Indførelse af ICPC-2-DK i Æskulap Update Hvad sker der på FMK-fronten? Opskrift på ny PC på netværket Brugerforeningens kursus, marts 2010 nr. 2 december 2009 æskulap brugerforening
Brugerforeningens bestyrelse: Formand + Softwareansvarlig: Ole Klitgaard Lupinmarken 2 8765 Klovborg Tlf.: 75 76 10 01 ole.klitgaard@dadlnet.dk Næstformand: Kim McKenzie Rønhof Vestergade 2 C, 1 sal 5700 Svendborg Tlf: 62 21 33 27 Fax: 63 21 22 55 ronhof@dadlnet.dk Kasserer: Mona Modal Larsen, Hundested. Nørregade 29B, 1. 3390 Hundested Tlf.: 47 93 70 33 monamichael@vip.cybercity.dk Speciallæge repræsentant: Ole Larsen Fisketorvet 4-6, 5 5000 Odense C Tlf: 66 14 04 87 Fax: 66 14 04 87 e-mail: ole.larsen@dadlnet.dk Indhold Velkommen til... side 3 Formanden har ordet... side 3 Indkaldelse til generalforsamling... side 5 Indførelse af ICPC-2-DK i Æskulap... side 6 Update Hvad sker der på FMK-fronten?... side 8 Ny server En aha-oplevelse?... side 10 Støj!... side 12 Opskrift på ny PC på netværket... side 14 Tips og tricks... side 17 Fællesmøde Profdoc og Æskulap referat... side 18 Kursusbeskrivelse 2010... side 20 Tilmeldingsblanket... side 21 Forsiden: Nogle kunne aldrig drømme om at få deres Æskulap til at se sådan ud. Andre drømmer om at XMO kan komme til at se sådan ud. Profdoc agter at lade drømme blive til virkelighed! Webmaster + Attestansvarlig: Michael Bjarnhof Strandvejen 83 3390 Hundested Tlf: 47 98 25 25 Fax: 47 98 25 35 e-mail: monamichael@vip.cybercity.dk Kursusudvalget Lars Gehlert Johansen Lægehuset i Rødding Louisevej 13 6630 Rødding Tlf.: 7454 5060 e-mail: lars@dadlnet.dk Thomas Rasmussen Amagerbrogade 175, 1 2300 København S Tlf: 32 58 20 86 Fax 32 58 20 89 e-mail: tr@paradis.dk Sekretær og suppleant: Bjarne Mansach Storhuslægerne Sadelmagerporten 2, stuen 2650 Hvidovre Tlf.: 3649 4575 Redaktør af Æskulappen og suppleant: Tyge Fogh Lægehuset Farum Midtpunkt Nygårdterrasserne 204 3520 Farum Tlf.: 4495 4545 tyge@farumlaege.dk Æskulap Brugerforenings sekretariat c/o Elise Nielsen Vibevej 15. 3390 Hundested Fax.: 54 82 50 85 aeskubruger@dadlnet.dk Besøg Brugerforeningens hjemmeside: www.aeskulabruger.dk Diskussionsforum administrator Ole Klitgaard Æskulappen Deadline for Æskulappen første halvår 2010: 1. maj 2010 Materiale til Æskulappen fremsendes elektronisk til redaktøren. Eftertryk kun med tilladelse fra redaktionen Oplag:1000 ISSN 1395-6884 Redaktion: Ansv. redaktør for Æskulappen: Tyge Fogh Lay-out: Ditte-Marie Clemmesen e-mail: dmc@ddtp.dk Tryk: WERKS OFFSET A/S Tlf.: 86 27 54 99 2 Æskulappen December/Januar 2009
Velkommen til endnu et nummer af Æskulappen/XMO'en Redaktionen er belastet af at samt lige medlemmer har Æskulap så evnen til at skrive dybtgående artikler om XMO er begrænset. XMO-bruger ønskes i redaktionen! Der skulle dog gerne være lidt i bladet for alle. Tips og tricks har altid været populært stof og her får du serveret en større samling. De fleste fungerer både i Æskulap og XMO. Vi venter stadig på ICPC-2-DK og FMK og som det fremgår inde i bladet er ingen af delene ganske problemfrie. Lidt hardwareomtaler er det også blevet til. Og husk i øvrigt at reservere fredag den 26. marts til brugerforeningens kursus og generalforsamling. Nye hoveder i bestyrelsen ses gerne og det kommer der ikke, hvis det kun er Tordenskjolds soldater der tropper op. Og så er der selvfølgelig også lige den her XMO-redaktør... Et par korrektioner og dementier skal der også være plads til: Henrik Thuren gør mig opmærksom på at der er forskel på ASP og ASP. Han har selvfølgelig fuldstændig ret og interesserede kan selv finde fejlen i sidste nummer af Æskulappen/XMOen. Her vil jeg nøjes med at slå fast at ASP i XMO-sammenhæng betyder Associated Service Provider, hvor central datakraft stilles til rådighed for slutbrugerne. Og Michael Bjarnhof tog det pænt at jeg fik omdøbt hans band til No Name. Det rigtige navn er selvfølgelig No Big Deal. Min efterlysning af læserreaktioner på Æskulappen/XMOen bar i øvrigt frugt: En henvendelse og oven i købet positiv. Tak for det. Tyge Fogh Redaktør Af Ole Klitgaard Siden sidst, dvs. siden juni 2009, er det sket det, at Profdoc er begyndt at programmere ICPC-2 implementeringen i Æskulap (og dermed også XMO, da de deler fælles programkode). Det tog nogen tid inden programmeringen startede, men da chefprogrammør Erik Andersen først kunne gå i gang, gik det hurtigt. ICPC-2 er blevet fremstillet som det helt store fremskridt i diagnosekodningen. Fordelene skulle være en større og bedre søgeliste, inog eksklusionskriterier for diagnoserne, samt en 1:1 konvertering af modtagne ICD-10 diagnoser fra sygehusene. Testholdet, inkl. undertegnede, er blevet slemt skuffede. Vi gik i gang med første testversion den 23. oktober. Nu, 11 versioner af Æskulap senere, er vi endnu ikke nået til noget, der er acceptabelt ud fra de givne forudsætninger. Æskulap blev certificeret af DAK-E lige før lægedage, og siden har vi rettet det yderligere til for at gøre det mere brugervenligt. Fordelene er mindre end vi havde forestillet os ud fra den meget lovende omtale, der har været fremført fra mange steder (DAK-E, DSAM, Erik Falkø m.fl.) Ulemperne har vist sig meget større end forventet. Ulemperne stammer fra alle de ændringer, der sker med diagnoserne fra ICPC-1 til ICPC-2. fortsættes side 4 Æskulappen December/Januar 2009 3
fortsat fra side 3 Mange sygdomme/tilstande får nyt diagnosenummer, andre får en anden diagnosetekst. Diagnoser vi har brugt meget nedlægges (f.eks X37 cyt skrab). Alle disse ændringer kunne være udmærkede, hvis man begyndte at kode nu. Men vi er jo mange, der har kodet de sidste 10 år. Med andre ord: det er en OMMER som en af testerne formulerede det (Flemming Lyng). DAK-E har hørt om testernes dårlige erfaringer, og det lader til, at de gerne vil være med til at lave om på ICPC-2 kravspecifikationen, så vi sammen kan lave noget brugbart. Jeg er ikke spor i tvivl om, at hvis man indførte ICPC-2 i den nuværende form, ville det bevirke, at mange læger ville opgive at kode. Det kan hverken lægerne eller DAK-E være tjent med. Derfor er jeg sikker på, at Brugerforeningen + testerne sammen med DAK-E kan lave noget sammen der fungerer i den kliniske dagligdag. Hastighedsproblemer i Æskulap Profdoc har ikke kun arbejdet med ICPC-2 i de sidste måneder. De arbejder hårdt på at øge hastigheden i Æskulap. Det har vist sig, at de hastighedsproblemer, der findes visse steder, skyldes mange forskellige faktorer. På det sidste har Erik Andersen optimeret programkoden, og vi har i testholdet bemærket, at hastigheden i Æskulap er gået lidt op. Der vil fortsat i den kommende tid blive arbejdet på dette problem. Der skulle ikke være problemer med hastigheden i XMO. Hvornår konvertere fra Æskulap til XMO? Vi bliver af og til spurgt fra Æskulap brugere, om det er tiden at konvertere til XMO. Det ligger fast, at alle Æskulap brugere på et tidspunkt skal konvertere til XMO. De fleste Medicare brugere er efterhånden konverteret til XMO. Der skulle nu kun mangle ca. 10 Medicare praksis. Vi må sige, at de fleste problemer efterhånden er luget ud i XMO. Om man skal konvertere, afhænger af den situation man står i. Hvis ens server pludselig bryder ned, kunne det være en god grund. Der er dog en mangel i XMO: Man kan ikke have flere programelementer åbne på én gang, og man kan ikke ændre størrelse eller placering af vinduerne. Det er en stor fordel at bruge en 24" skærm, hvor man kan have overblikjournalen, laboratoriekortet, patientstamkortet og en formular åbne på én gang. I XMO fungerer det som i de gamle DOS dage, og det er altså ikke godt nok. Men hvis man er tilfreds med kun et vindue ad gangen, kan man godt konvertere. Men hvis man vil have mulighed for at flytte rundt på vinduerne, må man vente. Profdoc arbejder på at indføre denne funktion. Måske kommer det allerede om nogle måneder. Men det kan kun laves til lokalserverløsningen. Ved fjernserver bliver det ikke en mulighed, så længe man anvender Citrix, idet Citrix ikke tillader denne funktion. Men måske kan det på længere sigt blive en mulighed, idet CompuGroup er interesseret i skift til Windows terminalserver. Den nyeste version kan måske det vi ønsker, det er ved at blive undersøgt i øjeblikket fortæller Anita Christensen, udviklingschef og adm. direktør for Profdoc. XMO i lokalserverversionen skal køre Oracle database, som er væsentlig hurtigere og mere sikker end Advantage databasen. Lige nu er der 10-12 praksis, der er konverteret fra Æskulap til XMO. De fleste kører med Advantage database de vil blive konverteret til Oracle på et tidspunkt. Der er lige nu én praksis, der kører XMO på lokalserver med Oracle database. Diskussionsforum Det er meget glædeligt, at der er ved at komme mange indlæg på diskussionsforum fra XMO brugerne. Men der mangler af og til opfølgning på de problemer der berettes om. Vi har det problem, at der er forskel på XMO og Æskulap, hvor det lader til, at der er problemer med XMO, som vi ikke kender til i Æskulap. Det var bl.a. derfor der blev valgt to Medicare folk (Bjarne Mansach og Kim Rønhof) i bestyrelsen ved sidste extraordinære generalforsamling. Nyt fra Profdoc Der er lige kommet tre nyheder fra Profdoc, som jeg tror, vil have en generel positiv virkning: 1. Ændring i ledelsen. Henrik Thuren skifter til en stilling som technical manager i CompuGroup koncernen. Indtil en ny udviklingschef findes, varetager direktør Anita Christensen den funktion. Erik Andersen bliver produktansvarlig/systemsansvarlig. 2. Profdoc er i gang med at oprette et kundenet, det skal indeholde: Supportforum Instruktionsvideoer med kommentarer Onlinesupport Webshop til indkøb af hardware, software og forbrugsprodukter til vores systemer Driftsinformationer og fejlmeldinger Information om tidligere og kommende rettelser Man vil lave sit eget web program, en afløser for www.min-laege.dk og bliver derved en konkurrent til Cure4you. Profdoc er kommet frem til, at det er nemmere at have et sådant web program indenfor firmaet. Der har været problemer i relationen til Cure 4you. Men jeg synes, at det er en mangel, at www.besøglægen.dk kun programmeres til XMO, og ikke samtidig til Æskulap. Det er dog næsten samme program. Alt i alt, synes jeg der er grund til optimisme. 4 Æskulappen December/Januar 2009
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Æskulap Brugerforening Fredag den 26. marts 2010 Trinity Konferencecenter Gammel Færgevej 30, Snoghøj 7000 Fredericia Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Fremlæggelse af formandens årsberetning til godkendelse 4. Beretning fra udvalg 5. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 6. Fremlæggelse af budget og forslag til kontingent for det kommende år. 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen (Valgperiode 2 år) 8. Valg af suppleanter til bestyrelsen (Valgperiode 1 år) 9. Valg af 2 revisorer 10. Gennemgang af indkomne forslag 11. Eventuelt Endelig dagsorden foreligger ikke ved redaktionens afslutning. Endelig dagsorden vil blive fremsendt rettidigt pr. e-mail eller s-mail
Indførelse af ICPC-2-DK i Æskulap Af Ole Klitgaard Siden 23. oktober har testholdet været i fuldt sving med at teste næste Æskulap version (ver. 6.15). Det væsentligste nye i ver. 6.15 er implementeringen af ICPC-2-DK. På forhånd var forventningerne høje til ICPC-2, i kraft af den megen reklame der har verseret fra DAK-E om denne version. Men testholdet er blevet skuffet. Årsagen er de mange ændringer, fra ICPC-1 til ICPC-2. Ændringerne er med til at nedbryde den struktur vi alle havde fået etableret i vores elektroniske journaler. Efter at testholdets dårlige erfaringer er blevet kendt hos DAK-E (Dansk Almenmedicinsk KvalitetssikringsEnhed) har de lovet at se på ICPC-2, så forhåbent lig kan ICPC-2 blive gjort anvendelig for det er den ikke i den nuværende version. Historik Langt de fleste Æskulap-brugere ICPC koder i dag. ICPC kodning i Æskulap blev indført i år 2000. Æskulap var i front, det var blevet let og hurtigt at kode. Resultatet af kodningen kunne vi selv høste, idet vi fik struktur på vores journal. Den lette måde at kode på i Æskulap dannede skole for de andre lægesystemer. Det var det frugtbare samarbejde mellem Brugerforeningen og Ascott Software, der sikrede det gode resultat. Aktuelle problemer Situationen nu er helt anderledes. Nu har folkene bag ICPC (DAK-E) lagt meget stramme og særdeles detaljerede forskrifter for hvordan ICPC-2 skal vises i programmet. Disse forskrifter kaldes en kravspecifikation. Hvis ikke man følger disse krav, kan man ikke få lov at bruge ICPC-2!! Kravspecifikationen er lavet af teoretikere. Vi testere kan nu se det ført ud i livet og det har givet store problemer. Vi spørger os selv, hvorfor vi ikke må implementere ICPC-2, så det bliver mest brugervenligt..? Vi er underlagt teoretikerne i DAK-E. Resultatet kan blive, at færre Æskulap/XMO-læger vælger at kode deres notater. Det hele er blevet langt mere indviklet end før. Men det største problem er alle de ændringer der er sket i diagnoserne, hvilket beskrives nærmere nedenfor. Fordele ved ICPC-2 Lad os begynde ved de gode ting i ICPC-2. Søgelisten, dvs. de ord, som vi bruger til at finde en diagnose er blevet udvidet, derved kan man lettere finde en diagnose. En anden god ting er in- og eksklusions kriterier for diagnoserne. De hjælper med at kode korrekt i de fleste tilfælde. Undertiden forvirrer de, fordi selve diagnose-ordet siger et, mens kriterierne siger noget andet. F.eks diagnose, L02 symptom/klage fra ryg. Mig bekendt betyder det danske ord ryg, hele ryggen. Men det gør det ikke i ICPC-2, der betyder det kun thoracalcolumna. Hvis det drejer om smerter i lænderyggen, skal man bruge L03 symptom/klage fra lænd, eller hvis det er cervicalt skal man bruge L01 symptom/klage fra cervicalregion. Kan det ikke være lige meget vil nogen spørge. Nej. Jeg har tit brugt L02 symptom/klage fra ryg, jeg gik ikke så højt op i præcis hvor smerten sad. Jeg har 337 patienter med denne diagnosekode. Den vil nu fremover være forkert, fordi de fleste jo har haft ondt i lænden. Nyt i ICPC-2 er den mere detaljerede sammenhæng mellem ICD-10 diagnoserne og ICPC-2. Det betyder, at der til hver ICD-10 diagnose vi får fra sygehuset, vil der svare en ICPC-2 kode. Derved kan epikriser automatisk få en korrekt ICPC-2 diagnose. Det ser rigtigt ud i teorien, men det fungerer bare dårligt i virkelighedens verden. En af årsagerne er at der er rigtig mange fejl i de diagnosekoder der kommer fra sygehusene. Derudover sker der tit ændringer i de ICD-10 diagnoser der kommer fra sygehuset, i et ambulant forløb. Vi kan derfor meget let sande til i for mange diagnoser. Men det var nu også galt før ICPC-2, der blev alle ICD-10 diagnoser smidt ned i bunden af diagnoselisten. I praksis betyder det at vi faktisk er nødt til at kode epikriserne vi kan ikke forlade os på den automatiske konvertering til ICPC-2! Det virker forvirrende at disse diagnoser skal stå med kursiv i diagnosefeltet. Det gør det svært at læse og hvorfor skal det stå med kursiv? Jeg har diskuteret dette med Erik Falkø; det står han fast på, og det er ham der bestemmer, kan jeg forstå. I andre lande bruger man ikke disse regler om kursiv skrift. 6 Æskulappen December/Januar 2009
Ændringer i diagnoserne Det absolut mest frustrerende er de mange ændringer, der er sket i diagnosesystemet. Nogle ændringer virker fornuftige, som f.eks at vi nu har 2 forskellige diagnoser for diabetes, nemlig T89 diabetes type 1 T90 diabetes type 2 Men, når man som jeg, har kodet i knap 10 år, går der kaos i systemet! Før indeholdt T90 både type 1 og type 2 diabetikere. Nu skal det deles op. Det betyder at der i mange af mine journaler står en forkert diagnose. Der er desuden mange patienter der står til at have både type 1 og type 2 diabetes i journalen. Det der ikke virker fornuftigt, er nedlæggelsen af bl.a disse diagnoser: A31 delvis helbredsvurdering. Den har jeg brugt til notering af dispositioner til sygdom. A62 attest. (motorattest, mange forskellige attester) A44 vaccination (ny diagnose: A98 helbredsbevar/ forebyggende tiltag) A45 sundhedsoplysning A49 Lægelig forebyggende procedure W30 [svangrekontrol] (ny diagnose: W78 svangerskab) X37 [CERVIX CYTOLOGI] (ny diagnose: A98 helbredsbevar/forebyggende tiltag) Ved konverteringen i Æskulap til ICPC-2 sker der følgende, med udgangspunkt i X37. Alle notater med diagnosen X37 får den nye diagnose A98 sat på. I diagnoseoversigten (F7 i overblikjournalen) vil man nu i stedet for X37 [CERVIX CYTOLOGI] se denne diagnoselinje: A98 Screening for svulst i livmoderhals ( [CERVIX CYTOLOGI]) Altså først står den nye diagnose, og i parentes står den gamle diagnosetekst. Resultatet er, at det hele bliver mere uoverskueligt. Hvis man fremover vil se alle sine gynækologiske kontakter, skal man markere to steder i diagnosesøgebilledet, før var det nok at markere gynækologi kapitlet. Hvorfor skal diagnosen X37 nedlægges? Jeg har endnu ikke fået nogen god begrundelse herfor. De diagnoser der nedlægges, bliver kaldt obsolete diagnoser og må ikke genbruges. De får desuden en anden skrifttype. Oprindeligt skulle de markeres med grå skrift (i stedet for alm. sort), men det var håbløst at læse på en skærm. Vi har nu ændret det til, at der i stedet er sat en * bagved diagnosenummeret, f.eks sådan: X37* [CERVIX CYTOLOGI]. Det er dog kun i selve journalnotatet at den obsolete diagnose vises. Vi har stillet det krav at de gamle diagnose tekster og numre ikke må ændres i de enkelte notater. I diagnosesøgebilledet F7 kan man ikke se de obsolete diagnoser. Resultatet er en øget kompleksitet i diagnosesystemet. Ændring i diagnose teksten Nogle diagnoser ændrer navn, men har beholdt samme kodenummer. F.eks har P75 ændret navn tre gange de sidste ti år: Somatiseringstilstand Hysteriform/hypokondrisk tilstand Somatoform forstyrrelse Jeg kan ikke se nogen mening i disse ændringer. Det har betydet at mine gamle diagnoser med den gamle tekst nu betegnes som en obsolet diagnose selvom diagnosen lever i bedste velgående endda med samme diagnosenr. Der er en masse andre diagnoser der også har skiftet navn. Forskellige skrifttyper i diagnoserne Med ICPC-2 er der indført et sindrigt system, med skråskrift og sort/grå skrift i diagnoserne. Formålet er at vise hvilket slags diagnose der er tale om. Ideen er at diagnosens typografi skal vise om det er en ren ICPC-2 diagnose, eller om det er en ICD-10 relateret diagnose (dvs. at der er en underliggende ICD-10 diagnose). Desuden skal man kunne se om det er en obsolet diagnose (forstået ud fra klassifikationsmæssige kriterier ikke ud fra om den diagnose ikke længere findes i virkeligheden). Forkerte ICD-10 bliver i vores journal skrevet med kursiv. Set ud fra et brugersynspunkt mener jeg, at en typografi i stedet burde vise, hvad man især skal lægge mærke til: Hvad er vigtigt med denne patient? Nu fanger typografien nogle spidsfindigheder i diagnosesystemet, som er komplet irrelevant, set ud fra det daglige arbejde med patienterne. Teoretikerne har sejret over praktikerne. Problemet er, at vi er låst fast i kravspecifikationen: Vi må ikke bruge ICPC-2, hvis vi ikke følger alle disse regler. Vi må ikke lave et mere simpelt system, som er mere brugervenligt! Konklusion Man kan spørge sig selv skal vi overhovedet implementere ICPC-2? Nej, ikke i den nuværende version. Når dette læses, har der været afholdt møder mellem DAK-E og Brugerforeningen + testerne med henblik på ændring af det, der ikke fungerer ordentligt i ICPC-2. Jeg har stor tiltro til, at vi kan nå en brugervenlig løsning, så de stolte ICPC kode-traditioner kan føres videre i Æskulap og XMO. Æskulappen December/Januar 2009 7
FMK hvad var det nu det var? Forkortelsen står for Fæl- les Medicin Kort en størrelse, som i løbet af få år vil være udrullet til praktiserende læger over det ganske land! Ideen er, at alle patienter i Danmark med et fast medicin- forbrug vil have dette registreret i FMK! Det er en epokegørende nyskabelse, der vil tage livet af de nuværende medicinlister fra hospitalerne. Det lyder som om, at det er let at sætte tteisøe søen. Det et desværre ikke tilfældet. Læs nedenfor om en FMK-pilots opdaterede erfaringer"! Af Thomas Rasmussen I det sidste nummer af Æskulappen/XMOen gjorde jeg rede for mine hidtige erfaringer med FMK. Der er heldigvis sket en masse siden, men der er fortsat lang vej og mange prøvelser i vente, før FMK er klar til almindelig drift. Det er planen, at det skulle ske først i 2010 Jeg tror, at der kommer til at gå mindst ét år ekstra! Fælles MedicinKort (FMK) er fremtidens måde at dele information på! I stedet for --- udskrives med følgende medicin: i epikriserne fra hospitalerne og de faxede medicinlister fra den kommunale hjemmepleje bliver det muligt for alle autoriserede sundhedsaktører med et tastetryk at få adgang til en hvilken som helst patients faste medicin! Med andre ord er der ikke tale om at sende data om patientens faste medicin fra den ene sundhedsaktør til den anden, men at dele viden om samme! Det repræsenterer et epokegørende brud med de velkendte epikriser og henvisninger, hvor patientens medicinstatus bevidstløst er blevet sendt frem og tilbage, og hvor man ved undersøgelser har påvist en uhyggelig stor fejlprocent på op til 96% (se tidligere artikel i Æskulappen/XMOen), der må munde ud i det logiske spørgsmål: "Jamen Hvilken medicin får patienten egentlig?" Svaret vil i fremtiden være: Slå op på FMK! I Æskulap gøres dette ved <F2> (medicinkort), efterfulgt af <F9> (FMK)! Det er os praktisende læger, der vil blive ansvarlige for, at FMK på hver enkelt patient stemmer overens med virkeligheden, og det bliver endnu én vore fremtidige store udfordringer! Det vil koste blod, sved og tårer! Rygtevis vil der dog blive tale om en honorering Hvordan kommer FMK til at fungere? FMK fungerer i relation til medicinkortet i Æskulap sådan, at foretagne ændringer i Æskulaps medicinkort ved <ESC> sendes til direkte til FMK. Det sker også, hvis der er foretaget receptfornyelser, som så sendes direkte til valgt apotek/receptserveren. Det vil sige, at det ikke længere sker via den velkendte EDIFACT! Til gengæld ligger recepten her og nu på apoteket/receptserveren, og vi vil således ikke længere være afhængige af opkald til DanNet/ KMD via Scheduler'en! Nuværende problemer 1. Hastigheden! Hastigheden er blevet væsentligt forøget nu tager det kun i gennemsnit 8 sekunder for at kalde medicinkortet med <F2> og omvendt tager det samme tid at komme ud af medicinkortet (der skal afstemmes med FMK). 8 sekunder kan i visse situationer føles som en evighed, men jeg har lært at brænde en eller anden (plat) vits af over for patienten, og det virker beroligende på begge parter Der arbejdes på sagen. Fra ProfDoc's side har man mistanke til, at routerne i begge ender virker forsinkende, hvorfor vi (piloterne) er blevet tilbudt en MPLS-forbindelse (en forbindelse, som er dedikeret til ProfDoc. Kryptering m.m. er indbygget. Kendes af Medicare-brugerne, men ikke af Æskulap-ditto). Jeg får sådan én installeret i nærmeste fremtid og jeg er spændt på, om det kommer til at betyde, at medicinkortet i Æskulap/FMK popper hurtigere op på skærmen! MPLS-forbindelsen overflødiggør routere, hvoraf der p.t. findes flere i systemet. Det skulle minimere fejl og øge hastigheden Lad det komme an på en prøve! 2. Fejl! Medicinkortet i Æskulap/FMK fungerer fortsat ikke fejlfrit. Der kommer fejlmeddelelser, hvis 8 Æskulappen December/Januar 2009
man f.eks retter et præparat til seponeret eller fornyr en recept på et præparat af ældre dato. Dog er fejlene ikke konstante, og det driller lidt! Trifork A/S (det firma, som udvikler FMK, som Æskulap skal programmeres op imod) har også fejl i deres programmer. Det arbejder de på, og så virker noget, som førhen virkede i Æskulap, pludselig ikke længere Det er en jungle, men der er kompetente kræfter til hjælp! (se nedenfor) 3. ProfDoc Jeg har kun rosende ord til Prof- Doc! Som skrevet i sidste udgivelse af Æskulappen/XMOen: Direkte kontakt til en kompetent person i skikkelse af Tom Arleth, som hurtigt løser problemer via fjern-opkobling. Bedre service kan jeg ikke forestille mig! Sammenfatning: FMK er en epokegørende nyskabelse, som fortjener en positiv modtagelse fra alle praktiserende læger! Det er intet mindre end genialt! Men Der er desværre lang vej igen, før en generel udrulning kan finde sted. Før FMK kan blive en succes, skal blandt andet problemet med hastigheden være i orden! Og fejlproblemerne skal i sagens natur være løst. Sygehussystemerne, som der findes et sandt uhav af, skal også kunne håndtere FMK. Det vil nok tage flere år, og det er for ringe (men det er vi jo vant til ) Det er mig en kilde til undring, at de nye regioner ikke har taget mere håndfast greb om de mange forskellige systemer. En ny ITskandale truer..? Hvis FMK bliver udrullet prætermt til os praktiserende læger, vil det lige skibbrud! Så er alt tabt. Hastigheden og ikke mindst driftsikkerheden skal være på plads, før det kastes i grams / udrulles! Vi skal ikke være forsøgsdyr det skal bare virke fra dag 01, når det altså er meldt klar på alle fronter (og ikke før!). FMK-visionen: En patient bliver akutindlagt på hospital. Praktiserende læge har forinden foretaget en gennemgang af medicinen på FMK. På hospitalet laver man et opslag på FMK, der viser pt's aktuelle medicinering. Patientens medicinkort bliver suspenderet under indlægggelsen, og patienten bliver udskrevet med et nyt og opdateret FMK. Således slut med det bevidstløse Udskrevet med følgende medicin:..! Hjemmeplejen er også med på FMK, som håndterer dosisdispensering (hvis en sådan er godkendt af praktiserende læge) uden problemer. Speciallægerne har også adgang til FMK. Praktiserende læge modtager epikrise og kan lave opslag på et opdateret FMK. Som sædvanlig er vi i primærsektoren lysår foran primærsektoren. Vi har næsten FMK på plads, er mit indtryk som FMK-pilot. Hvornår vore samarbejdspartnere i primærsektoren (speciallægerne og hjemmeplejen) og i sekundærsektoren (sygehusene) er på plads i systemet, kan man kun gisne om. Men man kan da altid håbe på, at det sker snart! I modsat fald kunne man frygte, at FMK-projektet dør en stille og upåagtet død, og det ville være synd for ideen er knaldgod! Æskulappen December/Januar 2009 9
Ny server En aha-oplevelse? Af Tyge Fogh Et tilbagevendende emne på Æskulap diskussionsforum er ny server og prisen for en sådan. En pris der aldrig er nogen der synes er rimelig. Men hvor galt er det egentlig og hvorfor skal man overhovedet have en ny server, når den gamle ikke er brudt sammen endnu? Et andet tilbagevendende emne er hastigheden på Æskulap. Af og til drømmer jeg mig tilbage til DOS-dagene, hvor alt fungerede lynhurtigt og nåleprinteren startede næsten før man havde trykket på udskrift. God hastighed krævede vel at mærke næsten daglig oprydning i databasen, ellers faldt farten til snegletempo. Æskulap Windows har aldrig opnået samme hastighed. Det er der flere grunde til. Væsentligt er at Æskulap er blevet til et grafisk program frem for et tegnbaseret program. Og både Windows og Æskulap bliver større og større og det koster fart. Hastighedsproblemerne i Æskulap er yderligere tiltaget med sidste opgradering til Æskulap 6.10. Der har da også været så mange klager at Profdoc fandt anledning til at udsende brev om dette og opfordrede til at klinikker der havde problemer meldte sig. Næste brev fra Profdoc berettede at der var kommet mere end 50 svar, at problemet er meget komplekst og der arbejdes på sagen. Problemet har også været drøftet ved brugerforeningens møder med Profdoc og budskabet er her at det er et meget komplekst problem hvor løsningen ikke ligger lige for. Det forlyder dog at med den forhåbentligt snart kommende 6.15 skulle der være sket forbedringer. Hastigheden på min Æskulap har aldrig tilnærmelsesvis nærmet sig hastigheden i DOS og har slet ikke været noget at prale af det sidste år. Der kom ofte fejl hvor tabeller i databasen var overfyldte eller fejladresserede og slutresultatet var uværgeligt at en maskine eller to måtte genstartes. To gange er systemet gået helt i stå i hele klinikken og selv efter en reglementeret nedlukning af serveren og genstart var der fejl. Det har så medført kontakt til supporten, hver gang med en venlig og kompetent reindexering af databasen som i de gode gamle DOS-dage. Hver gang har det taget laaang tid og undervejs kom et par kommentarer om hvor gammel mon min server var og om jeg ikke snart skulle have en ny. Min Novell-server fra 2003 var vel heller ikke state of art så beslutningen var nem. Specielt da mine kolleger tager sig af alt andet og lader mig hygge mig med hardwaren. En ordning alle parter nok er bedst tjent med. Først en overvejelse om det var interessant at skifte til XMO og ASP. En overvejelse der ikke tog mange sekunder. XMO har efter min mening på nuværende tidspunkt ikke en brugergrænseflade der på nogen måde tåler sammenligning med Æskulaps og så var interessen for ASP til en fordobling af softwareudgifterne om året ikke eksisterende. Altså en ønskeseddel til Profdoc Salg: Ny server, ny 1GB switch, Windows Server 2008... Det bruger vi ikke. Profdoc er kun nået til Server 2003, en serverplatform Microsoft har sat datoen 13.7.2010 til slut for almindelig support og 14.7.2015 for udvidet support. Det fortælles at Server 2008 ikke fungerer sammen med den nuværende Advantage Databaseserver og Profdoc vil ikke bruge ressourcer på at udvikle på systemer der alligevel skal udfases i løbet af få år. Det er jeg ikke specielt tilfreds med, men med Server 2008 lover Microsoft kun tre år mere og en lokal XMO med vinduer som jeg regner med at få i løbet af få år kan vel også køre på Server 2003. Så springer jeg bare 2008 eren over og går direkte til Server 2015. Jeg har jo også sprunget Vista over... Alt i alt et pristilbud på 60.000-70.000 En hurtig runde på nettet afslørede at Profdoc tilbyder standardkomponenter til standardpris. Nogle vil sikkert påstå at 13.000-14.000 for en server er dyrt. Det er en vildfarelse. VD har altid brugt almindelige kontor- PCer som servere, medmindre brugerne ønskede en rigtig server. Servere som indeholdt standardkomponenter frem for specielt stabile komponenter og spejlede harddiske. Hardware der selvfølgelig er dyrere, men til gengæld giver en større sikkerhed for ikke at miste data på grund af sammenbrud. Opgradering af Advantage og Æskulap til 15 brugere og en Server 2003 licens til 15 brugere kostede 30.000-35.000. En udgift der blev større end forventet, da det viste sig, at jeg kun havde betalt for en 6-brugers Advantage tidligere. Dertil forventedes 4-8 timers arbejdsløn. Der kom ret hurtigt en switch med posten og så gik der halvanden måned. Så kom der en 10 Æskulappen December/Januar 2009
meddelelse fra posthuset om at der var en pakke til afhentning. En pakke der viste sig at rumme en halv kubikmeter og veje mere end 30 kg. Det lykkedes dog at bakse monsteret op i bagagerummet takket være en trækvogn venligst udlånt af posthuset og takket være en fortid i Nautilus træningscenter. Takket være handicapvenlige adgangsforhold med elevator og automatisk dørpumpe lykkedes det også at få pakken inden døre på klinikken. Da hardwaren nu endelig var i huse fik vi til gengæld en tekniker få dage senere. Et par timer af ventetiden brugte jeg til at sætte switch og server til. Et arbejde der ikke kræver andet end at flytte ledninger fra det ene stik til det andet. D-dag oprandt. Teknikeren ankom kl. 11 og planen var at have ny fungerende server og netværk kl. 15 når klinikken åbnede til aftenkonsultationen. Teknikeren flyttede data til den nye server og installerede arbejdspladser så det var en fryd. Den væsentligste årsag til at det ikke lykkedes helt til tiden var at vi selvfølgelig ikke var færdige med at lukke Æskulap og netværk ned før en halv time efter teknikerens ankomst. Men kl. 15.30 fungerede alt stort set som det plejede. Næste dag brokkede min sekretær sig dog højlydt. Hendes maskine var glemt i farten så hun tilbragte en halv times tid med supporten før hun var på netværk sammen med os andre. Hvad har jeg så fået for mine 62.571 kroner og 98 ører? Fejlmeldingerne er klart færre og det er ikke lykkedes os at få hele installationen til at bryde sammen endnu. En sjælden fejl kan klares ved at lukke Æskulap og åbne igen. Hastighed er svær at måle, men der er ingen tvivl om at programmer fra serveren, og dermed også Æskulap, åbner hurtigere. Når Æskulap er i gang er der ikke nogen entydig hastighedsforbedring. Der synes ikke at være den store forskel på hvor god klientmaskinen er. Vi har en broget maskinpark med ældste maskine fra 2000 udrustet med 500mb ram og 100Mbit netværkskort til nyeste e maskine udrustet med 2GB og 1GB netværkskort. Alle med Windows XP. Engang sneg en enkelt Vistamaskine sneg sig ind, men den blev lige så hurtigt forvist igen. Der er tydelig forskel, men ikke så tydelig at det virker interessant at udskifte de gamle maskiner. En maskine har fået lidt mere ram, en anden et 1GB netværkskort. Begge dele giver en forbedring, så planen er at fylde mere ram og 1GB netværkskort i alle maskiner, så holder de såmænd nogle år endnu. Hvis man kan lide at nørde med sine pc er vil jeg i øvrigt varmt anbefale www.pcpitstop.com, hvor man kan teste sit maskineri og finde de svage led. Jeg testede klinikkens langsomste PC og opdagede at jeg engang i sin tid havde sat en tudsegammel harddisk i, som havde en skrive- og læsehastighed på 20-30% af en moderne harddisk. En ny gammel harddisk fra min samling af hardware fra skrottede PCer gav en væsentlig hastighedsforbedring. At sætte en ny maskine på Server 2003 netværk er et stykke kage. Opskrift gives andetsteds i Æskulappen. Hvis klientmaskinerne sættes op uden login til Windows kan Måske skulle jeg bruge min tid på noget andet, men så fik jeg hardwaren placeret hvor jeg ville have den med det samme. alt indlæses ved start helt frem til Æskulap login. Jeg ved ikke om det kunne lade sig gøre med Novell, det er i hvert fald aldrig lykkedes mig trods forsøg. Den beskedne hastighedsforbedring der opnås med ny server og nye pc'er kan tyde på at hastighedsproblemerne skal søges i Windows, Æskulap og Advantage frem for i hardwaren. Interessant er det også at ASP XMO-installationer tilsyneladende ikke har de store hastighedsproblemer. Når vel at mærke internetforbindelse og centralt maskineri er tilstrækkeligt dimensioneret. Her er databasen Oracle i stedet for Advantage. Der findes også XMO-installationer på lokal server med Oracle som database. Gad vide hvordan hastigheden er der? Æskulappen December/Januar 2009 11
Støj! Af Tyge Fogh For mig at se er der kun to væsentlige krav til en PC 1. Den skal være tilstrækkelig kraftig til det jeg skal bruge den til 2. Den må ikke larme Og så gør det ikke noget hvis den ikke fylder et helt hus. Ad 1: Nu om dage er alle stationære pc'er fuldt tilstrækkelige til praksisbrug. Spar dog ikke på RAMmen. Ad 2: Jeg har hygget mig med at bygge computere de sidste 10 år med strømforsyninger med store blæsere, blæsere med regulerbare omdrejninger, støjisolering af kabinetter, processorer så tilpas svage at de kunne nøjes med passiv køling, vandkøling, fancy kobberkøleprofiler, elastiske harddiskophæng... Min konklusion er efterhånden at det eneste der fungerer 100% er et hul i væggen til ledningerne og computeren ind i rummet ved siden af. Indtil jeg faldt over denne her: VD REKLAME
Det er kassen til højre der er den interessante. Et nærbillede: Asrock NetTop ION330PRO Asrock-en er udrustet med en Intel Atom 330 1.6GHz dual core CPU som udmærker sig ved at bruge så lidt strøm at den ikke behøver køling. Der er en enkelt kabinetblæser i maskinen og det er alt. Det betyder at Asrock-en stillet på skrivebordet ikke kan høres for min printer. Stiller jeg den ned under skrivebordet, kan jeg ikke høre den. At det overhovedet er aktuelt at stille Asrock-en på skrivebordet er at den fylder så lidt (195mm*70mm*186mm) at den i første omgang endte under telefonen. 2GB Ram som standard. Formentlig medvirkende til at med Windows XP funger alt i Æskulap, også genvejene AltGr+funktionstast. Prisen er ganske normal, omkring to en halv tudse incl. moms. Oven i denne pris kommer styresystem og periferiudstyr. Maskinens eneste svaghed er at den ikke kan tilsluttes to skærme. Ærgerligt for nogle få, men det betyder ikke noget for flertallet. OK, jeg vil gerne have et usbstik på forsiden. Og så bruger den 12V jævnstrøm. Det betyder at man ikke kan bruge en usb spareskinne. Jeg har ikke tænkt mig at købe andet fremover. Der findes også mange andre der arbejder med størrelse og støj, prøv at se efter på www.stillepc.dk. Asrock'en fås måske også fra andre steder. Jeg har fået mine fra www.stratek.dk Æskulappen December/Januar 2009 13
OPSKRIFT PÅ NY PC PÅ NETVÆRKET Jeg lovede andetsteds i bladet en opskrift på hvordan du får din nye PC på netværket. I tilgift kommer opskriften på hvordan du kan sætte din PC op så du blot tænder for dyret og drikker dagens første kop kaffe. Når du har gjort det, står din PC klar med alle de programmer du bruger åbnet og Æskulaps/XMOs loginbox klar. Uden du har rørt andet end kontakten og hanken på kaffekoppen. Lige en advarsel: Denne artikel har ingen interesse for nørderne og heller ikke dem der ringer til supporten om alt. Men alle dem der har en lokal server og bare vil kunne gøre simple ting selv vil måske have glæde af at læse videre. Der er ikke meget for ASP-folket. Profdoc har sørget for det meste, men der er måske lidt interessant at hente under A, C og D. XMO-folk med lokal server kan roligt læse videre og skal blot erstatte Æskulap med XMO relevante steder. af Tyge Fogh A. Opsætning af login til Windows B. PC på netværket C. Automatisk start D. Undgå forespørgsler om programstart E. Passwords Ingredienser: En server med Microsoft Server 2003 En PC med Windows XP Har du en Server 2008, Vista eller Win7 vil skærmbillederne og vejen gennem menuerne måske være anderledes, men med lidt ekstrapolering vil du højst sandsynlig alligevel nå i mål. Skærmbillederne er vist med såkaldt Klassisk visning. Det giver også nogle forskelle, hvis din XP er indstillet til XP-visning. A. Opsætning af login til Windows Gnidningsløs start frem til Æskulap login kræver 2 ting: Der må kun være oprettet en bruger på din PC og der må ikke være noget password for at starte Windows. Du må overveje om du kan leve med denne sikkerhedsrisiko. Hvis ikke, skal du måske en tur omkring E før du kan gå videre med B. Hvis du har flere brugerkonti skal du starte med at slette alle konti undtaget den du plejer at logge på med. Dette er vigtigt, da du mister dine indstillinger, internetlinks, mails og andet godt, hvis du sletter den forkerte konto. 1. Klik Start">Indstillinger>Kontrolpanel. Kontrolpanel åbner. Hvis kontoen Tyge skal bruges fjernes først Mask10 og Gæst. Herefter omdøbes Tyge til Mask10" 2. Dobbeltklik Brugerkonti. 3. Klik på den konto du vil slette. Nyt billede med muligheder. 4 Vælg Slette kontoen. Klik Ja,bevar filerne. Så har du ikke gjort noget uopretteligt 5. Gentag 3. og 4. indtil du kun har en konto tilbage. 6. Vælg denne konto. 7. Vælg Ændre mit navn og giv kontoen navnet Mask1 eller Mask2 eller... 8. Vælg Fjerne min adgangskode 9. Luk alle vinduer. Når du nu genstarter PCen indlæses Windows frem til skrivebordet uden afbrydelser. B. PC på netværket Din brugerkonto skal hedde Mask+tal fordi Profdoc har oprettet et antal brugere på din server benævnt mask1, mask2, mask3 o.s.v. medmindre du har ønsket noget andet. Så skal din brugerkonto selvfølgelig hedde Noget andet. Windows er i øvrigt ligeglad med om du skriver dit brugernavn med stort eller småt. Det samme gælder ikke for adgangskoder (undtaget i Jyske Bank). Her forudsættes at der ikke er password på dine brugerkonti på serveren. Ellers må du en tur omkring pkt. E hvis du vil have den gnidningsløse start. 14 Æskulappen December/Januar 2009
Profdoc har lagt dine data i en delt mappe navngivet Data. Denne mappe skal tilsluttes din PC som et netværksdrev. Det betyder bare noget lagerplads et eller andet sted som din pc opfatter som en harddisk Du har adgang til dine data på netværket. Du kan kontrollere at dette er rigtigt ved at dobbeltklikke Denne Computer og vil se der er dukket et netværksikon op som på forrige billede. C. Automatisk start Du skal have lavet en genvej til Æskulap: 1. Dobbeltklik Denne computer. Dobbeltklik F: 2. Dobbeltklik mappen Aeskuwin (Mon den hedder XMOwin i XMO?). Nu er du i mappen der indeholder Æskulapprogrammet og alle dine data. 3. Find et ikon der hedder Aeskulap eller Aeskulap. exe. Højreklik og vælg Opret genvej. Et nyt Æskulapikon med en lille pil i nederste venstre hjørne dukker op. Du skal som regel helt ned i bunden af Æskulapmappen for at finde det. Du skal bruge navnet på din server. Det findes lettest ved at dobbeltklikke på Denne computer på en allerede installeret PC. Tilbage til den nye PC: 1. Højreklik på Denne Computer. Vælg Opret forbindelse til et netværksdrev på menuen. Du ser nu dette billede: 4. Træk ikonet over på dit skrivebord. Du trækker et ikon ved at klikke på det, holde venstre museknap nede og så flytte musen med ikon hen hvor du vil have det. Nu starter Æskulap selvfølgelig som vanligt ved at dobbeltklikke på din skrivebordsgenvej. Men Æskulap skal starte af sig selv blot du tænder for din PC (Eller i hvert fald nå frem til Loginskærmen): 2. Skriv F: i feltet Drev 3. Skriv \\MinServer\Data i feltet Mappe. Du skal selvfølgelig skrive navnet på din server, ikke Min- Server 4. Klik på Udfør Færdig. 1. Træk Æskulapikonet ned på Startknappen, hen på Programmer og endelig på Start og helt ud i den mappe der åbner sig. Hvis du finder denne opskrift interessant er mappen formentlig tom. Slip musetasten når ikonet ligger i mappen. fortsættes side 16 Æskulappen December/Januar 2009 15
fortsat fra side 15 Æskulap vil nu starte automatisk næste gang du tænder for din PC. Har du andre programmer der skal starte når du tænder for din PC, følger du blot instruksen ovenfor og trækker en genvej til programmet over i mappen Start. Vær opmærksom på at der er en genvejspil på ikonet du lægger i startmappen. Hvis ikke, er det selve programmet du flytter eller en kopi af programmet og det kan sagtens give problemer. Bruger du XMO og ASP kan du trække Citrix-ikonet over i mappen Start. Så åbner Citrix login uden tastetryk. D. Undgå forespørgsler om programstart Du er desværre ikke helt færdig endnu. Windows giver en advarsel hver gang et program der ikke ligger på din PC, forsøger at starte. Du skal så tage stilling til om du ønsker det eller ej. Det ønsker du selvfølgelig med Æskulap. 1. Log på serveren som administrator. Har du ikke adgangskoderne, må du få dem fra Profdoc. Du ser nu dette billede: 1. Højreklik på den bruger du vil ændre og vælg Change Password 1. Start Microsoft Explorer 2. Vælg Funktioner > Internetindstillinger 3. Vælg Sikkerhed > Lokalt Intranet > Websteder 4. Gem og luk Skriv hvad du har lyst til 2 gange Hvis du ikke vil have et password, lader du blot begge felter være tomme. 4. Fjern alle fluebenene og klik Avanceret 5. I feltet Føj dette websted til intranetzonen stå formentlig allerede navnet på din server. Hvis ikke, skriver du file://minserver i feltet. 6. Klik herefter Tilføj og Luk Nu får du ingen advarsler mere. E. Passwords Vil du have password for overhovedet at starte Windows går det ikke helt automatisk, da du undervejs skal logge på Windows. Password til Windows gælder også for adgang til din Server. Dvs. sætter du f.eks et password på brugeren mask10, nægter serveren at lade dig få adgang. Koordinering af passwords klares fra serveren: Efterord Opskrifter af denne type kan også findes på nettet og kommer måske på Profdocs nye helpdesk. Men finder du denne instruks nyttig og kunne bruge andre, laver jeg gerne nogle flere. F.eks Opsætning af fjernskrivebord Printeropsætning the easy way Automatisering af billig backup Opskrift med lidt flere billeder kan findes på www.aeskulabruger.dk 16 Æskulappen December/Januar 2009
Af Ole Klitgaard Ting i Æskulap programmet som jeg synes gør arbejdet lettere og hurtigere. Noter som jeg udarbejdede i forbindelse med Æskulap kurset på Lægedage 12. november 2009. 1. Journal forside CPR opslag via sundhedsdatanettet / internettet Er utroligt nyttigt ved passanter, men også til at se om patienterne er korrekt registrede, med egen læge, sygesikringsgruppe, kommune m.v. Funktionen aktiveres sådan: I topmenuen Vedligehold vælg System opsætning. Vælg fanebladet Diverse. Sæt hak i Online opslag aktiveret. Gem. Ny patient: CTRL+ALT+P CPR nummer indtastes Opret patient enter enter indsæt behandler gem. Kontrol af data på eksisterende patient: CTRL+R F8 (opdater patientdata) Bemærkningsfeltet Kommer frem med CTRL+B. Vises med et piktogram som en blyant, hvis der står noget i feltet. Feltet kan bruges til tlf. på pårørende, hjemmepleje personer med relation til pt en, evt. bemærkninger om patienten. Oplysninger som man ikke synes skal stå i selve journalen. Kode feltet Kan f.eks bruges til at markere de patienter der skal tilbydes A- influenza vaccination. F.eks bruger jeg V ved de patienter over 65 år der opfylder kriterierne for vaccination og U for kronikere under 65 år. Samt R for de patienter der gerne vil ringes op. Kode sættes: CTRL+R skriv i kodefeltet. Kode kan desuden sættes på mange patienter i relation til en patientsøgning i statistik modulet (se nedenfor). Finde patienter med en bestemt kode: I topmenuen vælg Statistik patientstatistik patientstatistik. I kodefeltet skrives den kode som man vil finde patienter med, f.eks R. Klik på Kør. Der skelnes mellem store og små bogstaver. Man kan hoppe ind i de enkelte patienters journal med CTRL+F5 Aftale/reminderfeltet. Dobbeltklik på en tidsaftale, åbner tidsplanen på den valgte aftale. 2. Universelle tastaturgenvej (dvs. virker næsten overalt i programmet) Webreq CTRL+ALT+W Komme til en patientjournals forside ALT A (tryk ALT, slip tasten, tryk A) Bruges f.eks hvis man i F11- menuen læser et udskrivningsbrev og gerne vil finde patienten frem. Frasekartotek Redigere fraser: CTRL+ALT+F Genvej til at indsætte fraser: CTRL+mellemrumstangent Gem+luk F12 (i stedet for ESC + svare ja til at gemme) Hjælp. F1. Kopier patientens CPR til udklips holder, til brug i medicinprofilen eller andre steder: SHIFT+CTRL+C 3. Udseende af Æskulap, læsevenlighed. Diverse opsætninger. Default størrelse på bogstaver og skrifttype i overblikjournal ændres her I topmenuen vælg Vedligehold Systemopsætning Vælg f.eks skrifttype f.eks Arial, størrelse 11. Ændringer gælder for alle brugere, og på alle computere i klinikken. Generel størrelse i hele systemet Skalering I topmenuen vælg Vedligehold Brugerkartotek vælg den konkrete bruger F6 ( Ret ) sæt hak i Skalering. Vælg skaleringsgrad (vælg mellem Høj (dvs. store bogstaver), mellem og lav). Gem. Genstart Æskulap før virkningerne kan træde i kraft. Ændringerne gælder kun den enkelte bruger, på en konkret computer. Hver bruger kan derfor tilpasse det individuelt. Tilpasning af vinduer og menuelementer Sæt muse pilen på den linje eller det vindue der skal flyttes, tryk venstre musetast ned, træk vinduet ved at flytte musen, slip musetasten. Gem ændringer SHIFT+CTRL+G. 4. Regningsmodulet. Ydelsesnumre kan gives hurtigkode Eks: i stedet for at skrive 7108 kan man skrive: HB. Vedligehold Ydelsesopsætning Ydelseskartotek. Eksempler på hurtigkoder, som jeg bruger: HB (7108), CRP (7120), TY (tympanometri, 7117), SÅR (2112) I regningsbilledet, F8 fortsættes side 22 Æskulappen December/Januar 2009 17
Fællesmøde mellem Profdoc og Æskulap brugerforenings bestyrelse Af Ole Larsen (med tilføjelser af Ole Klitgaard) Den 28/8-09 kl. 9.00 14.30. Hos Profdoc, Haraldsvej 60, 8960 Randers. Deltagere: Profdoc: Anita Christensen, Freddy Christensen, Henrik Thuren og Erik Andersen Æskulaps bestyrelse: Ole Klitgaard, Ole Larsen, Kim Rønhoff, Michael Bjarnhof, Mona Modahl og Lars Johansen 1. Rundvisning i Profdoc's nye lokaler i Randers Henrik viste bestyrelsen rundt i de nye lokaler, Profdoc var endnu ikke kommet helt på plads, men det virkede lovende med gode pladsforhold både til support, bogholderi teknik og direktion. 2. Samarbejdet mellem Profdoc og brugerforeningen Efter at Anita og bestyrelsen var kommet af med de værste frustrationer over samarbejdet i den forløbne periode (de kunne ikke lide at vi skriver om tingene som vi oplever det) endte det med et godt og konstruktivt møde, hvor det blev besluttet at eventuelle problemer skulle tages i opløbet, så de ikke voksede sig store. a. Samarbejdsaftale Herefter blev Freddy's og Ole K's oplæg til samarbejdsaftale gennemgået punkt for punkt og diskuteret og der blev opnået kompromis om denne. Det blev i enighed besluttet at Ole K skulle renskrive samarbejdsaftalen og rundsende den til endelig godkendelse af Profdoc og bestyrelsen. Det blev desuden aftalt, at samarbejdsaftalen skulle tages op til vurdering ved et fællesmøde en gang årligt. b. Fremgangsmåde ved testning af nye versioner af XMO/Æskulap Det blev aftalt at nye versioner, der skal komme 2 gange årligt (april og oktober) skal testes af betatestere. Efter diskussion af antallet blev det aftalt, at der skal være ca. 10 som nu og ikke 4 som primært forslået af Profdoc, da bestyrelsen ikke mente at det var tilstrækkeligt til at opfange fejl, da vi som brugere arbejder meget forskelligt. Der skal testes på lignende måde i fremtiden på ASP programmet. 3. Status fra bestyrelsen på den tilsendte XMO og XMO-OTO (serverversion) Bestyrelsesmedlemmerne havde fået tilsendt en disk med disse programmer til test og kommentarer. Det blev bemærket, at der stadig er nogle uhensigtsmæssigheder i programmet der bør rettes. Ellers fungerer XMO nogenlunde, ligner på mange måder det velkendte Æskulap. Flere bestyrelsesmedlemmer efterspurgte muligheden for at kunne åbne flere vinduer på samme skærm (alternativt på 2 skærme), og at kunne ændre i størrelsen på vinduerne. Denne funktion i Æskulap letter redigeringen af f.eks attester og lignende, hvilket ikke er muligt i den nuværende version. Profdoc var ikke uvillig til at prøve at se på dette. Ole K nævnte problemet med at XMO ikke indeholder mulighed for skalering (mulighed for at ændre størrelsen for alt i Æskulap på én gang), som der findes i Æskulap i dag. XMO kan kun køre med én størrelse bogstaver (i rammer, vinduer m.v.). Profdoc lovede a se på om denne mulighed kunne indføres igen, evt. med kun 2 forskellige størrelser (normal + større) Ole L havde en række eksempler på uhensigtsmæssig navigering i XMO. Ole L bemærkede at den tilsendte XMO-oto version indeholdt hans kliniks data uden at være anonymiseret, Henrik lovede at den ikke ville blive sendt ud i denne version!!! Henrik opfordrede til de udsendte CD er skulle destrueres. Vi talte om minimodulerne. Henrik vil gerne hvis vi fra Brugerforeningen kommer med et bud på hvordan standard opsætningen skal være. Dvs. Henrik vil gerne vide hvilke moduler de fleste læger kan tænkes at bruge. Som det er nu er alle minimoduler sat til og det kan give et forvirrende udtryk. 4. Status på XMO/æskulap i forhold til 3. part. a. FMK projektet Henrik kunne oplyse at Profdoc havde 6 installationer i gang i pilotprojektet. Projektet forløb godt, det største problem var imidlertid hastigheden, varede ifølge en tester 10-15 sek. før svar. At man var klar over dette hastighedsproblem i styregruppen og tog hånd om dette. Erik og Henrik havde en klar fornemmelse af det det primært var Receptserveren der var årsagen. FMK del-projektet skulle angiveligt slutte ved årsskiftet. Henrik håbede på/forventede at FMK var klar til mere bred udrulning i oktober 2010. (på bestyrelsesmødet dagen før var der dog oplysninger fra andre kilder, som vurderede at FMK først ville være klar til udrulning i sommeren 2011) Erik kunne oplyse, at al ordination fra XMO/Æskulap foregår lokalt i eget program og der derefter sker en synkroniseringen mellem FMK og eget program. Sekretæren kan som nu lægge recepter til godkendelse og først når lægen godkender, effektueres synkroniseringen. Andre programmer arbejder direkte i FMK. Fordelen ved den måde som Profdoc gør det på, er at man kan lave recepter selvom kommunika- 18 Æskulappen December/Januar 2009
tionen med FMK er nede. I de andre lægesystemer vil man slet ikke kunne lave en recept, eller se medicinkortet, når kommunikationen er nede. Speciallægerne får samme system. Erik oplyste, at man kunne hente den medicin, man ønskede at få ned på sin egen medicindatabase, men af juridiske grunde skal man nok være varsom med at filtrere noget fra. Hvis FMK af en eller anden grund er nede, overgår systemet til den velkendte edifactforsendelse. b. Medcom herunder dosisdispensering. Æskulap og XMO får i næste programversion dosisdispensering. Versionen skulle komme ud før lægedage. Desuden er dosisdispensering er en del af FMK når det engang bliver udbredt. Den danske vaccinationsdatabase skal integreres i FMK. Når det er implementeret vil alle vaccinationsoplysninger på borgerne findes eet sted, nemlig i FMK!! Smart. c. Sentinel Fejl i datafangst er rettet. Nyeste version af Sentinel 3.1 har Profdoc indtil videre blokeret for, da der lægges op til at, alle edifact meddelelser både ind- og udgående, skal sendes ind i sentinel systemet. Det eneste der ikke sendes er journalnotater. Der var i bestyrelsen betænkelighed ved dette, Lars vil tage dette spørgsmål op i PLO s IT udvalg. d. KOL og ICPC2 KOL-journalen er gået i gang, Flemming Lyng har lavet udkast til design. Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Lars, Ole K, Clemme og Berit Lassen, til at arbejde videre med KOL journalen, så den den kan blive implementeret i næste programversionversion. Angående ICPC-2 kunne Henrik og Erik oplyse, at de har lavet en analyse, for at finde ud af, hvad der skal programmeres. Basis kravene er så omfattende at man lige så godt kunne implementere hele pakken? Også her er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Ole K, Clemme, Lars og Michael B. ICPC-2 er lovet færdig til før lægedage. Ole K og Clemme skal undervise i Æskulap inkl. ICPC-2 på Lægedage (torsdag den 12.11.09). Programmet skal desuden certificeres af Dak-e, derfor skal der turbo på programmeringen nu. Erik Falkø vil som tidligere kunne kontaktes som konsulent. e. Blanket projektet dette går stille og roligt, Det drejer sig kun indtil videre om de kommunale LÆ attester. f. Max.Manus talegengivelse I test hos Alf, desværre har der været problemer med integrationen med Æskulap/XMO. Så det virker faktisk ikke på nuværende tidspunkt undtagen hos ALF. Det vides ikke hvornår en løsning mellem Profdoc og Max- Manus teknikere findes, men måske før Lægedage. 5. Vores forventninger til næste version af XMO/Æskulap a. XMO almen, oto og afthal b. Profdoc og Brugerforeningen Næste version skal ud før Lægedage. Testfasen skal starte omkring 1.oktober for at programmet kan være klar til Lægedage. Den væsentligste programfornyelse bliver ICPC-2. Måske når KOL journalen at komme med, men dette er usikkert. Der kommer nogle program rettelser der skal øge hastigheden i Æskulap. Undervejs under de andre dagsordenspunkter er der diskuteret næste programversion. 6. Tekniske spørgsmål a. XMO/Æskulap hastighed Hastighedsproblemerne i Æskulap arbejdes der fortsat med. Det er et meget komplekst problem, idet mange ting har indflydelse herpå. Man vil optimere Æskulap programkoden. Desuden vil der blive lavet et fix der skal bedre opstartshastigheden af Æskulap, ved at start-filerne lægges på den lokale computer. Der sker løbende er konvergering mellem XMO og Æskulap, idet motoren efterhånden er den samme i begge systemer. b. ASP lokal server Profdoc vil fortsat både levere en ASP løsning og en lokal server løsning Ved ASP kræves MPLS internetlinjer, ved lokal server kan både anvendes Router/ADSL og MPLS c. Teknologi skift. I) Advantage og Oracle database. Der er forskel på Advantage og Oracle database programmerne. Oracle er hurtigere og mere pålidelig. Profdoc vil gå over til Oracle og vil tilbyde denne til kostpris. Det er besluttet at lokal server versionen af XMO skal køre med Oracle (ASP versionen med central server kører nu med Oracle databasen) men Æskulap kommer ikke til at kunne køre Oracle, men skal fortsætte med Advantage databasen. II) Windows og Novell Novell serverprogrammet vil blive udfaset, da der er problemer med at få personale, der har forstand på Novell. Novell er på vej ud. Ny serverinstallationer vil blive Windows servere. Indtil videre er det kun Windows 2003 server der kan brugers. Men der arbejdes fra Profdoc med at det på et tidspunkt bliver muligt at anvende Windows 2008 server. Denne fortsættes side 23 Æskulappen December/Januar 2009 19
ÆSKULAP BRUGERFORENINGS ÅRSKURSUS 2010 Fredag den 26. marts 2010 Trinity Konferencecenter, Fredericia Målgruppe: Praktiserende læger samt praksispersonale og andre med interesse for emnet. Kurset fokuserer på Æskulap og XMO. Kurset er godkendt i Efteruddannelsesfonden for én dag. Form: Éndagskursus med mulighed for deltagelse i middag, socialt samvær og overnatning. Foreløbigt program: Traditionen tro byder kurset på en status på programudviklingen, både i Æskulap og XMO, samt tanker om og visioner for den fremtidige udvikling. Der er der fokus på den udvikling, der er sket på både den kommercielle og den programmæssige side. Hvad betyder ændringerne i programmet for min brug af det i dagligdagen? Formiddagens program indeholder desuden et indslag om FMK (Fælles Medicin Kort). Om eftermiddagen er der workshops. Tema: Udvikling af programmet hvad betyder det for brugeren? Workshops omfatter: Sandkassen Kom og lær nye tips og tricks under vejledning af medarbejdere fra Æskulap/ProfDoc. Sandkassen er åben under hele kurset, om formiddagen dog forbeholdt praksispersonalet. Supporten hyppigt stillede spørgsmål. Hvad kan du selv gøre, når der er problemer? Fælles Medicin Kort (FMK) Få en demonstration af hvad det er og hvad det kan Få ideer til, hvordan du håndterer e- konsultationer, e-receptfornyelser og e-tidsbestilling. Statistikmodulet i Æskulap Hvad kan det bruges til, og hvordan fungerer det? Ovenstående program er foreløbigt der kan ske ændringer. Det endelige og detaljerede program vil fremgå af Brugerforeningens hjemmeside www.aeskulabruger.dk og vil desuden blive annonceret på Brugerforeningens debatforum. Kurset er i stil med tidligere års ikke sponsoreret. På gensyn 26. Marts 2010 til Æskulap Brugerforenings kursus! Venlig hilsen Kursusudvalget