Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11.

ALKALIMETALLERNE Læsestof Inorganic Chemistry : Kap. 10, Kap 5.,afsnit 5.1-5.6 (incl.), 5.10- Øvelsesvejledning til Kemi C: s. 29-33 Spørgsmål: Hvordan forklarer vi normalpotentialernes uregelmæssige variation (mest negativ for Li og mindst for Na) Hvordan reagerer alkalimetallerne med oxygen Hvordan reagerer alkalimetallerne med vand og med ethanol Hvordan skal vi forstå en ionradius Hvorfor er ionmobiliteten i vand mindst for den lille lithiumion Hvilke salte har natriumchlorid-struktur Hvilke salte har cæsiumchlorid-struktur Hvad er gitterenergi Hvad er en Madelung konstant Hvordan kan man simulere selektiv transport af natriumioner frem for kaliumioner eller omvendt Hvordan identificeres Li +, Na + og K + i den klassiske vådkemiske analyse Gruppe 2 Læsestof : Kap. 11. Spørgsmål Reaktion mellem berylliumchlorid og magnesium Findelt beryllium opvarmes i luft Beryllium og vandig kaliumhydroxid Berylliumchlorid i vand Berylliumchlorid i vandig kaliumhydroxid Tetraamminberylliumchlorid i vand Berylliumchlorid og kaliumfluorid i vandig opløsning Berylliumhydroxid varmes i ren eddikesyre Identifikation af jordalkalimetallerne i den klassiske vådkemiske analyse Calcit og Aragonit strukturerne Hvordan forklarer vi at opløseligheden af hydroxiderne stiger medens opløseligheden af sulfaterne falder ned gennem gruppen Kationernes rolle i biologien? Gruppe 3 og Lanthaniderne Kapitel 20 20.1 side 944 20.2.1 side 945 20.2.2 side 945 20.2.3 side 946-947 20.2.4 side 948 20.3.1side, 949 incl. 2den halve spalte 20.3.2 side 950-951 (1½ spalte) og 952 20.3.3 figur 20.4

Kapitel 30 30.1 side 1227 30.2.1 side 1229 1 spalte 30.2.3 side 1232-1235 30.2.4 side 1235-1236 (½ spalte) Sc, Y, La (og Ac). Egenskaber for atomer og metal Sammenlign med gruppe 13 metaller M 3+ (Noter side 20) Ox-trin, normalpotentiale Aquaion syrestyrke, Sc 3+ - H 2 O - ph Ln-navne (tabel 30.1) Lanthanid-kontraktionen Gruppe 4: Ti, Zr og Hf og lidt om Actiniderne Sammenlign også med gruppe 4 metallerne. Kapitel 21 21.1 side 954-955 21.2.1 side 955 21.2.2 side 955-956 1 spalte 21.2.3 side 957 1 spalte + figur 21.1 og 21.2 21.2.4 side 958 4 afsnit til nederst i 2den spalte, tabel 21.2. 21.3.1 side 961 første afsnit og figur 21.2 21.3.2 side 962-963 1ste spalte incl. figur 21.3 21.3.3 side 964 til slutningen af første afsnit øverst 2den spalte. 21.3.5 side 967 første 8 linier, side 968 fra linie 8 og de næste 8 linier, 2de spalte nederste afsnit til og med ½ spalte på side 969, tabel 21.4 Kapitel 31 31.1 side 1250 og tabel 31.1 31.2.4 side 1264 1 spalte + eksistensen af forskellige oxtrin tabel 31.3 Sammenligning af gruppe 4 og 14 metallernes fysiske egenskaber. Typiske ioner og Lewis syre egenskaber An (actinidernes) oxtrinsvariationer og grundstoffernes navne Opbygning af Rutil, Ilmenit og Perowskit Ti(IV) og Zr(IV) i vand/ph M(IV) vådkemi. Ti(III) koordinationsforbindelsers farver. Budotitan (Colon cancer/ klinisk afprøvning) Gruppe 5: Vanadium, Niobium og Tantal 22.1 side 976-977 22.2.3 side 978-979 22.2.4 side 979-981 Figur 22.2 side 984 22.3.7 side 999

Vådkemi og identifikationsreaktioner, jf. Kemi C Sammenlign også gruppe 15 oxtrin og foretrukne ligander V(V) i vand / ph Gruppe 6: Chrom, Molybdæn, Wolfram 23.1 side 1002 23.4 side 1005-1006 23.7 side 1023-1035 23.3.8 side 1035 Vådkemi og identifikationsreaktioner, jf. Kemi C E - ph diagram Cr - H 2 O systemet Flerkerner (polynucleare forbindelser) Polymolybdater og -wolframater Mo(CN) 8 4- koordination Nitrogenfixering Gruppe 7: Mangan, Technetium, og Rhenium 24.1 side 1040-1041 24.2.4 side 1044-1045 tabel 24.3 side 1046 tabel 24.4 side 1047 24.3.4 side 1057-1060 (ikke Tc og Re) 24.3.5 side 1061-1062 Vådkemi og identifikationsreaktioner, jf. Kemi C Hexaaquamangan(II) kinetik, ligevægt /ph E -ph diagram Mn - H 2 O, S, CO 3 2- systemet Fluorider og chlorider i d-blokken Gruppe 8: Jern, Ruthenium og Osmium 25.1 side 1070-1071 Figur A side 1073 (jf. General Chemistry) 25.2.4 side 1075-1079 Tabel 25.5 side 1079 25.3.4 side 1088-1096 25.3.5 side 1098-1103 E - ph diagram for Fe - H 2 O systemet (jf. Kemi C) Hexaaquajern(II) og -(III) i vand / ph Høje oxtrin i d-blokken (Oxider og hydroxider) Gruppe 9: Cobalt, Rhodium og Iridium

26.1 side 1113 26.2.4 side 1116-1117 26.3.3 side 1122-1132 26.3.4 side1138 Tabel 27.6 side 1133 Gruppe 10: Nikkel, Palladium og Platin Læseliste. 27.1 side 1144-1145 27.2.2 Mond proces nederst side 1146 27.2.4 side 1149-1150 27.3.4 side 1154 og 1156-1159 og 1161(2den spalte)-1164 Ni 2+ koordinationsgeometri og farver Hexaaquanikkel(II)ionen/ ph Gruppe 11: Kobber, Sølv og Guld 28.1 side 1173-1174 28.2.4 side 1177-1180 28.3.5 side 1187-1196 1 spalte 28.3.6 side 1197-1199 Aquaionerne /ph Kobber-proteiner Gruppe 13 : B Al Ga In Tl Kap. 12 afsnit 12.1-12.8 (ikke side 267-268) 12.9-12.11 (ikke side 275-279) Borsyre og boraters opbygning Fremstilling af B og træk ved B-krystalopbyning Diboran, boran-typer og bindingstyper i boraner Borhalider, Bornitrider, Borazin Gruppe 3 og 13 sammenligning af atomegenskaber, af stabiliteten af trihalider Al-kompleksdannelse Al-ioner i vandig opløsning Tl-kemi i grundtræk (Tl(I) og Tl(III)) Opgave 12.2 (Potential diagram - ses.180) Kuglepakning, huller og krystalstrukturer Vådkemisk identifikation af B og Al. Hvem fortæller om dette og om kvantificering heraf. Opgave 12.14 Gruppe 14

Læsestof Kap. 14 og 15, afsnit 8.5, Tabel 8.4 og resten af s.263-264 om "Grou IVB(14)" 8.1 8.2.1 8.2.2 kun ca ½ side + figur af grafit og diamant På internetsiden "Molecule of the month" kan man finde en nydelig illustration af grafit og diamant. C 60 og lignende er illustreret på en anden af siderene. tin og bly, almindelige vådkemiske egenskaber jf kemi C (incl.identifikationsreaktioner) Focus Bindingsforhold i grafit geometri, afstande, bindingsenergi, bindingsorden (klassisk og Hückel) resonansstabiliseringsenergi Diamants opbygning. Kan man af densitet og C-C afstand slutte sig til koordiantionstal for C? Carbons oxider; bindingsforhold, energi og gasegenskaber.elektronisk spektrum. Hvad er et Ellingham diagram og under hvilke omstændigheder kan kul bruges til at fremstille metaller fra deres oxider? Derivater af og analoger til kulsyre. (se også "Noter" s 24) andre ligander CN-forbindelser jf afsnit 14.5 Ferrocen SiO 2 isostrukturel substitution, lermineraler. Silaner, Germaner... XO 2 Koordinationstal Tetrahalogenider og vandig saltsyre Gruppe 15: N,P,As,Sb,Bi Læsestof Kap 16 og 17 Afsnit 5.3 og 5.4 (om P), Tabel 8.5 og Group VB(15) Fokus Vådkemi jf kemi C for N, P, As og Sb Isolering af N 2 fra luft og opdagelse af ædelgasser Bindingsforhold i N 2 Haberproces (ammoniakfremstilling) Dinitrogenkomplekser N-H forbindelser N-holdige ligander N-O forbindelser Trihalider af Nitrogen Atomegenskaber Grundstofegenskaber P- allotroper Trihydrider Trihalider Pentahalider Oxider Superfosfat Fosforsyrer og anioner Ligander Vådkemi: systematisk procedure og identifikation

Gruppe 16 O. S. Se, Te, Po Kap 18 og 19 Vådkemi svovlforbindelser, S(-2), S(+2), S(+4), S(+6) Peroxo- og superoxo komplexer Oxygenholdige ligander Tungtopløselige sulfider Sulfidmineraler 32 S/ 34 S side 661 Oxosyrer med svovl Svovl/oxygen/halogen-forbindelser S-N-forbindelser Jern-svovlproteiner Gruppe 17: F, Cl, Br, I, At (Astat(ine)) 17.1 side 789-17.2-795 17.4 side 800-801 17.1.5 side 804-805 midt spalte 2 17.2.1 ikke tekniske detaljer (panels) side 809-810, tabel 17.10, figur 17.5 og text og tabeller lige omkring 17.2.2 side 819-820 spalte 1, 821 nederst-824 17.2.3 side 824 - spalte 2, midt, tabel 17.2,, figur 17.8, 17,9, 17,10 17.2.7 om ClO 2 side 847-848 17.2.8 side 853, 855 Vådkemi: identifikationsreaktioner ClO 2 som exempel på et oxid Oxosyrers syrestyrker og eksistensbetingelser bl.a fig.17.19 p-blokkens chlorforbindelser (se evt note til kemi C) Fluorider af grundstofferne (oversigt og egenskabsvariationer) ny note. Interhalogener som princip, bindingsstyrker, HX, vandige opløsninger og azeotroper som princip (og for saltsyre til huskeren) Vandig opløsning af halogener og halider (ex. I - 3 ) Spørgsmål: Hvordan benævnes Hydrogenhalogeniderne og deres vandige opløsninger på engelsk og på dansk. Fosforpentafluorid opløses i hydrogenfluorid. Beskriv reaktionen som en syre-base reaktion. Aluminiumfluorid er uopløsligt i hydrogenflourid (som jo er vandfri), men opløselig når der tilsæætes natriumfluorid. Hvis der derefter ledes bortrifluorid ned i opløsningen fælder aluminiumfluorid ud igen. Forklar observationerne med relevante reaktionsskemaer. Hvilken geometri har BrF 4 + Hvilken geometri har ClF 4 -