Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport
Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie Layout Side 10-11 Kodning Nyhedstrekant Side 11 Kodning Virkemidler Side 11-12 Modtager Side 12 Ønsket effekt Side 12 Konklusion Side 12-13
Indledning: Denne rapport handler om alle de tanker, eller i hvert fald de fleste af de tanker der gik igennem hovedet på mig da jeg lavede min avis artikel. Rapporten indeholder alt lige fra farve valg til ordvalg, og den indeholder generelt bare alle de ting jeg har tænkt på for at min artikel ville blive god. Problemformulering: Vi fik stillet et opgave som lyder at vi skal lave en artikel som man kan sætte i et blad som f.eks. ekstra bladet eller billedbladet, og denne artikel skulle så indeholde alle de ting en artikel normalt gør, manchet, mellemrubrik osv. Desuden skal artiklen være skrevet og se ud, som om den kommer fra et rigtigt blad. Afsender: Jeg har valgt at sætte min artikel i bladet SFINX, fordi jeg mener at SFINX er et blad som skriver meget om fakta, og som samtidig også har et godt blikfang, og en god måde at formidle deres historier på. SFINX vil man dog nok mest sige minder om en historiebog, idet det der står i den hovedsagligt er historier. SFINX er den primære afsender fordi det er bladet der sender det ud til læseren. Når jeg siger at der er en primær afsender, så må der jo også være en sekundær, og i dette tilfælde er den sekundære afsender mig Ditlev Nielsen. Budskab: Budskabet for min artikel har jeg valgt at gøre helt enkel, det er lige før jeg endda skriver det i selve artiklen. Budskabet med min artikel er, at alle skal have ret til at leve som frie mennesker, og at de selv skal have mulighed for at kontrollerer deres egne handlinger, uden at en tyran som f.eks. Julius Cesar kunne styre hele landet. En af de ting jeg f.eks. synes var forfærdelige, var at man bare sendte folk ind i en stor arene, og så kæmpede mod hinanden indtil den anden var død.. bare det med at man lever efter Survival og the fittest teorien gør mig helt rasende. Desuden har min artikel også et andet budskab, jeg prøver at gøre folk klogere på hvad de gamle romere egentligt var i stand til, og hvad man egentligt kunne udrette generelt i gamle dage.
Medie: Mediet er ret enkelt, jeg har valt at formidle min artikel i et Word dokument i stedet for en hjemmeside, en plakat osv. i det jeg mener at en artikel ikke passer så godt på en plaket, og desuden fik vi også vores opgave stillet, så vi var tvunget til at lave et dokument i word. Typografi: - Forside/hovedoverskrift i min artikel har jeg valgt, at jeg på forsiden vil bruge en stor overskrift så jeg ligesom fortæller hvad mit blad handler om, i dette tilfælde har jeg brugt SFINX som er det blad jeg har taget det fra. Jeg syntes at det var et lidt underligt navn til et blad, så jeg valgte at søge efter det på nettet, og samtidig også snakke med en bibliotekar om det. Jeg kunne ikke finde noget uanset hvad jeg søgte på, på nettet, men vores bibliotekar fortalte mig at bladet kun hed SFINX fordi den omhandlede Egyptens gamle historier og kulturer, og hun var ikke engang sikker på hvad det rigtigt hed. Dette fik mig til at undre mig over hvad det så kunne være, og jeg konstaterede at jeg så sikkert også bare kunne lave en ny overskrift. Jeg valgte derfor at lave en anden overskrift, Colosseum hvilket jeg synes lyder passende, idet min artikel handler om det. Så det korte af det lange er, at overskriften var SFINX før, fordi den handlede om Egypten, men jeg har omdøbt min Colosseum fordi min artikel handler om Colosseum Dette kan også ses på de to nedenstående billeder, hvor man, på højre side, kan se SFINX Hvis man kigger efter kan man tydeligt se ligheden mellem dem, det er bare en anden baggrund jeg har valgt, og derfor havde jeg også valgt at ændre overskriften.
Senere i min opgave igen, valgte jeg så igen at ændre den tilbage til SFINX fordi jeg ikke var sikker på bladets navn, og dette syntes at være det sikre valg for mig, så har jeg da den oprindelige overskrift som jeg gik efter.
- Artiklen/manchet, mellemrubrik og små bokse I min artikel, som man kan se på nedenstående billede, har jeg lavet en manchet i starten af min artikel. En manchet er meget kort fortalt, en slags indledning til hvad artiklen indeholder. Det jeg har skrevet i min manchet er, bl.a. at jeg vil fortælle at det er Colosseum jeg fortæller om i min artikel, og til dette har jeg brugt et meget informativt sprog, hvilket jeg bruger igennem hele min artikel. Grunden til at jeg har gjort dette fortæller jeg i det afsnit der hedder modtager. I artiklen bruger jeg også nogle mellemrubrikker som har samme formål som manchetten, nemlig at informere læseren om, hvad det er de kommer til at læse om i det næste afsnit. Jeg har skrevet mellemrubrikkerne med en fed skrift for at gøre læseren opmærksom på at der starter et nyt afsnit her, og for at gøre dem opmærksomme på, hvor de kan finde information omkring afsnittet på. Under kreationen af denne artikel, var jeg ikke helt sikker på hvad der menes med små bokse, så jeg gik ud fra at det bare var sådanne noget som f.eks. billedforklaringer til billederne, og dette var derfor hvad jeg gjorde. Men hvis vi går ud fra, at disse små bokse er billedforklaringerne, så har jeg valgt at skrive dem med kursiv skrift, fordi jeg vil gøre læseren opmærksom på at dette stykke er helt ude af kontekst, og burde læses separat. Desuden prøver jeg at gøre læseren opmærksom på hvad det er der sker på billedet.
Farver: Nogle af de farver jeg benytter mig af i min artikel, er hovedsageligt de farver der er på de billeder jeg har sat ind. På forsiden har jeg valgt at gøre det forholdsvis enkelt ved at gimpe et billede jeg fandt af Colosseum, hvor jeg så fjernede baggrunden, fordi jeg ikke mente at den passede så godt. Før jeg gimpede billedet jeg har brugt som forside, var der en meget prangende blå overskrift, og billedet var meget større hvor man kunne se Colosseum i sin helhed. Dette kan man også se på dette billede, hvilket netop er det billede jeg taler om: Hvis man sammenligner dette billede, og min forside, som bare generelt er det her billede som er blevet ændret, så kan man tydeligt se en forbedring. Når jeg siger at man tydeligt kan se en forbedring, så mener jeg, at det billede jeg har gimpet, passer meget bedre end hvis jeg bare havde beholdt dette her. Den baggrund jeg har sat ind ser således ud:
Det næste billede jeg vil tale om er det først billede jeg har i selve artiklen, netop det billede jeg har i første kolonne: Dette Dette ovenstående billede er en lille smule specielt, idet det har en masse forskellige farver som Mødes og skaber en form for harmoni, men samtidig også uro i billedet. For det første vil jeg gerne fremhæve himlen, som har de mest blikfangende farver som f.eks. den karakteristiske lyserøde farve. Jeg valgte at putte dette billede ind i min artikel, fordi det fanger læserens blik. Måden det fanger blikket på, er ved at det ser meget anderledes ud end det man er vant til, og ens blik retter sig derfor, pr refleks, mod billedet. Farverne der er på billedet bliver blandet meget rodet sammen mellem lys, og mørk. Dette minder mig om ying og yang, idet det som sagt både er det lyse og det mørke der er blandet sammen. Nu har vi altså fundet ud af at farverne er blikfang, og at de minder om ying og yang, hvilket også gør det lidt mere interessant at se på fordi farverne står i god kontrast til hinanden. Det sidste billede jeg vil tale om er billedet i anden kolonne. Jeg har ikke tænkt mig at tale om billedet nederst på siden, idet jeg ikke mener det er vigtigt. Det nederste billede har jeg bare sat ind for at læseren ikke skulle køres død i tekst, og for at artiklens helhed, ikke skulle se så plan og kedelig ud. Dette er billedet nederst på siden:
Og Dette er det billede jeg har tænkt mig at fortælle noget mere om, nemlig det billede på 2. kolonne: Dette billede har jeg igen valgt fordi det er anderledes, dog er det ikke farverne denne gang. Det der gør at jeg synes at dette billede er anderledes, og derfor også blikfang, er måden det er tegnet/malet på. Det ser ud som om at stregerne er tegnet op med en tyk markant streg, og da dette ikke er noget du ser særligt ofte, skaber det fokus på nemlig dette billede, og dermed også denne del af artiklen. Jeg synes at dette billede på en eller anden måde virker helt levende, og jeg tror at dette er grunden til at det billede i første omgang fangede mit blik da jeg fandt det på www.google.dk hvor alle mine andre billeder ligeledes er blevet fundet.
Layout: jeg havde ikke så meget at sige med hensyn til layout af min artikel, den skulle jo ligne et blad som f.eks. ekstra bladet eller lignende, og jeg valgte så bladet SFINX. Jeg har valgt at jeg vil lave min artikel efter bladet SFINX, fordi dette blad netop er bygget på fakta, hvilket er den skrivemåde jeg nyder at skrive mest på, og det var derfor oplagt. Desuden synes jeg at SFINX har en flot stil, og at det er et flot blad. Her er et par billeder af den oprindelige SFINX og nedenunder dem er der et par billeder af min artikel, bare så man kan sammenligne:
Hvis man kigger på forsiderne først (de to billeder til venstre), så kan man sagtens se ligheden imellem dem. de har begge den samme enkelthed over dem, og de har begge en stor blikfangende overskrift. Hvis vi så kigger på de billeder vi har til højre, så kan vi også tydeligt se at der er en lighed. Det øverste billede er to sider og det nederste er kun én side, så det er derfor at det måske ser lidt underlig ud. Men hvis vi sammenligner de 2 enkelte sider, så kan man godt se at de er nogenlunde ens. f.eks. er der to spalter, og teksten er sat op i afsnit, præcis som min er. En af de ting der så ikke er helt ens, er f.eks. at der kun er et enkelt billede som er placeret i bunden af siderne, men da min opgaveformulering sagde mindst to billeder, så blev jeg nødt til at sætte nogle flere på. Hvis jeg kunnet have nøjes med kun at sætte et billede på, ligesom i originalen, så havde jeg gjort det. Kodning: Nyhedstrekant: Først vil jeg fortælle lidt om, hvad nyhedstrekanten egentlig er. Nyhedstrekanten er en meget brugt model i journalistikken. Nyhedstrekanten virker som en guideline for hvordan en god artikel skal skrives, og det er typisk så man læser det vigtigste først. Dette giver læseren en god ide om hvad det drejer sig om, og så kan de selv kigge lidt dybere, hvis de føler at de har læst noget, som de syntes var interessant. Virkemidler: En af de mange virkemidler der er brugt i min artikel er sproget, men jeg mener allerede at jeg har beskrevet dette, og selvom jeg ikke har, så vil jeg gøre det igen her. Sproget er på mange måder en af journalistikkens bedste våben. Sproget er det der forfører, og fanger læserne, og det er på alle måder bare det der får en tekst til at være enten god eller dårlig. I min tekst har jeg brugt et sprog, som er meget formelt, ikke fordi jeg bruger fine ord som dronningen, men jeg involverer ikke så meget humor og ret mange holdninger i min tekst, og det er generelt bar en masse information of facts. En anden ting der har meget at sige med hensyn til virkemidler, er vinklen der skrives/læses fra. I min tekst har jeg valgt ikke at være meget subjektiv, og bare forblive objektiv, foruden lige den sidste del af artiklen, hvor jeg i min artikel dog viser, at jeg har en holdning til de lege der bliver fremført i Colosseum, ved at jeg siger at jeg ikke synes om op at folk ikke har ret til selv at vælge
hvad de vil bruge deres liv til, og ikke bare at de skal tvinges til at slå hinanden ihjel. Dette er næsten den eneste gang jeg har været subjektiv. Jeg vil næsten sige at jeg allerede har beskrevet dette, men jeg vil stadig lige tage virkemidlet; Tabloid vs Seriøsitet op. Dette virkemiddel fortæller noget om, hvor meget i dybden man går i sin artikel, og dette er med til at påvirke læseren, og give en slags stemning. Min tekst er skrevet som Tabloid, hvilket vil sige, at jeg ikke går så meget ned i dybden, men stadig får nok med til at det sætter læserens tanker i gang, og til at læseren kan begynde at se det fra min synsvinkel. Modtager: Modtageren er en ret bred gruppe af mennesker, jeg vil faktisk næsten sige at min artikel har flere målgrupper. Den ene målgruppe er alle de mennesker der bare vil vide noget om Colosseum, eller folk der er interesserede i gammel teknologi og gammel kultur, og den anden gruppe af mennesker jeg har skrevet min artikel til, er de folk der bare leder efter rejsesteder til deres ferier, og så kigger efter turistattraktioner. Normalt ville jeg have lavet et gallupkompas, men fordi jeg ikke mener at der er en specifik gruppe der hører til, så har jeg valgt at lade være, jeg mener som sagt at det tvært imod er tale om alle slags mennesker, så længe de er interesserede i gammel tid, eller at de måske skal på ferie og ser på turistattraktioner. Ønsket effekt: Der er ikke så meget at sige om den ønskede effekt, jeg ønsker at informerer mine læsere om hvad Colosseum egentligt er, og prøve at give folk en ide om, hvad romerne egentligt var i stand til. Romerne var storslåede til at bygge forskellige templer, monumenter og alt muligt andet, og det er det jeg prøver at fremhæve ved hjælp af min artikel. Desuden forsøger jeg også at fremhæve, at romerne var meget innovative, og generelt bare hvor meget forud for deres tid de var. Konklusion: Jeg har konkluderet at min artikel virker fremragende. Jeg har både vist min artikel til min familie, men også til folk fra vores afsnit, og så har jeg spurgt om deres ærlige mening. Det respons jeg fik var for det meste positivt, selvom man ikke helt kan undgå lidt negativt også, men dette negative var dog konstruktiv kritik, og det har jeg så brugt til at gøre min artikel bedre. F.eks. var det en fra afsnittets ide at jeg skulle have et billede i bunden så det ikke så så tomt ud.
Alt i alt har jeg fået meget positiv feedback på artiklen, og jeg mener at det meste af denne feedback er til at stole på, da jeg ikke fortalte dem at jeg har lavet den, og fordi jeg samtidig også spurgte om deres ærlige mening og konstruktiv kritik. Selvom der var så megen positivitet omkring det, så er jeg også udmærket klar over at noget af det bare har været for ikke at være uhøflig, og dette har jeg så set borte fra, idet det er svært at sortere løgnerne fra.