I følelsernes vold Dirigent / Cristian Mandeal Solist / Simone Lamsma, violin Torsdag 6. oktober 2011 kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 7. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
Aftenens dirigent / Cristian Mandeal PROGRAM Dirigent / Cristian Mandeal Solist / Simone Lamsma, violin Ralph Vaughan Williams (1678-1714) Tallis Fantasia (1910) 16 Cristian Mandeal Cristian Mandeal tiltrådte i 2007 stillingen som 1. gæstedirigent for Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. Samme stilling havde han hos Hallé Orchestra i Manchester indtil udgangen af sæson 2008 / 2009. Derudover var han fra 1987 til 2009 chefdirigent og kunstnerisk leder for Bucharest Philharmonic, som under hans ledelse udviklede sig til et orkester af international standard. Mandeal har dertil haft fast tilknytning til Euskadi Symphony Orchestra i Spanien, Haifa Symphony Orchestra i Israel samt Haydn Orchestra di Bolzano e Trento i Italien. Mandeal studerede klaver, komposition og direktion på Musikhøjskolen i Brasov og på Musikakademiet i Bukarest. Senere fulgte studier hos Herbert von Karajan i Berlin og hos Sergiu Celibidache i München, og efter at have hentet erfaring som repetitør på operaen i Bukarest blev han fast dirigent for Targu Mures og Cluj Philharmonikerne. Leonard Bernstein (1918-1990) Peter Tjajkovskij (1840-1893) Serenade (1954) Faidros Pausanias (Lento, Allegro) Aristophanes (Allegretto) Eryksimachos (Presto) Agathon (Adagio) Sokrates Alkibiades (Molto tenuto: Allegro molto vivace) Symfoni nr. 6, op. 74, Pathétique (1893) Adagio - Allegro non troppo Allegro con grazia Allegro molto vivace Finale. Adagio lamentoso 32 50 Cristian Mandeal har dirigeret orkestre over det meste af verden og er en regelmæssig gæstedirigent hos de største orkestre i Europa, Israel og Japan samt operahusene i Wien og Berlin. Desuden har han deltaget i en række internationale festivaler som George Enescu International Festival i Bukarest (hvor han var kunstnerisk leder i 2001 og 2003), Autumn Festival i Prag og Bloomington Festival i USA. På Edinburgh Festivalen i 2002 dirigerede han BBC Scottish Orchestra i den britiske førsteopførelse af operaen Oedipe af George Enescu. Talrige cd-indspilninger er det også blevet til. Cristian Mandeal har indspillet alle Bruckners symfonier for Electrecord samt alle Brahms og Enescus orkesterværker for Arte Nova (BMG Ariola). Desuden har han indspillet på plade-mærkerne Claves og BIS. Seneste indspilning er Bruckners 9. symfoni med Hallé Orchestra. 4 5
Programnoter / Eva Maria Jensen Williams Tallis Fantasia Fantasi over et tema af Thomas Tallis blev Vaughan Williams gennembrudsværk. Med ét slag blev han ikke kun kendt i sit hjemland, England, men også ude i den store verden. Han skrev værket i 1910, men kom i berøring med Tallis tema allerede i 1906, da han var i gang med at redigere den engelske koralbog. Den smukke melodi, som Williams præsenterer os for, stammer fra en gammel psalter, der var blevet brugt til salmen When rising from the bed of death. Værket er formet som en slags meditation over salmemelodien. Det originale består i, at det er skrevet for solokvartet, et mindre strygerensemble og et stor strygerensemble, hvilket giver værket et præg af den barokke concerto grosso form. Tallis Fantasia blev uropført i 1910 under Three Choirs Festival i Gloucester Cathedral. Bernstein Serenade En rig amerikansk fond, Koussevitzky fonden, bestilte i begyndelsen af 1950erne et symfonisk værk hos den berømte dirigent og komponist, Leonard Bernstein. Værket skulle ære mindet om den russisk-amerikanske dirigent Sergei Koussevitzky (1874-1951) og hans kone Natalie. Bernstein fandt inspirationskilden til værket i Platons filosofiske dialog fra ca. 385 f. Kr.: Symposion. Dialogen er formet som en livlig disput over emnet kærlighed, og de diskuterende er sofisten Faidros, juristen Pausanias, forfatteren Aristophanes (der skrev komiske teaterstykker), naturvidenskabsmanden Eryksimachos, forfatteren Agathon (der skrev tragedier, og i hvis hjem de alle samledes), filosoffen Sokrates og politikeren Alkibiades. Syv kloge mænd, som Bernstein beskriver i fem satser for violin, strygere, harpe og slagtøj. Og hvad siger de kloge mænd så om det udvalgte emne? Faidros priser kærlighedsguden Eros (den smukke violinkadence, som værket begynder med). Pausanias understreger dualiteten, der opstår mellem den elskede og den, der elsker (dansende allegro i sonateform med et valselignende sidetema). Aristophanes priser kærlighedens mirakler (solisten har her mange dobbeltgreb og spinder en lang, lyrisk melodi oven over et mere konventionelt, af og til fugeret, akkompagnement). Eryksimachos taler om kærlighedens mønstre, som kan undersøges videnskabeligt (i den korteste og hurtigste af alle satser). Agathon prøver på at beskrive alle aspekter af kærlighedens magt såsom dens charme (i en smuk adagio-sats, som er Serenades centrale sats, der udvikler sig lidenskabeligt). Sokrates taler alvorligt og dystert, idet han mindes sit besøg hos seersken Diotima, som talte om kærlighedens dæmoni (satsen har en lang, alvorlig indledning og udvikles dramatisk). Den let fordrukne Alkibiades er mere til skæg og ballade. Derfor er hans bidrag til diskussionen en rondo på grænsen til jazz. Violinen er den talende i hver sats. Orkestret er enten enigt med solisten eller forsøger at diskutere med ham/hende. Stilistisk er værket neoklassisk. Formmæssigt er der tale om rækkefølge af satser, der står i kontrast til hinanden. Men først og fremmest er der tale om en violinkoncert, der bare ikke hedder koncert. Bernstein skrev værket i 1954 og dirigerede selv uropførelsen i Venedig, hvor Isaac Stern var solist med Det Israelske Symfoniorkester. Tjajkovskij 6. symfoni, Pathétique Tjajkovskijs sjette og sidste symfoni, Pathétique, er et billede på en splittet verden. Splittelsen angår misforholdet mellem det ydre og det indre. Det ydre fremstår som lyst og positivt, skønt i høj grad konventionelt og på længere sigt kedeligt. Det indre består af en blanding af fortvivlelse og dødsanelse, af dyb, dyb depression og udsigtsløshed. Det er symfoniens ydre satser, den første og den sidste, der repræsenterer det indre, mens de midterste satser står for den ydre verden. Her kan man gå til bal og danse en skæv vals i 5/4 dels takt (anden sats, Allegro con grazia, D-dur), eller se på flotte militærparader, hvor unge mænd spankulerer rundt med snævre benklæder og flotte epauletter (tredje sats, Allegro molto vivace, G-dur). Men kommer man hjem, så overvældes man af fortvivlelse og dødsangst. Det gælder både den første og den sidste sats i denne symfoni. Allerede i første sats citerer Tjajkovskij melodien fra den russiske dødsmesse: Sammen med de hellige, giv fred, O Kristus, til din tjeners sjæl. Og i løbet af satsen udbryder orkestret hjerteskærende smerteskrig, så det løber én koldt ned ad ryggen. I sidste sats bliver døden en realitet og vores helt Tjajkovskij selv? afgår ved døden. Satsen bygger over et faldende smertemotiv i strygerne, som præsenteres flere gange efterhånden forstærket med blæserne. En trøstende, sangbar melodi formår ikke at lindre den smerte, som er satsens grundlæggende følelse. At leve gør så ondt, at kun døden kan udfri den lidende. Og når en tam-tam klinger hen mod slutningen af satsen i øvrigt kun denne ene gang i hele symfonien så ved vi, at døden er en realitet. En koral i blæsere lyder langt borte. Og nu trækker melodilinjen ned mod stadig dybere regioner for at forsvinde i de delte basstrygere. Satsen slutter i en tertsløs klang tomhedens klingende symbol. Hos Tjajkovskij er der ingen himmel, der åbner sig for at tage imod den afdøde (sådan, som Gustav Mahler eller Richard Strauss ville have gjort det). Det her er den moderne død uden evighedsperspektiv. Det er ingen hemmelighed, at Tjajkovskij døde otte dage efter, at Pathétique blev uropført i Skt. Petersborg med ham selv i spidsen for orkestret. Hans død kom ganske uventet, og der er opstået en hel litteratur, der tager sig af spekulationerne omkring dødsårsagen. Den officielle forklaring er kolerabakterier og indtagelse af et glas vand fra Neva floden. En anden version taler om selvmord, om en realisering af det musikalske program, der gemmer sig i symfonien. Endnu en teori taler om en sammensværgelse, om en æresdomstol af højtstående embedsmænd, der stillede Tjajkovskij foran et ultimatum: Enten død for egen hånd eller en skandale og forvisning til Sibirien. Og det, der skulle udløse skandalen, var Tjajkovskijs forelskelse i en ung, adelig mand, der var en nær slægtning af tsar-familien. Homoseksualitet var ikke noget, man tolererede i disse kredse. Eftertiden vil nok aldrig finde en forklaring på Tjajkovskijs gådefulde død. Men han efterlod sig en mængde pragtfuld musik, operaer, balletter, solokoncerterne, klavermusik og ikke mindst de mesterlige symfonier. 6 7
Aftenens solist / Simone Lamsma Simone Lamsma Hollandske Simone Lamsma er af den efterspurgte dirigent Jaap van Zweden blevet beskrevet som en af de førende violinister i verden. Og hun har da også fået etableret sig som en meget eftertragtet solist, der spiller med førende orkestre og dirigenter over hele verden. Denne sæson har hun engagementer med Royal Concertgebouw, Orchestre National de France, Lucerne Symphony, Utah Symphony, Hong Kong Symphony og Sao Paolo Symphony. Simone Lamsma begyndte at spille violin som 5årig og flyttede til England som 11årig for at studere på Yehudi Menuhin School hos professor Hu Kun og på Royal Academy of Music hos professor Maurice Hasson. Som 19årig bestod hun Royal Academy of Music s Bachelor of Music program som den yngste student nogensinde og blev belønnet med den prestigefulde HRH Princess Alice s Prize for at være en eksemplarisk studerende, med Louise Child Prize for det bedste resultat blandt skolens bachelorer og med Roth Prize for det bedste violineksamensresultat. Hun har haft stor succes i internationale violinkonkurrencer og har bl.a. vundet sølvmedalje i den prestigefulde International Violin Competition of Indianapolis i 2006, første pladsen i China International Violin Competition i 2005 og første pladsen i Benjamin Britten International Violin Competition i 2004. Om hendes optræden med Britten Concerto med London Symphony Orchestra og Sir Andrew Davis skrev London Times: den unge hollandske violinist viste den helt perfekte kombination af musikalitet og teknisk beherskelse. Hun har også spillet koncerter med blandt andre Netherlands Radio Philharmonic, Rotterdam Philharmonic, Royal Flemich Philharmonic, Dallas Symphony Orchestra, Orchestre Nationale de France, Lucerne Symphony, National Polish Radio Symphony Orchestra, St. Louis Symphony og Seoul Philharmonic. Denne aften har Simone Lamsma selv valgt at spille Bernsteins Serenade. Hun spiller på en ex-chanot-chardon Stradivarius fra 1718. 6 9
Kommende koncerter Onsdag 9. november 2011 fra kl. 19:30 Skt. Nicolaj Kirke, Rønne 10.-12. november 2011 Koncerter i Sydsverige Torsdag 13. oktober 2011 kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fredag 14. oktober 2011 kl. 19:30 Erikstruphallen, St. Heddinge Dirigent / Michael Francis Solist / Marianna Shirinyan, klaver Haydn / Symfoni nr. 88 Beethoven / Klaverkoncert nr. 1 Schubert / Symfoni nr. 9 den sprøde wienerklassik Prisbelønnede armensk/danske Marianna Shirinyan er solist i Beethovens første klaverkoncert, der dirigeres af den unge Michael Francis. Det gav genlyd i musikverdenen, da Francis i 2007 med kun 12 timers varsel overtog en kon-cert med London Symphony Orchestra, hvor han spillede kontrabas. Nu er Francis dirigent på fuld tid og går fra den ene succes til den anden. Tirsdag 15. november 2011 fra kl. 19:30 Grønnegades Kaserne, Næstved Onsdag 16. november 2011 fra kl. 19:30 Gribskov Kultursal, Helsinge Torsdag 17. november 2011 fra kl. 19:30 Osted Fri- og Efterskole Fredag 18. november 2011 fra kl. 19:30 Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek Solister / Dreamers Circus (Koncertmester Rune Tonsgaard Sørensen, folkemusiker Ale Carr og jazzmusiker Nikolaj Busk) Komponist og arr. / Hans Ek Instruktør / Kristian Leth Orkesterleder / Frederik Øland Support / Third Ear Lounge / DJ Kristian Leth 60 minutes of dreams Nyt klassisk koncertformat! Folkemusiktrioen Dreamers Circus kaster egne og andres kompositioner i hænderne på orkestermusikerne og arrangør Hans Ek. Dirigenten erstattes af instruktør og musiker Kristian Leth, der er med til at udvikle koncertform, musikvalg og det visuelle udtryk. Den musikalske instruktion af orkestret står koncertmester Frederik Øland for. Resultatet er musik, befriet fra fordomme og båret af fascinationen og ambitionen om at finde frem til det unikke. Michael Francis Dreamers Circus 10