Plan for etablering af nye sundhedshuse i Region Syddanmark i årene 2014-2018



Relaterede dokumenter
Etablering af sundhedshuse i Region Syddanmark

Etablering af klinik til praktiserende læger og kommunal sygeplejeklinik på det tidligere Varde Sygehus

Sundhedshuse i Region Syddanmark

Sundhedshuse på Ærø. Projektbeskrivelse. Ærø Kommune. Et fælles kommunalt og regionalt projekt støttet af indenrigs- og sundhedsministeriet

Etablering af Sundhedshus i Skærbæk. Resumé af byggeprogram

Notat til mødet den i styregruppen

sundhedshuset i Ribe

Sundhedscenter Højvang i Esbjerg

Projektbeskrivelse til forslag af etablering af Sundhedshus i eksisterende lægepraksis - Nr. Lyndelse.

Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019)

Forslag. lov om ændring af sundhedsloven

Vision for Fælles Sundhedshuse

Puljeopslag: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (200 mio. kr. i 2018)

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Nordborg

Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense

Praksisplan for specialet oftalmologi

Analyseoplæg. Analyse af Nye veje i det lokale sundhedsvæsen Frederiksberg

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

Sundhedsstyrelsens rådgivning til udkast til praksisplan for almen praksis Region Sjælland

Kvalitet og samarbejdsudvikling i Sundhedshus Bogense: styring, kommunikation og ressourceudnyttelse

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Fælles Fremtidsbillede

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Halsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.

Lægedækning i almen praksis i Region Syddanmark - fakta og tal

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00

2.2 Samarbejde med patienter og pårørende om udviklingen af sundhedsvæsenet

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Høring - praksisplan for fysioterapi

Den Ældre Medicinske Patient

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

Ansøgningsskema: Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse (207,6 mio. kr. i 2019) Ansøgningsfrist: 20 marts 2019 kl. 12:00

Udviklingsplan for psykologhjælp.

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Strategispor vedr. Region Midtjyllands rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Klyngerne juni 2016

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Bogense

Praksisplan for specialet dermato-venerologi (hudlægehjælp)

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Sundhedsaftaler

Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Rudkøbing

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Etablering af Sundhedshus på Ærøskøbing Sygehus Resumé af byggeprogram

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Praksisplan for Fodterapi

Størstedelen af de praktiserende læger har lukket for tilgang. Praktiserende læger melder ophør, uden at praksis går videre

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

Ansøgning om midler til etablering af digitalt lægetilbud på Endelave og Tunø

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Ansøgning om midler til nære Sundhedstilbud i Grenaa

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Sundhedscenter Haderslev / bilateralt samarbejde / Dato for seneste opdatering:

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Visionen om sammenhængende sundhed på Frederiksberg

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Hvad vil Regionen på sundhedsområdet?

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017

Projekt Kronikerkoordinator.

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Projektbeskrivelse Etablering af sundhedshus i Skærbæk

Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Kommissorium og forretningsorden for SOF-Som i Sønderjylland

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Høringssvar fra faglige organisationer

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Midtvejsmøde om sundhedsaftalen for mellem Tønder Kommune og Region Syddanmark.

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Mødereferat Politisk dialogmøde mellem Varde kommune og Sundhedskoordinationsudvalget

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Kommunale input til den kommende sundhedsaftale for

Sundhedshus i Støvring. Ansøgning til Pulje til etablering af læge- og sundhedshuse

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Projekt Forløbskoordination

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Transkript:

Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: 13-3940 Dato: 8. april 2014 Udarbejdet af: Annemarie Heinsen E-mail: Annemarie.Heinsen@rsyd.dk Telefon: 76631371 Notat Plan for etablering af nye sundhedshuse i Region Syddanmark i årene 2014-2018 Resume I regionen er der arbejdet med at etablere bæredygtige lægepraksis og sundhedshuse, hvor kommunale og regionale funktioner samles. Der er i samarbejde med kommunerne etableret 6 sundhedshuse i regionen finansieret af staten. I disse er der kommunale funktioner f.eks. hjemmesygeplejen, almen praksis og regionale sundhedsfunktioner. Formålet med sundhedshusene er at give et godt sundhedstilbud i nærmiljøet og at bidrage til rekruttering af alment praktiserende læger til regionens yderområder. Udviklingen i sundhedsvæsenet gør det vigtigt, at der er et godt og sammenhængende tilbud i primærsektoren, og at der er en god lægedækning med almen praksis i alle områder. Der er foreløbigt gode erfaringer med sundhedshuse, som en rekrutteringsfaktor for alment praktiserende læger og som en ramme for et styrket samarbejde mellem det kommunale sundhedsvæsen og almen praksis. Derfor ønskes der i perioden 2014 2018 etableret et antal sundhedshuse, der kan bidrage til dels at fremme generationsskiftet i almen praksis dels sikre den fremtidige dækning af det patientnære tilbud i de områder af regionen, som har rekrutteringsvanskeligheder. Der er i dette notat redegjort for, hvordan dette arbejde tænkes gennemført. 1. Baggrund Der etableres i disse år sundhedshuse og sundhedscentre i udkantsområder over hele landet. Nogle af husene etableres med støtte fra staten, nogle på privat initiativ og andre med involvering af kommune og region. I finanslovaftalerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2009 og 2010 blev det aftalt at afsætte 600 mio. til facilitering af sundheds- og akutløsninger i udkantsområderne i Danmark. Heraf er 300 mio. kr. udmøntet i en pulje vedr. etablering af lægehuse, sundheds- og akuthuse i udkantsområder. På baggrund af denne statslige pulje er kommunerne og Region Syddanmark gået sammen om opgaven med at etablere sundhedshuse for at danne en tidssvarende ramme for udviklingen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde med afsæt i almen praksis.

Det er intentionen med sundhedshusene: At etablere sundhedstilbud, som er tæt på og let tilgængelige for borgere og patienter. Sundhedshusene skal sikre, at der er sammenhæng og faglig tyngde i behandlingen af borgere og patienter også i deres nærmiljø. at styrke muligheder for rekruttering af læger i udkantsområderne, hvor det er svært at fastholde lægedækningen Etableringen af de første statsfinansierede sundhedshuse er nu ved at være på plads, og på baggrund af de gode resultater, der allerede er høstet kan det overvejes, hvorvidt der i regionen skal etableres flere sundhedshuse. F.eks. viser erfaringerne fra etableringen af sundhedshuset i Nordborg - som er i et område, der har været svært udfordret med hensyn lægedækning - nu kan rekruttere 4 yngre praktiserende læger. I Ærøskøbing Sundhedshus modtages henvendelse fra blandt andet praktiserende speciallæger, der ønsker satellitpraksis i de nye fysiske rammer. Ligeledes er der skabt rum til satellit for en talepædagog. Ærø har tidligere været udfordret på disse funktioner. Det skal nævnes, at der også pågår etablering af såkaldte sundhedscentre, som adskiller sig fra sundhedshusene ved, at centrene ikke indeholder almen praksis, men primært består af en samling af de kommunale sundhedstilbud. På baggrund af de gode erfaringer med sundhedshuse i regionen, foreslås det, at der i det omfang der er økonomisk råderum arbejdes videre med etableringen af sundhedshuse i perioden 2014-2018. 2. Status for etablering af sundhedshuse i Region Syddanmark Kommunerne og Region Syddanmark gik i løbet af 2010 sammen om opgaven med at etablere sundhedshuse for at danne en tidssvarende ramme for udviklingen af det tværsektorielle sundhedssamarbejde med afsæt i almen praksis. Samlet er det formålet med sundhedshusene at: Etablere gode sundhedstilbud i nærmiljøet, som er tæt på og nemt tilgængelige for borgerne Medvirke til at gøre det mere attraktivt for yngre læger at slå sig ned i de pågældende udkantsområder For Region Syddanmark er det væsentligt, at almen praksis fortsat er kernen i de nære tilbud i sundhedshusene, og at sygehusene også fremover vil være stedet, hvor den specialiserede diagnostik og behandling foregår. Med sundhedshusene samles praktiserende læger og andre ydere fra praksissektoren, regionale funktioner som ambulatoriefunktioner, jordemoderkonsultationer og billeddiagnostik samt kommunale tilbud om træning, pleje og forebyggelse i de samme fysiske rammer. I sundhedshusene arbejdes der med at udvikle sundhedstilbud, der giver sammenhæng for patienterne, mere effektive patientforløb, samling af flere faglige kompetencer og dermed en større behandlingskvalitet og kapacitet, bl.a. fordi mulighederne for tværfaglig og tværsektoriel sparring og Side 2 af 8

samarbejde bliver udvidet. Der er også effektiviseringsgevinster at hente i form af fælles støttefunktioner og faciliteter. I Region Syddanmark er der allerede etableret, eller er der ved at blive etableret, seks sundhedshuse i: Ærøskøbing - på Sygehusenheden Ærø indviet den 07-10-2013 Marstal - i det tidligere rådhus indviet den 07-10-2013 Rudkøbing (Langelands-projektet) - i den gamle skole - indvies marts 2014 Bogense - i et nedlagt plejehjem indviet den 08-10-2013 Skærbæk - i det tidligere rådhus indvies september 2014 Nordborg - i det tidligere rådhus indflytning i to etaper, nemlig april 2014 og juni 2014 Sundhedshusenes indhold er forskelligt. De største huse rummer almen praksis, jordemoder, kommunale sundhedstilbud, inkl. fysioterapi og genoptræning, jobcenter, praktiserende psykologer samt det kommunale misbrugs- og psykiatriområde. Her er Langelandsprojektet det mest ambitiøse af sundhedshusene. De mindre huse indeholder alene almen praksis, jordemoder samt kommunale sundhedstilbud, inkl. fysioterapi og genoptræning. En nærmere beskrivelse af de enkelte sundhedshuse kan her: http://www.fremtidenssygehuse.dk/wm401887 I tæt samarbejde med kommunerne og de private aktører i de enkelte sundhedshuse pågår der for øjeblikket et stort arbejde med at få indrettet sundhedshusene. Udover indretning af fremtidssikrede lokaler og logistik i husene, arbejdes der med at udvikle programmer for tværgående patient- og borgerforløb inden for de patientkategorier, som kan profitere af standardiserede løsninger. Her tænkes blandt andet på kronisk syge (KOL, diabetes) og overvægt. Forud for udarbejdelse af de endelige projektbeskrivelser er der i fire ud af seks projekter afholdt et seminar for de kommende aktører, der har haft til formål at introducere til huset, dets visioner og det kommende samarbejde. Dette arbejde er blevet faciliteret af Innovatoriet under Syddansk Sundhedsinnovation. Denne proces er dog ikke gennemført for de to projekter på Ærø. Siden starten på arbejdet med at etablere de statsfinansierede sundhedshusene har det været væsentligt, at sundhedshusene aktivt indrettes som velfærdsteknologiske real life laboratorier, dvs. som eksperimenterende fysiske rum i sundhedshusene. Det har været og er et stort ønske, at sundhedshusene anvender og afprøver velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger. Etableringen af sundhedshusene har også i et vist omfang inddraget borgernes ønsker og forventninger til det nære sundhedsvæsen. Herudover arbejder des i SDSI med sundhedscentre som platform for udvikling og test af velfærdsteknologiske løsninger som en del af det samlede OPI-setup, der er ved at blive etableret på baggrund af regionsrådets bevilling af 3 gange 10 mio. kr. Side 3 af 8

3. Forslag om etablering af et antal nye sundhedshuse i årene 2014-2018 Etableringen af de seks første sundhedshuse er nu ved at være afsluttet, og det kan overvejes, hvorvidt der i regionen skal etableres flere sundhedshuse. Det anbefales, at der igangsættes arbejder, der bidrager til at: 1. Fremtidssikre strukturen for almen praksis med forskellige organisationsformer 2. Udbrede visionerne for det nære og samordnede sundhedsvæsen mellem sundhedsaktørerne til de større byer Det vurderes, at sundhedshusene vil være en god fysisk ramme for disse to formål, hvor det videre arbejde kan tage udgangspunktet i dels erfaringer fra de andre regioner og dels egne erfaringer, hvor Langelands-projektet er flagskibet. Det skal dog understreges, at Sundhedshusene skal være andet og mere end bofællesskaber, og at der kontinuerligt og systematisk skal være fokus på: Et fysisk samlet sundhedstilbud i nærområdet At skabe kvalitet i samarbejdet om den enkelte patient på tværs af faggrupper og sektorer At skabe tryghed hos borgerne i nærområdet Etableringen af de nuværende sundhedshuse er sket for mellem 10 og 23 mio. kr. pr. hus afhængigt af ambitionsniveau, hvoraf Langelandsprojektet er det største hus med den største spredning i aktørgruppen. Udgiften pr. sundhedshus vil fremover afhænge af, i hvilket omfang der kan stilles bygninger til rådighed, som er i en rimelig stand, og hvor der ikke skal ske grundlæggende ændringer i installationer mm. Det anbefales, at er i årene fremover etableres et antal sundhedshuse, idet omfang der er økonomisk råderum. En umiddelbar finansieringsmulighed vil være den økonomiske ramme, som er afsat til det nære sundhedstilbud. Det skal nævnes, at der i dag pågår arbejder med etablering af sundhedshuse og centre. Disse etableres som enten kommunalt finansierede sundhedscentre eller som en del af etableringen af lokalpsykiatriske centre. Det drejer sig om følgende byer/områder: Fredericia Haderslev Toftlund Vollsmose Odense Ribe Varde Kerteminde Side 4 af 8

4. Hvor kan vi etablere flere sundhedshuse? Umiddelbart vurderes det, at der er størst vanskeligheder af rekruttering af praktiserende læger i det tidligere Ribe Amt. Nedenfor er givet en umiddelbar vurdering af, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at etablere sundhedshuse. Udvælgelsen er baseret på en vurdering af praksisstrukturen, vurderet ud fra rekrutteringsmuligheder og bæredygtighed herunder andel af solopraksis aldersstrukturen blandt læger svarende til andelen af læger over 65 år Tabel 1. Oversigt over områder med aktuelle problemer med generationsskifte i almen praksis i Region Syddanmark Kommuner Mulige områder Billund kommune Grindsted Esbjerg kommune Esbjerg. Ribe overvejes Tønder kommune Toftlund Vejen kommune Vejen Aabenraa kommune Aabenraa By overvejes Det er også i de områder, hvor der er mange enmandspraksis. Nedenfor er vist en oversigt over Region Syddanmark, hvor det med farver er angivet, hvor der er de største udfordringer med rekruttering af praktiserende læger og mange solopraksis. Illustration 1. Oversigt rekrutteringsproblemer og solopraksis i Region Syddanmark Side 5 af 8

Signaturforklaring til illustration 1: Det røde felt markerer vanskeligheder med rekruttering af læger Det gule felt markerer et område, hvor der kan opstå vanskeligheder med rekruttering af læger Det grønne felt markerer ingen problemer med rekruttering af læger. Det anbefales, at der foretages en nærmere analyse af, hvor mere konkret i de enkelte kommuner der er behov for sundhedshuse med afsæt i at: Fremtidssikre strukturen for almen praksis med forskellige organisationsformer Udbrede visionerne for det nære og samordnede sundhedstilbud til de større byer Dette arbejde skal inddrage almen praksis og kommunerne ved, at analysens resultater udsendes til høring, således at der er enighed om, hvor der er behov for etablering af et sundhedshus. Erfaringerne fra etableringen af de nuværende sundhedshuse viser, at aktørerne og især almen praksis til tider kan have svært ved at fastholde fokus på intentionerne med samling af sundhedsfaglige personer. For at sikre et rigt og dynamisk hus anbefales det, at: Forudsætningen for at blive en del af huset er, at den enkelte aktør udviser en reel og faglig interesse i udfoldelse af visionen om sundhedshuset Der sker en prioritering af udviklingen af det tværfaglige samarbejde og løsningsmodeller gennem en systematisk og kontinuerlig iscenesættelse og facilitering af heraf. Ved at samle de centrale aktører inden for det nære sundhedsvæsen under samme tag kan der gives optimale muligheder for at udvikle nye incitamenter for almen praksis, der understøtter praksis fremtidige rolle og funktion i det det nære sundhedsvæsen med fokus på netop de opgaver, som er fremherskende i det pågældende område. 5. Proces for inddragelse af kommuner og almen praksis i forbindelse med etablering af sundhedshuse, 2014-18 På regionsrådets budgetseminar 2014 blev det drøftet at etablere et antal sundhedshuse i perioden 2014-2018, således der på regionsrådets møde i maj 2014 kan ske en endelig behandling af etablering af nye sundhedshusene i perioden. Derfor inddrages ønsket om etablering af sundhedshuse allerede nu i dialogrunden i april- juni 2014 med kommunerne om revision af sundhedsaftalerne. Ønsket om etablering af nye sundhedshuse indskrives ligeledes i praksisplanen for 2014-2018. Når regionsrådet har behandlet sagen på møde i maj 2014 herunder prioritering af de kommuner, hvor der bør etableres sundhedshuse, forelægges sagen for Det Administrative Kontaktforum - også kaldet. Side 6 af 8

Efter dette møde tager regionen kontakt til de udvalgte kommune for at drøfte mulighed for etablering af sundhedshus i kommunen. Det kan her overvejes om dette skal ske med inddragelse af praksiskonsulenten for det pågældende område. Når der er defineret et antal mulige placeringer i et givent område for et sundhedshus, udbydes huset, således at interesserede tilmelder sig. På den måde sikres det, at huset vil rumme de aktører, som er positivt indstillet på at ville udvikle og udbyde et tværfagligt sundhedstilbud, der favner fremtidens behov for tilbud i nærmiljøet. Med henblik på regionsrådets endelige stillingtagen til prioritering af de enkelte konkrete projekter vil der blive udarbejdet en konkret vurdering af de enkelte projekters perspektiver, målt i forhold til projektets evne til at imødegå vanskeligheder med rekruttering af praktiserende læger og fastholdelse af det nære sundhedstilbud i området. Herefter vil arbejdet med etableringen af sundhedshuset gå i gang som et ordinært byggeprojekt Nedenfor er skitseret tids- og projektplan. Tabel 2. Tids- og procesplan for arbejdet med etablering af sundhedshuse Beskrivelse Tidslinje Der er reserveret et kendt beløb til sundhedshuse Dag 1 Forberede sag til sundhedssamordningsudvalg, 35 dage, inkl. mødet i forretningsudvalg og regionsrådet regionsrådet Regionsrådet godkender rammer for arbejdet med Dag 35 etablering af sundhedshuse Drøftelse af ønsker om placering af sundhedshuse Dag 65 (afhænger af hvornår præsentation af projektplan i Det kommunaladministrative der er møde i DAK) kontaktforum Inddragelse af potentielle kommuner skrive til relevante Dag 66-90 kommuner - afdække fælles ønsker, forudsætninger mellem potentielle kommuner og RSD Politisk behandling af valg af de kommuner, der arbejdes Dag 91-120 videre med Samarbejde med relevante kommuner om Dag 121 150 - At finde egnede lokaler - indbydelse til potentielle aktører i sundhedshuset - indkaldelse til møde om projektet Udarbejde byggeprogram for til etablering af sundhedshus i Dag 151 220 relevant kommune Tilrettelagt det bløde spor parallelt med byggespor Dag 151 220 indarbejdes i byggeprogram Godkendelse af byggeprogram Dag 221 250 Resten afhænger af bygningens tilgængelighed, antal aktører og valg af blødt spor mm. Side 7 af 8

6. Finansieringsmodel for etablering af sundhedshuse i perioden 2014-2018 Regionen vil sammen med de udvalgte kommuner i hvert enkelt tilfælde afsøge muligheder for finansiering. 7. Forslag til fremtidig organisering af regionens arbejde med sundhedshuse Opgaven med at etablere de seks sundhedshusene løses i dag af Praksisafdelingen og medarbejder fra projektorganisation for sygehusbyggeri. Derudover inddrages medarbejdere fra BYG og Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) ad hoc. SDSI koordinerer partnerskabsprojektet omkring Det Digitale Sundhedscenter i samarbejde med Varde, Vejle og Faaborg-Midtfyn kommuner. Derudover har SDSI også givet konsulentbistand til sundhedshuset på Langeland. Opgaven med etableringen af sundhedshuse har været delt mellem ovennævnte afdelinger inden for sundhedsområdet og SDSI. Med henblik på at effektivisere indsatsen vil det være formålstjenstligt, at opgaven forankres med via et projektteam, som varetager opgaven med at etablere sundhedshuse og samarbejdet med kommunerne. Dette vil bidrage til en mere faglig fundering af opgaven, hvor der vil være umiddelbar adgang til faglige drøftelser og ledelse i den daglige opgavevaretagelse. Da omdrejningspunktet for sundhedshusenes virke er almen praksis, anbefales det, at opgaven allokeres i Praksisafdelingen, hvor projektlederen også tilknyttes. Det vil sige, at projektlederen refererer til Afdelingschefen for Praksisafdelingen. Omkring projektlederen bør der etableres et projektteam bestående af en medarbejder fra BYG og en medarbejder fra henholdsvis Praksisafdelingen, afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet samt SDSI. Såfremt SDSI fast tilknyttes teamet anbefales det, at der forlods indgås konkret aftale om opgaveløsning og honorering heraf. Det anbefales, at der etableres en projektgruppe omkring det enkelte sundhedshus, som sikrer fremdriften i etableringen. Der kan være sammenfald mellem projektteam og det udførende team. Side 8 af 8