KORT OG GODT OM STRESS

KORT OG GODT OM STRESS ET ØVELSESHÆFTE TIL DIG OG NETVÆRKSGRUPPEN

2006. Hæftet er udarbejdet af Birgitte Wärn Christiansen, Wärn - Kompetenceudvikling, for IDA, Ingeniørforeningen i Danmark

Indholdsfortegnelse Side 1. Introduktion 5 2. Afdækning af symptomer og stressfaktorer 7 Opgave A: Afdækning af symptomer på stress 8 Opgave B: Afdækning af stressfaktorer 10 3. Ressourceafdækning 15 Opgave A: Ressourceoversigt 18 Opgave B: Den positive situation 20 4. Stresshåndtering på det personlige plan 23 Opgave A: Den personlige anti-stress plan 24 Opgave B: Opfølgning på den personlige anti-stress plan 28 Opgave C: At sige fra over for opgaver m.m. 29 5. Stresshåndtering på gruppeplan 33 Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø 34 Opgave B: Kollegial støtte 36 Opgave C: At spørge til en kollegas stress-situation 38 6. Stresshåndtering på organisationsplan 43 Opgave A: Forebyggelse på organisationsplan 44 Opgave B: Håndtering: Stresspolitik og handlingsplan 45

Introduktion Kort og godt om stress er et øvelseshæfte til brug for netværksgrupper, der ønsker at arbejde konkret og praksisorienteret med stresshåndtering. Målgruppen er netværk, hvor medlemmerne som udgangspunkt kommer fra forskellige arbejdspladser. Af samme grund er vægten lagt på den personlige stresshåndtering. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der i forhold til stress er såvel et personligt som et gruppe- og et organisationsplan, både i forhold til årsager og håndtering. I forlængelse heraf er hæftet bygget op over 5 kapitler/områder: 1. Afdækning af symptomer og stressfaktorer 2. Afdækning af ressourcer 3. Forebyggelse og håndtering af stress ideer til den personlige antistress plan 4. Forebyggelse og håndtering af stress på gruppeplan 5. Forebyggelse og håndtering af stress på organisationsplan Hvert kapitel indeholder 2-3 øvelser i forhold til emnet. Øvelserne tager mellem 45 og 75 minutter alt efter opgavens udformning. Har I tid og lyst, kan I godt arbejde med flere øvelser i løbet af én mødegang. Det er en fordel at arbejde med indholdet i den angivne rækkefølge, men ingen forudsætning. God arbejdslyst!

2. AFDÆKNING AF SYMPTOMER OG STRESSFAKTORER

8 OPGAVE A: SYMPTOMER PÅ STRESS Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og behandle stress er at blive opmærksom på egne og andres eventuelle symptomer. Symptomerne på stress kan deles op i 3 områder: psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Psykiske symptomer Manglende lyst til opgaver og samvær, man normalt sætter pris på. Træthed Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Rastløshed Nedsat humoristisk sans Depression Angst (generel følelse) Angst (bundet til bestemte situationer) Lav selvtillid Lav selvfølelse Nervøsitet Uønskede tanker Fysiske symptomer Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Maveproblemer (diarré eller forstoppelse) Svimmelhed Hyperventilation (overfladisk vejrtrækning) Hyppig vandladning Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom Forhøjet blodtryk Kolde hænder/fødder Åndedrætsbesvær Adfærdsmæssige symptomer Søvnløshed (eller modsat: sover meget) Manglende engagement Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser (kaffe, te, cigaretter m.m.) Øget brug af medicin Øget sygefravær Manglende eller øget appetit Glemsomhed (fx aftaler, opgaver, ting...) Negativ indstilling til forandringer Isolerer sig socialt Nedsat evne til at præstere Aggressivitet Irritabilitet (ift. kunder, kolleger, familie...)

9 Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger 5 minutter på følgende: Sæt kryds ud for de symptomer, som du har oplevet i løbet af de sidste 14 dage. Du kan eventuelt bruge en skala fra 1-10 for at angive sværhedsgraden af symptomet, hvor 1 er udtryk for, at du har oplevet symptomet i meget mild grad og 10 i meget voldsom grad. 2. Sæt jer dernæst sammen 2 og 2. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Spørgeren skal nu hjælpe fokuspersonen til at reflektere over sine symptomer ud fra følgende spørgsmål: a. Kunne du genkende nogle af symptomerne og i så fald hvilke? b. I hvilke situationer har du især mærket symptomerne? c. Er der et mønster i hvornår og i hvilke situationer, du oplever symptomerne? d. Hvad er det ved de(n) konkrete situation(er), du oplever som stressende? 5. Dernæst skal spørgeren hjælpe fokuspersonen med at overveje, hvorvidt han/hun kan tackle situationerne på måder, som ville være mindre stressende. 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen. I skal bruge ca. 20 minutter på hver person.

10 OPGAVE B: AFDÆKNING AF STRESSFAKTORER Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger 5-10 minutter på at lave en brainstorm over alle de ting, der stresser vedkommende (brug evt. nedenstående skema) 2. Gå derefter sammen 2 og 2. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Spørgeren skal nu hjælpe fokuspersonen med at dele vedkommendes stressfaktorer op i 2 grupper: (se skema) De ting, du kan gøre noget ved (enten nu eller på sigt) De ting, du ikke har magt til at ændre 5. Spørgeren skal derefter hjælpe fokuspersonen med at tænke over og eventuelt lave en plan for, hvordan vedkommende kan handle/forholde sig i forhold til begge grupper af stressfaktorer (brug gerne skemaerne på de næste sider). I forhold til de ting, man kan gøre noget ved, kunne hjælpespørgsmål fx være: Hvilke handlemuligheder har du i forhold til...? Kunne en mulighed være, at du...? Hvad ville der ske, hvis du...? Hvad ville være den optimale løsning for dig ift...? Hvad kan du gøre for at få det til at ske? Hvordan vil du kunne mærke/se, at tingene har ændret sig til det bedre?

11 I forhold til de ting, man ikke har magt til at ændre, kan man fx spørge ind til, hvorvidt det handler om at acceptere tingenes tilstand eller om at tage konsekvensen af en uholdbar situation og komme ud af den og hvordan man i så fald gør det? 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen på ny. I skal bruge ca. 20 minutter på hver. Brainstorm over stressfaktorer:

12 Af ovenstående stressfaktorer kan jeg gøre noget ved følgende: Af ovenstående stressfaktorer kan jeg ikke ændre følgende:

13 Handlingsplan i forhold til de ting, jeg kan gøre noget ved: Plan for hvordan jeg vil forholde mig i forhold til de ting, jeg ikke kan ændre:

3. RESSOURCE AFDÆKNING

16 3. RESSOURCEOVERSIGT Et vigtigt led i bekæmpelsen af stress er at blive bevidst om sine ressourcer. Ved at trække på, pleje og udvikle disse områder i ens liv øger man sin modstandskraft over for de negative konsekvenser af stress. Ressourcer kan være mange ting, lige fra personlighedstræk til faglig formåen, personlige relationer, steder, aktiviteter m.m. Med andre ord er ressourcer de aspekter ved os selv og ved vores liv (både arbejdsliv og privatliv), som giver os en følelse af velvære, kompetence, tryghed og styrke. Indre ressourcer: personlighedstræk som fx intelligens, udholdenhed, kreativitet, opfindsomhed, analytisk sans, overblik, humor, empati, evne til begejstring m.m. Ydre ressourcer: mennesker, situationer, aktiviteter, ting m.m. som giver energi og støtte (fx navne på venner, familie, yndlingssteder, fritidsaktiviteter m.m.) Udfordringer: Med til ressourceafdækning hører også at være bevidst om de områder, hvor man mangler eller er udfordret på sine ressourcer (fx for mange arbejdsopgaver, for lidt tid med familie og venner, manglende selvtillid m.m.)

17 Eksempel på et delvist udfyldt ressourceskema Indre ressourcer Fx: God til at overskue og analysere problemstillinger God til at tage initiativ og få ting gjort Osv. Ydre ressourcer Fx: Min kone, Gitte. Mine børn, Asger og Sofie Sommerhuset At ordne haven Fodbold med old-boys holdet om sommeren osv. Udfordringer Fx: For nylig blevet flyttet til en ny afdeling. Føler mig usikker på de nye kolleger og opgaver. Har svært ved at sove for tiden og ved at slappe af i det hele taget. Osv.

18 OPGAVE A: RESSOURCEOVERSIGT Sådan gør I: 1. Hver deltager bruger ca. 15 minutter på at udfylde ressourceskemaet (næste side) 2. Gå derefter sammen 3 og 3. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. I skal sætte 15 minutter af til hver person. 5. Fokuspersonen fortæller nu de to andre om sin ressourceprofil. De to andre giver sparring til fokuspersonen med det formål at hjælpe vedkommende til at: blive (endnu mere) bevidst om egne ressourcer (måske kan I se ressourcer hos vedkommende, som han/hun ikke selv er bevidst om?) tænke over, hvordan ressourcerne kan bruges til at kompensere for/ hjælpe på mangelområderne I det viste eksempel kunne man fx spørge vedkommende, hvorvidt hans evne til tage initiativ kunne bruges til at foreslå en kom-sammen for kollegerne på den nye arbejdsplads? Eller om han for at stresse af også kunne begynde at spille fodbold om vinteren? 6. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

19 Personligt ressourceskema: Indre ressourcer Ydre ressourcer Udfordringer

20 OPGAVE B: DEN POSITIVE SITUATION Sådan gør I: 1. Hver deltager sætter sig og bruger 5-10 minutter på at skrive om en situation, hvor man føler, at man har haft succes/er lykkedes. Det kan være både småt og stort, i forhold til arbejdsopgaver, familie, relationer m.m. Det er vigtigt, at det er en situation, du selv har haft indflydelse på og ikke bare noget, der er sket dig. 2. Sæt jer dernæst sammen 3 og 3. I skal nu skiftes til at være på, mens de to andre fungerer som sparringspartnere. Hver person er på i 15 minutter. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. 5. Fokuspersonen starter med at fortælle sin positive oplevelse. 6. Dernæst hjælper de 2 andre personen med at sætte ord på, hvilke styrker/ressourcer han/hun har trukket på i den beskrevne situation 7. Fokuspersonen fortæller dernæst om en situation, der stresser vedkommende. 8. De to andre hjælper fokuspersonen med at overveje, hvorvidt vedkommende kan trække på ressourcerne fra den tidligere historie i forhold til det, der stresser. Fx: Hvordan kan du bruge de ressourcer, du tidligere talte om i forhold til xxxx? 9. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

21 En positiv historie: Ressourcer:

4. STRESSHÅNDTERING PÅ DET PERSONLIGE PLAN

24 OPGAVE A: DEN PERSONLIGE ANTI-STRESS PLAN 1. Start med at hele netværket er samlet. Kig på listen med input til stresshåndtering og tal om 1) hvilke af teknikkerne, I på forhånd kender til og eventuelt allerede har positive erfaringer med 2) om I kan tilføje flere punkter til listen? Brug ca. 15 minutter på denne del af øvelsen. 2. Hver deltager bruger 10 minutter på at skrive et udkast til sin egen antistress plan for den næste periode (eventuelt perioden indtil netværket mødes igen) 3. Sæt jer derefter sammen 3 og 3. 4. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 5. Vælg en tidtager. (I skal sætte 15 minutter af til hver sparring.) 6. Fokuspersonen fortæller om punkterne i sin anti-stress plan, og de to andre hjælper vedkommende med at tænke over, hvordan han/hun kan støtte sig selv i at følge planen, og om der eventuelt er flere punkter, der kunne være værd at tage med. 7. Gentag øvelsen, til alle har været på.

25 Input til hvordan man kan håndtere stress i dagligdagen: 1. Sørg for åndehuller i løbet af dagen (pauser, hvor du tænker på noget andet end arbejdet: meditér, gå en tur i frokostpausen, tal med kolleger om andet end arbejde!) 2. Få arbejdsbyrden tilpasset dine ressourcer. Gør dig klart, hvad du kan overkomme og meld ud om, hvad du kan påtage dig og hvad du ikke kan, både over for ledelse og kolleger. 3. Undgå for lange arbejdsdage og undlad at arbejde i din fritid. Sluk evt. helt for computer og mobiltelefon uden for arbejde. 4. Strukturér din arbejdsdag. Start gerne dagen med at lave en liste over de opgaver, du skal nå (husk at være realistisk!). Prioritér dem dernæst med de vigtigste først og giv dig selv fornøjelsen ved at krydse opgaverne af én efter én efterhånden, som du når igennem dem. Slut gerne dagen af med at bruge 5 minutter på at gøre status over, hvad du har nået. 5. Drop stimulanser: kaffe, te, cigaretter, alkohol. Stimulanser forværrer stress, fordi de øger produktionen af adrenalin. 6. Dyrk motion/bevæg dig. Brug trapperne i stedet for elevatoren, tag cyklen på arbejde, gå ture... 7. Meditér og/eller lav afspændingsøvelser. Både meditation og afspænding dæmper produktionen af stresshormoner og der findes efterhånden et væld af instruktionsbånd, hvis man ikke har tid til at lære det på anden vis. 8. Skriv dagbog. At skrive om det, der plager én, er en meget effektiv måde at reducere stress på. 9. Dyrk glæden. Opsøg aktiviteter, mennesker og sammenhænge, der giver dig en følelse af glæde. Mor dig så meget som muligt, latter og glæde producerer nemlig hormoner, der neutraliserer stresshormonerne. 10. Brug og styrk dine relationer. Sørg for at være sammen med familie, venner og kolleger i stedet for at isolere dig. Tal med dem om det, der belaster dig, og tag imod deres støtte. 11. Søg eventuelt professionel hjælp: læge, psykolog, stress-coach, psykoterapeut m.m.

26 Personlig anti-stress plan for For at dæmpe stress og øge mit velvære vil jeg:

27

28 OPGAVE B: OPFØLGNING PÅ DEN PERSONLIGE ANTI-STRESS PLAN (Opgaven forudsætter, at man på et tidligere møde har arbejdet med den personlige anti-stress plan og haft tid til at følge den i en periode) Sådan gør I: 1. Sæt jer i de samme grupper, som da I arbejdede med den personlige anti-stress plan. 2. Vælg, hvem der først skal have sparring det er fokuspersonen. 3. Vælg en tidtager. I skal bruge 15 minutter på hver sparring. 4. Fokuspersonen fortæller nu, hvordan og om vedkommende har fulgt sin egen anti-stress plan. De to andre hjælper vedkommende med at reflektere over: a. Hvordan er planen blevet fulgt? b. Hvad har været let/ svært og hvorfor? c. Hvad har virket? d. Skal nogle punkter ændres? e. Skal der tilføjes nye punkter? 5. Gentag øvelsen til alle har været på 6. Brug afslutningsvis 10 minutter på at drøfte, hvordan I kan holde jer selv og hinanden fast på, at I følger jeres planer? Et eksempel kunne være, at I aftaler at maile til en eller flere fra netværket i løbet af ugen og fortælle, hvordan det går jer hver især.

29 OPGAVE C: AT SIGE FRA OVER FOR OPGAVER M.M. Et af de vigtigste midler mod stress er evnen til at kunne sige fra over for opgaver, man af den ene eller anden grund ikke føler, at man kan påtage sig. Samtidig er netop det at sige fra vanskeligt for mange mennesker, ikke mindst på arbejdspladsen hvor man kan være bange for, at et nej vil blive tolket som udtryk for manglende kompetence eller samarbejdsvilje. Overordnet kan man bruge følgende skabelon for et konstruktivt afslag: A. Formulér et positivt udgangspunkt og/eller forståelse for den andens situation. B. Kom med dit afslag og begrund det C. Sig, hvad du rent faktisk kan tilbyde, enten nu eller i fremtiden. Ex: Jeg kan godt se, at vi er i en trængt position efter, at Peter har sagt op, og jeg vil som sagt gerne hjælpe. Pt. kan jeg bare ikke tage flere opgaver ind, men jeg vil gerne fungere som sparringspartner for Lise, hvis du sætter hende på opgaven. Jeg er glad for, at I tænkte på mig til opgaven. Pt. har jeg dog så mange projekter kørende, ikke mindst i forhold til kunde xxxx, at jeg ikke føler, at jeg kan påtage mig flere. I er dog meget velkomne til at spørge igen en anden gang.

30 Sådan gør I: 1. Sæt jer sammen i grupper af 3. 2. Start med hver især at tænke på en situation, hvor I ville ønske, at I havde sagt fra. Kan I slet ikke komme på en konkret situation, så forestil jer en mulig situation i fremtiden. 3. Vælg, hvem der først skal have sparring. Det er fokuspersonen. 4. Vælg en tidtager. I skal bruge 15 minutter på hver. 5. Fokuspersonen fortæller om situationen, hvor vedkommende ville ønske, at han/hun havde sagt fra. 6. De andre skal dernæst hjælpe fokuspersonen med at reflektere over, hvordan vedkommende med udgangspunkt i modellen - kan sige fra over for en lignende situation en anden gang. Skriv gerne forslag til formuleringer ned (se skemaet på næste side). 7. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været igennem. 8. Overvej til slut, hvad der skal til for, at I hver især får sagt fra næste gang, I bliver bedt om at påtage jer opgaver, som I føler, at I ikke kan overskue pga. tidspres, manglende ressourcer, informationer eller lignende.

Forslag/input til formulering af afslag: 31

5. STRESSHÅNDTERING PÅ GRUPPEPLAN

34 OPGAVE A: DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress, både for gruppen og for den enkelte medarbejder. Udover at arbejde med stresshåndtering på det personlige plan er det derfor vigtigt også at arbejde med forebyggelse og håndtering af stress på gruppeplan. Sådan gør I: 1. Hele netværket diskuterer hvilke forhold i personalegrupper, der kan skabe dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress? (fx: hård omgangstone, mobning, chikane m.m.) I skal bruge ca. 15 minutter på denne del af øvelsen. 2. Diskuter dernæst, hvad I mener karakteriserer et godt psykisk arbejdsmiljø i en personalegruppe og eventuelt også i jeres netværksgruppe. Hvad kendetegner kommunikationen, omgangsformen, samarbejdsrelationerne, forholdet til kolleger? (Er det fx vigtigt, at man husker at hilse om morgenen, at der er tid til også at tale om private forhold, at man spørger til hinandens velbefindende?) I skal bruge ca. 20 minutter på denne del af øvelsen. 3. Skriv de forskellige input op (enten på en tavle eller i skemaet på næste side) 4. Sæt jer derefter sammen 3 og 3 og del med hinanden, hvordan I vil karakterisere det psykiske arbejdsmiljø i jeres respektive personalegrupper, og hvad I hver især kan gøre for at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø? Brug ca. 30 minutter på denne del.

Input til kendetegn for et godt psykisk arbejdsmiljø: 35

36 OPGAVE B: KOLLEGIAL STØTTE Flere undersøgelser viser, at social støtte modvirker stress og fremmer velvære og trivsel. Det er dog meget forskelligt hvilken form for støtte, den enkelte har brug for og hvilken form for støtte, der er tradition for på de forskellige arbejdspladser. Overordnet kan man tale om 4 forskellige former for kollegial støtte: 1. Praktisk støtte Handler om at give og modtage praktisk hjælp til løsning af opgaver 2. Følelsesmæssig støtte Handler om i hvor høj grad, man taler med og lytter til sine kolleger, når man selv eller de har følelsesmæssige problemer i forbindelse med arbejdet. 3. Bedømmelsesstøtte Handler om at give og modtage konstruktiv feedback kolleger imellem på udførte arbejdsopgaver. 4. Sammenholds-støttte Handler om følelsen af et godt sammenhold blandt kollegerne, og at man generelt hjælper hinanden og interesserer sig for hinandens arbejde.

37 Sådan gør I: 1. Sæt jer sammen 2 og 2 og interview hinanden ud fra følgende spørgsmål: 2. Fortæl om en konkret situation/opgave, som du synes er krævende og som stresser dig. 3. Hvilken form for støtte kunne du have brug for? a. Fra dine kolleger? b. Fra netværket? c. Fra din sparringspartner i øvelsen? 4. Hvordan kan du blive bedre til at få/bede om den støtte, du har brug for? I skal bruge ca. 20 minutter på hver af jer, dvs. 40 minutter i alt.

38 OPGAVE C: AT SPØRGE TIL EN KOLLEGAS STRESS-SITUATION Man vil ofte være klar over det, hvis en kollega er i farezonen for at gå ned med stress. Samtidig er mange i tvivl om, hvordan de skal gribe situationen an. Emnet kan være svært at nærme sig og alt for ofte sker det, at usikkerheden om, hvad man skal gøre, fører til, at man intet får gjort. Overordnet kan man bruge følgende model for, hvad man kan kalde omsorgssamtalen. A. Indled med at anerkende vedkommendes arbejdsindsats B. Giv udtryk for din bekymring og for formålet med samtalen C. Klargør evt. roller og rammer (fortrolighed m.m.) D. Referér til observerbare facts vedr. vedkommendes adfærd E. Kom med din fortolkning af situationen og spørg til, om det er korrekt opfattet F. Hvis ja spørg til behov og løsningsmuligheder G. Informér om muligheder, både internt og eksternt H. Aftal eventuel opfølgning

39 Eksempel på omsorgssamtalen A) Jeg har lagt mærke til den indsats, du har gjort i forbindelse med xxx. B) Samtidig er jeg også bekymret for dig. Så jeg vil bare gerne høre, hvordan du har det, og om der er noget, jeg kan gøre. C) Det bliver selvfølgelig mellem os, med mindre du ønsker andet. D) Jeg har lagt mærke til, at du ikke længere kommer ned til frokost og at du har måttet gå hjem med migræne flere gange i løbet af de seneste uger. E) Det har virket på mig som om, at du ikke har haft det så godt/har været stresset. Er det også sådan, du har haft det? F) Hvad har du brug for/ hvad vil kunne hjælpe dig? G) Jeg vil gerne tage ønsket op i samarbejdsudvalget. Jeg kunne forestille mig, at andre sidder med samme frustration (hvis det fx handler om organisering af arbejde m.m.) Og/eller: Jeg ved, at virksomheden har en ordning med xxx om anonym psykologhjælp. Kunne det være en mulighed? H) Skal vi så sige, at jeg tager det op i samarbejdsudvalget, og at du sideløbende kontakter xxx s psykolog?

40 Sådan gør I: Trin 1: 1. Hele netværket diskuterer, hvorfor det kan være svært at tage en samtale med en stresset kollega om vedkommendes situation. 2. Drøft derefter modellen for omsorgssamtalen. Hvilke fordele - og eventuelle ulemper kan der være ved at gribe det an på den skitserede måde? (modellens styrker og svagheder) Trin 2: I skal nu give hinanden sparring på konkrete situationer med en stressramt kollega. Det kan være en tidligere hændelse, hvor vedkommende måske ligefrem er blevet sygemeldt. Eller det kan være en nuværende situation, hvor du har en klar fornemmelse af, at en af dine kolleger er stresset i en sådan grad, at det påvirker vedkommendes arbejdsevne, velbefindende og sociale kontakt. 1. Del jer op i grupper af 3. 2. Vælg, hvem der først skal have sparring. Det er fokuspersonen. 3. Vælg en tidtager. I skal bruge ca. 15 minutter på hver.

41 4. Fokuspersonen fortæller og de andre giver sparring ud fra følgende fokuspunkter: Hvad var/er situationen? Hvordan kunne/kan du se, at vedkommende var/er stresset? Hvad gjorde du? / hvad kan du gøre? Hvordan greb du en evt. samtale an?/ Hvordan kan du gribe en samtale an? Kan du bruge modellen for omsorgssamtalen eller dele af den? Og i så fald hvordan? 5. Skift fokusperson og gentag øvelsen, til alle har været på.

6. STRESSHÅNDTERING PÅ ORGANISATIONS- PLAN

44 OPGAVE A: FOREBYGGELSE PÅ ORGANISATIONSPLAN Det er ofte på organisationsplanet, at de dybereliggende årsager til stress blandt medarbejdere skal findes. Med organisationsplan forstås organisationens opbygning, forretnings- og kommunikationsgange samt fordeling af ansvar/magt/beføjelser/ledelse m.m. Sådan gør I: Hele netværket diskuterer følgende: (skriv gerne input ned for hvert punkt) 1. Hvilke forhold på organisationsplan kan stresse? (fx i forhold til kommunikation og information, rolledefinitioner, forretningsgange, indflydelsesmuligheder, fælles forståelse af mål m.m.) Tag gerne udgangspunkt i jeres konkrete organisationer. 2. Hvilket ansvar og hvilken interesse mener I, at en ledelse helt overordnet har i forhold til at forebygge stress på en arbejdsplads? 3. Hvilke konkrete tiltag kan en ledelse gøre for at forebygge stress blandt medarbejdere? 4. Hvordan kan I som medarbejdere medvirke til, at stress forebygges på organisationsplan? I skal bruge ca. 45 minutter på øvelsen samlet.

45 OPGAVE B: HÅNDTERING: STRESSPOLITIK OG - HANDLINGSPLAN En af måderne at håndtere stress på organisationsplan kan være at udforme en decideret stresspolitik og -handlingsplan. En sådan politik og handlingsplan skal gerne som minimum indeholde følgende punkter: 1. En beskrivelse af virksomhedens holdning til medarbejdere med stress. 2. Angivelse af ledelsens ansvar, både på et overordnet plan og i forhold til en konkret situation og medarbejder. Hvad skal vedkommendes leder gøre og hvornår? 3. Angivelse af kollegernes ansvar. Hvem forventes at gøre hvad og hvornår? 4. Angivelse af den stressramte kollegas eget ansvar for at gøre noget ved sin situation. 5. Beskrivelse af hvilke hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes internt (fx omlægning af arbejdsopgaver, nedsat tid m.m.) 6. Beskrivelse af eksterne hjælpeforanstaltninger (fx tilbud om psykologhjælp, herunder retningslinier for i hvilken udstrækning virksomheden vil betale for hjælpen og hvorvidt det skal være muligt for medarbejdere at henvende sig anonymt. 7. Retningslinier for tilbagevenden til arbejde efter en eventuel sygdomsperiode. Fx mulighed for nedsat tid eller omlægning af arbejdsopgaver (hvis der er tale om en overgangsperiode), eller flex- eller skånejob, hvis der er tale om en permanent situation.

46 Sådan gør I: 1. Del jer i grupper på 4 5 deltagere i hver. 2. Diskutér, hvad de forskellige punkter kunne indeholde i en konkret stresspolitik og -handlingsplan. Skriv gerne stikord ned for hvert af de 6 punkter. Brug evt. skemaet på de næste sider. (Fx: Hvad vil I foreslå, at der skal stå omkring en ledelses holdning til stressramte medarbejdere? Hvad mener I, at en leder skal gøre og hvornår? Osv.) Hensigten med diskussionen er ikke, at I nødvendigvis skal blive enige, men at I får drøftet de forskellige punkter. 3. Diskutér dernæst, hvorvidt I mener, at en stresspolitik er nødvendig på jeres arbejdspladser? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvis nogen af jer arbejder steder, hvor der allerede er en politik på området, er det så jeres erfaringer, at den virker efter hensigten? Hvorfor / hvorfor ikke? Hvis der er en politik, men den ikke efterleves i praksis, hvad kan I så gøre for at medvirke til, at der bliver skabt overensstemmelse mellem hensigt og handling? 4. Hvis I mener, at en stresspolitik er hensigtsmæssig, og I ikke har en, hvordan kan I så hver især medvirke til at få en stresspolitik realiseret på jeres respektive arbejdspladser? I skal bruge ca. 75 minutter på øvelsen.

47 Input til en stresspolitik og -handlingsplan En beskrivelse af virksomhedens holdning til medarbejdere med stress Ledelsens ansvar

48 Input til en stresspolitik og -handlingsplan (fortsat) Kollegernes ansvar Den stressramte kollegas ansvar

49 Interne hjælpeforanstaltninger Eksterne hjælpeforanstaltninger

50 Input til en stresspolitik og -handlingsplan (fortsat) Retningslinier for tilbagevenden til arbejde

UDGIVET AF IDA INGENIØRFORENINGEN I DANMARK SEPTEMBER 2006 Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V Telefon 33 18 48 48 Fax 33 18 48 99 E-mail ida@ida.dk Regionskontorer: Aalborg Vestre Havnepromenade 1B, 2. sal 9000 Aalborg Fax 98 12 26 11 Århus Værkmestergade 25, 9. etage 8000 Århus C Fax 86 19 14 33 Odense Englandsgade 25 5000 Odense C Fax 66 11 82 16 www.ida.dk Design: sylvester hvid & co. Tryk: IDAs PrintCenter.