Brobizz giver adgang til Aarhus Havn

n y h e d s m a g a s i n e t Nr. 2 // juni // 2014 Læs siderne 22-23 Brobizz giver adgang til Aarhus Havn Side 4 Havnene skaber arbejdspladser side 8-11 granly-gruppen er vokset med esbjerg havn side 18-20 Havnen vil være dynamo for vækst NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart

2 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Indhold Nr. 2 juni 2014 8-11 14-17 4 Havnene skaber arbejdspladser 6 Øget aktivitet i de danske havne Granly-gruppen er vokset med Esbjerg Havn Fiskemelsfabrik og havn går hånd i hånd 8 Granly-gruppen er vokset med Esbjerg Havn 22-23 12 Krydstogtspassagerer flyver til og fra København 13 Aabenraa Havn planlægger uddybning 14 Fiskemelsfabrik og havn går hånd i hånd 16 Omdanner havets resurser til eksportindtægter 18 Havnen vil være dynamo for vækst Havn og multiterminal får fælles adgangssystem 21 Thorsminde Havn overtager S/P Tønne Hundested Havn må satse på flere områder 24-26 Næste nummer udkommer 8. september 2014 22 24 27 Oliehavn og multiterminal får fælles adgangssystem Hundested Havn må satse på flere områder Stigning i godsmængden skal give mere vækst

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 3 Leder Nr. 2 // juni // 2014 n y h e d s m a g a s i n e t Læs siderne 22-23 Brobizz giver adgang til Aarhus Havn René Dandanell Side 4 Havnene skaber arbejdspladser Side 8-11 Granly-gruppen er vokset med Esbjerg Havn Side 18-20 Havnen vil være dynamo for vækst N y HEd S MaG a S i NEt om H avne // fis k E ri // transport // S øfart Nyhedsmagasinet havn Havnene har alle de gode historier Nyhedsmagasinet om havne, fiskeri, transport og søfart Nr. 2 juni 2014 Oplag: 6.000 Udgiver og redaktion hvor er udviklingen omkring havnene bare spændende? vækst og virksomheder er omdrejningspunktet i tankegangen hos stort set alle havne. der er en vældig stor begejstring over det som sker i disse år i og omkring de danske havne hos alle dem, der arbejder med havnene. men det sker ikke af sig selv. væksten skal drives frem af et politisk klima, hvor der ikke blot kigges på om havnen har den rigtige dybde og kajanlægget kan bære de mange tons, som især offshore-delen kræver. der skal også ses på infrastrukturen frem til havnen. for skal godset overføres fra landevej til søvej, så kræver det tætte forbindelser begge veje. tag nu hundested havn! en mindre havn i Nordsjælland, der godt kan være en prøvelse at komme frem til især hvis man sidder i en lastbil. på trods af den besværlige vej køres godset fra sjælland, Lolland og falster til hundested for at blive transporteret videre med Norlines. tænk sig hvis vejen til hundested var langt bredere og bedre? at der tænkes nye tanker ses i fredericia, hvor havneselskabet adp køber jord i taulov transportcenter. afstanden mellem havnekajen og de nye arealer er godt 10 kilometer, så der bliver aldrig tale om, at der kan sejles til havnen. derfor kaldes den også en tørhavn. ideen er, at virksomheder med tilknytning til transport og logistik placerer sig i området. hvad med en virksomhed, der pakker varer fra containerne ud og sender dem videre? eller en fabrik der klargør store elementer til for eksempel søtransport. det er godt tænkt, lyder det fra borgmesteren! spændende, ja meget når havnen ikke rigtig kan tilkøbe nye arealer omkring havnen. det er også spændende at se, hvordan det er gået med granly-gruppen i esbjerg. en traditionel smedevirksomhed startet op med masser af opgaver indenfor fi skeriet. i dag er fi skerierhvervet ikke særlig synligt i esbjerg, så derfor har andre opgaver været nødvendige. en bevidst strategi med opkøb af andre virksomheder, så butikken er blevet en blandet landhandel med opgaver indenfor en lang række områder har været vejen fremad. så længe der er vand i esbjerg havn har vi opgaver, lyder det fra direktøren. det er nogle af disse historier, du kan om læse i Nyhedsmagasinet havn, hvor vi også har talt med transportudvalgets formand Benny engelbrecht og danske havnes nye direktør gitte Lillelund Bech. Fiskeri Tidende Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia René Dandanell Ansvarshavende redaktør Annoncekontakt: Torben Lehmann Tlf. 76 10 96 63 tl@dkfisk.dk Abonnement: Tlf. 70 10 40 40 mail@dkfisk.dk Layout Steen T. Sørensen Tryk PE Offset A/S

4 havn NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 politik Benny Engelbrecht er valgt for socialdemokraterne og er formand for Transport-udvalget i Folketinget. havnene skaber arbejdspladser tekst René Dandanell formanden for transportudvalget vil også snakke om arbejdspladser på havnene de danske havne har en særlig rolle i forhold til udviklingen. det mener formanden for folketingets transportudvalg, Benny engelbrecht. og det handler ikke kun om at få varer over kajen. - det er ganske oplagt, at danske havne er en væsentlig del af dansk erhvervsliv, men der er også tale om ganske mange arbejdspladser, siger formanden og peger på, at hverken havnene eller politikerne har været gode nok til at kommunikere budskabet ordentligt ud om, at danske havne skaber rigtig mange arbejdspladser. - vi skal være bedre til at italesætte, at havnen også drejer sig om arbejdspladser, konstaterer Benny engelbrecht. han oplever, at de havne, hvor der er satset på erhvervsliv fremfor boliger, også er de havne, der har størst fremgang. - der er mange arbejdspladser, der harmonerer ganske dårligt med andre aktiviteter. dem, der er succesrige, har entydigt satset på erhvervsliv, siger Benny engelbrecht. han er udover at være formand for transportudvalget også politisk ordfører for socialdemokraterne på erhvervsområdet. og de to områder spiller ganske godt sammen. for havnene kan være med til at skabe arbejdspladser. derfor handler det om, at der skal skabes gode vilkår for havnene, så deres kunder kan vokse og dermed skabe vækst og arbejdspladser. Offshore er succes Benny engelbrecht nævner, at havnene bør se efter deres styrker og gå efter at udnytte dem. - der hvor styrkerne ligger, der er også et kæmpe vækstpotentiale, konstaterer Benny engelbrecht og peger på esbjerg havn, hvor offshore-delen er ganske stor. - esbjerg er en gigantisk succeshistorie, der har synenergieffekter andre steder, siger udvalgsformanden. for det er ikke bare i esbjerg, at arbejdskraften trækkes fra og udnyttes. Benny engelbrecht bor selv i sønderborg og selv ovre fra østkysten pendler folk til esbjerg. - offshore-delen trækker arbejdskraft fra Århus, trekantsområdet og sønderborg, siger han. det er arbejdspladser med høj værdi for et område. ellers var det ikke muligt at tiltrække og rekruttere arbejdskraft fra så stort et opland. Find din niche men det er ikke alle, der kan gøre esbjerg kunsten efter. for vilkårene er anderledes i de enkelte havne, og det skal de indse. - vi mangler nok en overordnet prioritering. alle havne kan ikke have offshore, som esbjerg, eller containere som i Århus, siger Benny engelbrecht. havnene er nødt til at specialisere sig, og de skal væk fra den tankegang om, at fordi én havn kan gøre det, så kan alle. - man skal finde sin niche, siger Benny engelbrecht og udtrykker et fromt ønske til organisationen danske havne. han håber, at organisationen blandt andet med en ny direktør i spidsen vil gå aktivt ind og tage diskussionen mellem havnene om, hvordan midlerne skal fordeles. - hvis man selv foretager sine prioriteringer, vil politikerne lytte mere i stedet for at man afleverer en lang ønskeliste, siger Benny engelbrecht. Vilkår ok der tales ofte om, at politikerne kan bane vejen for vækst gennem politiske løsninger. men det argument køber Benny engelbrecht ikke: - vi har nogle fremragende vilkår for havnene på mange områder. men der er altid havne, der står i kø, og de vil gerne have flere penge, konstaterer formanden for transportudvalget.

6 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Øget aktivitet i de danske havne tekst Lars Gammelgaard foto Lars B. Jørgensen, ADP En stigning i godsomsætningen sidste år får optimismen til at spire i de danske erhvervshavne Aktiviteten er stigende i erhvervshavnene i Danmark. Sidste år steg godsomsætningen på de danske erhvervshavne med 2 procent. I alt blev 88 millioner tons gods håndteret i danske havne i 2013. Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Og det er tal der vækker begejstring i brancheforeningen for de danske havne. - Danske Havne er er godt tilfredse med udviklingen i 2013. I 2012 så vi en svag tilbagegang fra 2011, og derfor er det rigtig positivt, at vi igen kan konstatere fremgang i de danske erhvervshavne, siger sekretariatschef i Danske Havne Tom Elmer Christensen. Optimisme Den stigende aktivitet med større godsomsætning giver anledning til en spirende optimisme i de danske havne. - Den udvikling, vi ser, giver grundlag for optimisme, og der er al mulig grund til at tro på at udviklingen med stigende aktivitet på havnene vil fortsætte. Når vi lytter til omverdenen, er der en stigende tendens, og det var også meldingen fra nord til syd på den årlige konference i havnenes europæiske forening ESPO, som netop er blevet afholdt i Gøteborg, siger Tom Elmer Christensen, der peger på eksporten, som grundlag for den øgede aktivitet. - Det er den stigende eksport, som slår igennem på godsomsætningen, siger Tom Elmer Christensen. Styrker økonomien Han kan samtidig konstatere, at stigningen i mængden af gods i de danske havne også slår igennem på økonomien. - De større danske erhvervshavnes samlede omsætning er også steget fra 2012 til 2013, som blandt andet skyldes stigningen i godsomsætningen. De varer, der transporteres via havnene, har fået en større værdi, og det betyder noget for økonomien i havnene, der får skibsafgifter og vareafgifter, siger Tom Elmer Christensen, der peger på, at den stigende eksport skaber større værdi i godsomsætningen. - Det vi eksporterer er mere værd end det vi importerer, og selv om meget af eksporten sker til nabolandene Sverige, Norge og Tyskland, så er der stadig en del gods, der skal længere væk, siger Tom Elmer Christensen. Det er da også på gods med fragtskibe, hvor aktiviteten er steget mest. Her ses en stigning på 3 procent fra 2012 til 2013. Gods med færger er steget mere beskedent med 1 procent. Stigningen i godsomsætningen skyldes blandt andet en markant stigning fra 2012 til 2013 i fast bulk i øvrigt på 147 procent. Fast bulk godstyper er for eksempel kul, korn cement, malm kemikalier og tørfoder. Gods i containere er steget

Nr. 2 juni 2014 Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 7 Mængderne af gods, der håndteres over danske havnekajer stiger igen. 91.000 87.000 95.000 88.000 88.000 svagt med 2,3 procent, og endeligt kan der ses et opsving på 8 procent i mineralske olieprodukter fra 2012 til 2013. Fremgang på andre områder En stigning i godsomsætningen er ikke det eneste område, der giver anledning til en spirende optimisme i de danske havne. De større danske erhvervshavne oplever samtidigt en øget indtjening på stigende arealleje- og serviceindtægter. - Vi ser flere større virksomheder, der enten udvider eller vil etablere sig i de 20 største havne. Samtidig oplever vi, at flere udenlandske virksomheder vil etablerer sig i Danmark. Det er primært virksomheder indenfor miljø og energi og i sær vind, siger Tom Elmer Christensen, der ikke lægger skjul på at de danske havne er inde i en god udvikling, hvor de andre ben havnene står på også er i fremgang. - Ja, vi synes det går godt, slutter Tom Elmer Christensen. 2009 2010 2011 2012 2013 Godsomsætning på danske havne efter tid (godsmængde i alt / havne i alt). Kilde: Danmarks Statistik.

8 havn NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 virksomhed Selskaberne i Granly-gruppen der er 6 selskaber i granly-gruppen. holdingselskabet er granly-gruppen, mens de øvrige selskaber er granly steel i esbjerg, granly diesel med afdelinger i osted ved roskilde og esbjerg, grumsen maskinfabrik, esbjerg shipyard, kvk hydra klov i vejen og metalstøberiet Ceropa i svendborg.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 9 Granly-gruppen er vokset med Esbjerg Havn tekst René Dandanell foto Granly-gruppen stadig plads til fiskeri, men offshore og vind vinder mere og mere frem der er næsten tale om et eventyr for granly-gruppen, når det gælder udviklingen siden starten af 1980 erne. dengang var det den marine sektor med reparation af skibe og fremstilling af maskiner til minkindustrien, der var grundlaget for granly. men i takt med fiskeriets forsvinden fra esbjerg, så kunne historien være bleven en anden, hvis ikke granly var fulgt med tiden og havde fået de rigtige ordrer i hus indenfor offshore og vindbranchen. - dengang i 80 erne og 90 erne var der et hav af fiskerikunder. der var et hav af motorudskiftninger, arbejde med trawlskovle og så videre, konstaterer kjeld vogt, adm. direktør for granly gruppen. i takt med udskibningen fra esbjerg blandt fiskerne, så opkøbte granly-gruppen en række gamle virksomheder i esbjerg, der havde satset på fiskerierhvervet. alkab pladeog svejseværksted blev købt, ligesom vingborg og hanssen i esbjerg blev opkøbt. - mens vore konkurrenter blev mere og mere håndsky overfor fiskeriet, så satsede vi på det, fortæller kjeld vogt. i 2011 lukkede fiskemelsfabrikken i esbjerg, og en del af grundlaget for virksomheden forsvandt. - vi var bange for, at det skulle lave et hul, forklarer kjeld vogt, der dog nævner, at virksomheden på en række andre områder har fået opgaver. i dag er esbjerg ikke længere den fiskeriby, som den var tidligere. en håndfuld lokale fartøjer, der fisker hesterejer, lægger til i esbjerg havn, mens industrifiskerne lander i thyborøn og sjældent er hjemme i esbjerg. men der er dog stadig opgaver indenfor fiskeriet, og der bliver heller ikke sagt nej til dem. Plads til sort arbejde granly-gruppen er en smedevirksomhed, det såkaldt sorte arbejde, som mange har spået vil forsvinde fra danmark. men med en solid ballast i viden og know-how, samt ikke mindst det gode håndværk og en række certificeringer, der giver mulighed for at levere til offshore-branchen, så er fundamentet i orden. preben vogt, vicedirektør i granly-gruppen, forklarer, at hver enkelt del, der produceres til vindmølleindustrien, skal være mærket, så der kan søges tilbage til producenten. - selv et lille vinkelbeslag får et identifikationsmærke på, siger preben vogt. derfor har granly steel, som er en del af gruppen, også søgt og fået de nødvendige iso-standarder for at kunne levere. - vi er i dag underleverandører til offshore-branchen, samt en del andre industrikunder. vi er vokset mere og mere til energisektoren, siger preben vogt. Certifikaterne har også gjort, at granly-gruppen fik opgaver på jack-up riggen pacific osprey i 2013. det er ikke uden grund, at esbjerg havn og de aktiviteter, der er i og omkring havnen, spiller en stor rolle for granlygruppen. kjeld vogt er ikke bleg for at sige, at granly-gruppen er bygget op esbjerg havn.

10 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Granly-gruppens selskaber arbejder med stort set alle emner indenfor stål til både skibsfart, vind og offshore. Virksomheden har da også fulgt med i den udvikling indenfor gas og olie og ikke mindst offshore-vind, som havnen har nydt godt af. Og det giver ganske god mening, at Granlygruppen har samlet en række færdigheder hos medarbejderne. - Vi kan bruge skibsmontørerne på kryds og tværs, og Steel kan levere svejsere til shipyard, siger Preben Vogt. Allerede i 1992-93 kom de første opgaver som underleverandør på en række områder. Der blev investeret i en kantbukker og en saks, så denne type af opgaver kunne løses. I 2000 blev Vestas kunde. Op gennem 2000 erne voksede antallet af opgaver, og i dag er både olie- og gasbranchen kunder, ligesom vindindustrien i særdeleshed er på kundelisten. Presset i markedet Kjeld Vogt fortæller, at virksomheden er under pres fra deres kunder. I vindmølleindustrien er mantraet, at der skal skæres fem procent årligt i leverandørernes priser, og derfor har Granly Steel været nødt til at udvikle sig. - Vi kunne kun svejse, men vi skulle også bearbejde og male, konstaterer Kjeld Vogt. Derfor falder det seneste opkøb af Grumsen Maskinfabrik også fint i tråd med kravet om udvikling. For med i købet af Grumsen følger også ingeniør-delen. - Dem har vi aldrig haft i Granly-gruppen, siger Kjeld Vogt. For at følge med til de opgaver, hvor prisen er presset, har Granly-gruppen etableret en afdeling i Kina. Værkfører Brian Vogt blev udstationeret og er i dag chef for op mod 100 kinesiske medarbejdere. - Han brugte et års tid til at træne de kinesiske medarbejdere, konstateres det. Varen leveres i containere og sælges videre i Danmark og Europa. Skibsreparationer Allerede i 1986 fik Granly forhandlingen af Cummins-motorer. For to år siden blev Cumminsmotorerne suppleret med Kubota, der primært sælges til opgaver indenfor vej og park samt minkfarme. I starten var det svært at komme ind på markedet, da Cummins var ukendt for mange fiskere, som var målgruppen. Men som årene er gået er mærket blevet mere og mere kendt. Og det er ikke længere kun fiskeriet, der arbejdes indenfor når det gælder den marine afdeling. - I 2007 og 2008 lavede vi et par nybygninger til Horns Rev 1 og 2, siger Kjeld Vogt. Granly købte for nogle år siden Iras Marine i Esbjerg, og de blev også medejer af Esbjerg Shipyard, som ejer flydedokken. For et par år siden købte Granly de øvrige medejere ud af dokken, så den i dag er fuldt ud ejet af Granly. Flydedokken er på 120 meter i længden og 19,5 meter i bredden.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 11 Granly-gruppen beskæftiger omkring 350 ansatte. - vi har været ude og søge andre kunder, siger kjeld vogt og nævner det lokale rederi esvagt, fanø-færgen, sandpumpere og servicefartøjer blandt de kunder, der har skibe i dok. - de sidste to år har vi haft 40-45 dokninger, så vi har ikke engang haft tid til reparere vores egen flydedok, konstaterer kjeld vogt. Fremtiden i granly-gruppen er man klar til at udvikle sig i fremtiden. - vi har nok været lidt mere aktive end andre, konkluderer preben vogt og suppleres af kjeld vogt. - man er nødt til at følge udviklingen. de andre solgte, vi blev ved, siger han. et af de nye områder, der tænkes og blive satset lidt mere på er varemærket Nørlau-spil. - det er kæmpe anerkendt, og det er stærkt som ankerspil, siger kjeld vogt. styrken i gruppen er, at der er masser af know-how i huset. og det regner de begge med vil blive en mangelvare. der er også skabt et solidt udgangspunkt med mange ben at stå på. - det er svært at forestille sig, hvis alt gik galt på samme tid, siger kjeld vogt om strategien. en ting står dog fast omkring fremtiden. - så længe der er vand i esbjerg havn, så længe har vi noget at lave, fastslår kjeld vogt. Klovbokse til hele verden et af granly-gruppens selskaber, kvk hydra klov i vejen, har ikke meget maritimt præg over sig. virksomheden er som de andre i gruppen koncentreret omkring smedearbejde, men produkterne er til landbruget. - vi sælger klovbokse world-wide, siger kjeld vogt. omsætningen i selskabet ligger på 30 mio. kroner årligt, og forventninger til selskabet er store. - det kan ikke været et helt ringe produkt, hvis kunden vil vente 12 måneder på at få det, siger kjeld vogt. Sponserer sporten granly-gruppen er også aktive indenfor sportens verden. det lokale superligahold esbjerg fb, der sidste år klarede sig flot i europa League, har et sponsorat fra granly-gruppen. det lokale speedway-team fra esbjerg motorsport kører på granly speedway arena, når der er speedway-matcher. granly-gruppen er også sponsor for de lokale ishockey-drenge, hvor granlygruppen udover at være hovedsponsor også lægger navn til den lokale ishockey-arena, granly hockey arena.

12 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Krydstogtspassagerer flyver til og fra København tekst René Dandanell Københavns Lufthavn mærker krydstogtskibenes ankomst Når 315 krydstogtsskibe i løbet af 2014 lægger til i Københavns Havn, så er det ikke kun museer, restauranter, cateringfirmaer med flere, der nyder godt af de op mod 750.000 passagerer. En stor del af de 750.000 passagerer står nemlig enten på eller af krydstogtskibet i København, og der spiller Københavns Lufthavn en ganske særlig rolle. Der er nemlig flyforbindelser fra en lang række af verdens storbyer, og det gør det nemt at komme frem og tilbage. Derfor mærker man i løbet af sommerperioden, hvor krydstogtsskibene lægger til kaj, ofte i Københavns Lufthavn, når der skiftes ud. Ifølge tal fra Københavns Lufthavn vil 200.000 passagerer fra krydstogtskibene ankomme til København med fly i løbet af sommeren 2014. Det samme antal vil efter en rundtur med krydstogsskibet i Østersøen eller hvor skibet nu har ture til igen vende tilbage til København for at flyve hjem. Krydstogtsgæsterne spiller dermed en stor rolle for afviklingen af sommertrafikken på de travleste dage i Københavns Lufthavn. Københavns Lufthavn kunne i 2013 notere sig det højeste passagerantal nogensinde med lige over 24 millioner personer gennem lufthavnen, og da lufthavnen blandt andet tjener dens penge via startafgifter på fly, passagerafgifter og handlingafgifter, så spiller 400.000 passagerer også en rolle. Granly Gruppen - en stærk alliance Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord". Granly Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111 Granly Diesel: www.granlydiesel.com Tlf. 4642 3550 Esbjerg Shipyard: www.esy.dk Tlf. 7512 5922 RMG Steel: www.granly.dk Tlf. 7545 0111 KVK Hydra Klov: www.kvk.dk Tlf. 7536 8187 Ceropa: www.ceropa.dk Tlf. 6221 1111 Granly Steel Granly Steel er all-round underleverandør af stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion. Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Esbjerg Shipyard Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning samt ombygning og reparation. Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok med kapacitet op til 4500T og 120 meter. Et godt team servicerer kunderne. RMG Steel RMG Steel - beliggende i Ningbo, Kina er allround underleverandør af stålemner til industrien som moderselskabet Granly Steel. RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA og Europa. KVK Hydra Klov KVK Hydra Klov er en moderne virksomhed med mere end 40 års historie. Virksomheden, beliggende i Vejen, udvikler og producerer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse. Granly Gruppen ønsker Grumsen Equipment hjerteligt velkommen som en del af virksomhedsgruppen. Vi ser frem til et godt teamwork, hvor vi sammen kan servicere kunderne både on- og offshore. Granly Diesel Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore dieselmotorer anvendes både offshore, til søs og på land. Ceropa Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.

Nr. 2 juni 2014 Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 13 havn Skærver ligger i top, når det gælder mængden af gods. Aabenraa Havn planlægger uddybning tekst Niels Christian Melgaard foto Aabenraa Havn En uddybning af Aabenraa Havn vil give en dybde på 12,5 meter Skærver, cement og sand skabte omsætningsrekord sidste år af fast bulk på Aabenraa Havn. Skærverne til asfalt- og byggeindustrien ligger højest. Ud af en total omsætning på 1,6 mio. tons udgør fast bulk 1,25 mio. tons. Omsætningen steg med 45 procent fra 1,2 mio. tons i 2012 til 1,6 mio. i 2013. I maj begyndte udskibningen fra Aabenraa Havn af Siemens vindmøller til Kriegers Flak, Baltic II, øst for Møn. - Alle vindmølledele på nær nacellerne bliver sejlet fra Aabenraa til Sassnitz og derefter til Baltic II, siger havnedirektør Henrik Thykjær, og nævner, at den aktivitet kommer til at præge det meste af 2014. Aabenraa Havn er en dybvandshavn, og sejlrenden ind til havnen er ikke længere end 200 meter. - Vi har gode besejlingsforhold. Man kommer direkte fra fjorden, der er 20 meter dyb, siger Henrik Thykjær. Vanddybderne i havnen varierer mellem 7 og 11 meter, og havnen kan besejles af skibe på op til 250 meters længde. På de to kilometer kajanlæg er der Ro-Ro faciliteter, tankskibsbroer og terminaler for flydende gods. Der bliver udskibet gods fra hele regionen og Nordtyskland. - Vi har en del projektgods, og kan tage mange tunge ting. Vores to Liebherr-kraner kan i praksis løfte emner op til 160 tons. Aabenraa Havn har med placeringen ved E45 erfaringer med logistikløsninger i samarbejde med Padborg Transportcenter ved den dansk-tyske grænse. Henrik Thykjær har rettet fokus mod en uddybning af havnen til 12,5 meter og andre investeringsplaner for 117 mio. kroner. - Vi håber, at kunne påbegynde udvidelsen med opfyldelse af et bassin for at skabe mere bagland, en ny ro-ro-kaj og en uddybning, siger Henrik Thykjær. En opfyldning af Sydhavn vil give et nyt landareal på omkring 14.000 m2, der kan anvendes til f.eks. bulkgods. Arealet vil kunne bidrage til en omorganisering og effektivisering af brugen af arealerne bag Sønderjyllandskajen. Målsætningen er, at Aabenraa Havn skal kunne udnytte landarealerne fleksibelt, særligt hvor håndteringen af godstyper med krav om kaj med stor vanddybde har høj prioritet. Samtidig skal man kunne gennemføre hurtige skift i brugen af arealer for at leve op til skiftende markedsbehov.

14 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Industri Fiskemelsfabrik og havn Skal være på havnekanten I en tid hvor udflytning af industriarbejdspladser ellers er et dagligt tilbagevendende tema i detekst Lars Gammelgaard foto FF Skagen Produktion af fiskemel og fiskeolie skaber en lang værdikæde på havnen De danske fiskemelsfabrikker og de lokale havne, hvor de er placeret, er afhængige af hinanden. Produktionen af fiskemel og fiskeolie giver ikke alene omsætning og arbejdspladser på fabrikken, men bidrager også til vækst og udvikling i de lokale kystsamfund, hvor havnen er omdrejningspunktet. Fiskemelsfabrikkerne skaber en lang værdikæde på havnen. De tre fiskemelsfabrikker i Danmark er placeret på havnene i Thyborøn, Hanstholm og Skagen, hvor de hver i sær bidrager til aktiviteten på havnen. Værdikæde I Skagen er fiskemelsproduktionen stærkt medvirkende til at havnen i Skagen, er den største fiskerihavn i Danmark målt på mængde og værdi. I 2013 blev der landet tæt på 200 tusinde tons fisk til en værdi på 440 millioner kroner til produktion af fiskemel og fiskeolie, som skaber en omsætning på fiskemelsfabrikken FF Skagen på godt 1,5 milliard kroner. - Det sikrer en lang værdikæde. Det giver arbejde til fiskeren, der fanger fisken, som giver arbejdspladser på fabrikken. Men værdikæden omfatter også en række virksomheder uden om fabrikken. Der er virksomheder, som servicerer fiskefartøjerne, når de kommer i havn for at losse til FF Skagen. Samtidig har de også opgaver på de skibe, som afhenter færdigvarerne fra fabrikken. Skibe som også skaber omsætning på havnen, siger administrerende direktør hos FF Skagen Johannes Palsson.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 15 De danske fiskemelsfabrikker triplenine, thyborøn hanstholm fiskemelsfabrik, hanstholm* ff skagen, skagen * hanstholm fiskemelsfabrik er i foråret overtaget af ff skagen. den endelige overtagelse afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse. den danske fiskemelsindustris samlede eksportværdi er over 3 milliarder kroner om året. de tre fiskemelsfabrikker beskæftiger i gennemsnit omkring 250 personer. men industrien genererer et stort antal arbejdspladser i relaterede erhverv, det gælder ikke mindst arbejdspladser i forskellige erhverv på havnene. de væsentligste fiskearter der bruges i fiskemelsindustrien er tobis, sperling og brisling. hvoraf tobis traditionelt er den vigtigste. fabrikkerne bruger også i stigende grad afskær fra filetindustrien. fiskemelsfabrikkernes råvaregrundlag er stærkt afhængig af de årligt fastsatte kvoter på fiskearterne. fiskemel og fiskeolie fremstilles ved en løbende proces, der omfatter kogning, presning, centrifugering, inddampning og tørring af fisken, og anvendes i foder til opdræt af fisk, men også til foder til svin, fjerkræ og kæledyr. kilde: marine ingredients denmark. Fiskemelsfabrikken i Skagen skaber mange aktiviteter på havnen. går hånd i hånd batten, er det ikke det tema, der optager fiskemelsfabrikkerne mest. dertil har fabrikkernes beliggenhed for stor betydning. - vi skal være på havnekanten, så fisken har kortest mulig vej ind, og færdigvaren har kortest mulig vej ud, siger johannes paalson, der også peger på at det er vigtigt for fiskemelsfabrikken, at den er placeret på en velfungerende havn. - styrken ved skagen er det serviceniveau, havnen tilbyder. der er et godt værft og andre velfungerende virksomheder på redskabssiden. det er solide selskaber, der har langsigtede driftsgrundlag, og som må siges at være hjørnestenen på havnen, siger johannes palsson. God placering han slår fast, at basen for ff skagen er på havnen i skagen. - Når vi tænker på vores position i markedet, så har vi en god placering. vi ligger jo ud til østersøen og ud til Nordsøen, og i en havn med en lang historie i det pelagiske fiskeri. en stor fiskerihavn, som vi skal udvikle videre, og det er her, vi har vores grundlag, slutter johannes palsson.

industri 16 havn NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Omdanner havets resurser til eksportindtægter tekst Lars Gammelgaard foto Lars Gammelgaard og FF Skagen Når det gælder produktion af fiskemel og fiskeolie er danmark den ubestridte nummer et i europa skidtfisk sådan blev de fisk kaldt før i tiden, som ikke gik ud til forbrugeren som spisefisk, men i stedet blev omdannet til fiskemel og fiskeolie på de danske fiskemelsfabrikker. denne lidet flatterende betegnelse bliver ikke længere brugt og det med god grund. i dag bliver de i stedet for ofte kaldt protein og omega 3, da fisken, på de danske fiskemelsfabrikker bliver omdannet til højteknologiske produkter med et stort proteinindhold. produkter der er eftertragtede på eksportmarkederne, og som har en samlet eksportværdi på over 3 milliarder kroner. indtægter der bidrager væsentligt til vækst og udvikling i en række af de danske kystsamfund. i danmark er der en stærk tradition for producere fiskemel, og før i tiden var der mange små fabrikker. i dag er der tre fiskemelsfabrikker i danmark. triple Nine med hovedkontor i esbjerg og produktion i thyborøn, ff skagen og hanstholm fiskemelsfabrik, der bliver en del af ff skagen såfremt konkurrencemyndighederne godkender en planlagt overtagelse. fabrikker som i dag er aktieselskaber, men som er startet som andelsselskaber af de fiskere, som leverer råvaren fisken til fabrikkerne. produkterne som udvikles og produceres på de danske fiskemelsfabrikker anvendes som protein- og fedttilskud til dyr og fisk i fiskeopdræt, landbrug og foder til kæledyr over hele verden. 100 tons i timen ff skagen er en af de førende producenter af fiskemel og fiskeolie. her forædler tæt på 100 medarbejdere omkring 300.000 tons fisk om året. det bliver til omkring 100.000 tons fiskemel og fiskeolie, som eksporteres til mere end 60 lande. - vi kan producere 100 tons fisk i timen, og kan dermed klare 2.400 tons i døgnet, fortæller johannes palsson der er administrerende direktør hos ff skagen, og det er da også store laster, der kommer til ff skagen, som er beliggende helt ud til havnekanten i skagen. Store fiskefartøjer havnebassinet ved ff skagen er denne formiddag i maj måned besat i to lag af en række store moderne fiskefartøjer, der med deres kendingsbogstaver afslører, at det ikke kun er danske fiskere, der er leverandører til ff skagen. her har man ud over de danske leverandører fra Norge, sverige, tyskland, Litauen, storbritannien og irland. de store fartøjer får de meget mindre lyseblå kuttere, som mange forbinder det danske fiskeri med, til at minde om en svunden tid. - der er ikke så mange fabrikker, der kan håndtere store mængder. verden har også ændret sig på det område. før var der mange små kuttere og små fabrikker. i dag er der færre fartøjer hvor hovedparten, 1.000 til 2.000 tons, og de største kan losse op til 3.600 tons. for at være konkurrencedygtige skal vi kunne håndtere store mængder fisk på kort tid, siger johannes palsson. han understreger, at håndteringen af fisken er vigtig i forhold til kvaliteten af det senere slutprodukt. - vi har en lossekapacitet på 200 til 500 tons i timen, og kan dermed losse hurtigere end vi kan producere. kvaliteten af fisken er bedst, når den er på køl om bord på skibet. de tager fisken fra en havtemperatur på måske syv til otte grader og køler den ned til nul, og det betyder, at der ikke er nogen gæring i fisken. men så snart du hakker fisken, så begynder der en gæring, og så løber timerne hurtigt, siger johannes palsson. Automatisering i produktionen hos ff skagen lægger man straks mærke til, at der i hallerne med store stålkedler og rør nærmest er mennesketomt. personalet finder man derimod i de tilstødende kontorer bag computerskærme, der gør det klart at produktion af fiskemel og fiskeolie er en højteknologisk proces.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 17 råvaregrundlaget i havet er en udfordring tekst Lars Gammelgaard mængderne af fisk, der må fanges, har varieret meget fra år til år, og det er en udfordring for fiskemelsfabrikkerne kvoterne, som angiver hvor store mængder fiskerne må fange af en given art, bliver bestemt hvert år. og mængderne varierer meget fra år til år. det betyder, at fiskemelsfabrikkernes råvaregrundlag er præget af usikkerhed. og debatten om, hvor meget fiskemelsfabrikkerne må udnytte af havets resurser er en løbende udfordring. - en af de store udfordringer for fiskemelsfabrikkerne er debatten om, det er rigtigt at vi forarbejder den mængde fisk, som vi gør. vi mener, at vi har ret. fiskemel og fiskeolie er vigtig i fødekæden, som en ingrediens til at svin, kyllinger og fisk er mere sunde. så de produkter, vi spiser, har et godt grundlag, siger administrerende direktør hos ff skagen johannes palsson, han peger på, at det bliver en opgave, at blive enige om håndteringen af de enkelt fiskearter. - vi skal blive ved med at udnytte anvendelsesmulighederne direkte til konsum, men også indirekte til konsum gennem fiskemel og fiskeolie, siger johannes palsson Den gode balance han nævner den vigtigste art i det danske fiskeri, som danner råvaregrundlaget for fiskemelsfabrikkerne, tobisen, som et eksempel på et varierende råvaregrundlag. - vi kan ikke helt forstå, hvorfor man kunne fiske 1 million tons tobis for få år siden og kun godt 300 tusinde tons i år. selvfølgelig sker der meget i naturen, men før man begyndte at undersøge bestandene, som man gør nu, kunne man fiske 1 million tons år efter år, siger johannes palsson. i 2012 var kvoten på tobis rekordlav, og råvaregrundlaget udgjorde kun 54 tusinde tons. i 2013 var kvoten på knap 300 tusinde tons. - Ngoerne har deres bekymring om, at vi ødelægger alt, derfor er udfordringen at finde den gode balance i naturen, hvor vi som industri og fiskerne som fiskere kan udnytte havets resurser maximalt, fastslår johannes palsson. Adm. direktør hos FF Skagen Johannes Palsson. - vi har en høj grad af automatisering, og vi bruger den sidste nye teknologi til på at styre processen, der foregår i et lukket system, siger johannes palsson. Når fisken bliver pumpet fra fiskefartøjet ind i tankene på fabrikken, bliver fisken kogt og væsken og tørstof bliver delt. fiskeolien bliver skilt fra væsken, der indeholder proteiner og sammen med tørstoffet bliver lavet til fiskemel. - det foregår stadig i et lukket system, og du ser det aldrig, før det bliver kørt over på lageret, siger johannes palsson. Rene produkter de fisk som primært anvendes i produktionen er kortlivede arter som tobis, brisling og sperling samt boarfisk og blåhvilling, der til kommer i stigende omfang afskær fra filetindustrien. de fisk som anvendes til fiskemel og fiskeolie, finder sjældent direkte vej til tallerknen som menneskeføde. - vi transformerer de arter vi ikke kan udnytte eller ønsker at spise direkte over i laks via dens foder, og kan vi gøre laksen endnu bedre, er vi glade, siger johannes palsson, der dermed peger på, at udviklingen inden for rensning af produkterne for miljøgifte er både et krav og et konkurrenceparameter. - ff skagen har for længst tilpasset sig de krav myndighederne stiller i forhold til miljøgifte, der er i fisken. vi ligger under alle grænseværdier i fiskefoder. det er også vigtig i konkurrencen, og der må vi ikke stå stille. vi skal blive ved med at udvikle os yderligere på det område, konstaterer johannes palsson. Et ekstra ben rensning af fiskeolie er da også et ekstra ben og en ekstra eksportmulighed for fiskemelsbranchen. i 2005 investerede ff skagen i et fiskeolierensningsanlæg. - vi er i gang med at rense fiskeolie for marine harvest, som er en af de største aktører inden for fiskeopdræt. der har vi signeret en aftale om, at vi skal rense det fiskeolie, de skal bruge til deres foderproduktion. det synes, vi er spændende, siger johannes palsson. Stor kapacitet danmark er en stor forbruger af fiskemel, men ff skagen eksporterer alligevel sine produkter til 60 forskellige lande verden over. Norge er med sit lakseopdræt den største aftager, og en af udfordringerne for en fiskemelsfabrik er, at råvaretilførslen er sæsonafhængig og ikke altid hænger sammen med aftagernes sæson. - Leverandørenes sæson hænger slet ikke sammen med aftagernes sæson. derfor er vi nød til at have et stort lager og det kræver en stor kapitalbinding. vi er nød til at have en stor kapacitet, når vores sæson er tidligt på året, og vore kunder især indenfor fiskeopdræt har sæson sent på året, siger johannes palsson, der sender størstedelen af færdigvarerne ud til kunder via skib. fiskemelsfabrikkerne skaber dermed aktivitet på havnen både når fiskerne kommer ind med deres fisk, og når de forædlede produkter skal ud til kunderne.

18 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 tørhavn Havnen vil være dynamo for vækst tekst René Dandanell foto René Dandanell Opkøb af arealer inde i landet skal skabe ny tørhavn uden direkte adgang til havet Havneselskabet ADP a/s vokser i løbet af kort tid arealmæssigt, når 200.000 kvadratmeter bliver lagt til de godt 600.000 kvadratmeter havnen i forvejen råder over i Fredericia. Men i modsætning til normalt så er der tale om arealer, der ligger lidt væk fra havnekajerne ud til Lillebælt. - Vi bygger en tørhavn, siger Jens Peter Peters, adm. direktør for ADP a/s, der driver havne i Fredericia, Middelfart og Nyborg. Ideen er at skabe et areal i baglandet, hvor logistik og transportvirksomheder kan placere sig. Med i billedet hører også, at de ledige arealer omkring havnen stort set er udnyttet, og derfor har ADP behov for at tilføre deres virksomhederne flere arealer. Men det er ikke kun derfor tankerne om en tørhavn nu er på vej til at blive realiseret. - Der er tale om et nyt forretningskoncept, siger Jens Peter Peters, der også peger på, at ADP gerne vil skabe arbejdspladser i området. - Vi vil gerne være en katalysator, en dynamo for vækst, siger havnedirektøren. Det er i Taulov Transportcenter, at den nye tørhavn vokser frem. Havnen vil udover de ti kilometer til havnekajen havde kort vej til motorvej og jernbane. Motorvejen med adgang både nord, syd, øst og vest ligger få kilometer fra arealerne, og jernbanen er også tæt på. - Beliggenhed forpligter, siger Jens Peter Peters, og nævner, at han tror på at både erhvervslivet og kommunen har interesse i den nye tørhavn. På forhånd har ADP været rundt til en række virksomheder for at undersøge interessen, og det har bekræftet, at der er grundlag for tørhavnen. Et samlet område Hvad der kommer til at ligge på arealerne arbejdes der med og få defineret, men Jens Peter Peters forestiller sig ikke, at det bliver pakhuse for korn og foderstoffer, Derimod forestiller ADP sig, at det kan være virksomheder med aktiviteter på havnen, der vil tættere på med deres kontor. Et andet område kan være efterbearbejdning af gods, der kommer over kajen. - Vi kigger langt ud i værdikæden. Det kunne være en webshop, der får varer i containere, siger Jens Peter Peters. Containeren kunne efter ankomsten til Fredericia blive pakket ud i tørhavnen, hvorfra køberne kunne få leveret varerne. Det kunne også være en logistik-operatør, der på vegne af flere webshop s ompakkede og sender varen af sted.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 19 Inspiration er hentet i Tyskland der er blevet skelet til udviklingen i havnen duisport i duisburg i tyskland, hvor skabelsen af en række logistikområder har skabt arbejdspladser i stedet for de mange arbejdspladser, der blev tabt da kul- og stålminerne lukkede. havnen i duisburg, der ligger i den vestlige del af tyskland, har adgang til havet via rhinen. havnen er blandt andet centrum for en række oversøiske ruter, og der håndteres tre millioner teu-containere årligt. et godt eksempel på en virksomhed, som ikke direkte er involveret i transport og logistik, er bilfabrikken audi. de etablerede sig i 2012 en samlevirksomhed med 500 arbejdspladser, de klargør audi erne til den lange rejse til markeder i asien. Det er på dette erhvervsareal i Taulov Transportcenter med kort afstand til motorvej og jernbane, at ADP a/s vil etablere en såkaldt tørhavn. duisport betegnes som den centraleuropæiske hub, hvor transporten bindes sammen med skib, jernbane og landevej. der er forbindelser til 20 lande, og havnen er forbundet med havnene Zeebrugge, antwerpen, rotterdam og amsterdam. i den forbindelse kan nærheden til taulov pakkecenter også spille en rolle med hensyn til en senere aflevering end ellers set. - det skal være kunder, der ser en fordel i at placere sig i et transportcenter, siger jens peter peters. Tålmodig investor akkurat som på havnearealerne har adp tænkt sig at investere i jord og bygninger, hvorefter de virksomheder, der etablerer sig, lejer sig ind. dermed kan virksomhederne fokusere på de opgaver, de skal løse, og kapitalen er ikke bundet i bygninger og jord. - transportvirksomhederne behøver ikke altid stå for store investeringer, siger jens peter peters, der også kalder adp for en tålmodig investor. - vi er en langsigtet investor, der godt kan vente på payback, pointerer havnedirektøren. de 150.000 kvadratmeter overtages 1. juli 2014, og der er aftale på plads med fredericia kommune om køb af 50.000 kvadratmeter yderligere med overtagelse 1. juni 2015 - vi er i gang med at bearbejde relevante kunder indenfor transport og logistik, siger jens peter peters, der også er klar til bygge, hvis kunderne kræver det. han vil dog ikke sætte en dato for første spadestik på arealet. det er en ændring i havneloven i 2012, der har gjort det muligt at ændre investeringsprofilen for havnene. dermed kan havnene involvere sig i andre aktiviteter, og jens peter peters peger på, at der i taulov allerede er samlet en række transport- og logistikvirksomheder i dag. udover de 200.000 kvadratmeter, der er aftale omkring, har adp fået forkøbsret på yderligere 550.000 kvadratmeter. Transport skaber arbejdspladser en af ideerne med danmarks multimodiale transportcenter er at skabe arbejdspladser. jens peter peters vil ikke lægge sig fast på et antal, men 500 eller 1.000 arbejdspladser kan blive effekten af tørhavnen.

20 havn Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart Nr. 2 juni 2014 Alt til godshåndtering... Havnen er et kæmpe aktiv for Fredericia tekst René Dandanell foto Associated Danish Ports A/S Terex Port Solutions Tel.: 7628 0102 www.port-trade.com Timars MRS Grabs Havnene er sat i verden for at skabe vækst og sørge for den daglige drift af havnens faciliteter, lyder det fra Fredericia s borgmester, Jacob Bjerregaard. Derfor falder ADP a/s investering i 200.000 kvadratmeter erhvervsjord i Taulov Transportcenter ganske godt i tråd med de visioner, der er lagt om at skabe arbejdspladser i Fredericia. Og det er ikke kun Fredericia, der får gavn af de kommende arbejdspladser, for det vil have en afsmittende effekt i kommunerne omkring. - Både lands og vands har Fredericia et kæmpe aktiv i havnen. Nu går den ind og spiller sig selv ind i en endnu mere fremtrædende rolle til at skabe udvikling i trekantsområdet, konstaterer Jacob Bjerregaard. Han peger på, at bestyrelsen i havneselskabet ADP og politikerne, der har sagt til et salg af jorden, har set rigtigt. - Det et en meget fremsynet beslutning, konstaterer Jacob Bjerregaard, der i øvrigt også selv har plads i bestyrelsen i ADP a/s. Han peger på, at de steder, hvor man har foretage nogle investeringer, der har det også gået fremad. - Det er modigt, klogt og fornuftigt, siger borgmesteren. Investeringen passer også godt sammen med, at Fredericia Kommune i en årrække har opkøbt jord netop omkring Taulov til erhvervsudvikling, og efter et ophold i salget af jord siden finanskrisens indtog åbnes salget igen.

Nr. 2 juni 2014 NyhedsmagasiNet om havne // fiskeri // transport // søfart havn 21 Thorsminde Havn overtager S/P Tønne tekst Nancy Frich kystdirektoratet har solgt uddybningsfartøjet s/p tønne - det betyder mere vand under kølen til fiskerne i thorsminde havn Pris 5.8 mio. det 25 år gamle uddybningsfartøj s/p tønne lå før overtagelsen i dok i thyborøn, hvor det er blevet gået igennem af a til Z, og derfor nu er leveret top tunet og nyrenoveret. prisen for fartøjet er aftalt til 5.8 million kroner. i forbindelse med handlen har thorsminde og hvide sande havn købt lagret af reservedele til de to fartøjer - tønne og træl. - det betyder, at vi hurtigt kan skaffe en reservedel, hvis uheldet er ude. det betyder videre, at vi kan minimere antal liggedage, hvis noget går i stykker, slutter Leif jensen. Lageret er fysisk placeret ved Blåtårn i hvide sande. for fremtiden er det folkene på thorsminde havn, der bestemmer hvornår og hvor meget sand, der skal pumpes i indsejlingen til thorsminde havn. i forbindelse med fiskens dag 15. juni var der officiel overdragelse af oprensningsfartøjet s/p tønne fra kystdirektoratet til thorsminde havn, som er en kommunal selvstyrehavn. det var da en meget tilfreds havnechef Leif jensen, som bød velkommen til direktør merete Løvschall fra kystdirektoratet og borgmester h.c. østerby fra holstebro kommune, som officielt stod for overdragelsesforretningen. Begge holdt tale ved overdragelsen og af begge taler fremgik, at der var indgået en god og konstruktiv løsning, som især vil komme brugerne nemlig fiskerne til gode. - der er ikke ændret ved, at det er staten, som har forpligtelsen til at holde indsejlingen oprenset. det nye bliver, at vi nu får en pose penge til formålet og så selv skal forvalte disse penge bedste muligt. i alt får vi 7 millioner kroner. det er et beløb, vi har forhandlet os frem til, ved at se fire år tilbage og tage et gennemsnit af, hvad der har været brugt på opgaven, siger havnechef Leif jensen, thorsminde havn, som ser frem til en fleksibel og effektiv udnyttelse af fartøjet. ud af de 7 millioner kroner skal fartøjet også vedligeholdes. Hurtig udrykning - efter planen vil vi uddybe på en måde, så vi har en dybde på over de 5 meter, som er vores norm. derved har vi en slags buffer, som kan komme os til gode i perioder, hvor vi har tilsanding. det vil blive en fordel for fiskerne, og skal gerne betyde at vi får færre dage, hvor havnen ikke kan besejles. vi har fået lavet nogle gode aftaler med besætningen som betyder, at vi er i stand til at udnytte resurserne optimalt. Nu hvor vi selv står på broen, kan vi rykke ud med kort varsel, siger Leif jensen, som har haft god hjælp af kollegaerne i hvide sande, da aftalen skulle forhandles på plads med kystdirektoratet. hvide sande havn har på lignende måde erhvervet uddybningsfartøjet s/p træl. Fiskeriskolen i Thyborøn Erhvervsfisker En 2-årig uddannelse, der består af: 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib. Fiskehandler En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af: 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen Praktik i en virksomhed Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks. butik, fiskebil eller supermarkeder. AMU kurser og efteruddannelser Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne) ROC og LRC Medicinkiste B og C basis og opfølgning Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning Navigation STCW kurser Kompetencecenter Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer, uddannelsesforløb og efteruddannelse Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv