Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
2
Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den gode skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen frem til 2012, samt hvilke forventninger der kan stilles til børn og unge, forældre og medarbejdere. Den kommunale indskolingsmodel beskriver samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Der er skolefritidsordninger ved alle kommunens folkeskoler. Fritidsdelen omfatter børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. I tilknytning til special-klasser og -skoler er der oprettet special-sfo er. I special-sfo erne tilpasses fritidstilbuddet de forskellige aldersgrupper, så børnene kan blive der, så længe de går i skole. Silkeborg Byråd, ved Børne- og Ungeudvalget, fastsætter og offentliggør hermed en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. Børne- og Ungeudvalgets beslutning indskrives i vedtægterne for styrelsen af kommunens skolevæsen. Dette har virkning fra 1. august 2009 jf. lov om Folkeskoleloven 40 stk. 4. I dette supplement til Skolepolitikken beskrives de forhold, som særligt gør sig gældende for arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelse for fritidsdelen. Supplementet til Skolepolitikken bygger overordnet på Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik og Silkeborg Kommunes værdier: kvalitet, dynamik, sammenhæng og dialog. Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger revideres sammen med Skolepolitikken i 2012. Børne- og Ungeudvalget, juni 2009 3
Den Gode Fritid Børn har behov for fri tid. Fritiden skal sikre frirum med mulighed for, at børnene får indflydelse på egen tid og dermed lærer om de demokratiske, sociale og kulturbærende elementer i vores samfund. Fritidsdelen har således medansvar for børns dannelse og tilegnelse af livskompetencer i forpligtende fællesskaber. Leg, bevægelse, æstetik, kultur og sundhed er kerneområder i fritiden. Medarbejderne sætter ud fra en relationel tilgang rammerne for børnenes egne tiltag og de voksenstyrede aktiviteter. Medarbejderne har fokus på det enkelte barn og på gruppens sociale sammensætning. Ud over de nævnte fokusområder i det fælles skolevæsen har alle SFO er et lokalt særpræg, der udvikler sig i et samspil mellem undervisning, forældre og det lokalområde, hvor skolen er placeret. 4
5
Fokusområder for Den gode fritid 1. Skole/hjem samarbejdet: Fritidsdelen skal i samarbejde med undervisningsdelen danne grundlag for et forældresamarbejde, der er optimalt for barnets trivsel og udvikling. Den kommunale indskolingsmodel beskriver samarbejdet mellem undervisning og fritid. Fritidsdelen skal derfor arbejde med udvikling af: skolepædagogens funktion som bindeled mellem undervisning og fritid barnets trivsel gennem hele dagen den løbende dialog med forældrene 2. Leg og Læringsmiljø Børn har i deres fritid brug for et trygt og inspirerende læringsmiljø. Et miljø, der giver plads til kreative og fysisk stimulerende aktiviteter og skaber rum for lege, igangsat af børnene selv, og voksenstyrede aktiviteter. Børn lærer i mange forskellige sammenhænge, hvorved deres livskompetencer udvikles. Fritidsdelen skal derfor arbejde med: aktiviteter, der inspirerer, motiverer og udfordrer det enkelte barn at skabe mulighed for, at børnene er styrende i egne lege at skabe mulighed for, at børnene kan fordybe sig i legen at personalet observerer, reflekterer og handler på børns leg at der udarbejdes rammer, der inspirerer legen 6
7
3. Fritidspædagogisk faglighed Fritidspædagogikken bygger på udvikling af det hele menneske. Pædagogikken skal rumme udfordringer, handlinger og oplevelser, der fremmer det enkelte barns udvikling og læring både individuelt og i fællesskabet. Børn skal møde engagerede og nærværende voksne, der aktivt formidler og støtter dem i at eksperimentere, undersøge og øve sig i forskellige aktiviteter. De voksne understøtter børnenes nysgerrighed. Børnene skal tilegne sig mange forskellige erfaringer, og de får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til et bredt udbud af aktiviteter og samværsformer. Fritidsdelen skal derfor arbejde med: sociale kompetencer, så barnet lærer at give udtryk for egne behov og forstå andres ønsker og behov og dermed indgå i forpligtende og inkluderende fællesskaber fysiske aktiviteter, bevægelsesglæde med fokus på finog grovmotorisk udvikling at skabe mulighed for leg og bevægelse ude som inde. Krop og kost - hvad er godt for mig og min krop styrkelse af barnets selvværd og selvtillid, ved at give det enkelte barn en oplevelse af succes og at være god til noget at lære barnet at forholde sig til sin egen omverden og forsøge at påvirke den, samt at blive påvirket af den kreativitet, musik og drama, hvor børnene møder voksne, der aktivt formidler og introducerer materialer, instrumenter og æstetiske virkemidler natur og naturfaglige fænomener ved at udforske og eksperimentere gennem leg og opleve glæden ved at færdes i naturen 8
4. Sproglige aktiviteter Sproglig udvikling og opmærksomhed er en væsentlig forudsætning for, at børn kan danne, udbygge og styrke deres hverdagskompetencer og muligheden for kammeratskabsrelationer. Begrebet sprog skal forstås bredt og med opmærksomhed på, at børn lærer i mange forskellige sammenhænge. Fritidsdelen skal derfor: have fokus på og skabe rammer for oplæsning og frilæsning have særlig opmærksomhed på børns hverdagssprog have fokus på at sproglige aktiviteter, læsning og skrivning bliver en naturlig del af den pædagogiske praksis skabe mulighed for fordybelse i lektier arbejde ud fra en bred og rummelig forståelse af læringsbegrebet 5. Forpligtende fællesskaber: Fritiden skal rumme mulighed for at alle børn kan lære at mestre hverdagen og relationer til kammeraterne. Barnet skal i fritidsdelen indgå i forpligtende fællesskaber. Det enkelte barn skal føle sig værdsat, set, hørt og medinddraget. Fritidsdelen skal derfor arbejde med udvikling af: det enkelte barns muligheder for at indgå i fællesskaber barnets evne til at udvise tolerance overfor andre rammer som understøtter alle børns trivsel 9
6. Rummelighed: Børn har krav på, at fritidsdelen skaber rum og mulighed for forskellighed i et trygt og anerkendende miljø. Fritidsdelen skal gennemføre en målrettet indsats i forhold til udsatte børn og børn med særlige behov. Indsatsen skal indgå som en naturlig del af den samlede pædagogiske praksis i fritidsdelen. Fritidsdelen skal derfor: tilrettelægge og organisere fritiden med plads til forskellighed samarbejde med undervisningsdelen om at have fokus på børn med særlige behov udarbejde mål- og handleplaner for børn med særlige behov 7. Sammenhæng: Fritidsdelen skal gennem det tværfaglige samarbejde med undervisningsdelen og områdets institutioner skabe trygge rammer for overgangen mellem tilbuddene. Fritidsdelen skal derfor arbejde med udvikling af: forventningsafklaring mellem de forskellige tilbud aftaler, som beskriver tilbuddenes gensidige forventninger det tværfaglige samarbejde omkring børn med særlige behov 8. Organisation: Fritidsdelen er en del af skolens samlede organisation og er beskrevet i skolens samlede organisationsplan. Viden og erfaring spredes på alle niveauer inden for en samarbejds- og teamstruktur. Fritidsdelen skal derfor arbejde med udvikling af: teamdannelse og teamledelse fritidsdelens strukturering og organisering af hverdagen samarbejde mellem fritids- og undervisningsdelens medarbejdere 9. Netværk: Ud fra aktuelle behov indgår fritidsdelen i interne og eksterne netværk. Netværkene har til formål at understøtte pædagogisk faglighed i hele kommunen. Fritidsdelen samarbejder med lokalområdet. Fritidsdelen skal derfor: have opmærksomhed på nærmiljøet samarbejde med relevante aktører i lokalområdet herunder lokale foreninger etablere netværk om faglig viden og sparring til gavn for pædagogiske tiltag 10
11
Layout og tryk: SKOLE:.2457 09.2009