Årsrapport 2011 sundhedstjenesten
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Del 1 - Udvikling i behov og ydelser Mors alder ved fødsel... 3 Graviditetsbesøg... 4 For tidligt fødte børn (Præmature)... 5 Småbørnsfamilier... 6 Handicapteams... 7 Amning... 7 Åbent hus arrangementer... 9 Konsulentrollen i institutionerne... 10 Behovsbesøg hos småbørn... 12 Samlet aktivitet for skolebørn... 15 Sundhedssamtalerne... 15 Vægtproblematikker på alle eleverne... 21 Ugesex... 22 Aktiv vurdering 10.klasserne... 23 Behovsbesøg hos skolebørn... 23 Børne-og ungeteams... 25 Samarbejde med hospitalerne i Regionen... 26 Studerende... 26 Utilsigtede hændelser... 26 Del 2 Målopfølgning på års-og udviklingsplan 2011 Mål 1: Konsulentrollen/hygiejne... 28 Mål 2: Forebyggelse af smitsomme sygdomme... 30 Mål 3: Fremme af børns motoriske udvikling... 32 Mål 4: Sundhedsfremme og forebyggelse hos skoleelever... 34 Mål 5: At fremme høj faglighed, trivsel og sundhed blandt sundhedsplejerskerne... 36 Mål 6: Prioritering og styring... 38 Mål 7: Tværgående mål... 39 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 1
Indledning Sundhedstjenestens målgruppe er gravide, småbørnsfamilier og skoleelever. Sundhedstjeneste har generelt som formål at styrke forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. I barnealderen er tilbuddet rettet mod forældrene, som har den primære omsorg for barnet. Gradvist er det barnet og den unge selv, der er i centrum for sundhedstjenestens tilbud. Årsrapporten for Sundhedsplejens virksomhed i 2011 er opbygget på følgende måde: Del 1 - Indeholder en beskrivelse af udviklingen i behov og ydelser. Del 2 - Beskriver i hvilket omfang målene fra års-og udviklingsplanen 2011 er opfyldt. 2
Del 1 - Udvikling i behov og ydelser Mors alder ved fødsel Tabel 1: Aldersfordeling for mødrene Mors alder ved fødslen (2011) Antal mødre 18 år 1 19 år 1 20 år 4 21 år 5 22 år 4 23 år 10 24 år 7 25 år 6 26 år 13 27 år 20 28 år 25 29 år 31 30 år 28 31 år 36 32 år 33 33 år 38 34 år 27 35 år 23 36 år 30 37 år 21 38 år 18 39 år 14 40 år 8 41 år 9 42 år 3 Total 418 Tabel 2: Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende Gennemsnitsalder Årstal 31,3 år 2008 31,5 år 2009 31,4 år 2010 32,0 år 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 3
Graviditetsbesøg 27 gravide har taget kontakt til sundhedstjenesten og fået graviditetsbesøg af en sundhedsplejerske i 2011. 23 gravide har fået ét besøg. 4 gravide har modtaget 2 besøg. Tabel 3: Udvikling i behovene for graviditetsbesøg Graviditetsbesøg Årstal 12 % 2009 7 % 2010 7 % 2011 Hyppige årsager til henvendelserne: Efterfødselsreaktioner efter første fødsel Depressive gravide Usikre gravide efter opfordring fra jordemoder eller egen læge (tidlig indsats) Mødre med OCD, ADHD, hvor egen læge henviser Her er et par konkrete eksempler fra graviditetsbesøg som en sundhedsplejerske har aflagt i 2011 En mor på 40 år, som er 3. gangs fødende. De to større børn er henholdsvis 10 og 14 år. Mor kontaktede sundhedsplejersken per telefon, da hun skulle være alene mor, faderen der ikke længere kommer i familien, vil ikke kendes ved faderskabet. Moderen kontaktede sundhedsplejersken, da hun gerne ville kende hende før fødslen, oplyse om hendes situation og vide, hvilket tilbud, sundhedstjenesten kunne give hende efter fødslen. En anden mor fik sundhedsplejersken kendskab til via børnehaven i forbindelse med, hun var på konsulentbesøg. Moderen ventede tvillinger og havde i forvejen en datter på 3 år. Moren var/er meget sårbar, da hun har haft af en voldsom depression og været indlagt herfor i 7 uger. Moren havde mange spørgsmål ved besøget og mange bekymringer i forhold til tilknytning, amning/flaske, søskendejalousi, hvordan de skulle få dagligdagen til at fungere og hvordan hun skulle klare det psykisk efter børnene kom til verden. Den tredje mor, ringede selv til sundhedstjenesten og bad om besøg i forbindelse med, de skulle adoptere en dreng på knap et år. Familien kendte ikke mange familier med børn og ville gerne vide, hvordan de kunne forberede sig til forældreskabet, samt hvilke tilbud, kommunen og sundhedstjenesten kunne give når, de kom hjem med deres lille dreng. En kommende mor ringer op og ønsker graviditetsbesøg pga.af amningen ikke forløb godt ved 1. barn. Vi snakker amning. Har ikke gode erfaringer fra sidste gang. Mor mener, at amme forløbet ikke gik godt pga.at de fra sygehusets side sagde, at de bare skulle lægge barnet til ca. hver 4 time og at barnet ville melde sig med behov. Mor fik store problemer. Barnet blev hurtigt sløvt og fik ikke nok mad. 4
Mor ville intensivere amningen denne gang. Sundhedsplejersken og moderen snakkede om, hvordan det kunne gøres. Der blev aftalt, at mor og far ville ringe lige så snart de havde født, så sundhedsplejersken kunne komme ud og se til dem og følge op på amme forløbet. For tidligt fødte børn (præmature) En for tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede fødsel, terminen. Terminen fastlægges som 40 uger fra sidste menstruations første dag. For tidlig fødsel er altså fødsel før udgangen af 37. graviditetsuge. 2011 (antal) 2011 (%) Født før 36 uge 25 børn 6 37 uge 25 børn 6 Nogle familier med præmature børn, har fået ét eller flere behovsbesøg, da det ofte giver større udfordringer at have et barn der er født for tidlig. Sundhedsplejerskerne laver en individuel vurdering ud fra familiens ressourcer og behov. Årsagerne til behovsbesøgene har ofte været: Kost Barnets udvikling Trivsel og familieliv En del af årsagerne til ekstra behov besøg kan klart understøttes ud fra undersøgelse som viser: Risiko for cerebrale senfølger er størst for de mest for tidligt fødte børn. 25% må leve med et egentligt handicap og yderligere 25% får problemer, som også ses hos ikke præmature børn - men som belaster børnene, bekymrer forældrene og kræver en særlig pædagogisk indsats både i børnehave og skole. Man har sporet en 10-20 % øget risiko for behov for specialundervisning hos børn der er født så lidt som 1-.2 uger før tiden. Et for tidligt født barn som udvikler sig langsomt og måske har lav intelligens kvotient kan gå ubemærket gennem de første skoleår Indlæringsvanskeligheder er tit koblet til vanskeligheder med at orientere sig i komplicerede sociale sammenhænge og med at fokusere opmærksomhed. Det bliver først opdaget når barnet er kommet langt bagefter og har lidt sine nederlag. Tabel 4: Udviklingen i antallet af tidligt fødte børn (før uge 38) Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 5
Antal for tidligt fødte Procentvis andel Årstal 44 9 % 2009 51 16 % 2010 50 12 % 2011 I forhold til landsgennemsnittet på ca. 5 % ligger Egedal højt med 12 % præmature. Ved meget for tidligt fødte børn (< uge 32) har sundhedsplejerskerne ofte deltaget i en udskrivningskonference på sygehuset med familie og neonatal afdeling. Småbørnsfamilierne Udviklingen i behov og ydelser hos småbørn Ingen småbørnsfamilier, har fravalgt sundhedsplejerskens besøg, dermed har der været 100 % tilslutning i 2011. Målsætningen for tilslutning til sundhedsplejens tilbud om hjemmebesøg til børn 0-8 mdr. er 95 %. Dette er dermed opfyldt. Der blev født 418 børn, hvortil lægges 34 tilflyttere (under 8 måneder) Sundhedsplejerskerne udførte 2912 hjemmebesøg i 2011 (2688 2010) Tabel 5: Antal besøg til småbørn ( 8 mdr.) fordelt på typer, 2011 Besøgstyper Antal besøg Etablering 418 1-2 uger efter etableringen 390 7-9 uger efter fødslen 429 4-4½ måned efter fødslen 420 8 måneder efter fødslen 428 Behovsbesøg 417 Forgæves besøg 45 Henvisning til læge/andre 65 I de sidste fem år er indlæggelsestiden efter fødsel faldet markant. Det er blevet standard, at flergangsfødende føder ambulant, dvs. at mor og barn udskrives direkte fra fødegangen fire til seks timer efter fødslen, mens førstegangsfødende typisk er indlagt på barselsgangen i 48 timer efter fødslen. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 3,5 dage i 2005 til 2,8 dage i 2010 på hospitalerne i Region Hovedstaden. I Egedal Kommune er der set en stigning på 10 % af nybagte familier der får besøg indenfor 6 dage. 6
Der har i perioden 2005-2010 er været en stigning, på landsplan, på 16 % i antallet af nyfødte, som indlægges for dehydrering, gulsot samt øvrige ernæringsproblemer inden for de første 28 dage efter fødslen (ugens tal for folkesundhed 32) Tabel 6: Antal ambulante fødsler Fødsler 2007 2008 2009 2010 2011 Ambulante fødsler 11 % 10 % 12 % 21 % 22 % Antal fødsler 567 597 598 500 418 Handicapteams En Sundhedsplejerske, har deltaget i handicap teams efter Serviceloven 32. Hun har deltaget i 6 møder i 2011 med henblik på udredning af et handicappet barn. Derudover har sundhedsplejersken udarbejdet 2 rapporter og deltaget i 2 tilsyn. Amning Om en mor ammer sit nyfødte barn, afhænger af mange både indre og ydre faktorer. Fuld amning vil sige, at barnet udelukkende ernæres af modermælk, eventuelt suppleret med vand og maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Det er dokumenteret, at hvis barnet ammes fuldt i mindst fire måneder styrkes barnets immunsystem, og der er både ernæringsmæssige, udviklingsmæssige og psykologiske fordele for barnet forbundet med det. Amning virker beskyttende for barnet overfor: udvikling af overvægt og fedme, immunsystemet og beskytter derfor mod infektioner, udvikling af astma og allergi, udvikling af type 1 diabetes og muligvis også type 2 diabetes, udvikling af leukæmi i barndommen Desuden er amning muligvis fremmende for den kognitive præstation. Helbredseffekter for moderen Amning virker beskyttende overfor: udvikling af kræft i bryst og æggestok, type 2 diabetes Amning har således betydning for en vid række af helbredsmål for mor og barn. De nævnte helbredsmål er af stor betydning både for individ og for samfund. På baggrund af ovenstående er sundhedsplejerskens arbejde med at bistå ved etablering og vedligeholdelse af amning af væsentlig betydning for folkesundheden. Sundhedsplejerskerne har en afgørende indflydelse på om amningen lykkes, og der er behov for en særlig indsats overfor grupper af mødre, der har problemer med at amme. Ved sammenligning af tal fra 14 kommuner i databasen Danmarks Børn 2009 ses det: Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse - At andelen af mødre under 20 år der ammer fuldt er 28 % 7
- Flere end dobbelt så mange mødre mellem 30 og 40 år der ammer fuldt er 66 % - Mødre over 40 år der ammer fuldt i mindst 17 uger er 65 % - Enlige mødre med højst ti års skolegang der amning fuldt er 35 % - At amme procenten ved 4 mdr. er 59,1 % og ved 6 mdr. 12 % Vi vil indenfor 1 år kunne sammenligne amme procenten med 72 kommuner som er i samme database. Amme procenten i Egedal Kommune er 71 % i 2011 (55 % i 2010), hvilket er meget flot. Den første kontakt til familierne Alle nybagte familier er blevet forsøgt kontaktet af en sundhedsplejerske telefonisk indenfor 3 hverdage efter udskrivelse. Tabel 7: 1. besøg efter fødslen af sundhedsplejersken hos alle nybagte familier i procent Aflagt besøg 2007 2008 2009 2010 2011 Inden 4. dag 5 7 5 5 22 5-7 dag 27 25 32 39 50 7-10 dag 33 29 31 27 23 Efter 10. dag 35 39 32 29 5 Årsager til at familierne får aflagt det 1. besøg forskelligt efter fødslen: - Præmature børn er indlagt længere tid - Nybagte familier hvor kvinden føder torsdag og kommunen først får fødselsanmeldelsen om mandagen - Fødselsanmeldelser der ikke kommer frem. Den nybagte familie ringer selv til sundhedstjenesten og spørger efter et sundhedsplejerskebesøg - En del familier skal til ambulant hørescreening og PKU-prøve og har derfor ikke tid til at modtage besøg af en sundhedsplejerske før efter flere dage Få familier, har ikke været mulige at træffe telefonisk indenfor 3 dage. Årsagen er, i de fleste tilfælde, at familiens telefonnummer ikke har været noteret på fødselsanmeldelsen, eller at familien har haft hemmeligt telefonnummer. Det har derfor været ikke været muligt at komme i telefonisk kontakt med disse familier. Familierne er efterfølgende blevet kontaktet pr. brev, og har de ikke reageret indenfor få dage, har sundhedsplejersken aflagt familierne et besøg på bopælen og tilbudt besøg ud fra kvalitetsstandarden for småbørn. 8
En anden årsag er at sundhedstjenesten ikke havde modtaget fødselsanmeldelsen fra hospitalet. I de tilfælde blev der oprettet en utilsigtet hændelse, som hospitalets risikomanager skal reagere på. Det sidste besøg hos familierne BOEL-test Det sidste besøg som sundhedsplejerskerne udfører hos småbørnsfamilierne er ved 8 måneders alderen. Ved besøget bliver der også udført en BOEL-test på barnet. BOEL = Blik Orienteret - Efter - Lyd BOEL-testen er en screeningstest, der foretages når barnet er 8-10 måneder. Det er en prøve, hvor sundhedsplejersken danner sig et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed og reaktion overfor bestemte syns- og lydindtryk og forhold, der har betydning for barnets udvikling. Testen er konstrueret til at opfange børn med kontaktforstyrrelser, høreog synsproblemer, utilfredsstillende miljøstimulation og hæmmede udviklingsfaktorer, der alle kan forhindre normal kontakt. 35 børn, klarede ikke Boel - testen optimalt: Børnene havde i disse tilfælde problemstillinger med kontakt, motoriske vanskeligheder, forkølelse eller dårlig hørelse To af børnene var handicappet og kunne derfor ikke klare testen. Andre havde allerede kontakt til egen læge/ørelæge En del blev bedt om at gå til egen læge I 10 tilfælde gentog sundhedsplejersken BOEL-testen efter nogen tid 3 børn klarede ikke 2. BOEL-test og blev henvist til egen læge Forgæves besøg hos familierne Der har været 45 forgæves besøg hos småbørnsfamilierne, hvor sundhedsplejersken måtte tilbyde nyt besøg. Det svarer til 1,7 % af alle hjemmebesøg. Årsagerne til de forgæves besøg: Familien ikke var hjemme Familien var syg Familien havde glemt at melde afbud Åbent hus arrangementer I 2011 blev der afholdt Åbent hus 9 forskellige steder. Det drejer sig om følgende steder: Dagplejens legestue, Smørum Hallen på Veksø Skole, Veksø Institutionen Blomsterhaven, Slagslunde Ganløsehallen, Ganløse Juniorklubben Degnebakken, Stenløse Græstedgård, Ølstykke Fritids- og juniorklubben Hampeland, Ølstykke Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 9
Byggelegepladsen Stengården, Ølstykke Maglehøjskolen, Ølstykke Antallet af fremmødte mødre (fædre) varierer fra 0 til 32. Det største fremmøde var på de steder, hvor der har været en lang tradition for afholdelse af åbent hus arrangementet. Tabel 8: Udviklingen i fremmødet på åbent hus arrangementer Gennemsnitligt antal deltagere pr. gang Antal afholdte Åbent hus Antal deltagere i alt Årstal 9,5 218 2081 2009 6,4 181 1146 2010 9,4 148 1551 2011 Sundhedstjenesten havde, som mål at der skulle deltage mindst 6 personer pr. gang - det er hermed opfyldt. I 2011 har der, foruden den faste sundhedsplejerske, deltaget eksterne fagpersoner i alle Åbent hus arrangementerne. F.eks. diætister, psykologer, tandlæger/klinikassistenter, tale-høre pædagoger, pædagoger fra daginstitutionerne, motorikkonsulenter og paramediciner, som alle har bidraget med aktuelle og relevante emner. Som noget nyt, blev der i foråret arrangeret Walk and talk med din sundhedsplejerske ved 2 Åbent hus arrangementer i kommunen. Der kom en avisartikel i Frederiksborg Amts avis d.10. maj 2011 om initiativet, og det resulterede i at flere sundhedsplejersker fik en dialog om emnet ved deres Åbent hus arrangementer. I uge 36-37 var emnet planlagt ved alle Åbent hus arrangementer, hvilket blev omtalt i Frederiksborg Amts avis d. 22. juli 2011. Alle sundhedsplejersker blev i august måned undervist af en fysioterapeut, med fokus på bækkenbundsøvelser og motion efter fødslen. Det har efterfølgende resulteret i at der nu gøres en målrettet indsats for at skabe dialog og udføre praktiske øvelser ved alle Åbent hus arrangementer. Efterfødselsreaktioner Se mål 1, del 2 Konsulentrollen i institutionerne Alle daginstitutioner er indtil februar 2011, blevet tilbudt 2 konsulentbesøg af en sundhedsplejerske på 1 time pr. besøg. Nogle institutioner har selv ønsket at tage kontakt til sundhedsplejersken ved behov, andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Tabel 9: Antal henvendelser vedrørende sundhedstjenestens konsulentfunktion Årstal Daginstitutioner Telefonisk Smitsomme Dagplejen Telefonisk 10
Konsulentbesøg henvendelse sygdomme konsulentbesøg henvendelse 2008 52 17 19 0 0 2009 89 61 26 8 4 2010 108 25 26 15 2 2011 57 22 20 13 4 Årsagen til at konsulentbesøget i 2011 er faldet med ca. 50 %, er at det ene konsulentbesøg nu hedder hygiejnetilsyn og står separat. Tiltag fra sundhedstjenestens side til alle institutioner: Mailet pdf fil: Smitsomme sygdomme hos børn og unge 2011, Sundhedsstyrelsen (januar) Mailet sundhedsstyrelsen vejledninger om sygdomme hos børn, som kan bruges til ophæng til forældrene (februar) Mailet link til 3 kortfilm om håndhygiejne (marts) Mailet pdf fil: 2 plakater fra fødevarestyrelsen: Sukkerspionen og Hvad snack`er du? (april) Mailet pdf fil: Mad til spæd-og småbørn, ny udgave 2011 (maj) Mail med orientering om hvordan det er gået med hygiejnetilsynene (juni) Mail med ny bog fra fødevarestyrelsen: Glad mad i børnemaven (august) Mailet ny pjece fra sundhedstjenesten: Af med bleen (oktober) Mail med en artikel om Præmature og sansemotorik (december) Mail med Sundhedsstyrelsen nye anbefaling om fysisk aktivitet (December) Hygiejnetilsyn i institutionerne I februar måned valgte sundhedstjenesten at ændre det ene konsulentbesøg til et hygiejnetilsyn, med en forventning om, at sygefraværet hos børnene i institutionerne vil falde. Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Eksempler på en ATP-måling i en institution: En måling på et køleskabshåndtag viste sig at være høj. Sundhedsplejersken og institutionslederen drøfter resultatet og kommer frem til, via den dialog de indgik i, at personalet altid holder på håndtaget under rengøring og polering af køleskabet og efterfølgende ikke afslutter med at rengøre håndtaget. Dette kunne fremover undgås ved at personalet nu blev gjort opmærksom på måleresultat og problematik og derved kunne ændre adfærd. Denne dialog havde ikke forekommet hvis der ikke var blevet taget ATP-måling. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse D.21. februar kom der en avisartikel i Frederiksborg Amts avis om initiativet, og alle borgerne kunne dermed læse om sundhedstjenestens tilbud om hygiejnetilsyn til institutionerne. Sundhedsplejerskerne oplevede indenfor få måneder, at de fleste institutioner havde taget imod tilbuddet. Institutionerne har meldt tilbage, at det har været meget brugbart for dem. Sundhedsplejerskerne oplevede at personalet i institutionerne var meget spørgende 11
og at flere institutioner efterfølgende har kontaktet dem og ønsket mere vejledning om hygiejne. Da hygiejnetilsynet blev modtaget så positivt, valgte sundhedstjenesten at tilbyde dagplejehusene og SFOèrne det samme tilbud. Ud af 38 daginstitutioner har 37 institutioner taget imod tilbuddet Det vil sige at vil sige 97 % har taget imod tilbuddet 2 dagplejehuse, ud af 3 har taget imod tilbuddet Der er nedsat en arbejdsgruppe i sundhedstjenesten, som evaluerer hygiejnetilsynet i januar 2012. Det reviderede konkrete forslag er klar til forår 2012, hvor der igen tilbydes hygiejnetilsyn. Konsulentrollen i SFO/klubber Alle SFOér og klubber er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg af en sundhedsplejerske på 1 time. Tilbuddet blev mailet ud til alle. Nogle SFOér og klubber har svaret: Nej tak, vi har ikke et behov, andre ønskede selv at tage kontakt til sundhedsplejersken ved behov. 6 klubber har taget imod et konsulentbesøg af en sundhedsplejerske. 6 gange er sundhedsplejerskerne blevet ringet op for sparring om sundhedsfaglige emner. Tiltag fra sundhedstjenesten side til alle SFOér og klubber: Mailet pdf fil: Smitsomme sygdomme hos børn og unge 2011, sundhedsstyrelsen (januar) Mailet sundhedsstyrelsen vejledninger om sygdomme hos børn, som kan bruges til ophæng til forældrene (februar) Mailet link til 3 kortfilm om håndhygiejne (marts) Mailet rapport fra sundhedsstyrelsen: Mistrivsel blandt skoleelever (april) Mailet ny hjemmeside: astma-allergiiskolen.dk (april) Mail om sundhedstjenesten tilbud om hygiejnetilsyn (maj) Sundhedsstyrelsen nye anbefaling om fysisk aktivitet (december) Behovsbesøg hos småbørn Der blev udført 477 behovsbesøg i 2011 af en sundhedsplejerske, udover de faste besøg, som tilbydes ud fra kvalitetsstandarden for småbørn i sundhedstjenesten. Behovsbesøg er blevet tilbudt i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken har vurderet, at familierne ikke har kunnet henvises til Åbent hus eller vente til næste faste besøg. Tabel 10: Udviklingen i antal behovsbesøg hos småbørn 12
År 2008 2009 2010 2011 Behovsbesøg 42 % 39 % 35 % 33 % Der er sket et fald i antallet af behovsbesøgene efter at sundhedstjenesten igennem årene arbejdet bevidst på at effektivisere standardbesøgene og behovsbesøgene samt at flere behovs familier er henvist til åbent hus. Procentvise fordeling af de ekstra aflagte hjemmebesøg i 2011 1. ekstra besøg 49 2. ekstra besøg 21 3. ekstra besøg 14 4. ekstra besøg 5 5. ekstra besøg 8 6. ekstra besøg 2 7. ekstra besøg 1 Fordeling af behovsbesøg på alder hos småbørn 26 % af besøgene blev foretaget inden børnene blev 1 måned 12 % af besøgene blev foretaget da børnene var 1-2 måneder 23 % af besøgene blev foretaget da børnene var 2-4 måneder 13 % af besøgene blev foretaget da børnene var 4-6 måneder 16 % af besøgene blev foretaget da børnene var 6-8 måneder 10 % af besøgene blev foretaget da børnene var 8 måneder Tabel 11: Problematikker ved ekstra besøg aflagt barnets 1.år, i procent Emne 2007 2008 2009 2010 2011 Amning 11 18 21 19 17 Efterfødselsreaktion 4 4 5 6 9 Familieliv 26 14 11 11 14 Gentagelses af boel 5 5 3 5 4 Kost 17 14 12 12 12 Motion 4 6 4 2 2 Søvn 5 5 2 3 3 Uroligt barn 9 6 7 7 5 Vægt 19 28 34 35 31 Tidlig udskrivelse 2 Tabel 12: Hvor mange af behovsbesøgene er aflagt indenfor barnets 1. måned? Emne 2007 2008 2009 2010 2011 Aflagte besøg i barnets 1.måned 21 % 21 % 31 % 27 % 37 % Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 13
Aflagte behovsbesøg i alt 566 596 497 435 477 Tabel 13: Hvor mange af behovsbesøgene er aflagt i de første 4 uger, ud af alle behovsbesøg til småbørn? Emne 2007 2008 2009 2010 2011 Antal aflagte behovsbesøg i alt 566 596 497 435 477 1. uge i procent 1 1 1 2 4 2. uge 4 5 6 6 11 3. uge 6 6 9 6 15 4. uge 9 7 11 10 17 Plus 5 uger 80 81 73 76 53 Eksempler på behovsbesøg i 2011 Sundhedstjenesten ringes op i april måned, af en far der er dybt frustreret over at hans kone er deprimeret. Deres barn er 1,5 år, derfor har familien ikke længere kontakt med sundhedstjenesten. Der aflægges efterfølgende 2 behovsbesøg i familien. Sundhedstjenesten ringes op af en sagsbehandler i juli måned, da hun ønsker at en sundhedsplejerske aflægger et besøg hos en familie, med en barn på 6 måneder, hvor moderen har været på krisecenter efter vold fra faderen. Efterfølgende får familien 4 ekstra besøg og sundhedsplejersken er i tæt dialog med sagsbehandleren. En mor til en dreng på 5 år henvender sig til sundhedstjenesten efter at have været til 5 års undersøgelse hos egen læge. Her viser det sig at drengen har en høj BMI og forældrene har behov for råd og vejledning omkring kost og motion. Sundhedsplejersken kom hos familien 1 gang om måneden og familien blev vejledt i hvilken kost drengen bør tilbydes og i hvilke mængder. I dialogen mellem sundhedsplejersken og familien blev det drøftet, hvordan drengen kunne være mere aktiv i sin hverdag, både i daginstitutionen og hjemme. Der blev vejledt ud fra Sundhedsstyrelsens Små Skridt og ud fra pjecen Spis, leg og ha det godt. Efter 2 måneder havde drengen tabt sig 1½ kilo og sammenholdt med at han var vokset i højden, var der sket en bedring i drengens højde/vægtkurve. Daginstitutionen blev inddraget og der blev lagt vægt på en mere aktiv hverdag for drengen. Der er nu sat gang i forskellige aktiviteter i institutionen med henblik på at få pulsen op hos børnene f.eks. ved forskellige lege. Efter aftale med familien kom sundhedsplejersken en gang om måneden i 6 måneder. En mor til en 3-årig pige ringede og ønskede et besøg, fordi datteren havde problemer med at blive renlig og ikke ville af med afføringen. Sundhedsplejersken aflagde efterfølgende to besøg hos familien, hvor de i fællesskab fik lagt en plan for, hvordan moderen kan gribe situationen an på bedst mulig måde. Ved 2. besøg kan der allerede ses en effekt. Pigen virker gladere og kunne sidde på toilettet og komme af med afføringen. 14
Familiecentret/ handicaprådgiver kontakter sundhedstjenesten med henblik på en familie med et handicappet barn, som blandt andet har trivsel-og søvnproblemer. Sundhedsplejersken aflagde familien besøg og ydede råd og vejledning med udgangspunkt i deres behov. Vægtstoprådgiver I starten af 2012 afslutter en sundhedsplejerske uddannelsen som vægtstoprådgiver. Sundhedsplejersken vil gennem uddannelsen blandt andet få indsigt i og viden om metoden Små skridt, en grundlæggende forståelse af overvægt og udfordringer ved vægtstop og vægttab for voksne personer, her under overvægtige mødre. Desuden opnår hun en viden om opbygning af et gruppeforløb for svært overvægtige voksne. Målet for vægtstoprådgivningen er varigt vægttab eller vægtvedligeholdelse. I december 2011 besluttede sundhedstjenesten at tilbyde et gruppeforløb til mødre med en BMI over 30, før de blev gravide. Vægtstoprådgiveren vil i januar-marts 2012 gennemføre indslusningssamtaler hos de udvalgte mødre. Samtalerne vil blive afholdt i hjemmet hos mødrene. Alle mødre der tager i mod tilbuddet, vil deltage i et gruppeforløb i løbet af 2012-2013, fordelt på 11 gruppesamtaler, hvor en række emner, teknikker, værktøjer og metoder gennemgås. Skoleeleverne Sundhedssamtalerne I 2011 udkom en ny vejledning fra sundhedsstyrelsen, Sundhedsydelser til Børn og Unge 2011, som vægter sundhedspædagogik/ klasseundervisning højt. Dette gav inspiration til at videreudvikle sundhedstjenestens tilbud til skoleelever, og det blev vedtaget at fjerne de individuelle sundhedssamtaler på 4 årgange/klassetrin i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2010. Umiddelbart herefter nedsatte sundhedstjenesten en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til, hvordan sundhedstjenesten bedst kunne planlægge et skoletilbud, som giver størst muligt udbytte og refleksion over egen sundhed, til eleverne. På baggrund af ovenstående blev det besluttet at tilbyde sundhedspædagogiske aktiviteter i 2 skolelektioner til de 4 årgange/klassetrin fra skoleåret 2011/12. For at sikre høj og ensartet kvalitet i de pædagogiske aktiviteter på skolerne, har samtlige sundhedsplejesker deltage i kurset Aktive Vurderinger (april, 2011), med henblik på at tilegne sig de nye redskaber og metoder, som skulle implementeres på de 4 årgange/klassetrin. Der blev efter kurset, arbejdet i forskellige grupper, som resulterede i at der blev udarbejdet detaljeret pædagogiske handleplaner til hver af de berørte årgange/klassetrin. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 15
Derfor blev sundhedstjenesten tilbud følgende pr. skoleåret 2011-2012: Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Aktiviteter Bh. Kl. Motorisk screening Elevernes motorik iagttages, af sundhedsplejersken og børnehaveklasselæreren, i små grupper og hver elev vurderes ud fra en motorisk screenings-skema. Individuel indskolingssamtale og funktionsundersøgelser med eleverne og forældrene Efterfølgende inviteres eleverne med deres forældre til en individuel samtale/ undersøgelse. Der gøres sammen med barn og forældre status over barnets helbredstilstand og evt. sundhedsmæssige problemer af betydning for barnets almene trivsel og skolegang. Højde, vægt, synsprøve, farvetest, høreprøve 1 kl. Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med forældre og elever Der tilbydes individuel samtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt. Synsprøve ved behov 2 kl. Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Hygiejne Vision: At antallet af infektionssygdomme falder, gennem bevidstgørelse af god håndhygiejne. Målsætning: At eleverne bliver bevidste om vigtigheden af hvordan, hvornår og hvorfor de vasker hænder, de undgår at smitte andre og selv blive smittet. 16
3 kl. Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med eleven Der tilbydes individuel sundhedssamtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt, synsprøve 4 kl. Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Venner/kammeratskab Vision: At øge bevidstheden hos eleverne om hvordan de påvirker hinanden både gennem ord og handlinger. Målsætning: At eleverne aktivt tager stilling og kommer med ideer til, hvordan kammeratskabet i klassen bliver endnu bedre. 5 kl. Gruppesamtaler eller Aktive vurderinger med eleverne Der udføres gruppesamtaler hvor der undervises i pubertet, bla. de forandringer der sker i kroppen, menstruation og forplantning. Eller der tages udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Pubertet Vision: At så mange som muligt accepterer sig selv som den man er, og at så mange som muligt er i balance med sig selv, er tilfredse med deres krop i det tempo foran- Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 17
Individuel højde-og vægtmåling dringerne sker. At piger og drenge får forståelse for hinandens forskelligheder. Målsætning: At hele klassen på samme tid får mulighed for at få viden og forståelse til deres egen og hinandens pubertetsudvikling. At så mange som muligt får indsigt og viden om sig selv og bliver fortrolig med den udvikling der sker i puberteten Højde, vægt 6 kl. Individuel sundhedssamtale og undersøgelse med eleven Der tilbydes individuel sundhedssamtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, så den danner grundlag for en systematisk vurdering af elevens sundhedstilstand, ud fra denne vurdering tilbydes sundhedsvejledning med udgangspunkt i elevens behov. Højde, vægt, synsprøve 7. kl. Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Krop og seksualitet Vision: At så mange som muligt aktivt vurder, deres følelser, grænser og begyndende seksualitet. Målsætning: At eleverne reflekterer over følelser og seksualitet. At flere bliver bevidste om flertalsmisforståelsens betydning. At deltagerene bliver endnu stærkere og mere selvstændige i deres valg. 8 kl. Sundhedspædagogisk aktivitet Sundhedseksperimentarium Sundhedseksperimentariet foregår i et passende lokale og består af mange forskellige sundhedspædagogiske øvelser, hvor eleverne vil få mulighed for at teste egen sundhedstilstand ved at udføre de forskelli- 18
ge øvelser Der tilbydes opfølgende samtale, til de elever der udviser behov for dette i forbindelse med sundhedseksperimentariets udførelse. 9 kl. Individuel udskolingssamtale og undersøgelse med eleverne Individuel samtale Sammen med den unge gøres der status over vedkommendes sundhedstilstand. Det tilstræbes at opfange sundhedsmæssige problemer før overgangen til voksentilværelsen, som kan have betydning for valg af uddannelse og erhverv. Vægt, højde, syn, hørelse. Farvesyn ved behov Sundhedspædagogisk aktivitet med Aktive vurderinger i klassen Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i metoden Aktive vurderinger, som tager udgangspunkt i elevernes egne meninger og holdninger. De vil gennem forskellige øvelser og spørgsmål få mulighed for at reflektere over egne og andres svar. Mellem øvelserne indlægges faktuel viden, som sammen med elevernes refleksioner giver dem et videns-og erfaringsgrundlag at videreudvikle sig fra. Emnet er Seksualitet og prævention Vision: At de unge bliver bedre til at være sig selv og træffe sunde valg, også når det gælder seksualitet Mål: At den enkelte elev bliver bevidst om egen viden og egne holdninger til seksualitet og prævention. At den øgede bevidstgørelse vil hjælpe eleverne til at træffe de beslutninger, som er rigtige for dem. På grund af ovenstående tilbud til skoleelever, er der sket et fald i antallet af udførte individuelle sundhedssamtaler/ undersøgelser i 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 19
Der er 6927 elever fordelt på 12 folkeskoler og en privatskole i 2011 og der er ydet følgende på de forskellige klassetrin: Klassetrin/ydelse Antal sundhedssamtaler/undersøgelser Børnehaveklasse 653 1.kl. 516 2.kl. 294 3.kl. 606 4.kl. 200 5.kl. 386 6.kl. 698 7.kl. 384 8.kl. 211 9.kl. 517 Behovskonsultation 429 Klasseundervisning 1989 Fravalgt 2 Henvisning til andre 31 Henvisning til læge 299 Møde 11 Specialklasse 58 Udeblivelse 284 Underretning 5 Tabel 16: Udeblivelser til sundhedssamtaler/undersøgelser Årstal Antal udeblivelser 2009 454 2010 388 2011 284 Årsagerne til udeblivelserne var ofte, at eleverne var syge, havde ferie eller klassen var taget på tur. Sundhedsplejerskerne mailer alle invitationerne ud til forældrene via forældreintranettet og til de ældre elever både via forældre-og elevintranettet. 2 familier har fravalgt sundhedssamtale/undersøgelse hos sundhedsplejersken i 2011 Mere end 99 % af alle skoleelever har ønsket konsultation hos en sundhedsplejerske Sundhedspædagogisk aktivitet på klassebasis 2., 4., 5., 7. 8. og 9. klasse 20
Mål 4, del 2 Fra skoleåret 2011-12 bliver eleverne kun vejet og målt på følgende klassetrin ud fra den nye kvalitetstandard for skoleelever: Børnehaveklasse 1. klasse 3. klasse 5. klasse 6. klasse 9 klasse. Vægtproblematikker på alle eleverne Tabel 18: Udviklingen i under- og overvægt hos skoleelever i Egedal Kommune Årstal Elever over 90 percentilen (overvægtige) Elever over 97 percentilen (fedme) Elever der er ekstremt undervægtige 2007 21,23 % 9,6 % 2008 21,19 % 9 % 2009 19 % 8 % 2 % 2010 18 % 7 % 2% 2011 16 % 6,5 % 1 % Der eksisterer desværre ikke mange statistiske opgørelser over udviklingen i børns vægt/overvægt, men når der sammenlignes med undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen: 11-15-årig livsstil og sundhedsvaner 2004 ses: 83 % var normal vægtige. 8 % var undervægtige. 9 % var overvægtige. Antal svært overvægtige er steget på landsplan fra 5,5 % i 1987 til 11,4 % i 2005. Der kom en avisartikel i Frederiksborg Amts avis d. 5 maj om færre overvægtige elever i Egedal Kommune, og der blev vist et kort indslag på TV 2 Lorry om aftenen om emnet. Sundhedsplejerskerne har deltaget i et 2 dages kursus med diætist og fysioterapeut Berit Elkjær, der har skrevet bogen Æblekinder og kondisko. Sundhedsplejerskerne fik konkrete anvisninger på, hvordan familierne kan vejledes så kræsne børn undgås, tykke, tynde eller dovne børn undgås. Der var løsninger til, hvordan familierne finder tid i en travl hverdag til samvær og hygge. Der var refleksion over idéer til sjov motion, sund og nem mad, som kræver et minimum af tid. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 21
Indskoling Motorisk screening i børnehaveklasserne Se mål 3, del 2. Mail-kampagner Der er sendt følgende mails ud til skolerne Mailet pdf fil: Smitsomme sygdomme hos børn og unge 2011, sundhedsstyrelsen (januar) Mailet sundhedsstyrelsen vejledninger om sygdomme hos børn, som kan bruges til ophæng til forældrene (februar) Mailet rapport fra sundhedsstyrelsen: Mistrivsel blandt skoleelever (april) Mailet ny hjemmeside: astma-allergiiskolen.dk (april) Mailet: 2 rapporter fra sundhedsstyrelsen, Skolebørnsundersøgelsen 2010. Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due (april) Mailet materiale om uges alkoholforbrug og festkultur. Det kan anvendes til forældremøder m.m. (September) Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger om fysisk aktivitet (december) Uge sex Sundhedstjenesten og ungdomsskolen deltog i den landsdækkende kampagne Uge sex i uge 6. Der blev afholdt 2 aftenarrangementer, som fandt sted i Klubben på Hampelandskolen og på Ungdomsskolen i Smørum for 7. 9. klasse elever, samt deres forældre. Det var med stor deltagelse ca. 100 personer. Elever, forældre og lærerne roste det efterfølgende. Der kom avisartikler i Frederiksborg Amts avis d.7. februar og d.9. februar. Alle sundhedsplejersker har deltaget i 3 dages kursus med Sexolog Rikke Thor. En del af undervisningen gik ud på, hvordan kan Sex italesættes, så de store elever får et naturligt forhold til sex i deres kommende voksne liv. WHO definerer seksuel sundhed således: Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, uden at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret. 22
Basisår på sexologuddannelsen Lederen af sundhedstjenesten og en sundhedsplejerske er optaget på basisuddannelsen som sexolog i 2012. AT TURDE... AT VOVE... AT KUNNE...At gå foran som rollemodel og påtage sig udviklingsmæssigt ansvar på et område som stadig er tabu i Danmark, men håndteret i det rette strategisk perspektiv, vil give væsentlig sundhedsmæssig værdi for de gravide, småbørnsfamilierne og skoleeleverne i Egedal kommune. Målet er at afdække og italesætte seksualitet, som i bedste fald vil give et fald hos borgere i Egedal Kommune som får kønssygdomme, uønsket graviditet og øge livskvaliteten, så de dermed får en øget sundhed i deres tilværelse. Aktiv vurdering - 10 klassecentret Der ses en del rygere i 10. klassecentret og i løbet af skoleåret ses at flere unge begynder at ryge. Fra tidligere erfaringer, hvor sundhedstjenesten tilbød rygestop kursus til denne gruppe, har det vist sig at ikke at have sin virkning. Mange var lige startet med at ryge og ønskede dermed ikke at stoppe, samtidig oplevede sundhedstjenesten at de tilmeldte unge ikke mødte op til kurset. Derfor tilbød sundhedstjenesten undervisning i klasserne á 2 lektioner, i metoden Aktiv vurdering. Formål: At elever bliver bevidstgjorte om egen rolle og får muligheder for at tage aktiv stilling til, om de vil være ryger eller røgfri. At inspirere og give ideér. At flere bliver bevidste om egne holdningers betydning og bliver endnu stærkere og mere selvstændige i deres valg. En klasse på 10 klassecentret tog imod sundhedstjenesten tilbud Behovskonsultationer hos skolebørn Tabel 21: Udviklingen i behovsbesøg hos skoleelever Årstal Antal behovskonsultationer i alt Behovskonsultationer i procent 2008 671 13 2009 639 11,3 2010 383 6,5 2011 429 6,2 Ud over ovenstående behovsbesøg, har mange elever henvendt sig til sundhedsplejerskerne med akutte eller stationære problemstillinger, for at få råd og vejledning. De har henvendt sig med mange forskellige sundhed-og trivsel problemer, hvilket stemmer overens med nedenstående landsundersøgelsen. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 23
Skolebørnsundersøgelsen 2010, København - Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2011, viser følgende: De fleste 11-15-årige er raske og har ingen alvorlige sygdomme eller diagnoser, men hver fjerde dreng og pige i denne aldersgruppe har et eller flere symptomer hver dag. En stor del tager også jævnligt medicin. De 11, 13 og 15-årige blev spurgt, om de har hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, svært ved at falde i søvn, svimmelhed, er ked af det, irritabel/ i dårligt humør eller er nervøse. Alle disse symptomer er almindelige blandt 11-15-årige, og 25 % af eleverne har ét eller flere af disse symptomer hver dag. Flere piger end drenge i 11- og 13-års-alderen har daglige symptomer, mens andelen næsten er den samme blandt piger og drenge i 15-års-alderen. Det hyppigste symptom blandt 11-15-årige er hovedpine. Hver fjerde pige og hver sjette dreng i disse aldersgrupper har hovedpine mindst en gang om ugen. Halvdelen af pigerne og flere end en tredjedel af drengene bruger lægemidler mod hovedpine mindst en gang om måneden. Store andele i denne aldersgruppe har også hyppigt ondt i maven og ondt i ryggen. Af de 15 årige oplever kun 33 % af dem at de har et godt helbred og det er faldet fra 53 % i 1984. Hvis der sammenlignes med voksengruppen (Sundhedsprofil for region og kommuner 2010) ses at 85 % af de voksne føler de har et godt helbred. Dermed kan det konkluderes at skoleelever klart har et større sundheds-og trivsel problem end den voksne befolkning. 24
Tabel 22: Problematikker ved ekstra konsultationer på skolerne i Egedal Kommune i procent problematikker 2007 2008 2009 2010 2011 Familieliv 1 8 12 12 14 Hørelse 19 18 14 22 13 Motorik 11 17 12 14 15 Psykiske symptomer 1 7 4 4 4 Somatiske symptomer 9 9 9 8 12 Syn 10 6 4 4 4 Trivsel 28 17 21 14 14 Vægt 21 25 24 22 23 Eksempler på behovskonsultationer Der er ydet sundhedsfaglig bistand til familier med skolesøgende børn i hjemmet som har resulteret i færre sociale ydelser fra familiecentret. Dreng der er gået om i 0. klasse. Sidste års motoriske screening viste meget stor usikkerhed, især omkring balanceøvelser. Øvelserne skulle gentages og der var en dårlig forståelse. Efterfølgende var drengen og hans forældre til sundhedssamtale hos sundhedsplejersken, som henviste henviste til både øjen-og ørelæge. Familien fulgte op på henvisningerne og det viste sig at drengen havde behov for briller og for at få lagt dræn i begge ører. I år viste den motoriske screening en helt anden dreng. Han viste sikkerhed i alle øvelser og havde nu en fin balance. Stor udvikling. Pige kommer til udskolingssamtale i 9. klasse. Elevens BMI er meget høj og hun har et lavt selvværd, så sundhedsplejersken aftaler ny samtale med pigen 14 dag efter. Ved denne samtale viser pigen ingen tegn på glæde over det vægttab hun havde haft og hun virker nedtrykt. Sundhedsplejersken beder pigen udfylde et depressions-spørgeskema på Psykiatrifondens hjemmeside. Denne viser at pigen har svær depression og efter aftale med pigen kontaktes egen læge, som giver pigen en akuttid dagen efter. Pigen henvises derefter til psykiater, får også der en hurtig tid og sættes i behandling. Der er kontakt med pige/forældre og lærere flere gange om ugen. Pigens skolesituation tages op på børne-og ungeteam. Efter ca. 4 ugers behandling er der ingen effekt af medicinen og pigen får det værre og indlægges på psykiatrisk afdeling. Børne-og ungeteams Der er etableret børne-og ungeteams for alle daginstitutioner fordelt på ti områder samt på alle folkeskolerne en gang månedligt, hvor en sundhedsplejerske er fast deltager i teamet. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 25
Sundhedsplejerskens opgave er at sætte fokus på de enkelte børns sundhedsmæssige problemer og deres trivsel. Derudover er opgaven at fastholde handlinger og holdninger, der bidrager til, at alle børn kan lære at tage vare på deres egen sundhed som voksne i et samspil med andre. Der har været 169 sager hvor en sundhedsplejerske har deltaget i 2011. Samarbejde med Hospitalerne i Regionen Hillerød hospital I 2008 blev der etableret et samarbejde mellem sundhedstjenesten og barselsafdelingen. Der afholdes to møder om året, hvor to sundhedsplejersker og den ledende sundhedsplejerske deltager. Der drøftes faglige emner for at sikre ens holdning, og der drøftes situationer, hvor familierne ikke oplevede et optimalt forløb. Herlev Hospital To gange årligt mødes chefjordemoderen, afdelingssygeplejerskerne på barselsafdelingen og de ledende sundhedsplejersker fra Klyngekommunerne for at drøfte faglige emner og konkrete sager. To gange om året mødes et hygiejneudvalg, hvor en hygiejnesygeplejerske fra Herlev hospital og en repræsentant fra Klyngekommunerne deltager. Den ledende sundhedsplejerske deltager, som repræsentant for Egedal kommune. Tidlig indsats Hospitalerne kontakter sundhedstjenesten telefonisk eller skriftligt i de tilfælde, hvor der er behov for tidlig indsats i form af graviditetsbesøg eller behov for et hurtigt besøg efter fødslen. Der er sket en kraftig stigning i 2011, hvor hospitalerne har ønsket en sundhedsplejerske med til møder om tidlig indsats. Studerende Sundhedstjenesten modtager sygeplejestuderende i uddannelsens 6. modul i en uges observationspraktik. Tabel 23: Antal sygeplejestuderende Uge Antal 19 5 37 3 49 3 26
Derudover har der været en studerende fra Professionshøjskolen Metropol, ernæring-og sundhed i en 6 ugers observationspraktik i september og oktober måned. Det resulterede i en eksamensopgave med titlen: Hvordan arbejder Egedal kommunes sundhedsplejersker og klubledere med sundhedsfremmende faktorer som sund kost og fysisk aktivitet, på kommunens folkeskoler og fritidsklubber? Hvilken indflydelse har det på skoleelever i 6.klasse? I 2012 kan det forventes, at der vil komme en sundhedsplejerskestuderende i et praktikforløb på 6 måneder. Der er indgået aftale mellem KL og sundhedsstyrelsen, hvor de studerende ikke selv, som tidligere, kan vælge den kommune de ønsker. Der vil ske en fordeling ligeligt mellem alle kommunerne i Region Hovedstaden. Utilsigtede hændelser Der er rapporteret 14 utilsigtede hændelser i 2011. Det er blandt andet: Hvor hospitaler har glemt at Faxe en fødselsanmeldelse. Konsekvenserne har været, unødig venten fra familier på en opringning fra sundhedsplejersken, at amningen er gået i stå, at barnet ikke har taget nok på. En sundhedsplejerske kommer ud til en nyfødt. Barnet er gult, slap, har ikke tisset i det sidste døgn, kan sutte ved brystet få sekunder. Familien var inde på hospitalet hvor barnet fik taget PKU få timer før og blev tilset af en jordmoder. Sundhedsplejersken kontakter hospitalet igen og får barnet indlagt i en uge hvor barnet for ordineret lysbehandling på grund af en forhøjet gulsot-prøve. En mor mailer til sundhedsplejersken efter at hendes datter har deltaget i aktiv vurdering om håndhygiejne (2. klasse). Datteren kommer hjem fra skole hvor hendes hånd er hævet, rød og klør efter at have smurt sig med glitterbug - creme til en øvelse hvor alle børnene smører hænderne ind i cremen, for bagefter at kunne se hvor grundigt de har vasket hænder. Sundhedsplejersken havde inden øvelsen spurgt alle elever om nogle led af håndeksem, og pigen havde ikke reageret/sagt noget. Efter mailen og en drøftelse i personalegruppen valgte sundhedstjenesten, at gøre særlig opmærksom på øvelsen og oplyse om fakta om glitterbug-cremen, i indbydelsen til forældre og elever, hvori forældrene skal maile tilbage hvis deres barn lider af håndeksem, da barnet så ikke bør deltage i denne øvelse. Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse 27
Del 2 - Opfølgning på års-og udviklingsplan 2010 Mål 1: Forebyggelse af efterfødselsreaktioner Enhedens mål At forebygge efterfødselsreaktioner hos mødre, og derved undgå følelses-og adfærdsmæssige problemer hos børnene. Resultat- og effektmål Resultatmål 1) At mødre med efterfødselsreaktioner får hjælp, så de bliver i stand til at tage vare på egne og barnets behov Procesmål 2) At mødre som er i risiko for at udvikle efterfødsels-reaktioner tilbydes gravidititetsbesøg eller henvisning til andre aktører. Alle mødre som har deltaget i efterfødselsgruppen har givet udtryk for at de har haft en positiv effekt af gruppeforløbet 3) At mødre som udviser tegn på efterfødselsreaktion visiteres til gruppe- eller individuelt tilbud afhængigt af sværhedsgrad eller henvist til andre aktører Blev målet nået? Ja Delvis Nej Sundhedstjenesten danner i samarbejde med familieafdelingen et team der består af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra familieafdelingen, som skal lede en samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktion. Sundhedsplejerskerne indstiller mødrene til samtalegruppen, efter en vurdering af det udfyldte Edinburgh-skema. Der tilbydes et visiteringsmøde med både mor og far i eget hjem, som varetages af enten sundhedsplejersken eller familiekonsulenten. Efterfødselsgruppen blev evalueret i selve gruppen og der blev klart givet udtryk for stor effekt af gruppeforløbet. I maj måned evaluerede en arbejdsgruppe bestående af lederen af familiehuset, en familiekonsulent, en sundhedsplejerske og lederen af sundhedstjenesten efterfødselsgruppe tilbuddet. 28