Bygninger Bygningsreglement Energimærkning Udendørs belysning LED Armaturer Lyssætning Dagslysstyring Energirigtigt byggeri KNX-løsninger Solenergi Varmegenvinding Indeklima Vandhaner Cirkulationspumper Temperaturstyring Produktansvar Lovgivning og tilskud Nye energikrav Dokumentation Salg af energibesparelser Mød energikonsulenten ESCO nyenergı ET SPAREMAGASIN FRA LEMVIGH-MÜLLER Guide til energibesparelser i private og offentlige kontorer og institutioner
Indhold NYE LYSKILDER Side 11 Nye REGLER Side 4 SKIFT LAMPER Side 8 STYR LYSET Side 44 Lovgivning og tilskud Bygninger 4 BR 10 Det nye bygningsreglement 7 Klassificering og overblik Energimærkning er nødvendig 8 Nye lamper på p-pladsen Netto bruger sin sunde fornuft 11 Fremtidens lyskilde LED-program fra Philips 12 Energieffektive lyskilder Energispareprogram fra OSRAM 14 Helsingør tænker nyt Lys med specialfremstillede armaturer 17 Produktansvaret flytter Udskiftninger kræver ændringer 18 Det gode indeklima Ventilation i børnehave 20 Produkter til bedre indeklima Justering af ventilation og støj 32 Nye pumper i skolen Grundfos har nye løsninger 35 Varmepumper i kaskade Sammenkobling giver nye muligheder Udgivet af Lemvigh-Müller A/S, september 2011 Ansvarshavende redaktør: Marketingdirektør Kim Øxenholt, Lemvigh-Müller A/S Redaktion: Jørgen Høg, Datagraf Kommunikation, Anna Trojel, Henrik Gammelmark, Lemvigh-Müller A/S Tekst: Helle Bak Klausman, Julie Petersen, Morten Houring, Datagraf Kommunikation Foto: Das Büro Design og tryk: Datagraf AS 2
SPAR VARME Side 28 GOD Ventilation Side 48 LYS med intelligens Side 54 OPTIMALT BYGGERI Side 18 Lovgivning og tilskud 37 Gulvvarme i to versioner Roth leverer i to byggehøjder 38 Miljøvenlige vandhaner Nye armaturer kan spare energi 42 Kolde korridorer Optimering i serverrum 44 Visionært lys Danmarks Designskole viser vejen 46 Løsninger til dagslysstyring Besparelser op til 80 procent 48 Det moderne byggeri Børnehave udnytter alle muligheder 51 Intelligent bygningsstyring Løsninger med DALI og KNX 60 Sol over landsbanken Solceller giver fornuftigt afkast 62 Hjælpen er nær Uvildigt videnscenter tilbyder hjælp 63 Tjen penge med ESCO En ESCO-aftale hjælper økonomien 64 Hjælp fra energiselskabet Rådgivning om effektiv energianvendelse 64 Sælg dine energibesparelser Få tilskud til investeringer Fang STRØMMEN Side 60 3
Lovgivning og tilskud BR Bygningsreglement 10 Nye regler nye standarder Dagslys. Ventilation. Varme. Zoneopdelt lys. Bygherrer, arkitekter og ingeniører skal tage mange hensyn, når der bygges nye ejendomme i Danmark. Alt er bestemt af et nyt bygningsreglement: BR10. Lemvigh-Müllers nye hovedsæde i Herlev vest for København er projekteret og opført, før BR10 trådte i kraft, men det velfungerende firmadomicil lever på en række væsentlige punkter alligevel op til de nye standarder. Se her, hvordan Lemvigh-Müller følger reglerne i BR10 Varmegenvinding Hos Lemvigh-Müller ventileres selskabets nye domicil efter det såkaldte VAV-princip (Variable Air Volume). Det betyder, at luftskiftet i lokalerne reguleres efter det aktuelle behov i de specifikke rum. VAV stiller større krav til styring, da løsningen kræver tilbagemelding fra rummene. Det sker mest effektivt i form af CO 2 -meldere, der afgør, om ventilationen skal øges. VAV-løsningen bliver dyrere i anlægsfasen, men det reducerede energiforbrug til ventilation og luftskifte gør, at de ekstra anlægsudgifter tjener sig rigeligt hjem igen i byggeriets levetid. Genindvinding af varme skal sikre, at den varmeenergi, som findes i afkastluften, altså den luft, som suges ud af bygningen, bruges til at opvarme den nye friske indblæsningsluft, inden den sendes ind i lokalerne. Varmegenvinding foregår i ventilationsanlæggets veksler. I Lemvigh-Müllers hovedsæde er der installeret særlige ventilationsaggregater med varmegenindvinding på mere end 70 procent, som således også opfylder kravet i BR10. Fakta om BR10: Læs mere under afsnit 8. Installationer, 8.3 Ventilationssystemer, Stk. 6: Ventilationsanlæg skal udføres med varmegenvinding med en temperaturvirkningsgrad på mindst 70 pct. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. 4
Effektiv belysning El er særligt belastende for energiregnskabet, eller energi rammen i en bygning. Ved dimensionering af et nyt byggeri, skal elforbrug indregnes med en kalkulationsfaktor på 2,5 i forhold til varme. Det gælder derfor om at reducere sit elforbrug mest muligt. Da belysning, sammen med ventilation og køling, er særligt strømforbrugende, er der også her behov for at installere de mest effektive lyskilder. I Lemvigh-Müllers domicil er den daglige belysning i kontorer, mødelokaler, undervisningsrum og kantine udført med nogle af de mest energieffektive lyskilder og tilhørende armaturer, som på bedste vis sikrer høj virkningsgrad for belysningen. Med lyskilder, der har en effektivitet større end 50 lumen*/watt, har Lemvigh-Müller opfyldt de nyeste krav på området, specificeret i BR10. Fakta om BR10: Læs mere under afsnit 6. Indeklima, 6.5 Lysforhold, 6.5.3 Elektrisk belysning, Stk. 2: Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energi effektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys, skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. *Lumen er et fagudtryk, som angiver hvor meget lys en lyskilde udsender i alle retninger. Styring af dagslys Dagslysstyring har stor betydning for det samlede energiforbrug for bygninger, og i dag er det derfor et krav i det nye bygningsreglement, BR10. Hos Lemvigh-Müller har man tænkt dagslyset ind i byggeriets design. Ikke nok med at selskabet har anlagt et stort atrium med ovenlysvinduer for at tilføre dagslys til husets kerne, man har også projekteret markante vinduesarealer i husets facader for at gøre det muligt at tilføre mest muligt gratis dagslys for derved at minimere forbruget af kunstig belysning på husets etager. Luxmålere måler konstant lysniveauet i lokalerne og supplerer afhængigt af behov med kunstig belysning, så der opretholdes den korrekte minimumsbelysning på arbejdspladserne i henhold til reglerne på området (DS700). I dagtimerne vil armaturerne oftest være slukket eller kraftigt dæmpet, og i de mørke perioder vil lysarmaturerne være dominerende. Fakta om BR10: Læs mere under afsnit 6. Indeklima, 6.5 Lysforhold, 6.5.3 Elektrisk belysning, Stk. 2: Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energi effektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys, skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. Zoneinddeling Zoneinddeling handler om at styre et rums belysning, så man sikrer, at energien bliver brugt, hvor den gør mest nytte. I et typisk kontor vil der være mere lys i nærheden af vinduerne, fordi dagslyset bidrager til den samlede lysmængde. Jo længere man bevæger sig væk fra vinduerne, jo mindre dagslystilskud vil man kunne opnå. Zoneinddeling betyder, at man opdeler lokalet i separate lyszoner og afpasser mængden af kunstigt lys fra armaturerne efter det aktuelle behov i de enkelte zoner. Zoneinddeling skal nu, som hovedregel, installeres, jævnfør BR10. Der findes forskellige automatikløsninger på markedet til zoneinddeling, både for to og tre zoner. Hos Lemvigh-Müller er zoneinddeling realiseret ved hjælp af bevægelsesmeldere med indbyggede lux-målere, som derved regulerer belysningen i separate zoner. Fakta om BR10: Læs mere under afsnit 6. Indeklima, 6.5 Lysforhold, 6.5.3 Elektrisk belysning. Stk. 4: Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. 5
Varme Pumper: Et sikkert kort til besparelser Udskiftningen af ældre pumper til moderne trykstyrede pumper fra Grundfos er enkel, og faldet i energiforbruget er så stort, at den nye pumpe har betalt sig selv tilbage på ganske få år. I Kalundborg kommune er man i gang med en større renovering, der skal spare penge på energien i kommunens bygninger. Udgangspunktet var de obligatoriske Energimærkningsrapporter, som siden 2006 har skullet udføres for offentlige bygninger. I Kalundborg Kommune viste rapporterne, at der kunne spares betydelige mængder på driftsbudgettet.»energimærkerne var grundlaget for, at politikerne gav penge til projektet. Udgangspunktet var, at vi skulle investere 25 millioner, som ville give en besparelse på 5 millioner om året, altså en tilbagebetalingstid på mindre end 5 år,«siger John Kristensen, bygningskonstruktør for Kalundborg kommune og projektleder for energibesparelserne. Siden har det vist sig, at både investering og besparelse i første omgang bliver lidt mere beskeden, men udskiftning af cirkulationspumper har vist sig at være en pålidelig kilde til besparelser.»pumpeudskiftningerne har vist sig at være noget af det bedste. Fordi der er en direkte og hurtig besparelse, og så er en pumpe nem at komme til. Groft sagt er det bare at pille den gamle pumpe ud og sætte den nye til,«siger John Kristensen. En moderne cirkulationspumpe til varme- og brugsvand regulerer ydelsen efter bygningens behov. Er der brug for meget vand, skrues der op for motoren i pumpen. Falder behovet, falder pumpens ydelse og dermed også dens energiforbrug. Det betyder, at pumpen aldrig bruger mere energi, end højest nødvendigt. Ældre pumper regulerer til gengæld typisk slet ikke, men leverer en konstant ydelse uanset bygningens behov. 82.000 kwh om året Cirkulationspumperne gik igen i rigtig mange af kommunens energimærkningsrapporter. Hele 69 af kommunens bygninger gemte på gamle pumper, der med fordel kunne skiftes.»da de gamle pumper blev monteret, var fokus på energiforbrug i samfundet mindre, end det er i dag, og den teknologiske udvikling har betydet, at pumper i dag kan konstrueres væsentlig mere intelligent end tidligere,«forklarer Henrik Bach hos Urhøj Smedje, der står for installationen af de nye Grundfospumper i Kalundborg Kommune.»Det er ligesom at skifte sin gamle bil, den nye kører også længere på literen. Det er simpelthen udviklingen i teknologien. I dag er pumperne trykstyrede, det vil sige, at jo flere radiatorventiler, der åbner, jo mere vand er der behov for, og så gearer pumpen op for at levere det. Omvendt betyder det også, at lukker vi ned for ventilerne, så gearer pumpen ned i hastighed,«siger Henrik Bach. n Kalundborg Kommune 69 bygninger skal have skiftet cirkulationspumper. Estimeret tilbagebetalingstid for de nye pumper: 3,8 år. Årlig besparelse: Ca. 82.000 kwh. 32
Vicevært Niels Bjerre (til venstre) fra Løve Skole er glad for de nye installationer, de letter nemlig også hans arbejde. Der er færre justeringer af anlæggets drift, da Grundfospumperne er trykstyrede. Skrues der ned for skolens radiatorventiler, skruer anlægget selv ned for ydelsen, og det sparer på energien. Kalundborg Kommune forventer en besparelse på knap 2.000 kwh om året på Løve Skole alene på grund af den nye pumpe. Henrik Bach (højre) fra Urhøj Smedje står for installationen af de nye pumper i alle kommunens bygninger. Kommunenes nye pumper kan optimere energiforbruget helt op til 60 procent. Styringspanelet til det nye fyr og pumpeanlæg på Løve Skole i Kalundborg. Panelet sikrer minimal manuel indblanding, for det regulerer selv ydelsen efter skolens behov. 33
lysstyring varme Ventilation Solenergi Det moderne og energirigtige byggeri Den integrerede børnehave Sanseslottet i Kolding anvender de nyeste typer installationer. Målet er at opnå det bedste indeklima, den bedste belysning og det laveste energiforbrug. Kolding Kommune har en målsætning om at være en af landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Den målsætning er børnehaven Sanseslottet med til at indfri, blandt andet takket være anvendelsen af KNX til de intelligente installationer. KNX er en europæisk standard inden for bygningsautomatik.»det er nødvendigt for bygherrer og deres rådgivere at bruge intelligente bygningsinstallationer, da det energikrav, som ligger i energiklasse 1, ikke kan opnås alene ved bedre isolering. Det kræver alternativ energi og optimering af energianvendelsen. Alt det ligger i KNX,«fortæller Morten Grønbæk Nielsen, der er projektleder hos el-firmaet Tidemann & Enevoldsen, som har projekteret installationerne. Da Kolding Kommune i 2008 igangsatte Energihandlingsplan II, som dækker fra 2008-2015, var ét af målene at sænke energiforbruget i offentligt ejede eller lejede bygninger. Samtidig skal de energibesparelser, som kommunen tidligere har haft succes med at få gennemført, fastholdes. Det skal ske via energistyring, energibesparende foranstaltninger og bevidste økologiske disponeringer. Der blev formuleret særlige krav i forbindelse med byggeriet af den integrerede børnehave Sanseslottet. Formålet var at udfordre den traditionelle byggestil med eksperimenterende nye initiativer for på den måde at opnå ny viden om energirigtigt og klimavenligt institutionsbyggeri. Solpaneler på taget De tre pyramider på taget af den 1.100 kvadratmeter store bygning ligner arkitektonisk pynt, men et nærmere eftersyn afslører en række solpaneler. De sidder placeret, så en af pyramidesiderne er vendt direkte mod solen hele dagen. Det giver en meget effektiv udnyttelse af energien, og solpanelerne producerer 10.000 kwh om året. Til sammenligning bruger et almindeligt parcelhus omkring 6.000 kwh. Belysning Indenfor i børneinstitutionen sikrer KNX-produkter kontrollen af luftudskiftning, lys og varme. Sanseslottet anvender dagslysstyring, og bevægelsesmelderen, som styrer lyset, bliver også brugt til at regulere ventilationen, som ikke er nødvendig, når rummet er tomt. 48
Sanseslottet en integreret børnehave i Kolding Kommune er en moderne lavenergibygning med en lang række af udstyr til at holde energiforbruget nede. Skumringsrelæer på bygningen styrer udelyset. KNX sikrer kommunikationen mellem de mange produkter. En vejrstation fodrer installationen med informationer om vind og udetemperatur, som bruges til regulering af temperatur og ventilation.»én af de indlysende fordele ved KNX er, at det er et åbent system, hvor vi har flere muligheder for at vælge komponenter og leverandører, og hvor man med den efterfølgende service og vedligeholdelse er frit stillet. Tidligere har kommunen været bundet til leverandøren af systemet, og hvad gør man så, hvis leverandøren går fallit, eller hvis man ønsker at få andre til at servicere systemet?«siger Morten Grønbæk Nielsen. En CO 2 -sensor regulerer ventilationen, så der tilføres mere luft, når der er mange mennesker i lokalerne.»det vigtigste er den daglige komfort. Ingen skal tænke på, om tingene kører, de kører bare. Hvis de ikke kører, er det nemt at tage kontakt til vores teknikafdeling eller til installatøren og få tingene i orden,«forklarer børnehaveleder Marianne Dupont. Ambitiøse mål Energihandlingsplan II harmonerer med Koldings øvrige ambitiøse mål om at være én af landets førende kommuner, primært inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse, herunder reduktion i udledning af CO 2. Kommunen har med sin Energihandlingsplan II blandt andet for sine egne kommunale bygninger sat sig overordnede mål for reduktion af energiforbrug: Vandforbrug: 10 procent. Elforbrug: 8 procent. Varmeforbrug: 11,5 procent. 49
lysstyring varme Ventilation Solenergi Teknikrummet, hvor Morten Grønbæk Nielsen, projektleder hos el-firmaet Tidemann & Enevoldsen, kan holde øje med, om systemet kører rigtigt. Da de indbudte entreprenører, som skulle byde på byggeriet i 2009 fik præsenteret opgaven, var der på daværende tidspunkt også ganske skrappe krav. Udover at Byggeriet skulle overholde Bygningsreglementet BR08 s krav om energiforbrug i henhold til Lavenergiklasse 1, havde Kolding kommune yderligere følgende krav: Effektiv isolering Udnyttelse af solindfaldsvarme Styring af varmeanlæg efter udetemperatur samt ur og kalender Effektiv varmegenvinding på ventilationsanlæg Behovsstyring af varme, belysning og ventilation vha. CO 2 -, temperatur- og fugtfølere samt bevægelsesmeldere Dagslysstyring samt zoneopdeling af lys Pumper, motorer og ventilatorer forsynes med frekvensomformere Motorer og ventilatorer skal være på spareventilatorlisten. n Tæt på det forventede Trods vanskeligheder sparer Sanseslottet 24 procent på varmeforbruget. Institutionen har nu været i brug mere end et år. Har de utraditionelle løsninger givet kommunen ny viden?»institutionen er endnu ikke helt i mål energimæssigt, som vi havde håbet på,«erkender energikoordinator Lars Højensgård, Kolding Kommune.»Vi har haft nogle mekaniske problemer med nogle ventiler. Det har betydet et noget større varmeforbrug end forventet, men omvendt har den tekniske løsning så til gengæld kunnet opsamle data og synliggjort, at der var noget galt. Nu da vi har fået rettet de fleste fejl, kan vi se, at vores forbrug er meget tættere på det forventede og som ingeniørerne har beregnet,«siger han. På trods af disse indkøringsproblemer har institutionens første tal alligevel vist reduceret energiforbrug i forhold til kommunens øvrige institutioner, bl.a. med 24 procent besparelse på varmeforbruget. Isoleret set er målet for kommunens Energihandlingsplan II nået for den nye børnehave, men med de nyeste tal, vi måler på stedet, kan det kun gå fremad med at indfri forventningerne. n Besparelse varmeforbrug Besparelse elforbrug Besparelse vandforbrug 24,2 procent 10,5 procent 48,0 procent BR10 BR08 blev i juni 2010 erstattet af den nye BR10 bygningsreglement. På trods af at det tilladelige energiforbrug i dag ifølge BR10 for nye bygninger er reduceret med 25 procent i forhold til BR08, er kravet endnu ikke så restriktivt som udtrykt i BR08 s Lavenergiklasse 1, som Kolding kommune designede Børnehaven Sanseslottet efter. 50
ABB A/S Meterbuen 33 2740 Skovlunde T 44 50 44 50 abb.dk@dk.abb.com www.abb.dk EXHAUSTO A/S Odensevej 76 5550 Langeskov T 65 66 12 34 exhausto@exhausto.dk www.exhausto.dk Oras Armatur A/S Strevelinsvej 12 7000 Fredericia T 75 95 74 33 info.denmark@oras.com www.oras.com/dk Servodan A/S Stenager 5 6400 Sønderborg T 74 42 47 26 info@servodan.dk www.servodan.dk Danfoss A/S, Salg Danmark Jegstrupvej 3 8361 Hasselager T 89 48 91 11 danfossdk@danfoss.dk www.danfoss.dk GRUNDFOS DK A/S Martin Bachs Vej 3 8850 Bjerringbro Barvne T 87 aplikacije 50 50 logotipa 50 Intra lighting info_gdk@grundfos.com www.grundfos.dk Osram A/S Dybendalsvænget 3 2630 Tåstrup T 44 77 50 00 denmark@info.osram.com www.osram.dk Siemens Danmark Borupvang 3 2750 Ballerup T 44 77 44 77 post.dk@siemens.com www.siemens.com colors Eisbär Alexander Maier GmbH Beckstrasse 3 Germany - 69412 Eberbach T +49 (0) 6271-919470 info@busbaer.de www.busbaer.de Intra Lighting Scandinavia A/S Birkelyngen 17 2680 Solrød Strand T 70 26 08 10 info@intra-lighting.dk www.intra-lighting.dk Philips Lighting Frederiks Kaj 6 process spot screen web ral RAL 1028 folija MACAL 9809-11 2450 København SV T 33 29 33 33 lighting.dk@philips.com www.lighting.philips.dk 0C 50M 100Y 0K Pantone 137 C / 137 U R255 G153 B0 RFF G99 B00 process 0C 0M 0Y 100K * 50C 25M 25Y 100K spot Pantone Proces Black screen R0 G0 B0 web R00 G00 B00 ral RAL 9005 folija MACAL 9889-00 * pri večjih površinah, novoletna čestitka itd Thermex Scandinavia A/S Faroevej 30 9800 Hjørring T 98 92 62 33 info@thermex.dk www.thermex.dk Elma Ryttermarken 2 3520 Farum T 70 22 10 00 info@elma.dk www.elma.dk LeanVent ApS Reskavej 6 4220 Korsør T 88 77 92 70 info@leanvent.com www.leanvent.com Roth Nordic A/Sprocess spot White Centervej 5 screen web 3600 Frederikssund T 47 38 01 21 service@roth-nordic.dk www.roth-nordic.dk 0C 0M 0Y 0K R255 G255 B255 RFF GFF BFF ral RAL 9003 folija MACAL 9829-00 Unotech A/S Snedkervej 2B 4600 Køge T 70 20 52 54 www.unotech.dk VANPÉE & WESTERBERG Enoc Enoc System Box 159 SE-33423 Anderstorp, Sweden T: +46 (0)371-588 160 Lindab Profil A/S Finnmarken 1, Jels 6630 Rødding T 73 99 73 73 profil@lindab.dk www.lindab.dk Riegens A/S Egestubben 16-26 5270 Odense N T 63 18 15 60 riegens@riegens.dk www.riegens.com VANPÉE & WESTERBERG A/S Transformervej 29 2730 Herlev T 44 85 90 00 info@vanpee.dk www.vanpee.dk ESYLUX Danmark ApS Birkemosevej 9a 6000 Kolding T 76 72 90 90 info@esylux.dk www.esylux.dk Nilan A/S Nilanvej 2 8722 Hedensted T 76 75 25 00 nilan@nilan.dk www.nilan.dk Schneider Electric Danmark A/S Industriparken 32 2750 Ballerup T 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk WEXØE A/S Lejrvej 31 3500 Værløse T 45 46 58 00 wexoe@wexoe.dk www.wexoe.dk 67
Bedre indeklima. Større komfort. Mindre energiforbrug. Det er hvad ny energi handler om. Energibesparelser og et mindre energiforbrug giver mening for de fleste. For nogle typer bygninger stilles der endvidere klare krav til, hvor meget energi der må bruges til at drive den. Resultatet er ikke kun et lavere energiforbrug, men også et bedre indeklima for dem, der opholder sig i bygningen. Lemvigh-Müller, som er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere for den tekniske installationsbranche i Danmark, har derfor ud givet magasinet ny energi. Målet er at give indblik i, hvordan tekniske installationer kan bidrage til et lavere energiforbrug og dermed lavere driftsudgifter i større offentlige bygninger og institutioner samt større kontorbygninger. Det kan den tekniske installatør hjælpe dig og din virksomhed med få gennemført. Som artiklerne i magasinet viser, vil investeringer i energibesparende foranstaltninger ikke kun give mærkbare resultater i form af øget komfort. Det giver også kontante besparelser på driftsregnskabet. Med venlig hilsen Lemvigh-Müller A/S www.lemu.dk Kontakt din lokale installatør