Paradigmatiske eksempler - Græsk C Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk C fra 2007. 1: Sokrates vismand eller original 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys 3: De fremmede og os eller om fordomme 4: Ægteskab og kærlighed 1: Sokrates vismand eller original Der læses i alt ca. 12 sider, hvoraf 6-8 sider er ubearbejdet attisk originaltekst. Forløbet er en opfølgning af arbejdet med øvelsesstykker i et begynderbogssystem. Varighed ca. 40 timer Til alle tider har Sokrates vakt forundring og fascination. Det gængse Sokratesbillede er i særlig grad resultat af Platons indsats. Men også hos Platon er billedet af Sokrates på ingen måde entydigt, og billedet bliver meget rigere facetteret, hvis vi også ser ham portrætteret af Xenofon og ikke mindst i den stærkt karikerede fremstilling som sofist i Aristofanes' komedie Skyerne, som er det ældste vidnesbyrd om denne originale skikkelse. Platon, Apologien 20c-23b; Euthydemos 275-277c (Reading Greek bearbejdet tekst) ca. 4 sider. Aristofanes, Skyerne 80-120, 132-153, 217-247 ca. 4 sider. Xenofon, Memorabilia I 2,40-48; 6,1-15 ca. 4 sider. Der læses dele af Platon, Apologi og Aristofanes, Skyerne i dansk oversættelse med henblik på forståelse af konteksten. Sofisterne introduceres bl.a. på grundlag af Haastrup og Simonsen. 1
indholdsmæssige tests. Aristofanes, Skyerne v. 88-97 Xenofon, Memorabilia I 6,11-12. 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys Der læses i alt ca. 12 sider, hvoraf 6-8 sider ubearbejdet attisk originaltekst. Forløbet er en opfølgning af arbejdet med øvelsesstykker i et begynderbogssystem. Varighed ca. 40 timer I løbet af det 5. århundrede f.kr. kommer talekunsten til at spille en stadigt større rolle i Athen. Veltalenhed og evnen til at overbevise var en nødvendig forudsætning for borgerne, hvis de skulle begå sig i de store forsamlinger, hvad enten det var folkeforsamlingen eller domstolene. Veltalenheden er også læren om, at der i enhver sag kan argumenteres pro et contra, og at sandheden er det, man kan overbevise et flertal om. Det kunne man lære hos sofisterne, fx Protagoras, og det var synspunkter der både gjorde op med tradition og vanetænkning og slog gnister. Vort negative billede af sofisterne stammer i høj grad fra Platons stærkt polemiske fremstilling, men også Platons idealskikkelse, Sokrates, har været hængt ud som sofist. I praksis kom retorikken til at spille en helt afgørende rolle i fx det athenske retssystem. Lysias fx dele af talen for den invalide / Neairatalen i uddrag (Reading Gr. bearbejdet) ca. 4 sider. Platon, Protagoras 310a8-312e6 (med enkelte udeladelser) ca. 4 sider. Aristofanes, Skyerne 80-120, 132-153, 217-247 ca. 4 sider. For at sætte de græske tekstestykker ind i deres kontekst suppleres med danske oversættelser. Sofisterne introduceres fx på grundlag af Haastrup og Simonsen. Der læses oversigtsmateriale om det attiske demokrati og dets institutioner. 2
Klasseundervisning og pararbejde anvendes i forbindelse med tekstlæsningen, vekslende med elevoplæg til introduktion af de enkelte forfattere. Gruppearbejde og elevoplæg anvendes i forbindelse med læsning i oversættelse og tekstbaggrundsstof. Inddragelse af kompetencer fra oldtidskundskab i form af elevoplæg. indholdsmæssige test. Aristofanes, Skyerne v. 88-97 Platon, Protagoras 310d2-e2. 3: De fremmede og os eller om fordomme Der læses i alt ca. 12 sider, hvoraf 6-8 sider ubearbejdet attisk originaltekst. Forløbet er en opfølgning af arbejdet med øvelsesstykker i et begynderbogssystem. Varighed ca. 40 timer. På sine rejser mødte Herodot mange fremmede folkeslag og undrede sig over deres skikke, og hans fortælleglæde har beriget os med etnografiske skildringer. Xenofon måtte som anfører for 10.000 græske lejesoldater rejse i vinterkulden fra Babylon gennem Armeniens bjerge til Sortehavet. Fra rejsen giver Xenofon detaljerede skildringer af sære boligforhold og skikke og af folk, der lader sig narre. Men komediedigteren Menander viser os, at man ikke behøvede at rejse langt fra Athen for at møde bondetyper, der ikke matchede den intellektuelt dannede og selvbevidste byborger. Og fordommene er nok gensidige. Xenofon, Anabasis IV 5,9-6,3 (skildring af huleboere i Armenien) ca. 5 sider Herodot 2.35-37 (om ægypterne; bearbejdet) ca. 2,5 sider Menander, Dyskolos 1-46, 103-125, 153-178, 269-317 (Pan, Sostratos, Knemon, Gorgias) ca. 5 sider. 3
Konteksten i de græske tekster forstås ved læsning af dele i dansk oversættelse. Komedielæsningen kan perspektiveres med oversigter over og tekstprøver fra senere europæiske komedie, fx Plautus, Molière, Holberg. indholdsmæssige test. Xenofon, Anabasis IV 5,33-34 Menander, Dyskolos v. 160-169. 4: Ægteskab og kærlighed Der læses i alt ca. 12 sider, hvoraf 6-8 sider er ubearbejdet attisk originaltekst. Forløbet er en opfølgning af arbejdet med øvelsesstykker i et begynderbogssystem. Varighed ca. 40 timer. At kærlighed kan have karakter af en besættelse og nærmest at ligne ved et sygdomsanfald, kender vi også i senere europæisk litteratur mange eksempler på. I oldtidens Grækenland hang opfattelsen sammen med forestillingen om Eros, der angriber mennesket på godt og ondt. Når man giftede sig, skete det efter en aftale mellem en ung piges forældre og hendes mand. Ægteskabet var sjældent baseret på en forudgående forelskelse. Xenofon, Kyroupædien V 1,2-18; VI 1,31-36 (evt. bearbejdet; Kyros og Abradatas) ca. 5 sider Xenofon, Oikonomikos VII 4-16 (Ischomachos og hans hustru) ca. 2 sider Menander, Dyskolos 1-69, 189-217 (Pan, Sostratos) ca. 4 sider 4
Anacreontea nr. 23 og 35 ca. 1 side. Konteksten i de græske tekster og eventuelt supplerende græske tekster (fx Homer, Iliaden 3,383ff., Euripides, Medea 626ff.) læses i dansk oversættelse. Der kan inddrages romerske og senere perspektivtekster, ligesom det er oplagt at inddrage græsk erotisk kunst, især keramik. indholdsmæssige test. Xenofon, Kyroupædien V 1.9 Anacreontea nr. 35 5