HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN



Relaterede dokumenter
Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Udnyt dine data og boost soholdet

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Erdedanskesøerblevetforstore?

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Effektivitsrapport for avlsdyr

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SENESTE NYT OM SOFODRING

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Input fra workshops Styr på soholdet

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Soen længe leve - det betaler sig

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Smertebehandling til store og små

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

DLG's fodersortiment til søer

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Reduktion af dødelighed

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Hvad kan vi gøre ved det?

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Udvidet Behandlingsvejledning VET-TEAM

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Reproduktion ved grise

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Viden, værdi og samspil

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Optimering af farestalden

USK- reproduktion. Dyrlæge, Laboratorium for svinesygdomme, Kjellerup Svend Haugegaard Årsmøde 2015 i Svinepraksis.dk

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Besætningsoplysninger

BoPil transponder-system (ESF)

Stil skarpt på poltene

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Transkript:

KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion

DAGSORDEN Faringsprocent - hvad er opnåeligt? Typiske faldgrupper Arbejdsrutiner Delkonklusion Fokus på soen Kritiske kontrolpunkter Konklusion

Hvornår er faringsprocenten høj nok? Hvad er muligt at opnå?

De aller bedste Faringsprocent 100 95 90 85 80 75 70 65 0 1 2 3 4 5 6 Kvartal nr. 5 6 19 9 15 13

ØKONOMI Faringsprocent 90 80 Antal søer 1.000 1.000 Socyklus, dage 163 167 Kuld pr. årsso 2,25 2,19 Fravænnede grise pr. årsso 27,7 26,9 Salgspris, kr. 200 200 Forskel, kr. 109.000

Spildfoderdage Den tomme faresti Udskiftning Uens hold ( 7 kg og 30 kg ) Udgifter til sæd og foder

EKSTRA ARBEJDSTID Besætning på 2200 søer 100 søer 100 søer Fa % 90 80 forskel 10 søer Til løbeafdeling : 10 X 5 min = 50 min. Løbning : 10 X 30 min = 300 min. Til drægtighedsstald : 10 X 3 min = 30 min I alt 6 timer 20 min

PROJEKT HØJERE FARINGSPROCENT Typiske faldgrupper: Polte Arbejdsgang/rutiner Lysforhold Manglende 5-punktsplan

LØSNINGSFORSLAG POLTE Ornekontakt ved 6 måneder Mærkning ved brunst Fodres moderat ( restriktiv fra 50 60 kg ) Flushing Daglig menneskelig kontakt

LØSNINGSFORSLAG SØER: Bedre brunstkontrol 5-punksplan stød i flanken løft i lysken tryk under kønsåbning krydsgreb rideprøve Aktive orner Lys Mærkning af ammesøer

Indretning : arbejdsvenlig lys ren

ARBEJDSGANG/ RUTINE Samle al udstyr på vogn Tage roderække først Indlæg kaffepause Mange folk

Løbestemning skal udnyttes Temperaturlogger 2 orner efter hinanden

Arbejdssikkerhed : respekt for orner klemme ulykker

Styringsliste Afsluttede kuld fordelt på kuldnr.

Forberedelse af soen : hormoner oxytocin 5-punkts-plan

Den tidsbesparende løbning: forberedelse med 5-punkts-plan ophængning af sædpose

Foreløbige resultater af afprøvningen Antal besætninger: 4 Kontrol Forsøg Antal søer 1039 917 Faringsprocent 89,2 90,9 Totalfødte grise 17,7 17,7

KONKLUSION Hvor der er vilje og håndkraft er der viden nok til, at alle kan ligge over 90 i faringsprocent. Brug de autoriserede inseminører som sparring.

KENDER I DET?

DE NÆSTE 20 MINUTTER: Faringsprocent - fokus på soen Sygdomme Huldets betydning Haltheder Kritiske kontrolpunkter Konklusion

Årsager til lav faringsprocent Aflivet, selvdød eller solgt Omløbning Sæden Soen Børbetændelse Absorption af fostre Infektion Forgiftning Stress

BØRBETÆNDELSE 5 x 10 8 E. coli. ved inseminering. (Det svarer til 0,01 gram fæces) Paul J. de Winther, 1992 5 søer podet i brunst. => 0 søer med flåd 5 søer podet efter brunst. => 3 søer med flåd Flåd efter faring Kronisk børbetændelse = sterilitet

FORGIFTNINGER Svampetoksiner: Uspecifikke symptomer Abort, mumificering, uregelmæssigt brunstinterval, prolaps, hævede skamlæber hos pattegrise Tysk undersøgelse Vær derfor opmærksom på foderet ved uspecifikke symptomer.

STRESS Stress kan påvirke tiden til brunst Mulighed for omløbere Lavere faringsprocent Netop afsluttet afprøvning 25 % døde af mavesår Melfoder er at foretrække ved mavesårsproblematik USK

Kan du lave en sikker huldvurdering?

ENERGIBALANCE Underforsynede søer Skuldersår Foder påvirker follikelvækst og -modning 1 Og dermed din løbning! Overforsynede søer Farefeber Dødfødte Forskudt brunst 1 Quesenel et al., 2009

INSULIN? FSH Insulin 1. Prunier A. & H. Quesnel (2000)

KORREKT HULD!

Den søde ventetid Kan give udfordringer

HALTHED Hvorfor halter soen? Godt og ondt Bruges til at stille en diagnose Beskytter skadet væv mod belastning Stresser, og forsinker dermed ophelingen af den beskadigede væv Smerte medfører mindre motion (fedme, undervægt mindre muskler)

BEGYNDENDE HALTHED

ANTIBIOTIKA HJÆLPER IKKE ALTID! Antibiotika hjælper ikke ved virus, forvridninger eller andre ikke bakterielt forårsagede haltheder. Osteocondrose (ledmus) Forstuvninger Influenza Byld kronisk infektion

HVAD HJÆLPER SÅ? Sygestier Blødt leje Ingen kamp for rangorden Til hun er haltfri > 3 dage, ej tilbage til flokken NSAID (Metacam, Finadyne, Pracetam m.fl.) Smertestillende Febernedsættende Irritationshæmmende

DELKONKLUSION Sygdomme er relevante og interessante MEN Tænk altid på ændret management som anden diagnose!

RISIKOANALYSE Hvad skal det nu til for????

RISIKOANALYSE? Overblik, overblik, overblik! Reducere risikoen for, at der sker hændelser, der har negativ effekt på besætningens resultater. Være i stand til at gribe ind i tide.

RISIKOANALYSE Løbning Sædopbevaring Sædhåndtering Opstaldning Brunstkontrol Tid fra fravænning Tid fra løbning til omløbning Stimulering Drægtighedsstald Opstaldning Stress Ben Klove Andet?

RISIKOANALYSE FOR SÆD Procestrin Risici Forebyggelse Hyppighed Sæden ankommer Sæden stilles for varmt Køletasken flyttes fra evt. varmekilde Ofte (gulvvarme?) Klimaskab Temperaturen er ikke korrekt Temperatur logger Sjælden Sædens alder Der bruges for gammel sæd Kig på datoen Opret systematik Sjælden i klimaskabet. Ryd op i klimaskab ved Indkøb af ny sæd.

Konklusion

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN