Nr. 1 73. ÅRGANG NØRRE AABY April 2010



Relaterede dokumenter
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Palmesøndag: Palmesøndagskanon

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

3. søndag efter påske

Tro og ritualer i Folkekirken

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Det var vissent, det var krøllet. Det havde lagt sig til at dø i jordhøjde. Det var symbolet på alt, hvad vi som mennesker med vores fornuft ser som

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL Tekster: Dan. 7, ; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

15. søndag efter Trinitatis

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.

Ja, jeg ved du siger sandt: Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant På en påskemorgenrøde!

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Påskedag 27. marts 2016

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

SYV ANDAGTER OP TIL PÅSKE

Juledag d Luk.2,1-14.

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 21.APRIL 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl.16,5-11; 1.Kor.15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Afslutning d. 31. marts 2014

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Forord. Thomas Kristensen

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Dukketeater til juleprogram.

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Pinsedag 4. juni 2017

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Prædiken til 12. s. e. trin kl og Engesvang. Dåb.

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Bibelløb med spørgsmål

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Transkript:

KIRKE OG SOGN Nr. 1 73. ÅRGANG NØRRE AABY April 2010 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! DDS nr. 192 N.F.S. Grundtvig 1837

Opstået til nyt liv Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt. Disse ord sagde englen til kvinderne tidligt den første påskemorgen. Han er ikke her, han er opstået dette udsagn rummer hele evangeliet, og med det står og falder vores kristne tro. Disciplene, ja alle Jesu tilhængere troede, at det var forbi med Jesus. Han var blevet pint og slået ihjel, alle havde stødt ham fra sig og givet ham plads blandt udstødte. Da han døde, deltes forhænget i templet i to dele, og jorden skælvede, klipperne revnede. Da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: Sandelig, han var Guds søn. Om aftenen kom der en rig mand fra Arimatæa, han hed Josef. Han var også blevet en af Jesu disciple. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle ske. Josef lagde Jesu legeme i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Jesus blev altså begravet, gemt bag en stor sten, og der var ikke mere at sige eller at gøre. Snart ville han blive glemt ligesom alle andre mænd og kvinder, der var døde. Men han opstod, graven blev åbnet, jorden åbnede sig. Som et moderskød åbnede den sig, og som ved en fødsel steg Jesus op til nyt liv. Jesu liv på jorden var en vandring, der skabte nyt liv. Han var ikke kun sendt til dem, der var gode, og som bekymrede sig om deres godhed. Han var sendt til alle - både gode og onde. Vandringen endte på korset. Så megen godhed var der altså i os. Vores godhed endte med at slå naglerne i ham, der var god, men det skulle ikke blive det sidste. Påskemorgen stod han op af graven, og gjorde alting nyt. Nu rummer livet ikke længere den godhed, vi kan forsøge at finde frem. Nu er livet større. Opstandelsen er ordet om, at Guds godhed skal sejre over os. For Gud vil ikke tillade, at vi ødelægger det liv med hinanden, han har skabt. Mens vi i vores hårdhjertethed ikke kunne forlige os med ham, forligte han sig med os, døde og opstod for vores skyld, og hver gang Guds godhed opstår og gennembryder vores hårdhjertethed, bryder et nyt liv igennem, 2 og da glimter Guds rige imellem os. Det er ren nåde. Han er ikke her, han er opstået, det er et udsagn, der ikke kan bevises eller sandsynliggøres, det er en bekendelse. Kun en kristen kan sige: Kristus er opstanden. Alle andre må ryste på hovedet, tvivle og protestere og sige: Nej, det passer ikke. Den kristne derimod svarer og gentager: Ja, han er sandelig opstanden. Han er opstanden fra de døde. Dødsrigets porte kunne ikke holdes lukkede for ham. Vi hverken kan eller skal forklare, hvad der skete påskemorgen. Det kunne ikke engang kvinderne, som var de første og nærmeste vidner. Vi skal heller ikke så tvivl ved at sige, at Jesus ikke stod op i virkeligheden, eller at det blot er en symbolsk beretning uden hold i virkeligheden. Vi kan ikke forklare det, men påskedag forklares evangeliet for os. Med Aastrup ord : Det er så sandt, at ingen så vor Herre ud af graven gå. For det, der aldrig kunne ske, det skulle intet øje se. I Ringkøbing kirke finder man en meget smuk altertavle af Arne Haugen Sørensen. Det er et opstandelses billede. Man ser en jordbrun kasse forrest i billedet, altså en grav. Over graven ser man et par mægtige hænder, der åbner sig for at tage imod det menneske, der er på vej op af graven. For kunstneren selv er det hans datter, Matilde, der døde, kort før billedet blev til. For den, der sidder i kirken, er det måske en anden person, måske én selv. Men det væsentlige er, at vi kun kan forstå billedet, fordi vi på forhånd kender påskeevangeliet og ved, at Kristus er opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Derfor er altertavlen i Ringkøbing mere et billede af det kristne håb, end det er et billede af Kristi opstandelse. De store mægtige hænder bliver for Arne Haugen Sørensen et smukt udtryk for opstandelsen. Først gennem Jesu Kristi død langfredag og hans opstandelse påskemorgen kunne det ikke længere skjules, at det sande lys var kommet til verden og havde sejret over mørket. Dette opstandelsens lys har vendt op og ned på alt. For selvom døden fortsat tager os og vore kære ind i sit mørke, så er dette ikke det endelige resultat. Kristi opstandelse fra de døde betyder, at vi har lov til at tro, at døden ikke længere er det sidste ord, der er at sige om et menneskeliv. Som Johannes Møllehave skriver i sin smukke salme, som Anne Linnet synger: Ingen kan nå dig mer her står dine venner hjælpeløst ser vi det sker - men vi tror du falder i levende hænder. Udenfor alle ord og de tanker vi sender afgrunden er så stor - men vi tror du falder i levende hænder. Stumme og bange fordi dit livslys forbrænder om lidt er det hele forbi - men vi tror du falder i levende hænder. Gud lover os oprejsning og opstandelse. Påskemorgen forenes det guddommelige og det menneskelige på en ganske særlig måde. For Jesus opstår, Guds hænder griber omkring ham og oprejser ham til liv, og i hans opstandelse loves vi englevinger. Påskens hemmelighed er, at Jesus har fortiden foran sig. Alt det, der tilsyneladende er 2000 år gammelt, er levende nutid og forventningsfuld fremtid. Han, der ofrede sig, lever. Han er opstanden, som han har sagt. Alt det han repræsenterer lever fortsat og er lyslevende i blandt os som nutid og fremtid. Glædelig påske. Anne Marie Krogh

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Opsigelse Tina Gotfred-Iversen har bestået uddannelsen som kiropraktor i januar 2010. Et stort tillykke fra menighedsrådet. Tina har derfor sagt sin stilling som kirkesanger op med udgangen af januar 2010. Det er blevet til syv dejlige år, hvor vi har lyttet til sangen, og vi har alle nydt godt af det gode samarbejde, som Tina har en stor andel i. Vi har altid kunnet regne med din medvirken! Den sidste gudstjeneste blev søndag den 31. januar - Kyndelmisse. Tak til Tina fra menighedsrådet, som ønsker dig og din familie held og lykke fremover også med den forestående familieforøgelse i april. Kirkebladet Marianne Lorentzen har trukket sig fra kirkebladsudvalget i stedet indtræder Hans Jensen, Kongeløkken. Som lidt nyt vil omtalen af udflugt i sognet 2010 være at læse i kirkebladet. Datoen vil dog fortsat blive annonceret i den lokale avis, ligesom der vil komme en reminder ugen før. Ansættelse Heidi Aagaard Olsen, Odense, er pr. 1. februar 2010 ansat som kirkesanger ved Nørre Aaby Kirke. Heidi er trods sin unge alder meget erfaren i kirkesang, musik og solosang. Vi ser frem til et spændende samarbejde og byder Heidi velkommen. Heidi Aagaard Olsen. Udvalgsposter i rådet Der har været afstemning om enkeltposter i menighedsrådet inden kirkeårets udløb, og der var genvalg til flere poster. Alex Nielsen ønskede aflastning af hvervet som kontaktperson men fortsætter som kirkeværge. Ny kontaktperson blev Lars Bang Davidsen, som også er formand for det stående udvalg. Ny vedtægt er udfærdiget og udleveret til personalet. Legataftaler for gravsteder Der er indført nye regler for moms på gravstedsaftaler. Kirkeministeriet har indført de nye regler med virkning fra 2010. Den største ændring er, at der fra 1. januar 2010 ikke længere skal betales moms af renterne fra gravstedslegater - heller ikke for allerede indgåede aftaler. Der skal i stedet betales moms af selve gravstedslegatet indgået efter 1. januar 2010, idet tilkøb af vedligeholdelse af et gravsted er en momspligtig ydelse. Erhvervelsen af gravstedet er fortsat momsfri. Formand Lillian Lind Udflugt den 9. juni 2010 for pensionisterne i Nørre Aaby Sogn - vi skal til Jylland Grejsdal Kirke Turen vil gå gennem den smukke natur i Grejsdalen til Grejsdal Kirke, hvor vi har fået den lokale præst Søren Due til at fortælle om kirken. Den begyndte som et anneks-sogn, hvor gudstjenesterne blev holdt i skolebygningen, for at se om der var grundlag for en ny kirke i Grejsdalen. Kirken blev først indviet i 1962. Bredehus Hotel Så er vi nok ved at være kaffetræn - gende - kaffe/te drikker vi på Bredehus Hotel ved Bredsten. Hotellet med elitesmiley så det kan vi kun være tilfreds med. Hotel Bredehus er personligt ejet og drives i dagligdagen af Britta og Svenning Ravn, er regionens første kunsthotel på grund af knap 20 anerkendte kunstneres nære tilknytning til stedet. Når tørsten er slukket med kaffen, kører bussen videre og gør ophold ved Bindeballe Købmandsgård og Bindeballe Station. Her vil der blive lejlighed til at gå på opdagelse og købe af de gamle produkter. På Bindeballe købmandsgård findes også Danmarks største købmandsmuseum med en udstilling af gamle varer, skilte, inventar m.m. Samlingen rummer mere end 3.500 forskellige varer. De ældste er mere end 100 år. Bindeballe var en af stationerne på den gamle Vandel-bane. Nu er der udstilling om jernbanen i gamle dage, bl.a. billetkontor og ventesal med mange originale effekter. På sporene holder der et par gamle jernbanevogne. Grejsdal kirke Bindeballe Købmandsgård/Station En god dag skal have en god afslutning. Turen går mod Bramdrupdam, men først kører vi gennem Egtved. Byen er kendt for Egtvedpigens Grav. Egtvedpigen er et af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund. Originalerne som kiste, smykker og bæltespænde er udstillet på Na - tionalmuseet i København. Vi spiser en to-retters middag på Bramdrupdam Hotel (drikkevarer efter eget valg og egen regning). Efter middagen går turen igen hjemad mod Fyn. Vi håber naturligvis, vi får en hyggelig dag, og at der også i år vil være rigtig mange tilmeldinger. Nærmere oplysninger om opsamlingssteder mv. vil blive annonceret i Ugeavisen Vestfyn. Pris pr. deltager kr. 130,00. Tilmelding til arrangementudvalget senest den 2. juni. Bente 64 42 11 48, Lone 29 70 75 51, Hanne Vibeke 21 47 22 45 og Lillian 64 42 20 41. Ethvert bidrag modtages med tak og kan indbetales til Fionia Bank/Nordea Reg. nr. 0777 konto nr. 777 04 16340 Mrk.: Kirkeblad 3

Efterskolerne i Nørre Aaby Sogn I Nørre Aaby gamle kommune er vi beriget med ikke færre end fem efterskoler, heraf de tre i Nørre Aaby sogn. Ældst af de tre er Nørre Aaby Efterskole på Olaf Nielsensvej, dernæst følger Viby og den sidst ankomne er Eisbjerghus. Kirkebladsudvalget synes, det kunne være interessant at tage temperaturen på disse skoler, som er et væsentligt indslag i bybilledet, og som i høj grad er med til at gøre byen levende. Hvordan har byen taget imod de mange unge mennesker, hvad betyder de for os, og hvordan trives de i vores lille samfund? Du får ikke alle svarene i denne artikel, vi gemmer lidt til de kommende numre af Kirkebladet i 2010. Viby Efterskole Efter krav fra undervisningsministeriet skal alle landets efterskoler have et nedskrevet idegrundlag. Det har Viby Efterskole, og det lyder således: Skolen er grundtvigsk med vægtning af historisk, kristen og national dimension med respekt for tradition. Der arbejdes med begreber som engagement og personlig ansvarlighed og udfordrer dig selv. Ud over det er skolen kendt for, at der skal være disciplin og orden. Er det nu også det, der kan ses og mærkes i dagligdagen? Jeg har haft en snak med skolens forstander, René Holm Hansen og med to elever; Lærke (lil) Daverkosen fra Tørring og Karoline Svane Rahbek fra Bogense samt med en tidligere elev, Iben Bonne Jensen, nu Odense. Og ja, idegrundlaget slår kraftigt igennem, ingen, hverken ledelse, lærere, nuværende eller tidligere elever er i tvivl om, hvad skolen står for og praktiserer. René siger: Man skal kunne forstå det små, for at kunne forstå det store. Vi arbejder på at give eleverne grundlaget for at forstå den store verden. Jeg plejer at illustrere disse tanker med, at hele verden er en stor 4 René Holm Hansen, forstander. papkasse, individet er en tændstikæske. Papæsken kan let rumme tænd - stikæsken, hvorimod det modsatte er umuligt, uanset hvor meget du folder papkassen sammen. Man er som in - divid nødt til at acceptere det uforklarlige, det uopnåelige, men man skal hele tiden forsøge at udforske det. Det handler om at flytte grænser. Jeg var lidt nysgerrig efter, om grundt vigsk tankegang kan forenes med moderne tid, hvor der siden de glade tressere har været en slags eufori med mælk og honning, med efterfølgende tendens til friere opdragelse eller mangel på samme, til slaphed, ligegyldighed, meget lidt respekt for hinanden, for myndigheder og det, man førhen betegnede som autoriteter, for lavere moral, mere egoisme, mindre sammenhold o.s.v. Enhver er sin egen lykkes smed. René: Vi møder i dag flere unge mennesker uden perspektiv. Vi oplever curlingbørnene med forældre, som er meget hurtigt på banen, hvis der opstår uoverensstemmelser. Forældre som ganske enkelt tager eleverne ud af skolen, hvis skolens krav ikke harmonerer med elevens forventninger. Der er heldigvis kun ganske få, som stopper, rigtig mange tager udfordringen op og mærker, at man fint Lærke Daverkosen Karoline Svane Rahbek kan leve med regler og krav, - ja det er ganske enkelt nødvendigt, når så mange skal omgås hinanden i døgnets 24 timer i et helt år. Eleverne Lærke og Karoline, begge 15 år og værelseskammerater havde det da også lidt svært i begyndelsen af opholdet. Vi vidste det godt på forhånd, men det var uvant, at man skal spise med kniv og gaffel og ikke mindst, at man skal være i seng på et bestemt klokkeslæt, ikke noget med 5 minutter over tiden. Det havde vi det altså ikke nemt med. Det med at overholde tidspunkter lærte vi for alvor vigtigheden af under indøvningen af musicalen. Vi skulle være mange forskellige steder på fastsatte tidspunkter. Var vi der ikke, kunne de øvrige bare ikke komme videre, og vores mor var der jo ligesom ikke til at huske een på det. Det har vi virkelig lært af. Vi kan heller ikke holde ud at bo sammen, hvis der ikke er en vis orden på værelset. Vi bliver rigtig gode til at hanke op i os selv og hinanden. De to ret modne og eftertænksomme piger kan sagtens nikke genkendende til skolens idegrundlag. Sangtimen om morgenen, emnedage om livets store og små spørgsmål, fortælletimen, foredrag og samværsformen bygger på Grundtvigs tanker. Viby Efterskole bygger på et bogligt højt niveau. Lærerne er veluddannede og arbejder med deres fagspecialer, hvor de hver især har stor kompetence, og det nyder eleverne godt af. Når snakken går om Viby Efterskole, tænker de fleste nok på noget med musik, dans og drama og på den årlige musical. Det er heller ikke helt forkert, for skolen har opbygget et rigtig godt ry for også på det musiske områ-

Efterskolerne i Nørre Aaby Sogn de at kunne tilbyde fagligt dygtige lærere med konservatorie- eller teateruddannelse bag sig. Jeg spurgte René om, hvor mange der vælger skolen p.g.a den musiske del. En nylig undersøgelse siger hele 97%, men at over 40% har det høje faglige niveau som andetvalg. Samme spørgsmål til Lærke og Karoline bekræfter tallene. På Viby kan man vælge at tage alle tre musi - ske fag (drama, musik og dans), hvilket selvfølgelig betyder flere undervisningstimer. Med den forholdsvis nye multisal med masser af moderne lyd- og lysudstyr tilbydes eleverne rigtig fine forhold. Hvordan er ledelsesformen på Viby Efterskole? At være leder i dag er en profession, siger René. Det giver næring til uddybning. Kan du, som leder også mærke at samfundet langsomt har udviklet sig over imod at hensynet til de bløde værdier har høj prioritet og hvor en strømlinet karriere, hvor alt andet sættes til side, er ved at blive et fy-ord? Og kan det forenes med at være efterskolelærer? Ja, netop derfor er der brug for en egentlig leder, omvendt så véd ansøgere, at der gælder andre vilkår for en efterskolelærer end for en folkeskolelærer. Rundbordsafgørelser, som man brugte førhen, glider lidt i baggrunden, større beslutninger tages i samråd med bestyrelse, medarbejderrepræsentant og elevernes fællesråd. På den måde har alle mulighed for at komme til orde. Har alle eleverne på en musisk efterskole en drøm om at blive en stor stjerne? Nej, mange vil gerne afprøve, hvor langt talentet rækker, men ingen skilter med det. Man får mulighed for at mærke på sin krop og psyke, hvad der kræves i det virkelige kunstnerliv. Vi gør eleverne bevidste om deres eget talents styrke, giver dem et puf mod drømmen, men gør også opmærksom på evt. forhindringer m.m. På mit spørgsmål til Lærke og Karoline om der ikke opstår misundelse over, at nogle er dygtigere og mere ambitiøse end andre (janteloven), svarer de meget betegnende for ånden på Viby. Vi deler alle glæden over, at nogle måske er ekstra gode. I øvrigt deles eleverne op i hold alt efter øvethed, på den måde får alle det optimale ud af undervisningen. Nej, der opstår ikke klikedannelser i negativ betydning, men selvfølgelig snakker man mere med nogle end med andre, siger Karoline og Lærke på næste spørgsmål. Vi er på hold med hinanden på kryds og tværs, det øger klart sammenholdet. Bliver man kærester på Viby, ville jeg gerne vide. Ja, det gør man. En del er i kæresteforhold derhjemme, når de starter på skolen, men det holder som regel ikke. På en efterskole er man hinandens netværk og et helt lille lokalsamfund. Vi har som sådan ikke kontakt med andre unge fra byen, men føler os velkomne bl.a. i byens forretninger. Til gengæld mødes vi med de øvrige efterskoler til sportskampe og andet, især med Vesterdal, det har vi meget glæde af. Til spørgsmålet, om Viby føler sig velkommen i Nørre Aaby fastslår René, at efter en problematisk forhistorie er alt gammelt nag nu lagt på hylden. Er I konkurrenter til Nørre Aaby skole og Realskolen? Nej, det føler jeg ikke, tværtimod har vi et fortræffeligt samarbejde med vores nabo, Realskolen. Nu er musicalen godt overstået, bliver det så ikke noget af et antiklimaks at vende tilbage til bøgerne, eksamen etc.? Overhovedet ikke, siger pigerne, skolen er rigtig god til at gøre dagene spændende. Vi fortsætter jo også med at dygtiggøre os i de musiske fag. Vi skal snart til Berlin for at møde en tidligere Vibyelev, som prøver sine kunstnerdrømme af i det virkelige liv. Det glæder vi os meget til. Har i tænkt over, hvordan det bliver at vende tilbage til videreuddannelse eller elevplads til sommer? Ja, vi kommer helt sikkert til at savne fællesskabet, sammenholdet, ja og fællesspisningerne, føjer Karoline til. Ikke færre end 90% af Vibys elever vælger en gymnasial videreuddannelse, kan René fortælle. Blandt andet for at følge udviklingen på Viby Efterskole har jeg spurgt tidligere elev fra 1993, Iben Bonne Jensen, hvad efterskoleopholdet betød for hende. Oplevelsen har været nøjagtig den samme, som for nuværende elever. Jeg ville gerne afprøve mine kreative evner og samtidig blive bedst mulig i de boglige fag. Jeg er ret sikker på, at mine for- Iben Bonne Jensen ældre bakkede mig op i valget af Viby p.g.a. disciplinen der. Musicalen var clouet, følelsen af at løfte i fællesskab var rigtig god. Vi havde da sammenstød undervejs, private kæresteinteresser betød konflikter, men vi skulle selv løse dem, man kunne ikke bare løbe hjem og klage sin nød til sin mor. Jeg fik så meget med fra Viby, selvdisciplin og troen på egne evner og dermed på mig selv, tolerance overfor andre og større modenhed. Jeg fik selvtillid, turde rejse mig i større forsamlinger, turde stå på en scene. Musicalen giver én troen på, at man kan klare alt. Poledansen i årets musical, RENT, er et flot bevis på, at man kan få en 16- årig pige til at danse og udstille sig selv på en yderst professionel måde med et fremmed publikum helt tæt på, fordi man er i et trygt miljø med kammeraterne og lærerne som et slags sikkerhedsnet. Jeg har fulgt efterskolen lige siden, jeg selv gik der, jeg har set samtlige musicals på Viby, og kan i bakspejlet se, at de, der for alvor har villet afprøve deres talent også er kommet længst med det. Jeg spørger René til slut om, hvordan Viby Efterskole gør sig synlige i Nørre Aaby og omegn. Vi tilbyder først og fremmest den årlige musical. Vi afholder foredrag med offentlig adgang, grundlovsarrangement, båltaler, vi synger i kirken to gange årligt og vi synger på Kongshøjcentret. Vi føler en god feedback fra lokalbefolkningen, vi føler, at eleverne er velkomne i byen, ligesom vi aldrig modtager klager over vores elever slutter en tilfreds forstander. Hans Jensen 5

Gudstjenester på plejehjemmet Kongshøjscentret tirsdage kl. 14.30 30. mar. Hanne Drejer 20. apr. Johanne Fårup 11. maj. Anne Marie Krogh - altergang 1. jun. Hanne Drejer 22. jun. Johanne Fårup 3. aug. Anne Marie Krogh 24. aug. Hanne Drejer - altergang Tak er kun et fattigt ord Jeg vil gerne sige et stort og hjerteligt tak til alle, som har gjort mine år som kirkesanger ved Nr. Aaby Kirke til noget særligt. Som I nok ved, er jeg stoppet som kirkesanger efter 7 år ved Nr. Aaby kirke, da jeg nu er blevet færdiguddannet kiropraktor og skal til at prøve kræfter med dette. Jeg vil altid se tilbage på den gode tid jeg har haft her i Nr. Aaby. Tak til gode kollegaer og kirkegængere for godt samarbejde og hyggelige stunder. Det skal I alle have tak for, at I har givet mig. Med venlig hilsen Tina Gotfred-Iversen 6 Forsidebilledet: Mit oplæg til billedet var, om det var muligt at billedliggøre, at selv om vi må leve med troens tvivl, så er der altid plads til det væsentligste - troens kærlighedsbudskab. Foran ansigtet som måske ikke er ét ansigt, er der et kors etc. og med en baggrund, der er forsøgt gjort meget varm og levende. For mig lykkedes det, men jeg vidste jo også, hvad ideen var. Med venlig hilsen Allan Bentzen Leder af Aktivitetshuset Middelfart I efteråret var der udstilling i sognehuset af kunstværker fra aktivitetshuset i Middelfart, heriblandt forsidebilledet, som menighedsrådet efterfølgende besluttede at købe til at pryde gangen i sognehuset med. VBS Det sker i sognet Kirkehøjskolen i Middelfart provsti Kristendomskursus for voksne www.kirkehojskole.dk LIVSTEMAER Lørdag den 24. april kl. 9.00-12.00: Kærlighed og samliv. Biskop i Ribe, Elisabeth Dons Christensen. Sted: Ejby Præstegårds konfirmandstue, Nørregade 97, 5592 Ejby. Fastelavn er mit navn Søndag den 14. februar var kirken fuld af udklædte børn, forældre, spejdere m.m. De var forventningsfulde, og der var børn i alle aldre. Solen skinnede, det var vindstille, og frosten havde gjort sit til, at grupperne ikke stod i vand foran tønderne. Tønderne, som KFUM spejderne havde dekoreret flot og hængt op, var klar til at blive slået ned og tømt for indholdet af karameller. De 3 grupper fik hver en kattekonge, dronning og en bedst udklædt. De sidste var svære at udvælge, alle havde Seniorskolen på TV2 I sognehuset holder Senior skolen til. Her mødes ældre fra byen 8 eftermiddage i vinterhalvåret til foredrag, musik, sang, kaffe og hyggeligt samvær. Seniorskolen blev startet for 16 år siden af Poul Agergaard og hans nu afdøde hustru. Det er blevet til mange gode oplevelser i årenes løb, men i år sluttede sæsonen med en ekstra dag, idet udvalget havde ansøgt - og fået - midler fra LIP-fonden til at arrangere en tur til TV2 i Odense. Onsdag den 3. marts steg en flok forventningsfulde seniorer på bussen foran sognehuset og satte kursen mod Odense. Undervejs var der kaffe og lagkage på Blommenslyst kro. På TV2 blev vi modtaget af 2 unge rundvisere, som guidede os omkring i det imponerende, flot renoverede gamle bygningsværk, Kvægtorvet. Første stop var i nyhedsstudiet, hvor nyhedsvært Per Christiansen fortalte om sit arbejde og besvarede mange spørgsmål. I sportsstudiet, som også bruges til Station 2 udsendelserne, var gjort meget ud af kostumerne - men der skulle vælges tre. Et juletræ, en sliksvend og den lille ballerina blev valgt til dagens bedste udklædte. Efter fortæring af fastelavnsboller, uddeling af vingummi og præmier tog vi afsked med de 103, som deltog i arrangementet. man i gang med at sætte nye dekorationer op. Kvægtrækning i midtergangen er ikke tilladt står der stadig på endevæggen af den 137 m lange gang, hvor personalet suser af sted på løbehjul, når de har travlt. I et showroom fik vi fortalt om TV2s lovgrundlag, historie og drift, vi så glimt fra de første 20 år af TV2s udsendelser. Studievært på sporten, Henrik Skovgaard kom og fortalte om sit arbejde og besvarede spørgsmål fra det stadig meget interesserede publikum. Efter 2 timers ophold på Kvægtorvet var vi godt fyldt op med oplevelser og indtryk og kørte glade tilbage til Sognehuset, spændte på hvad Senior - skolen mon vil byde på i næste sæson! Hanne Vibeke Nielsen Sankt Hans aften på engen ved præstegårdshaven Onsdag den 23. juni Kl. 20.00 Velkomst - Fællessang - Kaffe. Snobrødsbagning for børnene. Kl. 21.00 Bålet tændes. Båltale ved? (Se Ugeavisen Vestfyn senere). Snobrødspinde til børnene bedes medbragt. Medbring også gerne en klapstol. PS: Hvis vejret er dårligt, rykker vi ind i Sognehuset. VELKOMMEN!

Siden sidst Døbte, viede og begravede/bisatte fra Nørre Aaby Kirke i perioden fra 16. november 2009 til 16. marts 2010. Døbte: 29.11.2009 Silas Hjarndrup 29.11.2009 Rasmus William Jørgensen 10.01.2010 Lea Johanne Knudsen 31.01.2010 Sofie Lorentzen 07.02.2010 Clara Andrea Enghuus Göhns 07.02.2010 Kira Vivi Sørensen 07.02.2010 Malou Wænnerstrøm Jensen 07.02.2010 Felix Wænnerstrøm Jensen 13.02.2010 Silas Rasmussen 07.03.2010 Viktor Jørgensen 14.03.2010 Malthe Neumann Poulsen Viede: 13.02.2010 Maria Rasmussen og Claus Gerlev Larsen Begravede og bisatte: 16.12.2009 Bent Jensen 19.12.2009 Poul Erik Hansen 30.12.2009 Hans Villiam Hansen 02.01.2010 Karen Margrethe Jensen 02.01.2010 Gunnar Dornonville de la Cour Jørgensen 06.01.2010 Peter Herholdt Froberg 09.01.2010 Marie Petersen 14.01.2010 Gerda Andersen 28.01.2010 Kristian Jespersen 12.03.2010 Ingeborg Jørgine Kristensen 12.03.2010 Elinor Christiane Hansen 16.03.2010 Harry Ejvind Christensen 16.03.2010 Peter Harry Ulletved Jørgensen Hvor skal vi henvende os? Ved fødsel: Anmeldes senest 14 dage efter fød - slen til sognepræsten ved aflevering af fødselsanmeldelse (fra sygehuset) sammen med forældrenes dåbs-/navneattest, vielsesattest eller omsorgsog ansvarserklæringen. Ved dåb: Aftales med sognepræsten og finder normalt sted ved alle gudstjenester, søndage og helligdage. Samtidig med aftalen om dåbsdagen aftaler man et tidspunkt, hvor præsten kan komme hjem til familien til en samtale. Nyfødte skal have navn, før de bliver 6 måneder. Ved bryllup: Aftales med sognepræsten. Inden vielsen kan foretages, påkræves en prøvelsesattest, som udstedes af borgmesterkontoret i bopælskommunen. Prøvelses at tes ten må ikke være mere end fire måneder gammel på vielsesdagen. Ved henvendelse til præsten medbringes dåbsattester samt ovennævnte prøvelsesattest. Ved dødsfald: Meddeles snarest muligt til sognepræsten. Der aftales tidspunkt for begravelse eller bisættelse. Der ud - Menighedsrådets medlemmer: Formand: Lillian Lind, tlf. 64 42 20 41. Næstfmd: Vibeke Brøns Sund, tlf. 64 42 31 11. Medlem: Bente Nielsen, tlf. 64 42 11 48. fyldes evt. gennem bedemanden en døds anmeldelse og anmodning om begravelse eller bisættelse. Sjælesorgssamtaler: Man kontakter sognepræsten og aftaler tid og sted. ADRESSER Sognepræst: Anne Marie Krogh Præstegårdsvej 11, 5580 Nørre Aaby. Tlf: 64 42 22 52. Træffes bedst kl. 12.00-13.00, undtagen mandag. E-mail: amkk@km.dk Nørre Aaby Kirkes hjemmeside: www.nr-aaby-kirke.dk Menighedsrådsformand: Lillian Lind, Havevej 13, 5580 Nørre Aaby, Tlf. 64 42 20 41. lillian.lind@mail.dk Graver: Keld Lind, Havevej 13, 5580 Nørre Aaby. Træffes bedst i arbejdstiden på kirkegården og kl. 12.00-12.45 på kirkegårdens telefon 64 42 33 75. nr-aaby-kirkegaard @mail.dk Kirkeværge: Alex Nielsen, tlf. 64 42 23 46 / 26 16 42 17. Sekretær: Marianne Lorentzen, tlf. 20 28 47 16. Medlem: Lone Brantner tlf. 29 70 75 51. Organist: Peter Martin Møberg, Grønvang 7, 2. tv., 6580 Vamdrup, Tlf. 27 21 66 24. pmmoeberg@gmail.com Kirkesanger: Heidi Aagaard Olsen, Rugårdsvej 17. st. tv., 5000 Odense C, tlf. 24 42 84 90. heidi@itkonsulenten.dk Kirkeværge: Alex Nielsen, Tingløkken 14, 5580 Nørre Aaby, tlf. 64 42 23 46. Mobil 26 16 42 17. alex-merete@stofanet.dk Kasserer: Vibeke Brøns Sund, Kongeløkken 21, 5580 Nørre Aaby, tlf. 64 42 31 11. vibekesund@indbakke.dk Kirkebil: Michaels Taxi, tlf. 64 42 19 12. Ved kirkelige handlinger og arrangementer kan Michaels Taxi rekvireres for et reduceret beløb. Ring senest dagen før. Fmd. Det stående udvalg og kontaktperson: Lars Davidsen, tlf. 64 42 16 28 / 20 23 34 27. Sognepræst: Anne Marie Krogh, tlf. 64 42 22 52. 7

KIRKETIDER 28. marts - 5. september 2010 Dato Tidspunkt Hvilken slags gudstjeneste 28. marts Kl. 10.00 Palmesøndag 1. april Kl. 17.00 Skærtorsdag - efterfølgende nadver i Sognehuset 2. april Kl. 10.00 Langfredag. Liturgisk passionskantate 4. april Kl. 10.00 Påskedag 5. april Kl. 10.00 2. påskedag 11. april Kl. 10.00 18. april Kl. 10.00 25. april Kl. 10.00 30. april Kl. 10.00 Konfirmation 2. maj Kl. 09.30 og 11.00 Konfirmation 9. maj Kl. 14.00 Musikgudstjeneste 13. maj Kl. 10.00 Kristi himmelfartsdag 16. maj Kl. 10.00 23. maj Kl. 10.00 Pinsedag 24. maj Kl. 10.00 2. pinsedag 30. maj Kl. 09.00 Hanne Drejer 6. juni Kl. 10.00 13. juni Kl. 17.00 Friluftsgudstjeneste med efterfølgende grill-aften 20. juni Kl. 10.00 27. juni Kl. 10.00 4. juli Kl. 09.00 Hanne Drejer 11. juli Kl. 10.00 Hanne Drejer 18. juli Kl. 09.00 Hanne Drejer 25. juli Kl. 09.00 Hanne Drejer 1. august Kl. 10.00 8. august Kl. 10.00 15. august Kl. 09.00 22. august Kl. 10.00 29. august Kl. 10.00 5. september Kl. 10.00 Indsamlinger i kirken: Påske: KFUM/KFUK Pinse: KFUM s Sociale Arbejde Friluftsgudstjeneste: Danmission N dolage Skærtorsdag den 1. april nadvergudstjeneste kl. 17.00 i Nørre Aaby kirke, derefter nadver/aftensmad i Sognehuset. Middagen koster kr. 50,- Langfredag den 2. april. kl. 10.00 i Nørre Aaby kirke "Gak under Jesu kors at stå" Passionskantate af Svend-Ove Møller. Medvirkende: Båring-Asperup sangkor med solister v/korleder Erik Andersen. Knud Andersen, violin, Svend Andersen, violin og Peter Møberg, orgel samt menigheden. KIRKE OG SOGN Udgives af menighedsrådet og ud kommer 3 gange årligt. Kirkebladsudvalget: Anne Marie Krogh, Hanne Vibeke Nielsen, Henry Hedemann, Hans Jensen og Vibeke Brøns Sund. Næste nummer udkommer i september 2010. Stof til»det sker i Sognet«sendes til Vibeke Brøns Sund på mail: vibekesund@indbakke.dk Tlf. 64 42 31 11. Deadline: 29. juli 2010. Ansvarshavende: Vibeke Brøns Sund UgeAvisen Vestfyn Tlf. 64 42 12 05