THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB

THY ØKO ENERGI BIOGASANLÆG ARKITEKTUR & LANDSKAB Dispositionsforslag DEC. 2012

landskab, biogasanlæg og arkitektur N edvej Snedst Snedst Snedsted På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende fordeling: edvej Marianes Vej For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Thy Øko Energi er et af disse syv pilotprojekter og vil i sin profil som økologisk anlæg udmærke sig derved. Anlægget er tænkt placeret uden for landsbyen Snested i Thy i et agerlandskab præget af fortidminder i form af gravhøje. TANKESTREG ARKITEKTER har været rådgivende arkitekter og stået for projektledelsen, mens COWI A/S har været rådgivende landskabsarkitekter. æ gk En Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, Tankestreg Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. ro rb Projektet kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/biogas o r rb cowi a/s Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby kæ g En Tankestreg Arkitekter Silstrupparken 2 7700 Thisted Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig af fossile brændstoffer, vil biogas blive et vigtigt bidrag fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan disse nye tekniske byggerier vil påvirke det danske kulturlandskab. Placering

Indhold landskab,biogasanlæg og Arkitektur 3 TERRÆN LANDSKAB 5 Siteanalyse LANDSKAB 7 Landskab, Biogasanlæg og Arkitektur 9 Hovedgreb ARKITEKTUR OG LANDSKAB 11 Landskab, Biogasanlæg og Arkitektur 13 Situationsplan ARKITEKTUR 13 Plan ARKITEKTUR 14 FUNKTIONSDISPONERING ARKITEKTUR 15 LOGISTIK OG FUNKTIONER ARKITEKTUR 16 Perspektiv ARKITEKTUR 17 Snit ARKITEKTUR 18 Facader ARKITEKTUR 19 materialer ARKITEKTUR 22 perspektiv ARKITEKTUR 23 Beplantning ARKITEKTUR 24 2

Mod Nationalpark Thy SNESTED ø 5 km ELSTED Mod Thisted Mod Mors Kortet viser lokaliteten i forhold til omgivelsernes højdeprofil. Fremhævet er områder der er beliggende 35 m over NN og højere - i denne kote udvides der et plateau som anlægget placeres i. Fra grunden er der fri udsigt til landskabet mod syd vest. Oddesundvej ø 10.000 m landskab,biogasanlæg og Arkitektur Mod Holstebro Synlighedsanalyse SNESTED ø 2.000 m ELSTED Geomorfologisk kort af Per Smed Beliggenhed Thy Øko Energi kommer til at ligge tilbagetrukket fra de mest trafikerede veje og større bysamfund. Til stationsbyen Snested med ca. 1200 indbyggere er afstanden omtrent to kilometer. Adgang til ejendommen forgår fra vejen som har forbindelse til de overordnede veje og Oddesundvej der kobler anlægget godt på sit opland. Landsbysamfundet Elsted ligger i umiddelbar nærhed mod nord vest. Indenfor en afstand på 200 meter ligger de to store gårdejendomme Uhrbrandsminde og. Derudover ligger flere mindre ejendomme i en vifte mod syd vest langs med dalstrøget Engkær og tidligere Hørsted Å i en afstand på omtrent 800 meter. Nationalpark Thy ligger i en afstand på 10 kilometer mod vest. Udsnit fra de høje målebordsblade fra 1800-tallet Naturgrundlag Området ligger i det nord-midtjyske morænelandskab der blev formet under den sidste istid. Denne landskabstype er typisk for de primære landbrugsområder i Danmark. Materialet som isen aflejrede her er moræneler. Projektområdet ligger i et storbakket terræn og anlægget søges placeret på et plateau der ligger på sydskråningen af nærområdets højeste bakke. Fra syd og vest stiger terrænet jævnt indtil det møder plateauet i kote 35. Fra grunden er der en storslået udsigt over landbrugslandskabet mod syd med de karakteristiske marker, gårde, læhegnsbeplantning og vindmøllerne. Topografisk kort Kulturhistorisk oprindelse og mønstre Kulturhistorien har skabt spor i området som stadigvæk kan aflæses tydeligt i dag og råder over en stor fortælleværdi. Landskabet er synligt kulturbetinget af landbrugsdriften siden 1800-tallet. Selvstændige, fritliggende gårde og store dyrkede markflader med læhegnsbeplantninger har præget landskabet og dens oplevelse. I nyere tid har vindmøllerne tilført en ny vertikal dimension. Landbrugsdriften har efterladt markante retninger i landskabet som stadigvæk er intakt, herunder vejstruktur og beplantninger. Markernes dyrkningsretning tager udgangspunkt i læhegnets nord syd orientering. Vejen tilpasser sig terrænet og udgør en yderligere markant retning fra øst til vest. I umiddelbar nærhed ligger landsbyen Elsted der tidligere havde skole, mølle og teglværk. Der befinder sig i alt fire gravhøje i nærområdet. På bakketoppen ligger tre gravhøje i kote 42. Anlægget placeres i kote 35 på den vestlige del af et plateau der strækker sig videre mod øst, hvor gården Uhrbrandsminde befinder sig. Mod vest ligger der yderligere en gravhøj i kote 34 og et mindre vådområde i kote 27. Anlægget placeres imellem beskyttelseslinjerne af de tættest beliggende gravhøje. Topografisk profil og synlighedsanalyse Lokaliteten er domineret af læhegnet der skaber en rumlig og funktionel markering mod øst og fremhæver det faldende terræn mod syd. Selvom området er højt beliggende, ligger det meget anonymt i landskabet, da det ikke er direkte synligt fra større veje eller bysamfund. Mod øst afskærmer det levende hegn, mod mod nord afskærmer højderyggen af morænelandskabet for indkig. Bygningens højde på op til 11 meter betyder dog at bygningen kommer til rage over læhegnet og dermed bliver synligt fra øst i mindre omfang. Området er overvejende synligt fra de eksisterende nærbeliggende ejendomme mod syd vest. Dog markerer vindmøllerne området tydeligt set fra en større afstand. i landskabet, bebyggelser og topografi skærmer af for indsigtsmuligheder fra større afstand, hvilket resulterer i den anonyme beliggenhed af det nye anlæg. ØLAND 42 m Højderyg 35 m Tophøje Engkær Uhrbrandsminde Oddesundvej 3 4

Beboelsesejendom Uhrbrandsmindevej Grøft tidligere Hørsted Å Site B TERRÆN LANDSKAB Site Vådområde Principsnit A-A Vådområde Principsnit A-A Site Skovbryn Principsnit B-B Uhrbrandsmindevej Beboelsesejendom Uhrbrandsmindevej Beboelsesejendom A Grøft tidligere Hørsted Å Grøft tidligere Hørsted Å A Projektområdet ligger på et mod syd eksponeret plateau i kote 35. Mod syd vest falder terrænet til et mere fladt terræn. Anlæggets størrelse gør det nødvendigt at udvide plateauet mod vest for at kunne tilvejebringe de fornødne tekniske arealer. Mod nord øst stiger terrænet op til kote 42 hvor gravhøjene ligger. Det af bygherre og lodsejere udvalgte areal rummer terrænmæssige ufordringer. For at tilvejebringe det fornødne plateau til anlægget, med et minimum af terrænspring inddrages det faldende terræn mod vest i en intern terrænregulering. Terræn SiteSite Principsnit B-B 5 Skovbryn Skovbryn B Principsnit B-B 6

Siteanalyse LANDSKAB e Kulturhistoriske spor er højt beliggende i lokalområdet og er dermed visuelle pejlemærker der ses fra alle verdenshjørner. ene præger området meget og fortæller om områdets kulturhistoriske betydning. Ved ankomsten til opleves gravhøjene i dag som en tydelig markering af bakkeøens højeste punkt. præger landskabet og virker rumdannende i det de fungerer som ryg til projektområdet mod vest. et skal indgå som et vigtigt element i helheden og skal afslutte anlægget mod øst. Gård Vindmøller Stedstypiske bebyggelsestypologier Thy Øko Biogas Landbrugsejendomme er den overvejende stedstypiske bebyggelsestypologi der ofte er afskærmet fra vestenvinden ved et læbælte. Vindmøller har introduceret en ny skala og præger landskabet mere og mere. Thy Øko Energi forstås som en ny typologi der knytter sig meget tæt til de stedtypiske fysiske og klimatiske forhold. Størrelsen af det fremtidige biogasanlæg kan sammenlignes med de større gårde og kommer ligeledes til at ligge som selvstændig ejendom omfavnet af åbne dyrkede marker der fletter sig harmonisk ind i omgivelserne, både funktionelt og volumenmæssigt. Panoramabilledet viser udsigt mod syd henover projektområdet. De primære landskabstræk fremgår tydeligt: plateauet, læhegn,, vindmøller samt den dyrkede mark - landbrugsdriften. 7 8

Landskab, Biogasanlæg og Arkitektur Dette projekt baserer sin procesteknologi på referenceanlægget Biovækst i Gislinge ved Holbæk. Teknologien formår at omdanne fast organisk affald til værdifuld biogas og kompost. Det faste organiske affald, som benyttes på anlægget, kan være kildesortert organisk dagrenovation, industrielle rest produkter, emballerede fødevarer, faste fraktioner fra landbruget mv. I Thy Øko Energi erstattes husholdningsaffaldet af biomasse fra de økologiske landmænd. Anlægget producerer biogas og hygiejniseret kompost, uden at der flyttes rundt på det faste affald med pumper. Det faste affald eftermodnes i lukkede garageanlæg (1), hvor biomassen filtreres med væske. Væsken pumpes over i siloer, hvori biomassen udvindes. Væsken pumpes tilbage til garageanlægget, hvor processen gentages indtil der ikke udvindes yderligere biomasse. Herefter flyttes biomassen over i plansiloer, hvor komposteringsprocessen pågår. Slutproduktet er biogas og næringsrig kompost. Aikan-teknologien er udviklet i et samarbejde mellem Solum, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KU Life. 1 tons biomasse bliver til 60-80m³ biogas og 350kg kompost. 4 Modtagehal 3 Rørføring Biogasreaktor 1 700m2 Eftermodning og biofilter 588m2 Kontor Kontrolrum Kompostlager 2400m2 Modtagehal 4 Tagdækket areal Fortank 123m2 Afgasnings tank 300m2 Biogasreaktor 2 700m2 Eftermodning og biofilter 588m2 Biogas lager 3000m3 1000m2 Ingeniørplan for Thy Øko Energi. Dette var det tekniske diagram og udgangspunktet for den arkitektoniske bearbejdning af anlægget. 3 1 2 1m³ biogas bliver til 3 kwh el og 3 kwh varme. komposten spredes på landbrugsjord i lokalområdet, hvor den erstatter konventionel importeret kunstgødning. Biovækst Gislinge blev anlagt i 2003 og modtager organisk dagsrenovation fra ti nord- og nordvestsjællandske kommuner og derudover forskellige typer industrielle organiske restfraktioner. Anlægget behanlder ca. 20.000 tons organisk husholdningsaffald om året. Og producerer derved ca. 1.000.000m3 biogas og 7000 tons kompost om året.der er på anlægget ved Gislinge tre ansatte der styrer den daglige drift. 1 Eftermodning og biofilter 2 Kompostering 9 10