Islandsk Hest er udgivet af e - magasinet. 2. årgang / nummer 1 / Marts 2014 e - magasinet ISLANDSK HEST Hesteloven Holder du islandsk hest ulovligt? Islaendere.dk Nyt samarbejde
Islandsk Hest / Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 e - magasinet ISLANDSK HEST Så siger kalenderen forår... På e-magasinet Islandsk Hest har vi brugt vinterpausen til at ændre vores måde at udgive magasinet på. I 2015 vil vi udkomme med 6 numre og udgive en række guides. Den første guide i rækken er en sadelguide, som forventes at være klar i april 2015. Ideen med at bringe guides giver os mulighed for at gå i dybden med et væsentligt emneområde. I sadelguiden vil du, udover artikler der relaterer sig til sadler, finde en total oversigt over sadelleverandører. Vi har fundet 40 leverandører og en stor del vil vise deres sadler i guiden. Der vil også være andre serviceydelser relateret til sadler i sadelguiden. Fordelen ved at have en sadelguide i et e-magasin er, at det er muligt at opdatere guiden i takt med at der opstår nyheder og derfor vil guiden altid være up to date. Vi har indgået et samarbejde med islaendere.dk og du kan læse mere om samarbejdet i denne udgave. Du kan læse en artikel skrevet af islaendere. dk om Pat Parellis syv lege. Derudover bringer vi en artikel om det at skrive en god salgsannonce, og så har Maria besøgt stutteri Nordal. Benny Larsen fortæller om hvordan de fik mulighed for at etablere en terrænbane i Skive, som forhåbentlig kan være med til at inspirere andre. Hesteloven står overfor en revision. Der er i loven en række punkter, hvor lovgivningen ikke svarer til den måde en islandsk hest holdes på. Vi har fundet nogle punkter, der forhåbentlig kan være med til at skabe en debat. God læselyst Side 2 Side 3
Islandsk Hest / Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 Islænderspecialisten e - magasinet LÆS ALLE TIDLIGERE UDGAVER HER Leder Samarbejde med islaendere.dk Mere effektiv annoncering Guide til salgsannoncer Råd fra Shaila Ann Sigsgaard Stutteri Nordal Bygget på ambitioner og tilfældigheder Tillid og respekt Med Pat Parelli s 7 lege / af Sia Iben Pedersen Mudder Et udtalt problem for heste og mennesker Hesteloven Giver loven altid mening? Oplæg til debat Nye ridemuligheder Benny Larsen fortæller Side 2 Side 6 Side 12 Side 22 Side 30 Side 36 Side 40 Side 46 islaendere.dk NY: C sadel Lækkert smalt, dressurinspireret sæde. Tøjler i Udstyr til Islænderen og dens rytter. Find nærmeste forhandler på: karlslundrideudstyr.dk www.corpusmt.dk Sammensæt din egen trense Lækkert & let bid i Titanium Ny model! KARLSLUND Side 4 Side 5
Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 Samarbejde med islaendere.dk E-magasinet Islandsk Hest og www. islaendere.dk har indgået et redaktionelt samarbejde og et samarbejde omkring annoncering af heste til salg, brugt udstyr, behandlingstilbud, opstaldning samt tilridning, træning og undervisning. Det er vores vision med samarbejdet at kunne tilbyde en større samling af forskelligt indhold til gavn for vores læsere. Du vil fortsat kunne læse artiklerne først i e-magasinet Islandsk Hest. Og artiklerne bliver fremover samlet tilgængelige på www.islaendere. dk. Her vil du også have mulighed for at læse både det aktuelle magasin og de tidligere udgaver. For de læsere, der ønsker det, er der mulighed for at Side 6 + udskrive e-magasinet Islandsk Hest fra siden www.islaendere.dk. I mange år har formen været den samme, når der skal sælges heste. Og det har betydet, at mange af de seriøse sælgere helt har fravalgt at markedsføre deres salgsheste. I stedet har mund til øre være markedsføringsmetoden. Det betyder også, at det primært har været de billigste heste, der er markedsført, hvilket nok har efterladt en del købere med den opfattelse, at det er muligt at købe en fantastisk skovturshest, der er fuldstændig ukompliceret, med klart adskilte gangarter og en god tølt for under kr. 25.000. Men der er langt imellem heste med de egenskaber til dén pris, og reelt set bør det ikke være muligt, for det koster langt mere at skabe en god hest. Vi håber derfor med det nye initiativ, hvor vi kombinerer den traditionelle hjemmesidesøgning med annoncer i e-magasinet Islandsk Hest at kunne tiltrække de lidt dyrere heste, så alle købere stilles mere lige uanset deres kontaktnet. Det er i dag almindeligt at benytte Facebook, når man ønsker at annoncere en hest, en saddel, et dækken osv. til salg. Facebook har dog den begrænsning, at en annonce meget let drukner, og at den ofte kun har en levetid på få timer, før den er så langt væk, at interesserede ikke kan finde den. Ved at kombinere hjemmeside og e-magasin, giver vi annoncerne længere levetid, vi gør dem lettere at finde for interesserede købere, og samtidig giver vi sælgerne mulighed for at profilere sig billigt. Fordi e-magasinet Islandsk Hest er digitalt, kan vi løbende udskifte annoncesiderne, så de hele tiden er aktuelle. Og du vil naturligvis komme direkte til annoncen på hjemmesiden www.islaendere.dk ved at klikke i e- magasinet Islandsk Hest. Gratis annonce Blandt alle annoncerne på www.islaendere.dk i hver af annoncegrupperne, trækker vi lod om 8 annoncer. Da det er gratis at annoncere på islaendere.dk, betyder det også, at du kan være heldig at få eksponeret netop din annonce i e-magasinet Islandsk Hest. Vi trækker lod den 20. marts 2015, og annoncerne vises i e-magasinet Islandsk Hest fra den 23. marts 2015. Side 7
Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side: 60 x 91, er direkte link-henvisninger, ved klik - til indrykkede gratisannoncer på www. islaendere.dk. Når du indrykker en henvisningsannonce i e-magasinet Islandsk Hest vil du komme potentielt i kontakt med 5000 personer som er skarpt og målrettet interesserede i Islandske heste. Stor annonce 60 x 91, pris: kr 149,- Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,- Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,- Stor annonce: plads til overskrift, en mindre tekst med læs mere henvisning og et foto eller logo. Bestil her Er din hest forårsklar? Fungerer din hest optimalt i ridningen? Jeg er uddannet dyrlæge og internationalt certificeret kiropraktor til dyr. Jeg undersøger og behandler med en blanding af kiropraktik, osteopati og akupunktur, og har fokus på læs mere... Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Medium annonce 60 x 45, pris: kr 89,- Medium annonce: plads til overskrift, en mindre tekst (bedst i punktform) med læs mere henvisning + et foto eller logo. Bestil her Løsdrift opstaldning Opstaldning i naturskønne omgivelser! Hestene går i løsdrift året rundt. Ridebane og mange dejlige tur ridemuligheder i området. læs mere... Hestemassage tilbydes Står din hest med spændinger, ømheder eller har brug for lidt wellness, kan hestemassage være en mulighed til din hest. Du er velkommen til at sende en SMS eller kontakte mig på mobilen læs mere... Ledig annonceplads kr 89,- Træning / Gangsætning / Kommission Hingste, hopper vallakker / Nervøse, stressede og rolige heste / Gangsætning og afstressning / Rolige, gode forhold / Optimal fodring og sikker fold Medicinhånteringsbevis læs mere... Ferie på hesteryg i Island og Lapland Riderejser til Island med løse heste ud i højlandet eller fast base med undervisning og/eller daglige rideture - ridt for eventyrere samt for dem som ønsker komfortabel indkvartering undervejs. læs mere... Ledig annonceplads kr 89,- Ledig annonceplads kr 89,- Rid & Rejs Ledig annonceplads kr 89,- Ledig annonceplads kr 89,- Side 8 Side 9
Annonceringssamarbejde: www.islaendere.dk og e-magasinet Islandsk Hest Islandsk Hest /Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 Sådan fungerer det: Annoncerne på denne side, størrelse: Lille annonce 60 x 35, pris: kr 49,- Plads til overskrift + et foto eller logo. Bestil her Sælges: Vallak efter Stáli frá Kjarri annonce Er din hingst værd at fortælle om? Sælges: Stabil vallak med god motor Sælges: smuk og sød tølter Ledig annonceplads kr 49,- Kåret palominobroget 5-gænger sælges Sælges: Farveveksler efter Herkules fra Pegasus Ledig annonceplads kr 49,- I e-magasinet Islandsk Hest kan du vise din hingst frem for hoppeejerne med både billeder og video. Priser Opslag kr. 1.000 for aprilnummeret og 1.500 for både april og maj (Se format her) 1/1 side kr. 750 for aprilnummeret og 1.000 for både april og maj (Format som denne annonce) Bestil din annonce på kim@e-magasinet.dk eller ring hvis du vil høre mere. Side 10 Ledig annonceplads kr 49,- Ledig annonceplads kr 49,- Mail Ring 2616 2742
Tekst og foto: Shaila Ann Sigsgaard GUIDE Hvordan sælger jeg min hest? Det er vist ikke den store hemmelighed, at der er et overvældende antal heste til salg på markedet iøjeblikket og det har der været i en hel del år efterhånden. Unge eller utrænede heste udgør en stor del, og det er utvivlsomt købers marked i dag. Mange oplever, at de ganske enkelt ikke kan sælge deres heste. En informativ salgsannonce er ingen garanti for succes, da der er 2 parter i et match. Man kan dog forsøge at undgå skuffelser, unødige fremvisninger eller at hesten ender som kastebold ved at gøre den indledende beskrivelse så informativ som muligt. Nogle af de hyppige faldgruber i en salgsannonce kan være, at tekst og fotos slet ikke harmonerer. Hvis teksten Side 06 12 Unge heste er købers marked fx lover, at hesten er i super god træning, men foto viser en tyk græssende hest uden muskelsætning - eller at hesten har flere tempi ren tølt, men viser en hest, der går pasagtigt etc. Der er mange aspekter i et hestesalg, og denne artikel berører kun det første indledende skridt, nemlig at få formuleret en rammende salgsannonce. Her er nogle simple guidelines til, hvordan du kan gøre din salgsannonce mere målrettet og informativ, uanset om du sælger en unghest, avlshest eller ridehest. En god salgsannonce indeholder som minimum opdaterede skarpe fotos, gerne video - og en rammende beskrivelse af hesten. Fortsættes side 14 Side 13
Fortsat fra side 13 Guide til salgsannonce Målgruppe: Hvem er målgruppen for din hest? Få beskrevet omhyggeligt om målgruppen er ung, ældre, konkurrenceryttere, skovtursryttere, erfarne eller nybegyndere etc., og forklar gerne hvorfor. middel eller over middel under ridning. Gør dig klart hvad der præcis gør den hest, du har til salg, unik i sammenligning med alle de andre på markedet. Har hesten evt. et særligt talent for terrænridning eller springning, kan det være nyttigt at fremhæve det. Er der tale om føl/ungheste er det en god idé at gøre opmærksom på, om hesten kan mønstres og håndteres, står stille ved smed og kan transporteres uden problemer. Temperament: Temperament kan ofte først vurderes for alvor, når hesten kommer i træning, og der stilles krav til hesten. De fleste føl og ungheste er ofte ganske omgængelige, men er ikke nødvendigvis børneheste, fordi de gerne vil klappes på folden. Det kan derfor være misvisende at annoncere en hest, som ikke har været i træning endnu, som børnehest. Det er vigtigt for de fleste at vide, at hesten er samarbejdsvillig, ogat hesten både kan rides ude alene, og også i flok uden store udsving i adfærd. Er den trafiksikker? Er den let at fange på folden? Hvordan ligger hesten i hierarki, er også en brugbar oplysning, da den kommer til at skulle indgå i et nyt hestefælleskab. Fortsættes side 16 Generel info om hesten: Beskrivelse af hesten. Alder, afstamning, højde, blup, og evt. kåringsresultater og sportsresultater. Regelmæssige vaccinationer, ormekure og smed. Har hesten evt. haft flere ejere? Uddannelsesgrad: Vær nøgtern omkring uddannelsesgraden af din hest. Spørg dig selv:hvem kan ride hesten? Alle? Eller kun erfarne? Er hesten rentaktet, pasagtig, travagtig, men også om den er hjemmetrænet/ tilredeteller trænet af en uddannet træner og/eller gangsat og gerne hvor længe. Har hesten potentiale og bevægelser til konkurrence/kåring og hvilke klasser evt.? Derudover er det også en god idé at gøre sig klart, om hesten har vilje under middel, Hvem er målgruppen for din hest? Side 14 Side 15
Fortsat fra side 15 Guide til salgsannonce Gode fotos er en fordel Fotos: Til enhver salgsannonce hører mindst 1-5 gode skarpe fotos/video. Gerne et fra siden af hele hesten, med relativt rejst hals, så man kan få et indtryk af bygning og proportioner. Mobilfotos kan være ganske glimrende, hvis vinklen er korrekt, og du går tilstrækkeligt tæt på hesten. Gå evt. lidt ned i knæ og få en hjælper til at holde hesten. Hvis hesten sælges som ridehest, er det især vigtigt at have fotos/ video af hesten i tølt. Det bliver mere og mere almindeligt at kræve at se videodokumentation af hesten, for at få et indtryk af hesten inden dialog, især heste til konkurrencebrug. Overvejelser: Det er vanskeligt at give gode råd med hensyn til, hvad man præcis skal nævne i en salgsannonce, for det er ikke partout alt,der har relevans for en køber. Advokaterne Delacour anbefaler følgende: Generelt bør man give alle oplysninger om hestens helbred, temperament og særegenheder. Dette er den bedste måde at forebygge konflikter. Alle oplysninger bør af bevismæssige årsager gives skriftligt, og det kan også være en god idé at udlevere hestens fuldstændige dyrlægejournal i forbindelse med salget af hesten. Dette betyder, at alt som vurderes at kunne udgøre et potentielt sundhedsmæssigt/adfærdsmæssigt /juridisk problem - også på sigt bør oplyses. Det kunne fx være den mindste mistanke om sommereksem, tidligere længerevarende haltheder, såsom sene-skader, tidligere forfangenhed, men også temperamentsmæssige oplysninger, hvis hesten har stukket af under rytter, er vanskelig at fange eller ikke kan rides ud alene etc. Få en islænderkyndig til at vejlede dig Fortsættes side 18 Side 10 Side 17
Islandsk Hest /Marts 2015...hvis du ønsker afkom Islandsk med Hest skønt / Marts sind, 2015 Fortsat fra side 17 hesten, og måske kan du ydermere få lækre gangarter og masser af WOW-faktor! gode råd til, hvordan hesten kan gøres IS2004158649 mere salgbar, fx ved mere tølt-træning. Bedækningspris: De penge kan være rigtig godt givet ud. Kr 6 000,- Guide til Det er oftest tølt-træningen, som er inkl attest mangelfuld, og samtidig den gangart, + moms salgsannonce som har meget stor faktor for prissætningen af en islandsk hest. ved prissætning og vurdere hvad og hvor meget, der evt. skal tages forbehold for i prisen. Hvordan beskriver jeg min hest ærligt? Det kan være rigtig svært at vurdere sin egen hest objektivt. En god idé er at få en træner/islænderkyndig til at hjælpe dig med at vurdere hestens gangartspotentiale og temperament. På den måde får du et sæt objektive øjne på Bygning Hoved 7 Hals Mankekam Skuldre 8 RygKryds 8 5 Proportioner 8 Benkvalitet 7 5 Benbevægelse 7 5 Hove 8 5 Hårpragt 8 5 Bygning 7.94 Rideegenskaber Tölt 8 5 Trav 8 Pas 8 5 Galop 7 5 Vilje og sind 8 5 Form u rytter 8 5 Skridt 6 5 Rideegenskaber 8.23 Langsom tölt 8 Arbejdsgalop 7 I alt 8.12 Kom og mød skønne Hnokki så kan han selv overbevise dig SPONSORER: TANG design 1. klasses hingsten der kan rides af alle Hnokki er 5 gænger med klart adskilte, taktfaste og ualmindelige gode gangarter. Hans foretrukne gangart er tølt i alle tempi men han har også en fantastisk trav og godt anlæg for pas. Hnokki har et fantastisk sind, god styrbar vilje, en skøn udstråling og en drengerøvs selvtillid. Han har en flot harmonisk bygning og er meget smidig. Beskriv din hest ærligt Side 18 Far: IS1997158469 - Hágangur frá Narfastöðum Mor: IS1991235829 - Játning frá Steðja Farfar: IS1989158501 - Glampi frá Vatnsleysu Farmor: IS1991286591 - Hera frá Herríðarhóli Morfar: IS1970135860 - Hnokki frá Steðja Mormor: IS1964235822 - Dokka frá Steðja Ejer: Britt og Jørgen Søby Bedækker ved Stald Akur, www.akur.dk Fruerskovvej 4, 4390 Vipperød Kontakt ejer Britt Søby Mail: britt s@live dk Mob: 27895471
LÆS JANUAR UDGAVEN HER Hvis du endnu ikke har set de tidligere numre af islandsk hest, kan du læse dem alle her... Hvis du vil være sikker på at modtage næste nummer, skal du tilmelde dig vores abonnementservice her: Husk at: Ja Tak Side 20 Side 21
Tekst og foto: Maria Ammitzbøll Stutteri Nordal bygget på ambitioner og tilfældigheder Lidt nord for Horsens,højt beliggende i det bakkede landskab og med udsigt ud over fjorden, ligger et af Danmarks yngste islænderstutterier. På trods af stutteriets korte levetid er der allerede blevet etableret lækkert ridehus, baner og staldfaciliteter på grunden, og besætningen rummer både flere førsteklasses hingste og hopper.bag foretagenet og de 70 heste står Annie og Ingolf Nordal, som jeg besøgte en kold decemberdag til en snak om, hvorfor man i en temmelig voksen alder pludselig kaster sig over islandske heste. Det hele startede med, at Annie blev smidt af en træls nordbagge, og så ville hun have islændere, fordi de angiveligt skulle være mere fredelige, fortæller Ingolf med etsmil på læben. Oprindeligt startede vi med to ridevallakker, som desværre viste sig at være et fejlkøb, da de slet ikke var fornuftige nok i hovedet til at ride på. Så dem fik vi hurtigt solgt igen, og af det havde vi lært, at hestens sind altid er den vigtigste forudsætning for en god ridehest. Derefter besluttede parret sig for at investere i godt avlsmateriale, og de kørte land og rige rundt for at finde et hoppeføl efter førsteklasses forældre, husker Ingolf. Det var i 2007, og der var stort set ingen føl efter godt kårede hopper til salg. Men langt om længe lykkedes det med købet af Sudda fra Hyldekrogen, som i øvrigt selv fik en førsteklasses kåring her i år. Herefter købte Nordal nogle gode hopper på Island, da udbuddet af gode heste også dengang var meget større på øen.langsomt tog interessen for avlsarbejdet til, men parret havde i første omgang ikke selv tænkt på at blive hingsteejere. Karri blev købt ved lidt af en tilfældighed, griner Ingolf og fortsætter fortællingen Fortsættes side 24 Side 22 Side 23
Fortsat fra side 23 Stutteri Nordal om, da de var på Island i forbindelse med hoppekøb og mødte en islænding, som altså lige havde en hest, Ingolf skulle se. Det var en 5 årsunghingst meget lovende med stort potentiale. Vi skulle ikke have flere hingste på det tidspunkt, men jeg kunne jo godt se på hesten, når vi alligevel var i området. Den var kåret med 8,23 i foråret havde efterfølgende kun været redet lidt og stod uden sko, men det blev nemt klaret. Så jeg fik en tur i sadlen, og så var jeg helt solgt. Det var Karri fra Kalfstödum, som senere blev kåret med 8,56 i rideegenskaber. Ingolf Nordal Jeg nyder at ride den hest, når det er muligt, da Karri ellers er udlånt til dygtige konkurrenceryttere, som kan vise ham frem på banerne fortæller Ingolf med varme i stemmen. Foruden Karri har Stutteri Nordal også hingsten Kiljan fra Steinnesi, som fortsat står på Island, hvor der er god efterspørgsel på ham. Ambitionerne er store, så derfor skulle det være en virkelig god hingst, vi var på udkig efter, da vi ville købe hingst på Island. Vi var heldige med Kiljan, som vi købte i 2008. Dengang var han kåret med total 8,39, og to år efter fik Kiljan sin super kåring med en total på 8,71 med 8,96 i rideegenskaber, som han forbedrede i 2011 med 9,07 i rideegenskaber. Vi glæder os over at se hans afkom, og mange er allerede rigtig godt på vej, uddyber Ingolf.Den tredje hingst, som familien Nordal ejer, er hingsten Kristall fra Jardbru, som blev vist af Anne Stine Haugen til NM i Herning 2014. Det var en af årets største hestemæssige oplevelser, fortæller Annie, som er den, der tager den daglige tørn med fodringen af hestene. Men også samværet med børnebørnene spiller en stor rolle i livet med hestene. Børnebørnene kommer næsten dagligt, og de deltager også med Annie og Ingolf til lokale klubstævner, hvor der konkurreres på livet løs, og nerverne hos bedstemor er ofte større end hos børnebørnene. Vi kan faktisk ikke huske, hvad vi brugte vores fritid på, før vi fik heste, griner Annie. Ingolf supplerer med, at det ligeledes var en af de største hestemæssige oplevelser at få 4 hopper kåret godt i 1. klasse i efteråret. Interessen for de firbenede deles ligeligt mellem avlsarbejdet og træning til konkurrencerne på ovalbanerne. For mig handler det også om selv at være med og deltage. Jeg er ikke en person, som bare står på sidelinjen og kigger på, fortæller Ingolf, der også tidligere har prøvet kræfter med boksningen efter at have overværet tilpas mange kampe fra tilskuerrækkerne. Handlekraft og beslutsomhed kendetegner ligeledes Nordals tilgang til hesteavlen. Der skal ske noget, og parreter ikke bange for at gå nye veje. Eksempelvis har de benyttet sig af ruge Fortsættes side 26 Side 24 Side 25
Fortsat fra side 25 Stutteri Nordal Annie Nordal hopper på Island i tilfælde, hvor både den biologiske far og mor skulle blive på øen. Det har været meget lærerigt at arbejde med den form for avlsarbejde, men det er ikke så nemt, og vi har lært, at vi er nødt til at stille større krav til rugemødrene. Hopper skal virkelig være omsorgsfulde, have god mælkeydelse og have et godt væsen.ellers bliver det simpelthen for bøvlet, og problemet er, at vi så kan risikere at have importeret rugemødre til landet, som ikke er så anvendelige. De er måske ikke en gang gode rideheste, men er bare blevet valgt ved en tilfældighed på Island, fordi de lige var i brunst på det rigtige tidspunkt. Interessant at møde et stutteri, derer baseret påbevidstheden om, at der skal rigtig gode hopper og hingste til for at lave gode heste. De første generationer af danskfødte Nordalheste er 3-4 år, så inden længe vil de første resultater vise sig. Vores drøm er på sigt at se vore egne afkom på konkurrencebanerne. Det håber vi, at vi kommer til at opleve. Og hvis man kan avle en verdensmester, så vil det selvfølgelig være kronen på værket, selvom der vist skal mere end tilfældigheder og ambitioner til at lykkes med det, afslutter Ingolf samtalen, mens vintermørket stille sænker sig over landskabet. Vores drøm er på sigt at se vore egne afkom på konkurrencebanerne Side 26 Side 27
Alle rejser er inkl. fly! Rideferie i Island? - specialister i rejser til Island Oplev den islandske hest i den magiske islandske natur. Ring og få en snak med Merete, der selv har deltaget i mange rideture i Island på tlf. 39 15 43 43 Fantastisk natur HÅBETS STI / 7 dage - 6 nætter - 4 ridedage / Søen Hóp / Gullfoss og Geysir / Samme overnatningssted fra kr. 12 765,- Se program Islands vilde kræfter SKABELSENS KRÆFTER / 8 dage - 7 nættter - 5 ridedage / Mælifellssandur / Eyjafjallajökull / Rå og smuk natur fra kr. 15 380,- Se program Højlandseventyr KJÖLUR / 9 dage - 8 nøtter - 6 ridedage / Hveravellir (varm kilde) / Fritløbende heste / Bjerghytter fra kr. 18 250,- Se program Psst... Bestil nu, hvis du vil sikre dig en plads i 2015! escapetravel.dk
Tekst: Sia Iben Pedersen, islaendere.dk Foto: Matilde Bøgh Tillid og respekt med Pat Parellis syv lege Ifølge Pat Parelli starter rytterens lederskab fra jorden. Respekten etableres ved, at rytteren kan flytte hesten i alle retninger ligesom den dominerende hest i flokken. De syv lege er en sjov måde at arbejde med både respekt og tillid på og bygger på, at man flytter hesten vha. fire og stigende niveauer af pres. Legene skal leges i rækkefølge, da de bygger videre på hinanden. 1. Vennelegen går ud på, at man skal kunne berøre sin hest alle steder på kroppen. Man starter med de steder hesten godt kan lide at blive rørt, og bevæger sig gradvist mod mere følsomme områder. Under øvelsen er det vigtig at smile og have et afslappet kropssprog. Grundprincippet er, at hver gang hesten bliver utryg over berøring et bestemt sted eller med en bestemt genstand, stopper man, går eventuelt nogle skridt væk (afhængigt af, hvor kraftig hestens reaktioner er). Når hesten er afslappet igen, gentager man berøringen. På den måde nærmer og fjerner man sig, Side 30 indtil hesten har tillid til berøring af rytterens hænder, plasticposer og hvad man ellers kan finde på. 2. Pindsvinelegen lærer hesten at vige for pres. Man starter med at nusse hesten, der hvor man vil indvirke. Derefter trykker man med en finger i den zone, man vil flytte. I første omgang skal trykket være så let, at det kun mærkes på hestens hår. Hvis hesten ikke reagerer, trykker man så det kan mærkes på hestens hud, derefter så det kan mærkes på musklen og til sidst på knoglen. Det øjeblik, hesten reagerer ved at flytte sig (eller i starten ved at forsøge at flytte sig), fjernes presset. Ifølge Pat, har man har to sekunder til at fjerne presset, for at fortælle hesten, at den har gjort det rigtigt. Man slutter af med at nusse hesten det sted, man lige har indvirket på. Under øvelsen er det vigtigt at have et bestemt udtryk, og man kan evt. bruge en gulerod eller enden af en pisk, der ikke bøjer som en fingerspids. 3. Drivelegen bygger videre på pindsvinelegen, men her flytter man hesten uden fysisk berøring, men med rytmisk pres med hænderne. Når man vil bakke hesten, starter man med at vifte rytmisk med hænderne 30-60 cm fra hesten. Hvis hesten ikke reagerer, øger man tempoet uden at gå tættere på hesten. Bakker hesten stadig ikke, begynder man langsomt at gå tættere på hesten, mens man fortsat vifter med hænderne og giver den et bestemt blik. Sidste grad af pres består i at tappe på begge sider af hestens næse med samme rytme. Her er det vigtigt, at man bliver stående det samme sted, så hesten ved en lille bevægelse kan flytte sig væk fra presset. Samme bevægelser og pres bruges på hestens forskellige zoner for at flytte den i alle retninger. 4. Yoyolegen styrker hestens forlæns og baglæns bevægelser og respekten for rytteren. Hesten står en armslængde fra rytteren med hovedet Fortsættes side 32 Side 31
Fortsat fra side 31 Tillid og respekt mod denne. Med et bestemt udtryk og en løftet hånd beder man hesten bakke. Først vifter man med pegefingeren mod hesten, uden at rebet bevæger sig. Hvis man ikke får en reaktion, vifter man håndleddet mod hesten, så rebet bevæger sig lidt, men uden at grimen bevæger sig. Sker der stadig ikke noget, bøjer man albuen og bevæger hele underarmen mod hesten, så både reb og grime bevæger sig. Det sidste niveau af pres består i, at man bevæger man hele armen fra skulderen, så både reb og grime bevæger sig meget. Det øjeblik hesten reagerer ved at flytte sig, fjerner man presset. Ved hvert skridt hesten tager bagud, starter man forfra med det letteste niveau af pres. Hesten bakkes ud for enden af tovet. Her får den lov at stå 1 2 minutter, før man beder hesten komme tilbage til en ved at smile og venligt-look og et stigende træk i rebet. komme tilbage. Man sender hesten ud mod højre, ved at pege i den retning med højre rebførende hånd og hiver evt. let, mens man svinger enden af tovet med venstre hånd for at få hesten fremad. Når hesten er i den ønskede gangart og tempo, er det rytterens job at gøre ingenting (heller ikke vende sig med rundt efter hesten). I stedet flytter man rebet fra hård til hånd, når hesten løber rundt. Ændrer hesten tempo eller stopper op, korrigerer man. Efter 2-4 runder kaldes hesten tilbage ved at rytteren fører rebet mod navlen og svinger rebenden mod hestens hofte, så den stopper op og har hovedet mod rytteren. 6. Sidelænslegen handler igen om, at hesten skal vige fra pres, og for at udføre øvelsen er det vigtigt, at man behersker drivelegen og kan flytte hestens bag- og forpart fra begge sid er. Man stiller hesten, så den står med hovedet mod et hegn og ikke kan gå fremad. Rytteren står over for hestens midte. Man beder hesten gå sidelæns langs hegnet ved, med teknikkerne fra drivelegen, at bede den flytte sin forpart en smule, så bagparten, så forparten og så bagparten, indtil forog bagpart bevæger sig sammen og hesten går sidelæns. I starten er det nok, at hesten tager 1-2 skridt. 7. Klemme igennem legen handler igen om tillid og om at lære hesten at blive roligere og modigere. Man send- Fortsættes side 34 5. Cirkellegen lærer hesten, at det er dens ansvar at bevare tempo og retning og at blive sendt væk og Side 32 Side 00
DANMARKS ÆLDSTE ISLÆNDERSTUTTERI Fortsat fra side 33 man gøre den mere og mere snæver, ned til 1 meter. Med tiden kan man Stenholt også gøre passagen mere og mere udfordrende ved at bruge bomme, Tillid og respekt tønder og presenninger. Læs mere om de syv lege her: Parelli Natural Horsemanship: The Seven er hesten frem og tilbage igennem en Games - What are the seven games? passage, ved at bruge teknikken fra Pat Parelli explains.www.horsechan- cirkellegen. I starten kan man lave en nel.com/horse-training/parelli-seven- games.aspx.eller find inspiration her passage på 2-3 meter eller bredere, hvis hesten er nervøs. Når hesten blandt Pat Parellis mange artikler: http:// kan gå roligt igennem passagen, kan www.parelli.com/articlestips.html Nu udbydes en helt særlig ejendom tæt ved Hillerød. Stenholt har i 50 år dannet ramme for islandske heste i sport, avl, kurser og andre arrangementer. Stenholt er en charmerende, sjælfuld ejendom med en skøn beliggenhed direkte til Gribskov. Her er 2 boliger og nyere hestestald med store, lyse bokse. Der hører ca. 12 tønder land til ejendommen og foldene er drænede. En ejendom, der kan opfylde alle drømme, hvis du ønsker dit eget sted med islandske heste. Side 34 Kontakt Tanja Bach Nielsen - 22 27 23 80 - tbn@place2live.dk Side 00
Tekst og foto: e-magasinet Problemet med mudderpølen på folden har været meget udtalt i år. Alle steder på folden, hvor der er stor hestetrafik, er der ekstreme mængder mudder. Så vi er mange, der har været glade,når vi har haft lidt frost. Side 36 Mudder Mudder er specielt udtalt ved indgange til især løsdriftsstalde med fri udgang til fold, udendørs foderhække, vandtrug, løbegange, ledåbninger og på jordfolde, der i år er blevet rigtig sølede, og det kan være et mareridt for både heste og hesteejere. Årsagen til mudder er, at vandet ikke kan komme væk og derfor lægger sig i overfladejorden. Når hestene går på den våde jord, blandes vand og jord, og vi har mudder. Hvis du vil mudder til livs, er det bedste naturligvis at begrænse blandingen af jord og vand. Dvs. at der drænes, så vandet kan komme væk, og at det underlag, hestene går på, ikke bliver til mudder, hvis det blandes med vand. Mange har sikkert prøvet bare at smide grus på. Men det virker ikke, fordi vandet ikke kan komme væk, og jorden derfor slår op igennem gruset. Derfor er det oftest nødvendigt at lægge et drænende lag under gruset. Det kan være alt fra gamle mursten til fine nøddesten. Et omfattende arbejde, der er relativt dyrt. Hvis man ikke vil dræne, er alternativet at sikre, at jorden ikke kan blandes med det øverste lag grus. Derfor har en række producenter udviklet forskellige former for plastriste. Fortsættes side 38 Side 37
Fortsat fra side 37 Mudder En meget effektiv måde at løse problemet på er, at lægge plastriste ned i jorden. Det er en god metode, der fungerer rigtig godt men også er temmelig dyr. Derfor er der hele tiden tråde på de sociale medier, hvor erfaringer med forskellige fabrikater til meget forskellige priser udveksles. Det ideelle, når der skal lægges plastriste, er at fjerne mudder og at planere arealet med et fald på 1 grad. 1 grad er den hældning, der får vandet til at løbe af sig selv. Så lægges der et drænlag. Derpå lægges plastristene ud, og ristene fyldes med grus eller sten. Men der er mange, der har haft succes med at lægge ristene direkte i mudderet. En ting, der ikke debatteres så meget er, at man med både stabilgrus, beton og flis ændrer et jordbrugsareal til et ikke-jordbrugsareal. For der kan ikke længere gro noget. Det er kommunerne ikke så glade for - især hvis det drejer sig om større områder eller hele jordfolde. For næringsstofferne fra hestenes gødning trænger gennem jorden til vandmiljøet, når muldlaget og planterne er væk. Har man et større hestehold, en erhvervsmæssig hestepension, et stutteri eller en rideskole, skal man derfor søge hos kommunen, inden man ændrer arealet. Man kan også vælge at lægge beton lige uden for stalden i stedet. En anden meget brugt løsning er flis. Men flis formulder hurtigt i kontakt med jorden, og så bliver det bare meget værre. Side 38 Mudder - et problem for både heste og mennesker Side 39
Islandsk Hest /Marts 2015 Islandsk Hest / Marts 2015 Tekst og foto: e-magasinet Hesteloven Vi vil i dette nummer af e-magasinet Islandsk Hest sætte fokus på noget af det, vi opfatter som det væsentligste for vores læsere, nemlig vores islandske hestes velfærd. Det burde vel være dét, der kunne samle alle os med islandsk hest. Specielt med tanke på at vi skal handle efter lovgivning, der ikke helt svarer til den måde, vi holder og ønsker at holde islandsk hest på. der har afgivet svar er Nyt Hesteliv, og vi dykker ned i deres svar som baggrund for en debat. Vi håber på denne måde at kunne skabe en god debat, som du kan deltage i ved at klikke her. 9. Stk. 3. Hoppe og føl skal opholde sig i folingsboksen i den første måned efter folingen. tyder denne bestemmelse, at mange af vores hopper foler på en måde, der er i strid med lovgivningen. For de fleste islandske heste, der er vant til at gå ude hele året, ville det være helt urimeligt, hvis de skulle fole i en boks. 16. Stk. 2. Folden skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m. Benyttes folden af mere end fire Fortsættes side 42 E-magasinet Islandsk Hest vil gerne skabe en debat omkring hestelovgivningen. Nogle af os overholder ikke lovgivningen, alene fordi den ikke synes relevant for os med islandske heste. Hesteloven skal revideres og i den forbindelse har en lang række interesseorganisationer afgivet høringssvar. Én af de interesseorganisationer, Nyt Hesteliv mener: Punktet bør omformuleres, idet det kunne tolkes som om, hoppe og føl ikke må komme ud af boksen, før der er gået en måned. Det er meget vigtigt, at føllet kommer ud og strækker sine sener på benene, da det i modsat fald kan få en kronisk skade med forkert benstilling til følge. E-magasinet Islandsk Hest mener: Hvis det skal tolkes bogstaveligt, be- Må hopperne fole på marken? Side 40 Side 41
Fortsat fra side 41 Hesteloven heste på samme tid, forøges det i 1. pkt. angivne arealkrav med 200 m2 pr. hest. En fold må ikke benyttes af mere end i alt 20 heste fire heste på samme tid, idet det er vigtigt, at hestene har plads nok til at kunne flytte sig fra de andre heste, hvis de ikke er i harmoni med hinanden. Derefter kan arealet forøges med 200 m2 pr. hest. E-magasinet Islandsk Hest mener: For islandske heste på en vinterfold er det krævede areal ikke stort nok til at undgå mudder. Og der er ikke lovgivet om mudder. Måske skulle 19. Den ansvarlige for et hestehold skal sikre, at heste, som går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun er ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag og er ved godt huld og har adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje. ponyer bør ikke stilles ringere. I dag er reglen den, at islandske heste og shetlandsponyer ikke behøver noget læskur eller bygning, hvis de blot kan få opnå et tørt leje. Det kan næsten kun lade sig gøre, hvis hestene har store arealer og samtidig en granskov eller nåleskov at gå ind i, hvor de tætte nåle dækker for skovbunden, så der er tørt at lægge sig. Alle andre træarter vil ikke kunne holde det tørt eller fri for mudder. Der er streg Er begrænsningen på 20 heste på en fold rimelig? Nyt Hesteliv mener: En fold må gerne bruges af mere end 20 heste, hvis foldens samlede areal tillader det. Foldens areal bør være mindst 1600 m2, hvis folden benyttes af mere end man det. Det er helt tåbeligt, at der ikke må være 20 heste på en fold. Det passer på ingen måde med den måde islandske heste holdes på. Nyt Hesteliv mener: Der er lavet en dispensation overfor islandske heste og shetlandsponyer. Denne bør afskaffes og høre ind under samme regel som andre heste. Disse heste og under skov for at tydeliggøre, at det ikke er nok med 10 træer eller lign. Vi oplever ofte, at politiet kan tolke Fortsættes side 44 Side 42 Side 43
Fortsat fra side 43 Hesteloven lovgivningen som acceptabel, hvis der er nogle få træer på området. Vi ser også, at der bliver smidt halm ud, så hestene kan lægge sig i halmen. Det siger sig selv, at halmen hurtigt bliver våd i vintermånederne med meget nedbør og derfor ikke giver de islandske heste og shetlandsponyer det fornødne tørre leje og bestemt heller ikke hverken læ eller ly. Der er for nyt Hesteliv at se ingen grund til at skelne mellem islandske heste og andre heste eller ponyer. De bør være omfattet af samme regel som ovenfor, nemlig 19, som er OK. Vejledningen siger: Krav om læskur eller bygning kan alene fraviges under følgende forudsætninger: 1. Dyrene holdes på så store arealer, at de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at der kan ydes dyrene en beskyttelse, der i vidt omfang svarer til den beskyttelse, som et læskur eller en bygning vil kunne give. Med naturlige forhold skal nærmere forstås, at der er en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. De naturlige forhold skal herunder samtidig kunne sikre, at alle dyr på samme tid kan hvile på et passende tørt leje. rådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at får generelt er særligt hårdføre. Det er derfor rådenes opfattelse, at kravet om læskur eller bygning samt de ovenfor under punkt forhold, hvorunder dyrene holdes og samtidig opfyldelse af øvrige krav om supplerende fodring, vandtilførsel og tilvænning for dyrene til forholdene. E-magasinet Islandsk Hest: Hvis vi skal have klarere regler end de eksisterende, så vil det ramme nog-le avlere, hvor forholdene efter et hestevelfærdssynspunkt er i orden. Til gengæld vil man være sikker på at alle islandske heste har optimale betingelser. Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet har udsendt en vejledning om fravigelse af krav om læskure. Det bemærkes, at der efter rådenes opfattelse alene findes ganske få steder i Danmark, hvor de naturlige forhold er af en sådan beskaffenhed, at dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr vil kunne holdes ude i mere end 12 timer om dagen uden adgang til læskur eller bygning. 2. For så vidt angår får skal det særligt bemærkes, at det med baggrund i den nuværende viden er Dyreværns- 1 nævnte naturlige forhold ikke bør gælde for får, såfremt disse tilses dagligt og dyrene i øvrigt er tilvænnet som beskrevet ovenfor. Det er således Dyreværnsrådets og Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse, at kravet om læskur eller byg-ning kun helt undtagelsesvis må fraviges, og at en fravigelse af kravet i alle tilfælde skal basere sig på en konkret vurdering af de DEBAT Men hvad mener du, og hvad tror du, DI som vores interesseorganisation mener? Deltag i debatten på www.islaendere.dk ved at klikke har. Vi vil gerne opfordre til en god og seriøs tone, hvor vi alle går efter bolden og ikke manden. Side 44 Side 45
Tekst og foto: Benny Larsen, redigeret af e-magasinet Nye ridemuligheder Overalt i Danmark arbejdes der på at skabe bedre ridemuligheder i naturen. Benny Larsen fra Skive er en af initiativtagerne bag en fast terrænlydighedsbane i Skive. Benny Larsen fortæller her om at blive betaget af islænderen og om at bygge en terrænlydighedsbane: I august 2011 prøvede jeg for første gang at ride på en islænder. Min kone havde en ung smuk ganger på 15 år, og efter at jeg havde været ude og ride et par ture på ham, tabte jeg mit hjerte til islændere, og jeg bare måtte eje sådan én. Efterhånden som månederne gik, og jeg blev lidt mere fortrolig med min hest, meldte der sig en bredere interesse for, hvad man kunne med en islænder. Jeg er jo lidt op i årene efterhånden, og jeg spekulerede hele tiden på, hvad jeg ville med mig og min hest, for at vi kunne udvikle os. Ingen tvivl om at skovtursrytteriet absolut er os, men jeg kunne dog også mærke, at der var meget mere potentiale i min hest. I 2012 var jeg i Havredal en søndag og oplevede Lydighed, Gangarter og Hurtighed i Alrid. Alrid var nok ikke lige det, jeg brændte mest efter på det tidspunkt, men nu er Facebook jo et fantastisk medie, og jeg meldte mig ind i Alrid-gruppen på Facebook. Her fik jeg syn for sagen med alle de fotos, som dukker op i ny og næ. Min kone havde været springdommer dagen før og fortalte meget detaljeret om oplevelsen. Til Tvisturs DM i Alrid 2013 var jeg springdommer, og efter denne weekend kunne jeg godt se, at Alrid var dét, jeg søgte. Terrænlydighed i Skive Bestyrelsen i lokalklubben Fjörður drøftede mulighederne for at etablere en fast terrænrute, men hvor skulle den ligge? Ingen tvivl om at det mest perfekte ville være Skive Øvelsesterræn, og efter lidt skriverier til Støtteelementet på Skive Kaserne måtte vi opgive, da området blev udliciteret og overtaget af ISS, så hvis ikke det var besværligt i forvejen, så blev det efterfølgende. Planerne blev skrinlagt, hvad Skive Øvelsesterræn angik. Tilbage til skrivebordet igen for at finde andre muligheder. Her kom Skive Plantage på tegnebrættet. Når vi har redet rundt på stierne, har plantagen virket lidt flad, og skoven bruges af mange motionister i alle afskygninger. Så vi Fortsættes side 48 Side 46 Side 47
Fortsat fra side 47 Nye ridemuligheder Resultatet af vores anstrengelser er blevet, at vi har 15/40 cm og 2/50 cm spring, som bliver brugt af klubbens medlemmer.ligesom en del af springene bliver brugt af Skive Rideklub. Derfor har vi valgt, at en del af springene er konstrueret,så de kan sættes op eller ned. prøvede at ride lidt mere off-road i skoven, og så dukkede ukendte stier op, ofte i form af brandbælter og dyrestier, og vi fandt en del spring. De viste sig at være sat op af Jagtrideklubben 11/13, der havde 20 stk. 80 cm spring. Det er ikke ligetil, at bygge spring uden søm og skruer. Jeg tog kontakt til Skives stadsgartner, Kent Alex Larsen, og fik aftalt et møde med ham og formanden for Jagtrideklubben, Kristian Fjendbo, omkring brugen af skoven til spring. Vi mødtes ved jagthytten på Bjørnvej, hvor vi gik en lille tur i den nordlige del af plantagen og snakkede om mulighederne. Det var en meget positiv oplevelse, og det gik op for mig, at vi stort set kunne bruge hele skoven til at springe i. Den eneste begrænsning var, at vi skulle holde springene væk fra stierne. Nu var det bare at komme i gang med at bygge spring. Og her er det kun fantasien, der sætter grænser.udgangspunktet var at starte med at bygge 10/40 cm, 4/50 cm, 4/65 cm. 80 cmspringene stod der jo i forvejen til jagtridningen. Der er ingen tvivl om, at man skal brænde for at lave spring,når man påtager sig sådan en opgave. Det tager sin tid at finde ud af,hvordan de skal se ud, og det tager tid at etablere dem.samtidig er udfordringen, at der ikke må bruges søm og skruer, og alligevel skal springene være stabile, men ikke skade hestene, hvis de rammes. Vi havde fået tilladelse til at bruge af skovens ressourcer til at lave springene.vi blev bedt om i videst muligt omfang at benytte birketræer til spring. Birk er perfekt, fordi birkens hvidlige overfladekan ses på rimelig lang afstand. Vi fandt dog også en del egetræer, vi kunne bruge. De var blevet fældet på grund af udtynding i parcellerne og havde en passende tykkelse til stolper. Plantagen har ikke det mest bakkede terræn. Vi har dog i den sydlige del fundet en del niveauforskel, så vi kan få lidt op- og nedture, dog ikke helt så meget, som vi nu kunne have ønsket. Jeg kan kun sige, at hvis I ønsker at etablere en terrænlydighedsbane i jeres nærmiljø, så bare se at komme i gang. Jeg vil også gerne sige tak til både Skive Kommune og til medlemmer i Fjörður, som har hjulpet med at bygge springene, for at være medvirkende til at realisere drømmen om en terrænlydighedsbane. Side 48 Side 49