ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET OG FINANSMINISTERIET, JUNI 2007
Indledning 1. INDLEDNING... 1 2. OVERORDNEDE KARAKTERISTIKA FOR HHX OG HTX... 2 2.1. ÅRSELEVER, FRAFALD MV. PÅ HHX OG HTX... 2 2.2. SKOLEKARAKTERISTIKA FOR UDBYDERE AF HHX OG HTX... 2 3. OPBYGNING, CENTRALT FASTSATTE KRAV, HOLDSTØRRELSER OG ARBEJDSTIDSREGLER... 5 3.1. ARBEJDSTIDSAFTALER FOR UNDERVISERE PÅ HHX OG HTX... 11 3.2. SAMMENLIGNING MELLEM HHX, HTX OG STX... 16 3.3 SAMMENLIGNING MELLEM HHX, HTX OG STX SAMMENFATTENDE... 23 4. ANALYSE AF UDVIKLING I TAXAMETERTILSKUD PÅ HHX OG HTX... 24 4.1 UNDERVISNINGSTILSKUD PÅ HHX OG HTX... 24 4.2 TAXAMETERTILSKUD OG UDGIFTER TIL ADMINISTRATION OG BYGNINGSDRIFT MV... 28 4.3 ANALYSE AF UDVIKLINGEN I BYGNINGSTAXAMETERET TIL HHX- OG HTX-UDD.... 32 4.4 INDTÆGTSDÆKKET VIRKSOMHED, PÅ INSTITUTIONER FOR ERHVERVSRETTET UDDANNELSE... 35 4.5 SAMMENFATNING KAPITEL 4... 37 5. SAMMENFATNING OG KONKLUSION... 39 5.1. KRAV OG BINDINGER FOR UDDANNELSERNE... 39 5.2 TILRETTELÆGGELSEN AF UDDANNELSERNE... 39 5.3. FINANSIERINGSGRUNDLAG OG UDGIFTER... 40 5.4 KONKLUSION... 41 BILAG 1... 43 BILAG 2... 44 2
Indledning 1. Indledning Regeringens Ø-udvalg besluttede i januar 2007 at igangsætte en analyse af økonomien på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Baggrunden var, at de almengymnasiale uddannelser (stx og 2-årigt hf) med kommunalreformen overgår til taxameterstyring d. 1. januar 2008, således at alle fire gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx) fremover finansieres med statslige taxametertilskud. Analysearbejdet skulle afdække de økonomiske vilkår for hhx og htx og muliggøre en sammenligning med stx, herunder analysere om der var begrundede og ubegrundede forskelle i de økonomiske vilkår på tværs af alle de gymnasiale uddannelser. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse på 20 institutioner, der udbyder hhx, htx eller begge. Ti institutioner har besvaret et spørgeskema vedr. hhx, og ti institutioner har besvaret et spørgeskema vedr. htx. Spørgeskemaundersøgelsen har belyst en række forhold vedr. institutionernes organisering af undervisningen mht. bl.a. antal studieretninger, valgfag, samlet uddannelsestid og holdstørrelser. Endvidere har spørgeskemaundersøgelsen belyst en række forhold vedr. de lokale arbejdstidsaftaler mellem den enkelte institution og underviserne. Analysens kommissorium dateret 18. januar 2007 er vedlagt i bilag 1. 1
Overordnede karakteristika for hhx og htx 2. Overordnede karakteristika for hhx og htx Hhx og htx er begge erhvervsgymnasiale uddannelser af 3 års varighed. Uddannelserne udbydes og gennemføres på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler. En skole, CPH West, udbyder både hhx, htx og stx. 2.1. Årselever, frafald mv. på hhx og htx I 2007 forventes der at være ca. 23.900 årselever på hhx og ca. 9.000 årselever på htx 1. Antallet af årselever på den almengymnasiale uddannelse stx forventes at udgøre ca. 63.000 i 2007. Det betyder, at ca. 25 procent af det samlede antal årselever på de tre uddannelser går på hhx, htx tegner sig for 9 procent, mens de resterende 66 procent går på stx. Den årlige tilgang til de to uddannelser er i perioden 2001-2007 steget fra ca. 8.800 til 9.500 elever pr. år på hhx og fra ca. 3.400 til 3.900 elever pr. år på htx. For begge uddannelser gælder, at der var et mindre fald eller stagnation i tilgangen til uddannelsen i 2002, 2003-2004, hvorefter tilgangen gradvist stiger igen. Den procentvise vækst målt i årselever på hhx var på 8,5 procent i perioden 2001 til 2007, mens den tilsvarende vækst i perioden 2001 til 2007 var 20 procent på htx. Frafaldet var i 2005 20,7 procent på hhx mod 28,9 procent på htx. Til sammenligning var frafaldet i 2005 på stx på 16,2 procent. Frafaldet har ligget på nogenlunde samme niveau de senere år, dog har htx oplevet et lille fald i frafaldet. Tosprogede elever, defineret som indvandrere og efterkommere af indvandrere, er med en samlet andel på ca. 7,8 pct. ligeligt fordelt på de tre uddannelser 2. Der er dog for alle tre uddannelser en ret skæv fordeling, idet de tosprogede elever er koncentreret på relativt få skoler. 2.2. Skolekarakteristika for udbydere af hhx og htx Hhx og htx udbydes på i alt 68 skoler, hvoraf 33 udelukkende udbyder hhx, og 20 udelukkende udbyder htx, mens 15 udbyder både hhx og htx. Antallet af årselever på hhx er gennemsnitlig på 473, mens der gennemsnitlig er 224 årselever på htx. Det mindste antal årselever på hhx er 85 og 47 på htx, mens skolen med den største aktivitet har 1.326 årselever på hhx henholdsvis 661 årselever på htx. Ingen skole har udelukkende erhvervsgymnasiale uddannelser. Skolerne har således også et udbud, der omfatter de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud) og hermed beslægtede aktiviteter så som brobygning, skolepraktik mv. samt i varierende omfang korte videregående uddannelser og erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse). De 68 skoler, der udbyder hhx og- eller htx, er geografisk spredt over hele Danmark. 1 Kilde: Finansloven 2007. 2 Kilde: UNI*C 2
Overordnede karakteristika for hhx og htx I nedenstående tabeller er de væsentligste karakteristika, i form af årselevtal og omsætning på de skoler, som udbyder hhx og- eller htx, opsummeret. Tabel 2.1 Årselevtal 2005 niveau Hhx skoler Htx skoler Alle skoler Årselever, hhx og htx i alt 22.725 8.060 26.463 - gennemsnit pr. skole 473 224 378 - mindste skole 85 47 47 - største skole 1.326 661 1.326 Skolernes årselevtal i alt 67.749 67.701 113.895 - gennemsnit pr, skole 1.411 1.881 1.627 - mindste skole 225 345 225 - største skole 4.822 5.719 5.719 Kilde: Undervisningsministeriets tilskudssystemer. Tabel 2.2 Omsætning 2005 niveau (mio. kr.) Hhx skoler Htx skoler Alle skoler Omsætning, hhx og htx i alt 983 472 1.448 - gennemsnit pr. skole 20 13 21 - mindste omsætning 3 3 3 - største omsætning 57 38 57 Omsætning, i alt på skolerne 5.541 7.251 9.118 - gennemsnit pr. skole 115 207 134 Omsætning på den mindste skole Omsætning på den største skole Hhx/htx andel af omsætning, gennemsnit 17 30 17 321 590 590 18 % 7 % 16 % Hhx/htx andel af omsætning mindste Hhx/htx andel af omsætning største 4 % 3 % 48 % 15 % 3 % 48 % Kilde: Skolernes regnskaber for 2005 og Undervisningsministeriets regnskabsportal. 3
Overordnede karakteristika for hhx og htx Der er stor variation i, hvor stor en andel hhx og htx udgør af skolernes samlede aktivitet og omsætning. Den største skole havde i alt 5.719 årselever og en samlet omsætning på ca. 591 mio. kr., hvoraf hhx/htx omsætningen udgjorde 3 procent. Den mindste skole havde i alt 225 årselever og en samlet omsætning på ca. 17 mio. kr., hvoraf hhx/htx omsætningen udgjorde 33,6 procent. Gennemsnitlig er den samlede omsætning for skolerne på 134 mio. kr., hvoraf hhx/htx tegner sig for 16 procent. Til sammenligning udbydes stx på i alt 120 gymnasier og én institution for erhvervsrettet uddannelse. Hertil kommer 18 institutioner, som udbyder den 2- og 3-årige hf-uddannelse. Det største gymnasium forventes at have ca. 1.000 årselever på stx og hf i 2007 og en bevilling på ca. 70 mio. kr., mens det mindste forventes at have 150 årselever på stx og hf og en bevilling på ca. 16 mio. kr. Det gennemsnitlige gymnasium har ca. 550 årselever på stx og hf og en bevilling på omkring 40 mio. kr. Gymnasierne udbyder ikke andre uddannelser end stx og hf. 4
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 3. Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler De erhvervsgymnasiale uddannelsernes varighed, omfang, struktur og sammensætning er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1751 af 21/12/2006, Bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen samt nr. 1752 af 21/12/2006, Bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen. Hhx og htx er 3-årige gymnasiale uddannelser, som i lighed med stx har en ensartet overordnet struktur bestående af et grundforløb på ½ år og et studieretningsforløb på 2½ år 3. Den samlede uddannelsestid på hhx skal minimum udgøre 2470 timer (à 60 min.), mens den samlede uddannelsestid på htx mindst skal udgøre 2630 timer. Den højere uddannelsestid på htx end hhx (og stx), skyldes, at mange fag har højere timetal, og at især teknikfagene, der er en del af htx s profil, har mange timer. En oversigt over uddannelseselementer og omfang fremgår af figuren nedenfor. Figur 3.1 Krav: 2470 timer hhx/stx Studieretningsforløb Studieretningsprojekt Studieretningsfag Valgfag Obligatoriske fag htx Studieretningsforløb Studieretningsprojekt Studieretningsfag Valgfag Obligatoriske fag Krav: 2630 timer Typiske niveau: Typiske niveau: 2505 el. 2520 timer 2630 el. 2665 timer 425-500 timer Grundforløb Grundforløb 425-500 timer For at sikre et ensartet niveau i de forskellige studieretningsforløb, som skolerne udbyder, stilles der en række krav til obligatoriske fag, til antallet af fag på forskellige niveauer og til fagsammensætning samt til udbudet af fag. Opfyldelsen af disse krav er i de fleste tilfælde forbundet med udgifter på lignende niveauer på henholdsvis hhx og htx. For htx gælder særligt, at den store vægt af tekniske og naturvidenskabelige fag stiller krav om bl.a. et væsentligt materialeforbrug, tid til opstilling, samt at der af sikkerhedsmæssige årsager er reducerede holdstørrelser og behov for supplerende værkstedspersonale. Endvidere er disse fag særligt ressourcekrævende pga. de særlige krav til lokaler, udstyr, renholdelse o.l. Herudover stilles der krav om udbud af matematik på A-niveau. For hhx er der krav om udbud af mindst ét begyndersprog og mindst ét fortsættersprog. 3 Denne opbygning blev indført med gymnasiereformen i 2005. Med studieretning refereres til en given sammensætninger af studieretningsfag. 5
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler For både hhx og htx gælder, at der under visse betingelser er mulighed for, at skoler efter lokal beslutning kan tillade, at den enkelte elev ekstraordinært kan få ekstra fag, og at elevens samlede uddannelsestid derfor bliver på helt op til 2700 eller 2750 uddannelsestimer. Omfanget heraf vurderes at være begrænset, og såfremt elever, der gives mulighed for ekstra fag, følger hold, som alligevel ville være blevet oprettet, vil det kun medføre merudgifter til rettearbejde samt evt. eksamen. Udbud af studieretninger samt valgfag Både på hhx og htx er det skolens ledelse, der under hensyntagen til elevernes ønsker, træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger 4, herunder også oprettelse af blandede studieretningsklasser 5. Skolens ledelses beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses. Både på hhx og htx skal der udbydes minimum to forskellige studieretninger 6, idet skoleledelsen kan vælge at øge antallet af studieretninger og elevernes valgmuligheder ved at oprette blandede studieretningsforløb. Her har elever på to studieretninger typisk fællesundervisning i to af tre studieretningsfag, mens eleverne deles på hvert deres tredje studieretningsfag, der adskiller de to studieretninger fra hinanden. Der kan også være tale om blandede studieretninger, hvor elever kun har fællesundervisning i det ene af deres studieretningsfag og opdelt undervisning i de øvrige 1 eller 2 studieretningsfag. Det er tilsvarende skolens ledelse, der træffer beslutning om konkret oprettelse af valgfagshold. Skolen skal i den forbindelse sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens omfangskrav og kravene til sammensætning af fag og niveauer i uddannelsen. Der er således både på hhx og htx betydelig lokal disponeringsmulighed i forhold til kriterierne for oprettelse af studieretningsklasser og valgfag, herunder spørgsmålet om, hvor mange elever der mindst skal være i studieretningsklasser og på valgfagshold. Skriftligt arbejde Der er forskel på krav til omfanget af skriftligt arbejde. Kravet er på hhx 585 til 610 elevtimer, mens det på htx er 735 til 785 elevtimer. Både på hhx og htx er der mulighed for at afsætte mere elevtid til skriftligt arbejde til elever med mere end 4 A-niveau-fag samt til elever, der skifter uddannelse eller studieretning. De højere krav til skriftligt arbejde på htx betyder, at underviserne må anvende en tilsvarende større del af deres arbejdstid på rettearbejde. Både hhx- og htx-skolerne har dog en vis lokal disponeringsmulighed, idet skoleledelsen inden for rammerne af de gældende arbejdstidsaftaler kan beslutte, hvordan ressourcerne skal anvendes til, at lærere evaluerer elevers skriftlige arbejde. Spørgsmålet om rettetid pr. elev aftales lokalt på den enkelte skole. 4 Med studieretningsklasse refereres der til en gruppe af elever - en klasse, der følger de givne fag i studieretningen. En skole kan godt have flere studieretningsklasser, der følger den sammen studieretning. En blandet studieretningsklasse kan oprettes for elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist. Eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. 5 En blandet studieretningsklasse kan oprettes for elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist. Eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. 6 Institutionerne skal udbyde minimum to forskellige studieretninger pr. udbudssted. En institution som f.eks. udbyder hhx i to forskellige byer, skal som minimum udbyde to studieretninger på begge udbudssteder. 6
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Særlige lokale- og udstyrsbehov Både på hhx og htx stilles der krav om afholdelse af it-baserede prøver og eksamen. På hhx er der elektroniske eksamensopgaver i fagene dansk, engelsk, virksomhedsøkonomi og inden for studieområdet i erhvervscases. På htx er det i fagene dansk, fysik og matematik. Samlet uddannelsestid I undersøgelsen har de deltagende institutioner oplyst den gennemsnitlige samlede uddannelsestid opgjort i timer à 60 min. for henholdsvis grundforløb og studieretningsforløb inklusiv valgfagstimer. Ifølge besvarelserne opfylder alle skoler bekendtgørelsens krav til, at uddannelsestiden minimum skal være på 2470 timer på hhx og 2630 timer på htx. Parallelt med spørgeskemaundersøgelsen har Undervisningsministeriet, som led i ministeriets almindelige tilsyn i skoleåret 2006/2007, gennemført tilsyn hos 12 udbydere af hhx og 12 udbydere af htx i løbet af foråret 2007. De opfyldte alle bekendtgørelseskravene til minimumet for elevernes uddannelsestid. Den gennemsnitlige uddannelsestid på de hhx-skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er 2530 timer, hvilket er 60 timer højere end bekendtgørelsens minimumskrav til elevernes samlede uddannelsestid. Tilsvarende er gennemsnittet for den gennemsnitlige uddannelsestid på de htx-skoler, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, 2655 timer, hvilket er 25 timer højere end bekendtgørelsens minimumskrav til elevernes samlede uddannelsestid. Holdstørrelse på grundforløb Den vægtede 7 gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløb på de deltagende hhx-skoler var på henholdsvis 31,1 elever i 2005/2006 og 30,2 elever i 2006/2007. Det vægtede gennemsnit dækker over 92 grundforløbshold på de udvalgte skoler med holdstørrelse i grundforløbet på mellem 11 elever og 36 elever. Der er væsentlig variation i grundforløbsholdstørrelsen på de enkelte skoler. Særligt institutioner, der kun har et, to eller tre grundforløbshold, har relativt små eller store grundforløbshold i forhold til det vægtede gennemsnit på ca. 31 elever. Dette skyldes formentlig, at skoler med mange elever har bedre mulighed for at oprette det antal grundforløb, der resulterer i det for skolen ønskede elevtal i grundforløbene. De deltagende hhx-institutioners vægtede gennemsnitlige holdstørrelse for 2005/2006 og 2006/2007 fremgår af diagrammet nedenfor. Holdstørrelserne varierer generelt ikke meget på den enkelte skole mellem de to år. En enkelt skole er dog gået fra i 2005/2006 at have ét grundforløb med 35 elever til i 2006/2007 at have to grundforløbshold med 24 elever på hvert hold. 7 Ved et simpelt gennemsnit for holdstørrelsen på grundforløb vil gennemsnitstallet på en lille skole med kun et par grundforløb påvirke gennemsnittet lige så meget som en stor skole med mange grundforløb. Når gennemsnittet vægtes vil den gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløb på den store skole vægte mere i forhold til det fælles gennemsnitstal for holdstørrelser på grundforløb. 7
Skolens antal grundforløb Skolens antal grundforløb Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Figur 3.2 Holdstørrelse på grundforløb - hhx 25 20 2005/2006 2006/2007 15 10 5 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 Gnms antal elever pr. grundforløb På de deltagende htx-skoler var den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på grundforløbene på henholdsvis 24,8 elever i 2005/2006 og 24,5 elever i 2006/2007. Figur 3.3 Holdstørrelse på grundforløb på htx 25 20 2005/2006 2006/2007 15 10 5 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 Gnms antal elever pr. grundforløb Det fremgår af de to figurer ovenfor, at der generelt er færre grundforløbshold på htx (2-4) end på hhx (5 eller derover), hvilket hænger naturligt sammen med, at der gennemsnitlig er ca. dobbelt så mange årselever på hhx end på htx pr. skole. Ligeledes fremgår det af figurerne, at mens 2/3 af htx grundforløbene har 22-26 elever, har 2/3 af hhx grundforløbene 30-34 elever. Mindste holdstørrelse på grundforløb på hhx er 24 og 21 på htx, mens det største hold er på 35 på hhx og 33 på htx. 8
Skolens antal studieretningsklasser Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Klassestørrelsen på studieretninger Ifølge besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen er den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på hhx på de ikke-blandede studieretninger på 28,7 elever. Tilsvarende er den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på ikke-blandede studieretninger på htx på 22,7 elever. De tilsvarende ikke-vægtede gennemsnit er henholdsvis 27,8 for hhx og 22,9 for htx. Den vægtede gennemsnitlige klassestørrelse på hhx på de ikke-blandede studieretninger er 0,9 elever lavere end i 2005/2006, mens den for htx er faldet med 0,2 elever. Af figuren nedenfor fremgår de enkelte skolers gennemsnitlige klassestørrelse og antallet af studieretningsklasser. Figur 3.4 Holdstørrelse på studieretningsforløb - hhx og htx (2006/2007) 25 htx hhx 20 15 10 5 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 Gnms antal elever pr. studieretningsklasse Blandede studieretninger og holdstørrelse UNI-C har i februar 2007 indsamlet data for oprettede studieretninger på institutioner, der udbyder hhx, htx samt stx. Der er indsamlet oplysninger fra 250 institutioner. Ifølge UNI-C s data er den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på de blandede studieretningsforløb 26 elever pr. blandet studieretningshold på hhx. På htx er den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse for blandede studieretningshold på 24 elever. Dette svarer til, at den vægtede gennemsnitlige holdstørrelse på de studieretningsfag, hvor eleverne er delt, er 13 elever på hhx og 12 elever på htx. 9
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler Ifølge UNI-C s data går 16 % af eleverne på hhx og 19 % af eleverne på htx på en blandet studieretning, hvor de har fællesundervisning i et eller flere af studieretningsfagene med elever på et andet studieretningsforløb. Holdstørrelse på valgfag Den enkelte elevs antal af valgfag og valgfagstimetal kan variere. Det varierer dels af, hvor meget skolen giver eleverne mulighed for at gå over bekendtgørelsens minimumskrav til uddannelsestid. Dels kan det variere med niveauer og timetal i elevens studieretningsfag. Hvis det forudsættes, at to elever har samme samlede uddannelsestid, vil en elev, der følger en studieretning med to A- niveauer og et B-niveau, have plads til færre valgfagstimer end en elev, der følger en studieretning med et A-niveau, et B-niveau og et C-niveau. Som beskrevet ovenfor er det skolernes ledelse, der beslutter, hvor mange valgfag der skal udbydes og oprettes, og hvor mange valgfag og valgfagstimer elever kan tage. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen har de deltagende hhx-skoler en vægtet gennemsnitlig valgfagsholdstørrelse på 23,4 elever pr. valgfagshold. På htx er den vægtede gennemsnitlige valgfagsholdstørrelse på 18,2 elever. Lærer/elev ratio Det vægtede gennemsnit for lærer/elev-ratio blandt de deltagende hhx-institutioner er 12,8 elever pr. lærer, mens den vægtede gennemsnitlige lærer/elev-ratio for de deltagende htx-institutioner er 9,1 elever pr lærer. 10
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 3.1. Arbejdstidsaftaler for undervisere på hhx og htx Lærere ved hhx og htx er omfattet af Finansministeriets overenskomst af 20. oktober 2006 og Personalestyrelsens cirkulære af 3. november 2006 om arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Aftalen omfatter både lærere ved hhx og htx og lærere ved erhvervsuddannelserne og KVU. Desuden gælder aftalens bestemmelser med enkelte undtagelser også for lærere ved AMUundervisning. Aftalen gælder således stort set for alle lærere på erhvervsskoleområdet. Det kendetegnende for arbejdstidsaftalen er, at den indeholder meget få faste normer og satser for, hvilken tid lærerne skal have tildelt til de forskellige arbejdsopgaver. Den adskiller sig således fundamentalt fra arbejdstidsaftalen for lærere på det almengymnasiale område, stx. Ved stx er der for eksempel en faktor for lærernes forberedelsestid, hvor forberedelsestiden til 70 pct. af undervisningstimerne er fastlagt, og hvor der kun lokalt kan forhandles om forberedelsestiden til de sidste 30 pct. af undervisningstimerne. Pauser indgår ikke i forberedelsestiden, men det er fastsat, at der udover forberedelsestiden skal gives 10 minutters pause pr. lektion. Selv om der lokalt skal aftales forberedelsestid til 30 pct. af undervisningstimerne, er der i praksis meget lidt variation i forberedelsestiden fra skole til skole, idet Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der ønsker ensartethed i aftalerne, har forlangt, at tillidsrepræsentanterne skal forelægge udkast til de lokale aftaler for GL til godkendelse, inden aftaler må underskrives. Ligeledes er der i den centrale arbejdstidsaftale for stx faste faktorer for tid til rettearbejde, vejledning og eksamen. Det er således muligt på stx-området i et rimelig stort omfang at beregne tiden og dermed udgifterne til læreraktiviteterne på grundlag af den gældende centralt aftalte arbejdstidsaftale. Dette lader sig imidlertid ikke gøre på det hhx og htx - og heller ikke på erhvervsuddannelserne, KVU og AMU De meget få centralt fastsatte normer for lærernes tidsforbrug i aftalen funger således som en form for rammeaftale, der er beregnet til udfyldelse lokalt på skolerne. Følgelig er der i de fleste bestemmelser angivet, at tiden til opgaver enten fastsættes af skolens ledelse eller aftales med tillidsrepræsentanterne. Herudover er der endvidere en bestemmelse i aftalen ( 12), der giver mulighed for at indgå lokale aftaler, der fraviger de få bestemmelser om faste normer for tidsforbrug, der findes i aftalen. Denne mulighed kan dog kun bringes i anvendelse, hvis såvel ledelsen som tillidsrepræsentanterne ønsker at indgå en sådan aftale. Der er med andre ord vide rammer på institutioner for erhvervsrettet uddannelse for at indgå lokalt tilpassede aftaler om tildeling af tid til lærerne til de forskellige aktiviteter. Den samlede arbejdstid udgør for fuldtidsbeskæftigede 1924 timer årligt inkl. ferie og fridage. Fratrækkes ferie og fridage udgør den samlede faktiske arbejdstid pr. år 1680 timer. De enkelte bestemmelser i arbejdstidsaftalen på erhvervsskolerne De mest centrale bestemmelser i aftalen med hensyn til tildeling af tid er følgende: - 4 om tid til forberedelse af undervisning, - 5 om maksimalt undervisningstimetal, - 7 om tid til rettearbejde, - 8 om tid til eksamensarbejde, - 9 om tid til pædagogisk, praktisk og teoretisk udvikling, 11
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler - 10 om tid til visse funktioner, - 11 om tid til øvrige opgaver og - 23 om særlige regler for lærere, der er fyldt 60 år. 4 tid til forberedelse af undervisning Skolernes ledelse og tillidsrepræsentanter skal indgå aftale om principperne for, hvordan der tildeles tid til forberedelse af undervisningen, hvorefter ledelsen fastsætter den faktiske forberedelsestid inden for et spænd på fra 13 til 126 minutter pr. 60 minutters undervisning. Denne forberedelsestid er eksklusive pauser. Den faktiske forberedelsestid kan også aftales mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne, men ledelsen er ikke forpligtet til at indgå aftale. Der er store variationsmuligheder i spændet fra 13 til 126 minutter. 5 i aftalen indeholder dog en begrænsning for det maksimale undervisningstimetal, der gør, at der er grænser for, hvor mange undervisningstimer man kan pålægge en lærer, selv om ledelsen fastsætter en lav forberedelsestid (se herom nedenfor). En indsamling i slutningen af 2001 af arbejdstidsaftaler fra skolerne viste, at der var spredning på forberedelsestiderne. Indsamlingen viste også, at mange skoler ikke angav forberedelsestid som et antal minutter pr. 60 minutters undervisning. Der anvendtes i stedet ofte en forberedelsesfaktor pr. lektion af 45 minutter. Årsagen hertil var, at dette var metoden i tidligere arbejdstidsaftaler, og at det derfor var mest velkendt for skolerne at fortsætte denne beregningsmetode. Af samme årsag var pauser ofte indregnet i skolernes forberedelsestider, selv om arbejdstidsaftalen angiver, at pausetid ikke indgår i forberedelsestiden. Den faste forberedelsesfaktor for hhx/htx i de tidligere centrale arbejdstidsaftaler var 109 minutter pr. lektion af 45 minutter inklusive pauser. De 109 minutter bestod således af 45 minutters under visning + 10 minutters pause + 54 minutters forberedelsestid (45+10+54=109). De 109 minutter var en såkaldt tilbagefaldsnorm, der gjaldt, hvis skolernes ledelse og tillidsrepræsentanter ikke lokalt kunne blive enige om at aftale forberedelsestiden. Der var således i den tidligere centrale arbejdstidsaftale mulighed for at aftale en anden forberedelsestid end de 109 minutter. Indsamlingen af arbejdstidsaftaler i 2001 skete kort tid efter, at den nye centrale arbejdstidsaftale var trådt i kraft. Aftalens ikrafttrædelsestidspunkt var juli/august 2000, men skolerne kunne lokalt aftale en senere ikrafttræden - dog senest 1. august 2001. Indsamlingen viste, at forberedelsestiderne hyppigst lå omkring de 109 minutter. Ifølge besvarelserne på spørgeskemaundersøgelsen nævnt ovenfor ligger forberedelsestiden gennemsnitligt nu på 107 minutter ved 45 minutters undervisning. Det svarer til, at underviserens arbejdstid ved 60 minutters undervisning vil være 142 minutter eller 2 timer og 22 minutter. 5 maksimalt undervisningstimetal Det væsentligste i 5 er, at en lærer ved hhx og htx ikke mod sin vilje kan pålægges at undervise mere end 23,5 timer pr. uge svarende til 31 lektioner à 45 minutter pr uge, uanset hvad skolen fastsætter forberedelsestiden til, men en lavere forberedelsestid kan naturligvis give plads til, at læreren i større omfang kan varetage andre opgaver end undervisning. 12
Opbygning, centralt fastsatte krav, holdstørrelser og arbejdstidsregler 7 tid til rettearbejde Der har tidligere eksisteret faste tidsnormer for rettearbejde ved hhx og htx. Sådanne normer skal aftales mellem Undervisningsministeriet og organisationerne, hvis Undervisningsministeriet har bestemt, at der skal stilles eleverne skriftlige opgaver og har fastlagt omfanget af disse". Hvis Undervisningsministeriet ikke har fastlagt omfanget af, hvor lang tid lærerne skal have til at rette elevernes skriftlige opgaver, skal rettetiden aftales lokalt på skolen. Dette er tilfældet efter gymnasiereformen. Med gymnasiereformen er det kun fastlagt, hvor meget tid en elev samlet skal have til skriftligt arbejde. Bestemmelserne i 7 indebærer således efter gymnasiereformen i praksis, at rettetid skal aftales lokalt. Ifølge besvarelserne givet på spørgeskemaundersøgelsen, er der typisk aftalt en rettenorm på 0,09, således at underviserne for hver elevtime til skriftligt arbejde får 0,09 time til rettearbejde. 8 tid til eksamensarbejde Reglerne om eksamensarbejde omfatter såvel mundtlig som skriftlig eksamen. Mundtlig eksamen Et af de få steder i den centrale arbejdstidsaftale, hvor der er fastsat en tidstildeling, er i forbindelse med mundtlig eksamen. Ved mundtlig eksamen på handelsskoler og tekniske skoler godskrives eksaminator og censor med en grundtakst på 8,5 timer samt 2 gange eksaminationstiden. Består klassen/holdet kun af én elev er grundtaksten på 2 timer. Der kan maksimalt ydes to gange grundtakst á 8,5 timer pr. dag. Som nævnt ovenfor er det også her muligt for skolerne at indgå lokale aftaler om en anden tildeling, men det sker ikke i særligt stort omfang, da organisationerne lægger meget vægt på, at den centralt aftalte norm skal anvendes. Skriftlig eksamen Bestemmelserne i den centrale aftale er som følger: Ved handelsskoler og tekniske skoler får lærere tildelt tid til udarbejdelse af opgaver og bedømmelse af egne elevers besvarelser. Tiden bygger på centrale censurnormer, jf. Undervisningsministeriets skrivelse nr. 22022 af 23. april 1992 om censurnormer ved erhvervsskolerne. Censor ydes betaling (dvs. ikke tid, men penge) efter Finansministeriets cirkulære om censorvederlag. Ved handelsskoler og tekniske skoler godskrives læreren for udarbejdelse af opgaver til skriftlig prøve med den tid, der aftales mellem skolens ledelse, læreren og tillidsrepræsentanten. 13