Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock



Relaterede dokumenter
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Modullitteratur Modul 10, efterår 2012

Modul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Pensumliste Modul 11

Modul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling

Studieplan Sygdomsdomslære

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Modulbeskrivelse for modul 6

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Farmakologi 1. semester

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

Forskning i og udvikling af professionspraksis

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Inspirationsmateriale til undervisning

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

Ergoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Grundlæggende undervisningsmateriale

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Relevante vejledninger

Helle M. Christensen

Standarder og kliniske databaser

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Transkript:

Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 + 2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommenes (hjerteinsufficiens og kardiogent shock) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for hjerteinsufficiens og kardiogent shock. Undervisningen vil indeholde brug af cases i forbindelse med gruppearbejde for på den måde at skabe konneks mellem sygdommens manifestationer hos patienten og den teoretiske viden, som den studerende har oparbejdet gennem den bearbejdede litteratur. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II s. 96-104. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind VI s. 142, s. 147, s. 150, figur 24.2 (Kardiogene shock) Callesen, T et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 111 samt kap. 15 s. 213 225 ( Falck Larsen, C et al (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 108 samt s.115 116.

Supplerende litteratur Dansk Cardiologisk Selskab (2007): Hjerteinsufficiens (http://cardio.synkron.com/graphics/toimport/cardio/user_graphics/dokumenter/rapporter_pdf/hjerteinsuffic iens.pdf) (september 2010) Dansk Cardiologisk Selskab (2008): Biokemisk diagnostik ved akut coronart syndrom (http://cardio.synkron.com/graphics/toimport/cardio/user_graphics/dokumenter/rapporter_pdf/aks08.pdf) (september 2010) Hildebrandt P., Gustafsson F. (2009). Hjertsvigt i klinisk praksis. Munksgaard Danmark. ISBN-13 978-87- 628-0384-8

Shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for shock. Fokus i undervisningen vil ligge på det hypovolæmiske shock, det anafylaktiske shock, det septiske shock samt i mindre grad på det neurogene og det spinale shock. Sidstnævnte form for shock vil blive uddybet under lektionerne omkring traumer i ryg og hjerne. Callesen, T., Antonsen, K. et al. (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 117. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind VI, s. 141-151 (Akut kredsløbssvigt, mekanismer og konsekvenser). Falck Larsen, C. et al (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 118.

Traumer i bevægeapparatet Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (3+3 lektioner) I en forelæsning for hele holdet gennemgåes traumer i bevægeapparatet. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for traumer i bevægeappartet. Fokus i undervisningen vil ligge på traumeætiologien (høj/lav energi etc.), frakturer, nerve, sene og karskader samt diagnostiske metoder til afklaring af disse. Kompartmentsyndrom som følge af traumer i bevægeapparatet, infektion, dyb venøs trombose, lungeemboli, refleksdystrofi, rhabdomyolyse (crush syndrom) samt blødning med koagulationsproblemer vil blive gennemgået sammen med frakturbehandling og opheling af frakturer. Schulze, s., Schroeder, T (2008): Basisbog i. Munksgaard Danmark. Kap. 4 s. 182 187, kap. 4 s.230, kap. 8 s. 354 357. Falck Larsen, C., Roed, J., og Falck Larsen, J (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 10 s. 133 142, kap. 19 s. 267 289, kap. 20 s.291 294 Sneppen, O. et al (2010): Ortopædisk Kirurgi. 7. udg. FADL s Forlag, Copenhagen. Kap. 3 s. 81-89, 97-101, 105-106 samt s. 580-582 (kompendium).

Traumer i hjerne og ryg Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommenes (traumer i hjerne og ryg) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, som er karakteristiske ved traumer i hjerne og ryg. Fokus i undervisningen vil ligge på commotio cerebri samt på rygfrakturer med deraf følgende para- eller tetraplegi. Traumatiske blødninger i cerebrum vil blive gennemgået. Soelberg Sørensen, P. et al. (2010): ervesystemets sygdomme. Gads Forlag. Kap. 11 s. 184 188 samt kap. 20 s. 321 330 (kompendium) Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 11 s.148 151, kap. 12 s. 175 177 samt figur 12.7 s. 178.

Traumer i de indre organer Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (6 lektioner) I 2 forelæsninger for hele holdet gennemgåes traumer i de indre organer. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for traumer i de indre organer. Fokus i undervisningen vil ligge på traumeætiologien omkring stumpe og spidse traumer i samtlige indre organer svarende til tarm, ventrikel, milt, lever, thorax, nyrer/urinveje og underliv hvad angår symptomer, fund og behandling. Abdominalt kompartment syndrom samt kirurgisk eksplorativ laparotomi vil blive gennemgået. Sepsis og Dissemineret Intravaskulær Koagulation (DIC) vil blive berørt. Umiddelbart vil fokus være rettet mod den akutte skade, men kliniske fund, behandling og komplikationer i dagene efter traumet vil blive vægtet højt i gennemgangen. Falck Larsen, C., Roed, J., og Falck Larsen, J (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 16 s.213 231, kap.17 s.233 255, kap. 26 s. 373 379, kap.27 s. 385 393.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme : (2 + 2 lektioner) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommens definition, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for KOL og exacerbationer. Filmen At leve med KOL (Lungeforeningen) vil illustrere de nævnte begreber samt danne baggrund for en diskussion af patientens oplevelse af det at leve med KOL. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II s. 135-145. Callesen,T. et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap 7 s. 93-106 Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2007). KOL- kronisk obstruktiv lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. http://www.sst.dk/publ/publ2007/cff/kol/kolanbefalinger.pdf (september 2010) Institut for Rationel Farmakoterapi (2002). Akut eksacerbation af KOL http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2002/akut_exacerbation_af_kol.htm ( september 2010)

Juel K, Døssing M, Hansen EF og Lange P (2004). Kronisk Obstruktiv lungesygdom en overset folkesygdom. Ugeskr læger 166/ 14. Hansen JG, et al. (2009): Prævalensen af kronisk obstruktiv lungesygdom sekundærpublikation. Ugeskr læger 171/41 Ringbæk, T, Lange P, Mogensen T og Fezi S (2008). Iltbehandling ved akut eksacerbation of kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskr læger 170/ 19. Hansen EF, Fabricius P, Titlestad IL og Wessels J (2010). Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i eksacerbation og non-invasiv ventilation (NIV) behandling. Dansk Lungemedicinsk Selskab Juel K og Døssing M (2003). KOL i Danmark Sygdommen der hver dag koster 10 danskere livet. Statens Inst. Folkesundhed http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kol.pdf (maj 2010)

Apopleksia cerebri Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (3 lektioner) Dialogbaseret undervisning. Der undervises i tilstandenes definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund samt behandling i forbindelse med apopleksia cerebri. Soelberg Sørensen, P. et al.(2010): ervesystemets sygdomme. Gads Forlag. Kap. 15 s. 252-255 samt s. 257-260 (kompendium) Callesen, T. et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap.4 s. 205-212. Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Kan findes på http://dsfa.dk/ (september 2010)

Apopleksia cerebri/bobath Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme (2 lektioner) Indgår i de kliniske øvelser under Tema 4 ved casen omhandlende patient med apopleksia cerebri. Christensen, D. (1996). Bobath i teorien. Tidsskriftet Sygeplejersken nr. 2 (kompendium) Supplerende Litteratur International Bobath Instructors Training Association (2008). Theoretical Assumptions and Clinical Practice. http://ibita.org/ (September 2010)

Opsamling på faget Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Færdigheder Behersker fagets terminologi både skriftligt og mundtligt (1 lektion) Ud fra aktuelle læringsbehov er der er mulighed for sammen med underviseren at reflektere over relevante elementer indenfor pensum på modul 10 i faget sygdomslære. OBS - Konkrete spørgsmål skal fremsendes til underviseren gerne 3 dage før lektionen. Hjerteinsufficiens: Wyller. V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II + VI. Callesen, T et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 111 samt kap. 15 s. 213 225 (kompendium) Falck Larsen, C et al (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 108 samt s.115 116. Shock: Callesen, T., Antonsen, K. et al. (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 117 (kompendium) Wyller. V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind VI. Falck Larsen, C. et al (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 8 s. 107 118.

Traumer i bevægeapparatet: Schulze, s., Schroeder, T (2008): Basisbog i. Munksgaard Danmark. Kap. 4 s. 182 187, kap. 4 s.230 samt kap. 8 s.354 357. Falck Larsen, C., Roed,J., og Falck Larsen, J (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 10 s. 133 142, kap. 19 s. 267 289, kap. 20 s.291 294. Sneppen, O. et al (2010): Ortopædisk Kirurgi. 7. udg. FADL s Forlag, Copenhagen. Kap. 3 s. 81-89, 97-101, 105-106 samt s. 580-582 (kompendium). Traumer i hjerne og ryg Soelberg Sørensen, P. et al.(2010): ervesystemets sygdomme. Munksgaard Danmark. Kap. 11 s. 184 188 samt kap. 20 s. 321 330 (kompendium) Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 11 s. 148 151, kap. 12 s. 175 177 samt figur 12.7 s.178. Traumer i de indre organer: Falck Larsen, C., Roed, J., og Falck Larsen, J (2008): Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 16 s.213 231. Kap.17 s.233 255, kap. 26 s. 273 273, kap.27 s. 385 393. KOL: Wyller. V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II. Callesen,T. et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap 7 s. 93-106 (kompendium) Apopleksia cerebri: Soelberg Sørensen, P. et al.(2010): ervesystemets sygdomme. Munksgaard Danmark. Kap. 15 s. 252 255 samt 257 260 (kompendium) Callesen, T. et al (2005): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap.4 s. 205 212 (kompendium) Dansk Selskab for Apopleksi, (2009). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Kan findes på http://dsfa.dk/ (september 2010) Apopleksia cerebri/bobath: