UDK 69.02.2:69.022.2 FUGT OG KRYBEKÆLDRE STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kmmissin hs Teknisk Frlag Hvrfr krybekælder En veludført krybekælder er i fugtteknisk henseende en sikker knstruktin, g den bør derfr især anvendes - fremfr terrændæk - i alle de tilfælde, hvr der er mistanke m, at jrdbunden er særlig fugtig, eller at tilstrømmende verfladevand vil kunne frårsage fugtgener. Jrdfugt kan, takket være kryberummet, hldes væk fra krybekælderdækket. Byggefugt kan fjernes ved udluftning, sm gså til stadighed vil hlde den relative fugtighed i krybekælderen nede. Krybekældre med gd frihøjde giver gså mulighed fr at reparere g ændre installatiner på enkel vis. Er uheldet ude, behøver fx. brud på vandrør eller indstrømning af verfladevand ikke at medføre mfattende skader - i mdsætning til hvad der fte sker ved terrændæk. Krybekælderens frdele er særligt iøjnefaldende ved smmerhuse, hvr brtledningen af verfladevand fte er mangelfuld, g hvr fugtindhldet i dækknstruktinen ikke bliver hldt nede ved pvarmning m vinteren. I dag anvendes betegnelsen krybekælder både fr krybekældre af traditinel knstruktin, fr knstruktiner, der er udluftede, men så lave, at de ikke er»krybebare«, samt fr knstruktiner, der ligner de traditinelle, men kun er svagt udluftede. O ep (O II 1/ j) I-- L liiljlictekbeksemplar, (j/~tj? STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT
Krybekældre kan hldes tørre I et ikke udluftet kryberum, hvr bunden ikke var afdækket, ville den relative fugtighed (RF) hele året ligge nær 100 %(A). Ved udluftning kan en væsentlig delaf fugten fjernes. Da temperaturen i en krybekælder nrmalt vil være lidt højere end udeluftens m vinteren, kan udluftning bringe RF ned på ca. 7 %(B). Afdækkes bunden af krybekælderen med en diffusinstæt membran, frhindres jrdfugten i at frdampe p i krybekælderen, g når der samtidig udluftes, kan RF hldes nede på ca. 60 %(C). Den smule varme, der afgives fra selv velislerede varmerør, trukket i krybekælderen, kan eventuelt yderligere hjælpe til at hlde RF nede. Ved den virkeligt veludførte krybekælder bør terrænet mkring bygningen have fald brt fra krybekælderen, jrden under krybekælderens bund være renset mhyggeligt fr muld g andre rganiske materialer, sm blandt andet kan frårsage lugtgener, g der bør ved dræning - eventuelt mfangsdræn - sørges fr, at nedsivende vand ikke trænger ind, men ledes brt. Bunden af krybekælderen udføres med et krybe-fast lag ver en diffusinstæt membran g - eventuelt - et kapillarbrydendelag. Krybekælderens fri højde bør ikke være under en halv meter g helst 600-800 mm, fr at pnå bekvem adgang g passage under phængte vandrør g kanaler. Vandrør g kanaler skal være varmeislerede. GR.RM VRND PR. m 3 '2-1 -10 ----+-----:I;"e--:7"C. LUFT 10 r--evl:;, vi.n.ch:æ-e lg r--varmelsaleri.n.g r-vindtæt, dl.ffuslansåben.t lag )(\0 'CVLC\ UVlMJW\M t--- f--- ~ ~ -\.0 1:f- 1 ~~rmeisolerederør l '-,U Uk 20 L.-' \_.1.,,_, burtddæk dlffuei.nst;ceb membran evt. kpw..rbryclen.de lag Ventilatinsåbninger Ifølge 'Bygningsreglementet 1972' skal krybekældre under træbjælkelag have jævnt frdelte ventilatinsåbninger til det fri: I hver krybekælderydervæg skal der være mindst en ventilatinsåbning samt yderligere mindst en fr hver seks løbende meter ydervæg. Hver ventilatinsåbning skal have et frit areal på mindst 0,01 m 2, g dens underkant skal være placeret mindst 100 mm ver terræn. Hensigten med kravene i BR 72 er klar: Der ønskes tilvejebragt en mulighed fr effektiv udluftning af krybekældre. Kun hvr materialerne i krybekælderdækket ikke kan skades, selvm luften. i kryberummet får en ret høj relativ fugtighed, tillades det, at antallet afventilatinsåbninger halveres, idet der dg altid skal være en ventilatinsåbning i nærheden af hvert udadgående hjørne i bygningen. Ventilatinsåbninger bør anbringes således, at der ikke kan pstå»lmmer«med stillestående luft i krybekælderen. Ved krybekældre, dererpdeltafinqvendigevægge, bør disse derfr gså vær~ gennembrudt af (passerbare) ventilatinsåbninger. Ventilatinsåbninger i ydervægge skal have underkant mindst 100 mm ver ten:æn g samtidig udmunde under krybekælderdækket. Dette kan frårsage, at afstanden (ca versiden af gulv i stueetagen g til terræn bliver større end acceptabelt ud fra andre hensyn. Ventilatinsåbningerne kan imidlertid»knækkes«. Hvr denne udførelse anvendes, er det nødvendigt at frøge ventilatinsåbningernes antal g/eller areal med mindst 0 %. 'I I I I l-- Ir l- n tnqx.600cm 1\ I-- l- f===+ +-- - f0- l- L- I I I I I I
+---trægulv evt.vi.ncl-!:æb Lag bjælke varmelsleri.r>g vin.d.±æb dlffusin åbent~ +---bæri.ng R>r æl.. diffusi.n.stæb membran. betn ~---varme~~r~ Træbjælkelag ver kn,be'kaelldl~r Denne knstruktin bør i princippet udføres sm lette, lagdelte ydervægge, g varmeisleringsevnen skal svare til k :s; 0,6 W/m 2 C (0, kcal/m 2 h C). Knstruktinen skal være vindtæt,' så der ikke pstår trækgener (fdkulde) ved gulvet eller frringelse af varmeisleringsevnen. Begge disse prblemer løses ved at anbringe et vindtæt, diffusinsåbent lag med klemte samlinger under varmeisleringen. Sm en ekstra sikkerhed især md trækgener ved træbjælkelagets tilslutning til vægge, kan der yderligere anbringes en vindtæt membran lige under trægulvet. Samlingen mellem denne membrans kanter g mgivende vægge bør gså være klemte. Betndæk ver krybekælder Ved betndæk kan fugtskader i fugtfølsmme gulve pstå på grund af byggefugt eller på grund af kndensatin. Skader frårsaget af byggefugt kan hindres ved udlægning af en diffusinstæt membran direkte på betndækket. I dette tilfælde må varmeisleringen psættes under betndækket ellers vil der ske kndensatin på membranens verside m vinteren, når betndækket afkøles ved udluftning af kryberummet. En alternativ udførelse er udlægning af trædefast varmeislering på betndækket. Herpå kan gulvet lægges på trykfrdelende plader med en diffusinstæt membran under. Ft max.0mm mineraluld. di.ffusi.nsb::ej:; mem.brcj.n. Letbet:tv dlffusi.nstæt membran letbetn. Letbetndæk ver krybekælder Letbetndæk - der nrmalt udføres med præfabrikerede dækkmpnenter er i almindeligt anvendte tykkelser ikke tilstrækkeligt varmeislerende. Der må endvidere træffes frhldsregler md at byggefugt kan frårsage fugtskader på gulvbelægninger. Skader fra byggefugt kan undgås ved, at letbetndækket afdækkes med en diffusinstæt membran. Frnøden varmeislering kan pnås sm følger: A. Over den diffusinstætte membran udlægges et ekstra varmeislerende lag med en varmeledningsmdstand svarende til ca. 0 mm mineraluld. I dette tilfælde kan anvendes nrmal udluftning af krybekælderen. NB! Der må ikke anvendes en kraftigere ekstra varmeislering end her freskrevet, idet denne vil kunne bevirke kndensatin på versiden af det diffusinstætte lag, når letbetndækket afkøles m vinteren. B. Krybekælderydervæggens inderside frsynes med en ekstra såkaldt»fundamentislering«i en tykkelse svarende til, at krybekælderydervæggen får en k-værdi på højst 1,0 W/m 2 C Da krybe1:æl(len:~n, hvr der an''endes letbetl1dæk, udluftninglen af
Krybekælderdæk - under våde rum I mange tilfælde er det afratinaliseringsmæssige grunde ønskeligt principielt at anvende den samme krybekælderdækknstruktin under alle rum i en bygning - således gså under våde rum, fx. badeværelser. Krybekælderdæk under badeværelser tillades udført sm træbjælkelag, når der anvendes en vandtæt, fugtbestandig gulvbelægning, et undergulv af materiale imprægneret md råd g svamp, trykimprægnerede gulvbjælker g et fugtbestandigt varmeisleringsmateriale. Kravet m, at der under gulvbelægningen skal anvendes materialer beskyttede md råd g svamp, skyldes, at det i praksis har vist sig vanskeligt at pnå en så gd arbejdsudførelse, at gulvbelægningen bliver helt vandtæt - især ved hulkelhjørner g gulvafløb. I SBI-anvisning 89, PVC-gulve i baderum, beskrives krrekt arbejdsudførelse af detailler sm fx. svejsefuger g samlinger ved gulvafløb. Krybekælderdæk under badeværelser kan udføres med indstøbte varmeslanger på betndæk. I dette tilfælde skal gulvbelægningen være diffusinsåben (fx. klinker, stiftmsaik, terrazz), varmeslangerne indstøbes i afretningslaget g et varmeislerende lag anbringes under eller ver betndækket. VÅDRUM v.ncltæt Fugtbest.ndig belcegnlr:g rn..teri.le imprægneret md råd g svamp -fugtbes~ tr8klmprægn. varmelelerirtg bjælke bæring afvarmelsleri.ng gulvbelægnlng t--afretnlngs~ r gulvvarmer r VRDRUM,)\)\J< ~ x ) 1 li 1 l [ J r ) ~varrnelslerlng Bunddæk - krybekælderens bund På velegnet terræn kan et betnlag være nk til at standse den jrdfugt, der søger at frdampe fra krybekælderens bund. Det er dg altid en bedre sikkerhedsfranstaltning at standse den pstigende jrdfugt med en diffusinstæt membran udlagt på krybekælderens bund.. En sådan membran bør have fald md krybekælderydervæggene g bør stppeca. 20 mmfra alle vægge, så eventuelt indstrømmet vand kan sive væk. Hvis membranen følger frdybninger i krybekælderens bund eller udviser lunker, skal alle dybdepunkter punkteres. Den diffusinstætte membran skal fasthldes, så den ikke utilsigtet kan fjernes af blæst eller ved færden i krybekælderen. Hertil kan anvendes et lag sand, men bedre et betnlag - især hvis det kan frudses, at krybekælderen vil blive brugt sm pbevaringssted. Fjernvarmekanaler Isærved tæt,lavt byggeri fremføres større varmefrdelingskanaler undertiden under krybekælderens bund. Sådanne knstruktiner skal være særligt gdt varmeislerede fr at undgå energispild, men jrden mkring varmekanaler vil alligevel mdtage en vis ekstra varmemængde. Dette vil medføre, at større mængder jrdfugt vil kunne drives p i krybekælderen. Hvr der fremføres varmekanaler under en krybekælder, er det derfr altid nødvendigt at hele krybekælderens bund afdækkes med en diffusinstæt membran. jord!-jdervæg i Kr~bekælder..::d:J mln.0mm ':'" min.80rnm betn ;t;fu~:~:mtmemban jrd eller kapluarbr!:ldende lag +----diffusi.nstæt membran KUN PR VEl--EGNET TERRÆN +mln.80mm betn.
Denne pjeceserie bringer ny g gammel viden mfugt, til understregning af at det ikke betaler sig at gøre vld på bygningsfysiske principper. Fugt : FUGT OG KRYBEKÆLDRE Skader fra jrd- g byggefugt undgås ved udluftning Krybekældre er velegnede fr mange slags terræn Reparatin g ændring af installatiner lettes Krybekælderdæk kan udføres sm tør knstruktin Fugt 1: FUGT I LUFT Fugt-2: FUGT I BYGGEMATERIALER Fugt 3: FUGT OG KONDENSATION Fugt 4: FUGT OG KÆLDRE Fugt : FUGT OG KRYBEKÆLDRE Fugt 6: FUGT OG TERRÆNDÆK(december 1973) Fugt 7: FUGT OG YDERVÆGGEGanuar 1974) Fugt 8: FUGT OG TAGE Ganuar 1974) Til undervisningsbrug er illustratinerne i denne pjece lrems~illet på lysbilledbånd, sm gratis kan rekvireres hs Kntaktafdelingen, Statens Byggefrskningsinstitut, Frskningscentret, 2970 Hørshlm, tlf.: (Ol) 86 33. Fugt g krybekældre De kan læse mere m emnet i: l) En ny kryberumsknstruktin; Gerg Christensen g Uwe Lhse; SBI-særtryk 170, 1967 2) Kryprum: Grundlaggningsdjup, viirmeislering ch fuktfrhållanden; B Adamsn, Jhan Claessn, Bengt Eftring; SIB-rapprt R 29:1971 (EDB-beregninger af temperaturfrløb) Frfattere: Nils E. Andersen Klaus Blach Gerg Christensen Redaktin: Preben Ankerstjerne Tegninger: Henning Hlmsted Tryk: Dyva Bgtryk ISBN 87 63 0130 8