DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 13.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT Hvordan kan de økonomiske og sociale forhold forbedres i udviklingslandene, herunder med bidrag fra familievirksomheder, for at forebygge sundhedskatastrofer? Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Ordførere: Ibrahim R. Bundu (Sierra Leone) og Arne Gericke DT\1057680.doc AP101.885v01-00 Forenet i mangfoldighed
Indledning SMV'er og familievirksomheder betragtes nu om dage af de fleste donorer, herunder EU, som en drivkraft for økonomisk vækst og jobskabelse, som bidrager til velstand, udvider skattegrundlaget og skaber en forøgelse af de offentlige finanser og en mere afbalanceret fordeling af velstanden i befolkningerne og dermed bidrager til udryddelse af fattigdom. Hvad angår sundhedskatastrofer har det nylige ebolaudbrud vist os, hvilke sociale og økonomiske konsekvenser, de kan have i udviklingslandene. Medens WHO anslår det beløb, der er brugt på kampagner mod pandemien, til omkring 3,6 mia. EUR, anslås den økonomiske skadevirkning i de hårdest ramte lande ifølge Verdensbanken til mellem 6 og 20 mia. EUR, og følgevirkningerne er langvarige. SMV'er og familievirksomheder kan være truet af sådanne skadevirkninger. De spiller dog samtidig en afgørende rolle for AVS-staternes videre udvikling. Drevet af SMV'er og familievirksomheder har udviklingslandene gjort fremskridt inden for forskellige områder af social og økonomisk udvikling, hjulpet på vej af bidrag fra deres udviklingspartnere. Udviklingslandene står imidlertid stadig over for en lang række økonomiske, sociale, kulturelle og politiske udfordringer for bæredygtig udvikling og har begrænset kapacitet til at tackle dem. En bæredygtig forbedring af deres befolkningers sociale og økonomiske velfærd er vanskelig, og som følge heraf forbliver folk fattige, hvilket kræver betydelige investeringer i form af både politisk vilje og finansielle ressourcer. For at være effektiv kræver bæredygtig udvikling, at regeringerne indfører langsigtede, helhedsskabende perspektiver for udviklingsprocessen og anvender den bedste videnskabelige og traditionelle viden, de har til rådighed. I Sierra Leone for eksempel har velstandsdagsordenen til formål at nå frem til en bæredygtig fremtid for alle landets borgere. Derudover har landene behov for at begrænse sårbarheden af deres position i den globale økonomi ved at øge deres kapacitet til at imødegå nationale og internationale udfordringer. Det er nu anerkendt, at fattigdom ikke kun defineres på grundlag af mangel på materielle ressourcer, men også på grundlag af utilstrækkelig adgang til økonomisk, teknisk og socio-politisk viden. Derfor er nationale udviklingspolitikker nødt til at tage højde for bredere problematikker, idet succesfulde politikker er nødt til at tage højde for globale politikker, såsom WTO's beslutninger vedrørende handel, EU's, IMF's og Verdensbankens principper for økonomisk støtte, og adgangen til at drage nytte af global viden. I dag spiller familievirksomheder en vigtig rolle på dette område, idet deres bidrag til det globale BNP ligger på mere end 70 %; Derudover skaber familievirksomheder jobs, er drivkræfter for innovation og tager sig af miljøet og lokalsamfundet, hvilket alt sammen er drivkræfter for udvikling. Udfordringer og vejen frem Styrkelse af økonomisk enhed i mangfoldighed for Europa og AVS SMV'erne og familievirksomhederne såvel som hele den økonomiske situation i de 78 AVSmedlemsstater og de 28 EU-medlemsstater er vidt forskellige, og der mangler fælles benchmarks til sammenligning af dem. Det er derfor nødvendigt: AP101.885v01-00 2/5 DT\1057680.doc
a) at finde et system og nogle benchmarks, der kan gøre økonomien, den sociale udvikling og den sundhedsmæssige situation synlig og sammenlignelig b) at styrke den økonomiske dimension af udviklingspolitikken. Europæisk-afrikansk netværk for SMV'er og familievirksomheder For at fremhæve SMV'ernes og familievirksomhedernes særlige rolle i en samarbejdsorienteret udviklingspolitik har vi brug for større inddragelse af disse økonomiske enheder i EU og AVS-staterne. En mere bæredygtig udviklingspolitik kan være en stor fordel for SMV'er i begge ender. Overordnet set, også når det drejer sig om sundhedssektoren, er vi nødt til at udnytte SMV'ernes og familievirksomhedernes særlige kompetencer og innovationer bedre i Europa og i Afrika. Der findes bedste praksis-modeller, f.eks. med hensyn til forebyggelse af polio, der kan tjene som generelle rollemodeller for udviklingen af nye strukturer i sundhedssektoren. Iværksætteri og bæredygtig udvikling af familievirksomheder generelt I den mellemliggende periode kan SMV'er og familievirksomheder i Europa og AVS-staterne få gavn af andre markeder, komplementere hinanden og udvikle fælles knowhow med henblik på at styrke deres position på verdensmarkedet. Vi opfordrer derfor til: a) etablering af europæiske virksomhedsinkubatorer under udvalgte pilotordninger i AVS-stater. På denne måde kan unge entreprenører og nye virksomheder få mulighed for at udvikle sig professionelt i vækstøkonomier og for at samarbejde med europæiske forskningsinstitutter og andre organer b) tilskyndelse til vekseluddannelse i tråd med den tyske model i AVS-staterne c) konsolidering af en holdbar iværksætterånd blandt unge i AVS-staterne gennem tilskyndelse til mere erhvervsrettet uddannelse i skolerne, oprettelse af mere effektive universitetspartnerskaber og Erasmus-udvekslingsprogrammer og fremme af idealet om den "hæderlige købmand" som grundlaget for fremtidens internationale markeder. Fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed på husstandsniveau er et vigtigt mål for bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Strategier for at øge produktiviteten af relevante hovedernæringsafgrøder, herunder deres merværdi med hensyn til at forbedre essentielle næringsstoffer og vitaminer er afgørende for at nå dette mål. For eksempel har Sierra Leone gjort betydelige fremskridt inden for landbrug under velstandsdagsordenen (øget landbrugets produktivitet og værdiforøgelse) inden ebolaudbruddet. AVS-staterne er derfor nødt til at fremme mere videnskab, som er baseret på og drevet af landbrugerne, herunder participatorisk planteavl. Optimal anvendelse af tilgængelige gratis forbedrede frøsorter på AVS-staternes offentlige landområder bør være en prioritet. Dette skal suppleres med en øget adgang til nye afgrødeteknologier (mekaniseret landbrug) for fattige landbrugere, passende markedsfaciliteter for alle typer af landbrugsprodukter og den private sektors, især familievirksomheders, bidrag til udviklingen DT\1057680.doc 3/5 AP101.885v01-00
af landbruget i AVS-staterne. Virksomhedernes sociale ansvar (VSA) og udviklingspolitikken EU og AVS-staterne bør sammen arbejde hen imod et fælles koncept for konsolidering af SMV'er og familievirksomheder inden for den udviklingspolitiske sfære og samtidig styrke deres rolle i forebyggelsen af sundhedskatastrofer. Et tæt samarbejde mellem SMV'er og familievirksomheder, ikke bare i EU, men også i AVS-staterne, bør være et klart mål for VSA-politikken i EU. Europa-Kommissionen kan sammen med Centret for Virksomhedsudvikling spille en rolle med hensyn til at fremme fællesskaber og partnerskaber på dette område. Civilbeskyttelse Sundhedskatastrofer er altid en stor udfordring for international humanitær bistand og civilbeskyttelsessystemer. ECHO er til stede med kontorer i alle dele af verden for at redde og beskytte liv, forebygge og afhjælpe menneskelig lidelse og beskytte integriteten og værdigheden for befolkninger, der rammes af naturkatastrofer og menneskeskabte kriser. Med henblik på at forbedre EU's resultater på dette område, opfordrer vi til: a) en fuldstændig samordning af EU-medlemsstaternes humanitære indsatser fra Europa- Kommissionens side b) oprettelse af supplerende EU-nødhjælpscentre i fjerntliggende områder. Levering af tekniske ressourcer, såsom satellitkommunikationssystemer, indkvarteringstelte og containere, der kan fungere som klinikker, bør i tæt samarbejde med NGO'er have hurtigere effekt under humanitære kriser. Uddannelse og IKT En af de vigtigste ambitioner for de fleste udviklingslande er at blive til samfund, hvor alle kan læse og skrive, med øgede investeringer i uddannelse inden for rammerne af nutidige, efterspurgte fag, livslang læring og grundskoleuddannelse for alle. Anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier i forbindelse med læring og udvikling af færdigheder anses for at være afgørende for praktisk og effektiv uddannelse og undervisningsprogrammer, der sigter mod at øge produktivitet, bæredygtighed og ekspertise. Der bør også lægges vægt på at opnå lighed mellem kønnene i udviklingen af de menneskelige ressourcer. Det er i dette øjemed afgørende at bygge effektiv institutionel infrastruktur, som er i stand til at reagere på nationale udviklingskrav. Sundhed Det er et strategisk mål for bæredygtig udvikling i udviklingslandene, navnlig AVS-landene, at tilvejebringe kvalitetspræget sundhedspleje for alle. Opfyldelsen af dette mål er influeret af en effektiv forebyggelse af og kontrol med vigtige overførbare sygdomme, såsom hiv/aids, malaria og tuberkulose, ikke-overførbare sygdomme, såsom diabetes og forhøjet blodtryk, og epidemier, såsom kolera, ebola og andre. For eksempel afslørede ebolaudbruddet i subregionen ikke bare den svage sundhedsinfrastruktur og de begrænsede menneskelige AP101.885v01-00 4/5 DT\1057680.doc
ressourcer, men det afledte også regeringernes opmærksomhed fra de allerede succesfulde sundhedskampagner om malaria, TB, hiv, polio osv. og over på ebola, således at de fremskridt, der var opnået her, løb ud i sandet. For at afbøde dette er AVS-staterne nødt til at opbygge modstandsdygtige sundhedssystemer, hvilket kræver: a) udarbejdelse og gennemførelse af en selvstændig helhedsplan for offentlig sundhed, der lægger vægt på det forebyggende aspekt af sundhedssystemerne b) genindsættelse af embedsmænd og inspektører inden for sundhedsvæsenet overalt i landet inden for rammerne af et allerede eksisterende og/eller kapabelt direktorat for miljøhygiejne og hygiejne, som er fuldt decentraliseret c) fremme af videregående medicinsk uddannelse i landene med henblik på at øge antallet af timer, hvor højtuddannet personale er til rådighed i læge- og sundhedsvæsenet d) oprettelse af centre for kontrol med smitsomme sygdomme, som har tilstrækkeligt personale og udstyr, videreuddannelse af nyuddannede læger inden for specialer, som f.eks. børnelæger, hudlæger, øjenspecialister og specialister i tropiske sygdomme, og efteruddannelse af et stort antal jordemødre, kirurger og specialister i ikke-overførbare sygdomme. Skatter og andre finansieringskilder Dårlige eller uretfærdige skattesystemer diskriminerer SMV'er og familievirksomheder til gavn for multinationale selskaber og svækker den offentlige sektor i udviklingslandene. Et mål for EU's udviklingspolitik i AVS-staterne skal være at styrke skattesystemets eksisterende strukturer og etablere nye. Vi opfordrer til, at EU og AVS-staterne spiller en aktiv og koordineret rolle i udviklingen af en global afgift på transaktioner i tråd med den europæiske model, som skal gennemføres på FN-niveau, opkræves af nationalstaterne og forvaltes og distribueres af et fremtidigt forvaltningsorgan på globalt plan. Sociale investeringer Sociale investeringer er en produktiv faktor og bør forøges inden for rammerne af udgifter til bæredygtig udvikling vedrørende vigtig menneskelig kapital (unge, herunder piger) og udvikling og beskyttelse af de udsatte. Der er behov for koordinerede globale politiske løsningsmodeller for at styrke de nationale og internationale indsatser med fokus på job, bæredygtige virksomheder og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, opbygge kapacitet inden for menneskelige ressourcer og beskytte folk, samtidig med at deres rettigheder sikres, og deres inddragelse fremmes. Det er derfor vigtigt at fastholde og tilslutte sig dagsordenen om ordentligt arbejde. Bæredygtige sociale sikringssystemer til hjælp for sårbare grupper kan forhindre øget fattigdom og tackle social nød, samtidig med at de bidrager til at stabilisere økonomien og bevare og styrke beskæftigelsesevnen. DT\1057680.doc 5/5 AP101.885v01-00