ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om handel og investering som drivkraft for vækst i udviklingslande

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om International Handel ARBEJDSDOKUMENT om handel og investering som drivkraft for vækst i udviklingslande Udvalget om International Handel Ordfører: Tokia Saïfi DT\ doc PE v02-00 Forenet i mangfoldighed

2 Handel og investering som drivkraft for vækst i udviklingslande Handel og investering kan faktisk fremkalde vækst, men har dog ingen afgørende virkning i sig selv. De strukturelle svagheder, som hersker i udviklingslandene (f.eks. utilstrækkelig menneskelig kapital, forvaltningspraksis og infrastruktur), hindrer oftest deres adgang til verdenshandelen. Teknisk og hensigtsmæssig økonomisk støtte er derfor nødvendig for, at de kan udnytte mulighederne. Aid for Trade blev iværksat i på baggrund af denne kendsgerning. Initiativet dækker teknisk handelsbistand, udvikling af handelsrelaterede infrastrukturer, styrkelse af produktionskapaciteten og handelsrelaterede tilpasninger 2. Aid for Trade udgår fra mangfoldige donorer, men er som regel baseret på samme modeller og imødekommer ikke nødvendigvis det enkelte udviklingslands specifikke behov. Aid for Trade bør ikke alene intensiveres, men også gøres mere målrettet. I den henseende bifalder ordføreren Kommissionens forslag om mere differentiering i udformningen og gennemførelsen af EU's handelspolitikker med henblik på udvikling. Ordføreren beklager imidlertid, at Kommissionen ikke drager alle konsekvenserne heraf. Differentierede politikker tilpasset det enkelte land kræver mere samordning mellem de internationale donorer, således at de hver især gør brug af deres stærke sider og kompetencer, og et reelt samarbejde med modtagerlandenes regeringer. Forbedring af samarbejdet mellem donorer og mellem donorer og modtagere Forbedring af samarbejdet mellem donorer Aid for trade ydes af mangfoldige donorer, der kan iværksætte parallelle projekter i samme land uden indbyrdes samordning. Den manglende helhedsstrategi fører til en ineffektiv anvendelse af de midler, som er afsat til økonomisk udvikling. Ordføreren glæder sig over initiativet til den styrkede integrerede ramme 3 for de mindst udviklede lande, men beklager de ringe resultater og tvivler på den reelle virkning heraf. Selv om WTO's rolle som koordinator bør styrkes, kan samarbejdet mellem donorer foregå mere uformelt gennem oprettelse af partnerskaber og fora. F.eks. afholder UNCTAD et årligt forum om råvarer 4 og et forum hvert andet år om investeringer 5. Da tjenesteydelsernes andel vokser i de nye vækst- og udviklingsøkonomier, bør de også være genstand for sådanne arrangementer. 1 WTO's ministerkonference i Hongkong, Se 3 Indført i 1997 og omfattende IMF, Det Internationale Handelscenter, UNCTAD, UNDP og Verdensbanken samt egne øremærkede midler. 4 UNCTAD Global Commodities Forum. 5 UNCTAD World Investment Forum. PE v /6 DT\ doc

3 Kommissionen, medlemsstaterne og deres agenturer må sikre sig, at de iværksatte projekter supplerer hinanden i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser 1. Ligeledes må EU selv sammensætte de forskellige aspekter af sin optræden udadtil for at optimere virkningen. Bedst mulige udnyttelse af den enkelte donors stærke sider Kommissionen angiver i sin meddelelse, at EU er førende i Aid for Trade. Selv om EU er langt den største donor af handelsstøtte med 10,7 mia. euro i , er EU's indfaldsvinkel til handel som udviklingsstøtte stadig klassisk (toldfritagelse, generel præferenceordning og asymmetriske handelsaftaler). Efter ordførerens opfattelse udnytter EU ikke i tilstrækkelig grad visse af sine stærke sider, f.eks. sin vægt i det multilaterale system og sin erfaring med internationale handelsregler. Hvis EU tager udgangspunkt i disse fortrin, vil der kunne tilbydes mere teknisk handelsbistand, hvilket har den fordel ikke at belaste et budget, som i forvejen er skrumpet ind på grund af krisen, og mere langvarige virkninger end et almindeligt økonomisk bidrag. EU kan således spille en rolle som støtte for optagelse i WTO af de mindst udviklede lande, som endnu ikke er medlemmer. Ordføreren bifalder i øvrigt WTO's beslutning for nylig om at forenkle optagelsesprocedurerne for de mindst udviklede lande. I samme øjemed bør EU ligeledes udøve pression for hurtigst muligt at afslutte forhandlingerne om aftalen om handelslettelser. EU's tekniske bistand bør udmøntes i støtte til gennemførelse af eksisterende internationale handelsbestemmelser, f.eks.: - kan de forhandlerteam, som har erfaring med de forskellige typer aftaler og forhandlingsteknikker, ledsage udviklingslandene i udformningen af deres handelsstrategier, endog under forhandlingerne, og oplyse om bedste praksis på området (revisionsbestemmelser, gensidig anerkendelse m.v.) - benytter udviklingslandene sig i modsætning til EU meget lidt af WTO's tvistbilæggelsesorgan 3. Her kan EU spille en rolle som rådgiver med hensyn til de muligheder, som tilbydes gennem Rådgivningscentret om WTO-reglerne, eller med hensyn til indkredsning af handelshindringer, som kan påklages. Der kan iværksættes andre tiltag, herunder på områder som intellektuel ejendomsret, offentlige indkøb eller plantesundhedsstandarder (især for landbrugsråvarer). Ledsagelse af og støtte til nationale initiativer 1 Især Seouls Udviklingskonsensus for Delt Vækst, 12. november rapport om EU's ansvar for finansiering af udvikling (bilag til EU's overvågningsrapport om Aid for Trade 2012). 3 Selv om antallet af sager indgivet af udviklingslande er steget kraftigt i de senere år, skal det bemærkes, at seks af disse lande alene tegner sig for 60 % af udviklingslandenes klager, og at kun Bangladesh blandt de mindst udviklede lande har benyttet sig af tvistbilæggelsesorganet. DT\ doc 3/6 PE v02-00

4 Under sit sidste møde påpegede UNCTAD klart, at der hele tiden bør stræbes efter at fastlægge nationale mål og målrettede, tilpassede nationale strategier for udvikling, hvori de handels- og investeringsrelaterede politikker indgår 1. Hvis en foranstaltning skal virke effektivt, må den udarbejdes i samråd med den berørte regering, der til gengæld skal tilegne sig den fuldt ud. Udviklingslandenes handelspolitikker bør støtte de øvrige nationale politikker. Én sektor bør særlig prioriteres, nemlig landbruget, for selv om det er en meget vigtig økonomisk sektor i udviklingslandene, går kun 5 % af den offentlige udviklingsstøtte til landbrugssektoren 2. Sideløbende bør handelspolitikkerne udbygges med politikker, som afhjælper ovennævnte strukturelle svagheder. Transport, energi- og havneinfrastrukturer og telekommunikation er nøglesektorer, der skal styrkes for at fremme handelen. Frem for alt må EU revidere sin opfattelse af regional handelsintegration, for den nuværende holdning er tilbøjelig til at skabe nag i udviklingslandene og kan have den utilsigtede virkning at hindre eksisterende regionale organisationers udvikling eller virksomhed. Ganske vist er handelsintegration på verdensmarkedet et vigtigt redskab for økonomisk vækst, men opbygningen af de regionale og lokale markeder er en væsentlig forudsætning herfor og må ikke hæmmes eller overses. Endelig må EU i sine handelsforhandlinger respektere sine partneres valg og behov og bestræbe sig på at forhandle aftaler, som står i forhold det enkelte lands udviklingsniveau. Tilpasning til en ny økonomisk og geopolitisk situation Tilpasning til følgerne af den finansielle og økonomiske krise Krisen har bevirket en forringelse af kapaciteten til at finansiere Aid for trade i de udviklede lande. For at bibeholde et tilfredsstillende støtteniveau må EU forsøge at udnytte de foreliggende ressourcer effektivt og begrænse udgifterne til drift og overvågning af Aid for trade-foranstaltningerne. Principperne i Pariserklæringen om bistandseffektivitet 3 er stadig aktuelle, men bør i højere grad inddrage den regionale dimension. Kommissionens meddelelse "Forbedring af EU's støtte til udviklingslandene gennem mobilisering af udviklingsfinansiering" 4 indeholder interessante forslag i den henseende, som ordføreren gerne ser virkeliggjort hurtigst muligt. Desuden kan det konstateres, at investeringerne - i modsætning til handlen - endnu ikke har genvundet niveauet fra før krisen. Derfor må EU fremme nye finansierings- og 1 Se 2 Mod 17 % i Kilde: FAO , se 4 Se PE v /6 DT\ doc

5 investeringsformer. På konferencen i Busan 1 blev det fremført, at privat international kapital kan være kilde til finansiering og investering i udviklingslandene. Der bør rettes særlig opmærksomhed mod former for udviklingssamarbejde, som mobiliserer offentlig og privat kapital (sponsorering, medfinansiering, offentlig-private partnerskaber), og mod at finde nye finansieringskilder (f.eks. afgift på finansielle transaktioner). Endelig bør udviklingslandene satse på at forstærke den indenlandske efterspørgsel og diversificere deres eksport yderligere. Jobskabelse og styrkelse af produktionskapaciteten samt af sektoren for tjenesteydelser (især e-handel og turisme) må være genstand for særlig opmærksomhed. Ny geopolitik De store vækstøkonomier (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, BRIKS) befinder sig i den særlige situation, at de er både modtagere og donorer af udviklings- og handelsbistand. I 2011 blev deres ledere enige om en fælles erklæring 2, hvori de fremhæver, at vækst og udvikling er centrale i fattigdomsbekæmpelsen. De har altså de samme mål som de udviklede lande. Imidlertid og i modsætning til praksis i EU består den af dem ydede bistand fortrinsvis af teknisk bistand og finansiering af infrastrukturer. De udviklede lande bør tage højde for denne indstilling, indrette sig derefter og tilbyde komplementære tiltag. EU kan ydermere benytte sig af denne lejlighed til at opbygge et effektivt partnerskab med de store vækstlande. På samme måde som de udviklede lande må tilpasse sig denne nye konfiguration, må BRIKSlandene yde en større indsats over for lande med lavere indtægter, bl.a. ved at tilbyde dem en bredere adgang til deres markeder gennem toldfritagelse og ved at undlade at gøre brug af koblet støttepraksis. Nye krav om bæredygtig vækst Som på europæisk plan må EU i sine forbindelser med tredjelande arbejde på at fremme programmer og tiltag, som sikrer bæredygtig vækst og udvikling. Ordføreren støtter sektorinitiativer og -programmer som FLEGT 3 og EITI 4, som har bevist deres effektivitet ved at tilskynde til mere fair handel, skabe et gunstigt klima for investeringer og forstærke inddragelsen af civilsamfundet. Grøn vækst er et særligt aspekt af bæredygtig udvikling. I 2011 indførte OECD en strategi 5 for en hensigtsmæssig overgang til grøn vækst, hvori det bl.a. understreges, at 1 Se _FINAL_EN.pdf 2 Sanyaerklæring. 3 Forest Law Enforcement, Governance and Trade, EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet. 4 Extractive Industries Transparency Initiative, se 5 Se Ny strategi i juni 2012, se DT\ doc 5/6 PE v02-00

6 arbejdsmarkederne skal hjælpes til at tilpasse sig nye behov, og at omfordelingen af indkomsterne skal foregribes således, at de kommer så mange som muligt til gavn. Ordføreren skal tilføje, at de udviklede lande bør ledsage indsatsen mod grøn vækst og afholde sig fra at gribe til uberettiget protektionisme. Ordføreren bifalder UNCTAD's henstillinger om at tilskynde til en ny generation investeringspolitikker, som fremmer inklusiv vækst og udvikling. OECD's investeringsindsatsramme giver i den forbindelse nogle enkle og relevante indikationer, som bør fremmes. Endelig støtter ordføreren programmer og bestemmelser om virksomhedernes sociale ansvar og mener, at EU i kraft af sin betydning i den internationale handel spiller en grundlæggende rolle for fremme og udbredelse af sociale standarder og arbejdsstandarder i verden. PE v /6 DT\ doc