Projektpræsentation. Formidling og procesanalyser. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Transkript

1 Formidling og procesanalyser Projektpræsentation SLP 4 Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Hvad skal der stå i procesanalysen Hvad er en god procesanalyse Tidsplan for konsultation i grupperum For projektdeltagere For bevillingshavere For beslutningstagere For kursister For eksaminator og censor? 1 2 Hvad siger erfaringerne (1) At der ikke er nogen rigtig måde at fremlægge på, hver sin præsentationsstil. Sørg for at have identificeret hovedbudskabet, og at få det frem. Sørg for at du er forberedt tilstrækkeligt: overvej om du brug for et fuldt manuskript, hvilke stikord du har behov for, om du har brug for at have noter med til fremlæggelsen og så er spejlet en god ven i nøden. Hvad siger erfaringerne (2) Tænk ikke alene på målgruppens forventninger til dig, men dine forventninger til målgruppen - og antag altid det bedste. Inspireret af Eisenberg, Inspireret af Eisenberg, Hvad siger erfaringerne (3) Kropssprog (1) Udnyt at du er i ansigt til ansigt interaktion: Hold øjenkontakt Overvej dit kropssprog Overvej din stemmeføring rytmen tempo højde Påvirk stemningen. Inspireret af Eisenberg,

2 Kropssprog (2) Kropssprog (3) SLP-grupen, Aalborg Universitet 7 8 Hvad siger erfaringerne (4) Hvad siger erfaringerne (5) Find balancen i din præsentation: Brug evt. flere medier på en gang, ex. PP/Slides Tavle Overvej flowet i præsentationen Stoftrængsel Tynde perioder Brug flere koder: Billeder Grafer Tabeller Ord Historier Inspireret af Eisenberg, Herskin, Hvad siger erfaringerne (6) Hvad siger erfaringerne (7) Overvej om muligt de fysiske rammer omkring præsentationen: Hvordan er lys og lydforholdene Hvordan kan tilhørerne bedst arrangeres i forhold til centrum for præsentationen. Er der skabt det nødvendige rum for dialog. Er der de nødvendige remedier til stede, lige fra kridt og pegepind til mere teknologiske faciliteter. 7 guidelines fra kommunikationschefen på Grundfos: timing så budskabet ikke kommer for tidligt eller sent, at bryde budskabet ned så det bliver letforståeligt, at sikre sig at budskabet ikke efterlader ubesvarede spørgsmål, at være bevidst om samspillet imellem mediet og budskabet, at vurdere budskabets relevans, at sikre budskabets troværdighed, og at benytte visualisering til at lette forståelsen. Inspireret af Eisenberg, Holgaard,

3 Projektskrivning Øvelse 1 Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Kritiske punkter i rapportskrivning. Hvad kendetegner en god rapport i form og indhold? Snak med sidemanden og fortæl, hvad I hver især opfatter som god formidling. Sammenfat de væsentligste krav, I sætter til god formidling 5 minutter, så samler jeg op Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Rapporten skal indeholde alle oplysninger - og ikke flere - som er nødvendige til at dokumentere, analysere og et. løse problemet. Rapporten skal have et logisk flow => en god struktur Rapporten bør ikke indeholde kommentarer om arbejdsprocessen evt. kommunikations og samarbejdsproblemer. Få en ensartethed i rapporten, både hvad angår den grafiske og sproglige form, samt layoutet. Læseren skal let og hurtigt kunne identificere rapportens relevans i forhold til egne forudsætninger/interesser Hvad siger erfaringerne (3) Hvad siger erfaringerne (4) Læseren skal kunne læse rapporten trinvis: Hvis modtageren kun er interesseret i resultater, læses indledning og konklusion. Disse skal derfor kunne stå alene (hvis intet andet er anført). Hvis læseren bliver nysgerrig læses de hovedafsnit som han/hun finder interessent. Hvert afsnit må derfor meget gerne kunne stå alene - ellers skal referencer til tidlige kapitler anføres. Hvis modtageren er yderligere interesseret læses resten af hovedafsnittene. Hvis modtageren har brug for alle detaljer læses også appendiks og bilag. Rapporten skal være indbydende, overskuelig, præcis og letlæselig - pas på med lange komplicerede sætninger og fremmedord

4 Hvad siger erfaringerne (5) Hvad siger erfaringerne (6) Rapporten skal være troværdig, dvs. at citater skal fremgå som citater at referater fra kilder skal fremstå som sådanne hvis det er egne ideer/iagttagelser skal dette fremgå vurderinger skal præsenteres med vurderingskriterier og grundlaget for vurderingen projektets afgrænsninger skal fremgå klart projektets metoder skal være gennemskuelige forudsætningerne for konklusionerne skal fremgå at evt. politiske, religiøse eller moralsk normer fremstår som sådan. 19 Jørgen Helder har lavet 39 anvisninger til god skrivning i bogen: Virksomhedens informationsplanlægning og formidling Samfundslitteratur Se uddrag på nettet på kursets hjemmeside 20 Og så en lille historie om tegnsætning... Hænges, ikke benådes ELLER Hænges ikke, benådes Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelsen Linket i kæden af kapitler At følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig Pause Repetition fra P0 Gode råd til synopsis Philosopher Animal doctor Muslim Young girl butcher Det skal være kort og præcist Problematikken skal bøjes i neon De primære metoder skal nævnes Hovedkonklusionen skal også med Logikken skal være klar farmer wolf artist

5 Øvelse 2 At skrive synopsis trinvis (1) Overvej de 3 eksempler på synopsis, som udleveres til jer nu, Brug ca. 10 minutter på at læse dem hver især, og diskutere deres styrker og svagheder med sidekvinden Herefter samler vi op. Initierende problem på 2 linier De 3 væsentligste metoder Hovedkonklusion på problemanalysen Problemformulering på 2 linier De 3 væsentligste metoder Hovedkonklusion på problemløsningen At skrive synopsis trinvis (2) IMRAD: Introduktion, Metoder, Resultater And (og) Diskussion Introduktion: kort indledning f.eks. Initierende problem Resultater: hvad kom der ud af at bruge metoderne Repetition fra P0 Gode råd til indholdsfortegnelsen Overvej antallet af kapitler i forhold til projektets samlede sidetal. Overvej overskueligheden i indholdfortegnelsen - har I opdelt kapitlerne i for mange niveauer? Overvej informationsværdien - er overskrifterne sigende eller er kapitlerne opdelt i for få niveauer Metoder: de væsentligste metoder Diskussion: Konklusion og perspektivering Mere end en indholdsfortegnelse Opbyg en oversigts indholdsfortegnelse for hele rapporten (Brug evt. brainstormsmetoden) Hver undergruppe med ansvar for første udkast til et kapitel laver en detaljeret indholdsfortegnelse - så den redigeres allerede der. Disse føres løbende ind i den samlede indholdsfortegnelse - som danner kultur for efterfølgende kapitler. En iterativ proces skal så sikre ensartethed, et logisk forløb og en høj informationsværdi. Kritiske punkter i skriveriet En præcis synopsis En sigende indholdsfortegnelse Linket i kæden af kapitler At følge læseren igennem kapitlernes form og indhold Samspillet og balance imellem tekst og illustrationer At få formidlingen videnskabelig

6 Procesanalysen Forventninger Beskriv først jeres forventninger til Projektarbejdet. Hvordan forløb processen? I skal beskrive jeres projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter som I finder relevante. I skal komme ind på følgende områder: Projektplanlægning og projektstyring Samarbejdet i gruppen Samarbejdet med vejlederen Læring Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med alle beskrivelserne! Procesanalysen Projektplanlægning Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er? Find ud af det. Har I haft en projektleder i gruppen? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver motivering kontakt udadtil - andet) Hvordan udføres de opgaver i jeres organisation? Samarbejdet i gruppen Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer? Har I en samarbejdskontrakt? Hvorfor/Hvorfor ikke? Hvor tit holder I møder? - hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer? Har I talt om jeres forventninger til hinanden? F.eks. om hvad I ville lære i Projektet og hvilken arbejdsindsats I forventer af hinanden? Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe? Er der nogle der taler hele tiden? Er der nogen der aldrig siger noget? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne? Hvorfor? Procesanalysen Samarbejdet med vejlederen Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder? Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen? Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder? Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere næste semester? Læreprocesserne Hvad gør I hvis I ikke forstår det der bliver sagt/eller står i bogen? Hvordan lærer du bedst? Hvordan hjælper/stimulerer vejlederen jeres læreprocesser? Hvilken læringsstrategi er bedst til projektarbejde? Procesanalysen Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer og ikke mindst HVORFOR? Gode erfaringer: Dårlige erfaringer: 1. Vi havde det sjovt 1. Tidsplanen holdt ikke 2. Osv. 2. Osv. For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P1 sådan at de bliver til gode erfaringer Strukturen i procesanalysen Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation?) Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer HVORFOR? - Dårlige erfaringer HVORFOR? - Forslag til KONSTRUKTIVE ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. Samarbejdet i gruppen Samme struktur Samarbejdet med vejlederen Samme struktur Læreprocessen Samme struktur En procesanalyse fylder typisk fra 3 5 sider + ½-1 side pr. studerende med en individuel analyse af egne styrker og svagheder ifht. Projektarbejde (og cases), samt en refleksion over hvordan man vil forbedre sine svagheder Eksempler på konstruktive udsagn: Vores vejleder har vi ikke haft så meget kontakt med som forventet. Her vil vi næste gang sørge for at få afklaret, hvad vi kan forvente af ham, og sørge for at udsende dagsordener til møderne i god tid. Vi fik alt for travlt til sidst. Næste semester vil vi derfor prøve at lave en tidsplan med deadlines undervejs så de travle perioder fordeles mere

7 IKKE konstruktive udsagn er fx: Det var et problem at vores vejleder skulle på ferie i vores projektperiode. Vi fik alt for travlt til sidst. Næste semester vil vi derfor komme tidligere i gang Vi havde et gruppemedlem, som ikke lavede noget. Det gav en del frustrationer. Nogle gruppemedlemmer blev sure, når deres arbejdsblade blev kritiseret Seminaret tjener til at gøre status over projektarbejdet, dels ved at gruppen redegør for projektets helhed, som den nu tegner sig, dels ved at vejleder og opponentgruppe giver respons til denne helhed. Således afholdes statusseminaret som afslutning på projektets første faser, d.v.s. problemanalysen (med problemformulering) og projektafgrænsning, og på et tidspunkt, hvor det er vigtigt at klarlægge løsningsmuligheder samt handlingsprogram for problemløsning. 38 Den mundtlige fremlæggelse Redegørelse for problemstilling/- formulering og analyse Problemafgrænsning Løsningsstrategier (metoder) Pga tidsbegrænsninger (8-10 min) foreslåes at kun en (eller max 2) af gruppens medlemmer fremlægger. 39 Skriftligt oplæg (arbejdsblade) til statusseminar, oplægget KAN indeholde: 1. En fremstilling af projektets problemstillinger. 2. Redegørelse for metoder til informations- og videnssamling. 3. En redegørelse for gruppens projektafgrænsning og delmålsformuleringer. 4. En struktureret oversigt over projektets indhold. 5. En struktureret oversigt over den planlagte løsningsstrategi. 6. Aktivitetsdiagram og tidsplan. 7. Logbog og procesanalyse. 40 Afvikling af statusseminar. et varer alt i alt incl. den mundtlige fremlæggelse 30 min. pr. gruppe. Som opponenter medvirker en af de øvrige grupper på årgangen samt fremmed vejleder. Arbejdsbladene afleveres til vejleder og opponentgruppen senest 2 hverdage før statusseminarets afholdelse. Opponentgruppen Opponentgruppen spiller en vigtig rolle under statusseminaret. Det er derfor vigtigt, at opponentgruppen sætter sig ind i fremlæggelsesgruppens materiale og udarbejder spørgsmål hertil. Det forventes at alle opponentgruppens medlemmer hver især har udarbejdet mindst to spørgsmål til gruppen, der fremlægger. 7