Videnservice i Region Midtjylland. Case-samling



Relaterede dokumenter
TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

En ny analyse fra REG LAB tegner en række opsigtsvækkende perspektiver for det danske fremstillingserhverv.

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:

POTENTIALE. Realisér jeres. Tina Skov Andersen Administrerende direktør FLK Cabin A/S

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Temahæfte 7 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave Revisorskifte. det er ikke så svært

Teknologisk Institut. Danmarks førende innovationsinstitut

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Direktørens beretning 2015

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Renover dig rig Ejerboligforum Renover dig rig...

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Viden skaber fremtidens vækst

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

RÅDGIVER- BRANCHEN. - En branche i vækst og udvikling

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

PRODUKTER + SERVICE + INNOVATION + INSPIRATION = HAEFELE.DK

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danske virksomheder har store digitale ambitioner, men, men, men...

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

DI Rådgiverne. DI Rådgiverne. H.C. Andersens Boulevard København V raadgiverne.di.dk

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

VÆR MED TIL AT TEGNE FREMTIDEN - bliv trainee hos BDO og vær en del af vores talentudvikling

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: :18

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

10 gode råd om. Strategisk salg

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

STYRK BUNDLINJEN - 6 gode spørgsmål til din revisor

Lær at elske af- og sporstikning

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

Virksomhedsudvikling

Hegedüs Creative Consulting ApS

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

1 MILLIARD EKSTRA TIL DEN TEKNISKE FORSKNING Budskaber

STÆRK EFTERUDDANNELSE. MASSER AF FORDELE. OPTIMAL TOTALØKONOMI. ARDEX PRÆSENTERER

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

Mentor eller certificeret coaching

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Boudigaard.dk Foto: Flemming Worm og Frederik Clement Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Find det rigtige, hurtigere og billigere ved hjælp af prototyper

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Revision giver bonus på bundlinjen

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

Det vil glæde mig...

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Vækst og Forretningsudvikling

Sådan skabes resultater gennem engagement

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Krise som brændende platform

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

Virksomhederne som driver af innovation i byggeriet

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi består af projekter på følgende fire fagområder:

BRANCHEANALYSE MALERE

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

Sæt fart i din forretning - NU. Hvem møder jeg på min vej

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Institutioner dag De Digitale Dage

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Viden og teknologi forandrer verden

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf ,

Transkript:

Videnservice i Region Midtjylland Case-samling

Viden skaber vækst Videnservice er de virksomheder, der lever af at sælge viden og rådgivning. Videnserviceerhvervene bidrager til at løse kundernes behov og skaber vækst og udvikling ved hjælp af ny viden, nye systemer og metoder samt nye forskningsresultater. Videnservice har opnået en central position i den danske økonomi, når det drejer sig om antal beskæftigede, andelen af erhvervslivets samlede produktion, værdiskabelse og innovation. Ydelsen inden for videnservicevirksomhederne har ofte karakter af at være en immateriel vare, som er svær at visualisere over for kunderne. Det kan føre til usikkerhed om værdien af ydelsen, fordi kunden kan have vanskeligt ved at se for sig, hvad han køber. Derfor bringer vi i denne pjece otte eksempler på ydelser, der viser værdien af viden og gør det synligt, at viden skaber vækst for andre. Eksemplerne illustrerer samtidigt bredden i videnserviceerhvervet og understreger, at der er store potentialer i videnserviceerhvervet, når det gælder serviceudvikling, internationalisering og innovation. Videnserviceerhvervene kan dermed få glæde af at trække på hinandens kompetencer til gavn for både private og offentlige kunder. Videnservice er et bredt felt og indeholder en række forskellige brancher og typer af virksomheder, der kan deles ind i tre overordnede områder: Rådgivning og kreativ videnservice It- og teknologisk service Finansservice DI Videnrådgiverne, Dansk Erhverv, Region Midtjylland, Århus Kommune og Aarhus Universitet har samarbejdet om eksemplerne på videnservicevirksomheder i denne publikation. Vores mål er at synliggøre værdien af viden, og vi håber dermed at styrke fokus på erhvervene som et centralt element for Danmarks fremtidige konkurrenceevne. God læselyst Med venlig hilsen Dansk Erhverv DI Videnrådgiverne Aarhus Universitet Århus Kommune Region Midtjylland 2 Tekst: Annette Fruergaard Grandt og Charlotte Rafn/Mediegruppen Horisont Foto: Flemming Jeppesen/Fokus ISBN: 87-7788-196-6 Grafi sk Service: 4300-09-005

Indholdsfortegnelse RÅDGIVNING OG KREATIV VIDENSERVICE... 4 Designit Designer brugerværdi og brugeroplevelser... 4 Loligo Systems Forsker med eget fi rma... 6 AS3 Companies Eksperter i forandring... 8 TRI-CONSULT Med på den grønne bølge... 10 BDO ScanRevision Model til sund vækst... 12 Bodycote Metech Tjekker måleudstyr i hele verden... 14 IT- OG TEKNOLOGISK SERVICE... 16 EDB Gruppen Effektive processer og en smule edb... 16 FINANSSERVICE... 18 Salling Bank Alt andet end penge... 18 Rådgivning og kreativ videnservice Reklame, kommunikation, PR, markedsanalyser med videre Arkitekter Design og formgivning Film-, video og tv-produktion Advokatvirksomhed, revision, skatterådgivning med videre Rådgivende ingeniører (byggeri og anlæg), energi- og miljørådgivning, produktudvikling og teknologirådgivning, teknisk afprøvning og analyse Ledelses- og virksomhedsudvikling, drift og effektivisering, management, HR og rekruttering, arbejds- og personaleformidling Forskning og udvikling, voksenundervisning og undervisning i øvrigt It- og teknologisk service It-rådgivning Software-udvikling Finansservice Pengeinstitutter Finansieringsvirksomhed Forsikring 3

Designit Designer brugerværdi og brugeroplevelser Hos Designit designer de ikke blot i form og farver. De designer også brugeroplevelser og services Tidligere kæmpede sukkersygepatienter med løse insulinfl asker og kanyler, når de skulle tage deres daglige dosis af insulin. I dag har fl ere millioner mennesker med diabetes et nemmere liv takket være en insulin-pen fra Novo Nordisk. Den lille pen sørger for, at patienten får den rigtige dosis, den er nem at have med, og den er let at bruge. Og det er langt fra tilfældigt. Hos Designit, der står bag pennens udformning, har fokus i designprocessen nemlig fl yttet sig fra ren fysisk formgivning mod at designe den totale brugeroplevelse, der knytter sig til et produkt.»vi er modtagerorienteret frem for afsenderorienteret, og vi designer i langt højere grad hele løsninger frem for enkeltstående delløsninger. Ved at tænke behov i et helhedsperspektiv skaber vi en udvidet værdi for brugeren og kunden. Resultatet er, at produktet bliver brugt rigtigt, og at brugeren føler sig godt serviceret,«siger Mikal Hallstrup, der er partner i Designit. Han kalder det udvidet produktværdi og sammenligner det med en dartskive.»selve produktet er bull s eye i midten. Rundt om produktet ligger en masse ringe, som har stor betydning, og som er med til at skabe den samlede serviceoplevelse, som kunden får ved at anvende produktet. Gode brugermanualer og funktionelle emballager er eksempler på noget, der udvider den oplevede produktværdi og viser, hvordan produktværdien fl ytter sig mod noget mere immaterielt,«siger Mikal Hallstrup. Meget mere end en telefon Optimering af brugeroplevelsen er blevet et vigtigt konkurrenceparameter, der hvor man kan gøre en forskel. Kunderne kan købe det samme produkt mange steder, uanset om der er tale om et fysisk produkt eller om et immaterielt produkt i form af rådgivning, telefoni, eller andre serviceydelser.»det, som virksomheder i stigende grad skal differentiere sig på, er alt det omkring produktet eller kerneydelsen. I Designit har vi den holdning, at vores ydelse er 50 procent design. Resten er serviceoplevelsen og evnen til at levere ekstra værdi,«siger Mikal Hallstrup og trækker Apple frem som eksempel på en virksomhed, der mestrer den disciplin. Designit skaber helhedsløsninger frem for enkeltstående produkter og har brugerens behov i centrum. Det gælder om at differentiere sig fra konkurrenterne. I dag køber kunderne ikke bare et produkt. De køber produktet der, hvor de får den bedste service og den bedste oplevelse. 4 Fokus fl ytter sig fra kerneproduktet til de services, der ligger omkring det, mener de hos Designit.

»Når man køber en iphone, køber man også adgang til et univers med en masse ekstra services. Man kan købe musik via itunes, og man kan downloade alverdens små nyttige værktøjer via AppStore til at fi nde vej, planlægge sin rejse, måle blodtryk med mere. Apple tænker deres produkt som mere end blot en telefon og udnytter teknologien i alle facetter. Deres produkt bliver en platform til at sælge andre og mere indbringende services,«siger Mikal Hallstrup. Services omkring et produkt kan altså være ekstra funktionaliteter, men det kan også være de situationer, hvor kunden kommer i kontakt med produktet eller servicen, f. eks. på en hjemmeside, ved et møde mellem sælger og køber, ved et telefonmøde, på et skilt eller i en brugervejledning. Såkaldte berøringspunkter.»i berøringspunkterne skal kunderne opleve brugervenlighed og føle sig i centrum, så de får en god oplevelse af produktet eller servicen. Derfor skal man identifi cere, hvor disse berøringspunkter er i forbindelse med ens produkt og udnytte dem,«siger Mikal Hallstrup. Kunderne vender tilbage Designit er i øjeblikket med til at designe rejseoplevelsen for fremtidige brugere af metroen i Københavns nye Cityring.»I dag er udfordringen ikke at designe et tog, men derimod at forstå de komplekse og nuancerede Fakta om Designit: Grundlagt i 1991 i Århus Cirka 80 ansatte Kontorer i Århus, København, Paris, Oslo og München Vigtigste forretningsområder: Strategisk design, produktdesign, branding, kommunikation, digital design og servicedesign Danske og internationale kunder inden for en bred vifte af brancher Læs mere på www.designit.com Brugervenlighed og gode oplevelser får stor betydning i fremtiden, mener Mikal Hallstrup, der er partner i Designit. brugerbehov og oversætte dem til en optimal og sammenhængende rejseoplevelse, hvor alle centrale behov bliver tilfredsstillet, også efter 2018, hvor metroen skal stå klar,«siger Mikal Hallstrup. Transport handler stadig om at komme fra A til B, men ny teknologi og ændret brugeradfærd ændrer den måde, vi tænker transport på. For nogle brugere starter rejsen måske på metroens hjemmeside hjemme i sofaen eller på mobilen. Gennem brugerinddragelse afdækker Designit brugernes erkendte og ikke-erkendte behov og sikrer, at de løsninger, som udvikles, har relevans, er forståelige og møder brugerne i øjenhøjde.»vi opdager brugernes reelle behov og udvikler enkle, effektive løsninger. Vi er samtidigt ekstremt opmærksomme på ikke at designe en hel masse avancerede løsninger, bare fordi vi kan. Det efterlader som regel brugeren med en dårlig serviceoplevelse,«siger Mikal Hallstrup. Servicedesign skaber resultater på bundlinjen. På kort sigt kan det måles ved, at fl ere brugere vælger en bestemt service eller et bestemt produkt, at de bruger mere tid på det, og at de gerne anbefaler det til andre. På længere sigt vender kunderne tilbage og er gode ambassadører.»succes på bundlinjen skabes ved at gentænke sin kerneydelse, se den i et serviceperspektiv og som en platform for ny og mere vidensbaseret forretning. Sådan gør man kunderne tilfredse,«siger Mikal Hallstrup, der er overbevist om, at servicedesign bliver endnu vigtigere i fremtiden. 5

Rådgivning og kreativ videnservice Loligo Systems Forsker med eget firma Loligo Systems i Tjele udvikler udstyr til forskere i hele verden På universitet i Miami er forskere i gang med at finde ud af, hvad menneskeskabte miljøpåvirkninger betyder for 35 forskellige fiskearter i Floridas vådområder. Til den opgave lukker de forsøgsfisk ind i specialdesignede svømmetuneller. Her kan de ændre på faktorer som vandets temperatur, saltholdighed og iltmængde. Ved hjælp af særligt software måler de fiskenes reaktioner på ændringerne. Svømmetuneller, måleinstrumenter, videokameraer, software og det øvrige udstyr til forsøgene kommer alt sammen fra Loligo Systems i Tjele. Et lille firma, der ejes af Jannik Herskin, og som har specialiseret sig i at udvikle svømmetuneller, udstyr til målinger i vand og videosoftware til at analysere fisks adfærd. Kunderne er biologer på universiteter i hele verden lige fra Aalborg Universitet, Karolinska Instituttet i Stockholm, til Yale og Stanford i USA og Nagasaki Universitet i Japan for blot at nævne nogle få. Hemmeligheden bag det lille firmas store succes er Jannik Herskin selv. Han er uddannet biolog, og det, mener han, gør en stor forskel.»jeg taler forskernes sprog, kender deres virkelighed og ved, hvad deres krav er,«siger han. Svømmetunnellerne varierer i størrelse. Den mindste er lavet til forsøg med fiskelarver og er 10 centimeter lang. Den længste måler 2,25 meter og bruges til voksne tunfisk. 6 Hos Loligo Systems koncentrerer de sig om kerneydelsen og outsourcer andre opgaver. Derfor er de kun tre ansatte i firmaet.

Yder udstrakt service Loligos historie går tilbage til 2002. Dengang var Jannik Herskin phd-studerende og underviste miljøingeniører i biologi på Aalborg Universitet. I forbindelse med sit speciale havde han sammen med sin vejleder udviklet svømmetunneler og tilhørende måleudstyr. Studerende og forskere fra hele verden henvendte sig nu til ham, fordi de havde brug for samme slags udstyr til deres egen forskning. Loligo Systems blev etableret som fi rma ved siden af undervisningsjobbet, men efter blot et år helligede Jannik sig Loligo Systems på fuld tid. Kunderne kom via mund til mundmetoden, og at kundelisten i dag består af mere end 200 forskningsmiljøer i hele verden, tilskriver Jannik Herskin kendskabet til forskernes arbejdsvilkår, der betyder, at professorerne får netop det udstyr, de har brug for. Desuden yder Loligo en udstrakt service.»ofte er det en speciale- eller phd-studerende, der skal udføre forsøget, og nogle gange har vi en fornemmelse af, at vi er med til at vejlede de studerende. Men den service betyder, at professoren vender tilbage til os en anden gang,«fortæller Jannik Herskin. Loligo markedsfører sig først og fremmest på internationale videnskabelige konferencer og via videnskabelige artikler, skrevet af de forskere, der har benyttet udstyr fra Loligo Systems. De seneste år har fi sk overhalet rotter og mus som forsøgsdyr i medicinalindustrien. Det kan betyde en endnu større efterspørgsel på forsøgsudstyr fra Loligo Systems, fortæller Jannik Herskin, der er managing director og ejer af Loligo Systems i Tjele. Fakta om Loligo Systems: Tre ansatte Udvikler måleudstyr og software til bioforskning Koncentrerer sig om udvikling og outsourcer andre opgaver f. eks. produktion Læs mere på www.loligosystems.com 7

AS3 Companies Eksperter i forandringer AS3 Companies hjælper virksomheder sikkert gennem konsekvenserne af den økonomiske opbremsning»hvad gør vi nu?«det spørgsmål stiller mange virksomhedsledere sig selv netop nu, hvor der på mange områder er skruet ned for tempoet. Den nye situation kræver forandringer og knivskarpe beslutninger. AS3 Companies er ikke en del af beslutningsprocessen i forhold til større forandringer som f. eks. outsourcing, rationaliseringer og fusioner. Det er der andre, som er eksperter i, men når beslutningerne er taget, hjælper AS3 Companies med at få dem gennemført.»ofte ser vi et misforhold mellem den tid og energi, der bliver brugt på at fi nde frem til den rigtige beslutning, og den energi, der bliver brugt på at få den implementeret. Det kan betyde, at den ønskede forandring ikke bliver ført ud i praksis, eller at processen kommer til at gå langsommere end ønsket, og det er naturligvis ikke optimalt,«forklarer Allan Gross-Nielsen, administrerende direktør i AS3 Companies. Mest psykologi At få gennemført forandringer med succes handler ikke kun om at få de ydre ting til at gå op, uanset om det gælder udskiftning i ledelsen, fl ere eller færre medarbejdere på arbejdspladsen, nye samarbejdspartnere eller andre arbejdsgange. AS3 Companies arbejder især med de indre psykologiske mekanismer, der går i gang, når en forandring bliver varslet.»alle reagerer på forandringer, men vi reagerer vidt forskelligt. Nogle bliver f. eks. bange for at miste deres job, mens andre ser nye muligheder. Mange problemer kan tages i opløbet ved at være forberedt på de forskellige reaktioner, der vil komme,«siger Allan Gross-Nielsen. 8

Kursus for alle AS3 Companies var for nylig med på sidelinjen, da en større dansk virksomhed besluttede at outsource en del af sin produktion. Sammen med ledelsen blev der lavet en risikoanalyse, hvor man i fællesskab blandt andet fandt ud af, hvilke reaktioner man kunne forvente fra medarbejdere og mellemledere. Herefter kom ledelsen på kursus, hvor de lærte at tackle de forskellige reaktioner. Desuden blev der lagt en præcis plan for, hvordan meddelelsen skulle kommunikeres ud, hvem der skulle gøre det, hvad der skulle siges, og hvordan eventuelle spørgsmål skulle besvares. Herefter var det medarbejdernes tur. Også de kom på kursus, hvor der blev talt om deres reaktioner og handlemuligheder i forhold til beslutningen.»det er vigtigt, at de, der bliver berørt af beslutningen, ikke kommer til at føle sig som passive tilskuere til de forandringer, der sker, for så risikerer man, at de bliver modspillere. Ved at inddrage dem får de større chance for at udvikle sig og se muligheder i den ny situation,«siger Allan Gross- Nielsen.»Vi hjælper virksomhederne med at få implementeret forandringer så gnidningsfrit som muligt,«siger administrerende direktør Allan Gross-Nielsen, AS3 Companies. Allan Gross-Nielsen var med til at etablere AS3 Companies i 1989. I dag bliver alle medarbejderne uddannet på fi rmaets eget Academy. Fakta om AS3 Companies: Grundlagt 1989. Hovedkontor i Århus 70 afdelinger fordelt over hele Norden 225 fastansatte og 250 freelancemedarbejdere Hjælper mennesker med at håndtere de forandringer, de møder på arbejdsmarkedet. Det kan være i form af jobrådgivning, coaching, sundhed og stresshåndtering Kunderne er både private og offentlige Er underleverandør til landets Jobcentre Læs mere på: www.as3companies.dk 9

TRI-CONSULT Med på den grønne bølge Det rådgivende ingeniørfirma TRI-CONSULT A/S har været med til at opføre et passivhus i Vejle På Stenagervænget 37 i Skibet ved Vejle ligger et usædvanligt hus. Udefra fremstår det enkelt og moderne med hvidpudsede vægge og mørke vinduesrammer. Huset er arkitekttegnet, og der fi ndes ikke andre magen til. Det er dog indvendig, at huset for alvor adskiller sig fra andre. Moderne materialer og teknologi betyder nemlig, at huset har et absolut minimalt energiforbrug. De årlige udgifter til opvarmning begrænser sig til nogle få tusinde kroner eller mindre end en tiendedel af varmeudgifterne til et almindeligt hus.»som rådgivende ingeniører var vores opgave at forene arkitekturen med de installationer og konstruktioner, der var nødvendige for sikre det lave energiforbrug. De energibesparende tiltag måtte ikke skæmme huset eller komforten for beboerne,«forklarer civilingeniør Rikke Petrea Bandholm, TRI-CONSULT, om opgaven. Udviklingen af huset foregik i tæt samarbejde med arkitekterne. Et konkret eksempel på deres fælles løsninger er de siddepladser, der er langs nogle af husets store vinduespartier. Af hensyn til energiforbruget blev ydermurene meget tykke. Det gav naturlig indhak ved vinduerne, som arkitekterne brugte til at indtænke siddenicher. Passivhuset er lidt dyrere at bygge end et almindeligt parcelhus. Til gengæld er indeklimaet i top og beboerne kan glæde sig over at de er med til at mindske miljøbelastningen. Udviklingen er passivhuset er foregået i et tæt samarbejde mellem ingeniører og arkitekter. F. eks. havde ingeniørerne brug for de tykke mure for at sikre optimal isolering. Det udnyttede arkitekterne til at lave den siddeniche, som Rikke Petrea Bandholm her sidder i. Boligbyggeriet er næsten gået i stå, men Søren Ibsen og Rikke Petrea Bandholm fortryder ikke, at de har brugt ressourcer på at bygge et passivhus.»vores erfaringer fra projektet betyder, at vi har den efterspurgte vare på hylden, når det bliver opgangstider igen,«siger Søren Ibsen. 10 TRI-CONSULT A/S har opført passivhuset i samarbejde med blandt andre Kuben Byg A/S, Aarhus Arkitekterne, snedkermester Michael Vogt og Roust Spær.

Med på bølgen Huset er et af 10 passivhuse, der er bygget i Skibet i forbindelse med projekt Komfort Husene. Det blev skudt i gang i marts 2007, og TRI-CONSULT var ikke i tvivl om, at de gerne ville være med, da muligheden opstod.»vi oplevede stor interesse for lavenergihuse fra vores kunder og samarbejdspartnere. Desuden var det et emne, som mange af vores yngre medarbejdere var optaget af og allerede havde erfaringer med fra deres studier,«siger Søren Ibsen, administrerende direktør i TRI-CONSULT. Også fra politisk side var - og er - der fokus på energibesparelser. Byggereglementet og kravene til energiklassifi cering af nybyggeri er strammet for at sikre mindre miljøbelastning. På den baggrund var det ikke vanskeligt for TRI- CONSULT at beslutte at ride med på bølgen.»jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte i den retning. Derfor er det et område, vi satser meget på. Det er mere end ti år siden, at fi rmaet har investeret tilsvarende ressourcer på et nyt område,«siger Søren Ibsen. Fakta om TRI-CONSULT: Grundlagt i 1965 under navnet Raundahl & Jørgensen I/S Skiftede i 1992 navn til TRI-CONSULT A/S 45 ansatte Afdelinger i Viby og Hobro Yder primært rådgivning inden for byggebranchen Kunderne fordeler sig mellem offentlige, erhverv og private Læs mere på: www.tri-consult.dk Rikke Petrea Bandholm, der har været TRI- CONSULT rådgiver på passivhuset i Skibet Uafprøvet land Passivhuse er stadig et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. Lande som Tyskland og Østrig er længere fremme med det miljøvenlige byggeri.»en stor del af vores viden henter vi hos dem. Jeg har fulgt nogle af deres projekter og holder mig orienteret via hjemmesider. Der fi ndes faktisk også danske producenter, som har leveret til passivhuse i andre lande, og de ligger også inde med viden, som jeg kan trække på,«siger Rikke Petrea Bandholm, der har været TRI-CONSULT rådgiver på passivhuset i Skibet. Det er dog ikke alle erfaringer fra andre byggerier, der umiddelbart kan overføres til danske forhold. Klimaet i Danmark er anderledes, og det betyder, at der ofte skal videreudvikles på tingene.»vi har haft et tæt samarbejde med mange forskellige eksperter og rådgiver, og det har været meget givende,«siger Rikke Petrea Bandholm. Fremtidssikring I øjeblikket oplever byggeriet en voldsom opbremsning efter nogle år med fuld fart på. Søren Ibsen forudser, at det også vil ramme opførelsen af passivhuse.»i øjeblikket er det svært at sælge dyrere løsninger til nybyggere, men det kan aldrig blive en ulempe for os, at vi har været på forkant af en bølge, som vil udvikle sig de næste 10 til 15 år,«siger han. 11

BDO ScanRevision Model til sund vækst Revisionsfirmaet BDO ScanRevision har specialiseret sig i sund vækst. En vare, der er ekstra væsentlig i en krisetid Hvordan klarer din virksomhed sig bedst igennem fi nanskrisen? Det kan BDO ScanRevision rådgive om. Revisionsfi rmaet har nemlig udviklet sin egen vækstmodel. Sund Vækst hedder den, og den er et brugbart redskab til at planlægge udviklingsstrategier efter. Modellen giver et billede af en virksomheds tilstand i alle faser lige fra idé og virkeliggørelse over modning, til at virksomheden vokser sig så stor, at den eventuelt skal splittes op i fl ere enheder.»modellen giver et billede af, hvilken livsfase en virksomhed befi nder sig i,«fortæller Niels Balshøj, partner og statsautoriseret revisor i BDO ScanRevision i Århus. Styrker og svagheder Modellen kombinerer virksomhedens livsfase med faktorer, der skal til for at sikre vækst. Det er først og fremmest entreprenørånden.»entreprenørånden er udtryk for engagement og mod til at tage nye skridt og er forudsætningen for at motivere medarbejderne,«siger Niels Balshøj. Andre vækstfaktorer, der skal være til stede, er en klar idé, fokus, de rigtige medarbejdere og en god kommunikation både internt og eksternt.»mangler virksomheden nogle vækstfaktorer, må de skaffes. Er de allerede til stede, skal der trædes på speederen. Vores model giver et realistisk billede af virksomhedens fundament og de styrker og svagheder, den har,«siger Niels Balshøj. Vækstmodellen Sund Vækst fra BDO Scan- Revision kombinerer en virksomheds stadier med vigtige vækstfaktorer. Stadierne deles ind i faserne: Drøm, virkeliggørelse, modning, fornyelse og opdeling. Vækstskabere er entreprenørånd, der er en forudsætning for vækst. Andre vækstskabere er en klar idé, fokus, engagement, vilje og kommunikation. Vækst kan have mange former: Flere kunder, fl ere markeder, bedre produkter, fl ere medarbejdere og større omsætning for eksempel. 12

Bedst i konkurrencen Billedet af virksomheden er udgangspunktet for, hvordan virksomheden skal agere for at skabe sund vækst. Især i en krisetid skal farten passe til omstændighederne.»forretningsplanen og budgettet skal være realistiske. I denne tid kan virksomheder ikke undgå at miste omsætning. Det skal regnes ind i budgettet, og mål og omkostninger skal tilpasses,«siger Niels Balshøj og tilføjer, at fi nanskrisen også betyder, at det bliver vanskeligere at skaffe fi nansieringskilder.»det stiller krav til, at forretningsplanen er skarp og velbeskrevet,«siger Niels Balshøj, der yderligere råder til at sikre sig mod tab ved at undersøge kreditværdigheden grundigt hos nye og eksisterende kunder.»den, der optimerer sin virksomhed bedst og manøvrerer sikrest imellem skærene, får fordelene og klarer sig bedst i konkurrencen,«siger han. Niels Balshøj, der er partner og statsautoriseret revisor i BDO ScanRevision i Århus, står klar til at rådgive virksomheder om sund vækst. Læs mere om BDO ScanRevisons vækstmodel i bogen Sund Vækst. Kan bestilles gratis på www.bdo.dk Fakta om BDO ScanRevision: Hovedkontor i Århus og Herning Kontor i 28 byer i Danmark Kerneområder: Revision, regnskab og rådgivning Del af BDO International, et verdensomspændende netværk med kontor i 110 lande Læs mere på www.bdo.dk Dansk Erhvervs Viden Stafet BDO ScanRevision har modtaget Dansk Erhvervs Viden Stafet 2009. BDO ScanRevision får prisen, fordi firmaet er langt fremme med at udvikle og supplere de traditionelle revisionsydelser med andre typer af rådgivning, som skaber merværdi for firmaets kunder. BDO ScanRevision opkøbte i januar 2008 desuden det tidligere Kommunernes Revision, og det mener ekspertpanelet bag prisen er en rigtig beslutning. 13

Bodycote Metech Tjekker måleudstyr i hele verden Det danske marked er for lille til at sikre målevirksomheden økonomisk vækst og teknologisk udvikling Hos Bodycote Metech er medarbejderne ikke bange for at beskrive sig selv som nørder. Der fi ndes ikke mange med deres viden og kompetencer, og de udfører et stykke arbejde, som de fl este af os aldrig skænker en tanke. De tjekker måleudstyr. Kalibrering hedder det i deres verden. Meget forenklet betyder det, at de f. eks. måler, om der nu også er præcis et kilo på vægten, når den viser det, og ikke et kilo og to gram.»de fl este spekulerer ikke på, hvor vigtigt det er, at et måleinstrument måler rigtigt, men hvis man tænker på et fl y, tror jeg, at mange kan forestille sig, hvor afgørende det er, at f. eks. højdemåleren er fuldstændig præcis,«siger Bendix Christensen, administrerende direktør i Bodycote Metech. De 85 ansatte i fi rmaet beskæftiger sig med kalibrering inden for vægt, længder, højder, temperaturer, fugtighed, tryk og meget mere. Arbejdet foregår med højteknologiske instrumenter, der f. eks. kan registrere afvigelser i længden på helt ned til få hundredetusindedele af en millimeter. Udvidet marked Bodycote Metech har adresse inden for hegnet på Flyvestation Karup i Midtjylland, men har kunder i det meste af verden. F. eks er offshore-branchen i Norge et vigtigt område, ligesom medicinalbranchen i Sverige og elektronikbranchen i Asien. Maj-Britt Christensen arbejder som kalibreringstekniker. Hun kan registrere unøjagtigheder på helt ned til nogle få hundredetusindedele af en millimeter. Bodycote Metech bruger stort set ikke en krone på markedsføring. Firmaet er langt det største i Danmark inden for branchen og har i fl ere år været teknologiførende. Her er Kim Andersen i gang med elektronisk kalibrering af en målemodtager for en tysk kunde. 14

»Vi er det største fi rma i Danmark, og nummer to er mindre end halvt så stort. Det siger noget om, hvor lille markedet er for kalibrering i Danmark. Ved at arbejde bredt internationalt gør vi os mindre sårbare over for konjunkturændringer på de enkelte markeder,«forklarer Karsten H. Damm, Key Account Manager, Bodycote Metech. Den brede satsning gælder også fagområder. Hvor mange mindre fi rmaer har specialiseret sig inden for et enkelt område, kan Bodycote Metech klare 95 procent af alle kalibreringsopgaver.»vi arbejder med højteknologisk udstyr, som det er dyrt at udvikle og indkøbe, og det kan kun lade sig gøre, når vi har et stort marked at operere på. Derfor har vi valgt at satse bredt. Vi er, og vil blive ved med at være teknologiførende på området,«siger Bendix Christensen. Bodycote Metech har adresse på Flyvestation Karup. Herfra serviceres kunder i hele verden.»vores fysiske placering er uden betydning. Til gengæld kan vi prale med at have en landingsbane i baghaven,«siger Bendix Christensen. Fakta om Bodycote Metech: Grundlagt 1992 85 ansatte i Danmark Hovedkontor i Karup og en afdeling i Taastrup Foretager tjek af måleudstyr inden for stort set alle brancher og i hele verden Blandt de største kunder er Nokia, Novo Nordisk og vindmølleindustrien Læs mere på: www.bodycotemetech.com Andre baner vejen For nylig har fi rmaet haft et hold på seks medarbejdere i Kina. Baggrunden var, at Bodycote Metech i fl ere år har arbejdet sammen med RTX Telecom i Nørresundby, der er et udviklingshus inden for blandt andet trådløs kommunikation. Da det nordjyske fi rma skulle have en produktionslinje op at køre i Asien, blev det naturligt at lade Bodycote Metech stå for kalibreringen af måleudstyret. RTX ville nemlig sikre sig, at produktionsudstyret blev kalibreret efter samme høje standarder, som den gør i Danmark. At fi nde samarbejdspartnere er i det hele taget en model, som Bendix Christensen kan anbefale.»jeg tror, at en vidensvirksomhed af vores størrelse får svært ved at slå i gennem internationalt, hvis ikke det foregår med en partner, der har banet en del af vejen, siger han. 15

It- og teknologisk service EDB Gruppen Effektive processer og en smule edb EDB Gruppen udvikler ikke kun software. De er også eksperter i at effektivisere processer Hvis du troede, at EDB Gruppen kun arbejder med edb, ja så tager du helt fejl. Faktisk udgør edb kun en lille del af virksomhedens forretningsområde.»i stedet ligger udgangspunktet i de processer, der fi ndes i en virksomhed,«siger Bjarne Aarup, der er direktør i EDB Gruppen. En kunde henvender sig typisk til EDB Gruppen, fordi han har et specifi kt problem, som, han tror, er isoleret et bestemt sted. Men måske hænger problemet sammen med en proces et helt andet sted i værdikæden. Derfor kortlægger og analyserer EDB Gruppen alle de processer, en opgave i virksomheden løber igennem.»nogle gange skal kundens problem løses med ny teknologi eller opgradering af eksisterende teknologi. Men andre gange løses problemet blot ved at ændre arbejdsgange,«siger Bjarne Aarup. Programmører arbejder side om side med management konsulenter hos EDB Gruppen. 16

It- og teknologisk service Smartere måde Arbejdet kaldes procesoptimering, og målet er at effektivisere. For at fi nde de bedste løsninger arbejder EDB Gruppen tæt sammen med kunderne. Det tætte samarbejde kaldes forandringsledelse og udgør fi rmaets tredje ben.»medarbejderne hos kunderne ved, hvordan arbejdet foregår, og de kan formulere en vision om, hvordan de ville ønske, at arbejdet foregik,«siger Bjarne Aarup og tilføjer, at involvering af kundens medarbejdere også er en forudsætning for at implementere de nye vaner effektivt og hurtigt.»de bliver ambassadører og kan forklare, hvorfor det er smart at gøre tingene på en ny måde,«siger Bjarne Aarup, der mener, at EDB Gruppen er den førende it-virksomhed i Danmark inden for kombinationen af teknologi, procesoptimering og forandringsledelse. Fokus har fl yttet sig fra teknologien for teknologiens skyld til at handle om, hvilken værdi en ny teknologi kan tilføre en virksomhed, siger Bjarne Aarup, der er direktør i EDB Gruppen. Fakta om EDB Gruppen: 850 ansatte Kontor seks steder i Danmark, Norge og Sverige 4000 kunder Kerneområderne er procesoptimering, teknologi og forandringsledelse Læs mere på www.edbgruppen.dk 17

Rådgivning Finansservice og kreativ videnservice Salling Bank Alt andet end penge Salling Bank kalder sig Danmarks kedeligste Salling Bank, der har hovedsæde i Skive, er på fl ere områder et usædvanligt pengeinstitut. Banken har større indlån end udlån, og så snakker de ansatte ikke ret meget om penge med deres erhvervskunder. Her er den personlige og tætte kontakt fundamentet for samarbejdet, og så kommer spørgsmålet om penge i anden række.»alle kan regne ud, hvor stor en startkapital en virksomhed har brug for, hvor meget kassekreditten skal være på og hvad renten er. Det er ren teknik, og det bruger vi faktisk ikke ret meget tid på at snakke om. Til gengæld snakker vi meget om alt det andet. Vi giver gode råd og stiller en masse spørgsmål, som hjælper virksomhedsejeren med at tage de rigtige beslutninger,«siger områdedirektør, erhverv, Thomas Heilskov. I mange tilfælde handler det gode råd om at opsøge andre eksperter. Det kan f. eks være en advokat, der skal hjælpe med at få skrevet en juridisk dækkende samarbejdsaftale, eller en revisor, der skal hjælpe med regnskabsprincipperne.»vi kan ikke alting her i banken, men vi kan rådgive kunden om hvilke områder, det er vigtigt at få styr på. Vi prøver at forudse, hvilke problemer der kan opstå, så vi sammen kan komme dem i forkøbet,«siger Thomas Heilskov. Et andet typisk initiativ fra bankens side er at hjælpe erhvervskunderne med at skabe netværk. Med det gode lokalkendskab er banken ofte i stand til at bringe to kunder i kontakt med hinanden til gavn for alle parter.»jeg nyder at være tæt på kunderne, og jeg lever med i deres op- og nedture,«siger områdedirektør, erhverv, Thomas Heilskov. 18 Direktør Peter Vinther Christensen og områdedirektør, erhverv, Thomas Heilskov glæder sig over, at Salling Banks kedelige forretningsmetoder ser ud til at virke.

Rådgivning Finansservice og kreativ videnservice Danmarks kedeligste De tætte relationer mellem bank og kunder betyder også, at nye kunder ses grundigt an.»vi tager ikke nye erhvervskunder ind for lynhurtigt at score kassen. Vi har tildelt os selv titlen Danmarks kedeligste bank bl. a. fordi vi tror på lange relationer, hvor vi har indfl ydelse på, hvordan tingene udvikler sig. Desuden er vi meget konservative i vores risikovurdering,«siger direktør Peter Vinther Christensen. Helt konkret har banken den politik, at for hver 100 kr., der bliver sat ind i banken, er det kun de 90, der lånes ud igen. Samtidig har banken et fast beløb som øvre grænse for, hvor meget den vil investere i et enkelt projekt.»jeg vil ikke oplyse beløbet, men det handler om ikke at lægge alle sine æg i samme kurv. Det er en strategi vi lagde for længe siden, og den har vi været tro mod,«siger Peter Vinther Christensen Det kunne næsten lyde som om, at banken ikke er interesseret i at tjene eller udlåne penge, men det er ikke tilfældet. Banken er dybt forankret i lokalområdet, og små og mellemstore virksomheder fra nærområdet bliver mødt med stor velvilje. Tanken er, at erhvervsliv og bank har en fællesinteresse i at skabe udvikling og bevare arbejdspladserne på egnen.»de seneste år har mange banker lånt masser af penge ud. Det har været en god forretning, men nu hvor fi nanskrisen raser, truer det fl ere af dem på livet. Den situation vil vi aldrig komme i,«forsikrer Peter Vinther Christensen. Fakta om Salling Bank: Grundlagt 20. maj 1876 100 ansatte Ni afdelinger omkring Skive og en enkelt i Viborg Kunderne er både private, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner Erhvervskunderne er især små og mellemstore virksomheder og tæller alt fra landmænd, designere og butiksindehavere til muslingefi skere. Læse mere på: www.sallingbank.dk»i opgangstider, hvor alt går stærkt, laver man uundgåeligt fejl. De fejl betaler man for, når krisen kradser. Vi har valgt et roligere tempo, og derfor rammer krisen ikke os på samme måde som andre banker,«siger direktør Peter Vinther Christensen. Vi har også tab Selvfølgelig sker det også for Salling Bank, at den taber penge på en erhvervskunde. Selv om risikovurderingen er konservativ, så bliver der taget chancer.»vi har ikke noget mod at løbe en risiko på en iværksætter, hvis vi tror på ideen, og det er de rigtige folk, der står bag. Jeg møder ofte iværksættere, som allerede har gjort et kæmpe stykke arbejde og som virkelig brænder for deres idé. De møder op med stor begejstring, og kan de overføre den til mig, er min indstilling, at de skal have en chance,«siger Thomas Heilskov. Projekter, som kunden ikke kan gøre fuldstændig rede for, bliver til gengæld sorteret fra. De har ikke gjort forarbejdet godt nok til at komme ind i sikkerheden og varmen hos Salling Bank. 19

Viden skaber vækst Videnservice omfatter virksomheder, der sælger viden. Erhvervet indeholder en række forskellige brancher. Området er i vækst. Mød i pjecen otte forskellige videnservicevirksomheder, der på hver sin måde bidrager med serviceudvikling, internationalisering, innovation og andre ydelser, der skaber værdi hos kunderne.