Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli i Region Nord Aalborg Sygehus & Skejby Sygehus Endelig udgave 17. januar 2004
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 Beskrivelse af specialet Intern Medicin:Nefroli... 3 Generelt... 3 Specialet i Region Nord... 3 Beskrivelse af uddannelsens opbygning... 3 Den samlede uddannelse... 4 Sammensætning af hoveduddannelsen i Region Nord... 4 Uddannelsesgivende afdelinger i Region Nord... 4 2. PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET... 4 Præsentation af de uddannelsesgivende afdelinger:... 4 Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus... 4 Kardiolisk afdeling, Aalborg Sygehus... 5 Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus... 7 3. PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING... 8 Generelt... 8 Generelle tværfaglige kurser... 43 Specialespecifikke (nefroliske) kurser... 43 Forskningstræning... 43 4. LÆRINGSSTRATEGI... 44 Læringsmetoder... 44 5. EVALUERINGSSTRATEGI... 45 Evalueringsmetoder... 45 6. EVALUERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE... 46 7. VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE... 46 BILAG 1... 48 - - 2
1. Indledning Beskrivelse af specialet Intern Medicin:Nefroli Generelt Nefroli omfatter undersøgelse, behandling kontrol af medicinske nyresygdomme, herunder udredning af hypertension forårsaget af sygdomme i nyrernes blodkar svære elektrolytforstyrrelser. Behandlingen af patienter med nyresvigt svære inflammatoriske nyresygdomme omfatter højteknoliske metoder bl.a. dialyse, plasmaferese, immunoadsorption nyretransplantation. De nærmeste samarbejdspartnere er uroler (nyretransplantationer, anlæggelse af dialyseadgange mm), karkirurger (anlæggelse af dialyseadgange), anæstesioler (anlæggelse af dialyseadgange behandling af akut nyreinsufficiens), patoler (nyrebiopsier) kliniske fysioler/nuklearmedicinere samt radioler (udredning samt monitorering af native transplanterede nyre mm). Der findes (2003) 14 nefroliske afdelinger (heraf 10 som del af medicinske funktionsbærende enheder (FBE) 4 højt specialiserede enheder (HSE) som så er transplantationscentre. Bornholms amt, Grønland Færøerne betjenes fra Rigshospitalet/Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der er ingen fuldtidspraktiserende nefroler. Der er i 2003 ca. 90 speciallæger i nefroli 2 professorater. Antallet af patienter med kronisk nyresvigt behov for aktiv behandling (dialyse nyretransplantation) er i voldsom vækst. I perioden 1991 til 2002 er antallet af patienter i aktiv behandling steget fra 1977 til 3828. I 2002 var 2359 patienter i dialyse 1469 patienter levede med en transplanteret nyre. Incidensen af kronisk nyresvigt var i 1991 70 i 2002 130. Der er to væsentlige forklaringer på denne stigning: behandling af ældre patienter med type II diabetes. Antallet af nyretransplantationer har været konstant de sidste 10 år med ca. 170 transplantationer årligt (Dansk Nefrolisk Selskabs Landsregister). Oplysninger om Dansk Nefrolisk Selskab (DNS) kan findes på hjemmeside www.dns.suite.dk Specialet i Region Nord Det nefroliske speciale er repræsenteret i alle regionens fire amter findes på følgende afdelinger: Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus (transplantationscenter), med dialysesatellit i Randers. Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus, med dialysesatellit i Hjørring. Medicinsk afdeling, Holstebro Centralsygehus. Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg, med dialysesatellit i Nykøbing Mors. Beskrivelse af uddannelsens opbygning. Formålet med hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli er at gøre den uddannelsessøgende fortrolig med arbejdet i specialet, så man efterfølgende kan varetage opgaven som speciallæge i Intern Medicin:Nefroli på bagvagtsniveau både på funktionsbærende enheder (FBE) højt specialiserede enheder (HSE). Den uddannelsessøgende i nefrolisk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktiske kundskaber indenfor nefroli. Allerede prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet - - 3
bekendtskab med specialet, erhvervet kompetencer inden for dette både i medicinsk turnus- medicinsk introduktionsforløb. Den samlede uddannelse består af 1) 1½ års turnusuddannelse 2) 1 års introduktionsuddannelse 3) 60 måneders hoveduddannelse i Intern Medicin:Nefroli, som er sammensat af: Intern medicinsk fællesuddannelse Nefroli Fokuserede kliniske ophold Tværfaglige specialespecifikke kurser Forskningstræning Sammensætning af hoveduddannelsen i Region Nord Hoveduddannelsen på 60 måneders varighed er sammensat af ansættelse ved 2 afdelinger/sygehuse. Uddannelsen indledes med 24 mdrs. ansættelse ved en stamafdeling/fbe, herefter 24 mdr. på HSE, fulgt af 12 mdrs. ansættelse ved stamafdelingen. Uddannelsesgivende afdelinger i Region Nord I hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli indgår følgende afdelinger: Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus (HSE) Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus Kardiolisk afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk Endokrinolisk Afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk afdeling, Holstebro Centralsygehus Medicinsk afdeling, Sygehus Viborg 2. Præsentation af uddannelsesforløbet Dette uddannelsesprram er gældende for følgende uddannelsesforløb: Nyremedicinsk afd. C (12 måneder) Kardiol. afdeling (6 mdr.) Aalborg Sygehus Med- Endo. afd (6 mdr.) Nyremedicinsk afdeling C Skejby Sygehus (24 måneder) Nyremedicinsk afd. C Aalborg Sygehus (12 måneder) Præsentation af de uddannelsesgivende afdelinger: Nyremedicinsk afdeling C, Aalborg Sygehus Samtlige 9 specialer er repræsenteret på Aalborg sygehus. Bortset fra kardioli er specialerne sammen med det akutte modtageafsnit (AMA) de intern medicinske afdelinger i Brovst Dronninglund organiseret i et fælles medicinsk center. Aalborg Sygehus: Aalborg Sygehus er den nordjyske landsdels største mest specialiserede sygehus. Sygehuset har en særlig status, idet det er lands- landsdelssygehus en del af Århus Universitetshospital. Sygehuset repræsenterer omtrent halvdelen af den somatiske sygehuskapacitet i Nordjyllands Amt. - - 4
Udviklingen har medført at Aalborg Sygehus i dag er et af Danmarks største somatiske sygehuse med stort set alle specialer repræsenteret. Nyremedicinsk afdeling C: Nyremedicinsk afdeling C fungerer som specialafdeling for hele Nordjyllands Amt når det gælder undersøgelse behandling af nyresygdomme på højt niveau. Dette omfatter foruden egentlige nyresygdomme så kontrol af nyretransplanterede, bindevævssygdomme samt udredning behandling af vanskelige tilfælde af højt blodtryk. Desuden modtager afdelingen patienter lokalt fra Aalborg med andre medicinske sygdomme. Afdelingens afsnit er beliggende i bygning 6 på Aalborg Sygehus Syd. Desuden har afdelingen en dialysesatellit på Hjørring Sygehus. Afdelingen har i øjeblikket i alt 19 stillinger: 5 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1.reservelæger, 3 kursusreservelæger, 2 introduktionsstillinger, 2 turnuslæger 1 stilling klassificeret til supplering i uroli/anæstesioli. Yderligere oplysning: www.nja.dk/aas/ Kardiolisk afdeling, Aalborg Sygehus Afdelingen er en specialafdeling i kardioli med landsdelsfunktion for Nordjyllands Amt. Afdelingen har et optageområde på 450.000 indbyggere (amtsplan)/150.000 indbyggere (lokalt). Kardiolisk afd. består af 2 sengeafsnit, klinisk ambulatorium, Kardiolisk Laboratorium lipidklinik. I alt rådes over 43 senge fordelt på 2 afdelinger, henholdsvis et 7 døgns afsnit med 31 senge, at 6 døgns afsnit med 12 senge. Der er ca. 6000 indlæggelser pr. år, heraf 70% akutte indlæggelser. I Kardiolisk Laboratorium udføres årligt 6000 ekkocardirafier (voksne, børn, foster, transesofageale), 2100 kag er, 1200 PCI er, 370 pacemakerimplantationer, 43 ICD-implantationer, 60 elektrofysioliske undersøgelser samt 730 arbejdstest 1800 PM/ICD kontroller. Endvidere foretages 860 Holter-monitoreringer. Afdelingens stabsstruktur består aktuelt af 9 overlæger, 4 afdelingslæger, 6 1.reservelæger 8 reservelæger. Ændringer indenfor staben af afdelingslæger, 1.reservelæger reservelæger vil ske i forbindelse med implementering af uddannelsesreformen (endnu ikke fuldt klarlagt). Der er 1 forvagtslag, 1 bagvagtslag 3 overlægevagtlag (henholdsvis KAG/PCI, PM, Ekko). Kardiolisk afdeling er universitetsafdeling under Aarhus Universitet. Til afdelingen er knyttet 2 professorer, 3 lektorer 4 Ph.D.-studerende. Afdelingen har lægestuderende såvel som sundhedsteknoli-studerende. Der foregår en del forskningsaktivitet både i form af grundforskning som led i internationale nationale multicenterundersøgelser. Afdelingen har specielt markeret sig indenfor lipidforskning, forskning i koronarmarkører medikoteknisk forskning. Sidstnævnte med baggrund i tæt samarbejde med sundhedsteknolisk institut, Aalborg Universitet. Afdelingen har som net unikt ekkocardirafisk telemedicin, hvilket bevirker at man over det digitale netværk kan transmittere billeder fra amtets øvrige sygehuse, ligesom dette er muligt fra thoraxintensiv neonatal afdeling, endvidere indenfor afdelingens egne rammer (kontorer, konferencerum, undersøgelsesstuer). Afdelingen samarbejder med sygehusets øvrige afdelinger med specielt tæt samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling i form af daglige konferencer, ligesom der foregår forskningssamarbejde med thoraxkirurgisk afd. Derudover samarbejdes med kardiolisk afd., Skejby Sygehus omkring HTX-patienter, visse elektrofysioliske undersøgelser behandlinger samt børnehjertekonferencer. Medicinsk Endokrinolisk Afdeling, Aalborg Sygehus Medicinsk Endokrinolisk Afdeling er en højt specialiseret universitetsafdeling med speciale i Intern medicin:endokrinoli. Afdelingen modtager dels uselekterede patienter med et bredt udsnit - - 5
af intern medicinske sygdomme fra lokalområdet, dels patienter med endokrinoliske sygdomme fra Nordjylland Amt (optageområde ca. 485.000 personer) samt en del af Viborg Amt. Afdelingen har landsdelsfunktion dækker hele det endokrinoliske område herunder svære tilfælde af diabetes mellitus, hypofysesygdomme, thyreoideasygdomme, parathyreoideasygdomme, kalcium- knlemetaboliske sygdomme, binyresygdomme, forstyrrelser i lipidstofskiftet, metaboliske sygdomme inkl. enzymdefekter svær adipositas. Inddeling af afdelingen: Afdelingen er aktuelt beliggende på sygehusafsnit Nord. Til afdelingen er knyttet i alt 25 senge (1 sengeafsnit), et endokrinolisk ambulatorium med adgang til ultralydsundersøgelse af glandula thyreoidea/parathyreoidea, et bioanalytisk afsnit med mulighed for udførelse af endokrinoliske funktionsundersøgelser, specielle laboratorieanalyser, måling af knlemineralindhold kropssammensætning, døgnblodtryksmåling, 3-døgns subkutan glukoseprofil, digital retina-fotrafering af patienter med diabetes, et mindre forskningscenter samt et dagafsnit, der i væsentligt omfang varetager uddannelse undervisning af diabetespatienter. Lægelig normering: Lægenormeringen er 3 overlæger, 4 afdelingslæger 6 1. reservelæge 4 reservelæger(turnus introduktion). Vagtstruktur: : De akutte vagtfunktioner dækkes af 2 vagtlag. Tilstedeværelsesvagt (TV) - 4 reservelæger. Fire (4) skiftet mandag til torsdag 08.00-21.00 med dagtjeneste fredag 08.00-18.00 1 i tjeneste i weekenden/på helligdage fra 08.00-16.00. Boligvagt/bagvagt (BV) - 10 1. reservelæger/ afdelingslæger. Et(1)- holds drift med dagtjeneste til kl. 18.00 efterfølgende rådighed fra bolig på hverdage, i weekenden på helligdage. Desuden indgår afdelingslæger/1. reservelæge fra Medicinsk Endokrinolisk Afdeling (sammen med læger fra de 3 øvrige akutte medicinske afdelinger) i en dag/aftenfunktion som fælles medicinsk visitator for Aalborg Sygehus (ca. 25-skiftet). Der kan forventes ændringer i vagtstrukturen i forbindelse med indflytningen i Medicinerhuset i 2005. Aktivitet: Årligt foregår 1300 indlæggelser, 12.500 ambulante besøg, heraf 1600 ambulante forundersøgelser, 3400 besøg i dagafsnittet 250 forløb i diabetesugekursus. Afdelingen har endelig 8500 brev- telefonkontakter med patienter 2000 tilsyn på andre afdelinger per år. Universitets tilknytning: Medicinsk endokrinolisk afdeling er universitetsafdeling under Århus Universitet. Til afdelingen er knyttet 1 klinisk professor, 2 kliniske lektorer 3 Ph.D. studerende. Afdelingen deltager i undervisningen af lægestuderende studerende ved Sundhedsinformatik uddannelsen ved Aalborg Universitet. Forskning: Der er nationale internationale forskningsaktiviteter på de fleste af de endokrinoliske områder. Fokus er især rettet mod hypofyse-, thyroidea- knlemetaboliske sygdomme samt på svær adipositas diabetes mellitus. Årligt er afdelingen medvirkende til mellem 10 30 publikationer i internationale peer reviewed tidsskrifter. Samarbejdspartnere: Afdelingen har formaliseret samarbejde med Gynækolisk/Obstetrisk Afdeling med fælles ambulant funktion over for gravide diabetespatienter, om gravide med andre endokrinoliske sygdomme, med Ortopædkirurgisk Karkirurgisk Afdeling i Diabetesfodcenter Nordjylland, Medicinsk Endokrinolisk Afdeling (primær visitation af fodsår) samt med Øjenafdelingen i klinik for digital retinafotoscreening, som er beliggende i tæt relation til Medicinsk Endokrinolisk Ambulatorium. Der er desuden et formaliseret samarbejde med blandt andet Neurokirurgisk Afdeling i et fælles Neuro-Endokrinolisk Ambulatorium vedrørende patienter med hypofyse/hypothalamussygdomme, med Klinisk Fysiolisk Afdeling om radiojodbehandling af patienter med hypertyreose struma (ca. 250 patienter per år), med Øre-Næse-Halsafdelingen vedrørende operativ behandling af struma hyperparatyreoidisme, med Øjenafdelingen Radiumstationen vedrørende patienter med thyroidea oftalmopati, med Abdominalkirurgisk Afdeling (fællesambulatorium) om behandling af svær adipositas (gastric banding) med Klinisk Biokemisk Afdeling om udredning af visse arvelige sygdomme. - - 6
Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus Nyremedicinsk afdeling C er en nefrolisk specialafdeling med landsdelsfunktioner på Skejby Sygehus, der er en del af Århus Universitetshospital. Afdelingen har modtagefunktion for alle nefroliske patienter i Århus Amt, der har ca. 630.000 indbyggere. Herudover har afdelingen landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling samt for behandling af specielle nefroliske sygdomme i Nordjyllands-,Viborg-, Ringkøbing Århus Amt i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning vedrørende landsdelsfunktioner. Afdelingen producerer ca. 10.000 sengedage per år fordelt på ca. 1400 patienter. Det drejer sig akut/planlagt indlæggelse af/overflytning fra andre afdelinger af akut eller kronisk opstået nyresygdom/hypertension. Endvidere modtages patienter med bindevævs- vaskulitissygdomme, hvor nyrerne i væsentlig grad er inddraget. Patienter i dialyse/ambulant regi modtages ved akut medicinsk sygdom eller komplikationer til bestående sygdom. Det kan dreje sig om kardiovaskulære komplikationer, alle former for sendiabetiske komplikationer infektionssygdomme, Der er således mulighed for at undersøge planlægge behandling af en lang række akutte medicinske tilstande, men optrædende i relation til nyresygdom hypertension. Der er ca. 160 patienter i kronisk hæmodialysebehandling på Skejby Sygehus ca. 64 patienter i kronisk hæmodialysebehandling på Dialysesatellitten i Randers, der er under lægelig ledelse fra Nyremedicinsk afdeling C. Herudover er ca. 100 patienter i hjemmebehandling ved forskellige former for posedialyse 2 i hjemmehæmodialysebehandling. Afdelingen deltager i behandlingen af akut nyresvigt med traditionel hæmodialysebehandling på afd. C, på Intensiv afdeling I, på Kardiolisk afd. B lejlighedsvis på Intensivafdelingerne på Århus kommunehospital indtil videre så på Århus Amtssygehus. På de tre nævnte intensiv afdelinger deltager afdeling C så i behandling for akut nyresvigt ved kontinuerlig veno - venøs hæmofiltration/hæmodiafiltration. Nyremedicinsk afdeling C udfører så plasmaferesebehandling væsentligst på nefroliske patienter. Der er således rig mulighed for at deltage i diagnostik behandling af akutte medicinske kirurgiske katastrofetilstande relateret til en lang række specialer. Afdelingen har desuden ambulatorium dagafsnit. Antallet af konsultationer i dagafsnittet er ca. 1300 per år i ambulatoriet ca. 13.000 per år. Ambulatoriet er sektionsopdelt med særlige funktioner for prædialyse-, posedialyse andre ambulante patienter. Disse patienter er ud over patienter med lettere eller sværere native nyresygdomme patienter med renovaskulær hypertension, der udredes behandles i et formaliseret samarbejde med radioler, karkirurger nuklearmedicinere. Endvidere henvises patienter med svær hypertension sekundær hypertension som følge af binyrelidelser. Afdelingen har særlig interesse i patienter med bindevævs vaskulitissygdomme, der medinddrager nyrerne indgår sammen med voksen reumatoler, pædiatrisk reumatol, patoler, dermatoler lungelæger i Center for Bindevævs-, Vaskulitissygdomme, der afholder regelmæssige møder i Nyremedicinsk afdeling C. Der afholdes regelmæssigt konferencer med patoler, kliniske mikrobioler radioler. Der er ligeledes et formaliseret samarbejde med pædiatriske nefroler. Afdelingen har eget forskningslaboratorium. P.t. er fastansat 3 bioanalytikere 1-2 ph.d. studerende. Herudover samarbejder afdelingen med Institut for Eksperimentel Klinisk Forskning om dyreeksperimentelle undersøgelser, aktuelt omfattende grise- rotte modeller. Afdelingen deltager i undervisning af medicinske studenter. Afdelingen har tilknyttet 2 ½ lektorat 4 kliniske lærere. Den lægelige stabsstruktur er indtil 31.12.03 normeret som 6 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 1.reservelæger, 3 kursusreservelæger i intern medicin 4 reservelæger i introduktionsstillinger. - - 7
Det forventes at læger, der er i uddannelse til speciallæger i nefroli deltager i alle de omtalte kliniske aktiviteter under de 24 måneders ophold i afdeling C, d undtaget betjeningen af dialysesatellitafdelingen i Randers, der betjenes af speciallæger i nefroli. Det forventes at de uddannelsessøgende læger aktivt deltager i afdelingens konferencer (daglige kliniske konferencer, nyretransplantationskonferencer, nyrepatolikonferencer, peritoneal - hæmodialysekonferencer, mikrobiolikonferencer samt renovaskulære konferencer). Det forventes så at de uddannelsessøgende læger deltager aktivt med selvstændige indlæg ved afdelingens undervisningssektioner, der afholdes hver onsdag i semestermånederne kl. 8.30 9.30. Der forventes ligeledes en selvstændig indsats med fremlæggelse af diskussion af særligt komplicerede tilfælde ved møder i Center for Bindevævs- Vaskulitissygdomme. Der er ikke taget stilling til hvorledes uddannelsen indenfor forskning i specialet nefroli skal tilrettelægges om der bliver et kursus vedrørende forskning. Såvel Forskningslaboratoriet som Institut for Eksperimentel Klinisk forskning vil kunne deltage heri ved såvel humane som dyreeksperimentelle studier. 3. Præsentation af kompetenceudvikling Generelt Dette afsnit er et uddrag af målbeskrivelsen med præsentation i skematisk form af de kompetencer/mål, der skal erhverves i løbet af hoveduddannelsen. Mål: det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering i målbeskrivelsen. Målene er inddelt efter hvilken afdeling, der er ansvarlig for at kompetencen opnås. Det er endvidere anført, indenfor hvilken af de lægelige roller, dette mål er placeret. Konkretisering: giver en mere udførlig beskrivelse af målet, herunder eksemplificeringer angivelse af delmål. Læringsstrategier beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Evalueringsstrategier beskriver, hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet se nedenfor. Den generelle kompetence hos en speciallæge kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber, som Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Målbeskrivelsen for hoveduddannelsen i Intern Medicin:Nefroli indeholder kompetencer, der knytter sig til samtlige 7 roller. Efter skemaerne er anført en oversigt over de specialespecifikke kurser, der indgår i hoveduddannelsen. - - 8
Ansættelsessted: Nefrolisk afdeling C, Aalborg Sygehus Periode: Mål 2.1.1 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved elektrolyt- syre/baseforstyrrelser 2.1.2 Iværksætte diagnostik initial behandling samt visitere ved akut kronisk nyreinsufficiens 2.1.3 Udrede behandle ved hypertension o o o o o o MEDICINSK EKSPERT hyper- hypokaliæmi hyper- hyponatriæmi hyper- hypokalkæmi hyper- hypofosfatæmi hypomagnesiæmi metabolisk acidose alkalose iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut nyreinsufficiens, herunder udføre o væske/elektrolytbehandling o behandling af udløsende årsag o dosisjustering af medicin o relevant visitation til akut dialyse plasmaseparation udrede behandle akut ved let kronisk nyreinsufficiens samt henvise til nefrolisk afdeling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere patienten i kronisk dialyse med akutte komplikationer til dialysebehandling, herunder o infektioner (peritonitis hos patienter i peritonealdialyse) o svær overhydrering o dialyseadgangsrelaterede problemer udrede behandle specielt ved o essentiel hypertension o sekundær hypertension o hypertensiv krise o hypertension i forbindelse med graviditet forebygge komplikationer Kursus Kursus Kursus interview interview interview Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema
2.1.4 Udrede visitere ved proteinuri 2.1.5 Differentialdiagnosticere, iværksætte initial behandling samt visitere til relevant specialist ved infektiøse tilstande i nyre urinveje 2.1.6 Udrede behandle akut nyreinsufficiens, herunder akut debut af kronisk nyresygdom herunder ved o nefrotisk syndrom o samtidig hæmaturi anvende indikationer for akut nyrebiopsi Kunne redegøre for: Årsager Patofysioli Symptomer kliniske / parakliniske fund Forløb / komplikationer / prnose Kursus Kursus i klinisk arbejde Afdelingsundervisnin g Nr. 2 interview interview vejledersamtale Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema - - 10
2.1.10 Varetage akut kronisk renal erstatnings-terapi (dialyse) komplikationerne hertil HÆMODIALYSE (HD) Kunne redegøre for: Hæmodialyse Hæmofiltration Hæmodiafiltration herunder Hæmodialyseapparater (inkl. sterilisation/desinfektion) Dialysefiltre dialysat Antikoagulation Natrium ultrafiltrationsprofilering Arterie venetryk Dialysat-, blod- access-flow Recirkulation Hæmodialyse adgange UL- monitorering af fistler PERITONEAL DIALYSE (PD) Kunne redegøre for : CAPD APD i klinisk arbejde Fokuseret klinisk ophold på urolisk afd. karkirurgisk afd. anæstesiolisk afd. mhp. at opnå de mål, der vedrører dialyseadgangsveje Nr. 2 vejledersamtale Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Fokuseret ophold på Karkirurgisk afdeling, Aalborg Sygehus, under følgende ansættelse på Kardiolisk afdeling 2.1.15 Udrede behandle komplicerede urinvejsinfektioner herunder Dialysekatetre Tilkoblingssystemer Dialysevæsker Dialysemaskiner (natmaskiner) Kunne redegøre for Udløsende faktorer Differentialdiagnoser Patofysioli Symptomer kliniske / parakliniske fund Forløb / komplikationer / prnose Kunne udrede behandle evt. udløsende faktorer Kunne iværksætte evt. forebyggende behandlings strategi, fx. resistensudvikling i klinisk arbejde vejledersamtale 2.1.27 Udrede behandle differentiere årsager til dysfagi tolke undersøgelsessvar - - 11
gastroøsofageal reflukssygdom refluksøsofagit 2.1.28 Udrede behandle dyspepsi ulcussygdom 2.1.32 Udrede, initialt behandle visitere ved obstipation 2.1.33 Udrede, initialt behandle visitere ved gastrointestinal blødning o røntgenkontrastundersøgelse af oesophagus o øsofago-gastro-duodenoskopi udrede behandle pyrosis udrede behandle dyspepsi forårsaget af Helicobacter pylori, NSAID eller ekstraintestinale årsager (kvalme/opkastning) herunder neuroliske metaboliske tolke undersøgelsessvar o undersøgelser med henblik på forekomst af Helicobacter pylori o øsofago-gastro-duodenoskopi diagnosticere, initiere behandling om nødvendig videre visitere patienter med ulcuskomplikation angive akutte kroniske årsager iværksætte relevant diagnostik, herunder: o o sigmoideoskopi koloskopi røntgenundersøgelse af colon, colon transittidsbestemmelse, defækrafi udføre rektal eksploration initiere behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol differentiere årsager (benigne/maligne, livstruende/ikkelivstruende, medicinske/kirurgiske) iværksætte relevant diagnostik, herunder endoskopiske, radioliske scintigrafiske undersøgelser udføre rektal eksploration udføre ano-rektoskopi behandle samt visitere til kirurg Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb - - 12
2.1.39 Udrede visitere ved galdesten galdeobstruktion 2.1.43 Udrede, initialt behandle visitere ved anæmi 2.1.44 Udrede behandle ved polycytæmi, herunder visitere ved polycytæmia vera 2.1.45 Gennemføre akut diagnostik ved livstruende blødningstendens iværksætte initial diagnostik af kolecystit kolangit, samt visitere til gastroenterol/hepatol eller kirurg angive indikationer for risici ved blodtransfusion differentiere imellem de hyppigste anæmiformer, starte behandling samt visitere til hæmatol o mangelanæmier, (jern-, folinsyre- vitamin B12 mangel), o anæmi ved kronisk sygdom o marvfortrængning o hæmolyse o marvhypoplasi differentiere mellem polycytæmia vera sekundær polycytæmi udrede årsager starte behandling både symptomatisk m. h. p. grundlidelsen af sekundær polycytæmi henvise polycytæmia vera til hæmatol differentiere mellem: o arvelige (von Willebrands sygdom, hæmofili) o erhvervede (overdosering af vitamin K-antagonister/ heparinanaler, idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP), knlemarvssuppression) o DIC TTP behandle livstruende blødningstendens ud fra en relevant afvejning af differentialdiagnoser vurdere indikationer kontraindikationer for behandling med trombocyt-infusioner frisk frosset plasma Læringsdagb interview læringsdagb interview - - 13
2.1.46 Udrede abnormt blodbillede initialt behandle livstruende komplikationer samt visitere til relevant specialist 2.1.47 Udrede, behandle eller visitere til relevant afdeling ved lymfadenopati 2.1.48 Udrede splenomegali visitere til relevant behandling 2.1.49 Gennemføre initial diagnostik visitere ved paraproteinæmi 2.1.50 Diagnosticere behandle sepsis, herunder visitere til infektionsmedicinsk afdeling ved svær sepsis udrede behandle årsag til o reaktiv neutrocytose/leukæmoid reaktion diagnosticere o leukopeni - især neutropeni o akut leukæmi o kronisk lymfatisk leukæmi få mistanke om kronisk myeloid leukæmi myelodysplasi mikroskopere perifert blod med genkendelse af et leukæmisk blodbillede gennemføre knlemarvsundersøgelse initialt behandle livstruende komplikationer til hæmatolisk sygdom (infektion, blødning, svær anæmi, urat nefropati) visitere til relevant specialist o reaktiv/infektiøs lymfadenopati o malignt lymfom o anden malign sygdom gennemføre initial diagnostik af: o hæmatolisk sygdom (lymfoid, myeloid, myelofibrose) o infektiøse/andre årsager gennemføre initial diagnostik af: o monoklonal gammapati af ukendt signifikans (MGUS) o myelomatose o malignt lymfom gennemføre klinisk laboratoriemæssig kontrol af MGUS visitere til relevant specialist opspore fokus rekvirere undersøgelserne til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar som sandsynlig årsag eller kontamination iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi udføre relevant monitorering vurdere behov for invasiv sanering af fokus Fokuseret klinisk ophold Kursus Læringsdagb læringsdagb - - 14
2.1.51 Diagnosticere behandle akutte cerebrale infektioner (meningit/encefalit) 2.1.78 Varetage alkoholrelaterede tilstande 2.1.79 Udrede akut behandle anafylaktisk reaktion/akut urticaria/angioneurotisk ødem 2.1.80 Udrede akut behandle insektstiksreaktioner opspore fokus rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostisk tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling organunderstøttende terapi iværksætte relevant antiviral behandling ved encefalit udføre relevant monitorering foranstalte relevant isolation iværksætte relevant forebyggende behandling kontakte infektionsmedicinsk specialafdeling ved kompliceret meningit vejlede om forebyggelse behandling af alkoholoverforbrug forudse udløsende faktorer risici for alkoholabstinens diagnosticere komplikationer herunder alkoholabstinens/delir samt relevante differentialdiagnoser forebygge Wernickes encefalopati diagnosticere alkoholisk fedtlever, hepatit cirrose udføre abstinensbehandling korrigere vitaminmangeltilstande iværksætte ernæringsterapi vurdere behovet for henvisning til psykiater angive mekanismer (allergi/ikke allergi) vurdere behovet for visitation til specialist i rolig fase angive mekanismer (allergi/ikke allergi) informere om prnose forsigtighedsregler visitere til specialist i rolig fase Læringsdagb Opgaver læringsdagb opgaver - - 15
2.1.82 Udrede behandle trombosetendens, lungeemboli dyb venetrombose arterielle embolier 2.1.86 Diagnosticere, akut behandle visitere patient med forgiftninger 2.1.87 Varetage patient med manifest eller truende svigt af vitale organfunktioner 2.1.88 Udrede, behandle visitere patient med bevidsthedspåvirkning iværksætte akut/subakut udredningsforløb iværksætte initial elektiv udredning af tilgrundliggende årsager, herunder skelne mellem hyppigste årsager til trombose o arvelige/erhvervede o cellulære/humorale diagnosticere hæmodynamisk betydende LE: visitation til trombolyse øvrige LE/DVT: starte AK-behandling på klinisk mistanke videre behandle kontrollere tromboemboliske tilstande informere om tromboseprofylakse anvende specifikke antidoter (mod paracetamol, morfica, benzodiazepiner m.fl.) udrede, herunder opspore o toksinets art o toksicitet mængde o tidspunkt for indtagelse o miljø hvori forgiftningen er foregået iværksætte relevant undersøgelsesprram for toksikoliske analyser visitere til observationsseng, evt. monitorering visitere til specialafdeling (gastroenteroli/hepatoli, nefroli, hæmatoli) ved behov vurdere behov for overflytning til intensivafdeling varetage fornøden kommunikation med intensivafdeling vedrørende overflytning, herunder journalføring af den medicinske behandlingsplan i koordination med intensivafdelingens behandlende læge formidle fornøden kontakt til relevante intern medicinske specialer gradere bevidsthedspåvirkning opstille prioriteret udredningsprram iværksætte initial behandling samt visitere ud fra afklarede eller tentative diagnoser Fokuseret klinisk ophold Læringsdagb læringsdagb - - 16
2.1.89 Udrede, behandle visitere krampeanfald 2.1.91 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt kunne visitere ved akutte neuroliske udfald neuromuskulær svækkelse 2.1.92 Varetage patient med følgetilstande til apoplexia cerebri skelne funktionelle epileptiske (generaliserede fokale) krampeanfald opstille prioriteret udredningsprram behandle akutte krampeanfald samt evt. udløsende årsag igangsætte behandling ved status epilepticus samt visitere rådgive om forholdsregler angive risikofaktorer for udvikling af cerebrovaskulær sygdom udrede behandle, herunder udføre o relevant udredning af årsag o sekundær profylaktisk behandling o behandling af følgetilstande til apopleksi o planlægge ernæring genoptræning o prnosticere svær invaliditet uden genoptræningspotentiale 2.2.1 Varetage kommunikation med patienter pårørende KOMMUNIKATOR optage en specialespecifik anamnese, der afklarer patientens problemer på de biomedicinske, sociale psykoliske områder i alment forståeligt spr kunne redegøre for rationalet i et udredningsforløb, den diagnostiske afklaring forventet forløb på basis af diagnosen den valgte behandling gennemføre svære samtaler, fx information om alvorlige tilstande, pludselig død, patientklager o.l. i relation til god lægelig praksis egen kompetence udvise empati i samtaler med patienter pårørende, herunder i patientens ønsker om information medinddragelse i undersøgelses- behandlingsplaner vejlede patienter pårørende om klageveje - - 17
2.2.2 Varetage kommunikation i afdelingen deltage i diskussioner om lovmæssige problemstillinger udføre en etisk analyse af et medicinsk problem varetage sikre en effektiv korrekt information i relation til læger, sygeplejerske andet personale varetage en effektiv korrekt skriftlig dokumentation journalføring, herunder medicinskemaer epikriser 2.3.2 Samarbejde med patient pårørende i fastlæggelse af undersøgelses- behandlingsplaner SAMARBEJDER arbejde åbent medinddrage patient pårørende i problemløsning planer Kursus 360-graders evaluering 2.6.1 Formulere en problemstilling opstille en hypotese AKADEMIKER identificere manglende viden opstille en klinisk problemstilling opstille relevant hypotese, på basis heraf udarbejde en projektbeskrivelse stå for afvikling af projektet Læringsdagb Opgaver Deltagelse i videnskabelige projekter læringsdagb Bedømmelse af opgave (projektdeltagelse) PROFESSIONEL 2.7.1 Varetage faglig udvikling tage initiativ til egen faglig udvikling identificere mål midler samt dokumentere egen læring vurdere egen faglig formåen åbent tilkendegive grænser for samme opsøge assistance ved behov Læringsdagb læringsdagb interview - - 18
Ansættelsessted: Kardiolisk afdeling, Aalborg Sygehus Periode: Mål 2.1.55 Diagnosticere behandle hjertestop, herunder vurdere behov for DCkonvertering eller behov for anlæggelse af transkutan pacing (Zoll) 2.1.56 Diagnosticere, initialt behandle visitere den akutte hjertepatient MEDICINSK EKSPERT udføre differential diagnostik akut behandling udføre akut DC-konvertering anlægge Zoll-pacing iværksætte relevante undersøgelser, herunder: o af årsager, risikofaktorer, symptomer differentialdiagnoser ved brystsmerter, dyspnø, taky-arytmi, bradyarytmi, hjertetamponade, hæmodynamisk instabilitet, kardient shock o anvende indikationer for transthorakal transesofageal ekkokardirafi o anvende indikationer for intensiv monitorering eller overflytning til HSE, fx m. h. p. aortaballonpumpe eller assist device o anvende indikationer, kontraindikationer komplikationer ved koronarangirafi primær PTCA o anvende indikationer for thorax-røntgen, CTskanning, MR-skanning o af årsager symptomer på hjertetamponade indikationer for perikardiocentese o anvende indikationer for temporær permanent pacemaker, ICD-enhed, elektrofysiolisk undersøgelse udføre akut ekg-diagnostik, herunder kunne erkende exitblok ved pacemakersvigt inaktivere ICD-enhed med magnet bestille fortolke relevante blodprøver iværksætte akut kardiovaskulær farmakoterapi henvise overflytte til intensivafdeling eller HSE m. h. p. akut invasiv behandling Færdighedskursus Fokuseret klinisk ophold Færdighedskursus 360-graders evaluering - - 19
2.1.57 Diagnosticere, initialt behandle visitere endocarditis, myocarditis, pericarditis 2.1.58 Diagnosticere, initialt behandle visitere aortadissektion perifer karsygdom 2.1.59 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved kronisk iskæmisk hjertesygdom 2.1.60 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved dyslipidæmi 2.1.61 Udrede årsager til behandle kronisk hjerteinsufficiens 2.1.62 Udrede årsager til kroniske klapsygdomme, iværksætte behandling visitere til kardiol differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik, observation behandling differentiere årsager iværksætte initial behandling, samt visitere til relevant diagnostik behandling angive årsager risikofaktorer udføre arbejds-ekg iværksætte sekundærprofylakse farmakoterapi henvise til vurdering mhp. koronarangirafi invasiv revaskularisering angive symptomer, risikofaktorer, følgesygdomme indikationer for lipidsænkende behandling iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til behandling ved andre specialer differentiere årsager (valvulopatier, kardiomyopatier (dilateret), hypertrofisk, restriktiv. Opgaver Opgaver Bedømmelse af opgave Bedømmelse af opgave - - 20
2.1.63 Udrede årsager til behandle hypotensio arterialis, ortostatisk hypotension, kardial synkope 2.1.64 Udrede årsager til behandle pulmonal hypertension 2.1.65 Varetage præventiv kardioli 2.1.66 Varetage den hjerteopererede patient 2.1.67 Varetage hjerterehabilitering 2.1.68 Udføre præoperativ hjerterisikovurdering 2.1.18 Kunne vurdere indikation, risici komplikationer ved uroliske undersøgelser indgreb relateret til det nefroliske speciale, som ikke er beskrevet andetsteds udføre ortostatisk blodtryksmåling henvise til trykmåling rådgive vedr. ændring af livsstilsfaktorer udføre risikoreducerende medicinsk behandling angive kardioliske problemstillinger efter thoraxkirurgi henvise til relevant diagnostik behandling angive betydningen af rehabilitering efter akut myokardieinfarkt, hjerteoperation ved hjerteinsufficiens anvise anvende et adækvat rehabiliteringsprram angive risikofaktorer for kardiale komplikationer ved ekstrakardial operation optimere medikamentel behandling præoperativt risikovurdere henvise til relevant diagnostik behandling Herunder redegøre for indikation, risici komplikationer ved : Urodynamiske undersøgelser Nefrektomi Nefrostomi JJ kateter Fokuseret klinisk ophold på urolisk afd.: Deltage ved 1. Nefrektomi 2. Nefrostomi 3. anlæggelse af JJ katetre 4. Urodynamiske undersøgelser lb Fokuseret ophold af 3-4 dages varighed på Urolisk afdeling, Aalborg Sygehus - - 21
Ansættelsessted: Medicinsk endokrinolisk afd., Aalborg Sygehus Periode: Mål 2.1.19 Iværksætte initial diagnostik behandling ved adipositas/metabolisk syndrom samt visitere ud fra sværhedsgrad evt. komplikationer 2.1.20 Iværksætte initial diagnostik behandling ved hyperglycæmi (diabetes mellitus (DM)) 2.1.21 Iværksætte initial diagnostik behandling, herunder behandle akutte hypokalkæmiske kramper, samt visitere til endokrinol ved hypokalkæmi MEDICINSK EKSPERT udrede for risikofaktorer komplikationer vejlede om vægttab opstille behandlingsplan for vægttab kontrol inkl. ketoacidose/hyperosmolær nonketotisk (HONK) akut behandle udløsende årsag komplikationer diagnosticere diabetes enkelt justere igangværende behandling vurdere diabetespatienters behov for tilsyn ved diabetesteam Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb - - 22
2.1.22 Iværksætte initial diagnostik, akut behandle hyperkalkæmi visitere ved svær hyperkalkæmi 2.1.23 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere ved akut binyreinsufficiens Ved malign/non-malign hyperkalkæmi visitere til videre diagnostik behandling hos endokrinol, onkol eller hæmatol Visitere nye patienter til videre diagnostik behandling ved endokrinol 2.1.24 Udrede behandle osteoporose o risikovurdere o behandle medicinsk med: forebyggende tiltag, farmaka, relevante livsstilsændringer o smertebehandle akutte kroniske osteoporotiske smerter o vurdere behov for henvisning til speciallæge for postmenopausal steroidinduceret osteoporose 2.1.25 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved hypothyreose Udføre o o start af behandling enkel justering af igangværende behandling Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb - - 23
2.1.26 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til endokrinol ved thyreotoxicose 2.1.54 Diagnosticere, behandle visitere ved infektioner i led, knler hud 2.1.74 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved smertetilstande i bevægeapparatet 2.1.75 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist ved osteoartrose 2.1.76 Iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved artrit (ikke-infektiøs) rekvirere undersøgelser til mikrobiolisk diagnostik tolke svar iværksætte relevant behandling, så af sekundære bakterielle infektioner iværksætte relevant understøttende behandling tolke billeddiagnostiske fund henvise til infektionsmedicinsk specialafdeling ved svære infektioner, især hos HIV-positive patienter herunder af patient med o discusprolaps/cauda equina syndrom o bløddelsreumatisme iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til relevant specialist iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol identificere multiorgan involvering anvende indikationer for akut ledpunktur Læringsdagb Læringsdagb Kursus Kursus Kursus læringsdagb læringsdagb Der planlægges 1 uges fokuseret ophold på Reumatolisk afdeling i Aalborg Se ovenfor Se ovenfor - - 24
2.1.77 Udrede, behandle i forekommende tilfælde visitere ved systemisk bindevævssygdom udrede behandle ukompliceret polymyalgia reumatica/arteritis temporalis iværksætte initial diagnostik behandling, samt visitere til reumatol ved øvrige bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Kursus - - 25
Ansættelsessted: Nyremedicinsk afdeling C, Skejby Sygehus Periode: Mål 2.1.6 Udrede behandle akut nyreinsufficiens, herunder akut debut af kronisk nyresygdom 2.1.7 Varetage akut dialyse ved forgiftninger 2.1.8 Varetage plasmaseparation på renal ekstra renal indikation Kunne gennemføre Ultralydsscanning af native nyrer mhp. bedømmelse af størrelse betydende hydronefrose MEDICINSK EKSPERT Kunne varetage tekniske ordinationer, bestemme dialysetid frekvens Kunne redegøre for rationalet for plasmaferese Kunne redegøre for forventede bivirkninger komplikationer herunder Kunne gennemføre tekniske ordinationer, bestemme plasmaferese tid frekvens i klinisk arbejde Nr. 1 2 i klinisk arbejde nr. 2 i klinisk arbejde nr. 2 vejledersamtale Godkendte kurser vejledersamtale vejledersamtale Og/eller Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema - - 26
2.1.10 Varetage akut kronisk renal erstatnings-terapi (dialyse) komplikationerne hertil 2.1.11 Varetage nyre - transplantations forløbet HÆMODIALYSE (HD) Kunne redegøre for: CVVHD/CVVHF/CVVHDF Herunder Hæmodialyseapparater (inkl. sterilisation/desinfektion) Dialysefiltre dialysat Antikoagulation Natrium ultrafiltrationsprofilering Arterie venetryk Dialysat-, blod- access-flow Recirkulation Hæmodialyse adgange UL- monitorering af fistler Kunne redegøre for basal transplantations immunoli Kunne gennemføre Prætransplantationsforløb, herunder vurdering af mulighed for levende donor transplantation. Transplantationsforløbet Ambulant opfølgning i klinisk arbejde Nr. 2 i klinisk arbejde Fokuseret klinisk ophold på urolisk afd. mhp. at opnå de mål, der vedrører det kirurgiske transplantationsforløb, herunder deltagelse i et kirurgiske indgreb i forbindelse med nyretransplantation fokuseret ophold på immunolisk afdeling nr. 1 4 vejledersamtale vejledersamtale Godkendte kurser Lb Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema Fokuseret ophold på Urinvejskirurgisk afdeling K, Skejby Sygehus, med deltagelse i elektivt transplantationsforløb med levende donor (tidligt i ansættelsen). Fokuseret ophold på Klinisk Immunolisk afdeling, Skejby Sygehus, af én dags varighed (inden for den første måned af ansættelsen), samt deltagelse afdelingens arbejde i forbindelse med et akut transplantationsforløb. Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema - - 27
2.1.13 Udrede behandle glomerulopatier relaterede til systemsygdomme Kunne redegøre for: Udløsende faktorer Patofysioli Symptomer kliniske / parakliniske fund Forløb / komplikationer / prnose Kunne vurdere indikation kontraindikation for nyrebiopsi Kunne vurdere resultat af udredningsprram, herunder nyrebiopsi seroliske svar Kunne gennemføre immunosupressiv terapi Kunne informere om procedure, risici forholdsregler i klinisk arbejde nr. 3 vejledersamtale dækkende minimum tre forskellige sygdoms entiteter Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema 2.1.14 Udrede behandle akutte kroniske tubulointerstitielle nefropatier Kunne behandle/koordinere behandling af grundsygdom i samarbejde med andre relevante specialer Kunne redegøre for Udløsende faktorer Patofysioli Symptomer kliniske / parakliniske fund Forløb / komplikationer / prnose Kunne vurdere resultat af udredningsprram, herunder nyrebiopsi seroliske svar Kunne informere om procedure, risici forholdsregler i klinisk arbejde nr. 1 2 vejledersamtale dækkende minimum et kronisk et akut forløb Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema - - 28
2.1.29 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved malabsorption 2.1.30 Differentialdiagnosticere behandle diaré, akut eller kronisk 2.1.31 Udrede behandle colon irritabile 2.1.34 Udrede, initialt behandle visitere ved icterus kolestase iværksætte initial diagnostik behandling af o cøliaki o eksokrin pancreasinsufficiens o laktosemalabsorption visitere til gastroenterol/hepatol tolke undersøgelsessvar o anæmi- sporstofblodprøver o fæces for fedt o laktosemalabsorptionstest angive årsager til akut diaré, herunder infektioner, diverticulitis, sterkoral diaré iværksætte diagnostik behandling, herunder korrektion af væske- elektrolyttab foranstalte relevant isolation ved infektiøs diaré angive forskelle mellem colitis ulcerosa, Crohns sygdom, mikroskopisk kolit diversionskolit, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Læringsdagb angive diagnostiske kriterier Læringsdagb differentiere almindeligste årsager til icterus: o parenkymatøse leversygdomme o intra- ekstrahepatisk kolestase o konjugeringsdefekt (Gilbert) o hæmolyse behandle samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb læringsdagb læringsdagb læringsdagb interview læringsdagb Der planlægges fokuseret ophold af 1-2 ugers varighed på HSE afdelinger i Intern medicin: Gastroenteroli Hepatoli Som ovenfor Som ovenfor Som ovenfor - - 29
2.1.35 Diagnosticere, behandle visitere ved levercirrose, herunder behandle akutte komplikationer 2.1.36 Udrede, initialt behandle visitere ved akut subakut leverpåvirkning iværksætte initial diagnostik af levercirrose komplikationerne til portal hypertension o ascites o fundusvaricer o hæmodynamiske forstyrrelser o oesophagusvaricer o portal hypertensiv gastropati iværksætte initial behandling af variceblødning, herunder anlægge Sengstaken-Blakemore sonde udføre diagnostisk ascitespunktur initial behandling af spontan bakteriel peritonit iværksætte initial diagnostik aflastende punktur ved spændt ascites med hæmodynamisk eller respiratorisk betydning eller risiko for ruptur iværksætte initial diagnostik behandling af udløsende faktorer ved hepatisk encefalopati hos patient med kronisk leversygdom (infektion, dehydrering, obstipation, medikamenter, blødning) iværksætte behandling af hepatisk malnutrition henvise til gastroenterol/hepatol differentiere o medikamentelle reaktioner inkl. naturmedicin (vedr. paracetamolforgiftning, se 6.1.10.9) o virale infektioner o hepatisk iskæmi vurdere forløb, herunder tegn på dårlig prnose iværksætte initial behandling, samt visitere til gastroenterol/hepatol Læringsdagb Læringsdagb interview læringsdagb interview læringsdagb Som ovenfor Som ovenfor - - 30
2.1.37 Udrede, initialt behandle visitere ved infektiøse tilstande i leveren 2.1.38 Udrede visitere ved vedvarende transaminaseforhøjelse (transaminasæmi) 2.1.52 Diagnosticere, initialt behandle visitere ved importeret febersygdom 2.1.53 Diagnosticere behandle systemiske virusinfektioner differentiere de enkelte former for viral hepatitis: o forebyggelse o forholdsregler ved stikuheld o inkubationstider o prnose o smitteveje diagnosticere akut eller kronisk viral hepatitis type A, B, C iværksætte initial diagnostik planlægning af behandling af leverabsces visitere til gastroenterol/hepatol eller infektionsmediciner angive arvelige/erhvervede årsager udrede årsager til fedtlever diagnosticere hæmokromatose iværksætte initial diagnostik af andre tilstande visitere til gastroenterol/hepatol eller hæmatol rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, herunder for malaria tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling udføre relevant monitorering iværksætte relevant understøttende behandling visitere til infektionsmedicinsk specialafdeling rekvirere undersøgelse til mikrobiolisk diagnostik, heriblandt for herpes, HIV EBV tolke mikrobioli svar iværksætte relevant antibiotisk behandling iværksætte relevant understøttende behandling udføre primær sekundær forebyggelse, især af HIV infektion Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb Læringsdagb interview læringsdagb interview læringsdagb læringsdagb læringsdagb Som ovenfor Som ovenfor - - 31
2.1.81 Behandle visitere iværksætte ernæringsterapi, herunder: malnutrition o vurdere ernæringstilstand, herunder udregne body mass index (kg/m2) utilsigtet vægttab som procentdel af habitualvægt o estimere individuelt behov for energi protein o angive administrationsformer o kunne redegøre for komplikationer o samarbejde med klinisk diætist visitere komplicerede tilfælde til specialist 2.1.83 Udrede, behandle angive årsager til immuninkompetence (neutropeni, visitere infektion hos den immunsuppressiv behandling (fx hos den immuninkompetente organtransplanterede), HIV-infektion) patient iværksætte initial bredspektret antibiotisk behandling sideløbende med mikrobiolisk udredning visitere til specialafdeling ved behov 2.1.90 Diagnosticere hjernedød iværksætte udredningsprram tage initiativer i forbindelse med mistanke om hjernedød m. h. p. mulig organdonation 2.3.3 Samarbejde på tværs af specialer afdelinger SAMARBEJDER etablere kontakt til samarbejdende specialer afdelinger udvikle vedligeholde kontakt til samarbejdende specialer afdelinger Kursus 360-graders evaluering ADMINISTRATOR/LEDER 2.4.1 Lede en stuegang planlægge stuegang med øvrige personale (fx afklare organisatoriske forhold af betydning for beslutninger på stuegangen, forstuegang etc.) Kursus afvikle stuegang med gennemgang af status for alle patienter hensigtsmæssigt planlæggelse af yderligere forløb sammenfatte evaluere stuegangen, herunder følge op på lagte planer (ex. hvad skal gøres nu, hvad kan vente, hvad skal diskuteres ved konference) 360-graders evaluering SUNDHEDSFREMMER - - 32
2.5.1 Identificere væsentlige identificere væsentlige faktorer for sundhed, herunder faktorer for sundhed identificere de samfundsmæssige, kulturelle subjektive betingelser for patientens aktuelle livs- sygdomssituation kunne reagere på de forhold, hvor rådgivning er påkrævet 2.5.2 Rådgive om øget sundhed arbejde for rådgive om øget sundhed hos patienten i lokalsamfundet, ud fra evidensbaseret viden om væsentlige risikofaktorer effekten af forebyggelse 2.5.3 Samarbejde med andre om sundhed samarbejde med de relevante videnskabelige selskaber andre foreninger eller myndigheder, om at identificere rådgive risikrupper i specialets patientpopulation, anvende den tilgængelige viden om forebyggelse i disse grupper 2.5.4 Undervise om sundhed rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder, patientforeninger o.l. om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme 2.5.5 Anvende love regler om anmeldelsespligt anvende reglerne for anmeldelse af mistænkte medicinbivirkninger, venerea andre smitsomme sygdomme 2.5.6 Anvende relevant sociallovgivning anvende sociallovgivningen sociale hjælpeforanstaltninger i den enkelte patients tilfælde Opgave Bedømmelse af opgave AKADEMIKER 2.6.3 Formidle et budskab formidle et videnskabeligt budskab til kolleger andet personale forberede holde et videnskabeligt foredrag 2.6.4 Kunne undervise Fremlægge af mindst et nefrolisk emne i et forum af sundhedspersonale Læringsdagb Opgaver Deltagelse i videnskabelige projekter Opgave læringsdagb Bedømmelse af opgave (projektdeltagelse) Bedømmelse af opgave Vedrørende kursus henvises til afsnit efter skema - - 33