4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller, med dertilhørende forklaringer. Til sidst vil sammenfatning af de problemstillinger der ligger under dette projekts hensigter vil blive opstillet. For yderligere forklaring af hvordan modellerne er udarbejdet henvises til Bilag: Metode. På figur 7 ses leverancekæden i byggeriet ved de parter der oftest er i et byggeri. For yderligere forklaring af de forskellige parter henvises til Bilag: Metode. Leverancekæden figur 7. Leverancekæden i byggeriet. Råvareproducenterne leverer råvarer til producenterne, som producerer et produkt til byggevareleverandørerne. Dette foregår for mange varers vedkommende løbende og uafhængigt af de enkelte byggerier, da der leveres til byggevareleverandørernes lagre. Entreprenøren handler hos byggevareleverandørerne, og har ofte et begrænset antal leverandører, som handles hos, da der opstår profitgivende samarbejder i form af rabataftaler, som er usynlige for bygherren, og derfor et ekstra dækningsbidrag til entreprenøren. For større byggeelementers vedkommende leveres varerne direkte fra producenterne til entreprenøren. I denne forbindelse er byggevareleverandørerne ofte et gennemfakturerende led, hvor entreprenøren bestiller varen gennem byggevareleverandøren, men får den leveret direkte fra producenten. Byggevareleverandørerne forsøger ofte at få handlerne til at foregå således så vidt muligt. Entreprenøren udfører det egentlige opførelsesarbejde, og modtager teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten. Disse er ikke et egentligt led i leverancekæden, men er vigtige i kraft af deres indflydelse på valg af materialer og udformning. Arkitekten og ingeniøren vælger retningsliner for Side 15
Leverancekæden materialevalg ofte ved hjælp af forskellige produktkataloger, som de enkelte producenter stiller til rådighed. Produktkatalogerne findes i dag oftest i form af ringbind fra de enkelte producenter, og bliver opdateret ved at producenterne udsender retteblade, eller helt nye kataloger jævnligt. Det er dog tendensen at flere producenter ligger deres produktkataloger på Internettet i html-format. Det anslås at omkring 25 % af de danske byggevareproducenters produktkataloger er tilgængelige på Internettet [Bilag: Interviews]. Bygherren modtager det bestilte byggeri, og har i nogle tilfælde fået hjælp af en bygherrerådgiver gennem byggeprocessen. Bygherrerådgiveren er, som arkitekten og ingeniøren, ikke et reelt led i leverancekæden, men har i nogle tilfælde indflydelse på valg af materialer. De enkelte led i leverancekæden er underlagt forskellige rammer, som lovgivning, normer, tærskelværdier m.m. På figur 8 er leverancekæden beskrevet med udgangspunkt i de aktiviteter der er gennem et byggeri i forbindelse med leverancekæden fra initiativet fra bygherren til modtagelse af det endelige byggeri af slutbrugeren. I den efterfølgende beskrivelse henvises til denne model ved numre, som henviser til numrene på modellen. figur 8. Procesmodel, af de processer der er i forbindelse med leverancekæden af et byggeri. Med fed markerede pile beskrives en fysik leverance af varer. Rabatsystem Bygherren og eventuelt en bygherrerådgiver udarbejder, eventuelt i samarbejde med en arkitekt og ingeniør, materiale, som danner baggrund for udbudet (1). Det materiale der typisk ligger til grund for udbudet kan variere i form alt efter valg af entrepriseform. Forud for udbuddet (6), udformer entreprenøren et tilbud (2), hvor bl.a. tilbud fra leverandørerne indhentes (3). Når entreprenøren skal udforme et tilbud, består processen ofte af at entreprenøren indhenter tilbud fra byggevareleverandører, og får beregnet en arbejdsløn hos Byggeriets Arbejdsgivere på www.byg.dk, som danner grundlag for en vurdering af et tilbud [Bilag: Interviews]. Der laves en foreløbig aftale mellem entreprenøren og dennes leverandører om leverance af byggevarer hvis entreprenøren får byggeopgaven (7). Uafhængigt af det enkelte byggeri leverer råvareleverandørerne løbende råvarer til producenterne, som leverer varer til byggevareleverandørernes lagre (4) og (5). Markedet mellem producenterne og byggevareleverandørerne er præget af et indviklet rabatsystem, hvor byggevareleverandørerne får forskellige rabatter ud fra forskellige kriterier som loyalitetsbonus, mængderabatter, betalingssikkerhed osv. Når entreprenøren har fået tildelt byggeopgaven (6), går en planlægningsfase i gang, hvor entreprenøren efter endt projektering Side 16
planlægger selve udførelsen af byggeriet, og beslutter den logistiske del af leverancerne gennem udførelsen (8). Byggevareleverandørerne er kun i lille omfang med til denne planlægning, hvor de giver udtryk for hvornår de enkelte leverancer er mulige (9). Dette er hovedsageligt ved de større byggekomponenter som spær, elementer o. lign. Dette resulterer ofte i for dårlige leverancer, hvor produkterne bliver leveret på forkerte tidspunkter, eller de forkerte produkter bliver leveret [Bilag: Pengemagasinet]. Derefter sker den egentlige bestilling af byggekomponenter (10), som betyder, at byggevareleverandørerne kan påbegynde en koordinering af leverance og lagre (16). Denne koordinering forplanter sig ned gennem leverancekæden til producenterne (17) og råvareleverandørerne (18), som modtager bestilling på de varer byggevareleverandørerne ikke i forvejen har eller forventer at få. Dette betyder, at den egentlige leverancekæde kan begynde, hvor råvareleverandørerne kan levere råvarer til producenterne (18), som kan påbegynde deres produktion og levere til byggevareleverandørerne (17). Byggevareleverandørerne leverer varerne til entreprenøren som med teknisk bistand fra ingeniøren og arkitekten (14) kan udføre opførelsen af byggeriet (15). Leverancerne sker løbende, så entreprenøren så vidt muligt modtager de varer, der er behov for på de rigtige tidspunkter. Når byggeriet er færdigt (19), kan entreprenøren aflevere byggeriet til bygherren (20), som eventuelt afleverer byggeriet til slutbrugeren. Fysiske leverancer Punkterne (18, 17, 16, 15, 19 og 20) er den egentlige leverancekæde som vist i figur 7. Side 17
4.1 Materialeflow Materialeflowet gennem leverancekæden består af to forskellige flows. Det fysiske flow og det digitale flow, dette er illustreret på figur 9. For forklaring af de enkelte elementer se Bilag: Metode. Efterfølgende vil figur 9 blive forklaret. figur 9. Materialeflowet gennem leverancekæden. 4.1.1 Digitalt materialeflow Det digitale materialeflow består i dag hovedsageligt af pengestrømmen mellem de forskellige led i leverancekæden. Bygherren betaler direkte eller indirekte arkitekten, ingeniøren og entreprenørerne alt efter entrepriseform. Pengestrømmen går så ned gennem leverancekæden gennem hvert led. Producenternes produktkataloger findes i dag i nogen udstrækning tilgængelig på Internettet i html-format. Byggevareleverandørerne, entreprenørerne, arkitekten og ingeniøren henter oplysninger og inspiration Side 18
om producenternes produkter gennem Internettet, og i nogle tilfælde ved udleverede cd-medier. 4.1.2 Fysisk materialeflow Bygherren har direkte eller indirekte alt efter entrepriseform tegnet kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren. Entreprenøren henter tilbud fra byggevareleverandørerne ved større entrepriser, og handler med rabatordninger ved mindre opgaver. Byggevareleverandørerne handler hos producenterne, og markedet her er ofte præget af forskellige rabatordninger og andre aftaler. De fleste af producenternes produktkataloger findes i dag på fysisk form. Disse produktkataloger giver oplysninger om de forskellige produkter og inspiration til arkitekten, ingeniøren, entreprenørerne og byggevareleverandørerne, både mellem entreprenører og byggevareleverandør, men også mellem byggevareleverandøren og producenten [Bilag: Interviews]. I forbindelse med arkitekten og ingeniørens projektering udarbejdes tegninger og arbejdsbeskrivelser, som videregives til entreprenørerne som skal opføre bygningen. Tegningsmaterialet hos arkitekt/ingeniør er lagret som digitale tegninger, men længere nede i leverancekæden benyttes printede versioner af disse. Tegningsmateriale videregives til byggevareleverandørerne, så de kan følge med i hvilke varer der skal leveres, og kan yde bistand i forbindelse med at entreprenøren bestiller de rigtige produkter. I nogle tilfælde leveres tegningerne direkte til producenterne som eksempelvis skal producere spær efter tegningsmaterialet. Den egentlige leverancestrøm begynder hos råvareproducenterne, som leverer råvarer til producenterne. Producenterne bearbejder råmaterialet, og leverer produkter til byggevareleverandørerne, og i nogle tilfælde også direkte til entreprenørerne. Entreprenørerne henter eller får leveret varerne fra byggevareleverandørerne. Entreprenørerne opfører så byggeriet, og afleverer det til bygherren. 4.2 Aftalemæssige forhold Leverancekæden er præget af forskellige aftalemæssige forhold, der er med til at gøre markedet ugennemsigtigt og i mange tilfælde uhensigtsmæssige. I figur 10 er de aftalemæssige forhold illustreret. Side 19
figur 10. De aftalemæssige forhold i en traditionel byggesag. Bygherren har direkte eller indirekte kontrakt med arkitekten, ingeniøren og entreprenøren alt efter entrepriseform. Entreprenøren har typisk handelsaftaler med et antal byggevareleverandører, som oftest handles ved. Der opstår her ofte rabat- og andre aftaler, som er usynlige længere oppe i kæden. Byggevareleverandørerne har på lignende, og i mange tilfælde mere kompliceret vis, aftaler med producenterne [bilag: Interviews]. 4.3 Processer mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion I forbindelse med projekteringen af et byggeri fremkommer der en virtuel bygning, som i dag hovedsageligt består af tegningsmaterialet, arbejdsbeskrivelser og andre bygningsrelaterede dokumenter. Denne virtuelle bygning skal ikke forveksles med det i afsnit 2.3 Pris omtalte virtuelle hus. Der er tale om to forskellige begreber. I dette afsnit beskrives den sammenhæng der er mellem produktionen af den virtuelle bygning, produktionen af den fysiske bygning og den fysiske produktion af byggematerialer. Denne sammenhæng er skitseret på figur 11, ved en byggesag i hovedentreprise. Side 20
figur 11. Sammenhæng mellem den virtuelle bygning og den fysiske produktion. De fede pile er et fysisk produkt, almindelige pilerer informationsflowet, og x-aksen er tiden. På figur 11 ses at der sker en kontinuerlig produktion af byggevarer hos producenterne, samtidig med en opdatering af deres produktkataloger. Selve byggesagen påbegyndes med at der sker en behovsafklaring mellem arkitekt/ingeniør og bygherre, hvor der udvikles nogle ideskitser. Arkitekt/ingeniør begynder en projektering hvor de kan trække på producenternes produktkataloger, og efter færdigprojektering afholdes udbudet. Entreprenøren bestiller og modtager løbende byggevarer hos byggevareleverandørerne og producenterne, samtidig med en opførelse af selve byggeriet. Gennem byggeforløbet bliver tegningerne opdateret, ved ændring i det projekterede, og dette foregår typisk ved kuglepensændringer [Bilag: Interviews]. Som det ses på figur 11 benyttes den virtuelle bygning ikke i stor grad, den er egentlig kun til grund for udbudet, hvorefter den i ringe grad benyttes. 4.4 Problemstillinger i leverancekæden Dette afsnit er en beskrivelse af de problemstillinger projektgruppen har fundet frem til gennem en problematiserende beskrivelse af leverancekæden, og ligger til grund for en analyse af mulighederne for at afhjælpe disse. Problemerne handler i hovedtræk om dårlig kommunikation og samarbejde de enkelte parter imellem. Dette giver sig udslag i mange misforståelser og effektivitetsbremsende aktiviteter. Fokus for de enkelte virksomheder ligger ved egne forrentninger uden at tænke på leverancekæden som helhed, hvilket giver sig udslag i mange uhensigtsmæssige processer. Desuden er IT-anvendelsen ikke særlig udbredt, og holdningen er generelt, at byggeriet er et erhverv, hvor innovation er svær og mange gange ikke kan betale sig. Dårlig kommunikation og samarbejde Side 21
Resultater afspejler ikke målene Det er projektgruppens indtryk, at resultaterne for et byggeri i mange tilfælde ikke stemmer overens med målene og forventningerne, eller at målene og forventningerne ikke er sat så høje, som projektgruppen mener det muligt. Dette er illustreret på figur 12. For yderligere beskrivelse af figurens elementer henvises til Bilag: Metode. Kompetencer Værdier Mål & Rammer Adfærd Resultater Systemer & Strukturer figur 12. Effektivitetsanskuelse. Projektgruppen mener, at der i adfærden og de elementer der påvirker adfærden ligger betydelige gevinster at hente inden for produktivitet, kvalitet og pris, hvis der i byggebranchen læres at tænke mere innovativt. Problemstillingerne fundet ved den problematiserende beskrivelse af beskrivelse af forholdene i leverancekæden i byggeriet i dag, er opstillet i tabel 5, og det er angivet hvilken kilde der ligger til baggrund. Kilderne er delt op i tre. Kildeangivelse 1. Interviews: Projektgruppen har lavet interviews med relevante parter i byggeriet. 2. Litteratur: Projektgruppen har læst diverse litteratur om området, og har derigennem grundlag for at udtale sig. Derudover havde fjernsynsprogrammet Pengemagasinet på Danmarks Radio 1 d 13/03 2002 fokus på netop leverancekæden i byggeriet, se Bilag: Pengemagasinet. 3. Egne erfaringer: Projektgruppen har tidligere arbejdet med en optimering af byggeriet, og har gennem talrige interviews, læst litteratur og fordybelse i emner tilegnet sig et indtryk af problemstillingerne. Det bør dog behæftes med en vis usikkerhed, når denne kilde er den eneste til en problemstilling. Side 22
Problemstillingerne er opstillet i uprioriteret rækkefølge. Problemstilling Kilde 1 2 3 For ringe leverancer til byggepladsen som udtryk for dårlig koordinering mellem byggevareleverandør og entreprenør. X X X Markedet er præget af skjulte rabatordninger, som betyder et uoverskueligt og ugennemsigtigt marked. X X Ringe fokusering på optimering af leverancekæden som helhed. X X X Bygherre har ringe indflydelse på valg af materialer, fordi valget bliver præget af interesser gennem hele X X forsyningskæden. Generelt for mange fordyrende led, som hver skal have et dækningsbidrag. X X Byggevaremarkedet har opnået monopollignende tilstande, hvor byggevareleverandørerne holder handlen fra X X producenterne til byggepladsen nede. Produktkataloger i dag findes hovedsageligt som ringbind fra de enkelte producenter. Opdateringen af produktkatalogerne er ligeledes efter projektgruppens indtryk uhensigtsmæssig, X samtidig med at mængden af løsninger er begrænset i X forhold til hvad en elektronisk database ville kunne indeholde. Ringe udnyttelse af den virtuelle bygning. X tabel 5. Opstilling af problemstillinger i leverancekæden, angivet ved kilderne. Side 23