Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Transkript

1 Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser, der er sket efterfølgende, med fokus på udviklingen i befolkningen, beskæftigelsen og ledigheden fra 2008 til Siden sanalysen blev lavet i november 2012, er der sket væsentlige ændringer på det fynske arbejdsmarked. Inden for det seneste år er ledighedsudviklingen vendt, således at ledigheden nu falder på, og indikatorer for beskæftigelsesudviklingen viser, at flere fynske kommuner har begyndende beskæftigelsesfremgang. Udviklingstrenden på det fynske arbejdsmarked inden for det seneste år er, at både ledigheden og beskæftigelsen falder samtidigt, og dette paradoks skyldes flere komplekse sammenhænge. En væsentlig årsag til denne sammenhæng er, at flere ældre i den erhvervsaktive alder forlader arbejdsmarkedet, end der er unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet. Samtidig er der flere, som flytter fra, end der bosætter sig, f.eks. unge som flytter til andre uddannelsesbyer, ligesom der internt på er flytninger mod. Der er altså færre borgere på, og dermed kan både ledigheden og beskæftigelsen falde samtidigt. Endvidere kan både beskæftigelsen og ledigheden falde, hvis en større andel af de erhvervsaktive er uden for arbejdsstyrken. Det kan være ledige unge, som er startet på SU eller forsørges af deres forældre, eller ægtefæller, der ikke modtager offentlig ydelse pga. ægtefælles job/formue eller egen formue, ligesom hvis ledige tilgår gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate. Udviklingen på ovenstående parametre er forskellig fra kommune til kommune, hvor notatet her blot fremhæver nogle af de mest markante udviklingstræk. Udviklingstendensen kan kun tilnærmelsesvis belyses med indikatorer, da endelig opgørelse over sammenhænge kun sker på årsbasis. Sammenfatning af sanalysen Fra 2008 til 2013 er antallet af arbejdspladser og beskæftigede faldet på. Inden for det seneste år viser indikatorer dog, at udviklingen er ved at vende., og har en lille stigning i beskæftigelsen og i antallet af arbejdspladser. har en lille stigning i arbejdspladser, men fortsat et beskæftigelsesfald. I de øvrige kommuner på falder antallet af arbejdspladser og beskæftigelsen fortsat, om end knap så meget som i de foregående år. har siden 2008 mistet mange arbejdspladser og haft en kraftigt stigende ledighed, efter skibsværftet Lindø lukkede. Denne udvikling er nu vendt, hvor i det seneste år fra august 2012 til august 2013 har haft et kraftigt fald i ledigheden på 25 pct. Det sker samtidigt med en lille stigning i antallet af arbejdspladser og i antallet af beskæftigede lønmodtagere. Stigningen i beskæftigelsen skyldes primært, at der er etableret nye arbejdspladser på det tidligere skibsværft Lindø. Virksom- 1

2 heder, som har etableret sig på Lindø, har i væsentlig grad selv medbragt medarbejdere uden for Kommune. Stigningen i beskæftigelsen i kan derfor tilskrives, at mange pendler uden for kommunen for at arbejde, herunder f.eks. til den danske og norske del af Nordsøen. Faldet i ledigheden i fra august 2012 til august 2013 kan kun delvis tilskrives en let stigende beskæftigelsesfremgang, idet ledighedsfaldet er væsentlig større end beskæftigelsesstigningen. Årsagen til ledighedsfaldet er derfor også, at flere flytter fra kommunen end tilflytter, og at flere borgere står uden for arbejdsstyrken. Fraflytninger fra de fynske kommuner generelt kan bl.a. tilskrives unge, som flytter for at påbegynde en uddannelse. har i lighed med en lille stigning i beskæftigelsen og et relativt større fald i ledigheden, hvorfor beskæftigelsesfremgangen ikke alene kan forklare ledighedsfaldet. Ligesom i sker der også en større fraflytning fra end tilflytning og et fald i arbejdsstyrken. har ligeledes en stigning i både beskæftigelsen og i antallet af arbejdspladser fra august 2012 til august Til forskel fra de øvrige kommuner på, har en stigning i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Tilflyttere i den erhvervsaktive alder til vil bl.a. være beskæftigede, ledige og studerende. De beskæftigede og ledige vil tilgå arbejdsstyrken, mens de studerende vil være uden for arbejdsstyrken. Selvom har den højeste ledighed på, har de også et markant fald i ledigheden. En væsentlig del af ledighedsfaldet kan tilskrives en øget beskæftigelsesfremgang, mens en mindre andel af ledighedsfaldet kan tilskrives et fald i arbejdsstyrken. Udviklingen inden for brancher på viser, at der fra august 2012 til august 2013 er en lille stigning i antallet af offentlige arbejdspladser på omkring 400, mens der er et fald i de private arbejdspladser på omkring Sammenlignes storbyer i hele landet, så har et væsentligt større fald i beskæftigelsen end de øvrige storbyer København, Århus og Aalborg. Det er særligt inden for industrien, at der er sket et fald i beskæftigelsen i fra 2008 til Udvikling i arbejdspladser og beskæftigelse for lønmodtagere Beskæftigede og arbejdspladser i perioden For at have aktuelle tal om beskæftigelse og arbejdspladser, benyttes alene udviklingen for lønmodtagere, hvor selvstændige, f.eks. enkeltmandsfirmaer og landmænd mv., ikke er omfattet. Antallet af beskæftigede lønmodtagere på er faldet med omkring 9,4 pct. fra august 2008 til august Det er især øerne og, som har de største beskæftigelsesfald, efterfulgt af og, jf. figur 1. Ses der på udviklingen i antallet af arbejdspladser, så er der sket et fald på 5,6 pct. på fra august 2008 til august Det er, som har det markant største fald i antal arbejdspladser med lukningen af omkring arbejdspladser på skibsværftet Lindø. og har også mistet mange arbejdspladser i perioden, jf. figur 2. Selvom Kommune har mistet mange arbejdspladser, så er faldet i beskæftigelsen ikke så markant som faldet i arbejdspladser. Dette skyldes, at der var mange, som pendlede fra de omkringliggende kommuner til Lindø for at arbejde, særligt fra. 2

3 og er de kommuner, som har mistet færrest arbejdspladser for lønmodtagere siden 2008, og begge kommuner har haft et væsentlig større fald i beskæftigelsen end i antal arbejdspladser. For s vedkommende skyldes faldet i beskæftigelsen især, at mange pendlede til det tidligere skibsværft på Lindø for at arbejde. I har der siden 2011 været en lille fremgang i antallet af arbejdspladser for lønmodtagere. og har mistet både mange arbejdspladser og beskæftigede samtidig. Det kan hænge sammen med, at lukning af arbejdspladser har ramt lokalt. Tendensen for de øvrige kommuner på er, at faldet i beskæftigelsen er lidt højere end faldet i antallet af arbejdspladser. Som det også ses af figur 1 og 2, så er det kraftige fald i beskæftigelsen og arbejdspladser aftaget i det seneste år, jf. næste afsnit. Figur 1. Indeks for udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere på, august august 2013 Index beskæftigede lønmodtagere aug aug aug aug aug aug Faaborg- Midtfyn Figur 2. Indeks for udviklingen i antallet af arbejdspladser for lønmodtagere på, august 2008-august 2013 Index arbejdspladser aug aug aug aug aug aug Faaborg- Midtfyn 3

4 Beskæftigede og arbejdspladser i periode Fra august 2012 til 2013 er faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen kraftigt aftagende, idet beskæftigelsen kun er faldet med 0,5 pct. det senest år på, og faldet i arbejdspladser er nede på 0,1 pct.,, og er de 3 kommuner, som har beskæftigelsesfremgang inden for det seneste år fra august 2012 til 2013, mens de øvrige kommuner på har tilbagegang., og er også de kommuner, som sammen med har en lille fremgang i antallet af arbejdspladser for lønmodtager inden for det seneste år. Udviklingen er særlig markant for, som har haft et stort fald i antallet af arbejdspladser, siden skibsværftet på Lindø lukkede. Udviklingen er nu vendt, hvor både beskæftigelsen og antallet af arbejdspladser stiger. Figur 3. Beskæftigelsesudviklingen fra august 2012 til august 2013 på Antal Beskæftigelsesudvikling Faaborg-Midtfyn -200 FYN Kilde: Dreamstatistik Selvom de samme kommuner har både en fremgang i beskæftigelsen og arbejdspladser, er det ikke nødvendigvis borgere inden for kommunen, som bliver beskæftiget i de nye arbejdspladser. Eksempelvis er der etableret en del nye arbejdspladser på Lindø, men mange af de beskæftigede kommer uden for kommunen. Modsat er der mange arbejdere fra det tidligere skibsværft, som har fået beskæftigelse uden for både i den danske og norske del af Nordsøen. Fordelt på brancher på viser indikatorerne, at der fra august 2012 til august 2013 er en lille stigning i antallet af offentlige arbejdspladser på omkring 400, mens der er et fald i de private arbejdspladser på omkring Arbejdspladser inden for erhvervsservice har sammen med information og kommunikation fremgang, mens arbejdspladser inden for industri og handel fortsat har tilbagegang. Ledigheden på Fra august 2012 til august 2013 falder ledigheden i alle kommuner på, og kun har en ledighed over gennemsnittet på i august

5 Det største ledighedsfald ses i med et fald på over 25 pct. efterfulgt af Nordfyn og. Figur 4. Udviklingen i ledigheden på fra august 2008 til august 2013 Ledighedsprocent 8 7 Faaborg-Midtfyn M M M M M M M08 Kilde: Danmarks Statistikbank og egne beregninger Ledigheden er faldet samtidig med, at beskæftigelsen og antallet af arbejdspladser ligeledes er faldet på, og det er et paradoks, som ikke alene kan forklares ud fra sammenhæng mellem ledighed og beskæftigelse. Udviklingen i befolkningen og arbejdsstyrken Befolkningsudviklingen for de årige har sammen med udviklingen i arbejdsstyrken betydning for både ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen, som beskrevet i indledningen. Fra august 2012 til august 2013 er beskæftigelsen faldet med ca , mens ledigheden er faldet med ca på i samme periode. Grunden til, at faldet i beskæftigelsen ikke ses som en tilsvarende stigning i ledigheden, er, at der er blevet færre borgere i arbejdsstyrken. Faldet i arbejdsstyrken har flere årsagsforklaringer, herunder f.eks. at der er flere borgere, som er ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, at flere unge tager en uddannelse og dermed ikke indgår i arbejdsstyrken, ligesom flere borgere er flyttet fra, end der er tilflyttere. Kommune er den eneste kommune på, som har haft en fremgang i befolkningen i alderen år fra 2008 til primo 3. kvartal 2013, mens og har de største fald i befolkningen. Arbejdsstyrken er opgjort frem til 2012 og viser, at alle kommuner på har faldende arbejdsstyrke, hvor, og kommuner har de største fald. og har de mindste fald i arbejdsstyrken på. Faldet i befolkningen og arbejdsstyrken er årsagen til, at kommunerne på kan have fald i beskæftigelsen samtidig med faldende ledighed. Undtagelsen for denne sammenhæng er, og, som har en lille stigning i beskæftigelsen. Selvom de 3 kommuner har en lille stigning i beskæftigelsen, kan det ikke forklare det store fald, der er i ledigheden i de 3 kommuner. 5

6 For og kan faldet i ledigheden ikke alene skyldes stigningen i beskæftigelsen, idet beskæftigelsesfaldet kun udgør henholdsvis 20 og 30 pct. af faldet i ledigheden. En væsentlig årsag til faldet i ledigheden kan tilskrives et fald i befolkningen, og at flere borgere ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet. har en stigning i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Tilgangen af borgere fra andre kommuner vil bl.a. være beskæftigede og ledige, som øger arbejdsudbuddet. er en universitetsby, og derfor flytter mange også til for at studere og ikke kun for at arbejde. Selvom har den højeste ledighed på, har de også et markant f ledighedsfald. Ca. 2/3 af ledighedsfaldet kan tilskrives en øget beskæftigelsesfremgang, mens en mindre andel af ledighedsfaldet kan tilskrives, at antallet af borgere, som ikke står til rådighed på arbejdsmarkedet, er steget. Figur 5. Indeks for udviklingen i befolkningen år på, 3. kvartal kvartal 2013 Index befolkning årige 105 Faaborg-Midtfyn 95 Nordfyn K3 2009K3 2010K3 2011K3 2012K3 2013K3 Figur 6. Indeks for udviklingen i personer uden for arbejdsstyrken på, Index udenfor arbejdsstyrke Faaborg- Midtfyn

7 Beskæftigelsesudviklingen i de danske storbyer har som storby og universitetsby på en væsentlig betydning for udviklingen på. Sammenlignes beskæftigelsesudviklingen i storbyer som København, Århus, Aalborg, så har beskæftigelsesudviklingen i været mere negativ. Siden 2008 har haft et fald i beskæftigelsen på omkring 9 pct., mens København har en lille stigning, og Århus og Aalborg har et fald omkring 5 pct. Figur 7. Beskæftigelsesudviklingen i de 4 største byer i Danmark, 2008 til 2012 Indeks Beskæftigede København Aarhus Aalborg Kilde: Danmarks Statistikbank Alle storbyer har haft en beskæftigelsesfremgang inden for den offentlige sektor, ligesom alle storbyer har et fald inden for den private sektor fra 2008 til I har beskæftigelsesudviklingen i den private sektor været mere negativ end de øvrige storbyer, og særlig beskæftigelsesfaldet i industrien har været stor i. Det er forholdsvis få brancher som har beskæftigelsesfremgang. har sammen med de øvrige storbyer en positiv beskæftigelsesudvikling inden for forskning og udvikling og med undtagelse af København, også indenfor ejendomshandel. har en negativ beskæftigelsesudvikling inden for rådgivning, hvor de øvrige storbyer har beskæftigelsesfremgang fra 2008 til