Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra Lemvig Biogas (LB) om etablering af Gylleseparator, tre stk. gylletanke, plansilo og ny biogasmotor. Indledning: Lemvig Biogas har fremsendt en projektansøgning vedr. etablering af gylleseparator, tre stk. gylletanke, plansilo og ny biogasmotor med henblik på at få lovliggjort disse investeringer, som enten allerede er gennemført eller som er under gennemførelse og forventes færdiggjort i løbet af sommeren 2013. Gylleseparator er etableret i 2012. Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Plansilo på 1.800 m² etableres i løbet af sommeren 2013. Ny større biogasmotor på 1.560 kw el etableres i løbet af sommeren 2013. Begrundelserne for de foretagne investeringer er oplyst til følgende: Gylleseparator og tre stk. gylletanke: Sekundær Tertiær - Reducere fosforbelastningen for den gylle som leveres tilbage til landmændene. - Mindske transportbehovet for afgasset gylle. - Hjælpe landmændene med opbevaring af den afgassede gylle. Plansilo: - Sikre at LB kan aftage store mængder af råvarer, når de er tilgængelige. Biogasmotor: Sekundær - Erstatte den eksisterende motor. - Sikre bedre backup kapacitet for varmeproduktion. 1
Indstilling: Det er klart utilfredsstillende, at LV/LKV som en helt afgørende samarbejdspart, først får forelagt de fremsendte projektforslag på et tidspunkt, hvor projekterne er gennemført/næsten gennemført, specielt set i lyset af, at investeringerne økonomisk set er tvivlsomme. Det kan ikke undgå at være en betydelig belastning for det tillidsforhold, der ellers er så vigtigt for den fremtidige fælles indsats for udvikling af varmeforsyningen i Lemvig Kommune. For LV/LKV er det derfor helt afgørende for det fremtidige samarbejde, at vi kan regne med, at Lemvig Kommune varetager de relevante myndighedsopgaver i overensstemmelse med retningslinierne i Varmeforsyningsloven. Vi anser det for uhensigtsmæssigt, at relativt uafhængige projekter er slået sammen i ét projektforslag, da det begrænser vore muligheder for at gennemføre en pålidelig vurdering af de enkelte projekters effekt over for varmeforbrugerne i forhold til forsyningssikkerhed og varmepris. LV/LKV er overvejende negativ mht. tildeling af projektgodkendelse til de allerede foretagne investeringer samt de investeringer, som er under vejs. LV/LKV er derfor indstillet på at tage det forlagte projektforslag til efterretning, idet vi forudsætter, at Lemvig Kommune sikrer sig, at forvaltningen fremadrettet varetager de myndighedsforpligtigelser de har, for sager der gælder kommunens varmeforsyning. Set i lyset af at den nye biogasmotor, som LB har anskaffet, er væsentlig større end påkrævet, vil LV/LKV henstille til, at der i forbindelse med projektgodkendelsen opstilles en klar prioritering for, hvorledes den producerede biogas skal fordeles mellem LB, Klinkby Kraftvarmeværk og LKV, og om afbrænding af biogas i motor uden varme produktion er acceptabel. Vurdering af projekt vedr. Gylleseparator og tre stk. gylletanke: LV/LKV finder begrundelsen for projektet både tynd og problematisk. Projektbeskrivelsen indeholder ingen selskabsmæssig eller samfundsmæssig økonomisk beskrivelse af ovennævnte forslag, hvorfor det er svært at forholde sig til. Nedenfor har LV/LKV forsøgt at estimere de årlige omkostninger som følge af den trufne beslutning. Udgifter: Set kun på udgiftssiden vil projektet med en investering på 3.757.000 kr. generere en afskrivning på ca. 250.000 kr./år (Gylleseparator 10 år, gylletanke 20 år) Gennemsnitlig udgift til forrentning af investeringen på ca. 80.000 kr./år Herudover må forventes en betydelig driftsudgift, da en gylleseparator er dyr at holde kørende grundet høje udgifter til el og vedligehold gæt ca. 120.000 kr./år. 250.000 kr./år 80.000 kr./år 120.000 kr./år Projektet påfører således LB en øget udgift på ca. 450.000 kr./år. Ved siden af dette skal lægges udgifter til den nødvendige transport af gylle og slam. ~ 450.000 kr./år 2
LV/LKV forventer, at LB sandsynliggør hvorledes, udgiften skal tjenes ind, ved den fortagende investering løs snak er ikke godt nok. LV/LKV forstår ikke, at der i projektbeskrivelsen side 7 står, at landmændene ikke kan modtage og opbevare den afgassede gylle, og at dette skulle være en del af begrundelsen for de tre gylletanke. Vi er af den opfattelse, at den flydende fase stort set leveres af de tilsluttede landmænd, som er lovgivningsmæssigt forpligtiget til at have opbevaringskapacitet for deres gylle, hvorfor de ikke kan påberåbe sig, at LB skal hjælpe med opbevaringen, specielt set i lyset af at der ikke en et stor udvidelse i volumen, de skal håndtere. Vurdering af projekt vedr. plansilo: Projektbeskrivelsen indeholder ingen selskabsmæssig eller samfundsmæssig økonomisk beskrivelse af ovennævnte forslag, hvorfor det er svært at forholde sig til. Der nævnes på side 12, at Plansiloen skal sikre, at Lemvig Biogas a.m.b.a. kan aftage råvarerne, når de er tilgængelige. Eksempelvis kunne Lemvig Biogas A.m.b.a. (i uge 40-50 2012) have modtaget 12.000 tons, men havde kun lagerplads til 2.300 tons. Råvarerne havde et metan indhold på 60 Nm3/ton. Investeringen i plansiloen på 1.800 m² er angivet til 5.079.000 kr. ~ 2.800 kr./m². Hertil skal LV/LKV bemærke følgende: Der nævnes intet om, hvilken pris affaldet kunne købes til, og dermed om handlen var økonomisk interessant. (60 Nm³ metan pr ton affald repræsenterer en værdi på mindre end 300 kr./ton, så det er begrænset, hvad der kan betales for det, ligesom transport og bearbejdning ikke er gratis.) Det er svært ud fra ovenstående at vurdere, om denne form for tilbud er en hyppigt forekommende hændelse, eller om det sker sjældent. Normalt ville vi have forventet, at LB udarbejdede et realistisk budget for deres forventninger i form af mængder pr. år samt priser i kr. pr ton i stedet for at komme med uforpligtende betragtninger. Vurdering af projekt vedr. ny og større biogasmotor: Først to helt overordnede betragtninger: Hvorfor investere i en ny biogasmotor nu, set i lyset af at Planenergi arbejder på oplæg til fremtidig energiforsyning i Lemvig Kommune. Hvad er det der gør, at sagen skal hastes igennem uden at afvente det arbejde, der er iværksat? (Det forekommer endnu mere underligt, når LB i projektforslaget argumenterer for, at nuværende biogasmotor kan bibeholdes som reserve uden større renovering!) 3
Er der behov for en biogasmotor, og oven i købet en der er større end den nuværende? LB har vist, at de kan foretage en tilfredsstillende analog hygiejnisering ved at køre bioreaktorerne i seriedrift, hvilket betyder, at de ikke behøver at hæve temperaturen af den afgassede biogas efter endt behandling. Anerobe bioreaktorer udvikler varme under drift. Kombineres de to forhold kan man med rette spørge kunne løsningen være at satse mere på flere/større varmevekslere, bedre isolering, måske en varmepumpe o.l. og så i stedet lade Nr. Nissum og andre få glæde af den sparede biogas, der ikke anvendes internt mere. (Der vil være et behov for varme kedel under opstart af processen, men ikke nødvendigvis under ordinær drift). Det var den slags drøftelser, det kunne være interessant at få afklaret i en projektforslagsfase, inden en evt. investering blev skudt i gang. LB har ifølge side 15 et varmebehov på ca. 6.232 MWh/år, incl. bortkøling af overskudsvarme. Dette svarer i snit til 0,71 MW varme. LB skriver på side 9, at anlægget har et varmebehov på 0,78 MW varme om vinteren og 1,47 MW varme, når varmevekslerne til genvinding af varme er ude af drift. For at sikre en fornuftig backup sammenligner LB to scenarier: A: Ny biogasmotor 1,644 MW varme. Eks. Biogasmotor som backup 0,93 MW varme. Eks. Biogaskedel 0,56 MW varme. B: Eks. Biogasmotor 0,93 MW varme. Eks. Biogaskedel 0,56 MW varme. Ny Biogaskedel 1,0 MW varme. Som udgangspunkt er de to scenarier meget fornuftige. Dog undrer LV/LKV sig over, at der ikke også er et scenarie, hvor den eksisterende biogasmotor blot suppleres af en ny biogasmotor af samme størrelse, som den nuværende. Ses på de valgte to scenarier undrer LV/LKV sig over, at der i scenarie B tillægges den eksisterende biogasmotor en udgift til renovering på 2.500.000 kr. Dette er på sin side reelt nok, problemet er, at udgiften ikke også tillægges i scenarie A, når det forudsættes, at den gamle motor skal fungere som backup. Det kunne evt. accepteres, at tidspunkt for renoveringen udskydes et par år, men at det ikke medtages overhovedet, er useriøst. Så grundlæggende mener vi, at investeringen i projekt contra reference rettelig bør være 9.600.000 kr. og 3.500.000 kr. På side 15 er der opgjort en energifordeling for projektforslaget A og for referencen B. LV/LKV har svært ved at forstå tabellerne. Sammentælles de felter, som omhandler energiforbrug basis biogas for de to scenarier, er der ikke samme mængde biogas til rådighed. I projektforslaget regnes med, at biogas kan levere en energimængde svarende til 69.036 MWh (sum af 13.117 + 41.623 + 4.393 + 9.903), mens der i referencen kun regnes med en energimængde på 66.143 MWh (sum af 14.038 + 37.809 + 4.393 + 9.903). Det forklares ikke, hvor de omtalte 2.893 MWh skulle komme fra, ligesom tallet er så højt, at det ikke kan forklares ved mindre fakkelafbrænding, se evt. graf side 11. 4
Den nye biogasmotors produktion af varme og el forekommer ikke logisk og ikke i overensstemmelse med den drift, der må forventes. Holdes der fast i, at den ny biogasmotor skal producere 6.232 MWh varme, vil den samtidig grundet virkningsgrader o.l. producere 5.913 MWh el, dvs. en øgning på 312 MWh i forhold til tidligere. Indtægter: Øget indtægt hos LB på ca. 360.000 kr./år faldende til ca. 325.000 kr./år i 2020. (312 MWh el til ca. 1,15 kr./mwh faldende til 1,05 kr./mwh) Energiforbruget på biogasmotoren vil herved være 13.849 MWh, 189 MWh lavere end tidligere. Dette modsvarer én sparet biogasmængde på ca. 17.200 Nm³ metan til en værdi på 70-85.000 kr./år. Udgifter: Øget investering på 6.100.000 kr. som afskrives over 10 år Forrentning af gennemsnitlige øgede investering med 4 % p.a. Vedligehold af ny biogasmotor antages at være lig udgift til eks. biogasmotor, men til gengæld er det dyrere at bibeholde eks. biogasmotor som reserve end en 1 MW reservekedel. Beløbet vurderes til halvdelen af vedligeholdelses- udgiften til den nye motor ~ 175.000 kr./år. (Udgiften på 60-70 kr./mwh el vurderes som lav) Årligt underskud ~ 340.000 kr./år ~ 80.000 kr./år ~ 420.000 kr./år 610.000 kr./år 135.000 kr./år 175.000 kr./år ~ 920.000 kr./år ~ 500.000 kr./år Alt i alt en dyr fornøjelse! Bestyrelsen Lemvig Kraftvarme A/S Lemvig Varmeværk a.m.b.a. 5