Paradigmatiske eksempler - Græsk A

Transkript

1 Paradigmatiske eksempler - Græsk A Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk A fra : Myter og mytologi 2: De græske historikeres syn på menneskets vilkår 3: Politiske og økonomiske teorier 4: Aristofanes, Menander og den europæiske komedie 5: Seksualitet og Eros 6: Sokratesbilledet 7: Platons erkendelsesteori 8: Eksempel på virtuel del af Homerforløb 9: Eksempel på tværfagligt samarbejde med latin, idræt og billedkunst 1: Myter og mytologi Omfang og timetal Ca. 6 normalsider, heraf 4 sider læst statarisk. 4-6 uger i 2.g. Formål og indhold De græske myter har til alle tider haft en fascinerende effekt, og mange elevers interesse for oldtiden er vakt, fordi de har hørt myterne fortalt i folkeskolen. Mytologien gennemsyrer al antik litteratur, og eleverne bør på et tidligt tidspunkt stifte bekendtskab med dens forskellige former. Pensum Statarisk: Apollodors Bibliotheke Valgmulighederne er mange, eksempelvis kan man vælge Ødipusdramaet ( ) ca. 4 sider Kursorisk: Apollodors Bibliotheke optakten til historien (fx ) ca. 2 sider I oversættelse: Euripides Bacchanterne eller Sofokles Ødipus eller Sofokles Fønikerinderne. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Den kursorisk læste tekst læses først, evt. i bearbejdet form. Den oversatte tragedie læses sideløbende med Apollodorteksten. Ved læsningen af oversættelse kan indgå gruppearbejde, 1

2 dramatisering og individuelle fremlæggelser. Der kan inddrages billedmateriale. Ved arbejdet med perspektiverende tekster indgår også filmfremvisning. Perspektiverende tekster Ødipus skæbne er fortolket meget forskelligt i den græske tragedie, hos stoikeren Seneca og gennem den freudianske psykoanalyse i moderne filmværker. Gennem læsningen af en neutral antikvarisk version af myten og en eller flere filosofisk markante antikke tekster kvalificeres eleverne til at diskutere moderne psykologers og digteres brug af myten og får derved også redskaber til at diskutere mytebegrebet i dets antikke og moderne anvendelse. Evaluering Skriftlige opgaver fx: Morfologiske øvelser på grundlag af Apollodor Redegørelse for Ødipusskikkelsen hos Apollodor, Sofokles og Passolini Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Apollodor, Bibliotheke (Sfinxens gåde og Ødipus' svar) Perspektiveringstekst: Freud, Drømmetydning s : De græske historikeres syn på menneskets vilkår Omfang og timetal Ca. 13 normalsider, heraf ca. 5 sider læst statarisk. 6-8 uger i 2. g. Formål og indhold De tre græske historikere Herodot, Thukydid og Xenofon repræsenterer helt forskellige livs- og historiesyn. Gennem læsning af udsnit af dem alle får eleverne indtryk af de brydninger i det klassiske athenske samfund, som de tre holdninger er udtryk for, og læsningen vil give anledning til en diskussion om historieskrivningen som genre og om dens mål og midler. Udgangspunktet tages i Herodot, der på en måde står mellem den arkaiske verdens værdinormer og den klassiske, i Thukydid, der repræsenterer de sofistiske værdinormer, og i Xenofon, som er repræsentant for de klassiske, sokratisk påvirkede tankesæt. Læsningen vil kunne perspektiveres med senere historiesyn. Pensum Statarisk: 2

3 Herodot om tyrannen Polykrates på Samos og hans skæbne ( , 60, ) ca. 5 sider. Kursorisk: Xenofon, Anabasis (9,1 sider) eller Hellenika ca. 8 sider. I oversættelse: Thukydid i udvalg, særligt , , Et større udvalg af Herodots 3. bog, som vil sætte Herodots historie ind i et større narratologisk perspektiv. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Problemstillingen kræver en introduktion til og indlevelse i Herodots tankegang, som lettest opnås ved at begynde med nogle af de paradigmatiske historier (Kroisos-historierne) på dansk. Derved bliver læsningen af originalteksterne sat ind i en større ramme, som gradvis udvides med Thukydid og Xenofon. Forskelle og ligheder i fortællestil og historisk metode illustreres bedst ved elevoplæg med efterfølgende diskussion. Den kursorisk læste tekst egner sig godt til elevforedrag om militærvæsen (Anabasis) eller forholdet mellem de græske stater indbyrdes og forholdet til Perserriget (Hellenika). Perspektiverende samtidige og senere tekster og sekundærlitteratur Der findes adskillige gymnasierelevante fremstillinger af den klassiske oldtids historie. Ved sammenligning mellem de antikke tekster og de moderne gengivelser vil eleverne få et klart indtryk af forskellige historiesyn og vil være i stand til at vurdere deres afhængighed af ydre forhold. Hoved-teksten om tyrannen Polykrates på Samos vil kunne perspektiveres til andre samtidige tekster (særligt Sofokles tragedier); hans byggerier vil kunne illustrere den moderne arkæologis muligheder for at bekræfte og afkræfte en antik teksts udsagn og vil kunne danne grundlag for en introduktion til arkaisk arkitektur og skulptur. Evaluering Da Herodots joniske sprogformer ikke står centralt i morfologiindlæringen, vil det være hensigtsmæssigt at lave skriftlige øvelser ud fra en mere attisk præget tekst. Her kan den hellenistiske geograf Strabons referat ( ) af Polykrates' historie anbefales som udgangspunkt. Teksten giver samtidig et godt billede af den senere antiks opfattelse af tyrannen og hans skæbne. Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Herodot Perspektiveringstekst: M. Rostovtzeff, Grækenlands Historie, Kbh. 1966, s. 4 linje 4 s. 5 nederst. 3

4 3: Politiske og økonomiske teorier Omfang og timetal Ca. 7 normalsider, heraf 3 sider statarisk. 4-5 uger i foråret i 2.g. Formål og indhold I 300-tallet f.kr. blev den politiske og økonomiske teoridannelse grundlagt i Aristoteles skole Lykeion. Tidligere havde flere filosoffer og digtere beskæftiget sig med emnet, men først med den systematiske indsamling og bearbejdelse af materiale fra hele det græske område blev de filosofiske tanker til fagvidenskab. Den centrale tekst, Ps-Aristoteles Oikonomika er skrevet i Lykeion af en af Aristoteles medarbejdere som et arbejdsredskab eller undervisningsbog. Det lille værk er en kompilation af Xenofons sokratiske dialog Oikonomikos og første bog af Aristoteles Politik og er et typisk eksempel på et tidligt videnskabeligt værk. Eleverne vil både stifte bekendtskab med Aristoteles politologiske model og med en beskrivelse af oikos som basis for menneskets gode liv. Pensum Statarisk: Aristoteles, Oikonomika. Læst i sin helhed er teksten på ca. 7 sider, men det kan være hensigtsmæssigt at foretage et udvalg, fx ; ; 5.1, , i alt ca. 3 sider. Disse læses statarisk, de øvrige i oversættelse, idet kursorisk læsning af Aristoteles næppe vil give et tilstrækkeligt udbytte. Kursorisk: Xenofon, Oikonomikos I oversættelse: Aristoteles, Politika I.1-2, III.1-3, 5-7, 9, VII.4-5 Platon, Staten, begyndelsen af 2. bog Aristofanes, Al magt til kvinden Thukydid (arkæologien) og (Perikles gravtale) Tilrettelæggelse og arbejdsformer Aristoteles' sprog og begrebsverden må introduceres, dels ved læsning af de første kapitler af Politikken, dels ved en idéhistorisk indføring, som læreren giver i foredragsform. Xenofons tekst kræver også en introduktion, men er umiddelbart den lettest tilgængelige og kan derfor med fordel 4

5 uddeles som elevoplæg (Oikonomikoskap. 1-6) Den kursorisk læste tekst kan med fordel læses efter den statariske, hvorved det bliver tydeligt, hvordan teksterne er afhængige af hinanden, og hvordan Xenofons dialog er blevet transformeret til en fagtekst. Perspektiverende senere tekster og sekundærlitteratur Der findes mange ældre og yngre fremstillinger af dagliglivet i Athen, familiestrukturen og det økonomiske liv, ligesom de politiske teorier er behandlet i flere fremstillinger på gymnasialt niveau. Blandt perspektiverende tekster kan nævnes politologiske fremstillinger i elevernes samfundsfagsbøger, i den daglige avisdebat om familie og samfund foruden de under Platon nævnte tekster. Evaluering Skriftlige opgaver kan laves både ud fra Aristoteles' Politika eller (bedre) ud fra Xenofons Oikono-mikos, hvor flere af de små dialoger vil egne sig godt til både sproglig og indholdsmæssig analyse. Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Aristoteles, Oikonomika Perspektiveringstekst: Kronik i Berlingske Tidende 14. nov. 2004: "Det er så hæsligt at følges ad". 4: Aristofanes, Menander og den europæiske komedie Omfang og timetal Ca. 22 normalsider, heraf ca. 10 sider statarisk. Ca. 10 uger i 2.g eller ca. 8 uger i 3.g. Formål og indhold Komediekonkurrencer indgik ligesom tragediekonkurrencer som et fast element ved de store byfester i Athen i oldtiden. I løbet af de ca. 100 år fra Aristofanes til Menander skete der en afgørende udvikling af komediegenren fra den såkaldt "gamle" til den såkaldt "nye" komedie. Mens Aristofanes og komedien i 5. århundrede var stærkt knyttet til bystaten Athen og forholdt sig til aktuelle politiske, religiøse og moralske spørgsmål med et som regel fantasifuldt og absurd plot, fik den nye komedie hos Menander og hans samtidige en mere almenmenneskelig og realistisk karakter med fokus på fx mennesketyper, køns-, stands- og generationskonflikter og kærlighed. De tidligste romerske forfattere, fx Plautus og Terents, lader sig i særlig grad inspirere af den nye komedie og bliver igen forbilleder for den senere klassiske europæiske komedie hos forfattere som fx Molière, Holberg og Kleist. Men den fandenivoldske aristofaniske tradition lever også videre, dels hos de klassiske komedieforfattere, dels i det moderne absurde drama og hos kunstnere som fx Dario Fo. 5

6 Pensum Statarisk: Aristofanes, Skyerne (dele af prologen fx v. 1-40, , ) ca. 5 sider. Menander, Dyskolos (dele af prologen fx v. 1-49, , ) ca. 5 sider. Kursorisk: Aristofanes, Skyerne v (loppefod m.v.) (stjerne- og jordstudier) (test af Strepsiades) ca. 5 sider Menander, Dyskolos v (Sostratos, den unge pige, Daos) ca. 2 sider I oversættelse med inddragelse af den græske originaltekst: Aristofanes, Skyerne (agon ml. Det stærkere og svagere Argument v ) ca. 5 sider. I oversættelse: Aristofanes, Skyerne Menander, Dyskolos (især optræden og portrættering af Knemon, Gorgias, Pyrrias og Sostratos) Plautus, Aulularia (prolog med larens finalstyring, optræden og portrættering af Euclio) Perspektivering i senere europæisk litteratur og kultur Molière, L'Avare (portrættering af Harpagon) Aululariatraditionen Holberg, Erasmus Montanus eftervirkning af Aristofanes, Skyerne (fx. 5. akt) Dario Fo (fx video) Anders Mattesen i Jul på Vesterbro Tilrettelæggelse og arbejdsformer Både Aristofanes og Menander er sprogligt forholdsvis lettilgængelige ikke mindst pga. hurtige replikskifter og heraf følgende korte sætninger og forløbet kan derfor praktiseres på et tidligt tidspunkt efter indlæring af elementært begynderstof. Arbejdsformen kan veksle mellem intensiv klasseundervisning (de statarisk læste passager) og arbejde i grupper (evt. matrixgrupper). Under 6

7 arbejdet med oversættelser kan dele af teksterne dramatiseres. Forløbet kan evt. følges op af mindre projekter, hvor eleverne ud fra forskellige problemstillinger undersøger kontinuiteten i europæisk drama. Perspektiveringsmuligheder og samarbejdsmuligheder Oplagt er samarbejde med latin om samspillet mellem den romerske komedie og den ny græske komedie. Den fælles parallelle finalstyring og øvrige tætte motivsammenfald mellem Menanders Dyskolos og Plautus Aulularia gør en samtidig læsning af dele af de to komedier oplagt. Fokuseres der på fx fremstillingen af andre typer (fx den unge forelskede mand, den frække og snu slave, kokkene), kan der perspektiveres til andre komedier af Plautus eller Terents. Den græsk-romerske komedies betydning for den klassiske europæiske komedie giver gode muligheder for samarbejde med dansk og de fleste moderne fremmedsprog. Evaluering Skriflige opgaver kan laves både ud fra Aristofanes, Skyerne (fx på grundlag af agonen mellem det stærkere og svagere argument v ) og ud fra Menander, Dyskolos (fx på grundlag af Gorgias' replikker v ). Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Aristofanes, Skyerne v Perspektiveringstekst: Holberg, Erasmus Montanus 2. akt. scene 3. 5: Seksualitet og Eros Omfang og timetal Ca. 24 normalsider, heraf ca. 15 sider statarisk. Ca. 10 uger i 2.g. Formål og indhold Formålet med forløbet er at konfrontere en moderne opfattelse af mennesket som seksuelt væsen med antikke græske tanker om Eros. Eleverne vil gennem læsning af nutidige og antikke tekster forstå en fundamental forskel på en biologisk-sociologisk forklaringsmodel, som vi selv er en del af, og antikkens og romantikkens forestillinger om Eros som et guddommeligt væsen, som griber mennesket på godt og ondt. Som et yderligere element i en perspektivering kan inddrages tekster fra middelalderen. Pensum: Statarisk: Xenofon, Symposion kap. 8,9-32 og kap. 9 ca. 6 sider. 7

8 Xenofon, Kyroupædien V 1,2-18; VI 1,31-36 (Kyros og Abradatas) ca. 5 sider. Menander, Dyskolos 1-69; ca. 4 sider. Kursorisk: Xenofon, Oikonomikos kap. 7,16-43 ca. 5 sider. Anacreontea ca. 4 sider. I oversættelse: Homer, Iliaden 3. sang (Afrodite Helena Paris) Sapfo frg. 2, 31 Euripides, Hippolytos I oversættelse eller på latin (fx i samspil med latin): Catul, fx nr. 8, 51, 72, 85 Vergil, Æneiden 1. sang v. 588ff., 4. sang Tibul I 10 Horats fx carm. I 19 og 30, IV 1 Ovid, fx Amores I 1 og 5 Perspektiveringstekster: århundrede: Brorson, Her vil ties, her vil bies Goethe fx: Die Leiden des jungen Werther (uddrag), Urworte. Orphisch. H.C. Andersen, Den uartige dreng Digte af Staffeldt Blicher, Uddrag af en Landsbydegns Dagbog århundrede: 8

9 Rifbjerg, Den kroniske uskyld Tilrettelæggelse og arbejdsformer Udgangspunktet er den moderne problemstilling om seksualiteten og kønsmønstre. Arbejdet sker dels i græskundervisningen dels i samarbejde med oldtidskundskab (for den resterende del af klassen) og dansk, moderne fremmedsprog og/eller religion i almen studieforberedelse. Forløbet indledes med komparativ læsning af græske tekster i oversættelse og senere perspektivtekster, hvorved eleverne bliver bevidste om de væsentlige forskelle i forskellige perioders opfattelse af kærlighed. I græskundervisningen munder denne indledning ud i statarisk og kursorisk læsning. Evaluering Der kan stilles skriftlige opgaver i tilknytning til den statariske læsning (fx sproglige opgaver) og/eller til arbejdet med oversættelse og perspektivering. Eksempler på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Xenofon, Symposion 9,2-4 Perspektiveringstekst: Emil Aarestrup, Stævnemøde (1838). 6: Sokratesbilledet Omfang og timetal Ca. 25 normalsider, heraf ca. 14 sider statarisk uger i 3. g. Formål og indhold Læsningen af Platons version af Forsvarstalen har stået centralt siden nyhumanismen. En anden tilgang til spørgsmålet om Sokrates person og hans indflydelse på de personer, han omgikkes, og som gjorde hans filosofiske samtaler til litteratur, er at tage udgangspunkt i Xenofons version af retssagen mod Sokrates og lade andre tekster belyse Xenofons opfattelse. En sådan læsning vil give eleverne et indblik i det meget komplicerede spil mellem historisk virkelighed og filosofiskdigterisk fiktionslitteratur, som kendetegner alle antikke og moderne tekster med Sokrates som centralfigur. Pensum: Statarisk: Xenofons Sokrates Forsvarstale ca. 14 sider Kursorisk: 9

10 Platons Sokrates Forsvarstale 17a-24b ca. 7 sider Xenofon, Erindringer om Sokrates , ; ca. 4 sider. I oversættelse: Platon, Sokrates' Forsvarstale Xenofon, Erindringer om Sokrates (udvalg) Aristofanes Skyerne (evt statarisk) Perspektiverende senere tekster og sekundærlitteratur Sokratesskikkelsen har optaget historikere, filosoffer, billedkunstnere og forfattere. Der er derfor mange og meget forskellige muligheder for perspektivering, fx Søren Kierkegaard, Om Begrebet Ironi, særligt Socrates Domfældelse (Samlede Værker bd. 1, s ) Mogens Herman Hansen, Hvorfor henrettede athenerne Sokrates? Jorstein Gaarder, Sofies verden Birgitte Rahbek, Når mennesket undrer sig (flere kapitler heri er meget velegnede) I.F. Stone, Retssagen mod Sokrates Tilrettelæggelse og arbejdsformer Den statarisk læste tekst gennemgås i fællesskab, mens det eller de kursorisk læste stykker kan ske i gruppearbejde under lærerens vejledning. Gennemgangen af de supplerende antikke tekster kan med fordel gives som enkelt- eller gruppeopgaver vekslende med fælles diskussion om overordnede juridiske, retoriske, filosofiske eller andre aspekter i en eller flere tekster. Forløbet kan med fordel afsluttes med (evt. i samarbejde med andre fag) at læse en moderne forfatters Sokratesbillede. Evaluering Skriftlige opgaver hentet fra Xenofons Memorabilier vil være velegnede til at perspektivere Forsvarstalen, fx 1.1, der direkte kommenterer anklagen. Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Xenofon, Apologien midt. Perspektiveringstekst: Bertolt Brecht: Sokrates i krig. 10

11 7: Platons erkendelsesteori Omfang og timetal Ca. 21 normalsider, heraf ca. 13 sider statarisk uger i 3. g. Formål og indhold Platonlæsningen står centralt i faget og optager erfaringsmæssigt eleverne meget. Det er vigtigt at præsentere en hel dialog for eleverne, men på den ene side må læsningen ikke strække sig over for lang tid, og dialogens problemstilling skal stå klar både under den kursoriske og den statariske læsning. Derfor bør en oversættelse af teksten og en synopsis over dialogens opbygning altid være til rådighed for eleverne.menon er velegnet af flere grunde, dels er den overskuelig af omfang og disposition, dels illustrerer Platon i denne dialog flere centrale filosofiske spørgsmål, metoder og løsningsforslag. Dialogens tema kan man undervise i areté? giver anledning til inddragelse af en række græske tekster i forskellige genrer og åbner samtidig for perspektiver med hensyn til undervisning og elevens ansvar for sin uddannelse, som er yderst relevant for 3. g. Pensum Statarisk Platon, Menon 89b-98a, ca. 13 sider. Kursorisk Platon, Menon 70a-75a, ca. 8 sider. I oversættelse Platon, Menon 75a-89b (eller 70a-89b i oversættelse) 98b-100c Supplerende antikke tekster læst i oversættelse: Theognis digte til Kyrnos Gorgias skepticisme (Haastrup & Simonsen nr. 8) Eksempler fra Dobbelttalerne Platons Sollignelse, Linjelignelse og Hulelignelse Perspektiverende senere tekster Romantikkens genbrug af forestillingen om den inspirerede digter (81b-c) belyses med digte af fx Staffeldt og Oehlenschläger. 11

12 Teorien om generindringen og konsekvenserne heraf for lærer og elev belyses ved en eller flere artikler om læringsstrategier Tilrettelæggelse og arbejdsformer Arbejdet med den kursorisk læste del af teksten kan foregå i grupper, hvor læreren beder eleverne om at finde de centrale begreber i teksten, herunder Menons mislykkede definitionsforsøg. Teksten læst i oversættelse kan med fordel læses som et hørespil med rollerne fordelt på elever og en løbende diskussion om tekstens indhold. Stykket omfatter bl.a. slavebeviset, der med fordel kan opføres af to elever. Den statarisk læste del kræver megen opmærksomhed og må læses på klassen i en mere traditionel undervisningsform, men de supplerende tekster, der for nogles vedkommende kan fremlægges i elevforedrag, vil her give en variation i læsningen. Evaluering Skriftlige opgaver vil kunne hentes fra Xenofon, Memorabilia, fx 4.2 samtalerne med Euthydemos. Eksempel på eksamensspørgsmål (mundtlig eksamen): Statarisk læst græsk tekst: Platon, Menon 91b6-d5 Perspektiveringstekst: Udsnit af kapitel om læringsstrategier i teopædkompendium. 8: Eksempel på virtuel del af Homerforløb Virtuelt arbejde skal dels lade eleverne arbejde mere selvstændigt og fleksibelt, dels bidrage til den samlede progression i arbejdsformer og kompetencer i gymnasiet, så eleverne udvikler sig fra elever til studerende. Varighed 3 uger sideløbende med klasseundervisning i statarisk læsning, eventuelt som tværfagligt samarbejde med oldtidskundskab for de elever i en blandet studieretning, der ikke har græsk. I så fald vil forløbet foregå primært på grundlag af oversatte tekster. Almindelig gennemgang af 1. sang Forløbet er en del af et forløb, hvor der læses Homer på græsk og i oversættelse. Eleverne læser først ved en mere traditionel gennemgang Iliadens 1. sang, fx vers statarisk (evt. nogle passager kursorisk) og resten i oversættelse. Sideløbende med fortsat læsning på græsk af fx dele af 6. sang arbejder eleverne virtuelt med 24. sang. Gennemgangen af 1. sang skal øve eleverne i at læse Homer. Det er en almindelig gennemgang med fokus på disse emner: Oralpoetiske træk Forholdet mellem guder og mennesker i handlingen 12

13 Homers konkrete verden Den homeriske verdens pathos: krigens smerte og heltens korte, men ærefulde liv. Det virtuelle forløb Her begynder så det virtuelle forløb. Det er opbygget således, at eleverne får en række opgaver, som de skal løse til nogle bestemte tidsfrister. Læreren skriver kritik og kommentarer til hver elev eller elevgruppes løsning, og på det grundlag arbejder eleverne videre. Det kan også i nogle tilfælde være produktivt at lade eleverne kommentere og diskutere hinandens løsningsforslag. 1. opgave: Overblik Læs i en oversigt over Iliadens handling frem til, hvad situationen er her ved 24. sangs begyndelse, og beskriv den kortfattet (højst en halv A4-side). Læs 24. sang i oversættelse, og beskriv indholdet med en opstilling af 8-10 punkter. Skriv til sidst, hvem der handler i hvert af de 8-10 afsnit: Mennesker, guder eller mennesker og guder. Besvarelsen skal sendes til holdets græskkonference senest tirsdag den 4. november kl. 24. Herefter kan I læse og diskutere hinandens besvarelser onsdag og torsdag, evt. ændre i jeres egen. Læreren kommenterer besvarelserne fredag, hvorefter vi har en samlet oversigt over handlingen. 2. opgave: Vv I denne opgave skal I gå nærmere ind i teksten. Med dette link: kan I finde disse emner beskrevet: 1. Den episke genre (heltedigning) 2. Hvordan er det at læse Iliaden? 3. Det heroiske normsæt 4. Guderne 5. Spørgsmål og kommentarer til alle 24 sange. Teksten er ikke helt nem, men jeres lærer kan kontaktes over konferencesystemet (konference eller chat) for at besvare spørgsmål i 2. lektion mandag. I denne tekst kan man få inspiration til nogle af de overvejelser, opgaverne 2 og 3 lægger op til. Nu skal du/i: 1. Beskrive forholdet mellem mennesker og guder. Kom bl.a. ind på, hvilket humør guderne er i, hvis de har noget humør, og hvordan de griber ind i handlingen. Overvej til sidst, hvor magiske guderne i Homer er, hvor meget kan de fx trylle? 13

14 2. Finde nogle karakteristiske oralpoetiske træk 3. Finde nogle steder, hvor Homers digt er meget konkret, og forklar, hvilken poetisk virkning den meget konkrete fremstilling har. Besvarelsen skal sendes til holdets græskkonference senest onsdag den 12. november kl. 24. Herefter kan I læse og diskutere hinandens besvarelser torsdag, evt. ændre i jeres egen. Læreren kommenterer besvarelserne fredag. 3. opgave: Vv Besvar disse spørgsmål: Til denne del overvejer vi, hvad 24. sang handler om. Kan man sige at sympatien er størst for enten Akilleus eller Priamos? Akilleus og Priamos er modstandere i krig. Men hvad har de fælles, hvad forener dem? Er stemningen glad eller sørgelig? Prøv at finde nogle af de midler, Homer bruger til at skabe stemning Får vi et optimistisk eller pessimistisk syn på livet hér? Hvilket billede giver Homer af krigen og heltenes liv, mens de er i krig? Man kan måske forvente, at et heltedigt forherliger krig. Gør Homer det? Hvad vil du foreslå som 24. sangs tema? Besvarelsen skal sendes til holdets græskkonference senest onsdag den 19. november kl. 24. Herefter skal I læse og diskutere hinandens besvarelser torsdag, således at hver elev/gruppe kommenterer mindst to andre besvarelser. I løbet af fredagen kan I korrigere jeres besvarelser inden kl. 24. Læreren går dem igennem og kommenterer fejl, inden vi mødes igen til den almindelige lektion tirsdag den 25. november. Her skal vi diskutere specielt løsningen af opgave 3 og sammenligne Homers syn på livet og krigen med det udleverede afsnit af Heinrich Böll: Hvor var du, Adam. 14

15 9: Eksempel på tværfagligt samarbejde med latin, idræt og billedkunst Det følgende forløb Menneskeopfattelse, skulptur og kropsæstetik kan gennemføres på ca. 20 timer i samarbejde med latin, idræt og billedkunst. Gennem forløbet vil eleverne få opfyldt væsentlige dele af læreplanens bestemmelser om kendskab til græsk skulptur. Formål og indhold Beskæftigelsen med krop og skønhed er et tema, som nutiden har fælles med fortiden. I forløbet arbejdes med beskrivelse og fortolkning af skulpturens formsprog og sammenhængen mellem æstetik og periode. Æstetikhistorien viser, at brug af fortiden til at vise noget væsentligt om nutiden ikke er et nyt fænomen. For Platon var ægypterne et forbillede, for romerne var det grækerne. I romantikken idealiserer man antikken, i klassicismen knytter man arkitekturens og kunstens formsprog til antikkens for at skabe orden og klarhed, symmetri, proportion og balance. Ved samspil med latin, billedkunst og idræt får eleverne en historisk / metodisk tilgang til emnet, og de lærer at reflektere over kropsæstetik. Som afslutning på forløbet skal de fremstille et produkt, der afspejler deres tilegnelse af stoffet og samtidig sætter et kreativt og selvstændigt perspektiv derpå. Forløbet kan tage udgangspunkt i en aktuel reklame eller begynde kronologisk. Pensum: Der findes flere grundbøger med indføring i de forskellige stilperioder og analysemodeller. Herudfra arbejdes med beskrivelse, fortolkning og perspektivering af et udvalg af skulpturer fra arkaisk til senklassisk tid. Supplerende antikke tekster læst i oversættelse: Homer, Iliaden 3.sang, v ; 13.sang v Homer, Odysseen 6. sang, v Platon, Symposion 203 (myten om Poros og Penia) Xenofon, Symposion 1,8-15 Dion Chrysostomos, Talen i Olympia (XII. tale) Pausanias, V,10 ff. Ovid, Pygmalion, Met. X Vitruvius, De Architectura III,1.2-7 Plinius Secundus, Naturalis Historia 34. bog 54 ff. I 34. bog behandles metallerne kobber og bronze herunder værker af bronze. Emnet behandles ud fra flere systematiseringer også kronologisk. I 36. bog omtales marmor herunder kunstværker i dette materiale. 15

16 Sekundærlitteratur: Nigel Spivey, Understanding Greek Sculpture, s. 36ff; s Mogens Pelt, Oldtidens Hellas som eksperimentarium og model for det moderne IN: Det lykkelige Arkadien, Grækenland og Europa i 1700 tallet, NCG Fælleslæsning med billedkunst: Det menneskelige proportionsskema fra Lise Gotfredsen: Billedets formsprog Inge Dam: Det nøgne look og frisindet, Samvirke, marts Karen Klitgaard Poulsen, Marmorkrop IN: Krop og æstetik, Tekster om krop og køn i moderniteten Dorte Jørgensen, Skønhedens metamorfose Mikkel Bogh, Bertel Thorvaldsen Solveig Balle, Ifølge loven Tilrettelæggelse og arbejdsformer: Indføring i kronologi og stilperioder klasseundervisning. Derefter arbejdes i grupper med bundne opgaver indenfor hver sin stilperiode. Grupperne forbereder en veldisponeret fremlæggelse af ca. 30 minutters længde, med inddragelse af supplerende materiale. 2 lysbilledforedrag med ca.15 billeder om henholdsvis antik kunst og senere kropsopfattelse (græsk/latin + idræts- og billedkunstlæreren). 16