Østerport Station 7 6 5 2 1 4 3 4 1
Denne byvandring finder sted i Nyboder og introducerer dig til denne meget specielle bydel på en rute med i alt syv stop. For hvert stop findes en beskrivelse i dette hæfte, der udpeger særlige forhold ved byrum og bygninger af betydning for forståelsen af området og dets rolle i Københavns historie, ikke mindst i 1700-tallet, hvor det Nyboder vi kender i dag blev skabt. Desuden stilles der opgaver undervejs, der tjener til at skærpe din evne til at gøre iagttagelser og drage konklusioner om det sete. Ruten fremgår af kortet på forsiden af hæftet. Det er bedst at begynde ved stop #1 og så tage punkterne i rækkefølge, idet teksterne er skrevet udfra denne rækkefølge. Turen slutter tæt ved Østerport Station. Det anbefales at printe denne pdf-fil ud på begge sider af papiret og hæfte den med to klammer langs venstre kant, eller at downloade den på en tablet. Adgang Du kan komme til Nyboder ved at tage S-toget til Østerport Station. Fra Kongens Nytorv kan du tage bus 1A mod Østerport og stå af ved det stop, der hedder Fredericiagade. Her går du blot op ad Fredericiagade og kommer direkte til stop #1 på ruten. Hvis du i forvejen er fx på Kastellet, Amalienborg eller Rosenborg, kan du sagtens gå til fods. Forberedelse Du kan forberede dig til turen ved at læse Case #2: Nyboder i online-materialet. Især er det en god ide at lave den kortøvelse, der beskrives i casen. Fordybelse I den bevarede længe fra Christian 4.s tid ved stop #1 er der i dag indrettet et lille museum, Nyboders Mindestuer, der viser husets oprindelige indretning (dog møbleret som i 1800-og 1900-tallet) samt modeller af Nyboder og andre udstillingsgenstande. Museet er værd at besøge. Det er åbent på søndage mellem 11 og 14, men har en skoletjeneste, der kan arrangere besøg på andre tidspunkter. Se museets hjemmeside nybodersmindestuer.dk. Resumé Nyboder blev opført i årene 1631-39 af kong Christian 4. som boliger for matroserne i flåden og senere håndværkerne på Holmen. I første omgang opførte han 40 enetagers længehuse med o. 600 individuelle boliger af betydelig størrelse og kvalitet efter samtidens målestok. Bebyggelsen var unik i europæisk byhistorie, både fordi det var første gang, staten i større omfang byggede boliger til sine ansatte, og fordi byplanen med sine lange, lige og meget brede gader var nyskabende i forhold til middelalderens selvgroede byer. Nyboder blev bygget på et område nord for det daværende København, som Christian 4. netop stod for at udvide byen med under navnet Ny-København. Husk navnet, det kommer igen. Centrum i planen skulle være en stor ottekantet plads med gader i alle retninger som egerne i et hjul. Planen, der efter pladsens form kaldes Octogonplanen, blev senere erstattet af et skakternet gademønster, men da var Nyboder allerede opført. I midten af 1700-tallet blev Nyboder udvidet nordpå mod Østerport, og denne gang opførte man længerne i to etager. I forvejen var de oprindelige store boliger blevet delt i to, og denne inddeling bibeholdt man i de toetagers bygninger, således at der i hvert hus i længen boede fire familier. I anden halvdel af 1800-tallet var Christian 4.s oprindelige længer stærkt forfaldne og blev derfor frasolgt til private bygherrer, der opførte almindeligt etagebyggeri på grundene. Kun en enkelt længe fra 1630 erne er i dag bevaret. Det, vi i dag forestiller os som Nyboder, er derfor især de toetagers længer fra 1700-tallet. Men denne gåtur dækker hele det historiske Nyboder.
#1: Sankt Pauls Kirkeplads Stil dig foran kirken med ryggen til den, således at du har et godt udsyn op og ned ad gaderne, der danner et T hvor du står. Du befinder dig på Sankt Pauls Kirkeplads med Sankt Paulsgade til højre og venstre for dig. På dette stræk hed gaden oprindelig Enhjørninggade. Fra dette punkt kan man ligesom i et prisme overskue alle faser i Nyboders historie. Lad os begynde med et overblik, før vi går i detaljer. På Geddes eleverede kort fra 1761 ser området således ud. Du står ved den gule prik, og pilen viser synsretningen: OPGAVE: Sammenhold kortet med det byrum, du ser omkring dig. Identificer gule bevarede nyboderhuse og udpeg gadeforløb og pladser, der ikke fandtes, da Gedde tegnede sit kort. Find ligeledes ud af, hvor mange af længerne på kortet herover der eksisterer i dag. Prøv at tegne dine observationer ind på kortet. Diskutér dine observationer med andre omkring dig. Nu til Nyboders historie, som den fremgår af byrummet omkring dig: Til venstre ser du den eneste bevarede længe fra Christian 4.s tid. Den fortæller noget om højden og bredden af de oprindelige længer, men ikke om længden. Det vender vi tilbage til. Heller ikke farven er original. Længerne var fra begyndelsen hvide og blev først gule i 1860 erne. I dag rummer bygningen det lille museum Nyboders Mindestuer. For enden af længen ses den såkaldte Fabriksmesterbolig i to etager. Fabriksmesteren var leder af skibsbyggeriet på Holmen og havde som sådan krav på en præsentabel bolig. Den er bygget i 1817 ved at man simpelthen rev en del af den gamle længe ned og erstattede den med det nye hus. Også dette er karakteristisk for Nyboders historie. Huset var udelt, så der var god plads både til familien og tyendet. Fabriksmesterboligen står på hjørnet af Borgergade. I dag ligger der etagebyggeri på den anden side af denne, men sådan var det ikke oprindeligt. Nyboder fortsatte på den anden side af gaden helt ned til enden af Sankt Paulsgade i det fjerne. Mere herom senere. Fortsættes
Den gamle længe fotograferet i anden del af 1800-tallet. Nyboder er tydeligvis ved at gå bagud af dansen i henseende til boligstandard sammenlignet med de nye ejendomme i baggrunden. Ved siden af og parallelt med den oprindelige længe ser du fem af de såkaldte grå stokke, der blev opført til boliger for marinens folk i slutningen af 1800-tallet. På gavlene kan du aflæse, præcis hvornår de enkelte huse blev bygget. Forud for opførelsen havde man revet de tilsvarende enetagers længer fra Christian 4.s tid ned. Læg mærke til, at de grå stokke er størst ved enderne. Det var her, man placerede officerslejlighederne. Ser du til højre, vil du se et stort antal fem-etagers ejendomme. De er alle opført af private bygherrer i anden halvdel af 1800-tallet på frasolgte dele af Nyboder. Dog med en enkelt undtagelse: Den mindre røde murstensbygning skråt over gaden er opført af søværnet i 1903 som officersbolig. Den tilhører stadig forsvarsministeriet. Lige frem foran dig ser du Adelgade, der hører til de oprindelige gader i Ny-København, da området blev udlagt med et skakternet gademønster i 1649. Foran dig ser du ligeledes to gange to gule toetagers nyboderlænger beliggende på henholdsvis Ulvegade (nu Olfert Fischersgade) og Bjørnegade (nu Fredericiagade). De er sammen med en nu nedrevet tredje længe de sidste toetagers huse, der blev opført i Nyboder (1796-1804). Dem vender vi ligeledes tilbage til. Kirken bag dig, Sankt Pauls Kirke, stod færdig i 1877 og er en af de utallige kirker, der blev opført i København i takt med industrialiseringens befolkningstilvækst. Nyboders beboere havde alle dage som ansatte i Søetaten tilhørt Holmens Kirke, men nu fik de kortere til gudstjeneste, bryllup, barnedåb og begravelse. Kirkepladsen, du står på, blev anlagt samtidig med kirken og kostede en del gamle længer livet, således som det fremgår af kortet på forrige side. FORSLAG TIL OPGAVER 1. Analysér den oprindelige længes facade, tæl vinduer og døre, og påvis (1) et enkelt hus (lejlighed) i rækken samt (2) husenes beliggenhed i forhold til hinanden (brug dørene som udgangspunkt). Hvad er specielt ved denne planløsning? Dokumentér dine konklusioner med skitser eller fotos, og husk dine konklusioner vi skal bruge dem senere. 2. Hvordan kan man med udgangspunkt i ovenstående analyse vide, at den oprindelige længe er blevet afkortet i begge ender? 3. Hvis du besøger Nyboders Mindestuer i en større gruppe, så prøv at dele stuen på langs med en levende mur og oplev, hvordan det er at være en familie på fx seks personer i hversin halvdel. Dokumenter muren med fotos. 4. Når du går videre til punkt #2, så følg med på kortet på foregående side og mærk dig det sted i byrummet, hvor længen oprindelig sluttede. Det vil give dig en fornemmelse af, hvor lange Christian 4.s boder oprindelig var.
#2: Nyboders hovedvagt Placer dig foran vagtbygningen. Geddes Kvarterkort fra 1757 herunder viser den første vagtbygning fra 1693 i den røde cirkel, men den bevarede bygning fra 1787 ligger samme sted. Den gule prik viser din foregående position. Desværre står gadenavnene på hovedet: #3 Læg mærke til gadeforløbet foran vagten. Hele Ny-København er anlagt over et skakternet gademønster, men Gammelvagt, som gaden hedder, ligger skråt i forhold hertil. Hvorfor mon? Genlæs Resumé på side 2 og se på kortene ovenfor og til højre inden du læser videre, og prøv om du kan komme med en forklaring. Forklaringen er denne: Gammelvagt er den sidste tilbageværende stump af den store skrågade, Gl. Adelgade, der oprindelig løb op gennem Nyboder. Skrågaden går tilbage til Christian 4.s storstilede Octogonplan for Ny-København (th.) med dens store ottekantede plads i midten, og denne plan går selv tilbage byplantanker, der blev formuleret i Italien under renæssancen i 1400- og 1500-tallet. Tankevækkende, ikke sandt! Vagten selv blev opført i fin ny-klassicistisk stil i 1787, efter at man havde revet den foregående, stærkt forfaldne vagtbygning ned. Den rummede lokaler til mandskabet og vagtchefen samt arrest og sprøjtehus. I gården stod Nyboders klokkestol, hvorfra der ringedes til morgenvækning af samtlige beboere året rundt. Fra vagten udgik ligeledes aftenens tappenstreg eller procession af vægtere med trommeslager rundt om bebyggelsen for at markere, at ophold udenfor husene var forbudt resten af natten. Fortsættes Christian 4.s Octogonplan fra 1620 erne. Planen blev senere ændret til det skakternede gademønster, der findes i dag, men forinden nåede man at opføre Nyboder. Du står ved den røde cirkel.
Vagtbygningen ses her på et fotografi, der tidligst er taget efter opførelsen af Sankt Pauls Kirke og de nye etageejendomme i 1870 erne. Sammenhold billedet med bygningen, som den ser ud i dag. Læg mærke til den ekstra port, der førte ind til sprøjtehuset med Nyboders brandsprøjte. Læg også mærke til, at vagten til begge sidervar omgivet af originale længer fra Christian 4.s tid. Længerne blev afkortet, da Sankt Pauls Kirkeplads blev anlagt. Nyboders klokkestol, hvorfra der dagligt ringedes til vækning om morgenen, stod oprindelig i gården bag vagten. Mellem #2 og #3 Gå hen ad Gammelvagt for at komme til Punkt #3. Følg turen på kortene på foregående side og noter dig, hvad der har ændret sig ved ruten mellem 1757 og i dag. Allerede når du har krydset Olfert Fischersgade, går du forbi to gule toetagers længer med deres oprindelige, skråt afskårne gavle, der skulle tilpasse længerne Gl. Adelgades forløb. #3: Fredericiagade/Adelgade Stil dig i krydset og vend først blikket mod Sankt Pauls Kirke. Skråt til venstre og skråt til højre for dig ser du to toetagers længer, hvoraf dem til venstre er meget korte og dem til højre meget lange. Der er som ovenfor sagt tale om de sidste toetagers længer, der blev bygget i Nyboder. Det særlige ved længen langs Fredericiagade (1804) er, at der fra begyndelsen har været tilføjet et større officershus i hver sin ende. OPGAVER 1. Identificer et officershus. Hvordan adskiller det sig fra resten af længen? 2. Analysér husene langs Fredericiagade og overvej, hvad der er sket med dem i 1800-tallet. I særdeleshed, hvorfor udgør de sådan nogle korte stumper som på billede 2? Se dig godt om i byrummet og gademønstret for at finde svaret. Eller find det i opgaverne til #3.
Vend dig nu den modsatte vej og kig hen ad Adelgade mod Gothersgade i det fjerne. Den første tværgade foran dig hedder Klerkegade. Klerkegade var lige fra begyndelsen Nyboders grænse mod syd, så hvis du indprenter dig dens beliggenhed, vil du få en fornemmelse af bebyggelsens ret betydelige udstrækning, når du går videre ad ruten til denne byvandring. Det var ved Klerkegade at Adelgade førtes ind i Nyboder og tog et knæk til venstre, fordi den fra dette punkt var anlagt efter Christian 4.s oprindelige, men senere skrinlagte Octogonplan. Kun den nordlige side af Klerkegade var bebygget med nyboderlænger. Bemærk, at der mellem dig og Klerkegade mangler en tidligere Nybodergade. Se kortet herunder. Hvorfor? KORTØVELSE Herunder finder du et udsnit af Geddes eleverede kort fra 1761. Du står ved den gule prik, og Sankt Pauls kirkes tårn er markeret med det blå kvadrat. Enkelte moderne gadenavne er tilføjet. Opgaven er at tilpasse kortet til nutiden ved at aflæse byrummet. Du bliver muligvis nødt til at bevæge dig rundt omkring for at få det hele med. Indtegn Christian 4.s oprindelige længe i Sankt Paulsgade samt Hovedvagten (#2 den er ikke markeret på kortet) Indtegn gaden Gammelvagt, dvs. den tilbageblevne del af Adelgade (den store skrågade) Indtegn Adelgades moderne forløb ind i Nyboder. Du står på det. Indtegn de to gange to gule toetagers længer lige bag ved dig (de har kun én etage på kortet). Her får du svaret på, hvad der skete med dem i 1800-tallets anden halvdel. Tværgaden i forgrunden, Klerkegade, var Nyboders oprindelige sydgrænse. Billedet er taget fra den røde prik på udsnittet af Geddes eleverede kort fra 1761 herunder. Sammenligner man billedet med kortet vil man se, at den lige gade frem mod kirken i baggrunden, Adelgade, er et nyere gadegennembrud, idet gaden oprindelig drejede skråt til venstre. Ligedes ser man, at arealet nærmest fotografen er solgt fra til etagebyggeri (blå boks). I processen er den første tværgade efter Klerkegade simpelthen blevet nedlagt (gul linie på billede og kort). De gule Nyboderlænger, der anes i baggrunden, er markeret med orange kvadrater på kortet herunder, mens kirketårnets placering vises med blåt kvadrat. Den bevarede længe fra Christian 4.s tid er markeret med grønt.
#4: Borgergade Fortsæt hen ad Fredericiagade til Borgergade. På hjørnet af de to gader ser du officersboligen i den modsatte ende af længen set fra Gammelvagt. Bygningen rummer kun to lejligheder i modsætning til resten af længen, hvor hvert rækkehus har fire lejligheder, to foroven og to forneden. Læg mærke til pyramidetaget og til indgangsdøren langs Borgergade. Vi er i ny-klassicismens tid, så over døren har vi et tidstypisk træk: Et lille fladt udhæng båret af to svungne konsoller (støtter). FORSLAG TIL OPGAVER 1. Se godt på officershuset fra begge gader. På hvilke måder adskiller det sig fra resten af længen? 2. Se specielt på døren ud mod Borgergade. Dørrammen har en detalje, der viser, at huset er opført i den stilperiode, der hedder ny-klassicismen. Beskriv denne detalje med dine egne ord og husk den. Vi skal snart møde den igen. Fortsæt til venstre ad Borgergade. Borgergade var tænkt som den symmetriske akse i den oprindelige vifteformede plan for Nyboder. Da den passede fint med det skakternede gademønster, man senere lagde ned over hele Ny-København, er dens forløb modsat Adelgades aldrig blevet ændret. Til højre for dig ser du efter Olfert Fischersgade et stort kvarter med typisk etagebyggeri fra 1800-tallets anden halvdel. Hele arealet mellem denne gade og hen til de næste gule nyboderhuse på højre hånd (Gernersgade) blev i 1853 solgt på auktion til en privat bygherre, der opførte de mange karréer. Når man kigger ned ad sidegaderne, skal man forestille sig, at de var omgivet af enetagers nyborderlænger på begge sider! På vej hen ad Borgergade passerer du på venstre hånd Sankt Paulsgade med den oprindelige længe. Her kan du tage Fabriksmesterboligen i nærmere øjesyn. Som tidligere nævnt var den modsat officersboligerne kun beregnet til fabriksmesteren familie. Læg mærke til den fine indgangsdør i gavlen nu ved du, hvilken stilart den repræsenterer. FORSLAG TIL OPGAVE 1. Hvis du er rigtig god til at manipulere billeder fx i Photoshop, kunne du prøve at tage et billede af Christian 4.s originale længe og derefter indsætte det på et billede af Sankt Paulsgades nye del med de høje etageejendomme på den modsatte side af Borgergade. Det ville give en glimrende fornemmelse af Nyboders før-og-nu. Videre fremme ad Borgergade passerer du på venstre hånd flere af de grå stokke fra slutningen af 1800-tallet samt sluttelig Søetatens (Marineministeriets) Pigeskole fra 1854. Ligesom de grå stokke ligger dennne egentlig udenfor denne bogs rammer, men den er selvfølgelig en vigtig del af Nyboders samlede historie. I dag er den i privateje. FORSLAG TIL OPGAVER 1. Sammenlign de grå stokke med de gule toetagers længer, du passerede tidligere eller møder ved næste stop, samt med officershuset og Fabriksmesterboligen. Analyser/diskuter, hvorledes de minder om de gamle nyboderlænger, og hvorledes de adskiller sig fra disse. Se på bygningernes indbyrdes placering, størrelse og længde samt gavlenes dekorative elementer. Dokumentér forskelle og ligheder med fotos eller skitser. 2. Hvem var konge, da den grå stok i nr. 107 blev opført? Oplysningen findes på gavlen, men skal tydes.
Mellem #4 og #5 Lige overfor pigeskolen begynder de toetagers længer igen. Drej til højre ned ad Tigergade, dernæst til venstre forbi de næste to længer med skråt afskårne gavle, og derefter til venstre igen hen til punkt #5. De fire længer, du lige har passeret, er de første toetagers længer, der blev bygget i Nyboder, da man ved midten af 1700-tallet ønskede at udvide Søetatens boligmasse på grund af flådens og Holmens voksende mandskabsstyrke. Området var dengang ubebygget. Længerne blev tegnet og opført i 1755-56 af Holmens bygmester Philip de Lange, hvis bygninger er omtalt i Kapitel 4: Flådens by. Lange ændrede ikke meget ved de eksisterende enetagers bygningers indretning med rækkehusene, der var delt på langs mellem to familier, men nøjedes så at sige med at stable dem ovenpå hinanden. Hver familie havde fortsat kun godt 20 kvm til rådighed og måtte fortsat dele køkkenet med naboen og loftet med de andre tre familier. Det samme gjaldt lokummet i gården. 5 Philip de Langes nye toetagers længer de første i Nyboder nåede lige at komme med på Geddes eleverede kort. Prøv at identificere dem. #5: Elefantgade, i dag Suensonsgade Fra den lille plads med busten af søhelten Edouard Suenson kigger du ned ad gaden, der er opkaldt efter ham. Her får man et godt indtryk af, hvorlange, lige og brede Nyboders gader egentlig var og dermed også en fornemmelse af det unikke ved Christian 4.s anlæg, når det sammenlignes med de krogede gader i det indre København. Gaden hed oprindelig Elefantgade (Tulipangade i den fjerneste ende) og udgjorde den nordlige grænse for Christian 4.s Nyboder, som du altså nu har gennemvandret fra syd til nord. Derfor var kun gadens venstre side bebygget med en enetagers standard-længe. Til højre lå området Grønland, der var eksercerplads for Landetaten, dvs. hæren. For at få en fornemmelse af, hvordan her så ud i 1639, skal du tænke alt det væk, som du ser til højre for gaden! De to parallelle længer til højre eller nord for gaden blev opført af Philip de Lange i 1759-63. Herefter blev udvidelsen af Nyboder stillet i bero de næste ti år. I 1771 blev opførelsen af toetagers huse genoptaget, nu på sydsiden af gaden. Opgaven blev givet til ny-klassicismens første store danske arkitekt, C. N. Harsdorff, der dog ikke ændrede meget ved Philip de Langes indretning med de fire lejligheder pr. rækkehus. Husene var dog en smule større, og det var denne model, der blev brugt ved de senere udvidelser. FORSLAG TIL OPGAVER Gå gennem Suensonsgade frem til første tværgade, Kronprinsessegade, og besvar disse to spørgsmål: 1. Hvor lang er Suensonsgade frem til Kronprinsessegade? Hvor bred? Brug skridt som omtrentlig målestok for meter. 2. Hvor mange husstande har der boet i gaden? Husk, at længerne til begge sider var delt på langs, så man enten levede til gaden eller til gården. Hvis hver husstand havde fem medlemmer i gennemsnit, hvor mange mennesker boede der så i gaden?
#6: Kronprinsessegade/Hjertensfrydgade Gå frem til Kronprinsessgade og placer dig på den lille plads, der er dannet på sydsiden af Hjertensfrydgade. Pladsen er fremkommet, fordi man i 1931 ændrede gadeføringen i Nyboder. Den store skrågade Adelgade blev nedlagt, undtagen ved den gamle Hovedvagt (gul pil), som vi har set det. Istedet blev en helt ny gade, Kronprinsessegade, anlagt parallelt med de andre gader i kvarteret. Den nye gade, som du altså står ved, ramte de eksisterende toetagers nyboderhuse skævt, som det fremgår af kortene herunder, og skabte derved den lille plads. 1804 I dag På nordsiden af pladsen langs Hjertensfrydsgade og bag denne Delfingade ligger to helt nyrestaurerede længer, der bl.a. er genkendelige på deres lidt lysere farve. De er et pilotprojekt til en meget større plan, nemlig omdannelsen af det bevarede Nyboder til en urban campus for studerende ved forsvarets mange uddannelser samt til moderne lejligheder for udstationerede officerer og deres familier. Projektet kræver en omfattende indvendig modernisering af længerne, både af hensyn til deres fortsatte bevarelse og for at skabe boliger svarende til moderne dansk boligstandard. Op mod 75 procent af de nye boliger bliver halve huse, dvs. én lejlighed forneden og én foroven. De større officerslejligheder i enderne af mange længer bliver slået sammen til toetagers familielejligheder. Læs mere om projektet og se små videoer om dets gennemførelse på www.nyboderdok.dk Den lille plads set mod nord. Huset med den lyse farve er nyrenoveret som led i det ovenfor beskrevne projekt. Længerne underpilene gik oprindelig tværs over Kronprinsessegade, men blev skåret igennem, da gaden blev anlagt i 1930 erne. Længen yderst til højre og dens tvilling udenfor billedet gik oprindelig frem til den gule linie, hvor Adelgade sluttede. Se kortene herover.
Mellem #6 og #7 Gå mod nord ad Kronprinsessegade og til højre ad Krokodillegade. Se dig godt omkring og analysér, hvad der sker med Nyboders grundplan, når du kommer ind i Krokodillegade? Svar på spørgsmålet inden du læser videre! Svaret fremgår af kortene herunder. På Geddes eleverede kort fra 1761 ligger der tydeligvis et stort, ubebygget område lige nord for Christian 4.s oprindelige Nyboder. Området kaldtes Grønland (efter beplantningens grønne farve) og blev brugt som eksercerplads af militæret. Da imidlertid Nyboder skulle udvides i anden halvdel af 1700-tallet, blev det overdraget til flåden, der opførte sine moderne toetagers længer dét vi kender som Nyboder i dag her. Det skete i to etaper (kortet til højre). I sidste omgang var der kun en lille trekantet grund tilbage, og man mente at kunne udnytte denne bedre ved at lægge husene på skrå. Da Gedde tegnede sit kort, var der kun opført én toetagers dobbeltlænge umiddelbart nord for Christian 4.s Nyboder med de enetagers længer. Den fortsatte udbygning skete i to tempi som markeret med de stiplede linier på kortet til højre. På Geddeskort ses Østerport i øverste højre hjørne. #7: Vildandegade Drej ind i Vildandegade. Den lille græshøj i midten af gaden er beskyttelsesrum fra 2. verdenskrig. I 1816 samlede man Nyboders seks små drengeskoler i én stor skole til 240 elever og placerede den i længerne på begge sider af gaden, hvor der både var klasseværelser og boliger til lærerne. Dengang hed gaden Gåsegade og skolen tilsvarende Gåsegades skole. Skolegangen var gratis, men drengene var forpligtede til at arbejde mindst 20 år for Søetaten efter endt skole-og lærlingetid. Af samme grund vægrede mange forældre sig ved at sætte deres børn i denne skole. En ny skole uden denne forpligtelse åbnede derfor i næste gade, Svanegade, i 1820. SLUT Du er nu meget tæt på Østerport Station og kan vælge at tage S-toget eller bussen til dit næste mødested.