EKSTRA sæs n SPECIALUDGAVE OM PRODUKTION, SIKKERHED & KVALITET Læs om fødevaresikkerhed ude på marken, i gartneriet og hjemme i dit køkken Rent vand Gartneri vander agurkeplanter med rent vand fra brønden. Vælg dansk Christian Bitz foretrækker dansk frugt og grønt i sæson. Skyl frugt og grønt Få Fødevarestyrelsens råd til opbevaring og køkkenhygiejne.
Indhold Spis trygt frugt og grønt Herhjemme dyrker vi store mængder frugt og grønt under høje kvalitetsog sikkerhedskrav. Spis bare løs. Det er sundt, og risikoen er minimal. Side 4 SIDE 12 IN FO UDGIVER: GAU Gartneribrugets Afsætningsudvalg Husstandsomdelt særnummer om fødevaresikkerhed, oplag 850.000 stk. Næste nummer af Sæson udkommer juni 2012 i udvalgte supermarkeder. REDAKTØR (ANSV.): Pernille Bech PERNILLE BECH, redaktør af Sæson, projektleder, Gartneribrugets Afsætningsudvalg REDAKTION: Pernille Bech, Anne Mette Ehlers, Kim Thines og Steen Søgaard. TEKST: Anne Mette Ehlers, Lyhne & Company. ART DIRECTOR: Lone Bertelsen, Lyhne & Company. HAR DU ET TIP? Kontakt redaktionen på: saeson@lf.dk GAU Gartneribrugets Afsætningsudvalg Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon: 36 16 62 00 www.saesonforgodsmag.dk Husker du sidste års agurkesag? Den fik mange til at holde sig fra danske agurker, tomater og salater selv i lang tid efter, at Fødevarestyrelsen havde frikendt de danske grøntsager. De danske avlere vil gerne genoprette tilliden ved at fortælle, hvordan vi herhjemme dyrker frugt og grønt med fokus på god hygiejne, rent vand og få sprøjtemidler. Derfor sender vi dig dette magasin. På side 6 besøger vi en tomatavler, som ansætter grådige nyttedyr for at undgå at sprøjte. Læs også historien på side 14 om gartneriet, som nedkøler deres salathoveder på rekordtid, så de holder sig sprøde og friske. Rent vand og god hygiejne er vigtigt for alle afgrøder, for eksempel jordbær og agurker. Læs hvorfor på side 10 og 12. Endelig kan du på side 15 læse om en virksomhed, som har testet sine spirer for farlige bakterier i 17 år, selvom der først nu er lovgivning på vej om det. Fødevaresikkerhed starter hos avlerne og ender derhjemme. På midtersiderne får du tips om god køkkenhygiejne og den vigtige anbefaling: Skyl frugt og grønt. Få også svar på, hvordan du bedst opbevarer frugt og grønt. Det er mange danskere i tvivl om vi har nemlig spurgt dem. Jeg håber også, at du vil være med i quizzen på bagsiden, hvor du kan vinde en Magimix Duo XL Salad & Juice maskine til en værdi af 3.400 kr. pr. stk. Måske kender du ikke Sæson i forvejen. Normalt finder du magasinet i grøntafdelingen hos Kvickly, SuperBrugsen, Bilka, Føtex og SuperBest. Lige nu er forårsnummeret ude med spændende artikler, lækre opskrifter og gode tips om årets første spæde grøntsager. Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu på Saesonforgodsmag.dk. Så får du besked, når sommernummeret venter dig i supermarkedet. Og allerbedst: Du får lækre opskrifter og nyttig viden om sæsonens frugt og grønt hele året! Bedste hilsner Spis frugt og grønt i sæson Ernæringsekspert Christian Bitz foretrækker dansk frugt og grønt i sæson på grund af smagen og friskheden. Side 5 Nyttedyr passer på tomaterne Krig på bladet. Et tomatgartneri bekæmper skadedyr, som suger saften af planterne, fedter tomaterne til eller graver minegange i bladene. Våbnet er nyttedyr. Side 6 Sæsons køkkenråd Se Fødevarestyrelsens anbefalinger og få svar på spørgsmålet: Hvordan opbevarer jeg frugt og grønt? Check også de seks gode råd om køkkenhygiejne. Side 8 Rent vand til agurkerne Vand af god kvalitet er vigtigt for fødevaresikkerheden. I et gartneri på Østfyn vander de agurkerne ved roden med vand fra egne brønde. Side 10 Søde bær du kan stole på Jordbær- og hindbæravlerne har fokus på hygiejnen. Ifølge Fødevarestyrelsen har danske bær ikke givet anledning til registrerede udbrud af sygdom. Side 12 Salatens kolde, korte rejse Et gartneri på Sjælland køler 256 salathoveder på kun tre minutter. Kort tid efter er salaten på vej til supermarkedet. Side 14 Skrappere regler om spirer på vej EU-kommissionen er på vej med skærpede regler for produktion af spirer. Et gartneri i Ringsted har testet sine spirer for farlige colibakterier i 17 år. Side 15 SIDE 15 SIDE 6 SIDE 5 SIDE 14 Pernille Bech Gartneribrugets Afsætningsudvalg Pbj@lf.dk SIDE 10 2 3
Fødevarestyrelsen Spis trygt En ekstra indsats I Danmark er en stor del af vores frugt og grønt produceret under GLOBALG.A.P., en verdensomspændende frivillig produktcertificering. Avlerne forpligter sig til at opfylde over 200 krav om blandt andet hygiejne, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed. Kravene om egenkontrol og oplæring af medarbejdere om fødevaresikkerhed går ud over lovens krav. Læs mere på Globalgap.org Ernæringsekspert og forfatter Christian Bitz foretrækker dansk frugt og grønt på grund af smagen og friskheden. frugt og grønt Herhjemme dyrker vi store mængder frugt og grønt under høje kvalitets- og sikkerhedskrav. Frugt og grønt skal produceres forsvarligt og være sikkert at spise. Avlerne skal følge fødevarelovgivningen. Reglerne handler blandt andet om produktion, udstyr, hygiejne, rent vand, sikring mod forurening, uddannelse af personale, egenkontrol, at hvert parti kan spores og trækkes tilbage, hvis der viser sig en risiko. Myndighederne tager på kontrolbesøg, hvor de må se alt på virksomhederne. Herhjemme gør mange avlere en ekstra indsats for fødevaresikkerheden. Nogle af dem har valgt en frivillig certificering med skrappere krav, end loven dikterer. Mange foretrækker nyttedyr til at bekæmpe skadedyr, så den frugt og grønt du spiser, er fri for kemikalierester. Skyl frugt og grønt Fødevarestyrelsen opfordrer dig til trygt at spise masser af frugt og grønt. Det er sundt, og risikoen for at blive syg er minimal. Dog er flere danskere de sidste år blevet syge af at spise grøntsager fra udlandet. Årsagen har været bakterier og virus, typisk på grund af urent vand eller dårlig hygiejne. Derfor bør du altid skylle frugt og grønt, dansk såvel som udenlandsk. Hvad betyder fødevaresikkerhed? Fødevaresikkerhed betyder, at fødevarerne er sikre, så forbrugerne ikke bliver syge af dem, hverken på kort eller lang sigt. Fødevarelovgivningen fastsætter regler for, hvordan virksomhederne opfylder dette krav. Frugt og grøntavlerne har ansvar for forhold ved produktionen, som har betydning for afgrødernes mikrobiologiske og kemiske kvalitet. Spis frugt og grønt i sæson Behøver vi at bekymre os om skal smage og føles godt, og så skal råvarer vil give en bedre spiseoplevelse fødevaresikkerhed? man være tryg ved de råvarer, man og større variation i indtaget af frugt og Ja, det er vigtigt at bruge sin sunde spiser. For mig er der en stor tryghed i grønt, hvilket igen vil gøre os sundere. fornuft. Jeg har ikke lyst til at spise at vælge dansk i forhold til udenlandsk, meget sprøjtede grøntsager, eller at så får man det mest friske og naturligt Hvad spiser du selv? spise rå hindbær, hvis de ikke er fra modnede. Langt hen ad vejen spiser jeg frugt Danmark. Man skal have respekt for og grønt, som er i sæson. Smagen er de fødevaresager, der har været og Hvad tænker du med hensyn til bedre, og frugt og grønt mister friskhed tage sine forholdsregler som for eksempel kvalitet? og vitaminer ved lang transport. Et friskt at skylle frugt og grønt. Jeg kunne generelt godt tænke mig, jordbær, når det er i sæson i Danmark at vi i Danmark brugte flere penge på kan altid slå et pumpet jordbær i Hvilke overvejelser har du ellers? gode råvarer. At vi vælger grøntsager februar. Rent økonomisk er der også Min holdning er, at man skal spise frugt fra danske avlere, så vi ved, hvor tingene penge at spare. og grønt, fordi man har lyst til det. kommer fra. Ikke fordi vi skal fryg- Ikke fordi man frygter noget eller spiser te ting fra udlandet, men bare det, at noget kun fordi, at det er sundt. Det vi har et fundament baseret på danske 4 5
Nyttedyr passer på tomaterne En hær af bittesmå dyr beskytter tomatplanter mod deres værste fjender. Målet er at undgå sprøjtning. De gode mod de onde Hvide fluer er the bad guys, som giver honningdug, så planter og til sidst tomaterne bliver fedtede. Derfor sætter gartneren snyltehveps ud. De små dyr på størrelse med bananfluer lægger æg inde i de hvide fluers æg, så der kommer en snyltehveps ud i stedet. En anden snyltehveps tager minér-fluer, hvis larver laver minegange i bladene. En rovtæge, som ligner en bette, ærtegrøn flue, hører til the good guys. Den æder hvide fluer og røde spindemider, som lægger et tæt spind om tomatplanterne og suger saft af bladene. Rovtægen er grådig. Er der ikke andet, spise den sine egne unger. Endelig er der rovmiderne, som er bittesmå, nyttige kravledyr. Én slags æder spindemider og larver, en anden tager sig kærligt af trips, små flyvende insekter som suger saften af planten. Sæson danske tomater: fra marts november. De flotte tomatplanter bliver op til 14 meter lange og vokser på langs. Gartneren køber nyttedyr til planterne i små breve eller i miniflasker med filter i låget, så dyrene kan ånde. Mads Pedersen ejer gartneriet Alfred Pedersen & Søn og er fjerde generation af gartnere i familien. I et gartneri ved den midtfynske by Bellinge udkæmpes en kamp på liv og død. Friske tropper sendes ind hver fjortende dag. De besejrede vises ingen nåde. De bliver ædt. Stille krig i gartneriet Her er fred og ro i det tomatduftende drivhus. Plukkere udvælger røde, solmodne tomater og brumbasser flyver rundt og bestøver gule blomster. På bladene er der jævnligt krig. Snyltehveps mod hvide fluer, rovtæger mod spindemider og rovmider mod spindemider og trips. Vi køber dyr ind hver fjortende dag om foråret som skadedyrsforebyggelse. Endnu oftere hvis der er et angreb i gang. Lidt skadedyr er okay, for så har nyttedyrene noget at leve af. Sprøjtemidler vil vi helst undgå. Mange af dem dræber nyttedyrene, og naturens balance bliver ødelagt, fortæller gartner Mads Pedersen, som på en god dag høster 30 tons tomater. Søde, bløde tomater En tommelfingerregel for tomater er jo blødere, jo sødere. Men det gør dem mere sarte i forhold til transport. Alligevel satser Mads Pedersen på de bløde, mere velsmagende sorter. Og tomaterne bliver først plukket, når de er helt røde. Ingen rest af sprøjtemidler i danske tomater Ved 25 stikprøver af danske tomater blev der ikke fundet pesticidrester i nogen af dem. Der var pesticidrester i 15 ud af 29 stikprøver af udenlandske tomater. Indholdet var under de tilladte grænseværdier. I de 15 stikprøver blev der fundet i alt 35 forskellige pesticider. Kilde: Fødevarestyrelsens seneste rapport, Pesticidrester i fødevarer 2010 6 7
Sæsons køkkenråd Opbevaring af frugt og grønt Skyl frugt og grønt Så holder det længere 6 råd om køkkenhygiejne I køleskabet Generelt alt grønt, herunder skårne krydderurter, bær og frugt, dog ikke tomater, kartofler og løg. Æbler og pærer holder sig langt bedre på køl. Opbevar frugt og grønt i eventuel emballage eller klargjort i en plastikpose. Hvis der ingen emballage er, så læg i plastikpose. Placeres i grøntsagsskuffen eller de nederste hylder. Mørkt og køligt Kartofler og løg. Selv om salaten ser ren og pæn ud, kan du ikke se virus og bakterier. Fødevarestyrelsen har ikke registreret sygdomsstilfælde fra dansk frugt og grønt, men anbefaler: Skyl alt frugt, salat, spirer, kryd derurter og gnavegrønt, før du spiser det råt. Giv babymajs og sukker - ærter et kort opkog, før du spiser dem som snack. Giv frosne hindbær til fx smoothies et kort opkog. Tip 1 Hænger asparges, kål, salat eller rodfrugter? Skær det yderste af stokken og læg i iskoldt vand. Tip 2 Nip toppen af gulerødder med top og opbevar i plastpose på køl, så holder de meget længere. Tip 3 Opbevar æbler, pærer og tomater og rød peberfrugt væk fra andre grøntsager, da de producerer luftarten ethylen, Vask hænder før du starter madlavningen. Varm maden godt igennem mindst 75 grader, dvs. rygende varm. Gælder også ved genopvarmning. Køl maden hurtigt af og stil i køleskabet. Tjek at temperaturen i køleskabet er 5 grader. Hold kød og grønt adskilt i køleskabet. På køkkenbordet Tomater. På køl standser mod- ningen og noget af smagen går som påvirker modningen af fx agurker, blomkål, broccoli, gulerødder, banan og avokado. Brug ét skærebræt til kød og ét til grønt. tabt. Krydderurter i potte. 8 9
Rent vand til agurkerne Fra de er flade frø, drikker de rent vand. Vi taler om de menneskehøje planter med skovlstore blade og lange, mørkegrønne agurker i et gartneri på Østfyn. I gartneriet Grønthuset henter de rent vand op af egne brønde. Det let salte vand afsaltes, hvorefter en gødningsblander opsuger det rene vand. Den blander vandet med gødning og UV-belyst returvand fra planterne. UV-lyset dræber mikroorganismerne. Vand ved roden Agurkeplanterne vandes ved roden, så vandet som en ekstra sikkerhed ikke kommer i kontakt med afgrøderne. Og kun medarbejdere, som kender hygiejnereglerne, har adgang til drivhuset. I de kolde vintermåneder, når sæsonen er ovre, rydder de ansatte drivhuset for organisk materiale og spuler og desinficerer det hele. Dan Bredskov ejer gartneriet med sin fætter Kent Bredskov. De høster fra i alt 85.000 agurkeplanter i sæsonen. Næsten halvdelen er økologiske. Fakta: Når man vander, er det vigtigt at UV-lys er en sikker metode til at dræbe bruge vand af tilfredsstillende mikrobiolo- farlige mikroorganismer i klart vand. gisk kvalitet. Vand af god kvalitet er et Bakterier og virus, som kommer igennem afgørende parameter for fødevaresikker- UV-anlægget, bliver dræbt, fordi deres heden. Jeppe Boel, forsker, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Fødevaremikrobiologi. dna bliver ødelagt af UV-lyset. Jens Sinding, cand. scient, seniorkonsulent ved FORCE Technology, Aarhus. Sæson danske agurker: fra februar oktober 10 11 11
Sæson danske jordbær: fra maj august. Sødebær du kan stole på I Danmark vander vi jordbær og hindbær med rent vand. Avlerne har fokus på en høj hygiejne. Herhjemme har branchen fokus på en høj hygiejnestandard, men når der er mennesker indblandet, kan man aldrig garantere mod fejl, siger Søren Olesen, jordbæravler og formand for bæravlernes forening, Jordbær/hindbærklubben. Høj hygiejne og avlernes egenkontrol har betydning for fødevaresikkerheden. Det tæller også, at vandet typisk er boringsvand af drikkekvalitet, og at markerne er drænede og ikke beliggende i moseområder. På Søren Olesens jordbærmarker vandes i jorden, så bærrene ikke kommer i kontakt med vandet, og bærrene stilles hurtigt på køl efter plukning. Sæsonarbejderne og alle andre medarbejdere instrueres grundigt i hygiejnereglerne og de skal skrive under på, at de har forstået dem. Reglerne handler blandt andet om, at medarbejderne skal vaske hænder før plukning, og at de kun må benytte autoriserede toiletter. Overholdes reglerne ikke, er det fyringsgrund. Fødevarestyrelsen: God hygiejne og ingen syge Danske jordbær gror på drænede marker og ikke i moseområder. Der vandes ikke med overfladevand fra søer og vandløb. Overfladevandet kan være problematisk, hvis der har været et kæmpe regnskyl, og kloaker derfor løber over. Ifølge Fødevarestyrelsen har danske bær ikke givet anledning til registrerede udbrud af sygdom. Anderledes ser det ud for frosne bær fra udlandet. Et tusindtal af danskere er de senere år blevet smittet med norovirus (Roskildesyge), fordi de har spist inficerede frosne bær. Norovirus giver diarre og opkast. Smittekilderne er sandsynligvis kloakvand, som er løbet ud på markerne eller måske dårlig håndhygiejne hos plukkerne. I de seks år jeg har opklaret sygdomssager, har der ikke været et eneste udbrud af sygdom efter at have spist danske bær. I 2006 var der et kæmpe udbrud med polske bær med over 1000 syge. Siden har der jævnligt været udbrud med polske, kinesiske og serbiske bær. På den baggrund kan man konkludere, at det ser ud til, at de danske avleres hygiejne i forbindelse med bærproduktion er god, og at problemet ligger ved de importerede frosne bær. Udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, Morten Lisby. Sæson danske hindbær: fra juni oktober. 12 13
Et blidt brus i to grader koldt vand. Sådan lynkøler Gartneriet Bladgrønt deres nyplukkede salat. Salatens Salat er en skrøbelig struktur af tynde, fine blade. På en varm sommerdag nedbrydes bladene hurtigt efter høst. Derfor skal salaten straks på køl, både af hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed og holdbarhed. Kold på tre minutter En palle salat kan sagtens være 20 timer om at køle ned, fordi luften mellem bladene isolerer. For at undgå den situation hydrokøler gartneriejer Gert Larsen sin salat, så snart den er høstet. Det sker ved, at hver palle med 256 salathoveder får et brusebad i nul til to grader koldt, rent vand. Efter tre minutter er alle salathoveder kølet ned. Pallerne er gjort halvt så store, så salaten hurtigere kommer på køl. Kasserne er af flamingo, som holder på kulden, når salaten skal Fødevarestyrelsen: Ingen syge af dansk salat Hurtig afkøling og en ubrudt kølekæde er vigtige parametre for sikker salat. Andre forhold tæller også, for eksempel rent vand og en høj hygiejnestandard. kolde, korte rejse videre til det to grader kolde kølerum. Få timer senere er salaten på lastbilen. Der er fire grader, ligesom på supermarkedets lager. Vacuumkøling Langt de fleste salatavlere i Danmark hydrokøler eller vacuumkøler. Vacuumkøling er en metode, hvor pallerne køres ind i et rum, hvor luften suges ud. Så starter nedkølingen, som tager under en halv time. Uanset kølingsmetode er den sprøde, friske salat i supermarkedet kort tid efter. Gødning Gartneriet Bladgrønt i Køge anvender en gødning af planterester i stedet for gødning fra dyr. Derfor kan de sætte nye planter direkte i jorden fem-seks Siden 2006 har der med jævne mellemrum været større eller mindre sygdomsudbrud med importerede krydderurter, lucernespirer, sukkerærter, minimajs, og endda også bladgrønt som krølsalat og romainesalat. I samme periode var der ingen udbrud med danske grøntsager eller krydderurter. På den baggrund er det som udgangspunkt en god idé at købe dansk og selvfølgelig skylle alle grøntsager, danske som udenlandske. Udbrudskoordinator i Fødevarestyrelsen, Morten Lisby. Fakta: Udbruddene fra den importerede grønt skyldes blandt andet E-Coli ETEC, som giver diarre; salmonella som giver opkast og diarre; norovirus (roskildesyge) som giver opkast og diarre og endelig shigellabakterier, som giver diarre. gange om året med minimal risiko for bakterier eller smitte fra dyr. Gert Larsen er gartner i tredje generation. Salaten i hans 50.000 m 2 store væksthus er økologisk. Gert Larsen Sæson dansk salat: April oktober alt efter sort Skrappere regler om spirer på vej Måske bliver det snart lov, at spireavlere skal teste hvert parti spirer for farlige colibakterier. Bønnelykken i Ringsted på Sjælland har testet de sidste 17 år. EU-kommissionen er på vej med skrappere regler for produktion af spirer. Reglerne handler blandt andet om, at avlerne skal teste deres spire-partier for farlige colibakterier, før de sender spirerne på markedet. Spireavler glad for nye regler Hos spirevirksomheden Bønnelykken i Ringsted har ejer Ulla Essemann prøvespiret og testet sine spirer for farlige colibakterier, salmonella og listeria siden 1995. Hun hilser de nye regler velkommen. Jeg er glad for, at reglerne bliver indskærpet i Danmark og Europa, for det tvinger alle producenter til at gøre en ekstra indsats for fødevaresikkerheden. Hun kender sine frøleverandører godt og dyrker spirer i lukkede lokaler. Først sættes frøene i blød i postevand natten over. Siden overrisles og skylles de i fem dage. Der er fokus på hygiejnen. Medarbejderne har hat eller kyse på og må ikke gå med almindelige sko, fordi vandet renses og genbruges. Ingen fremmede må gå ind eller røre ved spirerne, som pakkes under certificering. Endelig er Bønnelykken med i en nyoprettet forening, hvor europæiske spireavlere vil alarmere hinanden, hvis de finder et inficeret parti. Agurkesagen var en spiresag Det var sandsynligvis et parti egyptiske bukkehornsfrø med en sjælden, men ekstra farlig bakteriestamme af colibakterier, som sidste år kostede liv i Europa og gjorde mange tusind mennesker alvorligt syge. Danske spireavlere dyrker ikke bukkehornsfrø. Sæson danske spirer: Hele året 14 15
Få fantastiske opskrifter med årstidens frugt og grønt Over 30.000 forbrugere nyder allerede godt af Sæsons grønne opskrifter og nyhedsbreve. Du kan også være med ved at tilmelde dig på saesonforgodsmag.dk Saesonforgodsmag.dk er vores online univers, hvor du finder opskrifter og inspiration til hele familiens næste grønne måltid. Vi har mere end 500 opskrifter, der alle er udviklet og afprøvet af professionelle kokke og madskribenter. Du kan finde tidligere magasiner og deltage i konkurrencer. Så kig forbi saesonforgodsmag.dk og få en oplevelse. Svar på fem spørgsmål på www.saesonforgodsmag.dk/quiz. Find svarene her i bladet. Vi trækker lod om 3 Magimix til en værdi af 3.400,- kr. pr. stk. 1 Hvad er vigtigt for fødevaresikkerheden for frugt og grønt? A) Vand af god kvalitet. B) Lang transport. 2 Herhjemme vander vi væksthusgrønt som salat, agurk og tomat primært med... A) Vand fra boringer og renset regnvand B) Overfladevand fra søer og vandløb 3 Var der rester af sprøjtemidler i Fødevarestyrelsens stikprøver af danske tomater i 2010? A) Ja, i 7 ud af 25 prøver B) Nej, i 0 ud af 25 prøver. Svar senest 17. juni 2012. Vinderne får direkte besked. VIND Magimix Den nye Magimix Duo Salad & Juice har 5 tilbehørsdele: Den presser effektivt saft af al frugt og grønt, kan fremstille puré samt snitte og skive grønsager. 4 Har Fødevarestyrelsen registreret sygdomstilfælde ved at spise dansk frugt og grønt? A) Nej, men skyl altid dansk og udenlandsk frugt og grønt. Giv frosne hindbær, babymajs og sukkerærter et kort opkog, hvis du spiser dem råt. B) Ja, mange gange. 5 Du kan som regel se, hvilket land frugt og grønt kommer fra ved at A) Læse på etiketten eller mærkatet på kassen. B) Gætte dig frem. saesonforgodsmag.dk UDGIVET AF GARTNERIBRUGETS AFSÆTNINGSUDVALG