VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser er forsvundet som følge af den økonomiske krise, men de nyeste tal viser at udviklingen nu er stabiliseret. viser, at der er flere positive tendenser. Der kommer flere og flere nye virksomheder, og eksporten er steget markant. Det vidner om, at det går fremad for mange sjællandske virksomheder. I 2013 er der endvidere, for første gang siden 2008, blevet flere indbyggere i Sjælland. Beskæftigelsen falder heller ikke så meget som tidligere, men den samlede økonomiske vækst lader fortsat vente på sig. beskriver og sammenligner den økonomiske udvikling på tværs af de 17 kommuner i Sjælland. Den beskriver, hvor væksten var størst, hvilke kommuner, der har den største eksport, og hvilke kommuner, der har størst tilflytning. VækstTendens udgør således et solidt og faktabaseret videngrundlag for kommunale og regionale erhvervsfremmeaktører. VækstTendens bliver igen i år suppleret af 17 enkeltkommunale analyser, kaldet VækstVilkår, som sætter fokus helt lokalt på vilkårene for vækst i hver af de 17 sjællandske kommuner. VækstVilkår er således et erhvervsudviklingsredskab, der supplerer og specificerer Vækst- Tendens på kommunalt niveau. VækstVilkår udkommer i efteråret 2014. er udarbejdet af Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland. Rapporten bygger på de nyeste tilgængelige data over erhvervsudviklingen i Sjælland. Data er hovedsageligt indsamlet fra Danmarks Statistik, og er behandlet igennem en række særkørsler udført af estatistik. Herudover er der inddraget data fra en række offentlige datakilder. Vi håber, at vil være til inspiration og gavn. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, 2. 4760 Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk VÆKSTTENDENS 2014 Udarbejdet af: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson og Analysekonsulent Thomas Trøster, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. April/Maj 2014 Layout: Helle Hauskov Sjælland Alleen 15 4180 Tlf.: 57 87 59 52 vaekstforum@regionsjaelland.dk FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, tlf. 53 72 71 87, ckm@vhsj.dk Analysekonsulent Thomas Trøster, tlf. 53 72 71 93, tht@vhsj.dk.
3 INDHOLD 4 DE VIGTIGSTE POINTER PÅ 5 MINUTTER 6 CENTER FOR VÆKSTANALYSE ANBEFALER 8 VÆKST OG ØKONOMISK UDVIKLING 12 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING 14 TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 18 TEMA: INDUSTRIENS UDVIKLING 22 EKSPORT I DE SJÆLLANDSKE VIRKSOMHEDER 29 IVÆRKSÆTTERI I REGION SJÆLLAND 36 BEFOLKNINGSUDVIKLING 38 PENDLING 42 UDDANNELSE
4 DE VIGTIGSTE POINTER PÅ 5 MINUTTER sætter fokus på en række temaer inden for vækst- og erhvervsudvikling i de sjællandske kommuner. Vi har samlet de vigtigste konklusioner fra rapporten her. VÆKSTEN LADER VENTE PÅ SIG I de foreløbige prognoser for 2013 ser beskæftigelsesudviklingen langt bedre ud end udviklingen i 2012 og 2011. Krisen ser så småt ud til at være stoppet i regionen, om end væksten endnu lader vente på sig. 2012 var endnu et år med nulvækst i det meste af landet. I Sjælland fladede den økonomiske vækst ud ligesom den gjorde i de øvrige regioner i Danmark. Både den offentlige og den private beskæftigelse faldt i 2012. Faldet var en anelse større i den offentlige sektor end i den private, men i begge tilfælde temmelig beskedent. Samtidig oplevede flere kommuner i 2012 faktisk vækst i beskæftigelsen. INDUSTRIEN BLIVER VIDENINTENSIV Den sjællandske industri er under forandring. Der er blevet markant færre ufaglærte industrijob i Sjælland. Men industrien er langt fra forsvundet og udgør stadig en meget væsentlig del af den sjællandske økonomi. I de seneste tre år har industrien oplevet økonomisk fremgang, og beskæftigelsesudviklingen har været stabil for personer med en videregående uddannelse. Den sjællandske industri er så småt ved at omstille sig til en mere videnbaseret industri. Denne videnindustri udnytter bl.a. synergieffekter mellem forskning og udvikling i Hovedstaden og produktion i Sjælland, hvor der er adgang til stabil og faglært arbejdskraft, der kan omsætte viden i produktionen. IVÆRKSÆTTERNE SKABER FLERE JOB Efter finanskrisen og den økonomiske tilbagegang er der igen ved at komme flere nye virksomheder. Etableringsraten er på vej op, og de nye virksomheder skaber igen mange nye job i kommunerne i Sjælland. Hvert år skaber iværksætterne omkring 3.000 nye job. Sjællands nye virksomheder har en lavere overlevelsesrate end de nye virksomheder i landets øvrige regioner. Dette indikerer, at det forsat kan være svært at starte en ny virksomhed i Sjælland.
5 EKSPORTEN ER STIGENDE Eksporten er stigende og udgør nu en større del af omsætningen i de sjællandske virksomheder. I kriseåret 2009 faldt eksporten i hele landet. Men siden da er der kommet gang i eksporten, og eksporten bliver mere og mere afgørende for de sjællandske virksomheders samlede omsætning. Sjælland har dog stadig den udfordring, at der er relativt få eksportvirksomheder. Samtidig eksporterer de sjællandske virksomheder mindre end virksomhederne i de øvrige danske regioner. FLERE MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FÆRRE UFAGLÆRTE Der er en meget klar tendens til at de sjællandske virksomheder i højere grad ansætter personer med videregående uddannelser. For eksempel er der i dag ansat 7 procent flere personer med en lang videregående uddannelse i Sjælland end før 2009. Til gengæld er der færre personer uden kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsen for denne faggruppe er faldet med 15 procent i den private sektor. DE SJÆLLANDSKE KOMMUNER ER AFHÆNGIGE AF HINANDENS ARBEJDSKRAFT Virksomhederne i Sjælland benytter i høj grad arbejdskraft, der også bor i Sjælland, særligt i de kommuner, der ligger omkring virksomheden. I gennemsnit kommer 37 procent af arbejdskraften i de sjællandske virksomheder fra en anden kommune end den, som virksomheden ligger i. Heraf er det 26 procent, der kommer fra andre kommuner i Sjælland, mens resten kommer andre steder fra - særligt fra Hovedstadsregionen. Pendlingsmulighederne til nabokommunerne og til Hovedstaden er samtidig afgørende for befolkningens beskæftigelsesniveau. Generelt gælder det, at jo bedre adgangen til arbejdspladser uden for kommunen er, desto højere er beskæftigelsesfrekvensen i de sjællandske kommuner. LIDT FLERE TILFLYTTERE I 2013 Siden 2005 er antallet af tilflyttere til Sjælland faldet markant. Sjælland får færre nye indbyggere. Der er især blevet længere mellem tilflytterne fra Hovedstadsregionen. Denne udvikling ser dog ud til at have taget første skridt mod bedring i 2013, og tilflytningskurven har siden lavpunktet i 2009 bevæget sig opad, dog ikke nok til for alvor at vende udviklingen. Det er især kommunerne tæt på Hovedstaden, der har haft positiv nettotilflytning, men den positive udvikling har dog i 2013 spredt sig til flere kommuner, sådan at også og har haft positiv nettotilflytning i 2013.
6 CENTER FOR VÆKSTANALYSE ANBEFALER På baggrund af de senere års analyser og evalueringer udarbejdet af Center for VækstAnalyse og analyserne i, har vi udarbejdet fire anbefalinger til hvordan erhvervsfremmesystemet i Sjælland kan være med til at skabe bedre rammebetingelser for vækst og udvikling. FOKUS PÅ VÆKSTDRIVERE Der er fælles udfordringer for de sjællandske virksomhed er uanset branche. Det er for eksempel adgang til kvalificeret arbejdskraft, produktinnovation, kapitalanskaffelse og internationalisering. Projekter og programmer, der tilrettelægges efter disse vækstdrivere, vil gøre en forskel for en bred målgruppe af virksomheder og derigennem have større effekt. Der er gode ideer og potentiale mange steder, og inden for alle brancher er der eksempler på virksomheder, der gør det godt og som vokser. Derfor bør erhvervspolitikken have fokus på vækstdrivere, der kan være med til at øge væksten i hele Sjælland FLERE EKSPORTVIRKSOMHEDER OG MERE EKSPORT Det er i de senere år særligt eksporten, der har været med til at trække væksten. I Sjælland har der været stor eksportvækst, men Sjælland er stadig den mindst eksporterende region i Danmark. Dette skyldes mange forhold, for eksempel at der er få store virksomheder i Sjælland og at der er mindre industri og videnserivce, som traditionelt står for en stor del af eksporten. Med projekter som GlobalVækst, KinaVækst og Eksport i Sigte har Vækstforum Sjælland haft fokus på eksport. Der er behov for at fastholde dette fokus i hele erhvervsfremmesystemet, så der bliver flere eksportvirksomheder og mere eksport fra Sjælland.
7 FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Iværksætterne står for en meget væsentlig del af jobskabelsen i Sjælland. Men de sjællandske iværksættere har det sværere end iværksættere i andre dele af landet flere af dem lukker efter bare få år. Hvis flere af de sjællandske iværksættere kommer ind i solide vækstforløb vil dette kunne øge væksten og betyde mange nye job. Iværksætternes overlevelsesrate og jobskabelse indikerer, at der fortsat er behov for at styrke iværksætterne i Sjælland. FLERE LÆNGEREVARENDE VIDEREGÅENDE TEKNISKE UDDANNELSESTILBUD Medarbejdernes uddannelses- og kompetenceniveau har stor betydning for mulighederne for at skabe vækst og velstand i Sjælland. Det er derfor vigtigt, at uddannelsestilbud i region en afspejler virksomhedernes behov for arbejdskraft. Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Mange af de højproduktive virksomheder i Sjælland er virksomheder inden for bygge og anlæg, fødevarer og industriproduktion. Det er alle brancher, der har brug for arbejdskraft med tekniske uddannelser. Sammenlignet med de øvrige regioner er der et mindre optag på længerevarende videregående tekniske uddannelser i Sjælland, og der uddannes færre ingeniører. Dette indikerer, at der er behov for et eftersyn af om uddannelsestilbuddene er de rigtige, og om der er basis for flere længerevarende videregående tekniske uddannelsestilbud.
8 Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser) 120 115 VÆKST OG ØKONOMISK UDVIKLING 110 De 105 seneste regionaløkonomiske regnskaber viser udviklingen for 2012. I 2012 fladede vækstkurven ud i hele landet. Hovedstaden var den eneste region, der i denne periode oplevede økonomisk vækst. Sjælland klarede sig ikke dårligere end de øvrige regioner, men realvæksten var relativt 100 beskeden i 2012. Det 95 ser dermed ud til at væksten tabte pusten i Sjælland, og at den vækst man har oplevet i de sjællandske virksomheder i 2010 og 2011 bremsede op i 2012. Bedre ser det dog ud, når vi kigger på væksten i 2013, hvor de foreløbige tal indikerer, at der igen har været økonomisk vækst på 90 landsplan. 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser) VÆKST I BRUTTO VÆRDISKABELSEN FOR PRIVATE BRANCHER (2011-2012) FASTE PRISER 1,6 1,2 0,8 1,5 % 0,4 0,0-0,4 0,2 % Hele landet Hovedstaden -0,3 % Sjælland 0,2 % Syddanmark -0,2 % -0,2 % Midtjylland Nordjylland
0,4 9 Det er forsat Hovedstaden, der oplever de højeste vækstrater. Blandt de øvrige danske regioner er udviklingen stabil. Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser) 120 115 110 UDVIKLING I BRUTTO VÆRDISKABELSEN FOR PRIVATE BRANCHER INDEKS 100 = 2003 (FASTE PRISER) 105 100 95 90 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland Vækst i bruttoværdiskabelsen for private brancher (2011-2012) (fast priser) 1,6 1,2 1,5 % 0,8
10 PRODUTIVITETSUDVIKLING Produktivitetsniveauet i Danmark er højest i Hovedstaden. Dette hænger i høj grad sammen med, at der her ligger nogle store internationale og videnintensive virksomheder, som ikke findes i resten af Danmark, for eksempel inden for IT, forskning- & udvikling og finansiering. Produktivitetsniveauet i Sjælland er dog ikke afgørende lavere end i de øvrige regioner. Det er også i hovedstaden at produktivitetsvæksten er stærkest, hvilket betyder, at produktiviteten stiger hurtigere end i resten af landet. Produktiviteten har i 2012 udviklet sig svagt i Sjælland. Produktiviteten steg 0,3 procent i de sjællandske virksomheder. Dette er markant lavere end produktivitetsvæksten i hovedstaden, men udviklingen er ligesom med den økonomiske udvikling på niveau med de øvrige danske regioner. Produktivitetsniveau (2012) Indeks 100 = hele landet PRODUKTIVITETS NIVEAU (2012) INDEKS 100 = HELE LANDET 100 109 86 91 88 83 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland HVAD ER PRODUKTIVITET? Produktivitet udtrykker den værdi, der bliver skabt i virksomhederne i forhold til den beskæftigelse, og de arbejdstimer, der er præsteret. Et højt produktivitetsniveau viser således, at virksomhederne skaber meget værdi med få ressourcer. Produktivitet er her udelukkende opgjort for de private brancher.
Realproduktivitetsudviklingen (2011-2012) 80 2003 2004 2005 Hovedstaden 2006 2007 Sjælland 2008 2009 2010 2011 2012 Syddanmark, Nord- og Midtjylland 11 Realproduktivitetsudviklingen (2011-2012) 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2 0,6 % Hele landet 1,4 % Hovedstaden 0,3 % Sjælland 0,7 % Syddanmark 0,4% Midtjylland 0 % Nordjylland VÆKST I REALPRODUKTIVITET (2011-2012) Realproduktivitetsudviklingen (Indeks 100 = Hele landet 2003) 130 120 REALPRODUKTIVITETS UDVIKLING INDEKS 100 = HELE LANDET 2003 110 100 90 80 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland
12 BESKÆFTIGELSESUDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Sjælland (2009-2013) De nyeste tal for den samlede beskæftigelsesudvikling i Sjælland beskriver perioden fra starten af 2012 til starten af 2013. I den periode tabte regionen ca. 1.400 private arbejdspladser, hvilket skyldes, at det private forbrug og de private investeringer i 2012 fortsatte på et lavt niveau. Foreløbige opgørelser viser, at beskæftigelsesudviklingen i 2013 er vendt til et lille plus i den private beskæftigelse. 214.969 197.767 196.497 195.851 194.440 Antallet af arbejdspladser i den offentlige sektor er siden år 2010 faldet med knap 9.000, og i hele denne periode har faldet i beskæftigelsen været større i den offentlige sektor end i den private sektor. 127.326 129.771 127.145 124.217 121.169 Mange kommuner har i perioden fra starten af 2012 til starten af 2013 oplevet faldende beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor. I kommunerne,,, og Beskæftigelsesudviklingen har man dog oplevet i beskæftigelsesvækst Sjælland (2009-2013) i den private sektor. 2009 2010 2011 2012 2013 2014 BESKÆFTIGELSES UDVIKLING I REGION SJÆLLAND (2009-2013) 214.969 Privat sektor 197.767 Offentlig sektor Prognose 196.497 194.440 195.851 127.326 129.771 127.145 124.217 121.169 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Privat sektor Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013) Offentlig sektor Prognose UDVIKLING I ANTALLET AF BESKÆFTIGEDE (2012-2013) 4% 2% 0% -2% Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013) -4% -6% -8% 4% 2% 0% -2% -4% -6% Privat 2012-2013 Offentlig 2012-2013
13 Sydsjælland, Vestsjælland og -Falster har været hårdt ramt af jobtab i den private sektor siden 2009. Faldet i den offentlige beskæftigelse er derimod mere spredt. På trods af den økonomiske tilbagegang er den private beskæftigelse steget i og kommune, og i disse kommuner er der i dag flere beskæftigede end i 2009. Over 0 % -5 % til 0 % -10 % til -5 % -15 % til -10 % Under -15 % UDVIKLING I ANTALLET AF PRIVAT BESKÆFTIGEDE 2009-2013 Se tal for hele landet på vaekstanalyse.dk/ vaekstmonitor Over 0 % -5 % til 0 % -10 % til -5 % -15 % til -10 % Under -15 % UDVIKLING I ANTALLET AF OFFENTLIG BESKÆFTIGEDE (2009-2013)
14 TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Både beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsløshedsprocenten i Sjælland er på niveau med landsgennemsnittet. 70 procent i den erhvervsaktive alder er i arbejde, og mindre end 5 procent er arbejdsløse. Tallene dækker dog over, at man f.eks. i Hovedstaden har mange, der er uden for arbejdsstyrken pga. studier, imens Sjælland har en højere andel af personer, der er uden for arbejdsstyrken pga. tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er især de kommuner, som er en del af et større arbejdsmarked, som har lav arbejdsløshed og høj beskæftigelsesfrekvens. Særligt i de kommuner, som ligger tæt på hovedstaden, er der mange, som har en arbejdsplads, der ligger uden for kommunegrænsen. Det gælder endvidere særligt for de arealmæssigt små kommuner som for eksempel, og. Beskæftigelsesfrekvens (2013) BESKÆFTIGELSES FREKVENS (2013) 70,7 % 71,5 % 70,6 % 69,5 % 71,2 % 70,1 % Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Beskæftigelsesfrekvensen udtrykker andelen af personer i den erhvervsaktive alder (16-66 år), som er i beskæftigelse.
15 Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder 80 % 70 % 60 % BESKÆFTIGELSES FREKVENS (2013) 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Beskæftiget i egen kommune Beskæftiget uden for kommunen Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013) ANDEL SOM ER BESKÆFTIGET UDEN FOR KOMMUNEN (2013) Over 50 % 37 % til 50 % 25 % til 37 % Under 25 %
16 ARBEJDSLØSHED Arbejdsløsheden i Sjælland er på niveau med resten af landet. Inden for regionen er der dog væsentlige forskelle blandt kommunerne. I kommunerne,,, og er arbejdsløsheden lav. På Vestsjælland er arbejdsløsheden høj, og på er arbejdsløsheden betydelig højere end i resten af landet. Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013) ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013) 4,7 % 5,1 % 4,8 % 5,0 % 4,0 % 4,7 % Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Arbejdsløshedsprocenten er beregnet ved brug af den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Bemærk: Der findes forskellige metoder til opgørelse af arbejdsløshed, og derfor kan der forekomme afvigelser fra andre opgørelser. Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013) ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013) 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0%
17 Arbejdsløshed som procent af arbejdsstyrken (2013) ARBEJDSLØSHED SOM PROCENT AF ARBEJDSSTYRKEN (2013) Over 7 % 5 % til 7 % 4% til 5 % Under 4% Se tal for hele landet på vaekstanalyse.dk/ vaekstmonitor
18 TEMA: INDUSTRIENS UDVIKLING Den sjællandske industri er under forandring, og ufaglærte industrijobs er blevet markant færre i Sjælland. Men industrien som helhed er langt fra forsvundet og udgør stadig en meget væsentlig del af den sjællandske økonomi. I dette temakapitel af ser vi nærmere på industriens forandring. Den sjællandske industri er så småt ved at omstille sig til en mere videnbaseret industri. Denne videnindustri udnytter bl.a. synergieffekter mellem forskning og udvikling i hovedstaden og produktion i Sjælland, hvor der er adgang til stabil og faglært arbejdskraft, der kan omsætte den viden til produkterne. Sjælland er den region, hvor industriens værdiskabelse faldt mest som følge af finanskrisen. Men efterfølgende er industrien dog kommet tilbage og har haft betydelig vækst. Industrien i Sjælland har således haft økonomisk vækst tre år i træk, og den sjællandske industri har oplevet højere vækstrater end industrien i Vestdanmark. Industribeskæftigelsen er dog faldet væsentligt som følge af krisen og den økonomiske tilbagegang. Siden 2007 er mere end 20 procent af alle job i industrien forsvundet. Men det er værd at bemærke, at beskæftigelsesfaldet har været mindre i Østdanmark end i Vestdanmark.
19 Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Indeks 100 = 2007 (fast priser) Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien 120 Indeks 100 = 2007 (fast priser) 120 110 110 100 100 90 UDVIKLING I BRUTTOVÆRDI SKABELSEN FOR INDUSTRIEN INDEKS 100 = 2007 (FASTE PRISER) 90 80 80 70 70 60 60 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 Hovedstaden 2008 2009Sjælland 2010 Syddanmark, 2011 Nord- og 2012 Midtjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland Vækst i beskæftigelsen for industrien Indeks 100 = 2007 Vækst i beskæftigelsen for industrien Indeks 100 = 2007 120 120 110 110 100 100 90 UDVIKLING I BESKÆFTIGELSEN FOR INDUSTRIEN INDEKS 100 = 2007 90 80 80 70 70 60 60 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2007 Hovedstaden 2008 2009Sjælland 2010 Syddanmark, 2011 Nord- og 2012 Midtjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Kilde: Nord- Danmarks og Midtjylland Statistik og CfVA
20 KOMMUNAL UDVIKLING Mange af de sjællandske kommuner har oplevet store fald i industribeskæftigelsen siden 2009. Det gælder særligt,, og. I en række kommuner, så som,, og, har faldet været markant mindre. Fra 2012 til 2013 er det værd at bemærke, at flere kommuner igen oplever vækst i industribeskæftigelsen. Der er dog stadig kommuner, hvor industriarbejdspladserne forsvinder, og regionen oplever derfor også i denne periode et samlet fald i industribeskæftigelsen. Udviklingen i antallet af beskæftigede (2012-2013) UDVIKLING I INDUSTRI BESKÆFTIGELSEN (2009-2013) 0 % -10 % UDVIKLING I INDUSTRI BESKÆFTIGELSEN (2012-2013) -20 % -30 % -40 Udviklingen % i antallet af beskæftigede (2012-2013) -500 % -10 % -20 % Udviklingen i industribeskæftigelsen (2012-2013) -30 % 10 % -40 % 5 % -50 % 0 % -5 % 10 % -15 % 5 % 0 % -5 % -10 % -15 % Hele landet Hele landet -10 Udviklingen % i industribeskæftigelsen (2012-2013) Sjælland Sjælland Hele landet Sjælland Hele landet Sjælland
21 ÆNDRINGER I UDDANNELSESSAMMENSÆTNINGEN Der er blevet flere industrijob til personer med en lang videregående uddannelse, og generelt har beskæftigelsesudviklingen været stabil for personer med en videregående uddannelse. Det er derimod i meget høj grad ufaglærte job, der er forsvundet fra industrien. Hele 34 procent af de ufaglærte industrijob er forsvundet siden den økonomiske tilbagegang startede. Faldet har været Udvikling langt i mindre industribeskæftigelsen for personer efter med uddannelsesniveau videregående uddannelse. 5 procent af disse job er forsvund et fra (2009-2013) industrien i Sjælland. Dette er samtidig mindre end i Vestdanmark, hvor faldet har været på 10 procent. Udvikling 120 i industribeskæftigelsen efter uddannelsesniveau (2009-2013) 110 120 100 110 90 100 80 90 70 80 60 70 2009 2010 2011 2012 2013 UDVIKLING I INDUSTRI BESKÆFTIGELSEN EFTER UDDANNELSES NIVEAU (2009-2013) Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 60 Kort 2009 videregående uddannelse 2010 2011 Faglærte 2012 2013 Ufaglærte Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Faglærte Ufaglærte Udvikling i industribeskæftigelsen for personer med videregående uddannelser (2009-2013) 110 Udvikling i industribeskæftigelsen for personer med videregående uddannelser (2009-2013) 105 110 100 105 95 100 UDVIKLING I INDUSTRI BESKÆFTIGELSEN FOR PERSONER MED VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (2009-2013) 90 95 85 90 85 2009 2010 2011 2012 2013 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland 2009 2010 2011 2012 2013 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland
22 EKSPORT I DE SJÆLLANDSKE VIRKSOMHEDER Der er vækst i eksporten fra Sjællands virksomheder. Sjællands virksomheder har øget deres eksport ganske betydelig efter kriseåret i 2009. Der er både kommet flere ordrer i ordrebøgerne hos eksportvirksomhederne, og flere nye virksomheder er begyndt at eksportere. Sjælland er dog stadig den mindst eksporterende region, hvor der er færre eksportvirksomheder, og hvor virksomhederne eksporterer mindre. Eksport er vigtig for de sjællandske virksomheder og den sjællandske økonomi. Det danske hjemmemarked har en begrænset størrelse, og derfor skal salg udover regionsgrænserne ofte foregå som eksport. Hvis man altså vil skabe beskæftigelse, der er drevet af mere end blot den lokale efterspørgsel, så er eksport en vigtig drivkraft for væksten i Sjælland. 8 % af de sjællandske virksomheder eksporterer EKSPORTSTATISTIKKER Eksportstatistikkerne tager lang tid at udarbejde, og derfor er de seneste præcise tal fra 2011. Eksportstatistikker er endvidere forbundet med flere usikkerheder. For det første opgøres eksporten kun for virksomheder med hovedsæde i de respektive regioner og kommuner. Derfor bliver eksporten i statistikkerne lavere for enkelte kommuner end de burde, hvis kommunen f.eks. har en underafdeling af en større virksomhed, der eksporterer meget. Dette gælder særligt i og, hvor eksporten fra flere større industrivirksomheder underestimeres. For det andet er der i 2011 opstået en større statistisk udfordring i forbindelse med, der har øget eksporten væsentligt. Det skyldes hovedsageligt en enkelt virksomhed, og derfor kan eksportstatistikkerne ikke vise denne øgede vækst af lovmæssige diskretionshensyn. Som et alternativ kan eksporten estimeres fra de enkelte kommuner ud fra den regionaløkonomiske analysemodel SAM-K/Line. Det overkommer nogle af de udfordringer, der findes med eksportstatistikkerne, men indeholder derimod en vis usikkerhed om resultaterne.
23 Det går fremad for eksporten i Sjælland. Fra 2009 til 2011 steg eksporten med 59 %, hvilket er den største stigning blandt de danske regioner. Den store vækst skyldes hovedsageligt en enkelt virksomhed i, og derfor skal den samlede eksportvækst tolkes forsigtigt. Hvis man ser bort fra har væksten i eksporten været på omkring 24 procent. Eksporten var på et historisk lavpunkt i kriseåret 2009, men i langt de fleste sjællandske kommuner er eksporten efterfølgende steget. For enkelte kommuner er væksten i eksporten først begyndt i 2011. Prognoser for 2012 og 2013 estimerer, at eksporten er steget yderligere selvom tempoet nu er aftaget noget i forhold til 2010 og 2011. Vækst i eksporten (2009-2011) 59 % VÆKST I EKSPORTEN (2009-2011) Vækst i eksporten (2009-2011) 40 % 41 % 33% 59 % 33 % 24 % 33% 40 % 33 % 14 % 41 % Hele landet Hovedstaden 24 % Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 14 % Vækst i eksporten (2009-2011) figur 2 Hele 80 % landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 60 % Vækst i eksporten (2009-2011) figur 2 40 % 20 80 % 60 0 % -20 40 % 20 % 0 % -20 % Diskretioneret Diskretioneret VÆKST I EKSPORTEN (2009-2011)
24 EKSPORTANDELE Sjælland har fortsat en lavere eksportandel end de øvrige regioner. 19 procent af den samlede omsætning fra virksomhederne i Sjælland stammer fra eksport i forhold til et landsgennemsnit på 30 procent. Den lave eksportandel skyldes blandt andet, at Sjælland har meget erhverv, der traditionelt er lokalt orienteret, såsom detailhandel og andre lokale servicevirksomheder. Samtidig er der færre internationale industrivirksomheder end i Jylland, og færre internationale servicevirksomheder, som primært findes i København. I aliseret Sjælland eksport er det som særligt andel kommuner af produktionsværdi med større industrivirksomheder, (2012) der eksporterer meget. aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 34 % 30 % 27% 27 31% 19 % EKSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE OMSÆTNING (2011) 30 % Hele landet 34 % Hovedstaden Sjælland 19 % 27% 27 Syddanmark Midtjylland 31% Nordjylland Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Eksportens andel af den samlede omsætning (2011) EKSPORTENS ANDEL AF DEN SAMLEDE OMSÆTNING (2011) 6% Eksportens andel af den samlede omsætning (2011) 16% 15% 15% 12% 13% 13%14% 6% 8% 9% 10% 10% 15% 15% 12% 13% 13%14% 8% 9% 10% 10% 16% 23% 21% 19% 21% 23% 19% 29% 29% Diskretioneret Diskretioneret
25 24 21 24 18 21 15 18 12 159 126 93 60 3 0 8 procent af de sjællandske virksomheder eksporterer, og det er en stigning siden 2007, hvor andelen var 7 procent. Det er dog stadig et mindre antal virksomheder end i de øvrige regioner. Der er forskelle på tværs af kommunerne, og særligt i de hovedstadsnære kommuner er der mange eksportvirksomheder, imens der er færre i regionens yderområder. I områderne omkring, og findes der mange mindre virksomheder, der eksporter, imens det i yderområderne ofte er få større virksomheder, der eksporterer. Således har f.eks. og kommune få virksomheder, der eksporterer, men eksportværdien fra de store virksomheder er høj. aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 11 % 11 % Hele landet Hele landet 13 % 13 % Hovedstaden Hovedstaden 8 % 8 % Sjælland Sjælland 12 % 12 % Syddanmark Syddanmark 11 % 11 % Midtjylland Midtjylland 10 % 10 % Nordjylland Nordjylland ANDEL EKSPORTE RENDE VIRKSOMHEDER (2011) Andel eksporterende virksomheder (2011) Andel eksporterende virksomheder (2011) 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 12% 11% 10% 12% 11% 10% ANDEL EKSPORTE RENDE VIRKSOMHEDER (2011)
26 60 54 48 42 36 30 24 18 12 606 540 48 42 36 30 24 VÆRDI 18 (2012) 6 0 REGIONALISERET EKSPORT SOM ANDEL AF PRODUKTIONS 30 % 30 % 30 % 30 % 28 % REGIONALISERET EKSPORT 25 % I Sjælland ligger en del filialer af større eksportvirksomheder, hvis eksport derfor ikke registreres i Sjælland. Vi har forsøgt at estimere denne eksportandel ved hjælp af den regionale aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) analysemodel SAM-K/Line. Disse estimater viser, at eksportandelen er noget større end de 19 procent, ca. 25 procent. Hele landet 30 % 30 % Hele landet Hovedstaden Hovedstaden Sjælland 25 % Sjælland Syddanmark 28 % Syddanmark Midtjylland 30 % 30 % Midtjylland Nordjylland Nordjylland Kilde: SAM-K/Line, al Udvikling, Sjælland REGIONALISERET EKSPORT SOM ANDEL AF PRODUKTIONS VÆRDI (2012) aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 22 % 19 % 20% 20 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 11 % 12 % aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 22 % 19 % 20% 20 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 11 % 12 % 27% 27 % 27% 27 % 28 % 28 % 32 % 33 % 32 % 33 % 48% 48% Kilde: SAM-K/Line, al Udvikling, Sjælland ød ns k ve orø ed rg de nd xe lse øge nd red ed jre org
27
28 5 % 6 % 9 % 7 % 8 % 9 % 7 % 8 % 7 % 8 % 8 % 8 % 7 % 7 % 7 % 6 % 7 % Etableringsrate (2011)
29 IVÆRKSÆTTERI I REGION SJÆLLAND Iværksætterne står for en stor del af nettojobskabelsen. Hvert år skaber iværksætterne i Sjælland omkring 3.000 nye job. Selvom den enkelte iværksætter ikke nødvendigvis bliver til en stor virksomhed, så er iværksætternes samlede effekt på beskæftigelsen ganske betydelig. Efter kriseårene 2008 og 2009 er der igen begyndt at komme flere iværksættere i Sjælland, og iværksætternes jobskabelse er derfor også stigende. Etableringsraten i Sjælland er steget til et niveau, der ligger over niveauet i Vestdanmark, men til gengæld er der fortsat mange iværksættere, der drejer nøglen om inden for en kort årrække. 3.252 56 % nye job er skabt af iværksætterne, der startede en ny virksomhed i Sjælland i 2011. af de nye virksomheder overlever de første fire år. NYE VIRKSOMHEDER OG IVÆRKSÆTTERE Med nye virksomheder er der tale om private virksomheder, der reelt er nye. De nye virksomheder er defineret som nyoprettede virksomheder, der har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, eller opnået reel omsætning. Iværksætteren er defineret som personen bag den nye virksomhed, dvs. den primære ejer og/eller leder. Iværksættere er altså personer, der har oprettet en ny virksomhed.
30 ETABLERINGEN AF NYE VIRKSOMHEDER Efter kriseårene 2008 og 2009, hvor der var et markant fald i antallet af nye virksomheder, er etableringsraten steget i 2010 og igen i 2011. Størst er væksten i Hovedstaden. Sjælland har dog også oplevet en pæn vækst i antallet af nye virksomheder, og etableringsraten er her højere end på Fyn og i Jylland. Der er dog stadig et stykke op til niveauet fra før krisen. Udvikling i etableringsraten på regionsniveau UDVIKLING I ETABLERINGSRATEN PÅ REGIONSNIVEAU (2001-2011) 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Hovedstaden Sjælland Syddanmark, Nord- og Midtjylland ETABLERINGSRATE Etableringsraten udtrykker antallet af nye virksomheder i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. Etableringsraten er således et udtryk for dynamikken i erhvervslivet.
31 På tværs af kommunerne er der relativt store forskelle i etableringsraten. Kommune har formået at øge antallet af nye virksomheder væsentligt, således at kommunen i 2011 havde den højeste etableringsrate i Sjælland set i forhold til det eksisterende antal virksomheder. Derimod har kommunerne, og fortsat lave etableringsrater. Etableringsrate (2011) Etableringsrate (2011) 5% 5% 6% 6% 6% 6% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 8% 9% 9% 9% 9% ETABLERINGSRATE (2011) Sjælland Sjælland Hele landet Hele landet Udviklingen i antallet af nye virksomheder (2009-2011) -3% -3% Udviklingen i antallet af nye virksomheder (2009-2011) 0% 0% 25% 20% 22% 22% 23% 23% 24% 24% 24% 11% 12% 6% 37% 25% 20% 22% 22% 23% 23% 24% 24% 24% 11% 12% 6% Hele landet Hele landet Sjælland Sjælland 37% 41% 66% 56% 49% 66% 56% 49% 41% UDVIKLING I ANTALLET AF NYE VIRKSOMHEDER (2009-2011)
32 OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOMHEDER Overlevelse er en vigtig indikator for iværksætternes evner og vilkår. Både nationalt og i Sjælland gælder det, at kun omkring halvdelen af de nye virksomheder overlever de første 4 år. De virksomheder, der har overlevet i 4 år, kommer til gengæld relativt stabilt igennem den næste årrække. Overlevelsesrater for nye virksomheder i Sjælland (til ultimo 2011) OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM HEDER I REGION SJÆLLAND (TIL ULTIMO 2011) 100 % 84 % 73 % 64 % 56 % 53 % 50 % 48 % 44 % 42 % 40 % 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år Leveår Alder for på nye nye virksomheder OVERLEVELSESRATE De nye virksomheders overlevelsesrate udtrykker antallet af stadig aktive virksomheder i forhold til det oprindelige antal opstartede virksomheder i etableringsåret. I er en virksomhed defineret som overlevet, hvis den stadig kan leve op til de krav, der gjorde, at den blev klassificeret som en reelt aktiv virksomhed. Det betyder, at den stadig skal have udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, samt have et vist niveau for omsætningen. Overlevelse er ikke nødvendigvis et mål for iværksættere. Nogle virksomheder bliver solgt til andre virksomheder eller ophører ganske enkelt, når deres kontrakter udløber. Dette er kun tilfældet for et begrænset antal virksomheder, og derfor kan overlevelsesraten bruges som en indikator på iværksætternes generelle vilkår.
33 De første to år er særligt kritiske for iværksætterne. I Sjælland har iværksætterne den laveste overlevelsesrate. I Midtjylland overlever 6 procentpoint flere virksomheder de første to år sammenlignet med Sjælland. 100 80 60 100 40 20 80 600 40 20 0 Der er også væsentlige forskelle på tværs af kommunerne i Sjælland. Den høje etableringsrate i Kommune modsvares desværre af en lav overlevelsesrate. Også, og kommune har en overlevelsesrate på under 70 procent efter to år. Derimod har, og Kommune overlevelsesrater, der er højere end landsgennemsnittet. Det er kun Kommune, der kan matche niveauet i Midtjylland. Overlevelsesrater for nye virksomheder fra 2010 til ultimo 2012 72 % 73 % 74 % 75 % 76 % 78 % Overlevelsesrater for nye virksomheder fra 2010 til ultimo 2012 72 % 73 % 74 % 75 % 76 % 78 % Sjælland Syddanmark Hovedstaden Overlevelsesrater for nye virksomheder Sjælland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Hele landet Nordjylland Nordjylland Midtjylland Midtjylland OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM HEDER FRA 2010 TIL ULTIMO 2012 83% 76% 77% Overlevelsesrater for nye virksomheder 74% 74% 73% 73% 71% 71% 72% 72% 70% 70% 68% 68% 69% 83% 66% 76% 77% 74% 74% 73% 73% 71% 71% 72% 72% 70% 70% 68% 68% 69% 66% OVERLEVELSESRATER FOR NYE VIRKSOM HEDER FRA 2010 TIL ULTIMO 2012
34 IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE Hvert år skaber iværksætterne i Sjælland omkring 3.000 nye job. Nedgangen i iværksætteriet i kriseårene 2008 og 2009 har dog reduceret antallet af nye job, som iværksætterne har skabt. Dermed kan den faldende etableringsrate aflæses direkte i beskæftigelsesstatistikkerne. Siden kriseårene er etableringsraten dog steget, og det betyder også, at der igen bliver skabt flere job i de nye virksomheder. IVÆRKSÆTTERNES JOBSKABELSE I REGION SJÆLLAND PR. 2013 FORDELT PÅ ÅRGANGE Iværksætternes jobskabelse i Sjælland fra årgangene 2003 til 2011 frem mod 2013 3.777 2.972 3.096 3.098 3.034 3.029 2.325 Iværksætternes jobskabelse i Sjælland fra årgangene 2003 til 2011 frem mod 2013 3.777 2.734 3.252 2.972 3.096 3.098 3.034 3.029 2.325 2.734 3.252 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) 3.500 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 3.000 2.500 aliseret eksport som andel af produktionsværdi (2012) SAMLET JOBSKABELSE FOR IVÆRKSÆTTER ÅRGANGENE 2003-2011 PR. 2013 2.000 3.500 1.500 3.000 1.000 2.500 500 2.000 0 1.500 1.000 500 0
35 Iværksætterne er vigtige for jobskabelsen i hele landet og særligt vigtige i Sjælland. De nye virksomheder, der er etableret de sidste 2 til 10 år, står i dag for næsten 16 procent af den samlede private beskæftigelse. Det er dog ikke i alle kommuner, at iværksætterne har samme beskæftigelsesmæssige betydning. I Kommune, hvor erhvervsstrukturen domineres af flere store virksomheder, udgør iværksætternes jobskabelse kun omkring 12 procent, mens den i og udgør mere end 20 procent. 20% 20% 15% 15% 10% 10% 5% 5% 9,2 % 8,2 % 9,2 % 8,2 % 8,2 % 7,9 % 8 % 8,1 % 8,2 % 7,9 % 8 % 8,1 % 6,6 % 6,6 % 5,9% 6,6 % 6,6 % 5,6% 5,4 % 5,9% 5,0 % 5,6% 5,4 % 5,0 % IVÆRKSÆTTERNES ANDEL AF DEN SAMLEDE PRIVATE BESKÆFTIGELSE (2013) EFTER VIRKSOMHEDERNES ALDER 0% 0% Hele landet Hele landet Hovedstaden Sjælland Hovedstaden Sjælland Alder: 2 til 5 år Alder: 2 til 5 år Syddanmark Syddanmark Alder: 6 til 10 år Alder: 6 til 10 år Midtjylland Midtjylland Nordjylland Nordjylland Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder Iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse (2013) efter virksomhedens alder IVÆRKSÆTTERNES 25% ANDEL AF DEN 25% SAMLEDE PRIVATE 20% BESKÆFTIGELSE 20% (2013) EFTER VIRKSOMHEDERNES 15% 15% ALDER 10% 10% 5% 5% 0% 0% Alder: 2 til 5 år Alder: 2 til 5 år Alder: 6 til 10 år Alder: 6 til 10 år
36 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningstilvæksten i de sjællandske kommuner afhænger af tilflytning. Det er de kommuner som har solid tilflytning, især fra hovedstaden, som vokser. 2013 var det første år siden 2007 at mere end halvdelen af de sjællandske kommuner oplevede befolkningstilvækst. Otte af kommunerne, voksede som følge af tilflytning. Dette er en positiv udvikling i forhold til 2012, hvor det blot var fire kommuner, der voksede. Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien ens sydlige egne er hårdt ramt på befolkningsudviklingen. Særligt Kommune skiller Indeks 100 = 2007 (fast priser) sig ud med et hastigt faldende indbyggertal, som følge af fraflytning. Anderledes positivt ser det ud i, og, der er vokset i 2013, i høj grad på grund af tilflytning 6.000 Vækst i bruttoværdiskabelsen for industrien Indeks 5.000 100 = 2007 (fast priser) UDVIKLING I NETTOTILFLYTNING OG BEFOLKNINGS TILVÆKST (2000-2013) 4.000 6.000 3.000 5.000 2.000 4.000 1.000 3.000 0 2.000-1.000 1.000-2.000 0-3.000-1.000-2.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Nettotilflytning Befolkningstilvækst -3.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Flytning mellem Sjælland og Hovedstaden (2000-2013) 2010 2011 2012 2013 Nettotilflytning Befolkningstilvækst Flytning mellem Sjælland og Hovedstaden (2000-2013) FLYTNING MELLEM REGION SJÆLLAND OG HOVEDSTADEN (2000-2013) 20.000 18.000 20.000 16.000 18.000 14.000 16.000 12.000 14.000 12.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Flytning fra Hovedstaden til Sjælland 2000Flytning 2001 fra 2002 2003 Sjælland 2004 til 2005Hovedstaden 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Flytning fra Hovedstaden til Sjælland Flytning fra Sjælland til Hovedstaden
37 Nettotilflyttede pr. 1.000 indbyggere (2013) NETTOTILFLYTNING PR. 1.000 INDBYGGERE (2013) Over 5 0 til 5-5 til 0 Under -5
38 PENDLING Pendlingsmuligheder ud af kommunen er vigtig for de sjællandske borgere, idet det giver muligheder for yderligere beskæftigelse. Samtidig rekrutterer de sjællandske virksomheder ofte medarbejdere uden for kommunegrænserne. I Sjælland er der særligt mange borgere, der pendler til Hovedstaden. Denne pendlingsaktivitet har dog været faldende som følge af den økonomiske tilbagegang. Pendlingsaktiviteten er dog faldet mindre end den generelle beskæftigelse i Sjælland, og pendling er således delvist med til at opretholde beskæftigelsen i regionen. Pendlingen fra Hovedstaden til Sjælland har været stigende i løbet af den økonomiske tilbagegang. Dette kan skyldes, at flere fra København søger mod Sjælland for at finde beskæftigelse. UDVIKLING I BESKÆF TIGELSEN BLANDT PENDLERGRUPPER (2009-2013) INDEKS 100 = 2009 110 108 106 104 102 100 98 96 94 92 90 Udvikling i beskæftigelsen blandt pendlingsgrupper (2009-2013) Indeks 100 = 2009 2009 2010 2011 2012 2013 Pendlere fra Hovedstaden til Sjælland Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Hovedstaden Pendlere fra Sjælland til Hovedstaden Beskæftigede med bopæl og arbejdssted i Sjælland
39 FOR BORGERNE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT 199.254 BOR OG ARBEJDER I EGEN KOMMUNE 82.458 PENDLER TIL EN AF REGION SJÆLLANDS ØVRIGE KOMMUNER 88.722 PENDLER TIL REGION HOVEDSTADEN 5.498 PENDLER TIL ØVRIGE REGIONER FOR ARBEJDSPLADSERNE I REGION SJÆLLAND GÆLDER DET, AT 199.254 PENDLER FRA SAMME KOMMUNE 82.458 PENDLER FRA EN AF REGION SJÆLLANDS ØVRIGE KOMMUNER 29.054 PENDLER FRA REGION HOVEDSTADEN 4.840 PENDLER FRA ØVRIGE REGIONER
40 HVORTIL PENDLER BORGERNE? Pendling er afgørende for beskæftigelsen i de sjællandske kommuner. Det gælder både pendling til Hovedstaden og den interne pendling blandt de sjællandske kommuner. Pendling til øvrige regioner er derimod begrænset. Særligt i kommunerne tæt på hovedstaden, er der naturligt mange pendlere ind til Hovedstaden. I de fleste sjællandske kommuner er der dog i næsten lige så høj grad pendling til det øvrige Sjælland, typisk til nabokommunerne. Kun i og kommune er der relativt få pendlere til resten af Sjælland. -Falster udgør et mere isoleret arbejdsmarked, hvor interaktionen med det øvrige Sjælland er begrænset. Arbejdssted for borgere i s Sjællands kommuner (2013) ARBEJDSSTED FOR BORGERE I REGION SJÆLLANDS KOMMUNER (2013) 22 % 25 % 51 % 29 % 11 % 59 % 29 % 32 % 38 % 40 % 35 % 24% 44 % 32 % 23% 44 % 37 % 17 % 44 % 11 % 44 % 45 % 20 % 34 % 46 % 29 % 24 % 55 % 23 % 21 % 60 % 24 % 15 % 60 % 26 % 12 % 63 % 24 % 12 % 66 % 21 % 11 % 66 % 24 % 9 % 73 % 19 % 7 % 80 % 15 % 4 % Egen kommune Øvrig Sjælland Hovedstaden Andre regioner
41 HVORFRA KOMMER DE BESKÆFTIGEDE? Hvis man ser på, hvorfra de sjællandske virksomheder og offentlige arbejdssteder får deres medarbejdere, så er det tydeligt, at der er en relativ høj selvforsyningsgrad i de sjællandske kommuner. I 10 kommuner rekrutteres mere end 60 procent af medarbejderne inden for kommunegrænsen. Herudover rekrutteres hovedparten af de øvrige medarbejdere fra de sjællandske nabo kommuner. Rekruttering fra Hovedstaden finder hovedsageligt sted i og Kommune. Men også her udgør rekrutteringen fra de sjællandske nabokommuner en lige så væsentlig faktor, som rekruttering fra hovedstaden. Arbejdssted for borgere i s Sjællands kommuner (2013) 82 % 15 % 2% 82 % 16 % 2% 76 % 18 % 5% 73 % 22 % 3% BOPÆL FOR BESKÆF TIGEDE PÅ REGION SJÆLLAND ARBEJDS PLADSER (2013) 73 % 22 % 4% 73 % 22 % 4% 72 % 20 % 5% 71 % 23 % 5% 68 % 25 % 6% 62 % 31 % 5% 53 % 41 % 5% 50 % 35 % 12 % 49 % 41 % 8 % 49 % 38 % 12 % 46 % 29 % 23 % 43 % 37 % 20 % 40 % 28 % 30 % Egen kommune Øvrig Sjælland Hovedstaden Andre regioner
42 UDDANNELSE Den økonomiske tilbagegang har haft forskellige konsekvenser for forskellige faggrupper. Både i den private og den offentlige sektor i Sjælland er der flere job til personer med videregående uddannelser, især dem med lange videregående uddannelser. Samtidig er efterspørgslen efter personer uden kompetencegivende uddannelse faldet. I dette afsnit sammenlignes uddannelsesniveauet på tværs af regioner og på tværs af de 17 sjællandske kommuner. Der er fokuseret på uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede med arbejdssted på regionens private og offentlige arbejdspladser. I modsætning til tidligere år opdeles de ansatte i faggrupperne ufaglært, faglært, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Dette gøres for at give et dybere indblik i størrelsen af de forskellige faggrupper.
43 Uddannelsesniveauet i Sjællands private virksomheder er fortsat det laveste i de fem regioner. Denne forskel er dog blevet mindre, og uddannelsesniveauet er faktisk ganske tæt på at være på niveau med Syddanmark og Nordjylland. I den offentlige sektor er uddannelsesniveauet generelt højere. Der er særligt mange med en mellemlang videregående uddannelse. Denne gruppe omfatter blandt andet sygeplejersker, lærere og pædagoger, som er store personalegrupper i det offentlige. Forskellen i uddannelsesniveauet i den offentlige sektor på tværs af regioner er mindre end i den private sektor, men også her har Sjælland det laveste uddannelsesniveau. Privat beskæftigelse efter uddannelsesniveau (2013) Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hele landet Hovedstaden 38 % 37 % 36 % 35 % 35 % 32 % 31 % 41 % 38 % 44 % 5 % 7 % 4 % 43 % 43 % 6 % 6 % 13 % 6 % 5 % 6 % 9 % 10 % 7 % 4 % 8 % 14 % Ufaglærte Faglærte Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst 4 % 6 % 8 % PRIVAT BESKÆFTIGELSE EFTER UDDANNELSESNIVEAU (2013) Offentlig beskæftigelse efter uddannelsesniveau (2013) Sjælland 21% Nordjylland 20 % Syddanmark 20% Hele landet Midtjylland Hovedstaden 21 % 21% 32 % 30 % 28 % 27 % 22 % 23 % 32 % 4 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 30 % 33 % 35 % 32 % 35 % 32 % 10 % 19 % 10 % 10 % 14 % 12 % Ufaglærte Faglærte Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE EFTER UDDANNELSESNIVEAU (2013)
44 UDDANNELSESNIVEAU I KOMMUNERNE Der er væsentlige forskelle på uddannelsesniveauet mellem de sjællandske kommuner. Særligt i kommunerne tæt på København er der flere privat beskæftigede med videregående uddannelser. For eksempel har 22 procent af de beskæftigede i virksomhederne i Kommune en videregående uddannelse, imens det blot er 12 procent i Kommune. Særligt i virksomhederne i regionens østlige egne, har en stor andel beskæftigede en videregående uddannelse. Der er dog undtagelser som for eksempel, der har nogle store videnintensive virksomheder og derfor også mange arbejdspladser til personer med videregående uddannelse. PRIVAT BESKÆFTIGELSE EFTER UDDAN NELSESNIVEAU (2013) Sjælland Hele landet 39 % 47 % 4% 5%3% 39 % 47 % 4% 6% 3% 40 % 44 % 4% 5% 4% 38 % 45 % 4% 6% 4% 38 % 45 % 4% 6% 4% 38 % 45 % 4% 7% 3% 40 % 41 % 5% 6% 3% 35 % 46 % 5% 7% 3% 40 % 43 % 5% 7% 3% 40 % 42 % 4% 7% 4% 37 % 46 % 5% 7% 3% 38 % 43 % 5% 7% 4% 38 % 44 % 5% 7% 4% 39 % 43 % 6% 6% 4% 36 % 45 % 5% 7% 5% 35 % 45 % 5% 8% 5% 32 % 47 % 7% 7% 5% 37 % 39 % 6% 9% 7% 35 % 38 % 6% 10% 8% Ufaglærte Faglærte Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst
45 Tendensen er den samme i den offentlige sektor. Uddannelsesniveauet er som udgangspunkt lavere i yderkommunerne end i kommunerne tættere på København. Dette varierer dog således, at kommuner der har store offentlige arbejdspladser for personer med videregående uddannelse, som for eksempel sygehuse og uddannelsesinstitutioner, har en høj andel personer med videregående uddannelse. Det er for eksempel tilfældet i og Kommune. Offentlig beskæftigelse efter uddannelsesniveau 23 % 40 % 3% 29 % 5% 24 % 38 % 3% 30 % 4% 24 % 37 % 2% 30 % 6% 23 % 35 % 2% 32 % 6% OFFENTLIG BESKÆFTIGELSE EFTER UDDAN NELSESNIVEAU (2013) Sjælland Hele landet 24 % 35 % 4% 30 % 7% 25 % 33 % 3% 31 % 6% 25 % 32 % 4% 31 % 8% 20 % 36 % 3% 33 % 7% 23 % 33 % 2% 36 % 6% 21 % 32 % 4% 32 % 10% 24 % 29 % 2% 35 % 9% 18 % 35 % 3% 30 % 13% 20 % 32 % 4% 34 % 10% 22 % 29 % 3% 34% 11% 21 % 30 % 2% 37 % 9% 21 % 30 % 7% 34 % 8% 20 % 29 % 4% 37 % 9% 21 % 28 % 4% 32 % 14% 17 % 27 % 5% 30 % 19% Ufaglærte Faglærte Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst
46 UDVIKLING I UDDANNELSESNIVEAU Både i den private og offentlige sektor er uddannelsesniveauet stigende. Der ansættes flere med en lang videregående uddannelse samtidig med at der bliver færre ufaglærte. Den samme udvikling ses over hele landet. Udviklingen skyldes både at der uddannes flere, så udbuddet øges, og at virksomhederne i højere grad efterspørger personer med videregående uddannelse. Beskæftigelsesudvikling i den private sektor i Sjælland efter uddannelsesniveau ndeks 100 = 2009 (fast priser) Beskæftigelsesudvikling i den private sektor i Sjælland efter uddannelsesniveau ndeks 100 = 2009 (fast priser) 110 BESKÆFTIGELSES UDVIKLING I DEN PRIVATE SEKTOR I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSES NIVEAU INDEKS 100 = 2009 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 80 2009 2010 2011 2012 2013 2009 Ufaglærte 2010 Faglærte 2011 2012 Kort videregående 2013 Ufaglærte Mellemlang videregående Faglærte Lang videregående Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående BESKÆFTIGELSES UDVIKLING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR I REGION SJÆLLAND EFTER UDDANNELSESNIVEAU INDEKS 100 = 2009 Beskæftigelsesudvikling i den offentlige sektor i Sjælland efter uddannelsesniveau Indeks 100 = 2009 Beskæftigelsesudvikling i den offentlige sektor i Sjælland efter uddannelsesniveau 120 Indeks 100 = 2009 120 115 115 110 110 105 105 100 100 95 95 90 90 85 85 80 80 2009 2010 2011 2012 2013 2009 Ufaglærte 2010 Faglærte 2011 2012 Kort videregående 2013 Ufaglærte Mellemlang videregående Faglærte Lang videregående Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående
47 Der er i Hovedstadens virksomheder markant flere beskæftigede med videregående uddannelse end i Sjællands virksomheder. Sådan har det været i mange år. Men selvom Sjælland har øget andelen af beskæftigede med videregående uddannelse i virksomhederne fra 11 procent til 16 proent siden 2003, så øges andelen af højtuddannede i Hovedstaden markant hurtigere. 35 % 30 % 25 % 17% ANDEL MED VIDERE GÅENDE UDDANNELSER I DEN PRIVATE SEKTOR (2003-2013) 20 % 15 % 13% 10 % 5 % 0 % 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sjælland Hovedstaden