Når unge er i konflikt. mægling som middel

Når unge er i konflikt mægling som middel

Når unge er i konflikt mægling som middel Center for Konfliktløsning September 2010 ISBN 978-87-992429-3-1 Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tekst: Jakob Vendelboe Hagensen Udgiver: Center for Konfliktløsning Dronning Olgas Vej 30 2000 Frederiksberg Tlf. 3520 0550 E-mail center@konfliktloesning.dk www.konfliktloesning.dk

Forord Center for Konfliktløsning (CfK) har uddannet ca. 250 ungemæglere siden forsøgsprojektet Hva har du gang i? sluttede i 2006. De ungemæglere, vi har uddannet, er SSP-konsulenter eller ansatte i socialforvaltninger, klubber, daginstitutioner, skoler eller politi. Fælles for dem alle er, at de er blevet undervist i mæglingens metoder, etik og dilemmaer, og de har trænet rollen som upartisk konfliktmægler. For at inspirere flere til at bruge konfliktmægling i deres arbejde med børn og unge giver vi i denne pjece nogle eksempler på, hvordan hverdagens konflikter håndteres af ungemæglere i forskellige situationer ude i de kommuner, der er godt i gang.

Med ét slag er hverdagen utryg Mange konflikter ændrer de unges hverdag. De kan føle sig truet, utrygge, ændre adfærd, isolere sig eller være nødt til skifte skole. Det følgende virkelige eksempel viser, hvordan mægling kan sikre, at hverdagen bliver tryg igen. Mægleren var Jan Andersen, SSP-konsulent og underviser på ungemægleruddannelsen. En dag var det nok Jamil og Anwar går i 7. klasse og har igennem et stykke tid haft nogle konflikter pga. deres forskellige syn på religion. Det er især Anwar, der gentagne gange påpeger uenigheden. Deres lærere har ofte bedt de to om at lade hinanden være. En dag på skolen bringer Anwar flere gange uenigheden på banen igen. I første omgang reagerer Jamil ikke på det, men da de forlader rummet, tager han pludselig fat i Anwars skulder. Anwar vender sig og skubber til Jamil, der så nikker ham en skalle. Anwar tager sig til hovedet, der er ret meget blod i ansigtet. Jamil forlader stedet. Konsekvenserne begynder Senere på dagen bliver Jamil og forældrene indkaldt til møde på skolen. Her gør skolen det meget klart, at vold er uacceptabelt, og at Jamil må blive hjemme fra skole, indtil skolen finder ud af, hvad næste skridt er. Samtidig kontakter Anwars forældre skolen, meget oprørte, og forlanger, at Jamil ikke skal sætte sine ben på skolen længere. Skolens ledelse mener også, at Jamil skal starte på en anden skole. Samme aften bliver Jamil ringet op af Anwars bror. Han bliver truet, bl.a. med at kommunen for fremtiden ikke vil være noget rart sted for ham at færdes. Senere i den lokale ungdomsklub bliver han passet op af Anwars fætter, bliver igen truet og får en flad.

Forsøg med mægling Episoden bliver vendt i det lokale SSP netværk, hvor muligheden for en mægling bliver nævnt. Der er meget delte meninger om, hvorvidt det er forsvarligt at lade drengene selv finde udveje i konflikten via en mægling. Konklusionen bliver at SSP-netværket kontakter skolens ledelse og foreslår ungemægling. Jamil og hans forældre er ret hurtige til at sige ja tak til mæglingen. Anwars familie er noget mere modvillige. De mener, at Jamil skal politianmeldes og smides ud af skolen. På et langt møde mellem skolens ledelse, Anwar, forældre og SSP bliver der enighed om at give mægling en chance. Hvorvidt Anwar anmelder Jamil til politiet, er familien ikke afklaret med. Dagen efter mødes de to drenge til mægling. Anwar med gips på næsen og en flækket fortand. Parterne kommer på en times tid frem til løsninger, der for dem virker som gode, og de skriver efterfølgende under på en kontrakt og giver hinanden hånden. En ny hverdag Dermed bliver Jamil ikke smidt ud af skolen, og hverken han eller Anwar behøver længere at føle sig utrygge. Aftalerne, der blev lavet mellem de to, har de til fulde levet op til. Der har ikke været yderligere konfrontationer, og de har begge informeret klassekammeraterne om, at de nu har lagt stridighederne bag sig. De er stadig ikke enige om synet på religion. Tre uger efter mæglingen valgte Anwars familie alligevel at politianmelde Jamil, og han fik en betinget dom for vold. - Det største problem er generelt, at der mangler nogen til at hjælpe de unge med at gøre det rigtige på et tidligere tidspunkt. Det virker som om, konflikter får lov at eskalere uden at man får talt med sine forældre om det. Eller hvis man taler med sine forældre om det, så kører forældrene det nogle gange op til noget meget katastrofalt i stedet for at erkende, at det ofte bare handler om at ringe til klassekammeratens forældre og sige vi har et problem sammen, skal vi ikke løse det? I stedet for at gå i forsvarsposition og forestille sig det værste. Jan Andersen, SSP-konsulent og underviser i ungemægling.

Nå længere med ungemægling hvad gør du, n år rel ationerne sk al genopre t tes? Man kan ikke være ung uden at komme i konflikter heldigvis. For de er en naturlig del af livet, og vi lærer og udvikler os af dem. Men konflikterne skal løses og helst på en konstruktiv måde. Glem skylden, aftal en løsning Det var ham, der startede! Spørgsmålet om skyld har altid været centralt i konflikter også blandt unge. Ofte er det dog mere givtigt at fokusere på løsningen, når relationerne mellem parterne skal repareres, og skal løsningen være holdbar, bør begge sider føle sig anerkendt. - Dét, jeg prøver nu efter jeg selv har været med i en mægling, det er, at jeg lytter til mine venner nu, til mine forældre, mine skolelærere og hører deres syn på tingene. En ung, der har deltaget i mægling Hvorfor virker ungemægling? Det særlige ved ungemægling er, at den er en konfliktløsningsmetode, der baserer sig på, at de unge deltager frivilligt, og mæglingsmødet er fortroligt. Metoden går ud på, at en tredjeperson en voksen, der er uddannet mægler hjælper parterne til selv at finde en løsning, som begge er tilfredse med. Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at hjælpe parterne til at få en gensidig forståelse af, hvad der skete, og hvorfor det skete. Det er i mødet mellem de direkte involverede parter, at konflikten kan opløses. Mægleren hjælper dem respektfuldt til at få talt ud om det passerede og lave aftaler for fremtiden uden at blande sig eller moralisere. De unge får selv ansvaret for deres konflikt og for løsningen af den. Det er derfor, ungemægling virker. Hvad er mægling? Mægling er en frivillig og fortrolig metode til at løse konflikter. En tredjeperson med tavshedspligt hjælper parterne til selv at finde en løsning, som de begge er tilfredse med. Parterne forpligter sig ikke på forhånd til at indgå en aftale, og de kan afbryde, når de vil. Målet er, at parterne tager ejerskab til konflikten, får fortalt og hørt om oplevelsen af den, genopretter værdigheden og relationen og indgår holdbare aftaler.

Det betaler sig at mægle Værdien af mægling kan sjældent gøres op i kroner og øre, men i eksemplet nedenfor blev der dog tale om en erstatning for det forvoldte hærværk. Den sande værdi af mæglingsmødet er imidlertid nok, at de unge tager ansvar for deres handlinger og oplever konsekvenserne af dem. Dermed kan en evt. kriminel løbebane måske undgås, fordi de ikke bliver fastlåst i en rolle og straffet. Hærværk To brødre på 11 og 12 år har begået hærværk på den lokale skole samt på nogle fodboldmål på sportspladsen. Sagen bliver optrævlet under en afhøring hos politiet. Mæglerkorpset går i gang Ved afhøringen deltager en betjent og en opsøgende medarbejder, der begge er med i det lokale mæglerkorps. Bagefter bliver drengene og deres mor tilbudt mægling, hvilket de accepterer. Parterne i sagen bliver på den ene side de to brødre og deres mor og på den anden skolens pedel og formanden fra den lokale idrætsforening. Mæglerkorpset aftaler, at det ikke duer med den afhørende betjent som mægler pga. hans to meget forskellige roller som først lovens håndhæver og dernæst som upartisk mægler. Derfor er det den opsøgende medarbejder, der tager mæglingen på den lokale skole næste dag. Mægleren kontakter parterne og forklarer kort, hvad der skal foregå, og alle stiller op uden problemer. En positiv udgang Mæglingen tager ca. 50 minutter. Parterne indgår en aftale om erstatning for det ødelagte, og drengene får sagt undskyld for det skete. Drengene oplever også at få tilgivelse fra de forurettede, hvilket virker godt. Desuden aftaler parterne, at drengene selv skal være med til at sætte nye net i målene på sports pladsen. Efter mæglingen har mægleren fået positive tilkendegivelser fra begge parter om aftalens overholdelse og selve forløbet. Drengene har ikke siden været i konflikt med loven.

Konflikters mønstre og muligheder Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. Konfliktløsningen drejer sig derfor både om at få genoprettet gode relationer mellem folk og om den sag, der er konfliktens omdrejningspunkt. De unge kan lære en hel del gennem konflikter og uenighed, når de selv er en del af håndteringen. Bag enhver konflikt er der behov, som ikke er blevet imødekommet f.eks. behovet for respekt og tilhørsforhold. Ofte er det de samme behov, begge parter har oplevet krænket eller ikke fået anerkendt. Hvor store skal konflikterne være, før man skal mægle? Problemet med konflikter er, at de tit får lov at udvikle sig destruktivt. Men hvornår skal man så tilbyde eller opfordre til mægling? En god tommelfingerregel er, at når kontakten er opgivet mellem parterne, forståelsen bliver fastlåst, og utrygheden breder sig, så er det en god idé at mægle. Eller hvis det er sådan, at de to parter ikke kan finde en udvej selv og ønsker hjælp til at få løst de vanskeligheder, de står i. PERSONIFICERING Det er din skyld UOVERENSSTEMMELSER Vi vil ikke det samme KONFLIKTTRAPPEN SAMTALEN OPGIVES Det nytter jo ikke noget POLARISERING Lad os komme væk ÅBEN FJENDTLIGHED At skade hinanden FJENDEBILLEDER De er dårlige mennesker PROBLEMET VOKSER Der er meget i vejen, og det er ikke første gang Kom ned ad konflikttrappen Når konflikter udvikler sig destruktivt, sker det, fordi de sætter gang i en spiral, der gør den anden til problemet og siden puster liv i fjendebilleder, frygt og aggression, samt vækker til forsvar og angreb. Situationen optrappes som gengivet i modellen. I ungdomslivet betyder den dynamik som regel, at kammeraterne blander sig, og konflikten bliver mixet til en eksplosiv cocktail. Sådan er situationen ofte, når konfliktmægleren kommer ind i billedet.

Hvordan oplever de unge det? Selve omdrejningspunktet for konflikten kan synes banalt for andre, men det kan fylde en masse for de involverede. Derfor er det vigtigere at være opmærksom på de unges egne reaktioner end selve indholdet, som udenforstående måske ikke forstår helt på samme måde som de involverede. Ved mægling mellem unge lader man sanktioner og moralisering ligge. Det skaber en anderledes ramme om konfliktløsningen, end de måske har været vant til. De får et frirum, og der kan komme nye sider frem, som kan bidrage til en bedre løsning, fordi den netop tager udgangspunkt i de unges egne oplevelser af situationen. - Mægling er den tredje vej. Normalt har vi jo to måder at reagere på, når vi står i en konflikt. Enten så reagerer vi aggressivt ved at gå til angreb på den, der nu er kommet med et udsagn om os, eller også gør vi det modsatte, vi undviger og glider af, måske stikker vi af. Der er mæglingen den tredje vej, som på en undersøgende måde går ind i, hvad det er, konflikten består af. Jens Ansbjerg, SSP-konsulent Brug konflikten Når der opstår en konflikt, kan mæglingen være en mulighed, der kan rykke de unge og ændre deres adfærd. Hvis parterne oplever, at de får lov til at fortælle deres version, udtrykke deres følelser og behov uden at få dikteret en løsning, så er de mere villige til at arbejde for en fælles aftale. Fordi de er blevet anerkendt og føler, at de selv har ansvaret for forløbet. Og der kan være en verden til forskel på altid at blive stemplet som hende den umulige til at mærke, at man bliver taget alvorligt og betragtes som ligeværdig. For nogen kan det være vejen væk fra en kriminel løbebane. Sådan mægler du Man kan lære at mægle. Her gennemgår vi de mest basale teknikker, så du selv kan tage fat. For det første skal du se dig selv som en fødselshjælper og ikke som en brandslukker. Du skal hjælpe parterne på vej, ikke finde løsningen for dem. I eksemplet herunder var Mia og Caroline bedste veninder, men efter at Carolines mobiltelefon forsvandt, har de en konflikt, der slider på dem begge. Vær undersøgende, find fakta Stil spørgsmål til parterne. F.eks. Hvad er du ked af, Mia? eller Hvordan har du oplevet det, der er foregået, Caroline? Oversæt standpunkter til fakta Når parterne taler, vil der komme standpunkter af typen: Caroline er en modbydelig løgner. Her skal du hver gang spørge: Hvad var det, Caroline sagde og gjorde, der får dig, Mia, til at sige sådan? På den måde kan det blive faktuelt. Gå fra fakta til følelser Når fakta er kommet på bordet, så spørg: Hvordan var det for dig? eller Hvordan har du det med det? Du kan f.eks. stille spørgsmålet således: Hvordan virkede det på dig, at Caroline sagde til de andre, at du havde taget hendes mobil? Kom fra følelser til behov Nu er tiden inde til at afdække de behov, der ligger bag følelserne, for at nå frem til, hvad der skal findes løsninger på. Spørg f.eks.: Hvad har du egentlig brug for, Mia? Hvad kunne du godt tænke dig, der var sket i den situation? eller Hvad vil du gerne have, der skal ske?

Aftal handling Når parterne har fundet ud af, hvad de ser som problemet, er det tid til at finde frem til, hvilke handlinger det kræver. Spørg f.eks.: Hvad vil du selv gøre, Mia? Og hvad synes du, at Caroline skal gøre? Husk, parterne skal selv finde frem til handlingerne. Hjælp dem med at lave aftalen, og aftal opfølgning med dem. FAktA Fortolkning Følelser ikkevoldelig kommunikation Synsvinkler og synspunkter i k ampens hede Konflikter har ofte deres eget liv, der henter næring i misforståelser, fordomme, overfortolkninger og manglende omtanke. Det følgende eksempel fra det virkelige liv er fortalt gennem parternes egne kommentarer og oplevelser for at give et indtryk af, hvordan konflikten vokser. En gruppe unge og en boligforening kom på kant pga. en boldbane. De unge brugte banen meget, men beboerne ville lukke den permanent, fordi der var støj til langt ud på natten. Mægleren var Jens Ansbjerg, SSP-konsulent. Konflik ten : De unges vinkel Egentlig spillede vi bare fodbold. Det var det eneste, vi troede, vi gjorde. Vi vidste ikke, at vi gjorde noget forkert, og lige pludselig får vi så at vide, at de vil lukke banen ned. Konflikten opstod, fordi dem, der har investeret penge i banen, gerne vil have den fjernet på grund af for meget larm. Behov Der var f.eks. forældre, der havde sagt, at de havde set våbenhandel, narkohandel, og at deres børn var blevet truet med kniv. handling Konflikten blev større, fordi de begyndte at se helt forkert på tingene. Hvis der kom en bil og stoppede, og der kom en anden hen og talte til ham i bilen, som ikke havde noget med banen at gøre, troede de, at det var to, der var i gang med at forhandle narko. center for konfliktløsning www.konfflliktloesning.dk

Beboernes vinkel De unge støjede til langt ud på natten, nogle gange til kl. 2. Det var i sommermånederne. Om natten kom de i biler og parkerede dem og spillede høj musik. Der var nogle forældre, der var meget vrede, som altså virkelig var oppe at køre. Vi har haft et tilfælde derude, hvor der var en forældre, der greb til vold. Ungemæglerens vinkel Jeg er løbende blevet kontaktet af boligafdelingens bestyrelsesmedlemmer, der får henvendelser fra beboere, som klager over støj og ballade og nogle voldsepisoder, måske var der lidt med våben og nogle andre ting. Jeg taler med nogle af de opsøgende medarbejdere og andre folk, og beder dem beskrive, hvad der sker omkring den her boldbane. De kommer tilbage med et noget andet billede af, hvad det er, der foregår. At det er børn og unge, som har det rart på en fortrinlig boldbane. Tanken opstår, at man måske skulle sætte de her parter sammen, og både beboerne og de unge siger ja til at deltage i det, vi kalder et stormøde M æglingen : De unges vinkel Først og fremmest kom begge parter jo frem med alle de dårlige ting. De startede så med at fortælle, hvorfor de ville have den lukket ned, og så kom vi ind på vores argumenter. Jeg kunne godt forstå, at de var lidt sure over al den larm. Vi blev taget seriøst og folk talte til os uden at have alle de fordomme. Beboernes vinkel Det starter egentlig meget positivt med, at Jens, SSP-manden, bad os alle sammen om at præsentere os og sige, hvad vi hed. Og det, synes jeg, virkede meget godt De sagde, de havde slet ikke tænkt over det med klokken. Altså at kl. 21, hvor vi godt vil have at boldbanen skal være lukket ned, så der er fred og ro, det var jo ikke sent for dem. De rendte rundt og havde det hyggeligt. Så det tænkte de slet ikke over, men de kunne da godt forstå, at når folk skulle op på arbejde, de havde jo selv sommerferie, men når folk skulle op på arbejde, så ville de godt have fred og ro. Så de sagde med det samme, at de ville godt acceptere, at de skulle stoppe kl. 21, og hvis de ikke kunne, så skulle vi bare komme og sige det, og de vidste så godt, hvorfor de skulle stoppe. De var meget åbne og var meget bevidste om, hvordan situationen egentlig var. Og så det vigtigste egentlig, det var, at de var skide lydhøre over for det, vi andre sagde. Ungemæglerens vinkel Der er en indledende fase, hvor man præsenterer meget tydeligt, hvad det er, mæglingen kommer til at gå ud på. Og det er vigtigt, for der sidder oftest to parter, som er i oprør i hvert fald indvendigt. Så det skal være en meget tydelig og klar ramme og en præsentation af, hvilket rum de sidder i, og hvordan tingene kommer til at foregå Det var en god aften at være mægler på det her stormøde, fordi man kunne mærke, at folk var interesseret i at være med. Der var ikke nogen, der undervejs sagde, jamen det her det fører ingen vegne.

V e jen v idere: De unges vinkel Resultatet af mæglingen blev, at vi fik banen De fik jo også det, de egentlig ville have, at der ikke var larm, og at der var ryddet op og sådan nogle ting Mægling var en god måde at løse problemet på. Jeg vil gerne anbefale det også til andre mennesker, der har nogle konflikter, de skal løse Jamen, hvis jeg mødte dem i dag, ville jeg da kunne sige hej til dem på en helt almindelig måde Beboernes vinkel For nogle har det at holde et mæglingsmøde været det, man kan kalde en øjenåbner. At de unge mennesker de er ikke bare, som man hører, og som rygterne går. Ungemæglerens vinkel Jamen, man når frem til et resultat i en mægling ved, at parterne har fået vist hinanden, hvad det er, der har fyldt hos dem både følelsesmæssigt, men også i forhold til den sag, det nu handlede om. Og man har ligesom ledt dem ind på, at nu er vi så her. Nu har vi en eller anden form for forståelse for hinandens synspunkter, interesser osv., så kan vi måske lede hinanden over i at tale om, jamen, hvad er det så, der skal til, for at vi kan mødes igen, og der kan være mange former for løsninger. Det handler ikke om at blive venner, men om hvordan vi kan omgås, når vi ser hinanden på skolen, eller hvor konflikten nu har fundet sted. Casen og citaterne er hentet fra videoen Hva har du gang i?, som blev udarbejdet i forbindelse med afslutningen af Det kriminalpræventive Råds projekt om konfliktmægling for 12-15 årige (2007).

Mægling virker også på t rivsel og sygef r avær Konfliktmægling blandt børn og unge er både en forebyggende, foregribende og indgribende indsats, og derfor er det svært at gøre virkningen op i kroner og øre. Erfaringer fra en række af landets skoler, institutioner og virksomheder giver dog et klart indtryk af, at trivslen øges, når mægling anvendes som metode til konflikthåndtering. Glade unge trods konflikter Et eksempel er Valhøj Skole i Rødovre, hvor man har arbejdet med mægling for unge i et par år, bl.a. mægler elever mellem andre elever. Her svarer 95% af skolens 565 elever, at de er glade for skolen, kammeraterne og lærerne. De er glade for skolen på trods af, at op mod halvdelen af eleverne siger, at der er jævnligt konflikter. For skoleleder Bo Slemming er dette et tegn på, at mæglerindsatsen virker. Eleverne ved, at konflikterne kan løses hurtigt. Konflikter koster også i tid Hvor meget undervisningstid bruger lærerne på at løse konflikter? To-tre minutter pr. time er nok ikke lavt sat, og regner man det sammen for hele skolen, bliver det til en del spildtid. Flere skoler har derfor arbejdet med både ungemægling og elevmægling, så de to parter, der er i konflikt, kan få hjælp til at løse deres problem hos uddannede ungemæglere eller elevmæglere, mens resten af klassen kan komme videre med undervisningen. Det løser ikke bare konflikterne, men uddanner samtidig eleverne til selv at tage ansvar for egne konflikter. - Som lærer er jeg ofte ude for, at der i de konflikter, jeg bliver bedt om at mægle i, er flere implicerede parter, nogle gange en hel klasse eller en stor gruppe unge. Overbygningen på ungemægleruddannelsen gav mig nye og gode redskaber til at mægle i større grupper og afholde stormøde. Fra at den energi og dynamik, der naturligt opstår, når en konflikt involverer mange mennesker, kan virke afskrækkende, har jeg nu lært, at det kaos, der naturligt opstår, kan være en vigtig del af processen og af selve metoden. Kursist på Center for Konfliktløsnings overbygningsuddannelse for ungemæglere - Vi kan også se, at vi f.eks. har lavt sygefravær blandt eleverne. Bo Slemming, skoleleder og ungemægler

Kom videre med ungemægling tag e t kur sus i ungem ægling Center for Konfliktløsning udbyder kurser i konfliktløsning og mægling. De sidste tre år har vi haft meget stor søgning til vores ungemæglerkurser, og som noget nyt har vi også lavet en efteruddannelse for dem, der allerede er i gang med mægling blandt unge. Ungemæglerkurset er af 7 dages varighed (internat), og de syv dage er fordelt på tre moduler 3+2+2 dage, så der er mulighed for at træne de nye kompetencer på jobbet mellem modulerne. Den røde tråd i undervisningen er mæglingens metoder, etik, dilemmaer og mæglerens særlige rolle og opgave i konflikter, hvor parterne er under 18 år. På kurset, som er meget praksisorienteret, arbejder vi med konfliktforståelse, konflikters dynamik og deltagernes egne reaktionsmønstre. - Dét, jeg har lært, er, at jeg skal lade være med at stjæle konflikten fra de unge. Kursist på Center for Konfliktløsnings ungemægleruddannelse Overbygningen er af 6 dages varighed (3 x 2 dages internat), og her sætter vi særligt fokus på konflikthåndtering i og mellem grupper af unge. Der bliver sat fokus på gruppedynamiske processer, proceslederens metoder, konflikthåndtering i større og mindre grupper, der fortsat skal fungere sammen. Der bliver også introduceret til, hvordan man arbejder med stormøder og hvordan man kan bruge redskabet deep democracy til at understøtte konfliktløsningsprocesserne. - Det kaos, man kan opleve i gruppemægling, skal man ikke frygte, da det netop er i kaos, at nøglen til at få genoprettet retfærdigheden ligger. Kursist på Center for Konfliktløsnings overbygning til ungemæglere De helt aktuelle oplysninger om pris, tid og sted finder du på vores hjemmeside www.konfliktloesning.dk

Når unge er i konflikt mægling som middel giver indblik i, hvordan hverdagens konflikter kan håndteres konstruktivt. For at inspirere flere til at bruge konfliktmægling i deres arbejde med børn og unge har vi samlet nogle cases fra det virkelige liv. Ungemægling er baseret på frivillighed og fortrolighed. Mæglerens rolle er at hjælpe parterne til selv at finde en løsning, som de er tilfredse med. Målet er, at parterne tager ejerskab til konflikten, får fortalt og hørt om hinandens oplevelse af konflikten, genopretter værdigheden og relationen til hinanden og indgår holdbare aftaler for fremtiden. Når det handler om vold og overgreb, går mæglingen i høj grad ud på at give parterne en gensidig forståelse af, hvad der skete. Det er i mødet mellem de involverede parter, at konflikten kan opløses. Center for Konfliktløsning definerer konflikter som uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. Konflikter er en del af hverdagen, og de er ikke nødvendigvis negative, men kan give afsæt til forandring, ny erkendelse og skabe læring. Vi tilbyder kurser i ungemægling både åbne kurser og skræddersyede forløb. Desuden har vi udviklet et særligt overbygningskursus til de ungemæglere, der har brug for at arbejde med konflikthåndtering i og mellem grupper af unge. Center for Konfliktløsning er en medlemsforening (NGO). Formålet er at udbrede kendskabet til fredelig konfliktløsning nationalt og internationalt og kvalificere enkeltpersoner og organisationer til at løse konflikter. Tilmelding og flere informationer: Center for Konfliktløsning Tlf.: 35200550 kursus@konfliktloesning.dk www.konfliktloesning.dk