bare et andet tilbud. Mia er jo faktisk også ret glad for musik, så måske de i stedet skal kigge efter det... Til næste år skal Mathias starte i skole og det giver både Per og Ulla en tryghed at vide, at personalet er med i overgangsfasen, så skolen får indsigt i hele Mathias udviklingsforløb. Indtil videre kender de nemlig ikke nogen af dem, som Mathias skal følges i skole med fra børnehaven. Til gengæld har de snakket en del med forældrene til tre andre drenge i fodboldklubben, så Per og Ulla håber de kan følges i skolen og fortsætte i det fællesskab, de har fået skabt igennem deres fodboldinteresse. Dokumentnr.: 727-2013-80799 side 1
Scenarie 2 let adgang til ressourcer og gode ensartede løsninger Det fælles bedste I 2020 kalder tiden på fællesskab og fagligt funderede løsninger på dagtilbudsområdet. Når den bedste løsning er fundet implementeres den i alle institutioner i kommunen. Det har længe været kendt at en tidlig indsats betaler sig og der er derfor forsket meget i kvalitet på dagtilbudsområdet. Odder kommune har prioriteret dagtilbudsområdet og taget den nyeste forskning til sig. En central tænketank i kommunen bestående af forvaltning, forskere, pædagoger, forældre og skolefolk fastlægger årligt rammerne for det pædagogiske arbejde ud fra de nyeste forskningsresultater. For Ulla og Per, der lige er flyttet til Odder med deres to børn Mia på 2 og Mathias 5 er det dejligt at vide at lige meget hvor de havde købt hus i Odder ville deres børn få det samme gode ensartede tilbud, da alle institutioner i kommunen tilbyder den samme gode forskningsbaserede pasning. Personalet føler sig meget trygge i deres job, for de ensartede institutioner gør det er nemt at skifte til en anden institution når der sker ændringer i børnetallet. Ved sygdom eller ferie bruges vikarer fra det centrale kommunale vikarkorps. Her kender alle vikarer den gode ensartede løsning og kan derfor træde ind i alle kommunens institutioner. Det giver en ro for Ulla og Per, at kvaliteten er i top og deres barn får den bedste pasning. Ulla og Pers naboer venter sig og de er allerede begyndt på kommunens forældrekursus, så de er rustet til den nye rolle som forældre. Der er let adgang til ressourcer og en meget høj faglighed i personalegruppen. Personalet er løbende på efter- og videreuddannelse for at holde sig ajour med den nyeste pædagogiske viden. Det oplevede Ulla og Per da Mathias, der går i børnehave, havde en periode, hvor han var meget uafreagerende. Personalet rådgav Ulla og Per om hvad de kunne gøre og hvad der blev gjort i institutionen. Der blev også sat ekstra personale ind i en periode, så der bedre kunne støttes op om Mathias udvikling. Personalet rådgav også Ulla og Per om hvordan de kunne tilrettelægge hverdagen i hjemmet, så den harmonerede med tiltagene i børnehaven og dermed gjorde det lettere for Mathias. Mathias er super god til at spille fodbold og Per kunne godt tænke sig at det blev dyrket mere i børnehaven. Per har derfor tænkt sig at gå ind i forældrebestyrelsen. Da alle institutionerne i Odder Kommune tilbyder den samme gode ensartede pasning er der ikke længere forældrebestyrelser i de enkelte institutioner. Der er i stedet én samlet bestyrelse, der i tråd med den centrale tænketanks udmeldinger om den pædagogiske praksis tager sig af overordnende mere principielle spørgsmål. Der er mange interesserede forældre og Per ender derfor med at opgive ideen. I stedet sørger han for at Mathias får trænet sit fodboldtalent i den lokale klub. Mia går i dagpleje og også her kan Ulla og Per se forskellene fra den kommune de kom fra. Alle dagplejerne distrikter er koblet til en daginstitution og der laves ofte fælles forløb på tværs af aldersgrupperne. Dagplejerne kommer tit i institutionerne, hvor de også videndeler med pædagogerne i institutionen. Ulla og Per er meget glade for at Mia vil være helt tryg når hun engang skal skifte til børnehaven for hun så kender allerede lokalerne og personalet og det giver en tryghed og forudsigelighed som Ulla og Per vægter højt. Dokumentnr.: 727-2013-80791 side 1
Scenarie 3 svær adgang til ressourcer og gode, ensartede løsninger Én for alle og alle for én Så er vi tilbage i 2020 og i scenarie 3 er billedet skiftet fra scenarie 1 og 2, hvor adgangen til ressourcer var let, for nu er der svær adgang til ressourcerne, der er gode, ensartede løsninger og det giver andre udfordringer men også andre muligheder. Samfundet har udviklet sig i en retning mod mere fokus på fællesskabet og fordi ressourcerne er svært tilgængelige bliver det en fælles kamp om at få fat i dem og en fælles indsats for at sikre gode, ensartede løsninger på dagtilbudsområdet. Den centrale tænketank som blev nævnt i scenarie 2 er også med her. Kommunen har samlet en række relevante medarbejdere fra institutionerne, fra forvaltningen, fra forskermiljøet og blandt forældrene. Deres opgave er igen at vurdere, hvilken fælles og ensartet indsats der skal være på dagtilbudsområdet, så alle børn får det samme tilbud, uanset hvilken institution, de går i, og derudover har de også til opgave at vurdere, hvor og hvordan civilsamfundet og de mange frivillige kan inddrages bedst muligt i løsningerne. I scenarie 3 er det nemlig en præmis! Vi skal igen høre om familien Jensen, den lille tilflytterfamilie, med mor Ulla, far Per, drengen Mathias på 5 år og lillesøster Mia på 2 år. Ulla og Per har valgt en integreret institution, hvor Mathias går i børnehave og Mia går i vuggestue. Det er et stort sted, for den ligger i de samme bygninger som skolen, Mathias skal starte i til næste år. Per arbejder langt væk, så han nyder, at han kun skal aflevere ét sted om morgenen og det giver ham en tryghed at vide, at børnene er sammen, når de bliver afleveret. Han synes dog stadig, det er en udfordring, at han slet ikke kender alle personalerne endnu, fordi skolen og institutionen arbejder sammen og bruger hinandens personale ved ferie, sygdom og i ydertimerne. Men mon ikke det kommer med tiden, når nu børnene skal blive her de næste mange år... Mathias har haft en ret svær start i børnehaven, hvor forudsigeligheden og den faste struktur har været vanskelig for ham at være i. Nogle dage vil han gerne være ude hele dagen og spille fodbold, men oftest er der et fastlagt program for dagen, hvor han skal være med. Sådan er rammerne i alle de kommunale institutioner og selvom det kræver en del af Mathias, forstår Ulla og Per godt, at personalet selvfølgelig ikke kan give så frie tøjler, som de er vant til og heller ikke kan lave individuelle forløb med deres søn. De er samtidig glade for, at de i næste uge skal til møde med en fra kommunens konsulent-team, som skal give dem råd og vejledning til, hvordan de selv kan arbejde videre med Mathias udvikling og udfordringer derhjemme. Per har snakket med deres naboer, som har flyttet deres barn til en anden privat institution. Hun gik først i den samme institution som Mia og Mathias, men hendes forældre oplevede, at hun var alt for god til at passe ind og blev som en lille voksen, der hjalp mere end godt er med de mindre børn. Hun blev derfor ofte overset og fik lov at passe sig selv (og de mindre børn) i alt for høj grad. Ulla kan godt have en bekymring for, at det samme kan ske for Mia, men hun har tillid til, at både det dygtige personale og de mange frivillige nok skal sørge for, at hun bliver set og hørt! Ulla synes rigtigt godt om, at alle skal bidrage til institutionen og hun har både meldt sig til at fundraise penge til en ny legeplads og til at tage med på cykelture med de ældste børn i børnehaven. Per har aldrig tid til at deltage og har dårlig samvittighed, når Mathias spørger, om han ikke nok vil komme i børnehaven og spille fodbold, lave bål eller bygge drager, som de andre fædre gør. Men han er jo allerede fodboldtræner hver tirsdag aften for Mathias hold, hvor der også er brug for frivillige kræfter, men hold nu op, hvor er det svært at sige nej og han synes faktisk, der er et par af de andre fædre, der ser skævt til ham i børnehaven. Ulla til gengæld, hun nyder at Dokumentnr.: 727-2013-80979 side 1
komme meget i institutionen, selvom hun til tider synes personalet har svært ved at bruge hende på den rigtige måde. Hun har jo læst psykologi i 1 ½ år, så hun ved jo også en masse om børns udvikling og det ærger hende, at hun ikke får lov til at være mere med. Hun har tænkt sig at snakke lidt med lederen i institutionen i morgen, for mon ikke hun kan lade hende være mere med? Og den kære leder, hun er på arbejde, for hendes vigtigste opgave er at sørge for, at der er samarbejde mellem alle de mange mennesker, som er en del af hendes institution. Hun skal sikre, at der er frivillige i huset til at hjælpe der, hvor det giver mening. Hun skal også sørge for, at hun fastholder sit dygtige personale, for der er hård kamp om dem mellem institutionerne. Og hun skal endelig også sørge for, at de ressourcestærke forældre vælger institutionen til, fordi det er så afgørende, at der kommer frivillige og hjælper til, når adgangen til ressourcer er svær. Hun har lige oplevet en del udskiftning i personalet, fordi en gruppe havde svært ved samarbejdet med de frivillige. Lederen, derimod, ser det som en stor styrke, at der kommer så mange forskellige mennesker med så mange forskellige ressourcer. Det kan selvfølgelig være en udfordring at få alle kræfter bedst i spil, men det er berigende med de mange engagerede forældre og det nye samarbejde hun har i gang med idrætsforeningen. Næste år skal Mathias i skole, og de har allerede snakket om, hvor nemt det bliver for Mathias. Personalet kender ham allerede og det stærke samarbejde der er på tværs gør, at de også kender til hans særlige udfordringer. Men hvordan kommer det til at gå med Mia, som elsker at hjælpe til og som nemt kan tilsidesætte sine egne behov? Ulla vil i hvert fald holde godt øje med, at hun selvfølgelig lærer at bidrage til fællesskabet i institutionen men uden hun bliver som en lille voksen, der hjælper for meget. Dokumentnr.: 727-2013-80979 side 2
Scenarie 4 Svær adgang til ressourcer og gode individuelt tilpassede løsninger Frit valg bidrag selv I 2020 er der stor forståelse for, at alle børn er forskellige og har forskellige behov. Odder Kommune har derfor valgt at sikre familierne mulighed for at tilpasse deres børns dagtilbud til netop deres barns ønsker og behov. Man skal bare være kreativ når det handler om at finde ressourcerne til den konkrete løsning. Ulla og Per vil lige som alle andre forældre gerne sikre deres børn de bedste muligheder for at udvikle sig, så de bruger deres kompetencer fuldt ud. Selvom alle kommuner kæmper med at finde ressourcer har Odder Kommune valgt at prioritere de individuelle løsninger. Som Ulla ser det, er kommunen bare mere åben overfor forskellige løsninger og knap så system tænkende. Mathias på 5 år er meget glad for fodbold og han træner meget fodbold i fritiden. Per er imidlertid blevet noget bekymret for hans smidighed. Heldigvis er det snart tid til den næste evaluering på Mathias udviklingsplan med pædagogteamet i børnehaven. Her plejer Ulla og Per at mødes med de to faste pædagoger, der er tilknyttet Mathias. Sammen fastlægger de fremtidige udviklingstiltag og aftaler hvilke indsatser børnehaven står for og hvilke tiltag Ulla og Per selv sørger for ressourcerne til. Per tænker at Mathias vil have gavn af at træne med en fysioterapeut et par gange om ugen for at blive det skarpere på fodboldbanen. Det er helt ok for Per at de selv skal betale for fysioterapien, det er bare meget lettere at træningen kan foregå i børnehaven, så der ikke skal bruges tid på det om eftermiddagen. Både Ulla og Per synes bare det er så vigtigt, at de får et højt fagligt input til ungernes udvikling. De er meget glade for den sparring de får af personalet i børnehaven. Ulla og Per ved allerede nu at der skal støttes op om Mathias når han skal videre i skole. Alle børn kommer med forskellige udviklingsplaner og det er bare så vigtigt, at skolen får mest mulig information om Mathias inden han starter. De har derfor planlagt at have møder med både indskolingstemaet og SFO en for at overdrage viden om Mathias. Egentlig ville Ulla og Per helst have haft at børnehaven spillede en større rolle i overgangen til skolen, men de kan på den anden side også godt forstå at personalet i børnehaven har nok at gøre med at holde styr på samarbejdet med forældrene om de fælles løsninger for barnet, de eksterne fagfolk, der kommer i institutionen for at arbejde med børnene og de fagpersoner, der kommer fra kommunens centrale team af fagpersoner/specialister. Set fra den vinkel er Ulla og per helt ok med at det er dem der bærer viden videre om Mathias til skolen. Mia, der går i dagpleje har haft en lidt svær periode, hvor hun ikke var så glad for at blive afleveret. Det var rigtigt hårdt for Ulla. I Mias udviklingsplan aftalte Ulla og Per derfor med dagplejeren, at Pers mor kunne komme og være sammen med Mia hver anden dag fra kl. 9-12. Nogle gange kommer der også en psykolog og en motorikpædagog fra kommunens centrale støtteteam. De vejleder både Pers mor og dagplejeren i hvordan de kan arbejde med at udvikle Mia. Nogle gange tænker Ulla på om de nu har valgt de rigtige indsatser for både Mathias og Mia. Der er jo så meget man gerne vil støtte op om og sørge for at ungerne bliver bedre til og hvordan ved man lige om man har valg rigtigt. Skule de i stedet have valgt en vuggestue til Mia, så hun fik trænet noget mere social kompetence i situationer med flere børn?...det hjælper dog lidt når der kommer et tweet fra børnehaven eller dagplejerne om ungernes seneste bedrifter så tænker Ulla, at de nok ikke har ramt helt ved siden af... Dokumentnr.: 727-2013-80798 side 1