Ansøgning Holstebro Kommunes ansøgning om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger Side 1
Indledning Indenrigs- og sundhedsministeren havde indbudt til møde den 9. august 2010, for at drøfte udmøntning midler af til nære sundhedstilbud i udkantsområder mv., jf. den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 8. juni 2010. I mødet deltog borgmestrene i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner og regionsrådsformanden i Region Midtjylland. Som del af invitationen til dette møde havde ministeren ønske om at drøfte udmøntning af den del af aftalen, som vedrører Nordvestjylland, herunder etablering af et udviklingsprojekt om et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. Holstebro Kommune forelagde på mødet de første tanker om Sundhedsmodel Holstebro, som er et ønske om at skabe innovative og nære sundhedsløsninger, der samtidigt kan skabe driftsrationelle løsninger det vil sige mere sundhed for færre ressourcer i de kommende år, og som ikke mindst kan sikre borgerne gode og velfungerende sundhedstilbud. Efter mødet har Holstebro Kommune og Region Midtjylland arbejdet på at skabe en fælles ansøgning. Processen har været konstruktiv, men er ikke endnu nået i mål med hensyn til, at de to parter i fællesskab har fået anvist veje, som vil gøre Sundhedsmodel Holstebro til et stærkt og fremsynet modeleksempel, som andre kommuner og regioner kan anvende som inspirationskilde om ganske få år. Holstebro Kommunes ambition om at skabe en stærk og fremadrettet Sundhedsmodel Holstebro er fortsat høj, og kommunen vil forpligte sig til i de kommende år at lægge væsentlig finansiering ind i modellens udvikling. Derfor har Holstebro Kommune udarbejdet en ansøgning, som konkretiserer sundhedsmodellen via en række fremadrettede og innovative sundhedsprojekter. Ansøgningen indeholder en række konkrete tiltag og initiativer, der - med opstartsstøtte fra puljen til nære sundhedstilbud og med videre driftsfinansiering af Holstebro Kommune - vil kunne sikre et seriøst og progressivt udviklingsforløb omkring Sundhedsmodel Holstebro. Dermed vil rækken af konkrete tiltag og initiativer komme til at udgøre en vigtig del af fundamentet for et velfungerende fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. For at sikre en solid og fremadrettet konstruktion omkring Sundhedsmodel Holstebro, ser Holstebro Kommune meget gerne, at Indenrigs- og sundhedsministeren vil lægge sit stærke engagement i at konkretisere rammerne for udviklingsprojektet omkring de nære sundhedstilbud i Holstebro. Dette vil give et godt grundlag for et forpligtende samspil mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune om udvikling af de konkrete tiltag og initiativer, der skal lede frem til den nye sundhedsmodel. I dette forløb skal der endvidere sikres et godt samspil med Lemvig og Struer kommuner om en række elementer i det samlede udviklingsforløb. Holstebro Kommune finder, at følgende tre grunde, gør det oplagt og ønskeligt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet bakker op om de foreslåede initiativer og tiltag i Holstebro Kommunes ansøgning (som alle er en del af Sundhedsmodel Holstebro ): 1. De vil sikre, at der på kort tid etableres nære og trygge sundhedstilbud for borgerne i Nordvestjylland nogle af tilbuddene målrettet borgerne i Holstebro Kommune. 2. De vil binde primærsektor og sygehussystem sammen på gensidigt forpligtende måder i opgaveløsningen omkring nære sundhedsløsninger. 3. De vil aflaste sygehussystemet gennem nye, innovative sundhedsløsninger i primærsektoren, og dermed skabe driftsrationelle løsninger til gavn for samfundsøkonomien og for borgerne. Samlet set vil projekterne kunne lede frem til, at Sundhedsmodel Holstebro bliver et progressivt model- og udviklingsprojekt, som på et kortere åremål kan blive til gavn og inspiration for andre kommuner og regioner. Side 2
En læsevejledning Ansøgningen fra Holstebro Kommune består af 3 overordnede dele: Først gives der et kort rids over de udfordringer, som sundhedssystemet står i både nationalt og lokalt (kapitel 1 og 2). Dernæst beskrives Sundhedsmodel Holstebro på et overordnet niveau (kapitel 3, 4 og 5). Endelig beskrives konkret de konkrete tiltag og initiativer, som der ansøges om midler til og som tilsammen vil etablere Sundhedsmodel Holstebro som et godt tilbud til borgerne og som et stærkt modeleksempel, som ministeriet vil kunne henvise til. Sundhedsmodel Holstebro vil i første omgang sikre etableringen af det virtuelle fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro - efterfølgende vil modellen munde ud i en samlet løsning, hvor tilbuddene bygges sammen fysisk. Side 3
Indholdsfortegnelse. Side Indledning og læsevejledning 3. 1. Overordnede sundhedsudfordringer 5. 2. Udfordringer på sundhedsområdet i Holstebro Kommune og i Nordvestjylland 6. 3. Idéoplæg om Sundhedsmodel Holstebro 8. 4. Konstruktionen: Sundhedsmodel Holstebro 11. 5. Indholdet i de regionale funktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og 16. akuthus 6. Konkrete ansøgninger 21. Samlet overblik over ansøgninger fra Holstebro Kommune 22. Samlet projektplan 23. Projekt 1: Geriatriløft - målrettet den ældre medicinske patient 24. o Formål og effekter 24. o Leverancer 25. o Elementer i projektansøgningen 26. o Økonomi i projektansøgningen 30. Projekt 2: Psykiatriløft 32. o Formål og effekter 32. o Leverancer 33. o Økonomi i projektansøgningen 34. Projekt 3: Kompetenceløft 35. o Formål og effekter 35. o Leverancer 36. o Økonomi i projektansøgningen 38. Projekt 4. Dialog- og kommunikationsprojekt 39. o Formål og effekter 39. o Leverancer 39. o Økonomi i projektansøgningen 41. Projekt 5. Teknologiprojekt 42. o Formål og effekter 42. o Leverancer 42. o Økonomi i projektansøgningen 46. Projekt 6. First resonders / akuthjælper -projekt 47. o Formål og leverancer 47. o Økonomi i projektansøgningen 48. Projekt 7. Evaluering og dokumentation af modelprojekt 49. Projekt 8. Lægehuse, flerlægepraksisser og speciallægepraksisser 51. o Formål 51. o Leverancer 54. o Økonomi i projektansøgningen 57. Projekt 9. Fysisk indretning af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus 58. 7. Organisering af samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis 63. Side 4
1. Overordnede sundhedsudfordringer Sundhedssystemerne i alle OECD landende, herunder de nordiske og det danske, står overfor væsentlige udfordringer. I alle landene kæmpes der således med at sikre finansiering, svarende til borgernes behov og forventninger og med anvendelse af nyeste former for udrednings- og behandlingsmetoder. Gøres der intet for at begrænse omkostningsforøgelserne i sygehussystemet og i det øvrige sundhedssystem, vil et gab mellem omkostninger og finansieringsgrundlag (indtægter) efterhånden vokse frem. I rapportens gennemsnitsscenarie vil dette gab i 2025 være vokset til 26 pct. af finansieringsgrundlaget (indtægterne). Udfordringen er at sørge for, at dette gab, der svarer til 23 mia. kr., aldrig opstår. Fra Långtidsutredning om sjukvården i Stockholms läns landsting Den demografiske udvikling, hvor der i de kommende år og årtier vil være en stadig voksende andel af ældre (65 år og opefter), medfører i sig selv et øget udgiftspres. Ældrebefolkningen står allerede i dag for væsentlige andele af forbruget af sygehus- og øvrige sundhedsydelser. I mange danske kommuner med 40-60.000 indbyggere udgør andelen af ældre mellem 10 og 15 % af befolkningen, men står for mellem 35 og 40 % af sundhedsudgifterne. Generelt er ældregruppen også det befolkningssegment, der gennem det seneste årti har stået for den største andel af stigningerne i sundhedsudgifterne bl.a. på grund af flere sammensatte lidelser og kontakter til sundhedssystemet. Effekterne af den demografiske udvikling for sundhedssystemet og for systemets udgiftsbehov, vurderes generelt at blive markante; også selvom der kan iagttages modsatrettede tendenser, hvor ældregruppen debuterer senere end før med behov for f.eks. hjemmehjælp og hjemmepleje, og hvor bl.a. fysisk aktivitet og egenomsorg længere op i alderen alt andet lige medvirker til at reducere behovet for bl.a. sygehusydelser. Den demografisk betingede udfordring for sundhedssystemet ledsages af de effekter, der kan konstateres i tilknytning til den fortsatte udrednings- og behandlingsteknologiske udvikling, hvor nye former for bl.a. apparatur og medicin giver nye muligheder for at hjælpe befolkningen, men hvor nye metoder også ofte er meget omkostningskrævende. Mange af de dyreste nye metoder ligger inden for specialiserede eller højt specialiserede sygehusfelter og medvirker derfor til at øge andelen af udgifter for en relativ begrænset del af det samlede patientvolumen. Udfordringsbilledet for sundhedssystemet, sådan som det kort og overordnet er ridset op ovenfor, giver i alle de vestlige lande, herunder i Danmark, behov for at tænke i og planlægge med innovative løsninger: hvor primærsektoren i stigende grad varetager sundhedsindsatser og dermed i højere grad aflaster sygehussystemet, hvor der i markant øget omfang tænkes i omkostningseffektive løsninger i primærsektoren og via hjemmemonitorering, og hvor driftsmæssig koordination og samarbejde mellem de forskellige aktører i det samlede sundhedssystem sygehuse, kommuner, praktiserende læger og speciallæger m.v. forbedres væsentligt. Side 5
I perioden 2006-2009 steg de gennemsnitlige udgifter pr. patientforløb med 3 % pr. år målt i fast pris- og lønniveau. Fra 2002 til 2005 udgjorde væksten i gennemsnitlige udgifter per patientforløb 1½ % pr. år. Generelt gik de øgede udgifter i 2002-2005 til behandling af stadigt flere patienter men i 2006-2009 gik til stadigt dyrere patientforløb. Dyrere behandlingsmetoder spillede i stigende grad ind fra 2006, men også tendensen i gennemførte analyser indikerer, at den andel af de samlede udgifter i sygehusvæsenet, der går til de 5 % dyreste patientforløb, vokser. Kilde: Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet juni 2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2. Udfordringer på sundhedsområdet i Holstebro Kommune og i Nordvestjylland Ovennævnte udfordringer vil i de kommende år komme til at præge udviklingen på sundhedsområdet i Holstebro Kommune og i det øvrige Nordvestjylland. Udfordringsbilledet præges af en række hovedoverskrifter: o En demografisk udvikling i de næstkommende år med en stadig øget andel af ældre (fra 65 år og opefter), som i sig selv vil medføre et øget udgiftspres. I Holstebro Kommune vil den demografiske udvikling med en øget ældrebefolkning slå meget hurtig igennem: Fra 2010 til 2015 øges ældrebefolkningen fra ca. 16 % til ca. 21 % af kommunens samlede befolkning. Ældre (65+) står for knapt 40 % af Holstebro Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sygehusbehandling. Holstebro Kommune har beregnet, at stigningen i kommunens ældrebefolkning fra 2009 til 2015 vil medføre et udgiftspres på 81,7 mio. kr. Skal befolkningstilvæksten håndteres indenfor den nuværende økonomiske ramme til ældreområdet i Holstebro Kommune, vil det kræve reduktioner i de gennemsnitlige udgifter pr. 65+ årig fra 53.996 kr. pr år i 2010 til 46.163 kr. pr. år i 2015, svarende til et fald på ca. 17 %. Udover ovennævnte udgiftspres forventes den øgede ældrebefolkningen at afstedkomme øgede kommunale udgifter til medfinansiering af sundhedsomkostningerne, svarende til et beløb på mellem 15 og 25 mio. kr. frem mod år i 2015. Dette skal ses i relation til, at Holstebro Kommunes nuværende udgiftsniveau til kommunal medfinansiering er på knap 108 mio. kr. (forventet 2010 regnskab). o o Holstebro Kommune oplever stadig større konsekvenser og påvirkninger på kommunens sundheds-, ældre- og psykiatriområder, som følge af accelererende patientforløb på sygehusene og den stadigt øgede anvendelse af ambulante tilbud i somatikken og psykiatrien. Region Midtjyllands bebudede lukning af Regionshospitalet i Holstebro vil give helt særlige udfordringer i lokalområdet. Det handler dels om sundhedsbetjeningen af befolkningen i Holstebro Kommune, dels om fjernelse af et stort antal arbejdspladser. Side 6
Nuværende niveau: Arbejdspladser på Regionshospitalet Holstebro i dag Heraf ansatte med bopæl i Holstebro Kommune Heraf ansatte med bopæl i Nordvestjylland Kilde: Hospitalsenheden Vest. 1700 medarbejdere 1100 medarbejdere 1398 medarbejdere Fremadrettede niveau for regionale arbejdspladser, som oplyst af regionen 5. oktober 2010: Fremtidigt antal arbejdspladser i somatikken i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro Fremtidigt antal arbejdspladser i psykiatrien i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro Fremtidigt antal arbejdspladser i alt i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro 25-30 medarbejdere 30 medarbejdere 55-60 medarbejdere Kilde: Vurderinger fra Region Midtjylland Desuden vil det faldende antal arbejdspladser i sundhedssektoren ret sandsynligt få betydelige effekter for bosætning og for den samlede økonomiske omsætning i Holstebro Kommune, ja i hele Nordvestjylland. o Den øgede afstand til sygehuset i det nye hospital i Vest vil betyde, at en række borgere i Nordvestjylland får en betydelig afstand til sundhedsbetjeningen. Særligt på det akutte område giver dette meget stor bekymring i befolkningen. Men den øgede afstand til sygehusbetjeningen giver også anledning til, at sundhedsbetjeningen til befolkningen i Nordvestjylland skal ændres, således at så mange almene sundhedsopgaver som muligt fremover kan løses i lokalsamfundet og lokalt i borgerens eget hjem, mens det kun er de højt specialiserede tilbud, der fremover skal løses på sygehuset i det nye hospital i Vest. o o Den øgede specialiseringsgrad på sygehusene medvirker til at øge sundhedsudgifterne og en stadig øget andel af sundhedsudgifterne benyttes på en stadig mindre del af den samlede patientgruppe. Effekterne af ny udrednings- og behandlingsteknologi for sundhedssystemet og for systemets udgiftsbehov vil fortsat blive mærkbare - også selvom nye former for teknologi i en række henseender medvirker til at mindske udgiftspresset. Her tænkes f.eks. på mindre indgribende kirurgiske metoder samt fortsat øgede muligheder for dagbehandling og for hjemmemonitorering mv. Side 7
3. Idéoplæg om Sundhedsmodel Holstebro I møde den 9. august 2010 afleverede Holstebro Kommune 4 power-point plancher til Indenrigsog sundhedsminister Bertel Haarder med overskriften Sundhedsmodel Holstebro. Plancherne er et summarisk billede af de samlede overvejelser, som Holstebro Kommune har gjort om etablering af en ny sundhedsmodel. Via et samarbejde med konsulentfirmaet Implement er der gjort et stort forarbejde: med at analysere udfordringsbilledet i de kommende år, med at inddrage en række erfaringer og løsninger fra Danmark, Skotland, Norge, Sverige og Finland, med at konstruere mulige modelelementer i Sundhedsmodel Holstebro. Udfordringsbilledet for Holstebro Kommune og Nordvestjylland (jf. afsnit 2) kan kun håndteres via betydelige forandringer i de måder hvorpå sundhedsløsningerne indrettes og arbejdsdelingen ændres. Dette skal ske i et tæt samspil mellem sygehussystem og primær sektor. Som følge heraf bliver der i Nordvestjylland behov for at opbygge flere borgernære og mere omkostningseffektive sundhedstilbud, bl.a. i kommunalt regi. Selvom tilbuddene skal være af høj kvalitet, vil de i et samfundsøkonomisk perspektiv blive mindre omkostningstunge end sygehusbehandling. Med store samlede udfordringer på sundhedsområdet, ser Holstebro Kommune en klar interesse i selv at tage en meget aktiv rolle i at forme den fremtidige indretning af sundhedsområdet i nærområdet. Det er i dette perspektiv, at Sundhedsmodel Holstebro skal ses. Som et betydeligt element i realiseringen af Sundhedsmodel Holstebro, ser Holstebro Kommune en række gode muligheder i den aftale, der er indgået mellem Dansk Folkeparti og Regeringen, hvor der bliver sat fokus på indretning af et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro og 1-2 steder mere. Holstebro Kommune ser meget positivt på perspektivet om at kunne indgå som modeleksempel for andre sundhedsløsninger i Danmark. Et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro kan huse praktiserende læger, vagtlægefunktion, praktiserende speciallæger, andre ydere indenfor praksissektoren, kommunale funktioner samt enkelte sygehusfunktioner, herunder kan der opretholdes enkelte mindre regionale sengeafdelinger og ambulatoriefunktioner til visse kroniske medicinske patienter, som dialysepatienter, samt visse røntgen- og laboratoriefunktioner mv., jf. nedenstående boks. Parterne lægger vægt på, at etableringen sker som et udviklingssamarbejde mellem region og kommuner, så der sikres en koordineret varetagelse af sundhedsopgaverne i forhold til borgerne. Indenrigs- og sundhedsministeren tager initiativ til en dialog herom med regionen og de relevante kommuner med det ønske, at stat, region og de relevante kommuner kan indgå en rammeaftale for projektet. Regeringen og Dansk Folkeparti ser udviklingsprojektet om etableringen af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus som en model for, hvordan regioner og kommuner i fællesskab udvikler langsigtede løsninger på sundhedsområde. Kilde: Akutberedskab i Nordvestjylland. Bilag til pressemeddelelse af 9. juni 2010 i tilknytning til Regeringens og Dansk Folkepartis aftale vedrørende Øget tryghed med nye sundheds- og akuthuse, større lægehuse og lægehelikopterordning. (Holstebro Kommunes understregning ovenfor) Side 8
At skulle indgå som modeleksempel forpligter naturligvis, men det forventes også, at en sådan opgave vil give særlige muligheder i forhold til at kunne afprøve nye måder at løse sundhedsopgaver på. For at blive modeleksempel kræves mod, evne og vilje hos Holstebro Kommune, Region Midtjylland, de praktiserende læger og andre sundhedsaktører til at ville indgå i nye måder at løse opgaver på. For at modeleksemplet skal kunne lykkes, forudsættes endvidere, at der er opbakning og økonomisk støtte fra regering og Folketing, ikke mindst til fagligt ambitiøse omstillingsprojekter, der skal sikre, at de lokale udbydere af sundhedsydelser er klar til fremtidens udfordringer. Derfor er det også disse projekter, der især er prioriteret i Holstebro Kommunes ansøgning. Vigtige elementer i sundhedsmodellen er, at så mange sundhedsopgaver som det er muligt / hensigtsmæssigt løses i borgerens nærområde eller i borgerens eget hjem. Dette vil være til gavn for såvel borgere som for samfundsøkonomien. Sundhedsmodel Holstebro bygger på det fundament, at det kun er den specialiserede sundhedsindsats, der i fremtiden skal løses på sygehuse. Med ministerens ord er overskriften: Hvad der ikke er svært skal være nært (Ugeskrift for Læger, 4/10, 2010, p. 2734) Derfor er vigtige elementer i Sundhedsmodel Holstebro : At så mange sundhedsløsninger som det er muligt / hensigtsmæssigt løses i borgerens hjemkommune og gerne tæt på borgerens eget hjem eller i borgerens eget hjem. At så mange sundhedstilbud, som det er muligt og hensigtsmæssigt placeres i et samlet og fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro. At der er fokus på alle befolkningsgrupper i tilbuddene, og at der er særlig bevågenhed på at etablere tilbud, der kan forbedre opgaveløsningen målrettet ældre medicinske patienter At den fysiske samling af sundhedstilbuddene i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro skaber rammerne for nye synergier; men der er også behov for at bringe fagog samarbejdskulturerne sammen på nye måder via målrettet procesarbejde, for at kunne udløse de synergipotentialer, som en fysisk samling af tilbuddene vil give. At nye og innovative vinkler på sundhedsløsningerne sker ved, at sætte en række afprøvede og evaluerede løsninger (kendt fra Danmark eller nabolande) sammen på en ny og mere sammenhængende måde i en Sundhedsmodel Holstebro. Herudover er det vigtigt at være åben for, at der skal arbejdes på nye løsninger, hvor svaret endnu ikke kendes. At modellens delelementer samlet set skaber en helhedsorienteret sundhedsbetjening af borgerne i Nordvestjylland ved at skabe synergieffekter ud over det enkelte tilbud. Sundhedsmodel Holstebro tager udgangspunkt i løsninger: Der sikrer nære og trygge sundhedstilbud for borgerne. Som i øget grad binder primærsektor og sygehussystem sammen på gensidigt forpligtende måder. Som aflaster sygehussystemet gennem nye, innovative sundhedsløsninger i primærsektoren. Opkvalificerer den kommunale indsats via kompetenceudvikling og regional back up. Som medvirker til at kompensere for tab af arbejdspladser ved en reduktion af Regionshospital Holstebro. Side 9
For at kunne blive modeleksempel for fremtidens sundheds- og akuthuse i Danmark, er det helt oplagt og afgørende, at Holstebro Kommune, de praktiserende læger og Region Midtjylland skal i gang med at arbejde med det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus nu. I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra 8. juni 2010 står der bl.a., at etableringen af fuldt udbyggede sundheds- og akuthuse som udgangspunkt skal være i eksisterende bygninger. Der er ikke fysiske muligheder for at anvende eksisterende bygninger på sygehusmatriklen nu, men først i 2020, når de akutte sygehusafdelinger er flyttet til det nye hospital i Vest. Bortset fra den tidsmæssige problemstilling, er en fysisk samling af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro på sygehusmatriklen meget hensigtsmæssig. Sygehusmatriklen indeholder en lang række egnede bygninger, hvoraf en del af dem vurderes at kunne tages i brug uden nævneværdige ombygninger. Flere af bygningerne vil dog kræve betydelige omforandringer for at kunne fungere effektivt og hensigtsmæssigt til nye formål i det fuldt udbyggede sundhedsog akuthus. Andre mulige fysiske placeringer har også været overvejet, men meget taler for, at placeringen af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus på sygehusmatriklen vil være det mest optimale og hensigtsmæssige. Mens vi venter! Holstebro Kommune og Region Midtjylland tilkendegiver i den fælles vision et fælles ønske om at vi gerne vil i gang nu, for nu at afprøve nye og innovative sundhedsløsninger. Dette muliggør, at innovationsprojekter er afsluttet og velafprøvet i drift, når det fysisk fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro står klart. På den baggrund ønsker Holstebro Kommune at komme hurtigt i gang med at udvikle det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus, blot i første omgang i en virtuel form. Dette forløb vil også vise, at bygninger ikke nødvendigvis er det vigtigste element i at skabe nye og nære løsninger, men at det snarere er en ny måde at tænke, organisere og samarbejde om indsatsen på, der er helt afgørende. Dette er i Holstebro Kommunes optik det helt afgørende element for at skabe et slagkraftigt og seriøst modeleksempel, som andre kommuner og regioner kan iagttage og få gavn af. Holstebro Kommunes ansøgningen om engangsbeløb fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger afspejler klart ovennævnte prioritering. Kommunen ser det som den realistiske mulighed for: At der med beløb fra ministeriets pulje iværksættes en række indsatser, der vil give mening for borgerne i Holstebro Kommune, ja i hele Nordvestjylland. At beløb fra ministeriets pulje skal bidrage til at skabe det bebudede modeleksempel med reel slagkraft og seriøsitet. Side 10
4. Konstruktionen: Sundhedsmodel Holstebro Sundhedsmodel Holstebro tænkes at køre over tre faser: Sundhedsmodel Holstebro (det virtuelle, fuldt udbyggende sundheds- og akuthus) Tilpasning af regionale tilbud Fysisk indretning af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus Fase 1 Fase 2 Fase 3 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Regionshospital Holstebro intakt Opstart af det nye hospital i Vest Færdiggørelse af det nye hospital i Vest I Fase 1 af Sundhedsmodel Holstebro etableres det virtuelle, fuldt udbyggede sundhedsog akuthus. Dette vil bestå af en lang række elementer. Der søges støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger til at understøtte etableringen af det virtuelle fuldt udbyggede sundheds- og akuthus. De projekter der i fase 1 søges om økonomiske midler til, er: o o o o o Et geriatriløft der ønskes igangsat for at skabe bedre sammenhænge og bedre sundhedsløsninger målrettet ældre medicinske patienter. Dette forudsætter et tæt og godt samspil mellem sygehuset, kommune og de praktiserende læger. Et psykiatriløft der ønskes igangsat for at skabe bedre sammenhænge og bedre sundhedsløsninger målrettet borgere med en psykiatrisk diagnose. Dette forudsætter ligeledes et tæt og godt samspil mellem sygehuspsykiatrien, kommunens socialpsykiatri og de praktiserende læger. Et kompetenceløft der bl.a. skal øge den faglige viden hos de fagprofessionelle, men samtidigt skal bidrage til at nedbryde fagkulturelle barrierer. Iværksættelse af kommunikationsindsats og dialogproces med borgerne i Holstebro Kommune og i resten af Nordvestjylland med henblik på at sikre, at borgerne kan få indflydelse på relevante elementer i Sundhedsmodel Holstebro. I denne ansøgning indgår også et dialog- og samarbejdsudviklingsprojekt (et Vi-Viprojekt ) målrettet udbygning af samarbejdet og nye samspil mellem fagprofessionelle på tværs af sektorer og faggrupper, sådan at synergipotentialerne i sundhedsmodellen kan anvendes til nye måder at samarbejde på, til gavn for brugerne/patienterne, samt med henblik på mere effektive opgaveløsninger. Iværksættelse af et teknologiprojekt i samarbejde mellem regionen, sygehuset, de praktiserende læger, kommune og evt. andre sundhedsaktører, bl.a. for at forbedre deling af data indbyrdes mellem fagprofessionelle og forbedre kommunikationen mellem bruger/patient og sundhedstilbuddene. Særlig interesse er der for hjemmemonitorering og mulighederne for forbedret udveksling af patientinformation. Side 11
o o o o Iværksættelse af First responders -ordning. Iværksættelse af proces- og effektevalueringsprojekt, sådan at det kan vurderes, om elementerne i modeleksemplet i Holstebro rent faktisk giver den ønskede effekt på kvalitet, borgertilfredshed, økonomiske rationaler samt effektivitet i opgaveløsning. Iværksættelse af ombygning af lægehus i Ulfborg, sådan at lægerne fra Ulfborg og Vemb samles i et lægehus gerne i samspil med kommunens hjemmepleje i Ulfborg (Denne fremgår særskilt i ansøgningsmaterialet som fællesansøgning fra Region Midtjylland og Holstebro Kommune). Iværksættelse af etablering af flerlægepraksis(ser) og lokaler speciallægepraksisser i Holstebro. En række eksisterende kommunale tilbud, der organisatorisk samles i få enheder: o Holstebro Kommunes Sundhedscenter. o Holstebro Kommunes Medicinske Center. o Holstebro Kommunes Psykiatriske Center. Ovennævnte konkretiseres i et kapitel 6, hvor Holstebro Kommunes samlet ønsker til projektansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger fremgår. Projekternes betydning og prioritering i ansøgningen til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger. Der har i forhandlingerne mellem Region Midtjylland og Holstebro Kommune været uenighed om, hvorvidt omstillings- og udviklingsprojekter skulle indgå i ansøgningen. Uenigheden knytter sig dels til geriatriløftet og til psykiatriløftet. Endvidere har der været forskellige syn på hvor store beløb der skulle ansøges om, for at det kunne give betydelige effekter. Beløbsstørrelserne i Holstebro Kommunes ansøgning afspejler kommunens vurdering af, hvad der er nødvendigt for at kunne fremme projekter med både regional og kommunal involvering, som kan skabe et reelt grundlag for at modellen i Holstebro kan bruges som et modeleksempel. I forhold til psykiatriløftet har Holstebro Kommune indarbejdet midler til såvel regionale og kommunale funktioner. Det vurderes, at Region Midtjylland i deres ansøgning udelukkende har indarbejdet beløb til regionale psykiatrifunktioner; derfor er der store forskelle i de beløb der søges om både i fase 1, fase 2 og i fase 3. I Fase 2 af Sundhedsmodel Holstebro foreslås det, at der beløbsmæssigt afsættes midler til den fysiske indretning af Psykiatrisk Center Holstebro. I Fase 2 vil de omstillings- og udviklingsprojekter, der blev iværksat i fase 1, være afsluttet og effektevalueringer vil foreligge. Endvidere vil Region Midtjylland og Holstebro Kommune i denne fase sørge for implementering af omstillings- og udviklingsprojekterne til ordinær drift. I Fase 3 af Sundhedsmodel Holstebro igangsættes den fysiske tilpasning af bygninger på Regionshospitalet Holstebro i takt med at sygehusfunktioner flyttes til det nye hospital i Vest. Side 12
I kapitel 6 gennemgås anlægsprojekterne i Holstebro Kommunes ansøgning om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets 600 mio. kroners pulje til facilitering af nære sundhedsløsninger. Der er dog et klar dilemma ved, at indretningen af flerlægepraksisser i Holstebro først er placeret i fase 3. Denne udskydelse til fase 3 skyldes ene og alene, at samlingen af en række lægepraksisser i en samlet fysisk ramme ikke er mulig at gennemføre før sygehusfunktionerne er flyttet til det nye hospital i Vest, - i hvert fald ikke, hvis indretningen skal ske i eksisterende bygninger på sygehusmatriklen. Indretningen af flerlægepraksisser og samling af en række praksisser i fysisk naboskab er derfor udelukkende placeret i fase 3 af denne årsag. Samling af lægerne er et meget væsentligt element i at få det nære sundhedsvæsen til at fungere. Derfor: Kan der findes andre fysiske placeringsmuligheder på sygehusmatriklen eller op til sygehusmatriklen, ønsker Holstebro Kommune, at indretningen af flerlægepraksisser, speciallægepraksisser samt en samling af yderligere lægepraksisser bliver fremrykket til et langt tidligere tidspunkt, end fase 3. På de to næstfølgende sider vises illustrationer af hhv. det virtuelle og det fysiske fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. Side 13
Det virtuelle fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro Midlertidig placering af akutpladser Spredt placering af øvrige sundhedsaktører Spredt placering af almene lægepraksisser og speciallægepraksisser Midlertidig placering af døgnrehabiliteringspladser Midlertidig placering af Akutteam og hjemmepleje Færdighedslaboratorium (fælles skolebænk) Midlertidig placering af socialpsykiatri og døgnåbent akuttilbud Placering af somatiske og psykiatriske sygehustilbud som i dag Visitation i Holstebro Kommune Indgår i det virtuelle fuldt udbyggede sundheds- og akuthus FASE 1 = Holstebro Kommunes Medicinske Center + + Holstebro Kommunes Psykiatriske Center Holstebro Kommunes Sundhedscenter = Regionens somatiske sygehustilbud i Holstebro + Regionens psykiatriske sygehustilbud i Holstebro = Almen praktiserende læger og praktiserende speciallæger = Øvrige Sundhedsaktører Side 14
Holstebro Kommunes forslag til elementer der indgår i det virtuelle fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro FASE 3 Fuldt udbygget Sundheds- og akuthus Holstebro Flerlæge-praksisser Praktiserende speciallæger: Øje-næse-hals Øjensygdomme Hudsygdomme Anæstesiologi Psykiatri Ortopædi Psykiatri Gynækologi Reumatologi Kronikerrådgivning Patientskoler Sundhedsfremme/forebyggelse Struktureret egenomsorg Kommunal socialpsykiatri Mobilt Team Hjemmevejledning og bostøtte Støtte- og kontaktpersonordning Akutteam og akutudrykningshold 5 akut-psykiatriske døgnpladser Åben brugercafé og dagtilbud Psykiatrisk education Misbrugsenhed Tværgående indsats til børn af forældre med psykisk sygdom Fælles kompetenceudvikling Back up til Akutteam + akutpladser Udvidet ambulant behandling Tværfaglig rehabiliteringsindsats Psykoeducation Tværgående indsats til børn af forældre med psykisk sygdom Fælles kompetenceudvikling Sundhedscenter Praksislæger og praktiserende Speciallæger Øvrige sundhedsaktører Psykiatrisk Center Holstebro Regionalt sygehus- og sundheds tilbud Medicinske Center Regionspsykiatri Støttefunktioner Centerkoordination (kitter sundhedscentret sammen) Café, reception og teknisk + administrativ service Kompetenceudvikling, forskning og praktiksted Døgnåbnet lægebemandet Skadesklinik Lægevagt Medicinsk Ambulatorium Udgående geriatrisk funktion Evt. friklinik Røntgen og laboratorium Jordemoderklinik Tappefunktion, bloddonorer Specialiseret genoptræning Sårsygeplejerske Dagkirurgisk Ambulatorium Elektiv dagkirurgi Træning / rehabilitering Sygeplejeklinik Akutteam og Akutstuer (Geriatri) Læge med geriatrisk viden Palliative pladser MTO-afsnit (midlertidige specialpladser) Ældreomsorg og specialiserede plejeboliger Hjemmepleje Komme-ovenpå-igen-pladser / døgnrehabilitering Kommunal visitation Demens dagcenterfunktion Tandlæger Fysioterapeuter Kiropraktorer Psykologer Diætist Bandagist Frivillige organisationer Velfærdsteknologiaktører Apotek Privatklinikker / privathospitalsenhed(er) Motionscentre / Wellness 10 Side 15
5. Indholdet i de regionale funktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus En af de væsentlige årsager til, at der nu fremsendes en ansøgning til Indenrigs- og sundhedsministeriet særskilt fra Holstebro Kommune er de forskellige opfattelser af, hvad der skal indgå i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. Region Midtjyllands vurdering af omfanget af de regionale funktioner er skitseret regionens ansøgning i forhold til nære sundhedstilbud i Holstebro Kommune. Tilbuddene svarer stort set til de tilbud, som regionen planlægger placeret i to øvrige kommuner, hvor sygehuset udfases, men hvor disse sundhedshuse ikke har betegnelsen fuldt udbygget. Holstebro Kommune har i tilgang til denne ansøgning taget udgangspunkt i regeringens og Dansk Folkepartis aftale af 8. juni 2010 om nære sundhedstilbud, hvor der i bilag 2 står følgende: Det er vigtigt at være opmærksom på, at et sundheds- og akuthus afhængigt af lokale forhold kan udbygges i bredden. Der vil således kun ganske få steder i landet være behov for et fuldt udbygget sundheds- og akuthus med alle de ovennævnte funktioner 1. Den fuldt udbyggede model kunne fx være relevant i Holstebro og Nakskov. Tabelforklaring på de kommende 3 sider: På de næste sider er udarbejdet en beskrivelse, hvor det i den højre kolonne fremgår, hvilke regionale somatiske og psykiatriske funktioner, som Holstebro Kommune ønsker, der skal indgå i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro i Fase 3. Omkring de somatiske funktioner er der i den venstre kolonne opgjort de funktioner, som Region Midtjylland herunder Hospitalsenheden Vest oktober 2010 har skitseret som maksimale og mulige funktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. I den midterste kolonne fremgår de funktioner, som regionen forestiller sig skal eller kan indgå i sundhedshus-løsningerne i det som regionen benævner Sundhedshuse, jf. notat fra Region Midtjylland (april 2010). Omkring de psykiatriske funktioner er der tilsvarende i venstre kolonne opgjort de funktioner, som Region Midtjylland har skitseret som maksimale og mulige funktioner i det fuldt udbyggede sundhedsog akuthus i Holstebro. I den højre kolonne fremgår Holstebro Kommunes ønsker til det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. I den midterste kolonne fremgår de tilbud, Region Midtjylland har valgt at placere i Psykiatriens Hus i Silkeborg, der er et udviklingsprojekt mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Holstebro Kommune er forundret over, at Region Midtjylland i sine generelle overvejelser om sundhedshuse sigter mod flere mulige funktioner i sundhedshuse andre steder i Region Midtjylland, end regionen påtænker at placere i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. Tilsvarende vurderer Holstebro Kommune, at det vil være færre funktioner end regeringen og Dansk Folkeparti har udmeldt som mulige funktioner i et fuldt udbygget sundheds- og akuthus. 1 Henviser til en række funktioner der er beskrevet ovenfor den citerede tekst; citat fra Sundheds- og akuthuse modeller for etablering af døgndækkende sundhedstilbud i borgerens nærområde, p. 4. Side 16
Holstebro Kommunes mål med et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro er at ville etablere en model, hvor der er mulighed for fyldestgørende og nær sundhedsbetjening af borgerne i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner med almene sundhedstilbud, mens (kun) de højt specialiserede sundhedstilbud naturligvis skal foregå på højt specialiserede sygehuse. Holstebro Kommune har ikke indarbejdet sengefunktioner i sin ansøgning jf. note 1 side 19, men har i stedet indarbejdet midlertidige kommunale pladser og stærke regionale ambulante funktioner. Endvidere har Holstebro Kommune i forhandlingerne udtrykt stor forundring over, at Region Midtjylland ikke overvejer at placere tilsvarende regionale psykiatrifunktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro målrettet borgerne i Nordvestjylland, som der nu er på vej i et tilsvarende og spændende psykiatri udviklingsprojekt til borgerne i Silkeborg Kommune. ''Aftale om udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder og lægehelikopterordning'' af 8. juni mellem regeringen og Dansk Folkeparti, anvendes begrebet ''Skadesklinik'' som en del af et fuldt udbygget sundheds- og akuthus. Endvidere henholder regeringen og Dansk Folkeparti sig i aftalen (inkl. aftalens bilag 1 og 2) til, at Region Midtjylland har planer om etablering af en døgnåben klinik i Lemvig. I Holstebro Kommunes forslag til indretning af akutfunktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro er der taget udgangspunkt i, at der bliver en Skadesklinik, der bemandes med sygehuslæger og behandlersygeplejersker. Det er meget positivt, at Region Midtjylland arbejder på at etablere et døgnåbent akuthus i Lemvig, hvor der kan håndteres en række akutte behandlinger og vurderinger. Region Midtjylland nævner følgende eksempler: ''... næseblødning, mindre flænger og sår, mindre brandsår, fjernelse af overfladiske fremmedlegemer, behandling af insektbid og primær vurdering og evt. færdigbehandling af forstuvninger og mindre komplicerede brud''. Region Midtjylland gør opmærksom på, at oplistningen ikke er udtømmende og derfor skal tages som udtryk for generelle betragtninger, fordi det altid vil være en lægelig visitation der afgør, om en patient visiteres til Akuthuset i Lemvig. I forhold til omfanget af akutopgaver der skal kunne løse i den skitserede ''Akutklinik'' i Holstebro, beskriver Region Midtjylland fuldstændig de samme akutopgaver som i Akuthuset i Lemvig. Holstebro Kommunes forslag til Skadesklinikken i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro betyder imidlertid, at der er en klar forventning om, at Skadesklinikkens opgaveportefølje vil blive mere omfattende end det der indtil videre er skitseret af Region Midtjylland. Holstebro Kommune ser således, at der med en lægedækket Skadesklinik kan være en berettiget forventning om, at der kan håndteres flere akutte opgaver i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. De mere omfattende, komplicerede og livstruende situationer, der kræver samling af flere akutte sygehusfunktioner, skal naturligvis behandles akut på et specialiseret sygehus. Side 17
Region Midtjyllands og Hospitalsenheden Vests forslag til regionale somatiske funktioner i et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro Akutfunktioner Akutklinik bemandet med behandlersygeplejersker eller akutsygeplejersker med lægelig backup fra det nye hospital i Vest (note 2) Lægevagt Akutbil Lægebil Medicinske funktioner Ambulatoriefunktioner, f.eks.: o KOL-patienter o Hjertepatienter o Diabetespatienter o Patienter med bevægeapparatslidelser o Understøttelse af lokaldialyse Udgående geriatrisk funktion (note 4) Undersøgelsesfunktioner mv. Røntgenfunktioner Laboratoriefunktioner Jordemoderkonsultation Mammografiscreening Tappefunktion bloddonorer Region Midtjyllands egen beskrivelse af mulige regionale somatiske funktioner i øvrige sundhedshuse andre steder i regionen (Note 3) Akutfunktioner Akutklinik Falck-biler / lægebiler Medicinske funktioner Ambulatoriefuntioner: o KOL o Hjerte-Kar o Diabetes o Sårsygeplejerske Friklinik Undersøgelsesfunktioner mv. Billeddiagnostik / røntgen Klinisk biokemisk funktioner tilpasset de tilbud/brugere der er i sundhedshuset Jordemoderklinik Klinisk diætist Holstebro Kommunes ønsker til regionale somatiske funktioner i det fuldt udbyggede sundhedsog akuthus i Holstebro (Note 1). Akutfunktioner Døgnåben skadesklinik bemandet med sygehuslæger og behandlersygeplejersker Lægevagt (praktiserende læger) Akutbil (stationeret i Holstebro) Lægebil (stationeret i Holstebro) Medicinske funktioner (note 5) Medicinsk Ambulatorium med faste daglige åbningstider (sygehuslæge bemandet): o KOL-patienter o Hjertepatienter o Diabetespatienter o Patienter med bevægeapparatslidelser o Dialysefunktion + understøttelse af hjemmedialyse o Reumatologiske patienter o Sårsygeplejerske Udgående geriatrisk funktion (note 4) Evt. friklinik Undersøgelsesfunktioner mv. Røntgen og anden billeddiagnostik Laboratoriefunktioner Jordemoderfunktioner Klinisk diætist Mammografiscreening Tappefunktion bloddonorer Side 18
Kirurgi Træning / Rehabilitering Noter Kirurgi Dagkirurgisk ambulatorium Friklinik Træning / Rehabilitering Specialiseret genoptræning Fælles hjælpemiddeldepot (indlevering / udlevering) Side 19 Kirurgi (note 6) Dagkirurgisk ambulatorium Dagkirurgi (elektiv kirurgi), f.eks.: Ortopædi (skulder, knæ, hænder og fødder) Urologi (urinveje, samt sterilisationer) Endoskopi (kikkertundersøgelser) Gastroskopier Bronkoskopi (Kikkertundersøgelse af lungerne) Evt. friklinik Træning / Rehabilitering Specialiseret genoptræning evt. i samarbejde med Holstebro Kommunes Rehabiliteringscenter Fælles hjælpemiddelhåndtering (indlevering / udlevering) Note 1: For Holstebro Kommune er ønsket til de regionale somatiske funktioner udtryk for de tilbud, som må kunne forventes i et fuldt udbyggede sundheds- og akuthus, der skal fungere som modeleksempel. Konstruktionen er tænkt som en stærk og varig løsning, som kan fastholdes over tid og som ikke skal være udtryk for en fastholdelse af miniatureudgave af det eksisterende Regionshospital Holstebro under afvikling. Derfor indgår der fx ikke sengepladser i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro, da en sådan løsning ikke skønnes varig. Erfaringer fra andre sygehuslukninger rundt om i Danmark er, at en række egentlige akutte sundhedsfunktioner blot har været opretholdt i et kortere åremål for derefter at blive lukket. En sådan løsning er naturligvis ikke ønskelig for Holstebro Kommune. Derfor er sundhedsmodel Holstebro i stedet præget af en realistisk, stærk og blivende dimensionering og indretning. Note 2: Akutklinikken (= Region Midtjyllands forslag) vil være bemandet med sygeplejersker, som er efteruddannet enten som behandlersygeplejersker eller akutsygeplejersker. Sygeplejerskerne arbejder altid på lægelig delegation og kan på denne baggrund selvstændigt behandle og afslutte en række forskellige patienttilstande og skader. De sygeplejersker, som skal bemande Akutklinikken, skal desuden have særlige kompetencer til at foretage røntgenoptagelser ved mistanke om mindre brud og lignende. Sygeplejerskerne er ansat på akutafdelingen på det nye hospital i Vest og der vil være en fast gruppe af sygeplejersker, som på skift bemander Akutklinikken og arbejder i den fælles akutmodtagelse. Dette er afgørende for at opretholde de nødvendige faglige kompetencer. Note 3: Kolonnen med Region Midtjyllands egen beskrivelse af mulige regionale funktioner i sundhedshuse er beskrevet med afsæt i notat fra Region Midtjylland af 14. april 2010 om Koncept for sundhedshuse i Region Midtjylland. Kolonnen indeholder de alle elementer nævnt i notatet, hvor der 1) peges på minimumsindhold, 2) formålstjenlige formål, samt 3) andre indsatser der giver mening dvs. funktioner, der kan komme på tale. Note 4: Region Midtjylland bemærker i opstilling der er givet til Holstebro Kommune, at den udgående geriatrifunktion i Hospitalsenheden Vest (senere det nye hospital i Vest) ikke kan etableres med det nuværende bemandingsniveau. En udgående geriatrisk funktion vil kræve en oprustning på speciallægesiden jf. særskilt forslag. Dette regionale forsøg er taget med i Holstebro Kommunes ansøgning, for at bidrage til de øvrige geriatriprojekter, som Holstebro Kommuner søger om forsøgsmidler til, sådan at den samlede geriatriske indsats kan mindske antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser.
Note 5: De medicinske funktioner kan evt. løses med lidt mere begrænsede åbningstider. Holstebro Kommune har bl.a. fundet god inspiration til en model for et medicinsk ambulatorium i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro via dialog med ledelsen på Tønder Sygehus og den lægelige direktør i Sygehus Sønderjylland. Modelinspirationen kommer fra den måde, som Sygehus Sønderjylland har indrettet og dimensioneret Tønder Sygehus s medicinske ambulatorium på. Blot skal der tages højde for, at ambulatoriet i Tønder er målrettet ca. 45.000 indbyggere, mens det medicinske ambulatorium i Holstebro skal dimensioneres til 100.000 indbyggere (Nordvestjylland). Der er i Tønder mulighed for at være i en sygehusseng i dagtimerne for enkelte patienter, men patienterne skal atter hjem ved dagens udløb. Note 6: Dagkirurgisk ambulatorium tænkes at have åbent 2-3 dage pr uge, og kunne f.eks. omfatte 1) nyhenviste patienter, som oftest henvist af praktiserende læger, 2) patienter henvist fra sengeafsnit og 3) patienter til kontrol. Dagkirurgien tænkes at blive samlet på konkrete dage i løbet af en måned, således at der kan foretages elektive kirurgiske opgaver, som ikke kræver indlæggelse på en specialiseret eller højt specialiseret sygehusafdeling. Bemandingen vil skulle foregå via speciallæger med base i et specialiseret sygehus. Region Midtjyllands og Hospitalsenheden Vests forslag til regionale psykiatriske funktioner i et fuldt udbygget sundheds- og akuthus i Holstebro Dagforanstaltninger Udvidet ambulant behandling (distriktspsykiatri). Tværfaglig rehabilitering. Psykoeducation. Tværgående indsatser til børn af forældre med psykisk sygdom. Back up til kommunalt drevet akutfunktion. Døgnforanstaltninger Ingen. Region Midtjyllands egen beskrivelse af mulige regionale psykiatriske funktioner i Psykiatriens Hus i Silkeborg) Dagforanstaltninger Daghospital for patienter med affektiv lidelse og bipolar affektiv ledelse. Klinik for Angst- og Tvangslidelser. Team for personlighedsforstyrrede. Distriktspsykiatri (LPC Silkeborg). Døgnforanstaltninger Døgndækkende hjemmebehandling. Midlertidigt ophold (fælles kommunalt og regionalt tilbud med i alt 12 pladser). Holstebro Kommunes ønsker til regionale psykiatriske funktioner i det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro. Dagforanstaltninger Daghospital ambulant behandling. Tværfaglig og tværsektoriel rehabilitering. Psykiatrisk ambulatorium. Psykoeducation og udvikling af patient- / borgertilbud. Tværfaglige indsatser til børn af forældre med psykisk sygdom. Forebyggelsesinitiativer, herunder tidlig opsporing, sundhedstjek og støtte til at gøre brug af lokale tilbud. Back up til kommunalt drevet akutfunktion. Døgnforanstaltninger Døgndækket hjemmebehandling. Midlertidigt ophold. Åbent rådgivnings- og rehabiliteringscenter. Side 20
6. Konkrete ansøgninger I dette kapitel vises de konkrete ansøgninger i fase 1, fase 2 og fase 3. Sundhedsmodel Holstebro (det virtuelle, fuldt udbyggende sundheds- og akuthus) Tilpasning af regionale tilbud Fysisk indretning af det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus Fase 1 Fase 2 Fase 3 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Regionshospital Holstebro intakt Ansøger om projektmidler til: Projekt Geriatriløft Projekt Psykiatriløft Projekt Kompetenceløft Projekt Dialog og Kommunikation Teknologiprojekt First responders projekt (+ evt. fremskyndelse af lokaler til lægepraksisser og speciallægepraksisser) Opstart af det nye hospital i Vest Ansøger om projektmidler til: Bygning af Psykiatrisk Center (+ evt. fremskyndelse af bygninger til lægepraksisser og speciallæge praksisser) Færdiggørelse af det nye hospital i Vest Ansøger om projektmidler til fysisk indretning af det fuldt udbyggede sundhedsog akuthus (grøn farve = projekter der ønsket fremmet nu, gul farve = projekter der ønsket fremmet i fase 2 og rød farve = bygningstilpasninger der først iværksættelses sidst i dette årti (i fase 3). Holstebro Kommunes ansøgning baserer sig på: At der arbejdes med det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro, - et tilbud der blot bliver yderligere 1-2 af i Danmark. At der arbejdes på, at det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro skal gå forrest for at danne modeleksempel for nære sundhedsløsninger i Danmark. Med dette afsæt er der betydelige forskelle i Region Midtjyllands og Holstebro Kommunes ansøgninger til ministeriets pulje med hensyn til hvilke opgaver der er inddraget og prioriteret i ansøgningen, de beløb der skønnes nødvendige for at skabe et slagkraftigt og seriøst modeleksempel, samt forskel på de udgifter, der skønnes nødvendige til ombygning af de eksisterende bygninger, for at skabe et seriøst og brugbart alternativ til den nuværende sygehus- og sundhedsløsning. Holstebro Kommunes ansøgning: Fase 1 (2011-15) Fase 2 (2016-18) Fase 3 (2018-20) Brutto projektudgifter 106,8 mio. kr. 0,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. Kommunal medfinansiering 34,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. Netto udgift til projektløft = ansøgning 85,5 mio. kr. 0,0 mio. kr. 0,0 mio. kr. Anlæg 0,0 mio. kr. 77,0 mio. kr. Min. 121,4 mio. kr. I alt: 85,5 mio. kr. 77,0 mio. kr. Min. 121,4 mio. kr. Bruttoansøgning (inkl. lægehus Ulfborg) Min. 271,2 mio. kr. Side 21
Holstebro Kommunes samlede overblik over ansøgninger i prioriteret rækkefølge Nr. Projekt Fase 1 (2011-15) 1 Projekt Geriatriløft 26,1 23,4 2 Projekt Psykiatriløft 16,4 1,6 3 Projekt kompetenceløft 7,6 6,7 4 Dialog- og kommunikationsprojekt 7,3 1,7 5 Teknologiprojekt 12,7 0,3 6 First reponders projekt 1,0 0,0 7 Evaluering og dokumentation 1,7 0,3 8 Lægehus i Ulfborg 12,7 0,0 9 Anlægsprojekter i fase 2 eller 3: Flerlægepraksisser og speciallægepraksisser Ansøgt beløb i mio.kr + kommunal medfinansiering Fase 2 (2016-18) Psykiatrisk Center Holstebro 26,4 Kommunale funktioner, fuldt udbygget sundheds- og akuthus Fællesfunktioner, fuldt udbygget sundheds- og akuthus Regionale funktioner, fuldt udbygget sundheds og akuthus 50,6 Fase 3 (2018-20) 95,9 7,0 Min. 18,5 I alt Bruttoansøgning 85,5 34,0 77,0 Min 121,4 Ekskl. lægehus i Ulfborg -12,7 I alt Nettoansøgning 72,8 34,0 77,0 Min 121,4 Samlet ansøgningssum Samlet bruttoansøgning inkl. Holstebro Kommunes medfinansiering Heraf kommunal medfinansiering:) andrager altså i alt 283,9 mio. kr. Heraf fælles ansøgning om lægehus i Ulfborg Herefter samlet bruttoansøgning 317,9 mio. kr. - 34,0 mio. kr. -12,7 mio. kr. 271,2 mio. kr. Af Region Midtjyllands ansøgning fremgår det, at regionen ansøger om følgende midler til det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro: Oversigt over det fuldt udbyggede sundheds- og akuthus i Holstebro (Region Midtjyllands ansøgning) SUNDHEDS- OG AKUTHUS HOLSTEBRO Kommunale funktioner 31,8 Regionale funktioner 18,5 Fælles funktioner 5,4 Regionspsykiatri 10,0 Praktiserende læger/praktiserende speciallæger og øvrige sundhedsaktører 6,0 I ALT: 71,7 Kilde: Region Midtjyllands ansøgning i forhold til nære sundhedstilbud i Holstebro Herudover har Region Midtjylland ansøgt om 70,9 mio. kr. til brug i Struer og Lemvig kommuner samt til fælles projekter mellem regionen, Struer og Lemvig kommuner, hvoraf 16,4 mio. kr. af Side 22