Drejebog til temadag med Tegn på læring
|
|
|
- Birgitte Aagaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
2 Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang med materialet Tegn på læring. Materialet kan støtte jeres arbejde med at sætte mål for og evaluere børns læring inden for rammen af de pædagogiske læreplaner. Drejebogen her rummer en række konkrete forslag til hvordan I kan udforme et program for en temadag eller et personalemøde der har Tegn på læring på dagsordenen. I kan inddrage alle punkter eller sammensætte elementerne som det passer jer, og springe direkte til det punkt der giver bedst mening for jer. Til drejebogen hører en række power points som I kan bruge og videreudvikle til jeres egen temadag. Indholdet af dagen kan se sådan ud: Hvor er vi i arbejdet med mål og evaluering? Få kendskab til materialet Tegn på læring At sætte ord på læring At evaluere læring Vores næste skridt hvad tager vi med videre? Opsamling på dagen. 2 DREJEBOG TIL TEMADAG MED Tegn på læring
3 Hvor er vi i arbejdet med mål og evaluering? I har sikkert allerede erfaringer med at sætte mål og evaluere. Overvej hvordan I vil inddrage de erfaringer, og skab et fælles billede af hvordan I føler jer klædt på til at arbejde med mål og evaluering. Diskuter hvad der giver jer motivation, og hvad der skal til for at komme videre i arbejdet. I processen markerer I hver især hvor godt I føler jer klædt på til evalueringsopgaven, og i hvor høj grad I føler jer motiveret til opgaven. 1. Hver deltager tager en post it-seddel og placerer den på en skala fra 1 til 5. Tallet 1 illustrerer at man ikke føler sig klar på opgaven, mens 5 markerer at man har fod på den. Selve skalaen udformer I som et hjul der svarer til læringshjulet i Tegn på læring. 2. Idet I placerer alle post it-sedlerne, tegner der sig et samlet billede af personalegruppens vurdering. Brug vurderingen som udgangspunkt for i fællesskab at svare på: Hvorfor ser billedet sådan ud? Hvordan føler vi os klædt på til opgaven? Hvilke erfaringer har vi nu, og hvad er vi allerede gode til? Hvad skal der til for at vi bliver klædt endnu bedre på? Hvad har motiveret os hidtil? Hvad skal der til for at vi bliver mere motiverede? Skriv jeres forventninger og idéer ned så I alle kan kigge på dem sidst på dagen. Udform to plancher med hver sit hjul med fem ringe se læringshjulet i materialet. på den ene planche skriver I: Hvordan føler du dig klædt på til opgaven? på den anden planche skriver I: Hvor motiveret føler du til at arbejde med evaluering? Medbring også post it-sedler. Ca. 20 minutter. 3
4 Få kendskab til materialet Tegn på læring Få sammen med jeres kolleger en fælles forståelse af hvad I kan bruge Tegn på læring-materialet til, og hvordan arbejdspapirerne kan hjælpe jer. 1. Fremlæg for jeres kolleger hvordan mappen Tegn på læring er organiseret med forklaringer, redskaber og cases så det er nemmere for andre at gå til, og så alle kender det læringssyn der ligger i materialet. 2. I kan også fremlægge hvad I synes I kan få ud af at arbejde med materialet, og involvere de andre i de overvejelser ved at stille spørgsmålene: Hvordan passer Tegn på læring med den måde vi allerede arbejder med læreplanerne? Hvad kan vi få ud af at arbejde med Tegn på læring? Kort oplæg om indholdet i mappen og om hvordan I vurderer I kan bruge det. Medbring post it-sedler. Ca. 20 minutter. 4
5 At sætte ord på læring Få erfaring med at sætte ord på børnenes læring ved at formulere et forløb med fokus på et tema, på læringsmål og på jeres metoder og aktiviteter i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Samtidig får I fokus på hvad I vurderer der er vigtigt at I senere evaluerer. 1. Begynd processen med at en eller flere af jer holder et lille oplæg om det at sætte ord på læring. I kan tegne procespilen fra Tegn på læring-mappen og fortælle om de forskellige faser, eller I kan bruge de power points som hører til drejebogen her. 2. Herefter arbejder I med arbejdspapirerne i nogle grupper. Vælg et tema, diskuter læringsmål og vælg idé til forløb og aktiviteter. Tal også om hvilke tegn børnene kan vise på læring. 3. Efter det første gruppearbejde lader I grupperne fungere som sparringsgrupper for hinanden: En gruppe fortæller kort om sine idéer og overvejelser, og sparringsgruppen hjælper med at finde løsninger eller svar på de spørgsmål der rejser sig. Sparringsgruppen kan også stille spørgs mål om hvilke overvejelser den første gruppe gør sig om fx målene og deres sammenhæng med aktiviteter. Sparringsgruppens opgave er at støtte og hjælpe kollegaer. Grupperne bytter rolle. 4. Afslutningsvis samles I i plenum og drøfter hvad I fik ud af gruppe-øvelsen. Enten kan I lade hver gruppe fremlægge hvad de blev motiveret til at arbejde med, og hvordan de skabte sammenhæng i arbejdspapirets faser. Eller I kan stille de to spørgsmål i plenum og få en fælles diskussion. Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Oplæg om procespil At sætte ord på læring og faserne. Til brug i gruppearbejdet: Kopier arbejdspapirerne, folderen der forklarer faserne, og en case der er et konkret eksempel på hvordan et forløb ser ud. I kan evt. udarbejde støttespørgsmål til sparringsfunktionen Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning Ca. 15 minutters oplæg. ½-1 times gruppearbejde. 20 minutter i sparringsgrupper. 15 minutters opsamling i plenum. 5
6 At evaluere læring Få erfaring med at planlægge et evalueringsforløb der tager udgangspunkt i de læringsmål I arbejder med. I får også talt om hvordan I kan samle op på dokumentation, og hvordan jeres viden kan bruges i fremtidige forløb. 1. Begynd processen med at en eller flere af jer holder et lille oplæg om de to første faser i procespilen, evalueringsspørgsmål og dokumentation pilen illustrerer planlægningen af et helt evalueringsforløb. 2. Herefter har I gruppearbejde om arbejdspapirernes faser om evalueringsspørgsmål og dokumentation. Hvilke tegn på læring vil I vurdere, og hvordan vil I dokumentere dem? 3. på samme måde som ovenfor i At sætte ord på læring har I sparringsforløb grupperne imellem. Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring 4. Derefter har I en fælles opsamling som i At sætte ord på læring : Hvordan skabte I sammenhæng mellem de to faser og det forrige arbejdspapir med mål og aktiviteter? 5. Hold herefter et kort oplæg om den sidste del i procespilen og af evalueringsforløbet: vurdering og opfølgning. 6. I har endnu ikke indsamlet dokumentation i form af fx billeder eller observationer, og derfor kan I ikke udfylde arbejdspapirerne. Men tag en fælles drøftelse af hvordan I kan bruge de to arbejdsspapirer om at vurdere og følge op på et forløb. Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning Oplæg om procespil At evaluere læring og faserne. Kopier arbejdsspapirerne til brug i gruppearbejdet, kopier også folderen der forklarer faserne, og en case der er et konkret eksempel på hvordan et forløb ser ud. I kan evt. udarbejde støttespørgsmål til sparringsfunktionen. Ca. 15 minutter til det første oplæg. Ca. ½-1 time til gruppearbejde. 20 minutter til sparring i grupperne. 20 minutter i plenum og 10 minutter til det sidste oplæg. 6
7 Vores næste skridt Hvad tager vi med videre? Få præciseret hvad vil I vil tage med videre i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Saml de erfaringer og input som I kan bruge fra dagen, overvej hvad I gerne vil gøre, og hvad I har brug for videre frem. VÆLG A ELLER B A 1. Trænger I til at strække benene, så tag en walk and talk. I går tur i mindre grupper og taler om jeres svar på tre spørgsmål: Hvad kan jeg bruge fra i dag? Hvad er næste skridt for mig og os? Hvad har vi brug for mere af? noter jeres overvejelser på post it-sedler. 2. Efterfølgende hænger I post it-sedlerne på tre forskellige plancher med hver sit spørgsmål: Hvad kan jeg bruge fra i dag? Hvad er næste skridt for mig selv/ på stuen/ i huset og hvornår i morgen/om en måned/om et år? Hvad har vi brug for mere af, fx redskaber eller mere viden. 3. Tag ideerne og input med og brug dem som inspiration på jeres møder fremover. B 1. Sid et par minutter hver for sig og skriv jeres umiddelbare tanker om de tre spørgsmål ned på post it-sedler. 2. Sum sammen med sidemanden i fem minutter og noter jeres ideer på post it-sedler. 3. Efterfølgende hænger I post-it på tre forskellige plancher som beskrevet ovenfor. Tre plancher hvor der står henholdsvis: Hvad kan jeg bruge fra i dag? Hvad er næste skridt for mig og os? Hvad har vi brug for mere af? Medbring post it-sedler minutter. 7
8 Opsamling på dagen Saml op på dagen og skab et fælles billede af hvor I er nu når det gælder evaluering og arbejdet med mål. I processen markerer I hver især hvor godt I nu føler jer klædt på til evalueringsopgaven, og i hvor høj grad I føler jer motiveret til opgaven. Lige som I begyndte dagens program. 1. Hver deltager tager en post it-seddel og placerer den på en skala fra 1 til Idet I placerer alle post it-sedlerne, tegner der sig et samlet billede af personalegruppens vurdering sådan som den ser ud nu. 3. Kig på de vurderinger I udformede først på dagen, og tal om hvorvidt og hvordan det fælles billede har ændret sig. Hvor godt føler I jer nu klædt på til opgaven? Hvad gør I videre frem? Hvor motiverede er I, og hvad skal der til for at I føler jer mere motiverede? To plancher med hver deres hjul med fem ringe. på den ene planche skriver I: Hvordan føler du dig klædt på til opgaven? på den anden planche skriver I: Hvor motiveret føler du til at arbejde med Tegn på læring? Medbring post it-sedler. Ca. 10 minutter. 8
9 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E [email protected] H Mere materiale til godt i gang med Tegn på læring EVA har udgivet et hæfte med fem gode råd til at komme godt i gang med Tegn på læring det bygger på erfaringer fra andre dagtilbud. Vi har også udformet powerpoint-dias som I kan bruge når I præsenterer materialet for kollegaer. Og så kan I finde en introduktion til at bruge læringshjulet. Alt materiale finder I på EVA s hjemmeside via linket: Tekst: Pia Vinter Dyrby Redigering: Marie Nielsen Design: BGRAPHIC Foto: Stillleben, Mette Bendixsen side 3, 7
Godt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Kollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet
Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet Trivselsarbejdet tager altid udgangspunkt i kerneopgaven at fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse Trivselsarbejdet skal tage udgangspunkt
Tegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
BYENS MØDE. Inspirationshæfte. Severin Seminar, maj 2012
BYENS MØDE Inspirationshæfte Severin Seminar, maj 2012 1 Dette lille hæfte samler et par af de modeller og skabeloner, som vi har brugt på Byens Møde på Severin Seminaret. Den skal gøre det let for dig
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet
Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg
En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori
En lærerig vej til resultater Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori En lærerig vej til resultater 2009 Danmarks Evalueringsinstitut Design BGRAPHIC Trykt DeFacto Foto Mette Bendixsen, side 25,
EFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS
29. januar 2014 EFFEKTIVE MØDER I ALMEN PRAKSIS Program Inspiration til at lede møderne anderledes og få involveret alle I processen Introduktion til principper bag Kaizen Erfaringer fra en praksis der
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Find og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Metode Seniorpraksis
Hvad kan en seniorpolitik indeholde? Fokusspørgsmål Hvordan organiseres arbejdet med udformning af en seniorpolitik og seniorpraksis? Foreligger plan for gennemførelse og måling? Kender alle første skridt
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
De pædagogiske praksiskonsulenter
De pædagogiske praksiskonsulenter Rådgivnings- og vejledningsforløb på dagtilbudsområdet KL s dagtilbudskonference d.17. maj 2017 Dagens workshop Formål : At præsentere vores rådgivnings- og vejledningsindsats
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30
Workshop nr. 423 tirsdag den 28. november 2017 kl. 10:15-11:30 AMR har ikke mod på genvalg revitalisering af AMO Arbejdsmiljøorganisationen i PPG/Dyrup Ulla Siggaard EHS Manager Scandinavia Architectural
Trivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret
SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb. Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere
Guide til praktik 3 opgaven: Sammenhæng i borgerens forløb Vejledning til uddannelsesansvarlige og praktikvejledere Studieunit Maj 2019 Formål med praktik 3 opgave At eleven kan koordinere, formidle og
Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors
VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens
Redskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015
UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
