3.4 Gatekeepere og nyhedsvejen...14. Indholdsfortegnelse 1

Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 4 1.1 Motivation...4 1.2 Problemformulering...4 1.3 Metoderedegørelse...5 2. BRENT SPAR... 6 2.1 Resume af Brent Spar sagen...7 2.2 Efterspil...8 3. DEN GODE NYHED... 9 3.1 Nyhedsopsætning og artikelgenrer...9 3.2 Nyhedskriterier...10 3.2.1 Sensation...10 3.2.2 Identifikation...11 3.2.3 Væsentlighed...11 3.2.4 Konflikt...11 3.2.5 Aktualitet...11 3.3 Solohistorier...13 Forsidegrafik gengivet med tilladelse fra Morgenavisen Jyllands- Posten og Information 3.4 Gatekeepere og nyhedsvejen...14 3.5 Kilder og kildekritik...15 3.5.1 Eksperter...16 3.5.2 Kildekritiske procedure...16 3.5.3 Baggrundskilder...16 3.5.4 Kildekritisk procedure...16 3.5.5 Elitekilder...16 3.5.6 Kildekritisk procedure...16 3.5.7 Konsekvenseksperter...16 3.5.8 Kildekritisk procedure...17 3.5.9 Skriftlige kilder...17 3.5.10 Kildekritisk procedure...17 3.6 Kildekritik som arbejdsproces...18 4. ANALYSER AF INFORMATIONS OG JYLLANDS-POSTENS NYHEDSDÆKNING AF BRENT SPAR...18 4.1 Analyse af Informations nyhedsdækning af Brent Spar...19 4.1.1 Artikeloversigt...19 4.1.2 Indholdsbeskrivelse af de valgte artikler...20 4.1.3 Nyhedsopsætning og artikelgenre...20 4.1.4 Nyhedskriterier og nyhedsværdi...21 4.1.5 Brug af kilder...22 4.1.6 Form og opbygning...23 4.1.7 Sproget...24 4.1.8 Konklusion på analysen af Informations artikler...26 4.2 Analyse af Jyllandspostens nyhedsdækning af Brent Spar...27 4.2.1 Artikeloversigt...27 4.2.2 Indholdsbeskrivelse af de valgte artikler...27 4.2.3 Nyhedsopsætning og artikelgenrer...28 4.2.4 Nyhedskriterier og nyhedsværdi....29 1

4.2.5 Brug af kilder...31 4.2.6 Sproget...32 4.2.7. Konklusionen på analysen af Jyllands-Postens artikler...33 4.3 Sammenligning af artikelanalyser...34 4.4 Perspektiver på Brent Spar...38 4.4.1 Greenpeaces regnefejl...38 4.4.2 Den journalistiske selvransagelse...39 5. REDAKTIONELLE PROCESSER OG JOURNALISTISK METODE... 43 5.1 Kort introduktion til Jyllands-Postens og Informations Institutionelle forhold...43 5.1.1 Oplags- og læsertal...44 5.1.2 Økonomiske nøgletal...44 5.1.3 Læsertal...45 5.2 Metoderedegørelse til redaktionsmøder og interviews...47 5.3 Jyllands-Posten...47 5.3.1 Rutiner og strukturer...47 5.3.2 Valg af nyheder...48 5.3.3 Faglige og sociale normer...50 5.4 Interview med Orla Borg fra Jyllands-Posten...51 5.4.1 Brent Spar...51 5.4.2 Journalisten og Jyllands-Posten...54 5.4.3 Hvordan en artikel om Brent Spar kunne være blevet til...57 5.4.4 Delkonklusion på interview med Orla Borg....58 5.5 Information...58 5.5.1 Rutiner og strukturer...58 5.5.2 Valg af nyheder...59 5.5.3 Faglige og sociale normer...60 5.6 Interview med Jørgen Steen Nielsen fra Information...60 5.6.1 Brent Spar...61 5.6.2 Journalisten og Information...62 5.6.3 Delkonklusion på interview med Jørgen Steen Nielsen...66 5.7 Sammenligning af Information og Jyllandsposten...67 5.7.1 Opsummering...69 6. DISKUSSION OM JOURNALISTENS UAFHÆNGIG-HED OG ROLLE I SAMFUNDET...71 6.1 Konsensus indenfor mediebranchen...71 6.1.1 Konsensus på aviserne...71 6.1.2 Nyhedsudvælgelse...73 6.1.3 Konkurrence om nyhedsudvælgelse...73 6.1.4 Den moralske nyhedsudvælgelse....74 6.2 Den ydre konsensus...75 6.2.1 Teorien om de fire filtre...75 6.2.5 Det fjerde filter...78 7. KONKLUSION...78 8. PERSPEKTIVERING...79 8.1 Journalistens ansvar...80 8.2 Pressen som demokratiets vogter...80 9. LITTERATURLISTE...81 2

GRUPPEDYNAMIK... 85 SELVKRITISK AFDELING... 86 RESUME IN ENGLISH... 86 3

1. INDLEDNING 1.1 Motivation Som altid, når en fælles motivation til et projekt skal findes, indser man hurtigt, at syv forskellige mennesker tænker på syv forskellige måder. Det har for os været en stor udfordring at kombinere de mange ideer og tankegange til en ovenstående problemformulering, men i løbet af processen er der kommet et utal guldkorn på bordet. Vi fandt derfor ganske hurtigt en fælles interesse for nyhedsjournalistik og senere journalistisk metode. Da dette er et større område at dykke ned i, blev det fra starten gjort klart, at vi skulle tage udgangspunkt i en bestemt case, nøje udvalgt under adskillige kriterier. Der blev på de følgende møder med vejleder Karsten Lund bragt flere spændende emner på banen. Dog var vi nødt til at se ud over graden af spænding i den enkelte case og opstille kriterier for det følgende semesters fokus. Af disse kriterier kan nævnes, at sagen skulle været afsluttet, så vi kunne forholde os til den med alle givne fakta i hånden. Det skulle være en sag, der rummede flere nyhedskriterier, som for eksempel identifikation og konflikt, og også gerne en sag, der i tid og rum var så tæt på os som muligt. Mest håndgribeligt af alle nutidens medier fandt vi avisen, da denne er på skrift og til en vis grad mere lettilgængelig. Vi finder samtidig, at udviklingen i det skrevne medie ikke er under ligeså hurtig udvikling som for eksempel TV og Internettet, hvilket skulle lette vores litteratursøgning. Det var, af projektets natur, også et kriterium, at sagen havde været beskrevet i flere danske dagblade, for at vi kunne få et seriøst sammenligningsgrundlag. Ud fra ovenstående kriterier kunne vi nu udvælge en sag, som de fleste i gruppen rent faktisk ikke kunne huske, eller vidste meget lidt om. Det var en sag, der indeholdt det hele, og samtidig talte til os mennesker, hvilket på et professionelt som personligt plan kunne inspirere til givtige diskussioner: En oplagt miljøcase, nemlig om Shells planer om dumping af en udtjent lagerplatform, Brent Spar, i Atlanten. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i Jyllands-Postens og Informations nyhedsdækning af Brent Spar sagen vil vi gennem kvalitative artikelanalyser og interviews: Undersøge og redegøre for journalistiske arbejdsmetoder og redaktionelle processer 4

Diskutere journalistens rolle i nyhedsbilledet Diskutere journalistens mulighed for at bedrive uafhængig journalistik 1.3 Metoderedegørelse Alle vores projekts kapitler bygger til en vis grad på teoretiske metoder, bortset fra diskussionsafsnittet. Vi vil herunder begrunde vores valg af kilder, analyser og teorier for de relevante afsnit. Dette skal ses som en indgang til vores projekt, hvor vores valg uddybes nærmere i de respektive kapitler. I kapitel 2, Brent Spars historie, opridser vi kortfattet sagens forløb, med de vigtigste fakta om selve lagerplatformen, men også om de omkringliggende omstændigheder. Dette afsnit af projektet skal ses som en service til læseren. Den Gode Nyhed, kapitel 3, er et teoriafsnit, hvor vi gennemgår de nyhedsjournalistiske metoder, herunder nyhedskriterier, nyhedsgenrer, solohistorier, kildekritik og nyhedsvejen. Disse emner kendetegner den journalistiske metode, som journalisten på både Information og Jyllands- Posten bruger i sit daglige arbejde. Størstedelen af disse kriterier er også vores udgangspunkt for analysen af de valgte artikler fra Information og Jyllands-Posten i kapitel 4, Analyser af Informations og Jylland-Postens dækning af Brent Spar. Kapitel 3 og 4 bygger på teorier fra vores læste litteratur. 2 Som værktøj til vores analyse af de udvalgte artikler i Brent Spar sagen har vi kombineret ovennævnte litteratur med vores erfaringer fra humanistiske litteraturanalyser. I analysen af Information har vi desuden belyst form og opbygning. Valget af aviser er sket ud fra en forudindtaget idé om, at Information og Jyllands-Posten var to meget forskellige aviser med hensyn til størrelse, læsergruppe og indhold. Herefter har vi sat os grundigere ind i avisernes historie, økonomi og læsergrupper og er blevet bekræftet i dette. I begyndelsen af kapitel 5, Redaktionelle processer og journalistisk metode følger en nærmere gennemgang af disse nøgletal. Vi har udvalgt i alt 17 artikler fra Information og Jyllands-Posten. Disse artikler er fra perioden 30. maj til 21. juni 1995, hvor begge aviser intensiverede dækningen af Brent Spar sagen. Artiklerne er så vidt muligt udvalgt fra de samme datoer, for at vi har et realistisk sammenligningsgrundlag. 5

Kapitel 5, Redaktionelle processer og journalistisk metode, er afsnittet, hvor vi beskriver den faktiske proces hvordan journalisten arbejder, hvordan redaktionen er opbygget, hvordan den journalistiske metode fungerer sammen med den redaktionelle proces. Dette afsnit bygger på empiri i form af observationer af redaktionsmøder samt interviews med personer, der har relevans for vores omdrejningspunkt. Disse er chefredaktør på Information, Jørgen Steen Nielsen, og journalisten Orla Borg fra Jyllands-Posten, der begge skrev flere af vores udvalgte artikler, samt Informations nyhedsredaktør Torben Bille. I forbindelse med interviewene, gjorde vi os den overvejelse, at vores interviewpersoner nødvendigvis måtte have berørt Brent Spar sagen, da vi ville referere til vores case, og få et indblik i, hvordan det faktisk var foregået i 1995. Vi havde vores teorier om, hvordan man arbejder på en redaktion og ville med interviewene sætte teori og virkelighed sammen. Til vores interviews opstillede vi en interviewguide det vil sige retningslinier for vores interviews. 3 Disse skulle være ensrettet, så vi kunne få det samme udbytte og forskellige meninger om de samme problemstillinger, der kunne danne grundlag for en sammenligning af de to aviser. Vi havde selvfølgelig for øje, at to forskellige interviews ville bevæge sig i forskellige retninger, men 2 Kabel, Lars m.fl., Nye Nyheder, 1999 Meilby, Mogens, Idé og Research, 1989 Olsson, Henning og Poulsen, Henrik, Ryd Forsiden Om nyhedsformidling, 1995 Meiby, Mogens og Minke, Kim, Når Sandheden skal frem metoder i grundig journalistisk research, 1982. 3 www.cfje.dk gennem samtale havde vi nået konsensus om vores mål for interviewet. Udskrifterne af vores interviews samt interviewguiderne er placeret som bilag. I selve projektet fremstår citater fra interviewpersonerne som transskriberede tekster, omskrevet fra talesprog til skriftsprog. Vores afsnit om selve den journalistiske og redaktionelle proces leder os videre til en diskussion om journalistens rolle i nyhedsbilledet. Vi har taget udgangspunkt i Erik Valeurs bog, Stop Pressen, hvori der rettes kritik mod den generelle opfattelse af journalistisk uafhængighed. 2. BRENT SPAR I forsommeren 1995 udspillede der sig et sandt drama i Nordsøen ud for den engelske kyst. De to hovedpersoner i dette drama var olieselskabet Shell og miljøorganisationen Greenpeace, og i centrum stod en 137 meter høj, 29 meter bred og 14.500 tons tung kolods - olielagertanken Brent Spar. De to hovedaktører sloges for hver sin form for afskaffelse af lagertanken, dumpning på havet eller skrotning på land. Kampen udløste dønninger langt ind på land, og flere nordeuropæiske landes befolkning og deres politikere blev indblandet i en meget følelsesladet debat. Det var især gennem medierne, at slaget blev udspillet, og både Shell og Greenpeace brugte medierne flittigt, dog med forskelligt udfald. Det var en af grundene til, at det endte med, at Shell måtte opgive deres planlagte 6

dumpning, og i stedet slæbe Brent Spar på land. 2.1 Resume af Brent Spar sagen Brent Spar var en flydende olielagertank, som blev bygget og placeret i Nordsøen af Britisk-Hollandsk Shell i 1976. Olielagertanken var ejet af Shell og Britisk Petroleum (BP) i fællesskab og skulle fungere som opbevaring for olien fra Brent-felterne ud for Shetlandsøerne. I 1978 blev olieledningerne fra felterne imidlertid ført direkte ind til land, og Brent Spars funktion blev nu at fungere som reserve-opbevaringstank. Efterhånden blev Brent Spar overflødig for Shell, og i 1991 blev den taget ud af brug. Shell skulle nu skaffe sig af med den udtjente lagertank, der indeholdte aluminium, zink, cadmium, bly, kviksølv, 100 tons slam og 30 tons kedelsten 4. Ifølge Oslo-konventionen af 1972 var Shell pålagt at finde den mest miljøhensigtsmæssige løsning på Brent Spar problemet, ud fra regelsættet for behandling af havmiljøet i Nordsøen. Shell satte derfor i 1991 undersøgelser i gang, som skulle konkludere, hvordan Brent Spar kunne afmonteres og fjernes på den for miljøet mindst belastende måde. Shell sammenlignede risikoen ved dumpning med miljørisikoen for mennesker og dyr ved afmontering af olielagertanken på land. Konklusionen blev, at det mest hensigtsmæssige ville være at dumpe Brent Spar på 2.375 meters dybde i Atlanterhavet, ca. 240 km fra land 5. Denne plan lå færdig i 1993, og den endelig afmontering af lagerplatformen blev planlagt at finde sted i 1995. Shell søgte nu den engelske regering og dennes miljøminister John Gummer, om tilladelse til at dumpe Brent Spar ud for Skotlands kyst. Omkring samme tid sendte Shell desuden undersøgelsesrapporterne af Brent Spar til EU-kommisionen, EUs nationale miljøminister og et antal engelske fiskeriorganisationer. Den 16. februar 1995 meddelte den britiske regering, at deres intention var at give Shell tilladelse til at dumpe Brent Spar, og at der var 3 måneders indsigelsesfrist. Den 30. april 1995 fik resten af verden et indblik i Shells planer om dumpning af olielagertanken, da Greenpeace-aktivister besatte Brent Spar. Med sig havde de kameraudstyr, så livetransmissioner fra aktionen hele tiden kunne viderebringes til medierne. Den 5. maj 1995 modtog Shell den engelske regerings godkendelse af dumpningen, hvilket udløste en række protestaktioner fra Greenpeace. I 4 Historien bag Brent Spar, Ingeniøren, 30. juni 1995. 5 Historien bag Brent Spar, Ingeniøren, 30. juni 1995. 7

7 Stop Tyskland startede Greenpeace demonstrationer udenfor Shells tankstationer, og i perioden fremover gik salget af benzin for Shell i Tyskland ned med 20-50% 6. Store firmaer sendte deres kundekort tilbage, og en lang række europæiske politikere begyndte at blande sig i sagen. Derudover fortsatte Greenpeace sin aktion ude på Brent Spar, selvom de for en kort periode i juni måtte se sig fjernet fra lagertanken. I slutningen af maj afholdte Shell pressemøde i London for at redegøre for de fremmødte journalister hvilke overvejelser, der lå bag beslutningen om at dumpe den udtjente lagertank. Greenpeace valgte samme dag at afholde en modbriefing på den anden side af gaden. Den 8.-9. juni blev Nordsøkonferencen afholdt i Esbjerg, og interessen blev enorm som følge af Brent Spar. Et af de varme emner blev også fremtiden for Nordsøens mange aldrende boreplatforme, men der kunne ikke opnås enighed om at forbyde sænkning, da Norge og Storbritannien modsatte sig forslaget 7. Umiddelbart herefter, den 11. juni, begyndte britisk Shell at trække Brent Spar mod dumpnings-stedet i Nordsøen. de, at prøver fra tanken viste, at den indeholdt op imod 5000 tons olieslam og ikke de 100 tons, Shell havde oplyst. Disse tal viste sig senere at være ukorrekte, og Greenpeace måtte give Shell en offentlig undskyldning. Omkring det tidspunkt begyndte den tyske boykot og modstand af dumpningen af at sprede sig til andre dele af Europa, og også i Danmark begyndte forbrugerne at boykotte Shell, dog ikke så massivt som i Tyskland. De danske politikere deltog også ivrigt i debatten, og blandt andet Ritt Bjerregaard og Svend Auken udtrykte deres harme over Shells planer til medierne. Den 20. juni ankom yderligere to Greenpeace-aktivister til Brent Spar, og de sprængladninger, Shell havde anbragt til at sænke olielagertanken med, blev afmonteret. Samme dag oplyste Shell, at de havde opgivet dumpningen af Brent Spar. Den 21. juni fejrede Greenpeace og forbrugerne deres sejr over olieselskabet Shell. 2.2 Efterspil Den 16. juni havde to aktivister igen taget plads på Brent Spar. Her oplyste 6 Tyske protester vejede tungt, Morgenavisen Jyllands-Posten, 22. juni 1995. for farlige stoffer i Nordsøen, Information, 10/11. juni 1995. Efter afgørelsen om ikke at dumpe Brent Spar meddelte flere eksperter, at en dumpning ville have været mindst belastende for miljøet, og at en 8

ophugning på land faktisk var mere risikofyldt for miljøet. Greenpeace blev fra nogle sider anklaget for at have brugt sagen til at værge nye medlemmer. Den 8. september 1995 startede Shell en offentlig dialog med hensyn til, hvad Brent Spars videre skæbne skulle være. I november 1996 fandt det første møde sted i London, hvor forslag blev taget op i dialogen mellem Shell og offentligheden. Det andet møde fandt sted i København i marts 1997, hvor elleve forslag blev præsenteret. 24. januar 1998 forelå afgørelsen af sagen. Brent Spar skulle bruges til havnekaj i Erfjord i den norske by Mekjarvik nord for Stavanger. 3. DEN GODE NYHED For at skabe en overordnet referenceramme for vores empiriarbejde - både hvad angår artikelanalyser, redaktionsmøder og interviews - vil vi følgende redegøre for nogle af de generelle kriterier, som er kendetegnende for den journalistiske arbejdsproces i frembringelsen af en nyhedsartikel. I indledningen til afsnittet om artikelanalyserne samt i indledningen til kapitlet om redaktionsmøder og interviews, vil vi give en mere fyldestgørende metoderedegørelse for vores empiri. Vi har helt fra starten af projektet undret os over, hvad der forudsætter en god nyhed og især: Hvad var det, som gjorde Brent Spar til en god nyhed? Dette teoriafsnit vil kunne give et bedre indblik i, hvad der ligger bag journalisters overvejelser, når de udvælger og bearbejder nyheder. Kendskabet til de redaktionelle processer og journalistiske arbejdsmetoder giver os et udgangspunkt for at kunne reflektere over journalistens rolle i nyhedsformidlingen. Vi har hovedsageligt hentet vores inspiration til dette afsnit i bøgerne Nye nyheder, Idé og research og Nyhedsformidling en grundbog i massekommunikation, som blandt andet giver et bud på hvilke ingredienser, der er med til at give en artikel nyhedsværdi. 3.1 Nyhedsopsætning og artikelgenrer Den mest almindelige nyhedsopsætning er den klassiske, journalistiske model: Nyhedstrekanten. Her er stoffet bygget op på en prioritering efter væsentlighed. Modellen er bygget op i rækkefølgen Rubrik (overskrift) Manchet (indledning) Klummetekst (tekstindhold), eventuelt med underrubrikker, grafik og foto. 9

Konklusionen præsenteres oftest allerede i rubrik og manchet. Herefter følger en kronologisk gennemgang af indholdet, hvor begivenheden og dens aktører præsenteres. Så kommer præmisser, årsager og eventuelt sammenhænge. En anden klassisk artikelopbygning er at svare på spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Det er en form, som hurtigt imødekommer læserens nysgerrighed omkring en begivenhed og ligeledes tillader, at man kan forlade artiklen, så snart man har fået svar på disse spørgsmål. Den opfordrer med andre ord ikke til de større refleksioner, men opfylder kravet om hurtig og præcis oplysning om verdens begivenheder. journalistens egne meningstilkendegivelser. Der benyttes generelt færre kilder, og artiklen hviler i højere grad på journalistens egen research og baggrundsviden. 3.2 Nyhedskriterier Der er først og fremmest den klassiske definition på nyhedskriterier, som er udarbejdet af Einar Östgaard og Johan Galtung i 1960erne. Disse kriterier er af stor betydning for graden af nyhedsværdi i alle former for nyhedsartikler og er derfor enhver journalist bekendt: De mest benyttede artikelgenrer indenfor nyhedsjournalistik er følgende: Sensation, identifikation, væsentlighed, konflikt og aktualitet. 8 Nyhedsnotitsen: Indeholder svar på de fem HV-ord. Den skal gengive en nyhed så kort og præcist som muligt. Nyhedsreferatet: Ligner nyhedsnotitsen i sin grundform, men er længere og rummer flere detaljer og kildehenvisninger. Reportage: Artikelform som bygger på opsøgende journalistik, eksempelvis interviews i forbindelse med en bestemt begivenhed. Baggrundsartikel: Artikelform som rummer analyser, perspektivering og en større refleksion over de sammenhænge, som nyheden skal ses i. Lederen: Det bærende og mest dominerende i denne artikelform er I nedenstående beskrivelser af kriterierne har vi inddraget Brent Spar sagen som eksempel for at illustrere de enkelte nyhedskriteriers væsenstræk. 3.2.1 Sensation Kriteriet dækker over det, som er usædvanligt eller uventet. Egentlig er ordet sensation positivt ladet i almindelig forstand, men inden for journalistik er det især den negative sensation, der vægtes. 8 Kabel, Lars m.fl, Nye Nyheder, 1999, side 39 Meiby. Mogens, Idé og Research, 1989, side 16 - Olsson, Hennig og Poulsen Henrik, Ryd Forsiden Om nyhedsformidling, 1995 10

Vægtningen af dette nyhedskriterium afhænger af avistypen. For en avis, som er finansieret gennem abonnement, vægtes sensationskriteriet almindeligvis mindre i forhold til andre nyhedskriterier. Derimod er en løssalgsavis, som for eksempel Ekstra Bladet, afhængig af at have nogen nyheder, som appellerer til læsere, der skal nås via andre virkemidler. 9 Eksempel: I Brent Spar sagen kom sensationskriteriet især til udtryk gennem Greenpeaces regnefejl, som blev slået stort op i pressen. 3.2.2 Identifikation Kriteriet appellerer til læserens følelser og indlevelsesevne. Jo tættere nyheden er på læserens dagligdag, jo større en værdi har dette kriterium. Det afhænger med andre ord af, hvorvidt læseren kan identificere sig med nyheden og de personer, som optræder i artiklen. Eksempel: I Brent Spar sagen kom flere danske politikere med en opfordring til forbrugerne om at boykotte Shell. Det skaber identifikation, da nyheden bliver nærværende i forhold til den almindelige danskers dagligdag. 3.2.3 Væsentlighed Kriteriet udtrykker det, som har betydning for læserens tilværelse. Det er det, som har direkte eller indirekte indflydelse på en bestemt gruppe eller flere gruppers tilværelse. Det skal bemærkes, at væsentlighedskriteriet har fællestræk med identifikationskriteriet. De adskiller sig ved det, at identifikationskriteriet hovedsageligt henvender sig til enkeltpersoner eller grupper, hvorimod væsentlighedskriteriet er mere abstrakt og i højere grad omhandler samfundet som helhed det vil sige det, som er væsentligt for eksempelvis hele den danske befolkning. Eksempel: I Brent Spar sagen blev det blandt andet påpeget, at vi som forbrugere kunne være med til at ændre politiske beslutninger ved at boykotte olieselskabet Shell. Befolkningen i de enkelte europæiske lande kan på denne måde påvirke EUs lovgivning på miljøområdet. 3.2.4 Konflikt Kriteriet er ofte eksemplificeret ved en strid mellem mennesker, organisationer, regeringer og lignende. Dette kriterium skaber en spænding mellem de involverede parter og ofte også en fornemmelse hos den enkelte læser om, hvem der er god og ond. Eksempel: I Brent Spar sagen illustreres konflikten tydeligt gennem Greenpeaces aktion mod Shells dumpningsplaner. 3.2.5 Aktualitet Kriteriet er er et udtryk for det, som netop er sket, eller det, som kan gå hen og blive noget, man vil tale om i lang tid. Det kan være pludselige og 9 Kabel, Lars m.fl, Nye Nyheder, 1999, side 40 11

dramatiske nyheder meget lig sensationskriteriet men det kan også være en gammel nyhed, der pludselig bliver aktuel i en anden forbindelse. Da TV er hurtigere fremme med nyheder, har dette medie overtaget meget af aktualitetskriteriet, og aviserne er i højere grad begyndt at basere deres artikler på andre nyhedskriterier. Eksempel: Brent Spar sagen er konkret, og læseren kan følge udviklingen fra dag til dag. Desuden ses aktualiteten ved det faktum, at boykotten bliver et udbredt samtaleemne i befolkningen. Til nuancering og uddybning af nogle af ovennævnte nyhedskriterier har vi hentet yderligere seks kriterier, som er taget fra teorien om de tolv nyhedsfaktorer: 10 Som en tilføjelse til konfliktkriteriet: Utvetydige begivenheder giver større nyhedsværdi. Jo enklere og mere unuanceret en begivenhed er, jo nemmere vil den kunne bane vej til nyhedskanalerne. Komplicerede begivenheder skubbes dermed ud til fordel for mere enkle. Som en tilføjelse til væsentlighedskriteriet: Jo mere vi forventer og ønsker noget skal ske, jo større er chancen for, at journalisterne ser det, hvis det sker. Som en tilføjelse til aktualitetskriteriet: Kontinuitet i nyhedsudvælgelsen. Når en begivenhed er blevet til en nyhed, vil der oftest blive fulgt op på den. Det vil sige, de efterfølgende nyheder med relation til den første vil have større nyhedsværdi alene i kraft af at være opfølgere til denne. Som en tilføjelse til identifikationskriteriet: Jo mere en nyhed drejer sig om elitenationer, jo større nyhedsværdi. Vi er meget interesserede i vores vestlige kultur, hvilket har noget med kulturel nærhed at gøre. Jo mere en nyhed drejer sig om elitepersoner, jo større nyhedsværdi. Læserne i de vestlige lande er også interesserede i, hvad de rige og berømte går og laver. Det kan også være politikeren, der udtaler sig om et emne, hvor læseren udmærket ved, hvad denne person står for og derfor kan sætte det ind i en større sammenhæng. Da Brent Spar sagen rummer alle fem nyhedskriterier, er forudsætningerne til stede for en høj nyhedsværdi. I artikelanalyserne vil vi uddybe, hvilke nyhedskriterier der vægtes mest hos henholdsvis Information og Jyllands- Posten. 10 Sørensen, Jacob Graves, Nyhedsformidling en grundbog i massekommunikation, 1982, side 79 12

Generelt kan der siges om de forskellige nyhedskriterieteorier, at de i bund og grund er meget ens. Derfor har vi kombineret to teorier, som udtrykker stort set det samme. Der er selvfølgelig forskel på deres nuancer og omfang, men de mest grundlæggende kriterier er i hvert fald hurtigt sat på plads. Det er faktisk de fem førstnævnte: Sensation, identifikation, aktualitet, væsentlighed og konflikt. Derudover kan man godt sige, at elitenationer og elitepersoner spiller en betydelig rolle i vestlig presse, men det er igen detaljer. Derfor vil vi i løbet af opgaven mest koncentrere os om disse fem, når vi omtaler nyhedskriterier. 3.3 Solohistorier Solohistorier er en risikabel nyhedsform. Den opstår på baggrund af research og/eller kilder. Denne form for journalistik skal opfylde visse kriterier for at kunne betegnes som en succes: de skal citeres, for eksempel i radioavisen de skal skabe en central rolle i debatten de skal fungere som konkurrencemoment, som drivkraft for journalisten Solohistorier skabes ofte gennem kilder, der vil sætte dagsordenen i den offentlige debat. Kan miljøministeren lokke en journalist på en historie, vil lemmingeffekten ofte sørge for resten. De konkurrerende aviser er tvunget til også at tage historien med i næste dags avis; der vil forekomme dybere analyse, og der vil for eksempel være indslag i radioavisen og nyhederne ministeren sætter dagsordenen! Det kan også mislykkes, hvilket kan få en skadende effekt på historiens eventuelle hovedpersoner. 11 I projektets start diskuterede vi, hvordan Brent Spar sagen var kommet frem til aviserne. En af vores hypoteser var, at det kunne have været en tilrettelagt solonyhed fra en politiker, som for eksempel Svend Auken eller Ritt Bjerregaard. De kunne have introduceret historien til aviserne for at profilere sig i forbindelse med Nordsøkonferencen for at vinde sympati hos befolkningen, hvor stemningen generelt var imod dumpning af Brent Spar. Solonyheder er noget, som ikke beskrives dybdegående inden for nyhedsteorierne. Det kan skyldes, at det spiller en større rolle i forbindelse med placeringen af solonyheden i avisen end selve nyhedsaspektet ved det. En solonyhed skal have en markant nyhedsværdi og må ydermere kun besiddes af én avis. Så længe nyhedsværdien er høj, er der meget stor prestige forbundet med solonyheden. Netop dette faktum får nyhedsværdien på en solohistorie til at stige endnu mere i redaktionens øjne. 12 11 Kabel, Lars m.fl, Nye Nyheder, 1999, side 45 12 Meliby, Mogens, Idé og research, 1989 side 24 13

Med hensyn til de forskellige nyhedsteorier antyder bogen Nye Nyheder, at nyheder efterhånden baseres på andet end de klassiske definitioner, idet samfundet fra at være et informationssamfund er på vej til at blive et onlinesamfund her med bogens ord: [et] kaotisk netværks-, multimedie- og interaktivitetssamfund 13 Bogen gør også rede for den stigende tendens til, at identifikation bliver et fremtrædende kriterium frem for aktualitet. Journalisten kan derved højne nyhedsværdien i en artikel ved at tilføje et eksempel på en problematik, som er relevant for læseren og dermed af større interesse. Interessen for eliten er også af voksende betydning inden for pressen. Ydermere er negative nyheder meget populære, og det stemmer godt overens med flere af de ovennævnte beskrivelser af nyhedskriterierne. 3.4 Gatekeepere og nyhedsvejen. Disse to begreber er væsentlige at sige noget om, idet de ligger til grund for meget af nyhedsudvælgelsen. Nyhedsvejen hænger sammen med gatekeepere, da det er den vej, nyheden skal gå for at ende hos læserne. Ved hver station er der en gatekeeper altså en slags portvagt, der passer på, hvad han eller hun sender videre. Spørgsmål som er dette en nyhed?, hvilke nyhedskriterier bliver opfyldt? og kan nyheden sælges til læserne? bliver her besvaret gang på gang. For at tage udgangspunkt i sagen om Brent Spar kan man forestille sig, at John Gummer i et interview har udtalt sig negativt over for Danmark og deres forhold til Brent Spar. Journalisten, der har lavet interviewet mener måske, at det ikke kun er Sunday Times eller en anden avis, der skal have glæde af det, og derfor sender han det ind til for eksempel Reuters Bureau. Derinde bliver det vurderet, at det er en god nyhed. Der bliver redigeret lidt i interviewet, hvorefter det sendes til Ritzaus Bureau, som er Danmarks svar på Reuters Bureau. Deres gatekeepere vurderer dernæst, om det virkelig kan være så væsentligt at beskæftige sig med interviewet, finder det måske relevant og skærer så igen i det, så der til sidst kun er fire linier med hans udtalelse samt situationen til stede. Dette sendes videre til de danske aviser, hvoraf to avisers gatekeepere finder det interessant. Det bliver måske bragt i en lille notits i den ene avis, fordi de ikke lægger så meget vægt på sagen om Brent Spar, eller fordi de har mange store nyheder den dag. Den anden avis vælger måske derimod at blæse det op og spiller på konflikten omkring Danmarks Svend Auken overfor briternes John Gummer, begge miljøministre i 1995. Dette var et eksempel på en nyhedsvej, men den kan sagtens være meget længere og også kortere, og selvfølgelig er det forskelligt, hvor meget der 13 Kabel, Lars m.fl, Nye Nyheder, 1999, side 11 14

bliver skåret ned på nyheden undervejs. Stillet lidt skematisk op: Begivenhed Førstehåndskilder korrespondenter internationale nyhedsbureauer nationale nyhedsbureauer aviserne læserne 14 Denne opbygning er nyhedsvejen i al dens enkelhed. Hver pil ( ) repræsenterer en overgang til et nyt budskab, bearbejdet af gatekeeperen, som i ovennævnte model er repræsenteret i hvert enkelt led. være mere direkte. De store aviser råder generelt over et stort antal korrespondenter, hvilket gør, at de internationale nyhedsbureauer oftere bliver sprunget over i udvælgelsesprocessen. Internationale nyhedsbureauer er som led i nyhedsvejen ved at være forældet på grund af den teknologiske udvikling indenfor medierne. Specielt Internettet spiller en stadig større rolle inden for kommunikation og formidling. Journalisterne kan nu i højere grad hente deres oplysninger på internettet fremfor at opsøge nyhedsbureauerne. Et eksempel på et led i nyhedsvejen er avisen, hvor det er redaktionssekretærerne, der fungerer som gatekeepere. De vurderer hver eneste nyhed i forhold til mange forskellige kriterier, hvor de lægger meget vægt på læsernes ønsker, eftersom de er avisernes primære indtægtskilde. Hvis der på en pågældende dag allerede er samlet mange spændende nyheder, og der så kommer én til, vil den sandsynligvis blive vurderet mere kritisk, end hvis det var en dag uden særlig mange nyheder. I hvert fald redigerer de nyhedsmaterialet, finder ud af, hvad der skal ske med det, forkorter, forstørrer, omarbejder eller kasserer det. 3.5 Kilder og kildekritik Herunder vil vi kort beskrive de fleste former for kilder, som indgår i journalistens daglige arbejde, og hvordan den kildekritiske procedure forløber i forhold til disse. Slutteligt vil vi se på kildekritik som daglig rutine. Der skal naturligvis tages forbehold for, at nyhedsvejen varierer fra avis til avis. På de store aviser, for eksempel Jyllands-Posten, kan nyhedsvejen 14 Sørensen, Jacob Graves, Nyhedsformidling-en grundbog i massekommunikation, 1982, side 47. 15

3.5.1 Eksperter Som navnet antyder er dette professorer på universiteter, specialiserede arbejdere, forskere og andre kilder, som besidder stor viden på et område. Disse er autoritativt troværdige 15. I kraft af deres autoritet kan man som journalist stole på dem, fordi de ved, hvad de snakker om. 3.5.2 Kildekritiske procedure Det drejer sig for journalisten om at se, om kilden har en interesse i at videregive forkerte eller farvede oplysninger, men også at sammenligne oplysningerne med journalistens eget billede af virkeligheden. Journalisten har ikke en chance for at finde ud af, om eksperten har ret i det, han siger. Derfor er det vigtigt for journalisten her at bruge sin sunde fornuft og eventuelt dobbeltchecke kildens udsagn gennem grundig research. 3.5.3 Baggrundskilder Dette er ofte eksperter, som er mindre interesserede i at få deres navn i avisen end den egentlige ekspertkilde, som står frem og på det nærmeste underholder med sin viden. Baggrundskilden informerer journalisten om bestemte forhold, og der er aldrig referencer til vedkommende i artiklen. 3.5.4 Kildekritisk procedure Samme procedure som under eksperter. 3.5.5 Elitekilder Dette er politikere, direktører, formænd og andre med høje stillinger inden for det offentlige og private. Det er både beslutningstagere og rådgivere. 16 3.5.6 Kildekritisk procedure Sådanne kilder indgår sædvanligvis i journalistens kildenet - en liste over kilder, som kan være til hjælp i forskellige sammenhænge 17. Derfor er de erfaringsmæssigt troværdige 18. Det vil sige, at journalisten kan stole på de oplysninger, som kommer fra kilden. Alligevel er der eksempler på, at en kilde igennem en længere periode har givet troværdige oplysninger for derefter at udnytte dette tillidsforhold til at få bestemte oplysninger ud i pressen. 19 3.5.7 Konsekvenseksperter Dette er kilder, som bruges i forbindelse med et specielt emne. Det kan for eksempel være en almindelig danskers holdning til arbejdsløshed. Det er 15 Meilby, Mogens, Idé og research, 1989, side 91. 16 Meilby, Mogens, Journalistikkens grundtrin, 1999, side 141. 17 Meilby, Mogens, Journalistikkens grundtrin, 1999, side 146. 18 Meilby, Mogens, Journalistikkens grundtrin, 1999, side 91. 19 Meilby, Mogens og Minke, Kim, Når sandheden skal frem, 1982, side 247. 16

med andre ord personer, som berøres af en bestemt situation og i forbindelse hermed bliver interviewet af journalisterne. 20 3.5.8 Kildekritisk procedure Eftersom kilden bliver brugt for at fremhæve et bestemt problem, bliver der som regel aldrig lavet research på kildens oplysninger, med mindre de er decideret kontroversielle. 3.5.9 Skriftlige kilder Dette er offentlige eller private papirer, rapporter med mere. 3.5.10 Kildekritisk procedure Generelt anses skriftlige kilder for at være troværdige især offentlige papirer. Der er ikke mange eksempler på forfalskning af papirer, men journalisten skal stadig bruge sin sunde fornuft og ikke lade sig rive med. 20 Meilby, Mogens, Idé og research, 1989, side 53. 17

3.6 Kildekritik som arbejdsproces Ovennævnte retningslinjer for kildekritisk arbejde kan til tider være vanskelige for journalisterne at overholde. I hverdagens rutiner er det ofte nok med en enkelt kilde på en historie, 21 hvis bare journalistens research siger god for dette. Dog er der undtagelser fra denne regel, for eksempel inden for interessekonflikter, hvor begge parter i en sag skal høres. Desuden er der også det faktum, at journalisten ofte er tæt forbundet med sit kildenet. Det skaber en afhængighed af kilden, som er meget farlig for troværdigheden af journalistens arbejde. For en journalist er kildenettet noget værdifuldt, som bliver bygget op i løbet af årene, og hvor kilderne og journalisterne gensidigt trækker på hinandens ressourcer. Hvis journalisten skriver noget på opfordring af en kilde, så kan kilden måske til gengæld fortælle noget spændende. Eller på en anden måde: Hvis journalisten netop ikke skriver noget bestemt, fordi det er til fare for kilden, så giver kilden nogle andre, værdifulde oplysninger. Der opstår altså hurtigt en vi-leverjo-af-hinanden holdning. 22 På den måde er teori og praksis to vidt forskellige ting, og det bærer hverdagens journalistik også præg af, for skulle nyhedshistorierne leve op 21 Meilby, Mogens, Journalistikkens grundtrin, 1999, side 157. 22 Meilby, Mogens, Journalistikkens grundtrin, 1999, side 144. til de kildekritiske idealer, ville mange af dem være langt mere dybdeborende. Nu vi har set på teorierne, vil vi opstille en artikelanalyse, for at se om disse teorier holder i praksis. 4. Analyser af Informations og Jyllands-Postens nyhedsdækning af Brent Spar I artikelanalyserne er kriterierne fra kapitel 3 brugt som det centrale udgangspunkt samtidig med, at vi har benyttet egne erfaringer indenfor tekstanalystisk arbejde især indenfor sagprosa. De brugte analysekriterier er som følger: Nyhedskriterier Nyhedsopsætning og artikelgenre Brug af kilder Form og opbygning Sproget Hovedparten af kriterierne er fyldestgørende for begge analyser af henholdsvis Informations og Jyllands-Postens artikler. Kriteriet Form og opbygning er imidlertid kun gældende for Information, idet den bruger visse andre virkemidler end Jyllands-Posten både billedligt og sprogligt. 18

Det drejer sig blandt andet om dramaturgiske elementer såsom tid, rum og aktører. 4.1.1 Artikeloversigt I Information har vi taget udgangspunkt i følgende syv nyhedsartikler: I analysekriteriet brug af kilder har vi valgt ikke at kategorisere alle artiklernes kilder (jævnfør afsnit om kildekritik). I stedet vil vi løbende gennem begge artikelanalyser belyse, hvilken kildegruppe de nævnte kilder i artiklerne tilhører. Vi har for begge aviser valgt nogle repræsentative artikler fordelt ud over perioden 30. maj til 21. juni 1995, hvor sagen var på sit højeste. Analyserne er først og fremmest kvalitative, men herudover har vi også benyttet kvantitative metoder for derigennem at skabe os et overblik artiklernes forløb og opbygning. De kvantitative metoder har vi brugt til at optælle: Kilder for og imod dumpning af lagerplatformen. Journalistens sprogbrug herunder værdiladede udtryk (eksempelvis positive/negative udsagn). Hvilke genrer der bruges og hvilke der er mest gennemgående. Hvilke nyhedskriterier der går igen i de forskellige artikler, og hvilke der dominerer. 4.1 Analyse af Informations nyhedsdækning af Brent Spar 1: Strid om redningsindsats for Nordsøen, 30. maj 1995 Journalist: Jørgen Steen Nielsen Artikelgenre: baggrundsartikel 2: Shell rejser platform for dumpningsdiskussioner, 2.juni 1995 Journalist: Jørgen Steen Nielsen Artikelgenre: reportage 3: Fokus på olieskrot, 9.juni 1995 Journalist: Per Henrik Hansen Artikelgenre: nyhedsreferat 4: Shell-platform i politisk stormvejr, 16.juni 1995 Journalist: Ritzaus bureau Artikelgenre: nyhedsreferat 5: Øko-platform, 19.juni 1995 Journalist: Jørgen Steen Nielsen Artikelgenre: leder 6. Forbud mod dumpning styrket, 21.juni 1995 Journalist: Jørgen Steen Nielsen Artikelgenre: nyhedsreferat 19

7. Greenpeace's store triumf, 21.juni 1995 Journalist: Jan Andersen, Ritzau Artikelgenre: nyhedsreferat 4.1.2 Indholdsbeskrivelse af de valgte artikler Informations første artikel fra 30. maj er Strid om redningsindsats for Nordsøen, og som overskriften antyder, handler artiklen mest om den kommende Nordsøkonference, der skal afholdes i Esbjerg. Artiklen indledes med en beskrivelse af Greenpeace som effektivt PR-bureau, og der fokuseres siden hen på konfliktpunkterne på konferencen, hvor Brent Spar blot er et af mange. Et andet stridspunkt er de miljøskadelige stoffer, som udledes i Nordsøen. Den følgende artikel, Shell rejser en platform for dumpningdiskussioner, omhandler Shells invitation af udenlandske journalister til et stort anlagt pressemøde i London 2. juni. Her forsøger Shell at overbevise pressen om det rigtige i at dumpe Brent Spar. Fokus på olieskrot beskriver den forestående Nordsøkonference, hvor en række stridspunkter mellem EU-landene bliver ridset op - med Brent Spar som det nok mest kontroversielle emne på konferencen. Efter Nordsøkonferencen følger artiklen Shell-platform ud i politisk stormvejr, som er skrevet i samarbejde mellem Information og Ritzau og omhandler den dårlige omtale af oliefirmaet Shell og den begyndende boykot fra forbrugerne. Lige inden sagens afslutning, hvor konflikten tilspidses, kritiserer lederen Økoplatform proportionsforvrængningen i Brent Spar sagen. Til sidst beskriver artiklerne Auken: Forbud mod dumpning styrket og Greenpeaces store triumf Shells opgivelse af dumpningen 21. juni. I førstnævnte artikel ses sagen fra både Shells, Greenpeaces og politikernes side. I Greenpeace s store triumf beskrives Greenpeaces sejr, og hvilke følelser sagens udfald fremkaldte både hos den vindende og den tabende part. 4.1.3 Nyhedsopsætning og artikelgenre Nyhedsopsætningen i Informations artikler følger den journalistiske nyhedstrekant, som er bygget op med overskrift, indledning og tekst. Konklusionen først, dernæst præsentation af det grundlæggende indhold; begivenheden og dens aktører. Så kommer præmisser, årsager og eventuelt sammenhænge. Også de traditionelle journalistiske metoder tages i brug i Informations artikler svar på spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan. Genrerne varierer i Informations nyhedsdækning. Der er dog flest nyhedsreferater, som også er den mest almindelige journalistiske artikelform. Herudover repræsenteres genrerne baggrundsartikel, reportage og leder. Det er de artikelformer, som giver mere plads til at beskrive årsager og sammenhænge (det sidste HV-ord: Hvorfor) samt journalistens egen holdning. Dette gælder især lederen. Det er især Jørgen 20

Steen Nielsen, som står for disse meningstilkendegivende artikler. 4.1.4 Nyhedskriterier og nyhedsværdi Generelt kan det siges om artiklerne, at der er brugt nyhedskriterierne: Aktualitet, konflikt og væsentlighed. Aktualitetskriteriet ses ved, at det er nyheder tæt på deadline. Flere af artiklerne beskriver Nordsøkonferencen, og de pågældende artikler sættes i avisen dagen før eller dagen efter den aktuelle begivenhed. Sagen om Brent Spar opfølges dagligt - der sker en udvikling dag for dag, nærmest som en føljeton, og derfor forbliver nyheden aktuel i sit udgangspunkt. Konflikten påpeges især i artiklen Fokus på olieskrot 9. juni og Ritzaus Bureaus artikel 16. juni. Her bliver linjerne trukket skarpt op mellem de politiske lande. Storbritanniens, Norges og Frankrigs holdning til Brent Spar sagen og andre miljøpolitiske spørgsmål stilles overfor øvrige EUlandes holdning. Ligeledes præsenteres konflikten mellem Shell og Greenpeace. Artiklen Greenpeace's triumf 21. juni rummer også konfliktelementet, da den beskriver vinderne og taberne under sagens afslutning. Artiklen Shell rejser en platform... skildrer en anden interessant konflikt, nemlig de forskellige magtinteressers kamp om offentligheden. Jørgen Steen Nielsen skildrer denne kamp mellem to aktører, som han samtidig fremstiller som repræsentanter for to forskellige samfundsopfattelser: Økonomi over for miljøhensyn. Begge aktører kæmper for at få offentlighedens accept eller opbakning, og det er så spørgsmålet, hvem der bedst får budskabet igennem. Væsentlighedskriteriet er det mest gennemgående i artiklerne - især Jørgen Steen Nielsens artikler bærer præg af denne anskuelse. Der omtales store politiske beslutninger, som har en konsekvens for vores hverdag og for samfundet som helhed. Lederen Øko-platform fremhæver, at det ikke kun er de umiddelbare forureningstrusler, vi skal fokusere på, men miljøpolitik i et bredere perspektiv. Miljøpolitik har alt efter graden af politisk handling en konsekvens for vores hverdag, både hvad angår vores måde at leve på - vaner, livsstil og traditioner - samt vores totale måde at anskue verden på: Det er imidlertid svært at boykotte sig selv og vanskeligt at vinde popularitet på at kritisere den levevis og det forbrugsmønster, vi er fælles om, og derfor fortsætter i praksis CO2-bortkastningen i atmosfæren og de energiforbrugs-aktiviteter, som forårsager den. 23 23 Øko-platform, Information 19. juni 1995 21

Ovennævnte udsagn viser, hvad Information forstår ved nyhedens væsentlighed. Det er væsentligt at se Brent Spar i lyset af en samfundsmæssig udvikling - vores livsstil som er forbundet med øget vækst og udnyttelse af jordens ressourcer. Udover disse tre nyhedskriterier er der også andre faktorer, som er med til at give artiklerne høj nyhedsværdi. Sagen kan have negative konsekvenser - vores miljø er truet! Dette aspekt er især med til at gøre sagen meningsfuld - netop det truende element gør det meningsfuldt for os læsere at beskæftige os med nyheden. Kendetegnende for artikler med høj nyhedsværdi er brug af elitepersoner og elitenationer, og man må sige, at denne sag i høj grad indeholder disse. Der refereres flittigt til elitekilder som miljøministre, EU-lande, eksperter og højtstående institutioner. Et sidste aspekt er nyhedsværdien kontinuitet. Nogle af artiklerne beskriver dagene op til konferencen. Det er en uafsluttet sag, og derfor har den stadig høj nyhedsværdi. Faktisk er der en stigende intensitet i kronologien, og det er først efter, at Shell opgiver dumpningen, at denne form for nyhedsværdi falder igen. Generelt kan det siges om Informations brug af nyhedskriterier, at det er væsentligheden, som er det mest fremherskende kriterium. Der fokuseres på, at det er en nyhed, som har miljøpolitiske konsekvenser, og som er væsentlig for samfundet som helhed og ikke kun for den enkelte samfundsborger. 4.1.5 Brug af kilder Jørgen Steen Nielsen er den af Informations journalister, som benytter flest skriftlige kilder. Da han selv har en baggrund som biolog, er det oplagt, at han har en stor baggrundsviden, som han kan trække på. Kildegrundlaget består sandsynligvis både af et kildenet det vil sige eksperter, politikere og miljøorganisationer fra tidligere miljøsager og forskellige rapporter. Man kan forestille sig, at Jørgen Steen Nielsen har et stærkt, fagligt grundlag at udtale sig på. Der er dog ikke brugt mange eksperter i dækningen af Brent Spar. Der bliver mest citeret fra elitekilder som eksempelvis Kjeld Hansen, kontorchef i Miljøstyrelsen, Janus Hildgaard fra Greenpeace og til dels også politikere. Der kan være adskillige grunde til, at der ikke refereres til flere eksperter. En af dem kan være, at ekspertviden godt nok er et flittigt brugt redskab for journalister - men samtidig også et farligt område. Det kan være en svær balancegang at afgøre, om eksperten udtaler sig uafhængigt eller på baggrund af andre interesser i sagen. At der er brugt flest kilder, som er imod dumpning, kan tyde på, at sympatien ligger hos Greenpeace og de andre aktører, som arbejder på et forbud (jævnfør bilag over citerede kilder), men det fremgår 22

ikke klart. Der er i Informations artikler brugt kræfter på at fremstille sagen fra begge sider, men derudover er det svært at sige noget generelt om Informations kildearbejde i dækningen af Brent Spar. Udvælgelsen af kilder er sket på redaktionen, og vi har reelt ingen mulighed for at vide, hvordan denne har fundet sted, og om den kunne have været gjort på 100 andre måder. Informations artikler synes imidlertid saglige i deres fremstilling af sagen, da de beskriver sagen fra begge sider. Vi vil dog først få klarhed over kriterierne for kildeudvælgelse i forbindelse med redaktionsmødet og interviewene på Information. 4.1.6 Form og opbygning Artiklen Strid om redningsindsats for Nordsøen er bygget op omkring et stort billede af Brent Spar, som hermed gøres til symbol på den miljøpolitiske konflikt landene imellem. Indledningen beskriver Greenpeace som aktør og katalysator for et mere markant fokus på miljøproblemerne og er på den måde med til at kridte banen op. Det har en dramaturgisk effekt, hvor scene og aktører fremstilles. Shell rejser platform... er også bygget op omkring et billede af Brent Spar. Sammen med billedet er overskriften med til at signalere tekstens indhold. Dramaturgien er bygget op omkring aktørerne: Shells folk ( manipulatorerne ) og journalisterne ( de som bliver manipuleret ). Overskriften Shell rejser platform for dumpningsdiskussioner er smart fundet på. Den er symbolsk - ordet platform er et metafor for scenariet i London. Efter en voldsom kritik prøver olieselskabet at ændre offentlighedens billede af det forkerte i handlingen fremfor at ændre beslutningen om at dumpe. Reelt sænker de en platform (dumpningen af Brent Spar) og symbolsk rejser de en platform (en platform for offentlig diskussion og åbenhed). Underoverskriften signalerer også indholdet i artiklen: Brent Spar, et synligt problem for Shells miljøbevidsthed, siger kritikere. Oliefirmaet ikke enigt. Shell har en mission: De skal overbevise kritikerne. Aktørerne er igen på plads. Artiklen Fokus på olieskrot er indholdsmæssigt bygget op som et scenarium, hvor Nordsøkonferencen er afsættet. Derefter kommer en overskrift, som tilkendegiver, at vi nu er i Tyskland, og hvor vi lærer deres holdning at kende. Til sidst bevæger vi os ud i offentligheden; aktivister, organisationer og medier. På billedet ses tre mænd og en model af Brent Spar. To mænd er fra Greenpeace, den tredje er Svend Auken. Symbolik: Brent Spar modellen står skævt - det skæve tårn i Pisa. Dette tårn var oprindeligt byggesjusk, derfor er det skævt og burde egentlig forlængst være revet ned. Men det bliver stående - for hver en pris! Lidt det samme kan man sige om Brent Spar fra Greenpeaces synspunkt. Det nemmeste ville være at dumpe Brent Spar - men det bedste ville være at 23

finde en løsning på landjorden. For enhver pris! Bare ikke på bekostning af havet. Svend Auken er placeret til højre i billedet, og Brent Spar hælder til højre. Det vil sige, at Auken står med dens skæbne i hånden - han er en af dem, som har magten til at skubbe i den modsatte retning. Han har fat i den lange ende - han smiler og er glad! Aktørerne beskrives både på billedet og i teksten. På billedet er det Svend Auken og Greenpeace. Disse går igen i teksten, hvor alle aktører er beskrevet som modstandere og tilhængere af dumpningen. Modstanderne præsenteres i indledningen med fremhævede bogstaver: Norge, Frankrig og Storbritannien og senere i teksten Shell. Tilhængerne: Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Greenpeace, Nordsøaktivister, flere miljøministre og andre EU-lande. Rubrikker, indledning og billede danner en flot ramme om resten af teksten. Konflikten og hovedaktørerne præsenteres. Derefter præsenteres scenen med begivenheden og udtalelserne. Til sidst bevæger vi os videre ud i Europa og offentligheden. 4.1.7 Sproget Artiklen Strid om redningsindsats for Nordsøen bruger fagsprog og udtrykker upartiskhed og saglighed. De videnskabelige oplysninger tyder på en grundig research og en stor baggrundsviden fra Jørgen Steen Nielsen: Så langt tilbage som i 1987 enedes de ni Nordsølande om senest i 1995, dvs. nu - at have halveret udledningerne til Nordsøen af alle stoffer som er svært nedbrydelige, giftige og tilbøjelige til at ophobes i fødekæderne Ved udeladelsen af værdiladede ord undgås det dramatiske i konflikten, hvorved nyhedskriteriet går mere på væsentlighed. Det er kun ganske få steder, hvor der anes en form for meningstilkendegivelse:..de kan deres kram, aktivisterne i Greenpeace og Som 117 gange før ligner Nordsøkonferencen altså et opgør mellem de, der sætter miljøhensynet højest og de, der sætter hensynet til den industrielle produktion og økonomi i centrum. Der anes her en opgivende og distancerende holdning til emnet og resultatet for konferencen synes forudsigeligt. Artiklen Shell rejser platform... har en gennemgående skarp, ironisk tone hele vejen igennem. Den udtrykker dermed lige på og hårdt, at Information kan man altså ikke påvirke med en betalt se-hvor-uskyldigevi-er tur til London. Især Margrethe Skovs udtalelse om, at "det er et rent tilfælde", at Shell henter den danske presse til London samme dag, som det engelske miljøministerium fremlægger sine synspunkter om sagen Brent 24