Trainee i vejsektoren vinder 2. præmie i NCC Roads A/S idépris



Relaterede dokumenter
Infrastrukturbranchen mange muligheder mange kompetencer

Center for flere ingeniører til trafik- og anlægssektoren

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

VEJFORUM indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Strategi og handlingsplan

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

beggeveje Læringen går

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

work-live-stay southern denmark

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Vi vil være bedre Skolepolitik

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN

Referat. Dimensioneringsudvalget vedr. SOSU- og PA-uddannelserne, KKR / Region Syddanmark

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Vil din virksomhed være med til at uddanne fremtidens grønne drifts- og projektledere? Få en have- og parkingeniør i praktik

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige

Studerendes studie og jobsøgning

Transkript:

Uddannelse Trainee i vejsektoren vinder 2. præmie i NCC Roads A/S idépris Af Semiha Eyidogan, VEJ-EU, Viadania På sit første virksomhedsophold i Viadanias traineeprogram har den nyuddannede bygningsingeniør Matthias Fuglsang-Damgaard allerede gjort sig positivt bemærket ved at vinde 2. præmien i NCC Roads A/S idépris. Traineeprogram Matthias Fuglsang-Damgaard er trainee i Viadanias traineeprogram. Han kommer gennem 3 virksomheder på 2 år. Den 1. juni 2013 startede han sine første 8 måneder i NCC Roads A/S i København, Herlev, og hans tid i virksomheden stoppede 31. januar 2014. Nu sidder han i rådgiverfirmaet MOE A/S, Buddinge, mens han til sidst i sit forløb skal tilbringe 8 måneder i Vejdirektoratet, Fløng. NCC Roads idépris Allerede på sit første stop hos NCC Roads A/S har Matthias fået succes. Han har vundet 2. præmien i firmaets idépris grundet idéen og udarbejdelsen af en digital dagsrapport, der kan tilvejebringe de nødvendige dokumentationsmaterialer til realisering af store projekter, i et let overskueligt format. Dette giver ham en præmie på 5.000 kr. samt den uvurderlige præmie at repræsentere de unge ingeniører, som i højere grad bør anerkendes og fremhæves i branchen. NCC Roads idépris gives til kreative nye tiltag og i bedømmelsen lægges der vægt på en lang række faktorer, herunder det bl.a. det nyskabende og kvalitetsforbedrende ved idéen. 1. præminen på 10.000 kr. gik i øvrigt til Søren Bundgaard. Viadanias målgruppe Matthias blev i 2013 færdiguddannet som diplom bygningsingeniør på Det Tekniske Universitet i Lyngby. Hermed repræsenterer han traineeprogrammets målgruppe, som er nyuddannede ingeniører inden for infrastrukturområdet. Bokstekst: Viadania arbejder sammen med virksomheder, vejledere og uddannelsessteder om sikring af behovet for unge ingeniører i trafik- og anlægssektoren, da det skønnes, at der om 5-10 år kommer til at mangle 1.000 ingeniør indenfor disse områder. For at øge interessen for vejsektoren, har der de sidste par år kørt en traineeordning, som er administreret af VEJ-EU (Vejsektorens Efteruddannelse) i samarbejde med branchens større firmaer. Hver trainee ansættes for 2 år i VEJ-EU, og i den periode skal vedkommende være

beskæftiget i 3 forskellige jobs á 8 måneders varighed. Jobbet er fordelt på tre forskellige virksomheder med forskellige tilgange til vejsektoren. Målgruppen er nyuddannede civil- og diplomingeniører, som har uddannelse inden for sektorens fagområder. Info om lønvilkår???? Info om hvor mange der pt. er i gang hos asfaltfirmaerne???? Hvem står bag? Følgende organisationer og offentlige myndigheder har repræsentanter i Viadanias bestyrelse:» Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)» Danske anlægsentreprenører» Vejdirektoratet (VD)» Kommunalteknisk chefforening (KTC)» Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene (ILVT)» Asfaltindustrien ved Jette Madsen, Munck Asfalt a/s. Matthias Fuglsang-Damgaard fik overrakt NCC Roads A/S Idépris 2013 af Sonja Rasch, HR Partner, NCC Roads, på den årlige job- og karrieremesse på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby den 14. maj 2014.

Ansættelse af nyuddannede skal sikre vores fag også i kommunerne. Nu kan det mærkes! Stillinger inden for vejområdet bliver nu oftere genopslået, vi får ikke kvalificerede ansøgere, og nu udvides kampen om de gode kompetencer til hele Skandinavien Af centerleder Synnøve Klitgård, Center for flere Trafik- og anlægsingeniører Fagbladet Ingeniøren har i den senere tid sat fokus på ledighed inden for netop vores branche lige nu er vi nede på 1,2 % ledighed inden for anlægsbranchen. Udarbejdelse af vækstplaner og frigivelse af store anlægspakker, giver i teorien mange nye job, men der er allerede nu store problemer med at rekruttere trafik- og anlægsingeniører. Kampen om erfarne medarbejdere er stor. Nu melder Norge sig på banen med store infrastrukturopgaver - og ansætter gerne danske ingeniører. Traineestillinger - og regionale tiltag Vores branche har i et par år været godt på vej med en traineeordning, på tværs af flere virksomheder. Der er netop ansat 3 nye trainees, i samarbejde med 6 virksomheder. Stillingerne er placeret i hhv. København, Østjylland og Nordjylland. Vi ser rigtig gerne 1 2 kommuner med i denne ordning ved de kommende ansættelser, se tidligere omtale på vores hjemmeside www.viadania.dk. Lige nu satses der på flere heste. Aktiviteter på den kort og på den lange bane. På den korte bane, skal vi tænke i ansættelse af nyuddannede ingeniører gerne i en form, der giver dem øget erfaring, ex. i traineejobs. Men også bare i almindelige ansættelser; alle bør tænke i ansættelse af ny uerfarne ingeniører. På den mellemlange bane er kodeordet synlighed i en form, der tiltrækker de unge. Specielt skal studerende på 2. 3. semester, fyldes med gode oplevelser fra vores branche. Testemonials fra tidligere studerende om gode praktikpladser, studiejobs, jobprøvning o.lign. I øjeblikket indledes dialog med gæsteforelæsere, så går man rundt med sådan en i maven, så kontakt os endelig. Større kommuner ruster sig Flere store kommuner støtter Viadania. En fælles indsats skal synliggøre de muligheder, der er inden for trafik- og vejområdet i kommunerne, ellers vil det tekniske område få svært ved at løfte de opgaver, der fremover ligger i kommunerne. Sammen skal vi regionalt arbejde på

specifikke tiltag, der, for det enkelte geografiske område og for den enkelte kommune, munder ud i en større søgning til det tekniske område. Viadania vil støtte regionale væksthuse og regionale handleplaner Der er allerede en række projekter i gang om uddannelser og kompetencefremmende aktiviteter. Viadania har taget det første skridt til et samarbejde med Region Syddanmark. Vi forventer at indgå i en række partnerskaber, der skal sætte fokus på valg af det tekniske område og på mulighederne for omskoling. Vi kan umiddelbart støtte projektet Klar til Anlægsopgaver, som gennemføres i et partnerskab mellem Væksthus Syddanmark, Udvikling Fyn og Dansk Byggeri. Projektet løber i perioden 2013-2014 og er støttet af Den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum. I de næste 8-10 år er der anlægsarbejder for mindst 135 milliarder i og omkring Syddanmark, når man regner Femernforbindelsen med. Derfor er der grundlag for mange opgaver og mange arbejdspladser til syddanske virksomheder de kommende år. Viadania vil bl.a. støtte aktiviteter via NTS-centrene, og dermed også den kommunale strategi om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Praktikpladser til september Etablering af praktikpladser er kun første skridt, men er langtfra nok. Flere af de praktikpladser vi slår op på vores hjemmeside får 1 3 ansøgninger, og enkelt opslag er der slet ikke søgning på. Viadania har til dato haft 22 praktikpladser slået op (mod 14 i forårsperioden), og 9 praktikpladser (mod 18 pladser i forårsperioden). En del af arbejdet består i at synliggøre de mange praktikpladser, der ligger på branchen egne hjemmesider, så indsatsen går ikke kun igennem Viadania s hjemmeside. Stadigvæk stor fokus på praktikpladser, gerne på tværs i branchen Med udgangspunkt i de sidste 2 3 måneder, kan vi konstatere, at branchen skal være langt bedre til at etablere praktikpladser. Det kan være en virksomhed og en kommune, som kan have svært ved at beskæftige en praktikant i hele praktikperioden, som går sammen om 20 uger. Alle erfaringer siger, at praktikanter senere bliver ansat i deres praktikvirksomhed eller i sektoren. Igennem Viadania får I en koordineret indsats og skal ikke selv bruge en masse ressourcer på markedsføring og rekruttering af bl.a. praktikpladser og studenterjobs. Vi fungerer som en koordinerende enhed, der er bindeled mellem jeres virksomhed, uddannelsesinstitutionerne og de studerende. På vej til VEJFORUM Viadania er på vej med et større netværksmøde, der bl.a. sammen med netværk under KL og KTC, skal arbejde med vores fælles udfordring, og der skal prioriteres på flere aktiviteter, som på VEJFORUM vil fremlægges som Viadania s handleplan 2014. Vil du vide mere om Viadania Læs mere på www.viadania.dk Kontakt centerleder Synnøve Klitgaard, syk@vd.dk, 7244 7196

Viadania Ingeniør-trainee i orkanens øje Viadanias trainee-ordning sikrer, at ingeniør Søren Dal på to år introduceres godt og grundigt til vej- og trafikområdet. Første del af trainee-perioden tilbringes i Odense kommunes vej- og trafikafdeling, hvor lukning af en del af Thomas B. Thriges Gade og den medfølgende trafikomlægning er den altoverskyggende opgave lige nu. Tidsregningen på vej- og trafikområdet i Odense er meget enkel i denne tid. Der er nemlig tale om før eller efter natten til lørdag den 28. juni, hvor Thomas B. Thriges Gade lukkes for biltrafik fra Østre Stationsvej og til Nørregade. Det modsvares i overført betydning til en kompliceret bypass-operation med trafikomlægninger, borgerkontakt og et gigantisk koordineringsarbejde som ikke findes meget større i Danmark i øjeblikket. Det er den orkan som ingeniør-trainee Søren Dal, der er startet i Odense Kommune d. 1. april, er kastet direkte ud i. Det er nogle utroligt spændende opgaver som jeg er involveret i. Jeg føler, at jeg har fået ansvar fra start og er blevet kastet ud i det på en gode måde. I udgangspunktet har jeg orienteret mig mod rådgiverbranchen, men jeg må sige, at det er nogle vigtige og spændende opgaver som kommunen løser. Jeg får en ny fornemmelse for, hvilke rammer der gælder i et politisk styret system, hvor borgere og politikere sætter rammerne for arbejdet. Der er rigtigt mange hensyn, der skal inddrages og prioriteringer og økonomiske forudsætninger kan hurtigt ændre sig. Og så er et stort og kompliceret projekt som Thomas B. Thriges Gade fint at kunne skrive på cv`et, siger Søren Dal. Søren Dal arbejder primært med to større opgaver i øjeblikket og de relaterer sig netop til Thomas B. Thriges Gade-projektet. Én opgave er fokuseret på varetagelse af Odense Kommunes bygherrerolle og deltagelse i samarbejdet med rådgivere og entreprenører. Det handler om at levere forudsætninger til arbejdet, fx i form af trafiktal, og grundlæggende sikre Odenses ønsker til fremtidens trafikafvikling. Én anden større opgave handler om at følge og evaluere trafikafviklingen, når strækningen af Thomas B. Thriges Gade er lukket og omdannet til en ny bydel med boliger, kultur, letbane og parkeringskælder.

Søren Dals trainee-ophold hos Odense Kommune varer 8 måneder og er formidlet af Viadania. Hele trainee-forløbet inkluderer tilsvarende 8 måneders ophold hos en rådgiver og en entreprenør, nemlig COWI og NCC. Kommuner skal invitere de unge ind For projektleder Henrik Sørup Nellemann, Odense Kommune, er perspektivet klart. Grundlæggende har trainee-forløbet dobbelt formål. Vi får en ekstra ressource i en periode, hvor vi har rigtigt travlt og så er vi samtidigt med til at sikre, at en nyuddannet kommer ind i branchen, fortæller Henrik Sørup Nellemann. Vi oplever, at Søren har god energi, er opdateret med den nyeste viden og alt i alt er et frisk pust til arbejdet i afdelingen, konstaterer Henrik Sørup Nellemann. Det er vigtigt, at vi i kommunerne tager ansvar for at uddanne og tiltrække de unge og derfor er det naturligt, at vi støtter Viadania og deltager i trainee-ordningen; det er en god måde, hvorpå vi kan invitere de unge inden for. Vi har tilsvarende en tradition for at have praktikanter, fortæller Henrik Sørup Nellemann. Bred introduktion Som trainee i Odense Kommune bliver Søren Dal introduceret til arbejdet i de 5 teams på vej- og trafikområdet, men arbejdet vil langt overvejende ligge i på anlægsområdet. Det fortæller ingeniør Martin Jessing Lund, der er Søren Dals faste kontaktperson i afdelingen. Grundlæggende har Søren været igennem et introforløb identisk med det som enhver anden ny medarbejder får; vi lægger vægt på, at han som trainee får snuset til alle de forskellige typer af opgaver som vi har, fra planlægning til anlæg og drift, og at han grundlæggende føler, at han er en del af afdelingen. Borgerkontakten er også på programmet, for det er jo også en helt speciel opgave som man ikke oplever hos entreprenøren og rådgiveren, konstaterer Martin Jessing Lund. FAKTABOX Om trainee-ordningen Hver trainee ansættes for 2 år i Viadania/VEJ-EU, og i den periode skal vedkommende være beskæftiget i 3 forskellige jobs á 8 måneders varighed. Jobbet er fordelt på tre forskellige virksomheder med forskellige opgaver i vejsektoren; i dette tilfælde en offentlig forvaltning, en rådgiver og en entreprenør. Til hvert job er der lavet en job/udviklingsplan, så traineen kan se hvilke arbejdsopgaver der ligger.

Målgruppen er nyuddannede civil- og diplomingeniører, som har uddannelse inden for sektorens fagområder. Uddannelsen bør være afsluttet indenfor de seneste 12 måneder. Der knyttes en kontaktperson fra VEJ-EU til hver trainee og virksomhed. Det skal sikre en god dialog mellem alle parter. FOTOTEKST Ingeniør Martin Jessing Lund (TV) og ingeniør-trainee Søren Dal (TH). Søren Dals traineeophold i Odense Kommune betyder deltagelse i det store Thomas B. Thriges Gade-projekt og en grundig indføring i arbejdet i en kommunal forvaltning. Ingeniør Martin Jessing Lund er fast kontakt-person for Søren Dal og skal bl.a. sikre, at Søren Dal introduceres til alle de fagområder, der er i Odense Kommunes vej- og trafikafdeling. Illustrationer fra Thomas B. Thriges Gade projektet kan i øvrigt hentes på: http://www.odense.dk/subsites/fragadetilby/topmenu/om%20projektet/grafik%20og% 20billeder Vær selv opmærksom på betingelser for brug/kreditering

13 Viadania-trainees i gang i vejsektoren Viadania er ved at få tag i infrastruktur-branchen. Trainees, gæsteforelæsninger og deltagelse i uddannelsesmesser er nogle af basisaktiviteterne, der skal være med til at markedsføre jobmulighederne over for de unge. Stadig flere medlemmer bakker op om arbejdet. Af Michael Nørgaard, Publicpress Viadania har holdt årsmøde og her gjorde centerleder Synnøve Klitgaard; Viadania, status for de mange aktiviteter som branchesamarbejdet har i gang. Målet er at sikre, at infrastruktursektoren kan rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer, for ingeniørmangel er på dagsordenen mange steder, særligt i små og mellemstore virksomheder og i mindre kommuner. - Formålet med vores aktiviteter er at skabe et styrket image for branchen. Midlerne er bl.a. igennem gode fortællinger om spændende projekter og jobs at motivere de unge til valg af en karriere med masser af udviklingsmuligheder, fortalte Synnøve Klitgaard. - Fra arbejdsgiversiden efterspørges de rette kompetencer og fleksibilitet, og fra de studerende søges der udfordringer, alsidighed og synlig samfundsrelevans. Så branchen og de unge har en fælles interesse, sagde Synnøve Klitgaard. Synliggørelse af praktikpladser, studiejobs og samarbejde om afgangsprojekter er andre midler som Viadania arbejder med, som skaber kontakt mellem de unge og arbejdspladserne. Trainees og gæsteforelæsninger En af de bærende aktiviteter i Viadania er den såkaldte trainee-ordning, hvor en ung nyuddannet ingeniør ansættes for 2 år, og i perioden skal arbejde i 8 måneders perioder hos tre forskellige virksomheder i branchen. - I øjeblikket har vi 13 trainee-forløb i gang fordelt over hele landet og vi har opstart af 4 nye forløb til august. Vi oplever, at trainee-ordningen er en rigtig god isbryder, der giver den unge indsigt i de mange facetter, der er i arbejdet i sektoren. Vi får nogle unge som aktivt vælger branchen og bliver gode ambassadører, siger Synnøve Klitgaard. Andre af Viadanias aktiviteter er rettet mod undervisningssystemet. Gæsteforelæsninger, hvor branchefolk med afsæt i praksis gæsteforelæser på uddannelsesinstitutionerne, er én af disse aktiviteter. Vi har fået opgaven med at for formidle otte gæsteforelæsninger hos Syddansk Universitet og det er også en unik mulighed for at øge det gensidige kendskab mellem branchen og de studerende, fortæller Synnøve Klitgaard. Forelæsningerne, som Viadania formidler, er også rettet mod HTX, EUX, gymnasier og folkeskolen. Viadania arbejder også med et udviklingsprojekt om undervisningsmateriale til folkeskolen; målet er at matche skolereformens nye krav og læringsmål. Flere medlemmer Det har taget tid at få skabt forståelse for behovet for Viadania og derfor har foreningen brugt mange ressourcer på at markedsføre ideen over for de forskellige aktører i branchen. - Vi synes, at behovet for en fælles rekrutteringsindsats er indlysende, men det har taget tid at få den erkendelse til at brede sig, men mange interessentmøder og udadvendte aktiviteter gøder jorden og forståelsen. Vi oplever nu et lille gennembrud, hvor stadigt nye medlemmer kommer til. Bl.a. har vi 15 kommuner på medlemslisten og en række virksomheder. Men vi skal have endnu flere med, det er en forudsætning for at vi kan fortsætte og styrke aktiviteterne, siger Synnøve Klitgaard, der selvfølgelig håber, at andre organisationer følger Asfaltindustriens eksempel og bakker op om arbejdet i Viadania. Større engagement og partnerskab Som afslutning på Viadanias årsmøde blev afholdt en kort workshop, der diskuterede Viadanias strategiske indsatser. Debatten gav gode ideer til at fortsætte og udvide det arbejde som Viadania er i gang med. Der blev peget på alt fra udvidelse af trainee-forløbet, flere udenlandske studerende og styrkelse af

netværket på studier og i skoler. Bedre lærebøger, flere virksomhedsbesøg og projektsamarbejder blev også foreslået som områder, hvor Viadania kan styrke indsatsen. På www.viadania.dk kan man finde et referat fra Viadanias årsmøde og centerleder Synnøve Klitgaards status-beretning fra årsmødet. BOX-artikel Bidt af asfalt! Hamed Ali er én af de 13 trainees som er i gang med Viadanias trainee-forløb og han synes, at det er en rigtig god ordning. - Det er en fantastisk mulighed at få lov til at arbejde tre steder og få erfaringer som både bygherrer, rådgiver og entreprenør. Når man er igennem forløbet har man et godt overblik over de opgaver og tankesæt som er i de forskellige jobs, siger Hamed Ali, der er helt overbevist om, at trainee-forløbet får stor betydning for hans karriere som ingeniør. Hamed har netop afslutter den første 8 måneders periode som har været hos Vejdirektoratet og skal til at begynde næste periode hos Munck Asfalt. - Det har været utroligt lærerigt at være i Vejdirektoratet, men jeg ser også rigtigt meget frem til at arbejde med asfalt igen. Jeg har tidligere været i praktik hos NCC, hvor jeg har arbejdet med asfalt, fortæller Hamed. - Et ophold på 8 måneder er ikke lang tid, man er ved at komme ind i opgaverne for alvor og så slutter det, men det opvejes af, at man prøver så mange forskellige ting, siger Hamed. Hamed er rigtig tilfreds med den opbakning og støtte han har fået fra Viadania, der har gjort alt for at han kunne trives og finde sig til rette, særligt da trainee-forløbet betød, at han skulle flytte fra Fyn til Sjælland med kort frist. Som en aktivitet, der kunne styrke trainee-ordningen yderligere mener Hamed, at man kan styrke netværket og erfaringsudvekslingen mellem de trainees som er i gang. Jeg tror det kunne være interessent med nogle arrangementer som kun er for trainees, siger Hamed. FAKTABOX VIADANIAs trainee-ordning En trainee ansættes for 2 år i Viadania/VEJ-EU, og i den periode skal vedkommende være beskæftiget i 3 forskellige jobs á 8 måneders varighed. Jobbet er fordelt på tre forskellige virksomheder med forskellige tilgange til vejsektoren. Til hvert job er der lavet en job/udviklingsplan, så traineen kan se hvilke arbejdsopgaver der ligger. Målgruppen er nyuddannede civil- og diplomingeniører, som har uddannelse inden for sektorens fagområder. Uddannelsen bør være afsluttet indenfor de seneste 12 måneder. Der knyttes en kontaktperson fra VEJ-EU til hver trainee og virksomhed. Det skal sikre en god dialog mellem alle parter. Læs mere på www.viadania.dk