Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr. 1 7. marts 2006

FSB Information Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr. 1 7. marts 2006 Væggelus et stigende problem Den lille blodsugende tæge bliver desværre mere og mere almindelig i de danske hjem. Det er vigtigt at reagere straks, hvis du hører om væggelus i din afdeling. FOTO: RENTOKIL Væggelusen er en tæge, der lever af blod og typisk bor på væggen rundt om sengens hovedgærde, i sengelinned, puder, tæpper osv. Væggelus kan også findes i gulvtæpper, sprækker langs paneler, stikkontakter, bag løstsiddende tapet og revner i væggen, i computerskærme, for bare at nævne nogle eksempler. Den er drilsk, fordi den kan leve meget længe i sit skjul uden at indtage føde. Nogle mennesker er allergiske overfor væggelusens bid og får store, røde kløende plamager på huden af dem. Tegn på væggelus Væggelusen kan være svær at få øje på, da den er aktiv om natten og bevæger sig hurtigt. Tegn på tilstedeværelse af væggelus kan være: små blodpletter på lagener og sengetøj, små sorte pletter på fx paneler (det kan være ekskrementer fra væggelus), afkastet ham og endelig en karakteristisk lugt, som væggelusen afgiver. Hvad gør du Hvis du har mistanke om, at der er væggelus i din lejlighed eller et sted i ejendommen, skal du straks kontakte ejendomsinspektøren. Det er vigtigt, at bekæmpelsen går i gang hurtigt og foretages af professionelle. Jo mere væggelusen når at sprede sig, jo dyrere og Ulækre er de. Og uvelkomne. Gå straks til afdelingens ejendomsinspektør, hvis du møder eller hører om sådan en fætter i din lejlighed eller afdeling! mere besværligt bliver det at komme af med den igen. En afdeling i FSB har indtil videre måttet betale over 200.000 kroner for at få bugt med de små bæster. Bekæmpelse foregår ved hjælp af gentagende og grundig sprøjtning af ejendommen. Du kan få meget mere at vide om væggelusen og bekæmpelse af den på www.rentokil.dk - tkn Læs om: Forsikring.................... side 2 Fra bestyrelsens møde.......... side 3 Fremtidens beboerdemokrati.... side 5 FSB er blevet EMAS-godkendt.... side 5 Kontakt til administrationen s... ide 6 Ny økonomichef............... side 7 Lars Olsen holdt foredrag....... side 7 Kurser og arrangementer........ side 8 Nu købes der el................. side 8 Mødekalender................. side 9 Nyt fra BL og LBF.............. side 9

Det sker ikke for mig Den tanke er desværre alt for almindelig, når uheldet er ude. Og uheld kan gå hen og blive til katastrofer, hvis man ikke er forsikret. FOTO: NIELS STOCKMARR Det hænder, at vi i FSBs blade minder jer om, hvor vigtigt det er at have en indboforsikring, hvis der fx skulle ske indbrud, hærværk, vandskade eller brand i jeres hjem. Således også nu Det er dit ansvar Nogle tror fejlagtigt, at man som beboer i en almen bolig er dækket ind under afdelingens forsikring. Det er forkert! Afdelingens forsikringer dækker de skader, der måtte ske på selve ejendommen. Ikke beboernes indbo. Og er skaden forårsaget af beboeren er det fx en juledekoration, der er skyld i en brandskade - så dækker afdelingens forsikring ikke renovering af lejligheden. Dermed kan regningen i værste fald antage uoverskuelige dimensioner og sætte en familie i gæld i mange år fremover i stedet for, at det bliver dækket af en familie- og indboforsikring. Ligeledes tror nogle, at kommunen erstatter det mest nødvendige, inklusive dækning af huslejen i en midlertidig bolig, mens den gamle sættes i stand efter vandskade eller brand. Heller ikke det er rigtigt. Der findes flere eksempler, også i FSB, på, at mennesker har mistet alt i en brand og er kommet i nød, fordi de ikke har haft en forsikring. Tal om emnet Som sagt, så er ikke alle klar over, hvor vigtig en forsikring er, og at det er éns eget ansvar at tegne den. Det er vigtigt at få ryddet misforståelser og falsk tryghed af vejen. Som afdelingsbestyrelse kunne I I januar 2004 udbrændte en beboers hus i Kantorparken totalt. Det var tredje gang inden for tre år, afdelingen har oplevet en brand, hvor beboerne ikke havde en forsikring til at dække skaderne. med fordel fx informere om emnet ved et afdelingsmøde. Læs mere om problematikken i FSB Beboeren fra februar 2003 og 2004, som du finder på FSBs hjemmeside. Eller kontakt afdelingens driftsleder, hvis I vil vide mere. - tkn Festen skal forsikres Hvis afdelingen holder fester eller arrangementer for beboerne, så husk at der skal tegnes en særskilt forsikring hver gang. Ellers er der ingen kompensation, hvis nogen kommer til skade, eller noget går i stykker. Prisen for at tegne en særskilt forsikring for en fest er absolut overkommelig: typisk i omegnen af 500 kroner afhængig af, hvad der skal foregå, hvor mange deltager osv. Det kan ikke betale sig at spare den udgift. FSB har en fast aftale med forsikringsmæglerfirmaet Willis om denne slags forsikringer, hvilket betyder, at afdelingsbestyrelsen ikke behøver at gøre det store forarbejde for at kunne tegne en forsikring fra gang til gang. Det letteste er at henvende sig til ejendomskontoret, som har eller kan rekvirere et skema fra FSBs økonomiafdeling. Herfra kører proceduren af sig selv. - tkn 2

Fra bestyrelsens møde den 8. februar 2006 Ny økonomichef Før mødet blev FSBs nye økonomichef Michael Steensen præsenteret for bestyrelsen. Læs præsentationen på side 7. Egen trækningsret Bestyrelsen fik en status over tildelingen af egen trækningsret i Landsbyggefonden. I 2005 er der anvendt cirka 2,5 millioner kroner, mens der for 2006 indtil videre er disponeret næsten 14 millioner kroner til blandt andet kloakrenovering, tagudskiftning, vand- og varmemålere, renovering af el samt flere bolignet-projekter. Fælledhaven De sidste beboere flyttede ind i FSBs nye afdeling; Fælledhaven den 1. februar 2006. Den 7. februar var der inviteret til et orienterende velkomstmøde. Cirka 60 beboere deltog. Inden mødet havde nogle beboere nedsat en arbejdsgruppe som, indtil der vælges en afdelingsbestyrelse, vil være kontaktled mellem afdelingen og FSB. Arbejdsgruppen er i gang med at forberede et afdelingsmøde, som formentlig afholdes i slutningen af marts. Synsrapport Bestyrelsen blev orienteret om, at synsrapporten er blevet justeret. Der vil i løbet af marts 2006 blive udarbejdet en pjece om emnet, som udlejningscentret fremover vil udsende samtidig med bekræftelse på opsigelse af et lejemål. Nyt servicekoncept Der er nu fastlagt en administrativ basispakke for FSBs afdelinger. Den indeholder dels de ydelser, der efter loven skal indgå i en grundlæggende forsvarlig boligadministration, dels de ydelser, der som led i at opfylde FSBs kvalitetskrav, målsætninger, udviklingsmæssige ambitioner osv. indgår i serviceringen af afdelingerne. Det er fx ydelser, der understøtter udviklingen af det lokale beboerdemokrati, opretholdelsen af en tydelig miljøprofil og en fortsat udvikling af FSBs boliger og boligmiljøer mv. Alle tilvalgsydelser samles i et katalog, hvor alle ydelserne bliver udførligt beskrevet. Alle afdelingsbestyrelser vil på et senere tidspunkt modtage en beskrivelse af både basispakke og tilvalgsydelser suppleret med et prisblad, som indeholder priser/takster/gebyrer på tilvalgsydelserne. Beskrivelserne og prisbladet vil til den tid også være tilgængelig på FSBs hjemmeside. Uhensigtsmæssig adfærd På baggrund af bestyrelsens temadrøftelse om tryghed og fremtidssikring af FSBs boligafdelinger i september 2005, var der ønske om, at der blev udarbejdet et forslag til, hvordan der kan gribes ind over for uhensigtsmæssig adfærd i og omkring et lejemål. Forslaget, som blev fremlagt for bestyrelsen, handler blandt andet om, hvem der gør hvad og hvornår i forhold til at gribe ind overfor uhensigtsmæssig adfærd, om muligheden for at påligne beboere, som fx smider affald på fællesarealer, at betale udgiften til oprydningen og om at formidle, at uhensigtsmæssig adfærd har en konsekvens. Der var enighed om, at forslagene bearbejdes og udsendes som informationsmateriale til alle afdelingsbestyrelser og medarbejdere i FSB. 3

Fra bestyrelsens møde den 8. februar 2006 Miljøfølgegruppen På repræsentantskabsmødet den 9. november 2005 blev miljøudvalget som bekendt nedlagt, og der blev i stedet nedsat en miljøfølgegruppe. Bestyrelsen slog fast, at miljøfølgegruppen er et ad hoc udvalg, som blandt andet skal sørge for, at der bliver afholdt minimum to årlige temamøder om miljøspørgsmål for afdelingsbestyrelserne. Endvidere skal gruppen fungere som sparringpartner for teknik- og miljøafdelingen. I modsætning til udvalgene i FSB, som er forberedende i forhold til bestyrelsen, er miljøfølgegruppens opgaver uafhængige af bestyrelsens møder. Miljøfølgegruppen består af Ib Sørensen, Jens Gunslev og Jan Majfred. Ib Sørensen Jens Gunslev Jan Majfred Regnskab for kursusfonden Bestyrelsen fik forelagt regnskab for kursusfonden 2005. Det viste, at der i perioden var brugt 111.084 kroner til afholdelse af kurser, herunder lokale kurser og til betaling af 50 pct. af kursusgebyret for personer, som deltager i kurser i BL-regi. I slutningen af 2005 var kursusfondens indestående 186.079 kroner. Bestyrelsen blev endvidere informeret om, at alle FSBs afdelinger foruden ni er medlemmer af kursusfonden og at kun fire ud af 25 kurser blev aflyst i 2005. Om møderne i sektionerne Bestyrelsen har besluttet følgende procedure i forbindelse med indkaldelse og afholdelse af møder i sektionerne: Udkast til dagsorden udarbejdes af administrationen, godkendes af sektionslederen, og sendes til samtlige afdelingsbestyrelsesmedlemmer i sektionen senest to uger før mødet. Administrationen modtager tilmeldinger og meddeler den afdeling, som er vært, hvor mange, der deltager i mødet. På mødet er sektionslederen FSBs repræsentant. Administrationen sørger for, at der bliver skrevet referat. Referatet godkendes af sektionslederen, og sendes til mødedeltagerne senest tre uger efter mødet. Hvis der på mødet stilles konkrete spørgsmål, vil administrationen forsøge at få svaret skrevet ind i referatet. Det er sektionslederens ansvar, at kritik, forespørgsler, konkrete sager osv. kommer til administrationens og/eller bestyrelsens kendskab. Derfor er sektionslederen forpligtet til at kontakte administrationen med oplysning om, hvilke sager der kræver administrativ eller politisk bevågenhed. I forbindelse med sektionsudflugter opfordres sektionerne til at konkretisere, hvad de ønsker at se osv. Er der behov for nye ideer, kan FSBs konsulenter kontaktes (se evt. artiklen på side 6). Til den praktiske udførelse, fx bestilling af bus og forplejning, kan administrationen yde assistance. Endelig skal sektionslederen mindst en gang om året at kontakte de afdelinger, som ikke deltager i sektionsmøder. Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon 33 76 83 10 eller e-mail djc@fsb.dk. -hsj 4

Fremtidens beboerdemokrati Samfundsudviklingen har ændret vilkårene for beboerdemokratiet, og det er blevet sværere at engagere beboerne i bestyrelsesarbejdet. Det er baggrunden for, at Dansk almennyttigt Boligselskab (DaB) har kigget på videreudvikling og fornyelse af beboerdemokratiet. Nytænkning er nødvendigt, hvis vi også i fremtiden ønsker et velfungerende beboerdemokrati. Inspiration til nye midler og virkemåder finder du i rapporten Fremtidens beboerdemokrati, som er resultatet af et udvalgsarbejde i boligselskabet DaB om fremtidens beboerdemokrati i den almene boligsektor. Rapporten giver en række forslag til, hvordan man kan arbejde med at forny beboerdemokratiet i forhold til: at sikre den fremtidige interesse for beboerdemokratiet, at rekruttere aktive beboerdemokrater og at uddelegere interesseområder. Forslagene kan inddeles i seks hovedområder: Beboernes medindflydelse: Kan fx styrkes ved mere information om muligheder, kontakt til nye beboere og mulighed for at deltage inden for et snævert interessefelt. Endnu en gang er FSBs administration blevet EMAS II-godkendt. EMAS er et miljøledelsessystem, der skal sikre, at virksomheder arbejder for at bevare miljøet. Der er ikke mange danske virksomheder, der kan prale af at være EMAS-godkendt. Der er i dag kun ganske få, og FSB er et af de eneste boligselskaber på verdensplan med et certificeret miljøledelsessystem. Mange krav Miljøledelsessystemet består i store træk i, at der opstilles nogle miljømål, og at man beskriver, hvordan man vil indfri disse mål. Samtidig opstilles retningslinier for, hvordan man som minimum Den almene boligsektor kan styrke sit image ved blandt andet at markedsføre den høje service, man yder. Det sociale liv: Det anbefales at fokusere på værdien af sociale aktiviteter og begivenheder, fordi disse kan skabe og sikre et godt forhold mellem beboerne. Et godt socialt liv har positiv indflydelse på beboerdemokratiet. opfatter korrekt miljøadfærd. En ekstern miljørevision kommer en gang om året rundt i FSBs administration og undersøger, om vi følger vores miljøpolitik og - handlingsplaner, hvor vi fx har forpligtet os til at sortere papiraffaldet fra almindeligt affald. En anden forudsætning for EMAS II er desuden, at man årligt sætter sig nogle nye eller strengere miljømål. Det vil sige, at kravene hele tiden bliver skærpet i EMAS. Vi tænker grønt Miljø- og energimedarbejder i FSB, Tino Killen Jahn fortæller: - Det er en fast procedure, at vi hele tiden tænker 5 Afdelingsmødets form: Bør gøres mere interessant og vedkommende for beboerne fx ved at lægge mange beslutninger ud på møderne. Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer og andre aktive: Der gives mange konkrete råd til, hvordan man kan uddelegere opgaver og ansvarsområder, og hvordan man kan gøre det frivillige arbejde mere attraktivt. Selskabsbestyrelsens rolle: Der skal sikres en bred repræsentation i selskabsbestyrelsen, og selskabet bør være mere aktiv i de afdelinger, hvor beboerdemokratiet ikke fungerer. De samfundsmæssige interesser: Den almene boligsektor bør styrke sit image og lægge vægt på fordelene ved at bo alment såsom høj service, løbende vedligeholdelse og mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Endelig anbefaler rapporten et tæt samarbejde med kommunerne på flere områder. Hvis du har fået lyst til at læse rapporten, kan du henvende dig til Dorte Clausen i FSBs direktionssekretariat på mail djc@fsb.dk eller telefon 33 76 83 10. -tfa FSBs administration igen EMAS-godkendt FOTO: NIELS STOCKMARR Hos FSB sorterer vi vores affald. Her er Søren Højlo fra Kontorservice i gang med at presse pap, så det kan genbruges. over at smide papiret i kasserne til genbrug, men også at vi slukker lyset, sparer på vandet, handler økologisk og vælger de rigtige samarbejdspartnere. Nina Kristensen, elev i kommunikationsafdelingen

Kontakt til FSBs administration Som medlem af en afdelingsbestyrelse fungerer du som repræsentant for din afdelings beboere over for FSBs administration. Administrationen kan hjælpe dig med at løse en række opgaver. NY I AFDELINGS- BESTYRELSEN FOTO: NIELS STOCKMARR Den primære kontaktperson for afdelingsbestyrelsesmedlemmer hos administrationen er driftslederen. Alle afdelinger har en driftsleder tilknyttet som et bindeled mellem afdelingen og administrationen på Rådhuspladsen. Det er også driftslederen, der deltager i budgetmøder, driftsudvalgsmøder og på bygningsgennemgangen. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du altid lade dit spørgsmål gå gennem driftslederen. De tre sekretærer i Driftscentret Ulla Andersen (bagerst til venstre), Helle Holten (bagerst til højre) og Anette Jørgensen (forrest). Driftslederne holder til i Driftscentret, og det er også her, du blandt andet kan henvende dig angående: Afholdelse af afdelingsmøder. Rådighedsbeløb og aktivitetsmidler. Kontakt Driftscentret på: driftscenter@fsb.dk eller 3376 8378. I Driftscentret finder du også udviklingskonsulenterne, som fx kan: Hjælpe med at igangsætte projekter af boligsocial karakter og videreudvikle idéer til nye initiativer. Planlægge lokale kurser eller debatarrangementer. Kontakt udviklingskonsulent Lene H. Jensenius på 33 76 83 05/ lhj@fsb.dk eller udviklingskonsulent Margit Koltze på 33 76 83 19/mk@fsb.dk. Andre relevante personer og afdelinger i administrationen er: Udlejningscentret, som fx kan svare på spørgsmål om: Udlejningsforsøg og generelle udlejningsregler. Mistanke om ulovlig fremleje. Kontakt Udlejningscentret på: udlejningscenter@fsb.dk/33 13 21 44. Teknik- og miljøafdeling. Her kan du henvende dig om fx: Grønne indkøb, affaldssortering og initiativer til nedbringelse af energiforbrug. LO-skolen 2006 Så er der sendt invitationer ud til årets konference på LO-skolen i Helsingør. Konferencen bliver en blanding af teater, film, debat og spændende besøg på nogle af FSBs egne afdelinger: Bellahøj, Blågården og Fælledhaven. Vanen tro er programmet tilrettelagt, så der er plads til at skabe nye netværk og pleje de gamle. Der er tilmeldingsfrist den 22. marts 2006 (og meget gerne før). Spørgsmål vedrørende konferencen kan rettes til Marianne Bjerg tlf. 33 76 83 12 eller mb@fsb.dk. Lene H. Jensenius It- og bredbånd. Nybyggeri og større ombygnings- og renoveringssager. Kontakt Teknik- og miljøafdelingen på: teknikogmiljoe@fsb.dk/ 33 76 83 22. - awp Besøg fx FSBs afdeling Bellahøj. FOTO: CARSTEN ANDERSEN 6

Ny økonomichef i FSB Den 1. februar startede FSBs nye økonomichef Michael Steensen. Michael er uddannet civiløkonom (HD) og kommer fra en stilling som regnskabschef i forretningsførerselskabet Domea (Domea er resultatet af sammenlægningen mellem boligselskaberne BSB, DB og ADB). I Domea bestred Michael stort set de samme funktioner, som han kommer til i FSB. Dog var der efter sammenlægningen for meget fokus udelukkende på regnskabsfunktionen. Det, syntes Michael, kunne blive for ensidigt. Derfor takkede han ja, da han fik tilbudt jobbet hos FSB. Et job som tilmed indeholder nogle funktioner, som han ikke tidligere har haft ansvaret for. Klarhed, fleksibilitet, samarbejde og service Michael fortæller, at han i jobbet som økonomichef vil vægte klarhed, fleksibilitet, samarbejde og service. Han forklarer: - Det er for det første vigtigt at FOTO: AWP vide, hvem der gør hvad og hvornår. Jeg ser økonomiafdelingen som en servicefunktion, som skal levere korrekt økonomisk data til tiden til resten af FSBs administration og afdelingerne. Økonomichef og håndboldtræner Michael bor i Holbæk, er fraskilt og har to børn på otte og elleve år, som bor på Bornholm med deres mor. I sin fritid bruger Michael meget tid på at træne et seriehold for damer i håndbold. - awp Michael Steensen er ud over FSBs nye økonomichef også håndboldtræner for et seriehold. Vi har alle et ansvar! Der var igen gang i debatten i Mødestedets lokaler på Blågårds Plads. Forfatter og journalist Lars Olsen var inviteret til at holde oplæg for afdelingsbestyrelsesmedlemmer og øvrige interesserede fra FSBs afdelinger på indre Nørrebro. Lars Olsen skød aftenen i gang med en analyse af dagens Danmark: - Der er opstået ghettoer både i toppen og bunden af Danmark, og snart møder vi i dagligdagen kun nogen, der ligner os selv. Der har altid været forskel på rig og fattig, men det nye er, at vi blander os langt mindre med hinanden i boligområderne og skolerne. Derfor ved vi også mindre om hinanden. Det er et problem for sammenhængskraften i samfundet, sagde han. Samfundets skyld? Debatten blandt deltagerne var langt omkring, men tog i sagens natur ofte udgangspunkt i lokale forhold på Nørrebro. Diskussionerne handlede blandt andet om manglen på praktikpladser og Ifølge Lars Olsen møder vi i vores dagligdag snart kun nogen, der ligner os selv. forholdene på skolerne. Men også spørgsmål om, hvad vi selv kan gøre, kom op. For er problemerne bare samfundets skyld? Lars Olsens bud er, at vi alle har et ansvar på hverdagsplan. Politikerne har et ansvar for at tage et opgør med den øgede polarisering, og for ikke mindst at diskutere muligheder for handling, frem for ideologi og intentioner. - Det kan blandt andet handle om at arbejde målrettet for blandede kvarterer og at fordele børn med indvandrerbaggrund på skolerne, ligesom det sker i Albertslund Kommune, tilføjede Lars Olsen og fortsatte: - Vi har alle et ansvar: Velstillede forældre bør også tilvælge den lokale kommuneskole. Og som en deltager formulerede det: - Hvor åbent tør vi egentlig, både danskere og indvandrere, lade vores børn møde det multikulturelle samfund? Der var masser af stof til fortsat diskussion, da aftenen var omme. - Lene H. Jensenius 7

Kurser og arrangementer foråret 2006! Fyraftensmøde: Budgetkursus I Budgetkursus for begyndere. Tirsdag den 21. marts 2006 kl. 17-20. Få indblik i arbejdet med afdelingens budget og regnskab, de centrale poster, budgetprocedure og mulighederne for indflydelse. Mødet foregår hos FSB på Rådhuspladsen 59, 1. sal, kantinen. Sidste frist for tilmelding den 13. marts 2006. Fyraftensmøde: Klagesagsbehandling fra A-Z Tirsdag den 25. april 2006 kl. 17-20. Hvordan tackler vi beboere, der smider affald, laver hærværk eller på anden vis opfører sig uhensigtsmæssigt? Hvor går grænsen for, hvornår vi skal reagere? Hvad er kommunens ansvar? Hvad er FSBs administrations ansvar? Hvilken rolle spiller afdelingsbestyrelsen? Mødet foregår hos FSB på Rådhuspladsen 59, 1. sal, kantinen. Sidste frist for tilmelding den 20. april 2006. Tilmelding m.m. til begge fyraftensmøder: Til Marianne Bjerg på e-mail: mb@mb.dk eller tlf. 33 76 83 12. Tilmelding behøver ikke gå gennem formanden.! Husk også: Lokale kurser, seminarer, temaaftener etc. i bestyrelsen og for sektionerne med udgangspunkt i egne idéer eller behov. Kontakt Lene Jensenius tlf. 33 76 83 05 eller lhj@fsb.dk Uddannelse af afdelingsambassadører hvad indebærer det at bo alment etc. Kursusforløb i afdelingen for beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Kontakt Lene Jensenius tlf. 33 76 83 05 eller lhj@fsb.dk For ældreboligafdelinger bliver der et arrangement den 9. marts 2006. Der er sendt invitationer ud! For ungdomsboligafdelingerne bliver der et arrangement den 4. maj 2006. Der udsendes invitationer senere. Dirigentaften - kick off 2006, forår 2006 (annonceres senere). Nu købes el til 2007! FSB har valgt at købe el til 2007 ved allerede nu at indgå i en el-pulje. På den måde opnås følgende fordele: Stordriftsfordele ved at samle mange forbrugere Markedsovervågning Indkøb bliver spredt over året. Ved at indgå i en pulje kan afdelinger med et mindre el-forbrug opnå de samme lave el-priser som store virksomheder. Indkøbene lægges nemlig sammen i én stor pulje. Puljen gør det muligt at handle flere typer af el-produkter og købe el til en lavere pris, end den man selv har mulighed for at købe til. Den samlede puljes indkøb bliver spredt over året, og indkøbene finder sted, når priserne Spotpris og puljepris 2002-2006 vurderes fordelagtige. Beslutning om køb træffes af en handelsafdeling, hvor en gruppe markedsanalytikere systematisk og dagligt analyser markedet. Husk at underrette FSB FSB vil sørge for indkøb af el til alle afdelinger, jf. gældende takstblad. Ønsker afdelingen nærmere oplysninger om elkøb, eller ønsker afdelingen ikke at indgå i en puljeaftale, kan teknik- og miljøchef Christian Kierkegaard kontaktes på 33 76 83 22 eller ck@fsb.dk. Ønsker afdelingen ikke at indgå i puljeaftalen, skal FSB skriftligt underrettes af formanden senest fredag den 17. marts 2006. - Christian Kierkegaard, Teknik- og miljøchef Puljeprisen er sammenlignet med markedets gennemsnitlige månedsspot-pris. Det er tydeligt, at puljekunderne har haft den laveste pris - og samtidig har de ikke haft nogen prisrisiko. 8

Mødekalender FSBs forretningsudvalg 3. april 2006 FSBs bestyrelse 15. marts 2006 20. april 2006 FSBs repræsentantskab 6. juni 2006 Kommunikationsudvalget 16. marts 2006 18. april 2006 Aktivitetsudvalget 31. maj 2006 Byggepolitisk udvalg Datoen ikke fastlagt Forvaltningsudvalget Datoen ikke fastlagt Økonomiudvalget 6. april LO-Skolen 29.-30. april 2006 FSB i Gladsaxe Gladsaxe Bestyrelsesmøde 31. maj 2006 Gladsaxe repræsentantskabsmøde 31. maj 2006 BL informerer Nr. 15-9. februar 2006 Vejledning i partnering - med særligt henblik på offentlige og offentligt støttede bygherrer Nr. 14-9. februar 2006 NBO s tilgængelighedpris 2006 Nr. 13-26. januar 2006 God almen ledelse Nr. 12-26. januar 2006 Legepladssikkerhed - uddannelsestilbud Nr. 11-19. januar 2006 Boliger og Velfærd Nr. 10-19. januar 2006 Nyt bygningsreglement overgangsordning Nr. 9-19. januar 2006 Elevpræmie og forsikring uden autorisation Nr. 8-19. januar 2006 Ny løntabel for ejendomsfunktionærerne Nr. 7-19. januar 2006 Forbud mod eksklusivaftaler Nr. 6-18. januar 2006 VVS kartellet - juridisk vurdering Nr. 5-6. januar 2006 Tilskud til ombygning af almene ungdoms- og familieboliger til almene ældreboliger Nr. 4-6. januar 2006 VVS branchens sortbøger er offentliggjort Nr. 3-5. januar 2006 Boligydelse og Boligsikring 2006 Lån til indskud 2006 Nr. 2-5. januar 2006 Tærskelværdier for perioden 1.1. 2006-31.12 2007 Nr. 1-5. januar 2006 Oversigt over de udsendte BL-informerer i 2005 Landsbyggefonden orienterer Nr. 377 16.februar 2006 Tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger (600 mill. kr.) Nr. 376 30. januar 2006 Indberetning af ledige boliger pr. 1. februar 2006 Nr. 375 24. januar 2006 Husleje- og udgiftsstatistik Nr. 374 24. januar 2006 Registrering af almene boligers tilgængelighed Nr. 373 3. januar 2006 Trækningsrettens andel af de pligtmæssige bidrag - ophævelse af tillægsregulativ Nr. 372 23. december 2005 Indberetning af ledige boliger pr. 1. januar 2006 Ring til Susanne Malling West på tlf. 33 76 83 09, hvis du ønsker et eksemplar af ovenstående skrivelser tilsendt eller hent dem på BL s hjemmeside www.bl.dk eller Landsbyggefondens hjemmeside www.lbf.dk. Udgivet af FSBbolig Rådhuspladsen 59 1550 København V Tlf.: 33 13 21 44 Fax: 33 14 12 60 E-mail: fsb@fsb.dk www.fsb.dk Redaktionen Helle Sinding-Jensen (ansv.) hsj@fsb.dk Anne Warrer Poulsen - awp@fsb.dk Tina Foldberg Andersen - tfa@fsb.dk Kontakt til redaktionen Telefon (direkte): 33 76 83 17 Email: kommunikationsafdeling@fsb.dk Layout: Rasch Tryk: FSBs kontorservice Oplag: 750 Næste deadline: 15. marts 2005 9