Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Relaterede dokumenter
Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring Vejledertypologi Hvad er et projekt? Hvorfor projektstyring? Planlægningsparadokset Værktøjer

Samarbejde, Læring og Projektstyring - SLP

SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Modsætning Paradoks Dilemma. Eksempel. Hvad er et initierende problem?

Problemorientering, samarbejde og vejledning

Problemorientering, samarbejde og vejledning. Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem?

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Samarbejde, læring og projektmanagement (SLP)

HUSK AT: Et overblik over projektfaserne: SLP-3: Problemorientering, samarbejde og vejledning. Hvad er et problem? Eksempel

Projektdesign. Projektdesign. Projektdesign. Mål: Midler/program: At I opnår en forståelse for hvad et projektdesign er.

P0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Kursusplan. Introduktion til problemorienteret projektarbejde

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

P2 Procesanalysen. Procesanalysen er et værktøj til at styre jeres udvikling af projektarbejdets faglighed

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse

PROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)

Jungs personlighedstyper

Problemorienteret projektarbejde

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Projektpræsentation. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1)

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Projektformidling, Projektpræsentation, illustrationer og procesanalyse. Typer af formidling. Øvelse 1. Hvad siger erfaringerne (1)

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

VUC Nordjylland, Aalborg

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

PV9: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Målet med denne kursusgang er at I får

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

SLP kurset

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Vejledning for modulet

P0 erfaringsopsamling

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Vejledning for modulet

Projektarbejde. AFL Institutmøde den Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektpræsentation. Formidling og procesanalyser. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Bedømmelse af specialer på 7. BK

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

Teamkoordinator-uddannelsen

Samarbejde, Læring og Projektstyring SLP 8. Projektstyring. Introduktion. Gode råd fra procesanalyser, D320: Det gode samarbejde:

Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016

Prøveform og prøvebestemmelse

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

P0 erfaringsopsamling. Introduktion. HVAD er refleksion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Kognitions- og neuropsykologi

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Ledelse af forandringsprocesser

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Projektorienteret forløb - Praktik

Klinisk periode Modul 4

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Pædagogisk psykologi

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

Prøveform og prøvebestemmelse

Studieområdet htx, august 2017

Billedkunst B stx, juni 2010

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Akademisk tænkning en introduktion

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Individ og specialpædagogik

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Transkript:

Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler At få startet en registrering af gruppens SLPbeslutninger, en såkaldt portfolio. At præsentere nogle værktøjer til at starte problemanalysen med. 1 Problemorientering, Læring og Vejledning Midler/program: Opstilling af SLP-mål for P1. Erkendelsesprocessen i det problemorienterede projektarbejde Hvad lærer man? Vejledningens form og indhold. Samarbejdet mellem vejledere og studerende. Portfolio - Problemanalyse - hvorfor, hvad og hvordan. 2 Emner fra SLP kurset Vejledning Samarbejde Projektstyring Læreprocessen Dataindsamling, gennem opgaveløsningen i SLP kurset (Portfolio) Refleksion Procesanalyse 3 1

Opstilling af SLP-mål for P1 1. Udgangspunktet er de gode råd til P1, fra de procesanalyser for P0, som gruppens medlemmer har været med til at lave. 2. Opstil fælles mål/forventninger for gruppen for P1 indenfor de forskellige emner i SLP kurset: Samarbejde internt i gruppen Samarbejde med vejledere Projektplanlægning/styring Læring/læreprocessen 3. Forsøg at gøre målene så konkrete som muligt, ved at stille flere (mindre) mål/forventninger indenfor hver pind. 4 En lille historie. 5 Hvad har døde katte og punkterede cykler at gøre med problemorienteret projektarbejde? 6 2

Projektarbejde som erkendelsesproces -1 1. Finder ud af der er noget man ikke ved. 2. Formulering af praktisk problem. 3. Formulering af teoretisk(e) problem(er) 4. Metode valg 5. Teori valg 6. Evt. praktisk løsning af praktisk problem. 7 Projektarbejde som erkendelsesproces -2 Initierende problem Hvorfor? Problemanalyse Problemformulering Projektafgrænsning Problemløsning Hvorfor (Hvordan)? Analyse Konstruktion Hvordan? 8 Vejledningens indhold - 1 Problemorienteret vejledning hjælper gruppen med: At skelne mellem emne, problemstilling og perspektiv At fastholde det metodiske perspektiv At arbejde refleksivt 9 3

Vejledningens indhold - 2 Fagorienteret vejledning hjælper gruppen med: At forbinde undren/problemstilling med videnskabelig viden At finde sammenhængen mellem empiri/data og teori Kendskab til central litteratur 10 Saglig faglig vejledning Problemorienteret vejledning At se forskellen og sammenhængen imellem baggrund, problem, analyse, konklusion og perspektiv. At fastholde det metodiske perspektiv fra problemformulering til design og analysen. At arbejde refleksivt, dvs. jævnligt at genvurdere sit arbejde med henblik på at justere, udvikle og afgrænse sit undersøgelsesdesign. + + + + Fagorienteret vejledning Gruppen konfronteres med verdenshistorien og dens metode. Undren forbindes med videnskabelig kundskab, teori og arbejdsteknikker. At formulere teoretiske og empiriske perspektiver og problemstillinger. At vise hvorledes delspørgsmål kan belyses. 11 Vejledningens form - 1 Produktvejledning Procesvejledning Laissez-faire vejledning Kontrolvejledning 12 4

Vejledningens form - 2 Produktvejledning Fokuserer på faglig viden Sammenhængende projektrapport Løsningsorienteret Produktorienteret (Færdig konstruktion - færdig rapport) 13 Vejledningens form - 3 Procesvejledning Ser projektarbejde som erkendelsesproces Vejledning i gruppesamarbejde Igangsættelse af refleksive processer Stille spørgsmål i stedet for at angive løsninger 14 Vejledningens form - 4 Laissez-faire vejledning Gruppen får lov at passe sig selv Manglende engagement Overordnede og tilfældige kommentarer Minimalt tidsforbrug 15 5

Vejledningens form - 5 Kontrolvejledning Gruppen sættes på prøve Tænker på bedømmelsen Én lang eksamen Interesse for hvad den enkelte studerende kan 16 Hvilken type vejledning passer til de enkelte faser i erkendelsesprocessen? 17 Indhold Form Produktvejledning Resultatorienteret Procesvejledning Forløbsorienteret Laissez-faire vejledning Konfliktsky eller uengageret Kontrolvejledning Eksamensrettet Kontrolvejledning Tjekker kapacitet Problemorienteret vejledning Stimulerer analysen og konklusionerne. Giver forslag til problemformulering, analyse og konklusion. Ser efter den røde tråd. Vil stimulere selvstændig, selvvalgt analyse. Stiller spørgsmål til problemstilling og problemfelt. Alt tillades blot gruppen arbejder med projektet. Den konfliktsky vejleder accepterer alle papirer, mens den uengagerede måske blot udebliver fra møder eller vender tommelfingeren nedad. Sætter deadlines og kontrollerer jævnligt, at arbejdet med problemstillingen skrider frem. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet Fagorienteret vejledning Vil lede projektet i retning af bestemte faglige spørgsmål. Giver forslag til tolkning og valg af teori og metode. Vil stimulere kritisk selvvalgt brug af teori og metode. Kan være diciplin- eller genstandsorienteret. Alt tillades, blot gruppen læser nogle bøger. Vejledningen vil typisk bestå i bogtitler. Vejlederen er tilfreds, hvis gruppen læser og refererer. Dårlig kvalitet slipper igennem. Diciplin/studieordningsbaseret rådgivning. Sikrer sig at gruppen har forstået teorien til bunds. Meget aktiv i slutningen af projektarbejdet. Vejlederen deltager i arbejdet og Medlæsende og medansvarlig konfronterer gruppen med de opgaver, vejledning. Udspørger gruppen de har stillet op. om teorierne. Gymnasiemodellen. 18 6

Hvad kan gå galt i samarbejdet? 19 Forskellige forventninger Projektets form og indhold Studiets mål Vejledernes forventninger Studerendes forventninger 20 Undersøgelsens konklusion Undersøgelsen efterlader et indtryk af at studerende og vejledere i nogle tilfælde "går fejl" af hinanden, måske fordi kommunikationen mellem dem ikke fungerer. Det kan have en selvforstærkende effekt hvis en gruppe føler at deres vejleder ikke er interesseret eller kvalificeret og derfor ikke tager kontakt til ham/hende. Det opfatter vejlederen som gruppen ikke vil vejledes hvorefter de får lov at passe sig selv hvilket igen fører til at gruppen for bekræftet deres indtryk af vejlederen. En dårlig cirkel er startet og det kan være svært at komme ud af den. 21 7

Opgaver til SLP mm3 Udvikling af samarbejdet med vejlederne: I dag Udarbejd et udkast til en samarbejdsaftale hvor I tager udgangspunkt i vejledertypologien fra kurset samt jeres egne erfaringer og forventninger. Elementer I kan overveje er :! Hvilken type vejledning ønsker I? Hvorfor det?! Ønsker I samme type vejledning i hele projektperioden?! Hvornår skal der holdes møder?! Vil I mødes med begge vejledere samtidigt eller hver for sig?! Vil I anvende ordstyre på møderne? Hvem skal det være?! Hvilken rolle skal vejlederne have i forhold til jeres projektorganisation? 22 På næste vejledermøde Diskuter udkastet med jeres vejleder og diskuter jer frem til en aftale I sammen kan gå ind for. (Samarbejdsaftalen er et dokument til jeres portfolio). På de efterfølgende vejledermøder Overholdes samarbejdsaftalen? (Før mødet bør I udpege en referent der også holder ekstra øje med mødets afholdelse Følger det aftalen? Er det et godt møde? Hvad kunne der eksperimenteres med?) I kan evt. lade første punkt på hver mødedagsorden hedde Hvad vil vi afprøve på dette møde? F.eks.:! Prøve med/uden ordstyre.! Ændre ordstyrens opgaver.! Ændre jeres indbyrdes placeringer omkring bordet (også vejledernes).! Hvad I end måtte komme i tanke om af store og små ændringer så gør det til en vane at eksperimentere med mødeformen eller oplægget til mødet. Husk efter mødet at diskutere hvad I syntes om det. Skriv ned hvad prøvede og hvad der kom ud af det. Det skal med i jeres portfolio. 23 Hvad er en portfolio? En dokumentmappe (gerne elektronisk) der indeholder: Mål/forventninger Beslutninger/aftaler Planer Planlagte eksperimenter Resultater Vurderinger/refleksioner 24 8

Hvorfor lave en portfolio? 1. For at kunne dokumentere/huske projektarbejdsprocessen 2. For derved at kunne reflektere arbejdsprocessen 3. Som baggrundsmateriale til at kunne skrive procesanalysen 25 Forslag til portfolio ens indholdsfortegnelse Mål/forventninger: SLP-mål, øvrige læringsmål Samarbejdsaftaler: internt, med vejledere Andre aftaler Analyse: metoder, parametre, resultater Projektplaner: aktivitetsdiagram, kalenderplaner Projektdesign Møder: regler, dagsordener, referater Eksperimenter: roller, arbejsdsdeling, skriveprocessen Resultater af øvelser Dokumenthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering 26 Hvorfor skal man analysere sit problem? LP Kone Vand Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone? 27 9

Hvad er analyse? 1. Få overblik over problemstillingen (det initierende problem) Stil spørgsmål Se perspektiver 2. Opdel problemstillingen i mindre dele og underproblemer Top down nedbrydning Brain storm + strukturering 3. Undersøg alle underproblemerne kritisk! Examiner Sammenlign/find modsætninger Mål/estimer 28 Værktøjer til de første 2 dele af analysen 6 H-modellen Hvem? Hvorfor? Hvad? Problemstilling Hvor? Hvordan? Hvornår? Post It Brain storm 1. Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter 2. Alle lapper klistres op på tavlen 3. En eller flere læser stikordene på alle lapperne op 4. Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen 29 10