Gennemfør en oplysningskampagne for etniske minoritetsforældre om uddannelse Jeg gik utroligt opløftet hjem fra vores uddannelsesbazar. Stemningen var virkelig god, og det var fantastisk så umage erhvervsskolerne havde gjort sig med deres stande. Vi vil helt klart gøre det igen! Karen Rod Sørensen, afdelingsleder på Langmarkskolen i Horsens sådan får dit barn succes! 3 timer
Det skal vi tale om idag Vi skal planlægge, hvordan vi laver en oplysningskampagne om uddannelse i vores boligområde til etniske minoritetsforældre. Undervejs kommer der eksempler, øvelser og værktøjer til inspiration. Der er fire punkter på dagsordnen: 1 2 3 4 Hvad skal forældrene opleve med oplysningskampagnen? Hvad vælger vi konkret at gøre? Hvad kan få forældrene til at komme til vores oplysningsaktiviteter? Hvem gør hvad? For at huske hvad vi aftaler, skriver vi hver især stikord ned på dagsordnen efter hvert punkt. 2 Men først skal vi varme op
Hvad ville Dronningen gøre? 15 min Hvad ville Dronningen gøre? Sådan varmer vi op: 1 Gå ud på gulvet og find sammen med en makker. Hvert par får et par rollekort. Hvad ville Keld og Hilda gøre? Hvis de skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville borgmesteren gøre? Hvis han/hun skulle lave en oplysningskampagne i vores boligområde om Hvad ville Moder Theresa gøre? Hvis hun skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville en professor gøre? Hvis han/hun skulle lave en oplysningskampagne i vores boligområde om 2 3 Træk på skift et rollekort fx Hvad ville Dronningen gøre, hvis hun skulle lave en oplysningskampagne i vores boligområde?. Læs det højt og giv dit svar til din makker. Fortsæt til bunken er tom. Tal i fællesskab om de vigtigste pointer, der kom frem under øvelsen. Hvad ville Harry Potter gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Dalai Lama gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Sherlock Holmes gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Bruce Willis gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Dronningen gøre? Hvis hun skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville H. C. Andersen gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne 3 Nu skal vi til første punkt på dagsordnen
1 Hvad skal forældrene opleve? Her kommer en lille optakt til første punkt på dagsordnen. Oplysningskampagnen En oplysningskampagne består af en eller flere aktiviteter, der oplyser etniske minoritetsforældre om deres børns mange muligheder for uddannelse. Hvad skal forældrene have ud af det? Forældrene skal oplyses, så de bedre kan støtte deres børn i valg af uddannelse. Fx ved at få mere viden om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Hvor og hvornår? Oplysningen skal helst foregå i perioden op til ansøgningsfristen for erhvervsuddannelserne. Og gerne tæt på forældrene fx i deres boligområde. Hvad skal forældrene opleve? At blive anerkendt og oplyst på samme tid. 4 Nu skal vi til første øvelse
1. øvelse 30 min I første øvelse skal vi sætte os i forældrenes sted og finde ud af, hvad de skal opleve med kampagnen. Hvordan serveres oplysningen bedst? Sådan gør vi: 1 2 3 Sæt jer sammen eller gå en tur med en makker og brug 15 minutter på at komme med input til spørgsmålene på de uddelte samtalekort. Skriv stikord ned undervejs på Post-it sedler. Når vi er tilbage, fordeler vi vores sedler på de to plancher. Vi præsenterer vores sedler for hinanden og skriver nøgleord på dagsordnen. Vi gemmer Post-it sedlerne med aktiviteterne, da de skal bruges i 2. øvelse. 5 Nu skal vi videre til næste punkt på dagsordnen
2 Hvad vælger vi at gøre? Nu har vi fundet ud af, hvad der er vigtigt for forældrene at opleve. Nu skal vi vælge, hvilke aktiviteter vores kampagne skal bestå af. På de næste sider er der eksempler på uddannelseskampagner sat i værk i følgende boligområder: Urbanplanen Sundparken Brøndby Strand 6 Nu kommer eksempler fra andre boligområder
Urbanplanen: En festlig og lærerig dag En levende uddannelsesbazar var med til at lokke forældre og børn ud af lejlighederne i Urbanplanen på Amager. På bazaren var der åbne værksteder, konkurrencer og rollemodeller, der fortalte deres historier om at tage en uddannelse. Det var en stor oplevelse for forældrene og børnene, der talte om bazaren lang tid efter. Til næste år vil der helt sikker komme endnu flere, siger Maria Mavioglou, integrationsvejleder på Dyvekeskolen. Vi lånte en hoppeborg af den lokale institution. Den tiltrak beboernes opmærksomhed på selve dagen og gav forældrene fred til at gå på bazaren, fortæller Maria. 7 Se næste eksempel
Sundparken: Besøg hos LEGO Virksomhedsbesøg var øjenåbner Som en del af oplysningskampagnen i Sundparken i Horsens blev der arrangeret et virksomhedsbesøg på LEGOs fabrik i Billund. På besøget blev forældrene og de unge guidet af seks lærlinge, der fortalte om de forskellige uddannelsesretninger, der er på LEGO fx plastmager, automatiktekniker og værktøjsmager. På vej hjem i bussen delte UU-vejlederen materiale ud om uddannelse generelt - og om de tre uddannelser, forældrene havde mødt på LEGO. Nu ved min søn vist, at han skal være plastmager, sagde en mor efter turen. Hvor gik busturen hen? Cirka 40 beboere fra Sundparken blev hentet i bus torsdag eftermiddag og kørt til LEGOs fabrik i Billund. 8 Nu kommer en værktøjskasse
Værktøjskasse Her er nogle nyttige erfaringer fra uddannelseskampagner rundt omkring i Danmark Tidspunkt. Studievalg til erhvervsud- dannelser sker for en del allerede i januar. Derfor må oplysningen gerne ske i efteråret. Undgå at lægge det samtidig med den årlige uddannelsesmesse eller i Ramadan-måneden. Virksomhedsbesøg. Find virksomheder i lokalområdet der kan have en tiltrækningskraft på forældrene og gerne en arbejdsplads, hvor man kan se flere erhverv på samme sted. Lokaler. Det er en god idé at have aktiviøkonomi. Få hjælp til udgifterne fx fra kommunen, andre projekter, indsatsområder, puljer eller gennem sponsorater. 9 teterne lige i nærheden af, hvor forældrene er. Det kan fx være på skolen, på biblioteket, i det lokale beboerhus eller udenfor på områdets grønne arealer. Afgørende er, at forældrene er trygge ved at komme der og forbinder det med noget positivt. Værktøjskassen fortsætter
Værktøjskasse Her kommer inspiration til selve dagen for kampagneaktiviteten. Børne-sjov. Giv børnene noget at lave, så forældrene kan fordybe sig. Kontakt fx Ungdommens Røde Kors og hør om de vil stille op, eller spørg den lokale ungdomsklub. Konkurrencer. Lav små sjove konkurrencer i løbet af kampagnen. Fx Gæt en løn, Hvem kan hurtigst samle en ledning eller Skru et hjul på. Film. Billeder siger mere end tusinde ord. Vis med billeder hvad en uddannelse kan føre til. Download fx en 10 minutters film om fire etniske minoritetsunge og deres uddannelser på www.bfau.dk. Optræden. Det giver liv, når facts og fortællinger formidles mundtligt. Book fx en forældrerollemodel, en ung rollemodel eller en virksomhedsguide på www.bfau.dk. 10 Spil. Brug spil der oplyser om de mange uddannelser. Download fx kortspillet Spil dine kort rigtigt og dialogkortene JUMP på www.bfau.dk og brug det med forældrene. Mad. Med et tilbud om et gratis og lækkert måltid mad gøres det lettere at få folk til at komme. Lav fx en buffet med mad fra hele verden. Undersøg om lokale beboere kan stå for at lave den. Nu skal vi til næste øvelse
2. øvelse Vi har set, hvordan andre har gjort. Nu skal vi beslutte os for, hvilke aktiviteter der passer bedst til vores boligområde. Hvilke aktiviteter kunne være gode? 30 min 1. øvelse Sådan gør vi: 1 Vi vender tilbage til Post-it sedlerne med aktiviteterne fra første øvelse og kommer eventuelt med flere forslag efter at have fået inspiration fra værktøjskassen og cases. Konkurrencer Værksteder Besøg på erhvervsskoler Uddannelsesbazar Virksomhedsbesøg Foredrag 2 3 Alle sætter en streg ud for den foretrukne aktivitet. Vi drøfter herudfra hvilke(n) aktivitet(er), vi vil vælge. Udfyld i plenum eller i grupper et aktivitetskort for de(n) valgte aktivitet(er). Skriv nøgleord på dagsordnen. 11 Hold en pause eller gå videre til næste punkt
5 min Pause Tanker flytter intet alene. - Aristoteles 12
3 Hvad kan få forældrene til at komme? Nu har vi valgt de aktiviteter, vi vil arbejde videre med. I næste øvelse skal vi finde ud af, hvordan vi får forældrene til at komme til kampagneaktiviteterne. Det vigtigste er, at forældrene møder op. Derfor skal der gøres reklame, skabes opmærksomhed og fortælles om kampagnens aktiviteter. På de næste sider skal vi se eksempler på, hvordan to boligområder brugte uddannelsesbazaren til at skabe netværk, og hvordan de skabte opmærksomhed om bazaren. Visioner uden handlinger er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handlinger kan ændre verden. 13 Nu kommer to eksempler på, hvad der fik forældrene til at komme
Sundparken: Vi gør det igen! Hvad får vi ud af at afholde en bazar? I Sundparken i Horsens oplevede de at afholdelsen af en uddannelsesbazar skabte grobund for et godt samarbejde i fremtiden. Blandt os professionelle var bazaren en fantastisk anledning til at netværke på kryds og tværs. Jeg ved nu præcis, hvilke tråde jeg skal trække i, næste gang jeg vil lave en uddannelsesrettet aktivitet for de unge eller forældrene, fortæller Kenn. Det er vigtigt at gentage succesen for at få endnu flere til at møde næste gang, og her i Sundparken vil vi vil helt sikkert gøre det igen til næste år, fortæller Kenn Lundum, koordinator for ungeprojektet Østbasen, Sundparkhallen i Horsens. Hvilke materialer var der på bazaren? På bazaren var der bl.a. film, brochurer og plancher på flere sprog med fakta om løn og uddannelsernes varighed. Materialer til en uddannelsesbazar kan findes på www.brugforalleunge.dk 14 Nu kommer endnu et eksempel
Urbanplanen: Forældre blev inddraget Forældre inviterer andre forældre I Urbanplanen på Amager havde aktørnetværket fået kontakt til lokale forældre fra området, der hjalp med at dele invitationer ud til andre forældre. Det fungerede godt, at en mor fx kunne sige det videre til en anden mor i hendes netværk. Mange forældre deltager ikke, medmindre de får en personlig invitation, siger Iman Ahmad, integrationsmedarbejder i den boligsociale indsats i Urbanplanen. Mødrene brugte deres netværk i boligområdet og lagde foldere lokale foreninger og afleverede invitationer til deres venner og bekendte. Lokale forældre er en fordel I Urbanplanen hjalp det i rekrutteringen, at lokale forældre var med til at uddele invitationer til andre forældre. 15 Nu kommer en værktøjskasse
Værktøjskasse Her kommer inspiration til at skabe opmærksomhed på kampagneaktiviteterne. Invitation. Lav en invitation med et enkelt og positivt budskab. Brug farverige fotos og oversæt evt. teksten til flere sprog. Hjælpere. Inddragelse styrker projektet. Kontakt fx unge eller foreningsaktive der er villige til at give en hånd med. Det er en fordel at inddrage skolelærerne, da de allerede kender forældrene. Lokale sponsorer. Spørg de lokale erhvervsdrivende i området, om de vil bidrage i en god sags tjeneste - fx med præmier til konkurrencer eller mad og drikkevarer. Det skaber god stemning og kan give lokalt medejerskab, når alle bidrager. 16 Rekruttering. Brug forældre som brobyggere til at skabe kontakt til andre forældre. Benyt fx pjecen Hjælp unge til en bedre fremtid informer forældre om uddannelse, når du vil skabe kontakt til forældre i området. Reklame. Del materiale ud til forældrene og hæng plakater op i området. Download foldere på www. bfau.dk. Opsøg lokale radio- og TV-stationer og få dem til at gøre reklame for aktiviteterne. Tolk. Overvej om der skal være tolke tilstede og hvilke sprog. VIP ere. Lokale kendisser eller respekterede be- boere kan kaste glans over arrangementet og evt. lokke pressen til. Find ud af hvem der har en særlig status fx en succesfuld forretningsmand, som er værd at lytte til. Nu skal vi til den tredje øvelse
3. øvelse 30 min Nu skal vi finde ud af, hvad der kan få forældrene til at komme. Hvordan og hvor reklamerer vi bedst muligt for vores aktivitet(er)? Sådan gør vi: 1 2 3 Find sammen med en makker. Brainstorm, med inspiration fra værktøjskassen og cases, i 10 minutter over hvordan og hvor vi får invitationerne ud til forældrene og gør reklame for de valgte aktiviteter. Skriv forslag på arket Brainstorm. Vi præsenterer vores bedste forslag på skift i plenum. Vi diskuterer og bliver enige om, hvordan og hvor vi ønsker at reklamere og udvælger en tovholder, der skriver vores beslutninger på planchen Vores reklameaktiviteter. Vi skriver den aktivitet, vi hver især er ansvarlige for på dagsordnen. 17 Nu skal vi til sidste punkt på dagsordnen
4 Hvem gør hvad? Nu har vi fundet frem til, hvad vi vil lave og hvordan vi reklamerer for aktiviteten/aktiviteterne. Nu skal vi fra ord til handling og aftale, hvem der gør hvad. Vi skal nu drøfte: 1 2 Har vi brug for mindre aktivitetsgrupper? - i så fald hvilke? Og skal der være en tovholder på hver enkelt gruppe? Hvad er ellers vigtigt for netværkets arbejde forud for kampagneaktiviteterne? 18 Nu skal vi til sidste øvelse
4. øvelse 15 min Nu skal vi aftale helt konkret, hvem der gør hvad. Sådan gør vi: 1 2 Vi beslutter hvilke opgaver, der skal løses henholdsvis i fællesskab eller i eventuelle aktivitetsgrupper og udfylder planchen Hvem gør hvad?. Vi skriver hver især vores opgaver på dagsordnen og aftaler, hvornår vi mødes igen. 19 Se sidste side
Har vi brug for mere inspiration? Her kan vi se andre mødeguides om, hvordan man skaber et aktørnetværk og hvordan man øger fastholdelsen af etniske minoritetselever på erhvervsskolerne. Her er en oversigt over mødeguides som kan bruges og genbruges. Få gang i et aktørnetværk om uddannelse i boligområdet Download dem på: www.brugforalleunge.dk Hjælp unge til en bedre fremtid - informér forældre om uddannelse Det er helt oplagt at skabe et netværk om uddannelse netop i dette område. Her samles vi alle med et fælles fokus. Kristian Egede Slot, skole-hjem vejleder på Brøndby Strand Skole 3 timer sådan får dit barn succes! Farvel og tak for denne gang Sådan kan du være med til at give information til forældre om deres børns muligheder for uddannelse 2½ time sådan får dit barn succes! sådan får dit barn succes! 20 Men først skal vi varme op
Samtalekort 1. øvelse Gå en tur på 15 min, interview hinanden og svar på de to spørgsmål. Skriv stikord ned undervejs på Post-it sedler. Hvilken oplevelse vil vi give forældrene? Hvilke aktiviteter kunne være gode?
Hvilken oplevelse vil vi give forældrene? 1. øvelse
Hvilke aktiviteter kunne være gode? 1. øvelse
Aktivitetskort Hvad? 2.øvelse Hvor? Hvornår? Hvordan? For hvem? Med hvem?
Brainstorm 3. øvelse
Vores reklameaktiviteter Reklameaktivitet Ansvarlig 3. øvelse
Hvem gør hvad? Aktivitet Navn Hvornår 4. øvelse
Dagsorden Navn: 1. Hvad skal forældrene opleve med oplysningskampagnen? 2. Hvad vælger vi konkret at gøre? 3. Hvad kan få forældrene til at komme til vores oplysningsaktiviteter? 4. Hvem gør hvad?
Hvad ville Dronningen gøre? Hvad ville Keld og Hilda gøre? Hvis de skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Moder Theresa gøre? Hvis hun skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville borgmesteren gøre? Hvis han/hun skulle lave en oplysningskampagne i vores boligområde om Hvad ville en professor gøre? Hvis han/hun skulle lave en oplysningskampagne i vores boligområde om Hvad ville Harry Potter gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Bruce Willis gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Dalai Lama gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Dronningen gøre? Hvis hun skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville Sherlock Holmes gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne Hvad ville H. C. Andersen gøre? Hvis han skulle lave en oplysningskampagne