Forside s 2. ordinære møde Dagsorden Tirsdag den 7. marts 2017 kl. 12.30 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Ado Holm (IA) Charlotte Ludvigsen (IA) Storm Ludvigsen (IA) Uju Petersen (IA) Pipaluk Lynge (IA) Charlotte Pike (IA) Poul Hansen (D) Justus Hansen (D) Peter Davidsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Ingvar Motzfeldt (S) Nikolaj Heinrich (S) Per Berthelsen (S) Tim Serritzlev (S) Vittus Maaru Mikaelsen (S) Anni K. Rasmussen (S) Steen Lynge (A)
Side 2 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Meddelelser... 3 02A Meddelelser fra borgmesteren... 3 02B Meddelelser fra de stående udvalg... 3 3. Orienteringer... 4 03A Høring vedrørende Lovforslag om Offentlig Digital Post... 4 03B Kvalitetsrapport skoleåret 2015/2016... 8 03C Foreløbig strategiplan for implementering af skolepolitikken... 10 03D Ældresektorplanen - 3. Fase (implementering)... 14 03E Forslag til Kommuneplantillæg 3A6-1, Qasigiannguit, Nuuk... 16 03F Kommuneplantillæg 20B5-1, Paamiut Erhvervs- og Havneområde... 18 4. Beslutninger... 20 04A Implementering af Ejerstrategi... 20 04B Handicappolitik 2017-2027... 23 04C Bygdesektorplan... 26 04D Kommuneplan 2028... 31 04E Forslag om at der udarbejdes kodeks for politisk arbejde og god politisk omgangsform for I Kommuneqarfik Sermersooq... 34 04F Forslag om evaluering af målgruppen i Piorsaavik... 36 5. Lukkede punkter... 38 05A Erhvervsarealer... 38 05B Havnen... 39 6. Eventuelt... 40 7. Godkendelse af referat... 40 2
Side 3 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 02A Meddelelser fra borgmesteren 02B Meddelelser fra de stående udvalg 3
Side 4 3. Orienteringer 03A Høring vedrørende Lovforslag om Offentlig Digital Post Til orientering J.nr.: 02.02.09 Økonomi- og Personaleservice - direktør Lars Møller-Sørensen / LMS Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé Kommuneqarfik Sermersooq har den 23. december 2016 modtaget høringsmateriale fra Digitaliseringsstyrelsen vedrørende lovforslag om Offentlig Digital Post med høringsfrist den 26. januar 2017. Kommuneqarfik Sermersooq har gennemgået høringsmaterialet og afgivet et administrativt høringssvar til Digitaliseringsstyrelsen, med forbehold for en efterfølgende politisk behandling af lovforslaget. Formålet med dette lovforslag er at fastsætte de juridiske rammer for myndighedernes brug af det digitale postsystem NemPost og det er derfor hensigten at kommunikationen med offentlige myndigheder i fremtiden vil foregå digitalt. Lovforslaget er formuleret på en måde, hvor alle borgere og juridiske personer i Grønland obligatorisk skal tilsluttes den digitale postløsning NemPost. Det bemærkes imidlertid at tilslutningen til NemPost først overgår til at være en obligatorisk ordning, når Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform har fastsat de nærmere regler for at blive fritaget. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget tog orienteringen til efterretning, men ønskede at det blev tilføjet til det politiske høringssvar, at Økonomiudvalget er bekendt med at banken allerede anvender E-boks. Derfor kan det medføre, at borgerne nu skal til at anvende 2 forskellige Digitale Posts, og det ses som uhensigtsmæssigt. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq har den 23. december 2016 modtaget høringsmateriale fra Digitaliseringsstyrelsen vedrørende lovudkast til Inatsisartut lov om Offentlig Digital Post. Grundet høringsfristens placering har det ikke været muligt at forelægge høringsmaterialet til politisk behandling inden høringsfristens udløb den 26. januar 2017. Derfor valgte administrationen at sende høringsmaterialet i internhøring ved forvaltningerne og på denne baggrund udarbejde et administrativt høringssvar, der blev sendt til Digitaliseringsstyrelsen den 26. januar 2017. 4
Side 5 Digitaliseringsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at Kommuneqarfik Sermersooq har været nødsaget til at afgive et administrativt høringssvar, hvor der er blevet taget forbehold for en efterfølgende politisk behandling af høringsmaterialet. Såfremt lovforslaget vedtages at Inatsisartut vil der være der tale om en frivillig tilvalgsordning og den obligatoriske tilslutning til NemPost, vil først blive obligatorisk når Naalakkersuisut i bekendtgørelsesform, fastsætter de nærmere regler for, hvem der kan anmode om at blive fritaget for denne lov. Derfor er der tale om at lovforslaget kun udgør en rammelovgivning, hvor det er vanskeligt at vurdere betydningen af lovforslaget før de endelige regler for fritagelse er fastsat. Løsningen med at vilkår for fritagelse af lov om Offentlig Digital Post fastsættes i bekendtgørelsesform gør det lettere at justere fritagelsesbestemmelserne i takt med udviklingen i de lokale forhold og borgernes it-parathed. Jævnfør det fremsendte høringsmateriale er det kun 45 % af borgerne i Grønland, der har NemID og dette udgør en stor udfordring, idet NemID er en forudsætning for anvendelsen af blandt andet NemPost. Det vil derfor være i Kommuneqarfik Sermersooqs egen interesse at iværksætte tiltag, der øger kendskabet til NemID og tilslutning til NemPost. Når størstedelen af både borgere og juridiske personer er omfattet af den digitale postløsning NemPost vil det medføre store økonomiske besparelser for det offentlige og sikre en bedre borgerservice, fordi kommunens afgørelser når ud til alle på få sekunder, uanset bosted. NemPost er en form for gratis e-mail løsning, der udbydes af Grønlands Selvstyre, der gør det sikkert at kommunikere digitalt med alle myndigheder i Grønland. Modsat almindelige e- mailsystemer sendes alle e-mails krypteret og med digital signatur, hvilket betyder at følsomme oplysninger sikkert kan udveksles imellem offentlige myndigheder og borgere eller juridiske personer. Lovforslaget sikre lovhjemmel til, at offentlige afsendere kan anvende den digitale postløsning Offentlig Digital Post. Men også til at sikre at borgere og juridiske enheder, som fremsender meddelelser og dokumenter til en myndighed via den digitale postløsning, kan anse meddelelsen for at være kommet frem. Det er positivt at lovforslaget fastsætter en klar hjemmel i 15, nr. 2 at afsendte meddelelser anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig for adressaten, i postsystemet NemPost. Imidlertid er der i bemærkningerne fremsat en række momenter, der nuancere dette billede og derfor er det vigtigt at digital post først gøres obligatorisk for de områder, der har den fornødne it infrastruktur. Lovforslaget sikre en klar hjemmel til at borgere kan give tredjemand eller partsrepræsentanter læseadgang til deres korrespondance i det digitale postsystem. Ovenstående er allerede en mulighed efter reglerne omkring fuldmagt og spørgsmålet er om det ikke er på kanten med persondatalovens princip om proportionalitet. Ovenstående procedure er sammenlignelig med indførslen af offentlig digital post i Danmark, hvor Folketinget i 2012 vedtog Lov om offentlig digital post, der medførte at borgere og juridiske personer digitalt kunne modtage post fra offentlige myndigheder. I begyndelsen var der tale om en frivillig ordning, der blev gjort obligatorisk for juridiske personer den 1. november 2013 og obligatorisk for borgere den 1. november 2014. 5
Side 6 Løsningsforslag faglig vurdering Kommuneqarfik Sermersooq høringssvar afgivet den 26. januar 2017: Kommuneqarfik Sermersooq takker for muligheden for at afgive høringssvar angående denne vejledning og bekræfter samtidigt modtagelsen af høringsmaterialet den 23. december 2016. Tidsmæssigt har det ikke været muligt at forelægge denne høring til politisk besvarelse og derfor henledes opmærksomheden på, at der er tale om et administrativt høringssvar. Vi tiltræder digitaliseringsstyrelsens lovgivningsinitiativ og finder det positivt at lovforslaget i udgangspunktet operer med en obligatorisk tilslutning, til den digitale postløsning NemPost. Digitalisering af den offentlige myndighedskorrespondance vil medfører store økonomiske besparelser for det offentlige (interne arbejdsgange, porto, mv), sikre at afgørelser fra det offentlige ikke bortkommer og sikre en bedre borgerservice ved, at kommunens afgørelser kan nå ud til alle interessenter på få sekunder, uanset bosted. Det er positivt at lovforslaget fastsætter en klar hjemmel i 15, nr. 2 at afsendte meddelelser anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig for adressaten, i postsystemet NemPost. Imidlertid er der i bemærkningerne fremsat en række momenter, der nuancere dette billede og derfor er det vigtigt at digital post først gøres obligatorisk for de områder, der har den fornødne it infrastruktur. Vi bemærker at der er tale om en rammelovgivning, der fastsætter de overordnede rammer for offentlig digital post og derfor ser kommunen frem til en tæt dialog med Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af den bekendtgørelse, der kommer til at regulere de nærmere regler for fritagelse og deadline for, hvornår digital post bliver en obligatorisk ordning. Jævnfør 17 vil tilslutningen til digitalpost fra det offentlige være frivillig indtil ordningen ved bekendtgørelse bliver gjort obligatorisk og desværre viser erfaringerne fra Danmark, at en markant procentdel af borgerne først begynder at blive oprettet i e-boks, i forbindelse med at ordningen blev gjort obligatorisk. Det er positivt at lovforslaget sikre en klar hjemmel til at give tredjemand eller partsrepræsentanter læseadgang til en borgers korrespondance i det digitale postsystem. Ovenstående er allerede en mulighed efter reglerne omkring fuldmagt og spørgsmålet er om det ikke er på kanten med persondatalovens princip om proportionalitet. Lovforslaget tager ikke højde for den situation, hvor eksempelvis en borger risikere at lide et retstab, fordi den pågældende afventer modtagelsen af et nyt nøglekort til NemID og derfor bør det overvejes nærmere, hvordan denne problemstilling kan håndteres. Der er en skrivefejl i 16 Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om af teknisk karakter. Vi anbefaler at Digitaliseringsstyrelsen lancerer en oplysningskampagne, der øger kendskabet til både NemID og NemPost. Dette begrundes med at det jævnfør det fremsendte høringsmateriale kun er 45 % af borgerne i Grønland, der har NemID og dette udgør en stor udfordring, idet NemID er forudsætningen for anvendelsen af blandt andet NemPost. Der tages forbehold for en efterfølgende politisk behandling. 6
Side 7 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Digitalisering af den offentlige myndighedskorrespondance vil medfører store økonomiske besparelser for kommunens interne arbejdsgange, dokumentationskrav, konvolutter, papir og porto. Dertil kommer en større besparelse på kommunens papirforbrug, hvilket vil medvirke til at reducere kommunens Co2 aftryk og dermed en mindre miljøbelastning. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxx 201x om Offentlig Digital Post - L 242 Aftaler og andre retshandler på formuerettens område, sat i kraft for Grønland ved L 104 31/3 1995, N. 65 p. 95, L 250 12/7 1975 ( 2) sat i kraft for Grønland v. A 350 14/7 1980, N. 80 p. 166. - Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om behandling af Personoplysninger, sat i kraft for Grønland ved L 1238. Det videre forløb Hvis Økonomiudvalget eller har bemærkninger til høringsmaterialet, vil bemærkninger blive fremsendt til Selvstyret. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning, dog skal det tilføjes til det politiske høringssvar, at Økonomiudvalget er bekendt med at banken allerede anvender E-boks. Derfor kan det medføre, at borgerne nu skal til at anvende 2 forskellige Digitale Posts, og det ses som uhensigtsmæssigt. Bilag 1. Høringsmateriale 2. Bemærkninger til lovforslaget 3. Høringsbrev 3. Lovforslaget 7
Side 8 03B Kvalitetsrapport skoleåret 2015/2016 Til orientering J.nr.: 51.00.21.02 Forvaltning for Børn, Familie og Skole - Helene Broberg Berthelsen / HEBE Sagsresumé Skolernes kvalitetsrapport samt forvaltningens fælles kvalitetsrapport for skolerne, fremlægges her til Udvalg for Børn, Familie og Skoles orientering. Skolernes kvalitetsrapporter indeholder i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 49, skolernes redegørelse for det senest afsluttede skoleår. Derudover har forvaltningen udarbejdet en fælles kvalitetsrapport, der indeholder en kort opsummering af væsentlige punkter fra skolernes kvalitetsrapporter. Udover de krav der er fastsat i lovgivningen, indeholder kvalitetsrapporterne mål for det kommende år. Samt en kort handleplan for hvordan disse mål opnås. Udvalget for Børn, Familie og Skole behandlede sagen den 1. februar 2017, hvor indstillingerne blev godkendt med bemærkning om, at man i kraft af den nylige ansættelse af en skoleleder i Ittoqqortoormiit, fremover skal have fokus på at trintestresultater bliver leveret rettidigt. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget tog orienteringen til efterretning. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Skolernes kvalitetsrapporter indeholder i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 49, en redegørelse for det senest afsluttede skoleårs trintestresultater, afgangsprøver, udarbejdelse af handleplaner med mere. Derudover har forvaltningen udarbejdet en fælles kvalitetsrapport, der indeholder en kort opsummering af væsentlige punkter fra skolernes kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporterne er videreudviklet fra de foregående år. I det afsluttede års kvalitetsrapport har der være fokus på, at skolerne ud over at redegøre for deres indsatser inden for nogle af forvaltningen opstillede temaer, opstiller mål for det kommende skoleår. Mål der vil blive evalueret i næste års kvalitetsrapport. Som to særligt gode historier fra det forgange skoleår, kan det fremhæves, at set på afgangskarakterer og trintestresultater ligger kommunen i samtlige fag, på nær et fag, over landsgennemsnittet. Samtidig er antallet af elever der kommer videre i uddannelse og beskæftigelse steget fra 64 % i skoleåret 2014/2015 til 73 % i det afsluttede skoleår 2016. Løsningsforslag faglig vurdering Det er vurderingen, at en styrket vejledningsindsats har bidraget til fremgangen i antallet af elever, der kommer videre efter endt 10. klasse. Derudover har der i det forgangne skoleår været fokus på ledelsesudvikling (hvilket der også er i det nuværende). Skoleinspektørerne fra byskolerne har deltaget i lederudviklingsforløb. Vurderingen er, at ledelsesudviklingen har bidraget til at skabe endnu bedre rammer for, at drive skole i Kommuneqarfik Sermersooq og derved givet bedre rammer for at undervise eleverne. 8
Side 9 Det er forventningen, at de kommende års arbejde med skolepolitikken vil bidrage til at fastholde og styrke denne udvikling. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 49 Det videre forløb Ingen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke hentet bemærkninger fra Økonomisk Sektratariat. Borgerinddragelse/kommunikation I kvalitetsrapporterne har skolebestyrelserne og elevrådene haft mulighed for at give deres beskrivelse af det forgange skoleår og hvad de har arbejdet med. Når kvalitetsrapporterne er behandlet politisk, vil der blive udarbejdet en pressemeddelse i samarbejde med kommunikationsafdelingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Børn, Familie og Skoleudvalgets beslutning onsdag d. 1. februar 2017: Udvalg for Børn, Familie og Skole godkender indstillingerne. Bilag 1. Fælles kvalitetsrapport DK - KAL Bilag 2-16 kan tilgås elektronisk via Boardpacks eller udleveres i printet form ved henvendelse til Borgmestersekretariatet: Bilag 2 til 9 og 16 findes kun på dansk Bilag 5 og 10 til 15 findes kun på grønlandsk 2. Kval rapport AHL - DK 3. Kval rapport Arsuk - DK 4. Kval rapport ASK - DK 5. Kval rapport Tuiisaq DK - KAL 6. Kval rapport Kang - DK 7. Kval rapport Nuussuup - DK 8. Kval rapport Tasiilaq - DK 9. Kval rapport USK - DK 10. Kval rapport Isertoq - KAL 11. Kval rapport Kapisillit - KAL 12. Kval rapport Kulusuk - KAL 13. Kval rapport Kummiit - KAL 14. Kval rapport Qeqartarsuatsiaat - KAL 15. Kval rapport Sermiligaaq - KAL 16. Kval rapport Tiilerilaaq - KAL 9
Side 10 03C Foreløbig strategiplan for implementering af skolepolitikken Til orientering J.nr.: 51.00.20.02 Forvaltning for Børn, Familie og Skole - Helene Broberg Berthelsen / HEBE Sagsresumé Følende strategiplan, er forvaltningens foreløbige plan for at virkeliggøre skolepolitikkens visioner. I planen er det beskrevet, hvilke projekter og initiativer der vil blive igangsat for at efterleve de politiske visioner for skoleområdet. I udarbejdelsen og udførelse af planerne er der et stort fokus på inddragelse af lærer, ledere, forældre, elever og andre interessenter. Planen indeholder de projekter/initiativer, der på nuværende tidspunkt er under udvikling. Til hvert projekt er der en beskrivelse af projektets indhold, samt en plan for, hvornår det forventes implementeret. Udvalget for Børn, Familie og Skole behandlede sagen d. 1. februar 2017, hvor indstillingerne blev godkendt. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget tog orienteringen til efterretning med følgende ændringer; at der findes et tiltag til sikring af overgangen fra institutionen til skolerne samt tiltag, der sikrer at efter endt 10. klasse at disse går videre i uddannelsessystemet. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af skolepolitikken blev det på Økonomiudvalgsmødet den 3. november 2016 besluttet, at Forvaltning for Børn, Familie og Skole fremlægger en foreløbig strategiplan for implementering af skolepolitikken for i marts 2017. I denne sagsfremstilling præsenteres en kort version af strategiplanen, for yderligere uddybning af planen, henvises der til den fulde strategiplan, der er vedlagt som bilag. Den foreløbige strategiplan er en oversigt over de initiativer og projekter, der på nuværende tidspunkt er under udvikling og som skal bidrage til, at realisere skolepolitikken. Med skolepolitikkens ambition om, at være fælles om folkeskolen, er det vigtigt at understrege, at forvaltningen vil indgå i tæt dialog med elever, lærere, skoleledelse og forældre om, hvilke yderligere tiltag der kan udvikles for at styrke folkeskolerne og virkeliggøre skolepolitikkens visioner og ambitioner. Hver 2. til 3. måned vil der afholdes møde med skoleledelserne. Møder hvor forvaltningen og skoler sammen vil drøfte status på implementering af skolepolitikken og eventuelle nye ideer og initiativer, der kan bidrage til, at virkeliggøre skolepolitikkens visioner. Skolerne skal mellem møderne, indgå i tæt dialog med lærer, elever og forældre og involvere dem i arbejdet med skolepolitikken. Udover møder med skolerne, vil forvaltningen afholde møde med alle kommunens skolebestyrelser, samt andre interessenter (eksempelvis foreninger i lokalsamfundet, virksomheder og lignende), der kan bidrage til at realisere skolepolitikken. 10
Side 11 Der er afholdt møde med CSR Greenland og planlagt et møde med kommunens skolebestyrelser i maj 2017. Følgende indsatser og projekter er på nuværende tidspunkt under udvikling: PROJEKT/TILTAG Skoleplaner BESKRIVELSE Hver byskole får, i samarbejde med forvaltningen, ansvaret for at udarbejde en skoleplan (også kendt som virksomhedsplan). Skoleplanen udarbejdes af skoleledelsen i samarbejde med lærere, elever og andet personale. Formålet med skoleplanen er, at skoleledelsen sammen med personalet drøfter, hvordan de fremadrettet vil arbejde på deres skole og hvordan de på den enkelte skole kan gøre dele af skolepolitikken til virkelighed. Dette skal bidrage til at skabe en mere systematisk og gennemskuelig udvikling på hver skole, hvor alle parter (lærer, forældre og elever) får muligheden for at blive involveret i skolens fremadrettede udvikling. Forvaltningen udarbejder en skabelon for en skoleplanen, som skolerne skal tage udgangspunkt i. Dette for at sikre at der kommer en ensartet struktur på skoleplanerne. Der vil dog være mulighed for, at den enkelte skole kan lave ydereligere tilføjelser. Arbejdet med skoleplanerne startede i november 2016 med en fælles temadag for skole- og viceskoleinspektører og skoleafdelingen. I februar 2017 afholdes endnu en temadag, hvor der arbejdes videre med skabelonen for skoleplanen. Projekt virksomhederne ind i skolerne skolerne ind i virksomhederne Hensigten med projektet er, at styrke samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og skolerne. Det skal give eleverne i 8. 10. klasse indsigt i, hvad de har af fremtidige muligheder for beskæftigelse og hvilke uddannelser det kræver. Ved at styrke samarbejdet er det samtidig formålet at motivere flere elever til at søge uddannelse efter 10. klasse, ved at give dem indsigt i egne kompetencer og ressourcer og hvordan de kan videreudvikle dem, efter endt folkeskole. Samtidig har projektet den effekt, at skolevejlederne opnår mere viden om det lokale erhvervsliv og kan tilbyde eleverne, en bedre og mere målrettet vejledning. Pt. afprøver vi projektet på Atuarfik Tuiisaq, hvor der hidtil har været stor tilfredshed med projektet. Projekt oreninger og ressource-personer ind i skolerne Forventningen er, at projektet kan rulles ud på alle skoler fra skoleåret 2017/2018 Formålet med projektet er, at styrke samarbejdet mellem det lokale foreningsliv og kommunes by- og bygdeskoler. Det kan være ved at inddrage foreninger mere i faget lokalevalg og have fag/eller timer med fokus på natur og eksempelvis fangst og fiskeri eller skindsyning. Projektet er stadig i idefasen og der skal derfor arbejdes med at udvikle konceptet. Der skal laves indledende drøftelser og brainstorm fra både forvaltningen og skolerne til, hvordan projektet kan tage sig ud i praksis og hvad det kan indeholde. Projektet forventes at køre fra skoleåret 2017/2018 Projekt World Class Formålet med projektet er, at indføre tablets i undervisningen og igennem dette give mulighed for, at nytænke måden hvorpåder drives undervisning. Projektet er afhængigt af ekstern finansiering, hvorfor der er søgt midler til at finansiere dette. Såfremt vi får midlerne til projektet, vil der gradvist blive indført tablets på 11
Side 12 kommunensskoler. Projekt World Class er inspireret af lignende projekter i Danmark, England, Sverige og Grønland, og bygger derfor videre på erfaringer der er gjort sig i allerede succesfulde projekter. Projekt samarbejde mellem AKO og skole Engelsk fra 1. trin Formålet med projektet er, at styrke samarbejdet mellem AKO institutionerne og skolerne. Dette indebærer, at AKO personalet og skolelærer, skal samarbejde omkring elevernes trivsel og udvikling. Formålet med samarbejdet mellem AKO personale og læreren er derfor, at AKO personalet skal udgøre et ekstra supplement til, at yde en pædagogisk indsats overfor børnene. Projektet er i sidste udviklingsfase. Samarbejdet mellem skole og AKO bliver afprøvet på flere skoler. Det forventes i drift, fra skolåret 2017/2018 Forvaltningen er ved at undersøge, hvordan aktivitetsplaner, lærerressourcer og økonomi kan tilpasses, således at det bliver muligt at indføre engelsk fra 1. trinnet. Her undersøges det bl.a. hvordan engelsk fra 1. trin er udført i andre kommuner. Det forventes at undervisning i engelsk fra 1. trin, er muligt fra skoleåret 2017/2018 Dialogforum mellem kommunalbestyrelsen, skolebestyrelser, forvaltning og skole Elevtrivselsundersøgelser Tage hånd om den enkelte elev og have fokus på hver enkeltes sociale udvikling og trivsel. Pt. afholdes der fællesrådsmøder mellem skoleafdeling, skoleledelse og skolebestyrelse ca. hver 4. måned. I maj 2017 afholdes næste fællesrådsmøde. På mødet vil der være fokus på. at drøfte hvordan formen på mødet kan ændres, således at det i højere grad får karakter af et dialogforum. Der arbejdes på at få indført elevtrivselsundersøgelser (ETU). ETU en bidrager ikke i sig selv til at opfylde skolepolitikkens visioner. Men ved at gennemføre dem identificeres indsatsområder, der kan styrke elevernes trivsel og bidrage til, at alle elever føler sig trygge, værdsatte og ligeværdige. Der vil blive sat fokus på, hvordan skolesocialrådgivere/skoleféerne og børneog familieafdelingen, kan styrke deres samarbejde. Dette gøres med udgangspunkt i evalueringen af skolesocialrådgiver ordningen, der blev udarbejdet i maj 2016. Fokus vil være på, hvordan BFA og skolesocialrådgiverne/skolefeérne, kan anvende hinandens ressourcer bedre, til at styrke deres indsatser og dermed bidrage til at styrke børnenes trivsel. Løsningsforslag faglig vurdering Ingen. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Skolepolitikken Det videre forløb Ingen. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. 12
Side 13 Borgerinddragelse/kommunikation Med skolepolitikkens ambition om at være fælles om folkeskolen og det udtalte fokus på, at inddrage alle parter og tilpasse implementeringen til lokale forhold, er der fra forvaltningens side, et stort fokus på, at alle projekter og initiativer skal realiseres i tæt samarbejde med flest mulige aktører. I forbindelse med realiseringen af ovenstående projekter og initiativer, vil det derfor foregå i tæt dialog med skoleledelse, skolebestyrelse, elevråd og andre relevante parter. Derudover vil forvaltningen afholde en række møder med skoleledelse, skolebestyrelse/forældre og elevråd hvor der drøftes, hvilke tiltag vi kan iværksætte, for at styrke vores folkeskole og efterleve skolepolitikkens ambitioner og visioner. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning med følgende ændringer, at der findes et tiltag til sikring af overgangen fra institutionen til skolerne samt tiltag, der sikrer at efter endt 10. klasse at disse går videre i uddannelsessystemet. Børn, Familie og Skoleudvalgets beslutning onsdag d. 1. februar 2017: Udvalg for Børn, Familie og Skole godkender indstillingerne. Bilag 1. Strategiplan implementering af skolepolitik 13
Side 14 03D Ældresektorplanen - 3. fase (implementering) Til orientering J. nr. 40.01.01 Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe Nielsen / GRNI Sagsresumé Formålet med ældresektorplanen er at skabe en fremtidssikret og bæredygtig ældresektor med drift, organisation og tilbud, som formår at udvikle og tilpasse sig i takt med, at vi bliver flere ældre de kommende 25 år. I 1. og 2. fase af ældresektorplanen er der identificeret udviklingstiltag på baggrund af kortlægningen af ældreområdet. På baggrund af de to første faser er 3. fase af ældresektorplanen nu udarbejdet, og med afslutningen af 3. fase er der lagt en plan for implementeringen af disse udviklingstiltag. Denne implementeringsplan sendes nu til politisk godkendelse. Sagen blev behandlet i Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv den 24. januar 2017, hvor indstillingerne blev godkendt. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget tog orienteringen til efterretning med bemærkningen om, at orienteringen videresendes til Naalakkersuisut efter s beslutning. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Processen for udarbejdelse af ældresektorplanen har været opdelt i 3 faser: 1. fase: Kortlægning 2. fase: Udvikling 3. fase: Sikring af implementering 1.fase af ældresektorplanen blev politisk godkendt i marts 2015 og resulterede i en kvalitativ og kvantitativ kortlægning af hele ældreområdet. Kortlægningen har til formål at skabe et øjebliksbillede af ældreområdet, som danner grundlag for det videre udviklingsarbejde. Første fase af ældresektorplanen er derfor udformet som et katalog over målgruppe, demografi, ydelser, tilbud, organisation samt kvalitet og kvantitet i sagsbehandling, administration og pleje. Kortlægningen er struktureret efter prioriterede indsatsområder og identificerer udfordringer på ældreområdet. 2. fase blev igangsat i august 2015 med en omfattende borgerinddragelse, og blev politisk godkendt i august 2016. Anden fase resulterede i en beskrivelse af fremadrettede udviklingstiltag og i en beskrivelse af forudsætningerne for at realisere udviklingstiltagene. På baggrund af 1. og 2. fase er udarbejdelsen af sektorplanens 3.fase nu afsluttet. Formålet med 3. fase har været at fremlægge en detaljeret plan for implementeringen af de i 2. fase beskrevne udviklingstiltag. På baggrund af 2. fases udviklingstiltag, er der identificeret nødvendige implementeringsstrategier, hvor der tages højde for geografiske og kulturelle forskelle. I implementeringsprocessen har det været vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem de forskellige tiltag, og at det tydeliggøres hvilke af de nuværende tiltag, der er igangsat, udskudt eller implementeret på anden vis. 14
Side 15 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering De konkrete økonomiske og ressourcemæssige vurderinger fremlægges i forbindelse med den kommende budgetlægning og ved omlægninger. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ældresektorplanen. Det videre forløb Implementeringen sker i takt med at der tilvejebringes økonomi i forbindelse med budgetlægning og ved omlægninger. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Forvaltningen vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at indhente bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat i denne sag. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning med bemærkningen om, at orienteringen videresendes til Naalakkersuisut efter kommunalbestyrelsens beslutning. Velfærd, Arbejdsmarked og Erhvervsudvalgets beslutning tirsdag den 24. januar 2017: Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv godkendte indstillingerne. Bilag 1. Ældresektorplanen - 3. fase 15
Side 16 03E Forslag til Kommuneplantillæg 3A6-1, Qasigiannguit, Nuuk Til orientering J.nr.: 06.03 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø fremlægger hermed forslag til kommuneplantillæg 3A6-1, Qasigiannguit i Nuuk, til godkendelse. Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af projektforslaget Akornanni 90 boliger, hvilket blev godkendt af d. 4. oktober 2016 i henhold til planlovsændringen pr. 01/01-2016. Forslaget giver mulighed for at opføre ca. 90 nye boliger af varierende størrelse og ejerforhold, samt en integreret daginstitution i området, der i dag kendes som Nødhavnen. Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplan, da hele området er udlagt til fortætningsområde for boligbyggeri. Udvalg for Anlæg og Miljø behandlede sagen tirsdag den 7. februar 2017, hvor indstillingerne blev godkendt. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget godkendte indstillingerne og sendte sagen til orientering i. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling valgte på deres møde d. 4. oktober 2016 at godkende projektet Akornanni 90 boliger, i henhold til den nye planlov, og dermed give mulighed for en 2 årig arealreservation i hvilken periode, der skal udarbejdes et kommuneplantillæg for området. Det nærværende forslag til kommuneplantillæg er altså udarbejdet på baggrund af s godkendelse af projektet. Forslaget til kommuneplantillægget muliggør opførelsen af ca. 90 nye boliger af blandede størrelser og ejerforhold. Bygningerne i områdets sydlige del skal rumme mindre boliger, primært til studerende og lavindkomstfamilier, hvor områdets nordlige del skal bestå af større en- og tofamiliehuse, hvilke forventes at være ejerboliger. Mellem de to områder placeres andelsboliger. De sammensatte ejerforhold forventes at bidrage til en forskellighed i beboersammenhæng, hvilket forvaltningen anser som positivt og i tråd med kommunens udviklingsstrategi. Der gives i området yderligere muligheder for at etablere en integreret daginstitution, og hele kvarteret bindes sammen af en sti og af fælles rekreative faciliteter, heriblandt en skatepark, der vil komme hele byen til gode, da det forventes at den vil tiltrække børn og unge fra et større område. Forslaget er udarbejdet med stor fokus på at bibeholde udsigtsforhold for de eksisterende bebyggelser, og de planlagte bygningerne er derfor maksimalt 2,5 etager høje, og størrelserne varierer mellem etagehuse, rækkehuse og en- og tofamiliehuse. Bebyggelsens udarbejdelse er præget af mellemrummet mellem husene, der hvor vi møder hinanden og som giver kontakt til det omkransende landskab. Dette er i overensstemmelse med kommunens nye arkitekturpolitik. 16
Side 17 Løsningsforslag faglig vurdering Som et nyt kommende boligområde vurderer Forvaltningen For Anlæg og Miljø fortsat, at en blandet bebyggelse med forskellige ejerformer og boligstørrelser, vil bidrage til et velfungerende boligområde. Det er ydermere positivt, at der i projektet er indtænkt rekreative værdier, så som en rekreativ sti, en pontonbro samt et skateområde. Forvaltningen for Anlæg og Miljø vurderer, at områdets foreslåede udformning passer fint ind i kommunens arkitekturpolitik og at bebyggelsen er et vigtigt skridt i fortætningsstrategien. Netop fortætningen forventes dog at lægge yderligere pres på byens allerede pressede infrastruktur særligt omkring den nærliggende rundkørsel, og forvaltningen for Anlæg og Miljø vurderer at det kan være en god ide at udtænke en trafikstrategi i forbindelse med byens udvidelse. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg har ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslag til Kommuneplantillægget er udarbejdet på grundlag af: Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) Den digitale kommuneplan www.sermersooq2024.gl Det videre forløb Planforslaget vil blive sendt til offentlig høring i perioden 6. marts 2017 til 8. maj 2017. Efter høringsfristens udløb skal planforslaget, med en vurdering fra forvaltningen af de indkomne indsigelser og en indstilling til det videre forløb, fremsendes til endelig vedtagelse i Udvalget for Anlæg og Miljø, Økonomiudvalget samt. Den endelige plan skal være offentlig tilgængelig, blandt andet på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger. Borgerinddragelse/kommunikation I forbindelse med godkendelsen af planforslaget er der d. 27/10-2016 afholdt et borgermøde i Katuaqs Venskabssal, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe/ interessentgruppe, der er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af placeringen af ankomstvejen til området. Forslaget til kommuneplantillægget skal i offentlig høring i 8 uger, hvilket vil blive annonceret lokalt, samt på kommunens høringsportal Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning tirsdag den 7. februar 2017: Udvalg for Anlæg og Miljø godkender indstillingerne. Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg 3A6-1 17
Side 18 03F Kommuneplantillæg 20B5-1, Paamiut Erhvervs- og Havneområde Til orientering J.nr.:1804.20B2-B5 Forvaltning for Anlæg og Miljø - direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Forvaltningen for Anlæg og Miljø fremlægger hermed forslag til Kommuneplantillæg 20B5-1, Paamiut Erhvervs- og Havneområde, til godkendelse. Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af projektforslaget Paamiut Nordhavn Det nye vækstcenter i Kommuneqarfik Sermersooq hvilket blev godkendt af kommunalbestyrelsen d.15/11 2016 i henhold til planlovsændringen pr. 01/01-2016. Forslaget giver mulighed for at udvide Paamiut Nordhavn, og hermed etableringen af nye produktionsanlæg og større erhvervsaktiviteter. Forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen, da hele området er udlagt til et erhvervs og havneområde. Udvalg for Anlæg og Miljø behandlede sagen tirsdag den 7. februar 2017, hvor indstillingerne blev godkendt. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor Udvalget godkendte indstillingerne og sendte sagen til orientering i. Indstilling Økonomiudvalget indstiller overfor : - at tage orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Forslaget til kommuneplantillægget er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af havnearealerne i Paamiut Nordhavn fra ca. 4,5 ha til 7,8 ha. Området udlægges hermed til erhvervs- og havneerhverv i form af produktionsvirksomhed, fiskeindustri, håndværk, kajanlæg, lager og administrationsbygninger, der er nødvendige for havnens og virksomhedernes drift samt midlertidig stenbrud. Dette er alt i overensstemmelse med den vedtagne kommuneplan. Området for kommuneplantillægget omfatter i alt 7 detailområder: Detailområde A: Produktionsvirksomhed, containerhavn, kajanlæg, samt servicefunktioner og oplag. Detailområde B: Produktionsvirksomhed, erhvervsvirksomhed, værksted, entreprenørvirksomhed, samt servicefunktioner og oplag. Detailområde C: Tekniske anlæg i form af midlertidigt åbent stenbrud. Senere anvendelse: Produktionsvirksomhed, erhvervsvirksomhed, containerhavn, kajanlæg, samt servicefunktioner og oplag. Detailområde D: Kommunalt asfaltværk Detailområde E: Produktionsvirksomhed, erhvervsvirksomhed, værksted, containeroplag, samt servicefunktioner og oplag. Detailområder F1 og F2: Muliggør fremtidig opfyld af havnearealer Bebyggelseshøjde må ikke overstige 20 m målt fra færdigt terræn til kip. Plantillægget omfatter også etableringen af en vej mellem Kangerlussussuk og Aalisakkerivik. 18
Side 19 Løsningsforslag faglig vurdering Formålet med plantillægget er at sikre, at der kan etableres nye erhvervsmuligheder i Paamiut. Det er yderligere tillæggets formål at sikre følgende principper indfries i forbindelse med udformningen af arealerne: - Der kan ikke etableres boliger i planområdet. - Bebyggelseshøjde må ikke overstige 20 m målt fra færdigt terræn til kip. - Bygningernes farveholdning skal være afdæmpet. - Bygninger etableres i et rationelt, funktionsbetonet formsprog. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg har ingen økonomiske konsekvenser. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Forslag til Kommuneplantillægget er udarbejdet på grundlag af: Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse (Planloven) Den digitale kommuneplan www.sermersooq2024.gl Det videre forløb Planforslaget vil blive sendt til offentlig høring i perioden 06.03.2017 08.05.2017 såfremt forvaltningen har modtaget en ansøgning om arealreservation. Det vil sige at høringsperioden kan falde på et senere tidspunkt end herover angivet. Efter høringsfristens udløb skal planforslaget, med en vurdering fra forvaltningen af de indkomne indsigelser og en indstilling til det videre forløb, fremsendes til endelig vedtagelse i Udvalget for Anlæg og Miljø Økonomiudvalget. Den endelige plan skal være offentlig tilgængelig, blandt andet på kommunens hjemmeside www.sermersooq.gl Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Økonomisk Sekretariat har ingen bemærkninger. Borgerinddragelse/kommunikation Projektforslaget Paamiut Nordhavn Det nye vækstcenter i Kommuneqarfik Sermersooq har allerede været i høring, hvor der indkom 4 høringssvar. Desuden er der i den forbindelse afholdt et informationsmøde i Paamiut den 01/12-2016. Forslaget til kommuneplantillægget skal i offentlig høring i 8 uger, hvilket vil blive annonceret lokalt, samt på kommunens høringsportal Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Økonomiudvalget godkender indstillingerne. Udvalg for Anlæg og Miljøs beslutning tirsdag den 7. februar 2017: Udvalg for Anlæg og Miljø godkender indstillingerne. Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg 20B5-1, Paamiut Erhvervs- og Havneområde 19
Side 20 4. Beslutninger 04A Implementering af Ejerstrategi Til beslutning J.nr.: 01.04.49 Fælles Service - direktør Marie Fleischer / MFLE Sagsresumé I forbindelse med implementeringen af ejerstrategien flyttes ejeransvaret fra til Økonomiudvalget, hvilket vil sige at det fremadrettet vil være Økonomiudvalget der udpeger nye bestyrelsesmedlemmer. Udvælgelsen vil derfor fremadrettet tage udgangspunkt i de generelle retningslinjer som de fremgår af ejerstrategien, samt de kompetenceprofiler der er udarbejdet for bestyrelserne. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor et flertal bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraatit med 4 medlemmer, godkendte indstillingerne. Formålet er at besætte bestyrelsesposterne med kompetente og højt kvalificerede kandidater, derudover skal der sættes fokus på at sikre generationsskift. Et mindretal bestående af Siumut godkendte ikke indstillingerne. De fandt det ikke passende, at der tilkaldes udefrakommende, som ikke har almen viden om samfundet. Derudover er der tillid til at den kommende Kommunalbestyrelse internt kan finde kvalificeret bestyrelsesmedlemmer. Siumut finder det vigtigt, at som ejer skal kunne ytre sig på vegne af borgerne. Indstilling Et flertal i Økonomiudvalget indstiller overfor : - at godkende at ejerskabet for kommunens aktieselskaber placeres i Økonomiudvalget fra 2017 - at godkende de samlede implementeringsplaner - at godkende de foreslåede kompetenceprofiler for bestyrelserne i de kommunalt ejede selskaber - at godkende at der fremadrettet afholdes aktionærmøder mellem kommunens administration og selskabernes ledelse efter behov Sagsfremstilling Ved Økonomiudvalgsmøde den 16. august 2016 vedtog Økonomiudvalget kommunens nye Ejerstrategi. Strategien har til formål at sikre varetagelse af kommunens interesser samt udøve et aktivt ejerskab i de kommunalt ejede og delvist kommunalt ejede aktieselskaber. Strategien omhandler aktieselskaberne Nuup Bussii A/S, Iserit A/S og Nuuk Imeq A/S. Implementering af Ejerstrategien vil betyde, at ejeransvaret fremadrettet placeres i Økonomiudvalget. Således er det Økonomiudvalget, der skal udpege bestyrelsesmedlemmer til de tre aktieselskaber på kommunens vegne. 20
Side 21 Dette betyder desuden, at den kommende Kommunalbestyrelse ikke skal fordele bestyrelsesposter mellem sig, som det tidligere har været tradition for i Kommuneqarfik Sermersooq. Bestyrelsesposterne besættes i stedet af relevante kandidater med brugbare kompetencer i forhold til den pågældende virksomhed. Udpegning af bestyrelsesmedlemmer for de kommunalt ejede aktieselskaber vil fra 2017 således ske på baggrund af indstillinger fra direktionen. På førstkommende Økonomiudvalgsmøde efter konstitueringen, fremstilles relevante kandidater til kommunens aktieselskaber, således at dette finder sted inden afholdelse af aktieselskabets årlige generalforsamling. Generalforsamling for de kommunalt ejede aktieselskaber forventes afholdt i sidste halvdel af maj måned 2017. Løsningsforslag faglig vurdering I processen med at rekruttere faglige kompetencer og erfaring til kommunens aktieselskaber, bør der ske en omlægning af kommunens hidtidige håndtering af udpegning af bestyrelsesmedlemmer i kommunens aktieselskaber. Det vurderes således nødvendigt, at man samtidig placerer ejerskabet for udpegning af bestyrelsesposter i Økonomiudvalget, således at der er kort vej fra idé til handling i forhold til bestyrelsesposterne. Udvælgelsen af egnede kandidater vil fremadrettet ske med udgangspunkt i de foreslåede retningslinjer, samt kompetenceprofilen for bestyrelsen i det enkelte selskab (se bilag Generelle retningslinjer for udpegning af bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist kommunalejede aktieselskaber, samt kompetenceprofilerne). Der er ikke udarbejdet kompetenceprofil for bestyrelsen af Nuuk Imeq, da kommunen er mindretalsaktionær. Her henvises i stedet til de gennerelle retningslinjer. For at sikre en kontinuerlig og smidig koordinering mellem kommunen og selskabet foreslås det at der afholdes aktionærmøder mellem kommunens direktion og selskabernes ledelse. Aktionærmøderne afholdes efter behov og kan begæres afholdt af begge parter. Som en naturlig konsekvens af aktionærmøderne vil der ikke længere være tilforordnede fra kommunen i selskabernes bestyrelse, som det i dag er tilfældet i ISERIT A/S. Implementering af Ejerstrategien får en naturlig anledning, idet kommunalvalget den 4. april 2017 alligevel giver anledning til udpegelse af nye medlemmer i aktieselskabernes bestyrelser. Aktieselskabernes generalforsamlinger forventes samtidig at finde sted kort efter den nye kommunalbestyrelse har konstitueret sig efter den 4. april 2017. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Beslutningen vurderes ikke at have betydelige økonomiske eller ressourcemæssige effekter. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Ejerstrategi for Kommuneqarfik Sermersooq vedtaget i Økonomiudvalget den 16. august 2016. Det videre forløb Godkendelse af bestyrelsesmedlemmer i de kommunalt ejede aktieselskaber skal fremover godkendes af Økonomiudvalget, eller en repræsentant herfor, ved det pågældende aktieselskabs generalforsamling i henhold til aktieselskabets vedtægter. skal herefter orienteres om beslutningen. 21
Side 22 Det forventes at et lignende forløb skal gøre sig gældende for kommunens selvejende institutioner og fonds-bestyrelser. Økonomiudvalget vil blive præsenteret for en kandidatliste efter valget. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Borgerinddragelse/kommunikation Ingen. Bemærkninger fra andre forvaltninger Ingen. Tidligere beslutning Økonomiudvalgets beslutning mandag den 27. februar 2017. Flertallet bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraatit med 4 medlemmer, godkender indstillingerne. Formålet er at besætte bestyrelsesposterne med kompetente og højt kvalificerede kandidater. Derudover skal der sættes fokus på at sikre generationsskift. Mindretallet bestående af Siumut godkender ikke indstillingerne. De finder det ikke passende at der tilkaldes udefrakommende, som ikke har almen viden om samfundet. Derudover er der tillid til den kommende kommunalbestyrelse internt kan finde kvalificeret bestyrelsesmedlemmer. Siumut finder det vigtigt, at som ejer skal kunne ytre sig på vegne af borgerne. s beslutning den 30. august 2016: godkender indstillingerne. Siumut gør opmærksom på, at det ikke har været hensigten at udelukke kompetente Kommunalbestyrelsesmedlemmer, men udgangspunktet skal være enkelte personers kompetencer. Bilag 1. Generelle retningslinjer for udpegning af bestyrelsesmedlemmer DK 2. Kompetenceprofil for bestyrelsen i ISERIT 3. Kompetenceprofil for bestyrelsen i Nuup Bussii 22
Side 23 04B Handicappolitik 2017-2027 Til beslutning J.nr.: 47.00.02 Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv - direktør Grethe H. Nielsen / GRNI Sagsresumé Forvaltning for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv har udarbejdet et forslag til handicappolitikken gældende for 2017-2027. Der har i 2016 og 2017 været afholdt borgermøder samt møder med interesseorganisationer for at sikre at handicappolitikken udvikles i tæt samarbejde med målgruppen. Arbejdet har foregået siden 3. februar 2014, hvor et kommissorium har arbejdet med, hvordan man bedst kan sikre sammenhæng i Kommuneqarfik Sermersooq s målsætninger og indsatser for handicapområdet samt definere og afgrænse målgruppen. Forvaltningen har i samarbejde med borgere samt interesseorganisationer identificeret emner og ønsker for visioner i den handicappolitik der nu bliver fremlagt. Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv behandlede sagen den 17. februar 2017, hvor flertallet i Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv godkendte indstillingerne. Siumut godkendte alene at handicappolitikken blev videresendt til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbetyrelsen (indstillingspind 2), men ønskede mulighed for partidrøftelse forud for endelig godkendelse af handicappolitikken. Sagen blev behandlet på Økonomiudvalgsmøde den 27. februar 2017, hvor et flertal bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraatit med 4 medlemmer, godkendte indstillingerne med bemærkning om, at samarbejdet med NGO er mv. indgår som et selvstændigt afsnit i politikken. Mindretallet bestående af Siumut med 3 medlemmer, undlod at stemme, idet de mente, at det ville være mere passende og respektfuldt at den nye Kommunalbestyrelse godkender den nye politik. Indstilling Et flertal i Økonomiudvalget indstiller overfor : - at handicappolitikken godkendes Sagsfremstilling Kommuneqarfik Sermersooq skal være et godt sted at leve for alle borgere i kommunens byer og bygder - også for borgere med handicap. Handicappolitikkens målgruppe er alle borgere med handicap i kommunen. Der er udviklet en langsigtet handicappolitik for årene 2017 til 2027, hvori retningen for kommunens indsats på handicapområdet udstikkes. Målet er, at handicappolitikken skal flettes ind i hverdagslivet i respekt for de forskelligheder i livsvilkår, kultur, tradition og fysiske forhold, som vores kommune byder på. Løsningsforslag faglig vurdering Kommuneqarfik Sermersooq ønsker, at borgere med handicap er aktive medborgere, hvor hverdagens barrierer og forhindringer i højere grad bliver omsat til øget inklusion i samfundslivet med muligheder og respekt for forskellighed. Kommunens handicappolitik baserer sig på FN s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede samt på FN s Handicapkonvention. 23