Perspektiver for klyngetilgang i Region Sjælland 20. november 2007 Lars Tomlinson (Vækstforum sekr.) Thomas Hørdam (Vækstforum sekr.) Tine Vinther Clausen (Grønt Center)
Dagens program Introduktion til klyngebegrebet Organisering af klyngeindsats Øvelse Organisering af klyngeindsats fortsat Perspektiver for Region Sjælland
Hvad dækker klynge over? En teori, som beskriver mekanismer og ressourcer, der fører til økonomisk vækst Et værktøj, som kan bruges til organisering af erhvervsfremme indsatsen Et politisk indsatsområde, som retter sig mod innovation og værdiskabelse Altid regionalt fokus
Hvorfor fokus på klynger? Virksomheder beliggende i klynger: Er mere konkurrencedygtige Skaber flere jobs Besidder højere produktivitet Skaber flere iværksættere Er mere innovative! På trods af højere lønningsniveau er
Definition A geographical concentration of specialized companies and related companies, research & development institutions, finance institutions, public actors, and with relations and cooperations between these actors
Eksempler - Silicon Valley Verdens førende klynge indenfor IT og Biotek Opstået om Stanford University i 1930 erne Hewlett& Packard Iværksætterkultur Kultur for spin-offs, videnspredning og innovation Konkurrencedygtighed på trods af høje leveomkostninger Forskningsdrevet klynge
Eksempler - Hollywood Oplevelsesøkonomi er også klynger! Producenter Skuespillere Studios Filmselskaber Investorer Markedsføring Advokater
Italien Montebelluna 500 virksomheder 25000 indbyggere 9100 ansatte i klyngen Verdensproduktion: Vandrerstøvler: 50 % Skistølver: 75 % Motorcykelstøvler: 80 %
Dansk eksempel Mechatronic klyngen 10.000 arbejdspladser 2000 ingeniører 70 virksomheder Danfoss SAAB Telenor Connect Siemens Focon
Initiativer i Sønderborg - klyngen Monitor analysen $ 3 mio. Klyngeorganisering Danfoss Universe Nyt Universitet og forskerpark Fælles turisme indsats Fælles virksomhedsfunktioner
Stadier i klyngen Fra produktion til udvikling og markedsføring Fra boble til moden klynge Fra én til flere klynger
Konkrete fordele Fælles arbejdsmarked og kompetencer Stort udbud af underleverandører Nærhed til kunder Lave transaktionsomkostninger Effektiv vidensdeling
Karakteristika ved klynger Fælles værdikæde om specialisering Fælles initiativer og satsninger Hurtig videnspredning og spill-over mellem kunder-leverandører og konkurrenter Tavs viden, som ikke kan kopieres i andre klynger
Kendetegn Betingelser Driver Geografi Klynger Markedet Bottom up Regionalt udgangspunkt og rækkevidde Platforme Policy Top down Regionalt udgangspunkt, global rækkevidde Primære aktører Finansiering Virksomheder og erhvervsliv Virksomheder Fokus på vidensinstitutioner (triple helix) Offentlige og triple helix
Sammenhæng med vækstforums strategi Klynger Udgangspunkt i virksomhedernes behov Støtte regionale styrkepositioner Efterspørgselsstyret Platforme Udvikle og fremme strategiske styrkepositioner Koncentreret og massiv indsats Udbudsstyret
Nøgleelementer i innovative klynger Kernevirksomheder og supportfirmaer Blød og fysisk infrastruktur
Kernevirksomheder Specialiseret virksomhed Interaktion Sub-kontrakter Out sourcing Samarbejdskultur Mange eksterne markeder
Supportfirmaer Underleverandører Logistikfirmaer Elektronikvirksomheder Distributionsvirksomheder Service supportfirmaer Banker Advokat og revision Business angels
Blød infrastruktur Specialiseret services Offentlige private partnerskaber Tætte relationer Fælles vision Universitet Specialiserede uddannelsesprogrammer Specialiserede erhvervsservice Handelsorganisationer
Fysisk infrastruktur Traditionel infrastruktur Specialiseret faciliteter Logistikfaciliteter (veje, jernbane, fly etc.) Vand, elektronik og IT Forskerparker Teknologisk infrastruktur fx laboratorier
Triple Helix Trekantens 3 takker: Forsknings- og uddannelsesinstitutioner De offentlige rammer Virksomhederne Trekanten skal fungere uden for mange barriere Forudsætter incitamentsstruktur hos alle parter
Klyngeprocessens fem faser 1. Initiering af processen 2. Opbygge en base 3. Skabe momentum 4. Udvide basen 5. Beholde momentum De fem faser er inddelt i 12 trin:
1.-6. trin i klyngeopbygning Trin 1: Vurdering af relevans Trin 2: Identifikation og prioritering af klynger Trin 3: Analyse af klyngen Trin 4: Etablering af en lederskabsgruppe Trin 5: Vision for fremtiden Trin 6: Trædesten/milepæle
1. Vurdering af relevans Hvis du kun har tid og penge til at starte analysefasen, så lad være at starte op. Det vil være spild af alles tid. Hvis man starter går man hele vejen. (Det handler både om forstudier og rapporter og efterfølgende handling!) Derfor: Hvis vi går i gang skal der være handling bag. Vi skaber og opfinder ikke en klynge. Vi understøtter det, der er og videreudvikler det.
2. Identifikation og prioritering af klynger Fokuser på de stærke klynger i stedet for at beskytte de svage. Selv om man er sammen i en klynge kan man godt differentiere sig fra de andre og brande sig selv. Man kan godt være en del af flere klynger (men sørg for at du har styr på basis klyngen før du starter mere op). Som udgangspunkt er en klynge specialiseret. Ikke bare fødevarer men rodfrugter eller frugt/grønt eller kvæg. Brug data og mix det med personlig indsigt.
3. Analyse af klynger Hvad driver klynger og hvordan gør man? Klyngeinitiativet starter med at få afklaret de lokale erhvervsmæssige styrker og svagheder. Hvordan er den politiske opbakning til klyngepotentialet og udviklingen. Det er vigtigt, at der findes en økonomisk opbakning for at kunne gå hele vejen. Jvf. trin 1. Der skal lægges en plan for klyngeudviklingen: Der skal være en udviklingsplan for arbejdet og et implementeringsmæssigt perspektiv. Virksomhederne, der skal være en del af klyngen, skal identificeres. Det er vigtigt hurtigt at få klarlagt formålet med klyngeinitiativet. Der skal findes en tovholder, der sikre, at der bliver sat en dagsorden.
4. Etablering af en lederskabsgruppe Der skal findes en facilitator Facilitatorens rolle er bl.a. at etablere en ledelsesgruppe, som skal bestå af 6-7 personer, der er handlingsorienteret. Start altid processen med at være uformel lyt og lær folk at kende. Vælg dem ud der passer ind. Det kan godt tage 6-10 måneder at sammensætte den helt rigtige gruppe. Den person man finder frem til som ankermand i ledelsesgruppen, fungere som regel som gruppens leder 1 dag pr. uge (gratis)
5. Vision for fremtiden Skab momentum hvordan når vi tigerspringet. Hvis vi kan drømme det kan vi også gøre det. Hvem er vores kunder på sigt? Hvordan skaber vi vores succes? Forestil dig klyngen når den er på sit højeste, hvordan ser den ud, hvad er der gjort?
6. Trædesten Hvis du kigger tilbage på fortiden, hvad har du så gjort for at nå dertil, hvor du er nu? Forestil dig, du har nået målet Visionen hvilke sten har du trådt på for at nå dertil? Fx: 1. Ledelse, klyngekultur, team work. 2. Etablering af Trible-helix (virksomheder, stat (region og kommuner), uddannelsesinstitutioner m.v.) 3. Branding af klyngen, markedsudvikling. 4. Forankring af viden fra Forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 5. Finansiering, kapitalfremskaffelse
Optakt til workshop - Steps der skal til for, at vi kan nå visionen Vision: Fødevarespecialiteter fra Regionsjælland sælges i 2013, i 4 større byer, i ambasadebutikker, i Danmark. Opgaven: Hvorledes organiseres logistikken i forhold til at flytte varen fra producent til forbruger? Hvilke trædesten steps skal foretages for at opfylde visionen?
7.-12. Trin i klyngeopbygning 7. Trin Identificér kortsigtede og taktiske mål Lavthængende frugter som giver momentum Identificér ildsjæle, som kan bære ideerne
7.-12. trin Trin 8 : Go for launch! Offentliggørelse af klyngen og dens målsætninger Trin 9 : Dybdegående benchmark analyse Klyngens styrkepositioner skal fremstå
7. 12. trin Trin 10 : Langsigtet strategisk dagsorden - Ressourcekrævende, langsigtede aktiviteter planlægges og igangsættes Trin 11 : Samarbejder med andre klynger - På lokalt, regionalt, nationalt og globalt niveau
7. 12. Trin Trin 12 : Review og evaluering - En vurdering af succes er og fiaskoer siden initiativets opstart - Fokus på fremtidig budget og opbakning fra stakeholders
Kritiske succesfaktorer Der skal opbygges tillid og korpsånd Specialisering kræver troværdige samarbejdspartnere Organiser og systematiser samarbejdet Sikre forankring og kommitment Viden skal genereres løbende
Sussesfaktorer Skab nye ideer på tværs af vante netværk Gør brug af offentlige støttemuligheder Men, klyngeinitiativet forudsætter engagement fra erhvervslivet
Succesfaktorer i forløbet Inddrage alle tænkelige aktører i den første fase Få ildsjælene på banen Hvem vil du invitere hjem til dig selv? Neutral facilitator person der kan kommitte og er respekteret af alle Motivator sikrer kontinuerligt fremdrift Netværkserfaring Social intelligens Story teller Besidder tålmodighed Blik for at matche Facilitatoren bør inddrages i et forløb på mindst to år
Og så Blæs i trompeten!